Your SlideShare is downloading. ×
et designantropologisk studie i brugerbehov og udviklingsspor for fremtidens biblioteker
Upcoming SlideShare
Loading in...5
×

Thanks for flagging this SlideShare!

Oops! An error has occurred.

×

Introducing the official SlideShare app

Stunning, full-screen experience for iPhone and Android

Text the download link to your phone

Standard text messaging rates apply

et designantropologisk studie i brugerbehov og udviklingsspor for fremtidens biblioteker

696
views

Published on

Se mere på www.biblioteksdebat.dk …

Se mere på www.biblioteksdebat.dk
Der sker mange spændende ting i regi af Tænketanken Fremtidens Biblioteker. Og der kommer flere og flere med fra alle mulige forskellige steder. Senest er har Tænketanken indgået samarbejde med Danmarks Medie- og Journalisthøjskole (DMJX ) og Københavns Universitet/antropologi om et pilotprojekt, der kan udtrykkes i den enkle og mundrette titel:
"et designantropologisk studie i brugerbehov og udviklingsspor for fremtidens biblioteker."
Det indebærer at 50 studerende sendes ud på tre biblioteker på Sjælland. De studerende (antropologer og interaktionsdesignere) foretager feltstudier og udvikler koncepter for fremtidens biblioteker. Findings og resultater præsenteres på en workshop i maj. Tænketanken forventer at gennemfører projekt i fuld skala efter pilotprojektet i samarbejde med Danmarks Medie- og Journalisthøjskole og Københavns Universitet.

Men det kan du selv følge via nyhedsbrevet - tilmed

Projekt skal skyde i gang fredag den 12 april og vil derefter rulle nogle måneder.

Jeg har fået lov at være med til at lave intro til projektet for alle de involverede, hvor jeg skal fortælle om rammerne for tænketanken og de udfordringer som bibliotekerne står over for set ud fra borgernes kulturvaner, forventninger og behov.

Du kan se mine PowerPoints her:





Du kan læse lidt mere om projektets rammer og følge det på hjemmesiden www.db.dk/tænketank


0 Comments
0 Likes
Statistics
Notes
  • Be the first to comment

  • Be the first to like this

No Downloads
Views
Total Views
696
On Slideshare
0
From Embeds
0
Number of Embeds
8
Actions
Shares
0
Downloads
1
Comments
0
Likes
0
Embeds 0
No embeds

Report content
Flagged as inappropriate Flag as inappropriate
Flag as inappropriate

Select your reason for flagging this presentation as inappropriate.

Cancel
No notes for slide

Transcript

  • 1. 4. April 2013 www.biblioteksdebat.dk
  • 2. Et designantropologisk studie i brugerbehov og udviklingsspor for fremtidens biblioteker Michel Steen-Hansen, Danmarks Biblioteksforening www.db.dk Tankerne bag
  • 3. 4. April 2013
  • 4. Ved vi hvad de der borgere vil ha’ i fremtiden?
  • 5. 9
  • 6. 10 ”Det kunne også være nyttigt med en mere præcis viden om, hvad der gør biblioteket attraktivt for de mange mennesker, der kommer uden at benytte de traditionelle tilbud” (Jens Thorhauge, Folke- og Forskningsbiblioteksstatistik, 2008). 36 mio kan ikke tage fejl! ……..eller? ”Der bør dog i bibliotekssektoren arbejdes mere systematisk med at tilvejebringe aktuel evidensbaseret viden gennem undersøgelse af brugere, ikke-brugere og forskellige segmenters interesser og behov. Mange af de tilgængelige undersøgelser giver desværre ikke et fuldt og tilfredsstillende billede af målgrupperne.” (”Folkebibliotekerne i Vidensamfundet”)
  • 7. 11 Vi ved en masse…………….
  • 8. 12 90 % kommer for at låne materialer under ½ kommer for at låne StatistikLØGN?
  • 9. 13 "Statistik er en stor løgn, der består af lutter små sandheder." (Lionel Strachey) Lad os se nærmere på påstanden
  • 10. Kulturvaneundersøgelse 2012 – hvad bruger de De fleste låner bøger og blade: 89% Ca. 13% bruger tilbud på nettet: 19% får råd og vejledning 15% bruger borgerservice – lidt flere mænd (m:17% vs. k: 14%) 29% ledsager børn –
  • 11. 16 Trafikanalyse Brugerne på Hovedbiblioteket i Århus 2005
  • 12. 17 I alt 36 millioner besøgte bibliotekerne i 2011 (En stigning på 250.000 fra 2010 til 2011 og den lærings- og kulturinstitution, som bruges hyppigst og af flest mennesker.)
  • 13. Kulturvaneundersøgelse 2012 – Hovedpointer Kulturforbrug generelt: stigning i kulturforbrug fra 2004 – 2012 for både voksne og børn, især indenfor musik, sport, motion, frivilligt arbejde & internet For biblioteker: Andel af samlet befolkning, der kommer på biblioteker er faldet siden 2004:  54% i 2012 mod 65% i 2004 har besøgt biblioteket mindst en gang det det seneste år.
  • 14. 19
  • 15. Kulturvaneundersøgelse 2012 – De unge Årsager til ikke brug: Manglende interesse: ”Biblioteket interesserer ikke de helt unge og dem med laveste uddannelsesniveau” Alder: 15-19 årige: 77% / alle: 49% Uddannelse: Grundskole: 57,8 % /Kort videregående: 43,6% / lang videregående: 31,9% Tid: ”De helt unge, voksne fra 30-39 år og højt uddannede har ikke tid til at gå på biblioteket” Alder: 15-19 årige: 32%/ 30-39 årige: 36% / alle: 23%
  • 16. Hvad er biblioteket? • Hvorfor giver statistikken ikke et entydigt svar? • Og hvorfor gør brugerne ikke? 21
  • 17. Er biblioteket… Bogens hellige hal? 22
  • 18. Er biblioteket… Borgernes indgang til samfundet?
  • 19. Er biblioteket …. Digitalt?
  • 20. Har BIBLIOTEKET tilbuddet til de ”digitalt indfødte”?
  • 21. Generation C
  • 22. Findes det ikke på nettet, findes det ikke!
  • 23. Biblioteket?  er et identitetshus  er andet end bare bøger  udvikles sammen med brugerne  medvirker til vidensamfundet  skaber samfundsnytte og sociale kapital
  • 24. Traditionel Moderne Mennesket behov har udviklet sig i det senmoderne vestlige samfund. Vi efterspørger i stadig stigende grad selvrealisering og identitet, da det store flertal har fået dækket deres basale behov
  • 25. Fremtidens Biblioteker
  • 26. Tænketanke det nye sort? Mandagmorgen KRAKA DEA Musiktænketank Social Innovations Forum (SIF) Antal tænketanke i DK 2011: 27 2012: 43 Antal tænketanke i: USA: 1816 Frankrig: 176 UK: 278 Tyskland: 191 Forstædernes Tænketank
  • 27. Opgaven I løbet af 2 år:  Sætte det moderne bibliotek til debat  Skabe politisk opmærksomhed på bibliotekets rolle og funktion i videnssamfundet  Udvikle brugbare modeller for fremtidens biblioteker med fokus på: • Services/tilbud • Brugerne • Fri og lige adgang til viden & information • Rummet (Realdania Modelprogram ) I kontekst af • Folkebiblioteket • Skolebiblioteket • Fag- og forskningsbiblioteket
  • 28. Organisering Styregruppe Tænketank Advisory Board/panel Brugerpanel Partnere
  • 29. Organisering/ressourcer Styregruppe: Danmarks Forskningsbiblioteksforening (Michael Cotta-Schønberg) Kommunernes Skolebiblioteksforening (Gitte Frausing) Bibliotekschefforeningen (Mogens Vestergaard) Danmarks Biblioteksforening /administrator (Michel Steen-Hansen)
  • 30. Niveau 3: Radikal innovation Niveau 2: Service innovation Niveau 1: Raffinering Model for TT Fremtidens Bibliotek Spor 1: Viden/indsigt Undersøgelse & analyse Spor 2 ’Innovation’ Caseprojekter Spor 3 Debat Synlighed & debat
  • 31. Perspektiver Biblioteker/ Fagprof. Politikere Borgere/brugere Erhvervsliv/ andre samfundsaktører
  • 32. 37 Fase 1: oplysnings-bevægelsens bibliotek: Det moderne folkebibliotek var fra begyndelsen (i 1890’erne) et oplysningsprojekt, hvis sigte var dygtiggørelse og bevidstgørelse af både den enkelte borger og den samlede befolkning, hvilket indebar en vision om et landsdækkende bibliotekssystem med en fælles opgave og fælles standarder. Folkebiblioteks-bevægelsen skal ses i sammenhæng med datidens strømninger og parlamentarismens indførelse i 1901, der styrkede idéen om, at en oplyst befolkning er en uundværlig forudsætning for et velfungerende demokratisk samfund: De demokratiske landvindinger kræver oplyste og myndige borgere HISTORISK RIDS: BIBLIOTEKETS 4 FASER Kilde: www.hvadskalvimedbiblioteker.dk
  • 33. 38 BIBLIOTEKSUDVIKLI NGEN 1 Samfundsudvikling Parlamentarismen 1900 ’en oplyst befolkning er en forudsætning for et demokrati’ Lige adgang til viden, fælles opgave, fælles standarder Folkebiblioteket 20001950
  • 34. 39 Fase 2: industrisamfundets bibliotek: Konsolidering i forhold til opbygning af samlinger og service Fælles udgangspunkt for samarbejde med etablering af biblioteksskolen og bibliotekar- uddannelsen i 1918. Bibliotekaren med de rette kundskaber, det rette syn på opgaven samt særlige professionelle kvalifikationer ansås som en betingelse for realiseringen af den oprindelige vision om folkebibliotekets – bogens, kundskabens og oplysningens – udbredelse. Den første bibliotekslov af 1920 og oprettelsen af Statens bibliotekstilsyn betød standardisering og tjente til at gøre bibliotekerne til det moderne, demokratiske samfunds centrale institution for oplysning, kundskab og dannelse, selvom dannelse ikke figurerede direkte i bibliotekslovens formålsparagraf: At udbrede kundskaber og almindelig oplysning. Dannelsesformålet blev indirekte formuleret i bekendtgørelsen til loven. HISTORISK RIDS: BIBLIOTEKETS 4 FASER
  • 35. 40 Biblioteksudvikli ngen 2 Samfundsudvikling Parlamentarismen 1900 1950 ’en oplyst befolkning er en forudsætning for et demokrati’ Lige adgang til viden, fælles opgave, fælles standarder Folkebiblioteket Bibliotekslov Biblioteksskole Statens bibliotekstilsyn Biblioteker kommunale Konsolidering Faglig leder, professionalisering Modernitet Industrialisering Veldefineret kulturelt univers, trykte kilder 2000
  • 36. 41 Fase 3: velfærdssamfundets bibliotek Systematisk udbygning af afdelinger og filialer – samt medier: grammofonplader og de første musikbiblioteker. I 1960’erne var visionen om et landsdækkende, organisk bibliotekssystem virkeliggjort med Statens Bibliotekstilsyn (senere Styrelsen) som motor. I 1960 var der ca. 1500 folkebiblioteker – ca. 1/3 var kommunale, resten var foreningsdrevne Bibliotekslov af 1964, der gør biblioteker obligatoriske som kommunale institutioner (indebar mange lukninger: godt 500 på 5 år) samt fri låneret. Professionalisering; krav om faguddannet leder af biblioteket for HISTORISK RIDS: BIBLIOTEKETS 4 FASER
  • 37. 42 Biblioteksudvikli ngen 3 Samfundsudvikling Parlamentarismen 1900 1950 2000 ’en oplyst befolkning er en forudsætning for et demokrati’ Lige adgang til viden, fælles opgave, fælles standarder Folkebiblioteket Bibliotekslov Biblioteksskole Statens bibliotekstilsyn Biblioteker kommunale Postmodernitet Konsolidering Faglig leder, professionalisering Modernitet Industrialisering Velfærdssamfund Veldefineret kulturelt univers, trykte kilder Bibliotekernes forandring følger materialernes udvikling
  • 38. 43 Fase 4: informationssamfundets bibliotek: Fra begyndelsen af 1990’erne sker et skred i biblioteksnormen. Det kulturelle skifte fra moderne til postmoderne samfund og overgangen fra et veldefineret kulturelt univers baseret på trykte kilder til en kulturel kontekst med decentrale, flydende og foranderlige multimedieressourcer udmøntede sig med Biblioteksloven fra 2000: Lov om biblioteksvirksomhed – eller det hybride bibliotek, dvs. bibliotek med net-udbygning: ”Folkebibliotekernes formål er at fremme oplysning, uddannelse og kulturel aktivitet ved at stille bøger, tidsskrifter, lydbøger og andre egnede materialer til rådighed såsom musikbærende materialer og elektroniske informationsressourcer, herunder Internet og multimedier.” HISTORISK RIDS: BIBLIOTEKETS 4 FASER
  • 39. 44 BIBLIOTEKSUDVIKLI NGEN 4 Samfundsudvikling Parlamentarismen 1900 1950 2000 ’en oplyst befolkning er en forudsætning for et demokrati’ Lige adgang til viden, fælles opgave, fælles standarder Folkebiblioteket Bibliotekslov Biblioteksskole Statens bibliotekstilsyn Biblioteker kommunale Postmodernitet Konsolidering Faglig leder, professionalisering Modernitet Industrialisering Velfærdssamfund WWW Forvirring Informationssamfund Veldefineret kulturelt univers, trykte kilder Decentral, flydende, digital kultur Gratis det nye sort Det hybride bibliotek Bibliotekernes forandring følger materialernes udvikling ? ? Hvori består bibliotekernes kritiske relevans for demokratiet? I et lokalt perspektiv? I et nationalt perspektiv?
  • 40. Hvem er jeg? Michel Steen-Hansen – Direktør i Danmarks Biblioteksforening – Tidligere bibliotekschef i Slagelse og Ringsted – Fortidsforsker fra RUC Michel Steen-Hansen msh@db.dk www.db.dk Biblioteksdebat.dk
  • 41. Altså - en politisk og faglig interesseorganisation.
  • 42. Men de er ved det…. Gen- nem biblio- teker- ne
  • 43. Når den ”digitalt indfødte” læser?
  • 44. Digitalt forbrug
  • 45. 50 Har vi så brug for det fysiske rum?
  • 46. Er det noget andet end det borgerne har behov for?
  • 47. Gratisavisen Urban 18.09.09
  • 48. Derfor har vi brug for det fysiske rum • Biblioteket er det sidste ikke-kommercielle mødested • Et flertal af befolkningen kan karakteriseres som brugere • Det efterspørges af brugerne • Det rummer et stort potentiale for nyudvikling, der kan understøtte både det enkelte individ og den danske samfundsudvikling positivt
  • 49. 55
  • 50. 56
  • 51. 57 Vi skal være en nation af litteraturlæsere
  • 52. Vi har masser af statistik Men vi ved ikke helt hvad de der borgere vil ha’ i fremtiden?
  • 53. That’s why we need a: Et designantropologisk studie i brugerbehov og udviklingsspor for fremtidens biblioteker
  • 54. Michel Steen-Hansen msh@db.dk www.db.dk Biblioteksdebat.dk Let's Link?: linkedin.com/in/saintmichels twitter.com/saintmichels facebook.com/saintmichels Se oplægget på biblioteksdebat.dk
  • 55. 61
  • 56. Måske bliver vi bare klogere af biblioteket Se oplægget på biblioteksdebat.dk