Your SlideShare is downloading. ×
0
Er der viden i Wikipedia?
Er der viden i Wikipedia?
Er der viden i Wikipedia?
Er der viden i Wikipedia?
Er der viden i Wikipedia?
Er der viden i Wikipedia?
Er der viden i Wikipedia?
Er der viden i Wikipedia?
Er der viden i Wikipedia?
Er der viden i Wikipedia?
Er der viden i Wikipedia?
Er der viden i Wikipedia?
Er der viden i Wikipedia?
Er der viden i Wikipedia?
Er der viden i Wikipedia?
Er der viden i Wikipedia?
Er der viden i Wikipedia?
Er der viden i Wikipedia?
Er der viden i Wikipedia?
Er der viden i Wikipedia?
Er der viden i Wikipedia?
Er der viden i Wikipedia?
Er der viden i Wikipedia?
Er der viden i Wikipedia?
Er der viden i Wikipedia?
Er der viden i Wikipedia?
Er der viden i Wikipedia?
Er der viden i Wikipedia?
Er der viden i Wikipedia?
Er der viden i Wikipedia?
Er der viden i Wikipedia?
Er der viden i Wikipedia?
Er der viden i Wikipedia?
Er der viden i Wikipedia?
Er der viden i Wikipedia?
Er der viden i Wikipedia?
Er der viden i Wikipedia?
Er der viden i Wikipedia?
Er der viden i Wikipedia?
Er der viden i Wikipedia?
Er der viden i Wikipedia?
Er der viden i Wikipedia?
Er der viden i Wikipedia?
Er der viden i Wikipedia?
Er der viden i Wikipedia?
Er der viden i Wikipedia?
Er der viden i Wikipedia?
Er der viden i Wikipedia?
Er der viden i Wikipedia?
Er der viden i Wikipedia?
Er der viden i Wikipedia?
Er der viden i Wikipedia?
Upcoming SlideShare
Loading in...5
×

Thanks for flagging this SlideShare!

Oops! An error has occurred.

×
Saving this for later? Get the SlideShare app to save on your phone or tablet. Read anywhere, anytime – even offline.
Text the download link to your phone
Standard text messaging rates apply

Er der viden i Wikipedia?

470

Published on

eller er der viden i biblioteker? Det er et af de spørgsmål jeg stiller i mit oplæg til Wikidag 2013, hvor jeg har fået lov at indlede dagen, og lægge op til debat om Viden, Wikipedia og Wikimedia …

eller er der viden i biblioteker? Det er et af de spørgsmål jeg stiller i mit oplæg til Wikidag 2013, hvor jeg har fået lov at indlede dagen, og lægge op til debat om Viden, Wikipedia og Wikimedia Danmark, inden de slutter med den "kedelige" del, nemlig generalforsamlingen i Wikimedia Danmark.



Min udgangspunkt er at der skal flere elementer til for at skabe viden. Og at vi skal skelne mellem viden og information. Derimod er information et vigtigt grundstof i begrebet viden, men der skal læring til før det kan omdannes til viden.

Viden = Information + læring

I den kontekst har bibliotekerne og Wikipedia et vigtigt fælles spændingsfelt som informationsleverandører. At sikre fri og lige adgang til information, som en af grundpillerne i demokratiet. Både biblioteket og Wikipedia er på den vis en del af den folkeoplysende familie, og Wikipedia er i den kontekst oplysning fra folk til folk. En smuk demokratisk tanke.

Hvis man hæver overliggeren kan man måske endda tale om at skabe demokratisk viden.

Men for at skabe viden skal der altså mere til end blot at stille information til rådighed. Det er også en proces som vi løbende arbejder med at udvikle i bibliotekerne. I biblioteksloven fra 2000 hedder det f.eks.:

Folkebibliotekernes formål og virksomhed
§ 1. Folkebibliotekernes formål er at fremme oplysning, uddannelse og kulturel aktivitet ved at stille bøger, tidsskrifter, lydbøger og andre egnede materialer til rådighed såsom musikbærende materialer og elektroniske informationsressourcer, herunder internet og multimedier.
Den (forældede?) lovgivning er altså præget af en passiv formidlingsrolle, hvor man ved at stille information til rådighed fremmer oplysning og uddannelse. Det gør man, men altså kun som et grundstof, som ikke bliver til viden hvis man ikke tænker det ind i en lærende proces.

Derfor er læringsindsatsens og fælles nationale læringsprogrammer som f.eks. "Lær mere om IT" væsentlige elementer i den moderne biblioteksvirksomhed. Nogle taler lige frem om et paradigmeskifte, hvor oprettelsen af læringscentre på folkebiblioteker signalerer, at bibliotekerne udvider deres aktiviteter og integrerer et nyt koncept i deres selvforståelse og målsætninger. Kernen i det nye koncept er den systematiske formidling af viden og kompetencer, hvor biblioteker hidtil for det meste har stillet information til rådighed.

Se Www.biblioteksdebat.dk

0 Comments
0 Likes
Statistics
Notes
  • Be the first to comment

  • Be the first to like this

No Downloads
Views
Total Views
470
On Slideshare
0
From Embeds
0
Number of Embeds
9
Actions
Shares
0
Downloads
5
Comments
0
Likes
0
Embeds 0
No embeds

Report content
Flagged as inappropriate Flag as inappropriate
Flag as inappropriate

Select your reason for flagging this presentation as inappropriate.

Cancel
No notes for slide

Transcript

  • 1. ”Viden som begreb og adgangen til den – set fra bibliotekerne?”
  • 2. Viden • Den klassiske definition af viden stammer fra Platon og lyder: "Viden er sand, begrundet overbevisning". Videnskab var tilsvarende forstået som dels producenterne af viden, dels som den kumulerede mængde af viden. • Hovedproblemet ved Platons definition er, at meget lidt eller intet kan siges at være ubetviveligt sandt eller udtømmende begrundet. Mange anser viden for fallibel, dvs principielt modificerbar. Viden bliver da i den pragmatiske filosofi anvendt om noget der er så godt som sikkert, fx det forskningen producerer og det, man lærer i uddannelsessystemet, inklusive færdigheder (at vide hvordan man gør noget). • Platons brug af ordet "overbevisning" umuliggør hans definition af viden. En overbevisning sidestilles med en tro, som ikke kræver bevisførelse. Viden skal defineres som ”Viden er en sand, absolut, bevist egenskab”. Med denne definition kan viden indkorporeres i begrebet videnssamfund. Kjeld Reby Løren Fra Wikipedia, den frie encyklopædi
  • 3. • Demokrati • Demokratisk viden • Folkeoplysning – oplysning fra Folk til Folk • Informationsadgang • Læring • Vidensdeling
  • 4. Hvad er viden? Viden = Information + læring Kilde: Steen-Hansen, Michel(2013): Viden som begreb og adgangen til den – set fra bibliotekerne, oplæg til Wikimedia Danmarks Wikidag
  • 5. En mere kompleks vidensforklaring • …enhver proces der medfører psykiske ændringer af forholdsvis varig karakter som ikke skyldes biologiske- genetiske forhold som modning eller aldring. • Læring er en helhedsproces…social samspilsproces og en indre psykisk tilegnelsesproces… • Al læring har tre samtidigt tilstedeværende og integrerende dimensioner: en kognitiv indholdsmæssig dimension, en psykodynamisk følelses-, holdnings- og motivationsmæssig dimension, og en social og samfundsmæssig dimension. Kilde: Illeris, Knud (2000): Læring – aktuel læringsteori i spændingsfeltet mellem Piaget, Freud og Marx, Roskilde Universitets Forlag, p24,
  • 6. En sektion i JyllandsPosten
  • 7. Viden er i DR - eller Berlingske
  • 8. Eller skal vi på universitetet
  • 9. Eller skal vi på biblioteket? Viden = Information + læring Ud fra den definition, er der så viden i Biblioteker (eller Wikipedia)? Kilde: Steen-Hansen, Michel(2013): Viden som begreb og adgangen til den – set fra bibliotekerne, oplæg til Wikimedia Danmarks Wikidag
  • 10. Viden er en proces Et grundstof i viden er INFORMATION - og den fri og lige adgang til det (i en demokratisk kontekst)
  • 11. Bibliotekslov Kapitel 1 Folkebibliotekernes formål og virksomhed § 1. Folkebibliotekernes formål er at fremme oplysning, uddannelse og kulturel aktivitet ved at stille bøger, tidsskrifter, lydbøger og andre egnede materialer til rådighed såsom musikbærende materialer og elektroniske informationsressourcer, herunder internet og multimedier. Stk. 2. Folkebibliotekerne skal bestræbe sig på at stille videogrammer til rådighed. Stk. 3. Folkebibliotekerne formidler kommunal og statslig information og information om samfundsforhold i øvrigt. § 2. Folkebibliotekernes formål opfyldes gennem kvalitet, alsidighed og aktualitet ved udvælgelse af det materiale, der stilles til rådighed. Ved udvælgelsen må alene disse kriterier, ikke de i materialet indeholdte religiøse, moralske eller politiske synspunkter, være afgørende.
  • 12. Læringscentre på biblioteket? ”Oprettelsen af læringscentre på folkebiblioteker signalerer, at bibliotekerne udvider deres aktiviteter og integrerer et nyt koncept i deres selvforståelse og målsætninger. Kernen i det nye koncept er den systematiske formidling af viden og kompetencer, hvor biblioteker hidtil for det meste har stillet information til rådighed.” Kilde: Elbeshausen , Hans 2007: Folkebiblioteker og den åbne læring -viden i dialog, Dansk Biblioteksforskning
  • 13. Bibliotek og Wikipedia Skal vi bare sikre adgang til information? Eller har vi et større demokratisk ansvar???
  • 14. Hvem er jeg? Michel Steen-Hansen – Direktør i Danmarks Biblioteksforening – Tidligere bibliotekschef i Slagelse, Ringsted og arkivleder – Historiker fra RUC Michel Steen-Hansen alias @saintmichels msh@db.dk www.db.dk Biblioteksdebat.dk
  • 15. Bibliowiki Mit først projekt i biblioteksverdenen En ide i 2000 – altså et par år før vi kunne tænke Wikipedia
  • 16. Det ser ud til at den svenske indeholder næsten 10 gange så mange artikler, som den danske (1.587.562 mod 196.025) mens nordmændene, der vedligeholder to forskellige wikipedier (Bokmål og nynorsk) oplyser, at bokmålsudgaven alene indeholder næsten 400.000
  • 17. KILDE: Trine Munk-Petersen, Dansk Wikipedia sakker agterud Berlingske | 24.10.2012 | Fakta: Wikipedia Brugerbaseret internetleksikon grundlagt 2001. I dag findes Wikipedia på 285 forskellige sprog. Heraf er engelsk Wikipedia langt det største med flere end fire mio. artikler og 54 pct. af den samlede trafik. Danmark 6.564 registrerede brugere og 170.000 artikler. Finland 12.307 brugere og 308.000 artikler. Norge 12.411 brugere og 345.000 artikler. Sverige 16.207 brugere og 503.000 artikler. Holland 25.824 brugere og 1,1 mio. artikler.
  • 18. • Måske ku' vi finde noget at bruge hinanden til? Bibliowiki
  • 19. Hva’ med at få nogle (flere) folkebiblioteker med, det er jo der almindelige mennesker kommer
  • 20. 482 Biblioteker (En halvering siden 1980, men 62 nye ”servicepunkter” og 150 “Åbne Biblioteker”Se næste slide)
  • 21. 150 “open Libraries” in Denmark We have 98 main-libraries and 350 smaller Libraries, some of them we call “open Libraries” it is term for a concept that allows users to access the library space in principle 24/7 and serve them- selves with loans and return materials. And use the computers, read or maybe even set up a meeting or an event, if the space allows it. In the first instance the term ‘open library’ was chosen as the concept was implemented in libraries that had typically been branches with short – and often inconvenient – opening hours. And ‘open library’ is also a term preferable to ‘self service library’, as this concept requires another kind of professional support enabling the users to complete the necessary transactions themselves and to find their way in the library. In a few years this concept has spread to 150 libraries in Denmark and more are planned.
  • 22. 25 36 millioner besøg 2012 (En lille stigning I de sidste år)
  • 23. Meget mere åbent Opening hours Central Libraries Branch Libraries Busses
  • 24. I 2011 udlånte bibliotekerne 77 mio. materialer (Bøger udgør ca. 70%) renewals loans
  • 25. Books Audio Books Periodicals
  • 26. Digitalt forbrug
  • 27. Folkebibliotekernes økonomi efter indtægt/udgift og tid 2009 2010 2011 2012 Bruttodriftregnskab operating accounts 2 886 017 2 910 841 2 790 901 2 791 007 Lønudgifter Salaries 1 802 464 1 814 681 1 746 489 1 724 895 I alt, materialeudgifter material costs 368 044 354 495 335 622 319 862 Materialeudgifter, bøger Books 224 688 209 630 209 120 204 376 Materialeudgifter, andre materialer Other material costs 145 995 147 086 128 981 121 622 Øvrige udgifter other expenses 679 054 687 314 644 059 671 036 Indtægter Revenue 254 195 266 314 264 174 272 134 Public libraries economy by revenue / expenditure and time
  • 28. Fase 1: oplysnings-bevægelsens bibliotek: Det moderne folkebibliotek var fra begyndelsen (i 1890’erne) et oplysningsprojekt, hvis sigte var dygtiggørelse og bevidstgørelse af både den enkelte borger og den samlede befolkning, hvilket indebar en vision om et landsdækkende bibliotekssystem med en fælles opgave og fælles standarder. Folkebiblioteks-bevægelsen skal ses i sammenhæng med datidens strømninger og parlamentarismens indførelse i 1901, der styrkede idéen om, at en oplyst befolkning er en uundværlig forudsætning for et velfungerende demokratisk samfund: De demokratiske landvindinger kræver oplyste og myndige borgere HISTORISK RIDS: BIBLIOTEKETS 4 FASER Kilde: www.hvadskalvimedbiblioteker.dk
  • 29. 33 Fase 2: industrisamfundets bibliotek: Konsolidering i forhold til opbygning af samlinger og service Fælles udgangspunkt for samarbejde med etablering af biblioteksskolen og bibliotekar- uddannelsen i 1918. Bibliotekaren med de rette kundskaber, det rette syn på opgaven samt særlige professionelle kvalifikationer ansås som en betingelse for realiseringen af den oprindelige vision om folkebibliotekets – bogens, kundskabens og oplysningens – udbredelse. Den første bibliotekslov af 1920 og oprettelsen af Statens bibliotekstilsyn betød standardisering og tjente til at gøre bibliotekerne til det moderne, demokratiske samfunds centrale institution for oplysning, kundskab og dannelse, selvom dannelse ikke figurerede direkte i bibliotekslovens formålsparagraf: At udbrede kundskaber og almindelig oplysning. Dannelsesformålet blev indirekte formuleret i bekendtgørelsen til loven. HISTORISK RIDS: BIBLIOTEKETS 4 FASER
  • 30. 34 Fase 3: velfærdssamfundets bibliotek Systematisk udbygning af afdelinger og filialer – samt medier: grammofonplader og de første musikbiblioteker. I 1960’erne var visionen om et landsdækkende, organisk bibliotekssystem virkeliggjort med Statens Bibliotekstilsyn (senere Styrelsen) som motor. I 1960 var der ca. 1500 folkebiblioteker – ca. 1/3 var kommunale, resten var foreningsdrevne Bibliotekslov af 1964, der gør biblioteker obligatoriske som kommunale institutioner (indebar mange lukninger: godt 500 på 5 år) samt fri låneret. Professionalisering; krav om faguddannet leder af biblioteket for kommuner med mere end 5000 indbyggere. HISTORISK RIDS: BIBLIOTEKETS 4 FASER
  • 31. 35 Fase 4: informationssamfundets bibliotek: Fra begyndelsen af 1990’erne sker et skred i biblioteksnormen. Det kulturelle skifte fra moderne til postmoderne samfund og overgangen fra et veldefineret kulturelt univers baseret på trykte kilder til en kulturel kontekst med decentrale, flydende og foranderlige multimedieressourcer udmøntede sig med Biblioteksloven fra 2000: Lov om biblioteksvirksomhed – eller det hybride bibliotek, dvs. bibliotek med net-udbygning: ”Folkebibliotekernes formål er at fremme oplysning, uddannelse og kulturel aktivitet ved at stille bøger, tidsskrifter, lydbøger og andre egnede materialer til rådighed såsom musikbærende materialer og elektroniske informationsressourcer, herunder Internet og multimedier.” HISTORISK RIDS: BIBLIOTEKETS 4 FASER
  • 32. 36 BIBLIOTEKSUDVIKLI NGEN 4 Samfundsudvikling Parlamentarismen 1900 1950 2000 ’en oplyst befolkning er en forudsætning for et demokrati’ Lige adgang til viden, fælles opgave, fælles standarder Folkebiblioteket Bibliotekslov Biblioteksskole Statens bibliotekstilsyn Biblioteker kommunale Postmodernitet Konsolidering Faglig leder, professionalisering Modernitet Industrialisering Velfærdssamfund WWW Forvirring Informationssamfund Veldefineret kulturelt univers, trykte kilder Decentral, flydende, digital kultur Gratis det nye sort Det hybride bibliotek Bibliotekernes forandring følger materialernes udvikling ? ? Hvori består bibliotekernes kritiske relevans for demokratiet? I et lokalt perspektiv? I et nationalt perspektiv?
  • 33. Altså - en politisk og faglig interesseorganisation.
  • 34. Men de er ved det…. Gen- nem biblio- teker- ne
  • 35. Når den ”digitalt indfødte” læser?
  • 36. Vi læser mere ”Kulturministeriets seneste kulturvaneundersøgelse, at andelen af voksne danskere, som læser/hører skønlitteratur dagligt eller ugentligt, er steget markant fra 1993 til 2012 − fra 29 % til 45 %. Den viser også, at andelen af voksne danskere, der aldrig læser skønlitteratur, i perioden 1993 til 2012 faktisk er faldet fra 31 % til 21 %. Med til billedet hører også, at færre læser fag litteratur, formentlig fordi det er så nemt at gå på nettet og google sig frem til det man gerne ville have læst i en faglitteraturbog. Men vi ved det desværre ikke.” Kulturminister Marianne Jelved, april 2013
  • 37. 43 Har vi så brug for det fysiske rum?
  • 38. Gratisavisen Urban 18.09.09
  • 39. Derfor har vi brug for det fysiske rum • Det rummer det lokale kulturliv • Biblioteket er det sidste ikke-kommercielle mødested • Et flertal af befolkningen kan karakteriseres som brugere og efterspørges af brugerne • Det rummer et stort potentiale for nyudvikling, der kan understøtte både det enkelte individ og den danske samfundsudvikling positivt
  • 40. 48
  • 41. 49
  • 42. • Måske ku' vi finde noget at bruge hinanden til? At omdanne information til viden Bibliowiki
  • 43. Michel Steen-Hansen msh@db.dk www.db.dk Biblioteksdebat.dk Let's Link?: linkedin.com/in/saintmichels twitter.com/saintmichels facebook.com/saintmichels Se oplægget på biblioteksdebat.dk
  • 44. Måske forøges vores viden af biblioteket Se oplægget på biblioteksdebat.dk

×