Your SlideShare is downloading. ×
Trends til tiden i vejle
Upcoming SlideShare
Loading in...5
×

Thanks for flagging this SlideShare!

Oops! An error has occurred.

×
Saving this for later? Get the SlideShare app to save on your phone or tablet. Read anywhere, anytime – even offline.
Text the download link to your phone
Standard text messaging rates apply

Trends til tiden i vejle

576
views

Published on

SE og Hør, Nets, NSA, Qvortrup, Sessionslogning og overvågning er nogle af de ting vi skal snakke om når vi i dag mødes i Skibelung Krat i Vejen. …

SE og Hør, Nets, NSA, Qvortrup, Sessionslogning og overvågning er nogle af de ting vi skal snakke om når vi i dag mødes i Skibelung Krat i Vejen.

Det er på et CB ledermøde, hvor de har temasat IFLA Trends ( International Federation of Library Associations ) så rammen er altså biblioteker og hvad har det så med NSA og Qvortrup at gøre?

For mig er der en helt naturlig sammenhæng, da vi i biblioteksverdenen beskæftiger os med fremtidige tendenser, for at kunne navigerer og skabe fremtids tilbud til borgerne i et stadig mere teknologisk samfund.

Derfor har vi i vores internationale organisation laves en trendrapport, som vi har oversat til dansk. I den analyserer fag- og informationseksperter udviklingen i informationssamfundet. Rapporten er inddelt i fem trends, formuleret som udsagn om nogle af de helt centrale udfordringer, alle skal holde øje med, når informationsmængderne vokser og nye teknologier kommer til.

Vi beskriver altså nogle udviklingstendenser som påvirker både borger, samfund og vores virksomheder. En af de tendenser vi beskriver er at Grænserne for privatliv og databeskyttelse redefineres. Det er der både fordele og udlemper i, og en af konsekvenserne er altså at Se og Hør kan få indsigt i hvornår de kendte bruger deres dankort.

"Voksende datasæt, som både offentlige og private virksomheder er i besiddelse af, vil understøtte den avancerede profilering af individer, mens sofistikerede overvågningsmetoder og filtrering af kommunikationsdata vil gøre sporing af disse individer billigere og nemmere.

Der vil kunne opleves alvorlige konsekvenser for den enkeltes privatliv og for tilliden i en online verden."
Det er dybest set det SE og Hør skandalen handler om. Det understreger vigtigheden af at nogle beskæftiger sig med at beskrive udviklingstendenserne og advarer om konsekvenserne, vi må så bare håbe at magthaverne bliver bedre til at lytte og tage konsekevnserne end vi har set i forbindelsen med NETS, IBM og deres databehandling.


0 Comments
0 Likes
Statistics
Notes
  • Be the first to comment

  • Be the first to like this

No Downloads
Views
Total Views
576
On Slideshare
0
From Embeds
0
Number of Embeds
11
Actions
Shares
0
Downloads
2
Comments
0
Likes
0
Embeds 0
No embeds

Report content
Flagged as inappropriate Flag as inappropriate
Flag as inappropriate

Select your reason for flagging this presentation as inappropriate.

Cancel
No notes for slide

Transcript

  • 1. Michel Steen-Hansen db.dk Trends til tiden
  • 2. Annonce fra 1982 om internet, sociale medier, spil og bankoverførsler. Vores virkelighed i dag?
  • 3. Run over by development
  • 4. Udviklingsstrategi
  • 5. Blonde order burger in library
  • 6. Internet, e-bøger og google har overflødiggjort folkebibliotekerne Kun 21% af befolkningen er i en eller anden grad enig i, at bibliotekerne er overflødiggjort af internet, digitale tilbud og google. Det er dog bemærkelsesværdigt, at den største tilbøjelighed til at vurdere bibliotekerne ude er de unge i alderen 15-29 år. Her gælder det for godt 33%.
  • 7. 4 unge segmenter Ungdomsuddannelse, 15-20 år, 9% af befolkning, viden Børneforældre, 20-29 år, 2% af befolkning, oplevelser Videregående udd., 20-29 år, 6 % af befolkning, viden Unge arbejder, 20-29 år, 6 % af befolkning, viden Klassisk segmentering (køn, alder, geografi, udd) + nogle helt nye (socialt, digitaliseseringsgrad, biblioteksdigital, ”nørd”) = ny & dybere segmentering
  • 8. Markante forskelle hos de unge Ungdomsudd. Videregående udd. Unge børneforældre Unge arbejder Alle Biblioteksbrug (1 år)/brugerandel 90% 77% 63% 51% 55% Hyppigt - fysisk 63% 50% 40% 24% 35% Brugere om 3 år 83% 70% 73% 50% 56% Pers. Værdi 53% 64% 76% 46% 71% Overhalet af google 33% 31% 18% 39% 21% Indføre brugerbetaling 22% 23% 38% 43% 56%
  • 9. Nedslag 1: Fysisk dominans – især hos de unge!
  • 10. Hvad har betydning i fremtiden? Download 5. prioritet
  • 11. Fem globale tendenser, der vil ændre vores informationsmiljø Tendens 1: Nye teknologier vil både udvide og begrænse, hvem der har adgang til information Tendens 2: Online uddannelse vil demokratisere og forstyrre global læring Tendens 3: Grænserne for privatliv og databeskyttelse redefineres Tendens 4: Hyperforbundne samfund vil åbne mulighed for nye stemmer og grupper vil blive hørt Tendens 5: Den globale informationsøkonomi forvandles af nye teknologier
  • 12. Nye teknologier vil både udvide og begrænse, hvem der har adgang til information Et digitalt univers, der konstant udvides, vil tilføre større værdi til informationsfærdigheder såsom elementær læsning og kompetencer inden for digitale værktøjer. Folk uden disse færdigheder vil på stadig flere områder støde på barrierer, som står i vejen for inklusion. De nye online forretningsmodeller vil i høj grad have indflydelse på, hvem der i fremtiden kan eje, tjene på, dele og få adgang til information.
  • 13. "Google give you thousands of answers, the library gives you the right one"
  • 14. Den kulturelle superbruger • 40-59 år • Par med udeboende børn (38%) • Den gruppe blandt de voksne, hvor flest bor i storby (33%) • Funktionær eller efterlønner • Videregående uddannelse (36%), erhvervsuddannelse (36%) • Hele 75 % er kun lidt eller slet ikke digitalt interesseret. Hermed er dette segment dem, der bruger digitale tjenester anden mindst. Endnu ikke offentliggjort segmenteringsundersøgelse fra
  • 15. Interesse for e-ressourcer i hvert segment 19% 0% 1% 14% 16% 18% 19% 28% 29% 34% 56% 0% 10% 20% 30% 40% 50% 60% Alle (gennemsnit Moden kvinde fra lavere middelklasse Senioren Nørden Individualisten Unge arbejdere Børneforældre over 30 Unge på ungdomsudd. Unge børneforældre Unge videregående udd. Den kulturelle superbrugeren Andel der har "nogen" eller "stor" interesse for e-ressourcer (Indeks) Endnu ikke offentliggjort segmenteringsundersøgelse fra
  • 16. Online uddannelse vil demokratisere og forstyrre global læring Den hastige, globale ekspansion inden for online uddannelsesressourcer vil føre til mere talrige, billigere og bedre tilgængelige læringsmuligheder. Der vil være øget værdi i livslang læring og større anerkendelse af ikke-formel og uformel læring.
  • 17. Danmarks Biblioteksforening og Bibliotekarforbundet undersøgelse januar 2014 db.dk/artikel/bibliotekerne-og-folkeskolen-er-i-tæt-samarbejde
  • 18. Danmarks Biblioteksforening og Bibliotekarforbundet undersøgelse januar 2014 db.dk/artikel/bibliotekerne-og-folkeskolen-er-i-tæt-samarbejde
  • 19. Grænserne for privatliv og databeskyttelse redefineres Voksende datasæt, som både offentlige og private virksomheder er i besiddelse af, vil understøtte den avancerede profilering af individer, mens sofistikerede overvågningsmetoder og filtrering af kommunikationsdata vil gøre sporing af disse individer billigere og nemmere. Der vil kunne opleves alvorlige konsekvenser for den enkeltes privatliv og for tilliden i en online verden.
  • 20. Hyperforbundne samfund vil åbne mulighed for nye stemmer og grupper vil blive hørt Flere muligheder for fælles handling realiseres i hyperforbundne samfund og derved opstår nye talerør som fremmer væksten for enkeltsagsbevægelser på bekostning af traditionelle, politiske partier. Borgernes adgang til data i den offentlige sektor vil føre til større gennemskuelighed og mere fleksible offentlige ydelser, der er tilpasset den enkelte.
  • 21. Den globale informationsøkonomi forvandles af nye teknologier Den hastige vækst af hyperforbundne, mobile enheder, netværksbaserede sensorer i apparater og digital infrastruktur, 3D-printning og oversættelsesteknologi vil forvandle den globale informationsøkonomi. Eksisterende forretningsmodeller på tværs af mange brancher vil opleve kreativ forstyrrelse, der anspores af innovative opfindelser, der kan hjælpe folk med at forblive økonomisk aktive senere i livet og fra en hvilken som helst placering.
  • 22. 1995 2000 2005 2010 2015 1995 Alle folkebiblioteker etableret adgang for borgerne til internettet 2003 første RFID chipløsning 2000 bibliotek.dk åbner med online adgang til alle bibliotekernes materialer 1999 installeres de første selvbetjenings-automater i danske biblioteker 20 års nedslag i teknologiudviklingen på bibliotekerne 2014 Danskernes Digitale Biblioteker åbner som en fælles indgang til de digitale materialer 1960 MARC, (machine-readable cataloguing 'maskinlæsbar katalogisering') 2006 det første selvbetjente bibliotek 2009 eReolen
  • 23. 482 Biblioteker (En halvering siden 1980, men 62 nye ”servicepunkter” og 150 “Åbne Biblioteker”
  • 24. 150 “open Libraries” in Denmark We have 98 main-libraries and 350 smaller Libraries, some of them we call “open Libraries” it is term for a concept that allows users to access the library space in principle 24/7 and serve them- selves with loans and return materials. And use the computers, read or maybe even set up a meeting or an event, if the space allows it. In the first instance the term ‘open library’ was chosen as the concept was implemented in libraries that had typically been branches with short – and often inconvenient – opening hours. And ‘open library’ is also a term preferable to ‘self service library’, as this concept requires another kind of professional support enabling the users to complete the necessary transactions themselves and to find their way in the library. In a few years this concept has spread to 150 libraries in Denmark and more are planned.
  • 25. 42 36 millioner besøg 2012 (En lille stigning I de seneste år)
  • 26. • v
  • 27. Meget mere åbent
  • 28. I 2011 udlånte bibliotekerne 77 mio. materialer (Bøger udgør ca. 70%)
  • 29. Audio Books Periodicals
  • 30. Folkebibliotekernes økonomi efter indtægt/udgift og tid 2009 2010 2011 2012 Bruttodriftregnskab 2 886 017 2 910 841 2 790 901 2 791 007 Lønudgifter 1 802 464 1 814 681 1 746 489 1 724 895 I alt, materialeudgifter 368 044 354 495 335 622 319 862 Materialeudgifter, bøger 224 688 209 630 209 120 204 376 Materialeudgifter, andre materialer 145 995 147 086 128 981 121 622 Øvrige udgifter 679 054 687 314 644 059 671 036 Indtægter 254 195 266 314 264 174 272 134
  • 31. v
  • 32. Digitalt forbrug
  • 33. Digitale forventninger med store forskelle
  • 34. Hvad har betydning for digitalt brug e-indeks Fysisk bibliotek (0,44) Inspiration fra hjemmeside (0,15) Digitalisering (0,12) Indkøb via nettet (0,08) Uddannelse (0,06) Kvinde (0,04) Læser skønlitteratur (0,02) Model for brugstilbøjelighed målt på e-indeks; (forklaringsfaktor 33%) Ift nyere digitale medier: apps til smartphones og tablets, sociale medier og digital underholdning (netflix, spotify…)
  • 35. Afstand betydning Bibliotek <10 min: 59% 11-20 min: 53% 21-30 min: 47% 31-40 min: 41% Transporttid gør en forskel – brugerandel falder med transporttid 10 min. ekstra transport = fald brugerandel på 10%
  • 36. Fremtidens forretningsmodel? Et tænkt e-bogs eksempel: Udgifter til bøger på de danske folkebiblioteker var i 2012 på 204.376.000 kr. Hvis de fysiske udlån af bøger havde været udlån af e-bøger efter den nu kendte modeller havde udgiften været 788.935.980 kr. (15 kr. x 52.595.732 udlån og fornyelser) - et udtryk for hvad bibliotekerne skulle betale for borgernes adgang til bøger, hvis alle fysiske udlån blev konverteret til digitale med kendte forretningsmodeller
  • 37. Heldigvis har vi i Danmarks tradition for at nå frem til gode forhandlingsløsninger, så vi ikke ender som i dette svenske eksempel, hvor biblioteker og forlag gik i kødet på hinanden.
  • 38. Like father like son Måske bliver man bare et bedre menneske af at læse en bog Se mere på biblioteksdebat.dk
  • 39. Globale trends, borgernes forventninger og fremtiden kulturinstitutioner - Hvordan skaber vi fremtidens kulturinstitutioner så de matcher de globale tendenser og borgerne forventninger til dem? Michel Steen-Hansen msh@db.dk www.db.dk Biblioteksdebat.dk

×