Modelprogram   hvad skal vi med biblioteker ?
Upcoming SlideShare
Loading in...5
×
 

Like this? Share it with your network

Share

Modelprogram hvad skal vi med biblioteker ?

on

  • 2,213 views

Hvad skal vi med biblioteker? ...

Hvad skal vi med biblioteker?
sådan hedder et projekt vi har i støbeskeen og som vi har gennemført projektmodning af i 2010. Vi håber at kunne finde midler til at lave hele projektet færdigt i 2011. Det handler om at finde ud af hvad fremtiden brugere forventer af bibliotekerne og det synes vi er ekstremt vigtigt.

Projektet kredser om:

At tilvejebringe en operationel beskrivelse af bibliotekets brugere og ikke-brugere, baseret på etnografiske undersøgelser.
At undersøge mulighederne for fremtidens biblioteks-service for herigennem at udforme et modelprogram til brug for staten og kommunerne i de kommende års arbejde med udviklingen af fremtidens biblioteker.

De danske folkebiblioteker har til formål at fremme oplysning, uddannelse og kulturel aktivitet. Dog kommer 30 % af den danske befolkning aldrig på biblioteket. Samtidig kæmper de biblioteksansatte med deres identitet efter at deres rolle og arbejdsopgaver de sidste 20 år har ændret sig i takt med at brugerne er blevet langt mere selvhjulpne og for hvem viden er tilgængelig fra mange fronter. Derudover overvejer mange kommuner muligheden for at sammenlægge biblioteker med bredere borgerservice opgaver. For at kunne forny biblioteket er der behov for at forstå hvilke forestillinger og praksis borgerne har i relation til bibliotekets kerneopgaver.

I projektmodningen er afdækket viden og ”ikke-viden” omkring borgenes relation til bibliotekerne i dag, hvilket danner grundlag for et senere design af en etnografisk undersøgelse.
Du kan se hele vores undersøgelse her:


Målet er derefter at få mulighed for at udføre en etnografisk baseret undersøgelse af borgernes brug af og håndtering af services (eller ydelser), opgaver forestillinger og praksis i relation til bibliotekets hovedformål, for herigennem at udforme et modelprogram, der sikre en anvendelsesorienteret formidling af den indsamlede viden og efterfølgende analyse.

Statistics

Views

Total Views
2,213
Views on SlideShare
2,159
Embed Views
54

Actions

Likes
0
Downloads
10
Comments
1

2 Embeds 54

http://biblioteksdebat.blogspot.com 40
http://biblioteksdebat.blogspot.dk 14

Accessibility

Categories

Upload Details

Uploaded via as Adobe PDF

Usage Rights

© All Rights Reserved

Report content

Flagged as inappropriate Flag as inappropriate
Flag as inappropriate

Select your reason for flagging this presentation as inappropriate.

Cancel
  • Full Name Full Name Comment goes here.
    Are you sure you want to
    Your message goes here
    Processing…
  • URUS NIK BEACUKAI / REGISTRASI PABEAN / SRP BEACUKAI
    Peraturan Menteri Keuangan No. 63/PMK.04/2011

    - URUS SRP, NIK BEACUKIA PENERBITAN BARU
    - URUS SRP, NIK BEACUKAI DITOLAK.
    - URUS SRP, NIK BEACUKAI DIBLOKIR
    - URUS SRP, NIK BEACUKAI PINDAH ALAMAT,

    URUS IZIN USAHA:
    - URUS PENDIRIAN PT – Jakarta, Bekasi, Depok, Tangerang, Krawang, Bandung
    - URUS PENDIRIAN PMA – Jakarta, Bekasi, Depok, Tangerang, Krawang, Bandung
    - URUS PENDIRIAN CV – Jakarta, Bekasi, Depok, Tangerang, Krawang, Bandung
    - URUS APIU – Jakarta, Bekasi, Depok, Tangerang, Krawang, Bandung – Jakarta, Bekasi, Depok, Tangerang, Krawang, Bandung
    - URUS APIP – Jakarta, Bekasi, Depok, Tangerang, Krawang, Bandung
    - URUS NPIK – Seluruh Indonesia
    - URUS NIK BEACUKAI – Seluruh Indonesia
    - Urus IT Plastik
    - Urus IT CAKRAM OPTIK
    - Urus IT KOSMETIK
    - Urus IT ALAS KAKI
    - Urus IT MAKANAN DAN MINUMAN
    - Urus IT MAINAN ANAK-ANAK
    - Urus IT ELEKTRONIKA
    - Urus IT OBAT TRADISIONAL DAN HERBAL
    - Urus IT PRODUK MAKANAN DAN MINUMAN
    - Urus Izin Prinsip
    -Urus SIUP.
    -Urus TDP
    -Dll

    PT. LEGALITAS SARANAIZIN INDONESIA.
    Gedung Maya Indah Lt 2 Jakarta Pusat 10450
    Telp. 021-3142566
    Fax. 021-3928113
    HP. 081385042000
    Flexi. 021-70940216
    Website: http://www.saranaijin.com
    Email legal@saranaizin.com
    Pin BB 2262D175
    Are you sure you want to
    Your message goes here
    Processing…
Post Comment
Edit your comment

Modelprogram hvad skal vi med biblioteker ? Presentation Transcript

  • 1. OPLÆG TIL UDVIKLING AF MODELPROGRAM FOR FREMTIDENS BIBLIOTEK. Støttet af- - -COPENHAGEN 26. september 2010 COPENHAGENLIVINGLAB.COMLIVING - - 1LAB - -- - -
  • 2. Har biblioteket sejret sig ihjel? Står det i dag som et monument over industrisamfundets behov for oplyste borgere? Hvad skal vi med biblioteker?- - -COPENHAGEN 26. september 2010 COPENHAGENLIVINGLAB.COMLIVING - - 2LAB - -- - -
  • 3. Hvad skal vi med biblioteker?Nærværende rapport er udarbejdet af Copenhagen Living Labmed bidrag fra:Danmarks BiblioteksforeningHellen NiegaardMichel Steen-HansenSlagelse BibliotekerneMai-Britt KelstrupJeppe Debois Baandrup (tidl. udviklingschef)Roskilde BibliotekernePeter HøybyeBibliotekschefforeningenMogens VestergaardSeptember 2010Mie BjerreThomas Hammer-Jakobsen- - -COPENHAGEN 26. september 2010 COPENHAGENLIVINGLAB.COMLIVING - - 3LAB - -- - -
  • 4. FORORDI januar 2010 bevilligede biblioteksstyrelsen midler til Projektets første fase har haft til hensigt at udvikle etgennemførelse af første fase i projektet: Modelprogram for kvalificeret grundlag for formulering af detfremtidens biblioteksservice – etnografisk baseret undersøgelsesdesign, som tegner projektets næste skridt,undersøgelse. samt at opstille modeller for den samlede gennemførelse af projektet.I bevilligestilsagnet fremgår det: Med nærværende rapport afsluttes projektets fase 1.Af kulturvaneundersøgelserne, der gennemføres hver 5.år fremgår det, at 30 % af danskerne aldrig kommer på Rapporten indeholder en beskrivelse af, hvordanbiblioteket. problemstillingen vedr. fremtidens bibliotek er blevet kvalificeret, og opstiller på den baggrund en ramme for denDer findes p.t. ingen landsdækkende undersøgelser, der videre udvikling af et modelprogram for fremtidens bibliotek.beskæftiger sig med hvorfor 30 % af danskerne ikke Afslutningsvist opstiller rapporten to modeller forfinder bibliotekerne relevante. gennemførelse af projektets næste faser.Projektets formål er at tilvejebringe en operationelbeskrivelse af bibliotekets brugere og ikke-brugere, Copenhagen Living Lab,baseret på etnografiske undersøgelser. København, september 2010Projektet er unikt og interessant og vil kunne dannebaggrund for etablering af et bedre, statistisk baseretvidensgrundlag om folkebibliotekernes brugere og ikkebrugere samt disses adfærdsmønstre og præferencer iforhold til brugen af folkebibliotekerne.- - -COPENHAGEN 26. september 2010 COPENHAGENLIVINGLAB.COMLIVING - - 4LAB - -- - -
  • 5. INDHOLDI: Baggrund• Ambition, formål & mål• Om modelprogram• Biblioteket under pres• Hvad har vi gjort i fase 1?II: Projektdesign5. Centrale spørgsmål & undersøgelsesdesign6. Scope & optik7. Formidling & anvendelse8. Hovedaktiviteter og budgetIII: Viden-del9. Overblik10. Biblioteks statistik11. Brugerundersøgelser12. Bibliotekssystemerne i Danmark.13. Hvad fortæller den eksisterende viden?14. Forskningsbaseret kvalificering af problemstilling15. Historisk rids: Bibliotekets 4 faserIV: Bilagi. Oversigt over indkomne brugerundersøgelserii. Inspiration fra den britiske strategi om Idea Stores- - -COPENHAGEN 26. september 2010 COPENHAGENLIVINGLAB.COMLIVING - - 5LAB - -- - -
  • 6. BAGGRUND- - -COPENHAGEN 26. september 2010 COPENHAGENLIVINGLAB.COMLIVING - - 6LAB - -- - -
  • 7. AMBITION, FORMÅL & MÅL ”Folkebibliotekernes formål er at fremme oplysning, Formål: uddannelse og kulturel aktivitet”. En bredt anvendelig analyse af borgeres forhold til biblioteket 30 % af danskerne kommer aldrig på biblioteket og og identifikation af opgaver, der relaterer sig til bibliotekets kommunerne overvejer, hvordan bibliotekerne bringes bedre hovedformål. Analysen skal kunne bruges som input i i spil. strategiske beslutningsprocesser om udformning af En undersøgelse af borgernes forhold til folke-bibliotekernes fremtidens biblioteker. formål, frigjort fra nuværende struktur, kan supplere tænkningen om vidensamfundets bibliotek (Folkebibliotekerne i vidensamfundet, 2010) og kaste nyt lys Mål: over bibliotekets mulige udvikling: Hvilke forestillinger og At producere et modelprogram, der formidler projektets praksis har borgerne i relation til de opgaver, som det er bibliotekets hovedformål at understøtte? Hvordan tegnes et resultater i et direkte anvendeligt format. Anvendelsen af billede, der ikke blot reproducerer bibliotekets nuværende modelprogrammet skal medvirke til, at kvaliteten af selvforståelse, struktur og tilbud? fremtidens biblioteksservice opleves relevant for en større del af danskerne, end i dag. Ambition: Det er projektets ambition at tilvejebringe en operationel Projektets første fase har haft til hensigt at skabe et beskrivelse af bibliotekets brugere og ikke-brugere. Kernen i kvalificeret fundament for formulering af undersøgelses- projektet er etnografisk baserede undersøgelser, som vil designet til grund for analysen. tilvejebringe en dyb kvalitativ forståelse af danskernes Der er til dette formål gennemført følgende aktiviteter: bibliotekskultur. Hermed skabes grundlag for en brugercentreret tilgang til udvikling af biblioteker. Projektet 1. Tilvejebringelse af statistisk overblik og inddragelse af bygger på metoder hentet fra brugerdreven innovation, bibliotekers erfaringer med brugerundersøgelser udviklet og praktiseret af Copenhagen Living Lab. Projektets 2. Gennemførelse af forsknings-baserede videnvandhuller resultater skal kunne anvendes i en længere årrække. 3. Kvalificerings-workshop 4. design af fase 2 og 3 - - - COPENHAGEN 26. september 2010 COPENHAGENLIVINGLAB.COM LIVING - - 7 LAB - - - - -
  • 8. OM MODELPROGRAM Et bruger-orienteret modelprogram, som nærværende projekt Vilkårene er blot således, at det kan være vanskeligt for de sigter mod, kan beskrives som en anvendelses-orienteret enkelte kommuner at løfte opgaven. formidling af viden om borgeres behov i relation til bibliotekets hovedformål - med centrale og decentrale Kernen i udformningen af et modelprogram for fremtidens beslutningstagere som målgruppe. biblioteker er at afdække, afklare og udvikle begreber, Et modelprogram kan med fokus på slutbrugeren berige principper og processer, der kan anvendes i en konkret Styrelsens mål-orienterede udviklingsmodel for fastlæggelse af relationerne mellem borgere & service. vidensamfundets bibliotek (udviklet af Skot-Hansen, Et modelprogram skal kunne bruges. Et modelprogram skal Rasmussen og Jochumsen) ved at tilbyde en dybtgående være en hjælp til at skabe kvalitetsforbedringer, også hvor der borger- og brugercentreret beskrivelse af nutidige og ikke er rum og ressourcer til det ypperste. Et modelprogram fremtidige behov i forhold til biblioteks-service og indretning skal udformes, så der gives beslutnings-tagere og af serviceydelser. projektudviklere en lyst, og en hjælp, til at gøre deres bedste For at skabe biblioteker, der fungerer og virker optimalt, bør inden for de rammer, der findes. man have en indtrængende forståelse af bibliotekets egentlige Modelprogrammet vil derfor tilvejebringe indsigt og formål, de behov og ønsker, som biblioteksbrugere har samt innovationsspor på tre niveauer: de arbejdsprocesser, der finder sted. Modelprogrammet skal fungere som inspiration, opslagsværk, idéliste og 1. Kvalitetsforbedringer - dvs. grundlag for iværksættelse af prioriteringsværktøj for kommunernes udvikling af service re-design. bibliotekerne. 2. Service-innovation - dvs. grundlag for udvikling af nye Modelprogrammet kan anvendes af alle kommuner i landet, services til bestemte borgere. så det giver inspiration til nye og bedre løsninger, der kan 3. Radikal innovation – dvs. formulering af nye paradigmer for realiseres inden for kommunernes økonomiske råderum. bibliotekets virke. Bibliotekerne er ikke én virksomhed, men underlagt statslig rammelovgivning og decentral kommunal forvaltning. Behovet Modelprogrammets resultater samles i et for input til udvikling af strategier for fremtidens biblioteker er anvendelsesorienteret format, som præsenteres for alle dog ikke af den grund mindre. interesserede kommuner ved en afsluttende konference. - - - COPENHAGEN 26. september 2010 COPENHAGENLIVINGLAB.COM LIVING - - 8 LAB - - - - -
  • 9. BIBLIOTEKET UNDER PRES Generelt set er bibliotekernes økonomiske situation under Vidensamfundets bibliotek står i en situation, hvor de vilkår, pres. Undersøgelsen af 2010-budgetterne viser, at 61 af som oprindeligt var med til at bestemme dets rolle og landets 98 kommuner reducerer biblioteksbudgetterne. For udformning er ændret. Megatrends som globalisering, disse 61 kommuner er den gennemsnitlige reduktion på ca. 2 digitalisering, individualisering og fremvækst af viden-økonomi %. ændrer rammebetingelserne for bibliotekerne. Indikatorer på 14 af de 61 kommuner forventer reduktioner på mindst 3 % denne voksende inkongruens ses bl.a. i kraft af: og en enkelt er helt oppe på 14,4 %. • At de biblioteksansatte slås med deres faglige identitet Det samlede gennemsnitlige fald for alle 98 kommuner er på • At kommunerne overvejer sammenlægning af bibliotek og 0,4 % i forhold til 2009. bredere borgerserviceopgaver • At 1/3 af borgerne aldrig går på biblioteket Den røde tråd i biblioteksvirksomheden har gennem årene været en demokratisk bestræbelse over for den danske befolkning: En ligelig oplysnings-service for alle som svar på industrisamfundets udfordringer. Er den oprindelige opgave i virkeligheden løst? Har biblioteket nærmest sejret sig ihjel? > 3 % stigning Under alle omstændigheder trænger behovet sig på for at forstå, hvad det er for en service, der er brug for i dag? Hvad 0 - 3 % stigning skal den indeholde, og hvordan skal den tilvejebringes for at 0 % - status quo opleves relevant og meningsfuld for borgere i vidensamfundet? 0 - 3 % reduktion Det er den nysgerrighed, der udgør modelprogrammets afsæt. 3 - 6 % reduktion 6 - 9 % reduktion > 9 % reduktion - - - COPENHAGEN 26. september 2010 COPENHAGENLIVINGLAB.COM LIVING - - 9 LAB - - - - -
  • 10. HVAD HAR VI GJORT I FASE 1? Hensigten med aktiviteterne i fase 1 har været dels at Videnvandhullerne har haft deltagelse af fag-professionelle og afdække eksisterende kilder til viden om borgernes forskere med viden om samfunds- og biblioteksudvikling, forestillinger og praksis i relation til bibliotekets hovedformål, medier, oplysning og dannelse, for på den måde at bidrage til og dels at begrebssætte bibliotekets selvforståelse og at kvalificere og skærpe projektets forståelse af centrale kerneopgaver. spørgsmål og variable. Overblik over eksisterende viden er tilvejebragt på følgende Den indsamlede viden er gjort til genstand for en workshop i måder: projektgruppen med det formål at drøfte pointerne i - Danmarks Biblioteksforening har identificeret og vurderet fællesskab og give input til formulering af modelprogrammets tilgængelige statistiske data af relevans for problemstillingen. grundlæggende undersøgelses-spørgsmål. - Via Biblioteks Chef Foreningen er bibliotekscheferne i hele På den baggrund er det videre projekt-design udformet og landet blevet opfordret til at indsende, hvad de måtte have beskrives i rapportens del II: Projektdesign. gennemført af nyere brugerundersøgelser. De indsendte Rapportens kapitel III er viden-delen, hvor der gøres rede for undersøgelser er kategoriseret og vurderet i relation til den indsamlede viden; pointer og indsigter fra statistik, projektets problemstilling. En oversigt over de indkomne brugerundersøgelser, videnvandhuller samt et kort oprids over undersøgelser fremgår af bilag 1. bibliotekets udviklingshistorie. - Der er gennemført to såkaldte videnvandhuller, som er en effektiv model for erhvervelse af forskningsbaseret viden om service og brugere. På et videnvandhul inviteres 4 – 5 forskere fra forskellige discipliner til at give konstruktiv og systematisk feedback på en problemstilling, mulighed eller konkret idé. - - - COPENHAGEN 26. september 2010 COPENHAGENLIVINGLAB.COM LIVING - - 10 LAB - - - - -
  • 11. PROJEKTDESIGN- - -COPENHAGEN 26. september 2010 COPENHAGENLIVINGLAB.COMLIVING - - 11LAB - -- - -
  • 12. CENTRALE SPØRGSMÅL & UNDERSØGELSESDESIGN De forskningsbaserede input og det historiske blik på kulturelle dannelsesprojekt er afløst af individuelle bibliotekets udvikling rejser følgende perspektiver for et fragmentarisk sammenstykkede dannelsesprocesser. modelprogram: Oplysningsbegrebet er normativt mere uproblematisk. Der er Bibliotekets hovedformål udbredt enighed om, at et højt oplysningsniveau er godt. Dannelses, oplysnings- og kulturbegreberne er i sig selv Men bibliotekets centrale rolle som formidler af oplysninger tomme, og må defineres i forhold til den samtid og de til borgerne er afløst af en spredt oplysnings- og normer, der lægger indhold i dem. kommunikations-indsats fra alle dele af den offentlige sektor En forsimplet udlægning af begreberne bag bibliotekets på alle niveauer. Biblioteket anses ikke som den institution, hovedformål og sammenholde dem med den historiske der på statens/det offentliges vegne varetager udvikling, kan medvirke til at tydeliggøre de oplysningsopgaven. problemstillinger, et modelprogram skal adressere: Oplysningsopgaven har været varetaget lokalt – bl.a. som følge af datidens medieformater. Opgaven har dog oprindeligt været et nationalt anliggende. I dag står Dannelsesbegrebet dækker over flere forhold: biblioteket i stadigt højere grad som en lokal institution, - Egentlig uddannelse – dvs. tilegnelse af færdigheder og eftersom den nationale opgave også varetages af mange viden. I dag indtager biblioteket en relativt mindre rolle i den andre. Dog forsøger bibliotekerne sig med fælles nationale samlede uddannelsesindsats, og det generelle programmer, som ”Lær mere om IT” der realiseres lokalt. uddannelsesniveau er steget betydeligt. - Personlig og kulturel dannelse, dvs. bred opdragelse til at kunne begå og orientere sig i samfundet – lokalt, nationalt og De kulturelle aktiviteter, der folder sig ud inden for globalt. bibliotekets ramme har parallelt med udviklingen af medier og massekultur gået fra at være et spørgsmål om at stille Den personlige og kulturelle dannelse har med litteratur til rådighed, til at omfatte en stadigt bredere vifte af postmodernismen ændret karakter, og det store national kulturelle tilbud – delvist i konkurrence med den - - kommercielle massekultur, delvist som supplement. - COPENHAGEN 26. september 2010 COPENHAGENLIVINGLAB.COM LIVING - - 12 LAB - - - - -
  • 13. CENTRALE SPØRGSMÅL & UNDERSØGELSESDESIGN Bibliotekets forandringer er i særdeleshed efter digitaliseringens gennembrud, drevet af mediernes – dvs. materialernes - udvikling. Bud på reformulering af de klassiske hovedformål Der findes flere bud på at reformulere bibliotekets hovedformål. Modellen for vidensamfundets bibliotek repræsenterer ét bud, der beskriver fire rum for hhv. læring, inspiration, møde og det performative. Medieforskningen tilbyder en anden omskrivning af de klassiske hovedopgaver – oplysning, dannelse og kulturel aktivitet – til information (måder at se verden på som vi stiller til rådighed for hinanden) overfor kommunikation (der handler om at facilitere og tilvejebringe muligheder), som muliggør handling (identitetsdannelse, peer to peer groups, græsrodsforeninger, mv.). Gældende for begge tilgange er, at de er teoretisk funderede og tænkt indefra og ud, så at sige. Det særlige – et sted Der gives fra forsker-side udtryk for, at biblioteket er noget særligt og bør videreudvikle det særlige, biblioteket kan med fokus på et relationelt perspektiv, hvor - - - COPENHAGEN 26. september 2010 COPENHAGENLIVINGLAB.COM LIVING - - 13 LAB - - - - -
  • 14. CENTRALE SPØRGSMÅL & UNDERSØGELSESDESIGN biblioteket navigerer sin position og rolle efter, hvilke opgaver, der ikke løftes af andre aktører i det omgivende samfund. Det vanskelige ved denne betragtning er, at biblioteket kan risikere at henstå som en residual – og altså uden en veldefineret kerneopgave, der kan tydeliggøre dette ”særlige”. Problemstillingen indebærer spørgsmål som: Hvordan får bibliotekerne en klar stemme, så bibliotekets selvforståelse ikke bygger på tilfældigheder? Hvad er det ”andet” end at låne bøger, som brugerne gør, og hvad er værdien af det? (motivation og værdien) - herunder ”rummet ”/”stedet” (som eksempel det tredje sted?) Har det med gratisbegrebet at gøre ? Eller er gratis ikke ’det nye sort’? Kræver attraktiviteten konkurrence? Noget af det særlige defineres bl.a. som det at tilbyde ”et sted”. Et sted at mødes og et neutralt sted for borgernes informations-erhvervelse. Et sted, hvor man kan stole på uvildigheden, og at der ikke er hverken offentlige eller private interesser på spil (hvilket problematiserer sammenlægning med fx borgerservice). Men hvad er det, rummet betyder for hvem? - - - COPENHAGEN 26. september 2010 COPENHAGENLIVINGLAB.COM LIVING - - 14 LAB - - - - -
  • 15. CENTRALE SPØRGSMÅL & UNDERSØGELSESDESIGN Demokratiet – lokalt og nationalt I nogle fortællinger opleves det næsten som om den Biblioteket er en lokal, kommunal institution, som også historiske opgave er løst. Den oprindelige kernefunktion - orienterer sig nationalt. Er der et spændingsfelt her ang. bogens, kundskabens og oplysningens udbredelse – er i vid forskelligheder i syn på opgaven? Hvordan skaber biblioteket udstrækning realiseret. værdi for kommunen? Hvad er de kommunale udviklings- opgaver, hvor biblioteket kan være et værktøj? I informations- og vidensamfundet er adgangen til Er bibliotekets funktion fortsat at bidrage til at styrke kundskaber og oplysning ikke længere en begrænset demokratiet? Og hvad er så (overhovedet) opgaven, der kan ressource (for de fleste). Biblioteket mærker stigende behov lede til demokrati og social sammenhængskraft, hvis det er for at kunne identificere sig med en målgruppe – det er svært de effekter, der er bibliotekets berettigelse? at definere sig, når man er til for alle? Kan man forestille sig et demokratisk samfund uden Identitetskrisen er også betinget af bibliotekarernes folkebiblioteker? Hertil svarer forskerne, at det kan man forskellige/personlige strategier for at være i den situation, meget vel. Men hvad er så de samfundsmæssigt tilsigtede de er? Måske er der et generationsskifte på vej? effekter af biblioteket som institution? - lokalt og nationalt? Hvad er det, samfundets udvikling har brug for i dag? – hvor står vi samfundsmæssigt svagt (når det ikke længere er på adgangen til materialer)? Altså: Hvor spiller biblioteket bedst sin rolle? Identitetskrise Identitetskrisen opleves nogle steder massivt, set indefra. Biblioteks-væsenet og de fag-professionelle er oprigtigt søgende og i tvivl om, hvordan de skal definere sig. - - - COPENHAGEN 26. september 2010 COPENHAGENLIVINGLAB.COM LIVING - - 15 LAB - - - - -
  • 16. CENTRALE SPØRGSMÅL & UNDERSØGELSESDESIGN Konklusion Modelprogrammet skal ikke give endelige svar på, hvad Givet karakteren af de perspektiverende spørgsmål kaldes biblioteket skal gøre og være. Det skal tilbyde mulighed for, at der på en ’udefra og ind tilgang’ til en udviklingsorienteret man nationalt og lokalt har et anvendeligt prioriteringsværktøj undersøgelse af borgernes behov for biblioteker. En tilgang, til at træffe beslutninger om hvilke mål, man ønsker at opstille som ikke er forankret i den eksisterende struktur og service, for bibliotekerne - og alt afhængig af målsætning står med et men i en forståelse af de opgaver, som borgerne søger solidt grundlag for at skabe nye løsninger baseret på indsigt i bistand til at løse. brugernes behov. En afdækning af muligheder for at redefinere sig selv kræver Overordnet kan bibliotekets udfordringer anskues fra tre viden om, hvilke umødte behov befolkningen har – alt forskellige vinkler, som kan medvirke til at kaste nyt lys på en afhængig af centrale socioøkonomiske variable – i relation til mulig udvikling af bibliotekerne og forståelsen af kulturel aktivitet, uddannelse og oplysning. bibliotekskvalitet i det 21. århundrede: 1. Borgernes forhold til oplysning, udannelse og kultur – På tilsvarende vis bør det undersøges, hvilke information, kommunikation og handling. samfundsmæssige effekter, der tilstræbes på kultur, 2. Den politiske ambition med biblioteket og forestillinger om uddannelse og oplysningsområderne? hvilke effekter bibliotekets skal skabe samfundsmæssigt – Omvendt må en fremadstræbende udvikling af biblioteket lokalt og nationalt. forudsætte, at den baserer sig på en ny udnyttelse af de 3. Bibliotekets selvforståelse og kompetencer – bibliotekets ressourcer og kompetencer, som biblioteket besidder, og en særlige bidrag til borgernes og samfundets udvikling. forståelse af den værdi og betydning biblioteket giver alle de brugere, som benytter det i dag. Her er det et spørgsmål om at komme nærmere oplevelsen (den oplevede værdi) af det ”særlige” – hvad er det ved biblioteket, der gør det attraktivt for de tilfredse brugere? - - - COPENHAGEN 26. september 2010 COPENHAGENLIVINGLAB.COM LIVING - - 16 LAB - - - - -
  • 17. CENTRALE SPØRGSMÅL & UNDERSØGELSESDESIGN Indskrives de identificerede udfordringer i en model, der definerer offentlig kvalitet ud fra hhv. borgernes, politikernes og de fag- Politisk kvalitet professionelles perspektiv, giver det anledning 6. Hvordan bør bibliotekets følgende spørgsmål: 2. Hvordan ser de nationale prioriteres i henhold til de og lokale politiske aktører opgaver, det løser? de konkrete effekter 1. Hvordan er borgernes forestillinger & bibliotekerne skal medvirke praksis i relation til oplysning, (ud)dannelse & 5. Hvad er høj til at skabe? kulturel aktivitet anno 2010? biblioteketskvalitet? 1. Hvordan er borgernes forestillinger & 2. Hvordan ser de nationale og lokale politiske praksis i relation til oplysning, kultur aktører de konkrete effekter bibliotekerne Professionel & uddannelse anno 2010? skal medvirke til at skabe? kvalitet 3. Hvilken værdi oplever brugerne, at 4. Hvilke muligheder skaber biblioteket tilvejebringer? bibliotekernes kerne- Borgernes – 4. Hvilke muligheder rummer bibliotekernes kompetencer for at oplevede kvalitet kernekompetencer for at imødekomme imødekomme borgenes behov og øge den oplevede borgenes behov og øge den kvalitet? oplevede kvalitet? 3. Hvilken værdi oplever brugerne, 5. Hvad er høj bibliotekets-kvalitet? at biblioteket tilvejebringer? (hvordan gøres ’det særlige’ godt?) 6. Hvordan bør biblioteket prioriteres i henhold til de opgaver, det løser? - - - COPENHAGEN 26. september 2010 COPENHAGENLIVINGLAB.COM LIVING - - 17 LAB - - - - -
  • 18. CENTRALE SPØRGSMÅL & UNDERSØGELSESDESIGN 2 Der er tale om tre forskellige typer af problemstillinger, som kan angribes særskilt Hvad er nationale og lokale og ud fra forskellige tilgange: politiske forestillinger om hvilke Politisk kvalitet Hvordan bør bibliotekets effekter bibliotekerne skal medvirke prioriteres i henhold til de 1. Spørgsmål, der knytter sig til borger til at skabe opgaver det løser? perspektivet kan undersøges gennem etnografisk baserede undersøgelser. Hvad er høj bibliotekets kvalitet? 2. Spørgsmålet om de politiske forestillinger om bibliotekets formål, må undersøges både lokalt og nationalt – kvalitativt gennem Hvad er borgernes forestillinger & Professionel interviews og diskursanalyse, eller kvantitativt praksis i relation til oplysning, kultur kvalitet gennem budgetanalyse, analyse af & uddannelse kultur anno 2010 Hvilke muligheder skaber kommunale strategier, bibliotekernes kerne Borgernes – spørgeskemaundersøgelser etc. kompetencer for at oplevede kvalitet imødekomme borgenes behov og 3 3. En undersøgelse af det fagprofessionelle Hvilken værdi oplever brugerne øge den oplevede perspektiv, kan tilrettelægges som en analyse at biblioteket tilvejebringer? kvalitet af bibliotekernes kerne- kompetencer og 1 fysiske rammer. - - - COPENHAGEN 26. september 2010 COPENHAGENLIVINGLAB.COM LIVING - - 18 LAB - - - - -
  • 19. CENTRALE SPØRGSMÅL & UNDERSØGELSESDESIGN Alt i alt har projekt-kvalificeringen afdækket en række problemstillinger. Det kan være vanskeligt og en ganske omfattende opgave at integrere alle problemstillinger i en Politisk kvalitet samlet undersøgelse. Det er vores vurdering, at det borgercentrerede perspektiv vil Anvendelse udgøre det bedste udgangspunkt for et modelprogram, der jo som sin hensigt har at tilbyde lokale aktører et solidt grundlag for udformning af strategier for biblioteks-service. De politiske og fag-professionelle perspektiver vil i nogen udstrækning kunne indarbejdes som anbefalinger om, hvordan programmet kan anvendes. Professionel kvalitet Med det udgangspunkt kan der formuleres en ramme for modelprogrammets udvikling. Borgernes – oplevede kvalitet - - - COPENHAGEN 26. september 2010 COPENHAGENLIVINGLAB.COM LIVING - - 19 LAB - - - - -
  • 20. MODELPROGRAM: SCOPE & OPTIK Grundlaget for et modelprogram er en dybdegående For at kunne forny biblioteket er der behov for at forstå, hvilke undersøgelse borgernes behov. forestillinger og praksis borgerne har i relation til bibliotekets Tilrettelæggelse af en borgercentreret etnografisk baseret kerneopgaver, og for at tegne et billede af borgerne som ikke undersøgelse forudsætter afgrænsning – dvs. klarhed over blot reproducerer bibliotekets traditionelle selvforståelse og undersøgelsens scope og optik. nuværende struktur og tilbud. Via kvalitativ etnografisk metode kan der tilvejebringes det nødvendige grundlag for at identificere umødte behov og tematikker af væsentlig Scope definerer ”hvem”. Hvad er det for et udsnit af betydning for den oplevede værdi af biblioteket. befolkningen, undersøgelsen vil kigge nærmere på. Kvalitative indsigter i brugere og ikke-brugeres livs- og Optikken definerer, hvike nøgle-spørgsmål, undersøgelsen forestillingsverdner giver mulighed for at stille nye spørgsmål. ønsker at belyse – hvordan er undersøgelsens nysgerrighed Disse gøres dernæst til genstand for en opfølgende kvantitativ formuleret? og repræsentativ spørgeskema-undersøgelse af hvilke behov, der vægtes af hvem – blandt hhv. brugere og ikke brugere. Scope: I den forbindelse vil projektet søge at inddrage de Biblioteket er et tilbud for alle borgere. Derfor må en informationsvidenskabelige akademier (IVA) i København, undersøgelse søge at dække et bredt udsnit af befolkningen. Aalborg samt SDU. - Den mest overordnede variabel, der skal sikres indfanget, er brugere og ikke-brugere af biblioteket som lokalt sted Der gennemføres stakeholder-workshops med - Både brugere og ikke-brugere må anskues i forhold til en bibliotekschefer med henblik på at sikre forankring af række typiske demografiske variable, som køn, bopæl, alder, projektet og formidling i et format, som understøtter etnicitet og uddannelsesniveau. beslutningsprocesser i biblioteksvæsnet og kommunerne. For at sikre spredning på udvælgelses-kriterier rekrutteres 40 brugere, der regelmæssigt kommer på biblioteket og 40 ikke- brugere til undersøgelsen. - - - COPENHAGEN 26. september 2010 COPENHAGENLIVINGLAB.COM LIVING - - 20 LAB - - - - -
  • 21. MODELPROGRAM: SCOPE & OPTIK Optik: - at øge kvaliteten af tilbud til specifikke brugersegmenter, baseret på en indsigt i, hvad der opleves særlig værdifuldt. For at identificere umødte behov for hhv. brugere og ikke- brugere i forbindelse med oplysning , (ud-)dannelse og kulturel aktivitet vil modelprogrammet bygge på en På baggrund af undersøgelsesmaterialet udarbejdes en samlet undersøgelse af: analyse, der udpeger centrale dilemmaer & tematikker for 1. borgeres forestillinger, praksis og oplevede barrierer vedr. borgernes oplevelser af biblioteket, relevansen af nuværende oplysning, (ud-)dannelse og kulturel aktivitet. Hvad er det for services og barrierer for anvendelse. aktiviteter, og hvordan gør man dem? Hvad er det ønskede I forlængelse heraf udarbejdes innovationsspor – dvs. resultat; hvad er det for opfattelser og ønsker, der knytter sig beskrivelse af mulige udviklingsretninger. til oplysning, (ud-)dannelse og kulturel aktivitet – hvad er det, man ønsker at opnå derigennem? Hvad er vanskeligt i den forbindelse – hvor støder man på barrierer eller problemer? Med afsæt i de identificerede innovationsspor kan der 2. brugere og ikke-brugeres individuelle oplevelser af tilrettelægges et pilotprojekt – givet at der kan tilvejebringes bibliotekets relevans og værdi i relation til oplysning, (ud-) tilladelse til det – hvor der registreres personlige brugerdata dannelse og kulturel aktivitet. Herunder ikke-brugernes på et bibliotek, og de lokale transaktionsdata gøres til bevæggrunde for at vælge biblioteket fra. Hvilke forestillinger genstand for data-mining med henblik på at udpege – og knytter der sig til biblioteket for ikke-brugeres vedkommende? realisere – potentialer for nye personificerede services. Der opsamles i den forbindelse – via Bibliotekschef-foreningen Undersøgelsen skal danne basis for en formulering af – erfaringer med igangværende projekter af den type. muligheder rettet mod at: - udvikle nye tilbud til borgere, der ikke i dag finder biblioteket relevant. - - - COPENHAGEN 26. september 2010 COPENHAGENLIVINGLAB.COM LIVING - - 21 LAB - - - - -
  • 22. FORMIDLING & ANVENDELSEAnalyse og innovationsspor gøres til genstand for en rækkesammenhængende fremtidsscenarier, som afprøves ogkvalificeres på regionale workshops i biblioteks-miljøerne.Også her påtænkes Informationsvidenskabelig Akademi (IVA)samt SDU, inddraget.Modelprogrammets resultater og scenarier samles i etanvendelses-orienteret format, der præsenteres for alleinteresserede kommuner ved en afsluttende nationalkonference.Som en del af modelprogrammet udarbejdes et oplæg til,hvordan en proces for anvendelse af programmets viden kantilrettelægges.Kommunerne kan efterfølgende rekvirere bistand til atanvende modelprogrammet i forbindelse med lokalestrategiprocesser.- - -COPENHAGEN 26. september 2010 COPENHAGENLIVINGLAB.COMLIVING - - 22LAB - -- - -
  • 23. HOVEDAKTIVITETERProjektet indebærer følgende hovedaktiviteter: Hertil kommer supplerende aktiviteter.1. Projektetablering. 7. Etablering af pilotprojekt vedr. udvidet anvendelse af Aktiviteten omfatter: Projektorganisering og opstarts transaktionsdata. workshop Aktiviteten omfatter: Projektdesign, indhentning af2. Kvalitativ, etnografisk undersøgelse. tilladelser, system opsætning og udtræk, data analyse, Aktiviteten omfatter: Rekruttering af brugere og design af services & test af services, ikkebrugere, tilrettelæggelse og planlægning af interview, bearbejdning og analyse af data samt 8. Formidlings konferencer. kvalificeringsworkshop med stakeholders. Aktiviteten omfatter: Planlægning, markedsføring og3. Kvantitativ undersøgelse afholdelse af konferencer. 1 national og 5 regionale Aktiviteten omfatter: Formulering af spørgsmål på baggrund f kvalitative findings, opsætning af spørgeskema, rekruttering af repræsentativt panel, gennemførelse af undersøgelse og analyse.4. Samlet analyse Aktiviteten omfatter: Samling af kvalitative og kvantitative findings og kvalificerings workshop med stakeholders.5. Formulering af innovationsspor Aktiviteten omfatter: konceptualisering og beskrivelse af mulige udviklingsretninger på baggrund af indsigter.6. Formidling af analyse og innovationsspor. Aktiviteten omfatter selve udarbejdelsen af modelprogrammet.- - -COPENHAGEN 26. september 2010 COPENHAGENLIVINGLAB.COMLIVING - - 23LAB - -- - -
  • 24. TIDSPLAN- - -COPENHAGEN 26. september 2010 COPENHAGENLIVINGLAB.COMLIVING - - 24LAB - -- - -
  • 25. BUDGET Modelprogram for fremtidens Biblioteks-service en etnografisk baseret undersøgelse af bibliotekskulturen (fase 2-3) Egen Anden Resultat Budget finansiering finansiering AnsøgtLønudgifter 796.200,00 558.000,00 238.200,00Konsulent 1.842.000,00 1.842.000,00MaterialePublicering 100.000,00 100.000,00Møder og rejser 190.000,00 190.000,00Andre udgifter 9.000,00 9.000,00 0,00 0,00 2.937.200,00 757.000,00 0,00 2.180.200,00- - -COPENHAGEN 26. september 2010 COPENHAGENLIVINGLAB.COMLIVING - - 25LAB - -- - -
  • 26. VIDEN-DEL- - -COPENHAGEN 26. september 2010 COPENHAGENLIVINGLAB.COMLIVING - - 26LAB - -- - -
  • 27. OVERBLIK Videndelen indeholder data, indsigter og refleksioner Forskningsbaseret kvalificering: genereret ud fra nedenstående kilder, der i det følgende To afholdte videnvandhuller omhandlende bibliotekets gennemgås én for én: hovedformål, kernekompetencer og selvforståelse. Statistik: Historisk rids: • Kulturvane undersøgelse 2004 Bibliotekets udvikling er kort beskrevet på baggrund af • Folke- og Forskningsbiblioteksstatistik (2008-09) publikationerne: • Sammenligning af Biblioteks Statistik (SBS) Dyrbye, Svane-Mikkelsen, Lørring og Ørum, 2005: Det stærke • KPI Index folkebibliotek. 100 år med Danmarks Biblioteksforening • Biblioteksbarometret (Danmarks Biblioteksforenings Forlag) Rapport fra Udvalget om folkebibliotekerne i vidensamfundet, 2010: Folkebibliotekerne i vidensamfundet (Styrelsen for Brugerundersøgelser: Bibliotek og Medier) Via Bibliotekschefforeningen er bibliotekscheferne blevet opfordret til at indsende, hvad de måtte have gennemført af nyere brugerundersøgelser. Det har givet en pulje på 25 undersøgelser primært gennemført i 2008-2010 og med en bred geografisk spredning. Bibliotekssystemer: Refleksion over potentialet i at udnytte informationsmængden tilknyttet de talrige daglige transaktioner, som bibliotekerne gennemfører. - - - COPENHAGEN 26. september 2010 COPENHAGENLIVINGLAB.COM LIVING - - 27 LAB - - - - -
  • 28. BIBLIOTEKS STATISTIK De eksisterende landsdækkende statistiske data af relevans Der konstateres en række signifikante variable i befolkningens for projektet er undersøgt og udgøres af følgende: brug af biblioteker: - køn (kvinder bruger biblioteket oftere end mænd) Kulturvane undersøgelse 2004 - alder (med stigende alder falder besøgshyppighed) Undersøgelsen belyser befolkningens aktuelle kulturvaner - uddannelse (med stigende udd. niveau stiger samt ændringer heri fra 1964 til 2004. Der er tale om en besøgsfrekvensen kvantitativ undersøgelser med deltagelse af ca. 2.900 voksne - indkomst (besøgsfrekvensen falder med indkomst) over 5 år og ca. 1.000 børn og unge i alderen 7 – 15 år. - urbaniseringsgrad (byfolk benytter oftere biblioteket end folk Undersøgelsen belyser befolknings besøgsfrekvens på ra landdistrikter) biblioteker, og de besøgendes socioøkonomiske karakteristika - studerende ( højere besøgsfrekvens) – såsom alder, køn, etnicitet, uddannelse, urbaniseringsgrad, beskæftigelse og indkomst. Herudover sammenholdes - etnicitet (folk med ikke vestlig baggrund har højere besøgsfrekvens med gallup kompassets 9 holdnings- og besøgsfrekvens end andre) værdibaserede segmenter. Det undersøges også, hvordan brugerne fordeler sig på en række forhånds-definerede tilbud (f.eks. at låne en bog, deltage i et arrangement osv.) og anledninger (f.eks. uddannelse, fritid, arbejde osv.) til at komme på biblioteket. Den elektroniske biblioteks benyttelse defineres som brug af bibliotekernes hjemmesider, og undersøges for anvendelse og formål. - - - COPENHAGEN 26. september 2010 COPENHAGENLIVINGLAB.COM LIVING - - 28 LAB - - - - -
  • 29. BIBLIOTEKS STATISTIK Bibliotekets kernebrugere er de moderne-fællesskabsorienterede. 20,9 % af bibliotekets hyppige brugere er i dette segment. Omvendt tilhører blot 3,7 % af bibliotekets hyppige brugere det traditionelle-individorienterede segment. 29 % af befolkningen kommer på biblioteket næsten hver måned. Ca. en 1/3 af befolkningen bruger sjældent eller aldrig biblioteket. - - - COPENHAGEN 26. september 2010 COPENHAGENLIVINGLAB.COM LIVING - - 29 LAB - - - - -
  • 30. BIBLIOTEKS STATISTIK Folke- og Forskningsbiblioteksstatistik (2008-09) Et af bibliotekernes populære tilbud er muligheden for at forny Statistikken indeholder årlig indberetning af nøgletal, der lån via Nettet. I 2008 benytter så mange danskere den mulighed, belyser folkebibliotekernes virksomhed og økonomi. at folkebibliotekernes samlede udlån inkl. fornyelser stiger for Statistikken publiceres af Styrelsen for Bibliotek og Medier og første gang siden 2004. dokumenterer en væsentlig del af bibliotekernes målelige Download af e-bøger og musik er også i vækst – antallet af virksomhed. downloads fra folkebibliotekerne er fordoblet i 2009 i forhold til Statistikken indeholder bl.a. informationer om brugen af året før. bibliotekernes samlinger og netydelser som samlede downloads. Statistikken indeholder hovedsageligt nøgletal vedrørende: Satistikken dokumenterer konsolidering af den udvikling, der har været tydelig siden internettets gennembrud: • Materiale-bestanden (herunder tilvækst og afgang) • Fortsat vækst i benyttelsen af biblioteket på nettet • Udlån og fornyelser • Stabil benyttelse af det traditionelle bibliotek • Klar stigning i bibliotekernes arrangementstilbud i form af • Elektroniske ressourcer (antal titler og antal downloads) kurser og kulturtilbud. (trods faldende antal filialer). • Antal aktive lånere • Antal besøg Bogen er fortsat bibliotekets kerneydelse. • Antal betjeningssteder Bibliotekerne satser bl.a. på brugerundervisning fx i at finde • Åbningstimer information på borger.dk og på at være et sted, hvor brugerne selv kan gå på Nettet og få hjælp, hvis de går i stå. • Omkostninger og indtægter - - - COPENHAGEN 26. september 2010 COPENHAGENLIVINGLAB.COM LIVING - - 30 LAB - - - - -
  • 31. BIBLIOTEKS STATISTIK Generelt vurderes besøgstallet højt (36 mio. besøg på ”Det kunne også være nyttigt med en mere præcis viden om, folkebibliotekerne i 2009). hvad der gør biblioteket attraktivt for de mange mennesker, der kommer uden at benytte de traditionelle tilbud” (Jens Thorhauge, Folke- og Forskningsbiblioteksstatistik, 2008). En tredjedel af danskerne bruger ikke bibliotekerne, og dem siger statistikken ikke noget om. - - - COPENHAGEN 26. september 2010 COPENHAGENLIVINGLAB.COM LIVING - - 31 LAB - - - - -
  • 32. BIBLIOTEKS STATISTIK ’Sammenligning af Biblioteks Statistik (SBS)’ er et webbaseret værktøj til hurtig og enkel sammenligning af folke- og forskningsbiblioteker baseret på en række nøgletal fra biblioteksstatistikken, der muliggør benchmark bibliotekerne imellem. Nøgletal for 2009 * Albertslund (I) Udlån (pr. 1.000 indbyggere) Biblioteksinfo Bøger 9.724,2 9.106,1 Seriepublikationer 373,6 575,8 Befolkningstal 27.730 57.058 Lydbøger 575,4 388,6 Befolkningstal uden samarbejde 27.730 57.025 Musikoptagelser 2.633,0 1.393,9 Arbejdsstationer 33 51 Levende billeder 1.408,7 1.182,5 Personaleårsværk 51,2 46,4 Multimediematerialer 581,1 424,3 Aktive lånere 11.862 18.186 Andre materialer 360,0 156,7 Fysiske besøg 249.394 363.006 Udlån i alt 15.656,0 13.227,9 Virtuelle besøg 140.077 226.377 Åbningstimer 74,0 141,5 Interurbanlån (pr. 1.000 indbyggere) Bestand (pr. 1.000 indbyggere) Interurbanudlån 334,8 241,7 Interurbanindlån 520,2 391,9 Bøger 4.476,9 3.898,5 Lydbøger 160,7 99,4 Regnskab (pr. 1.000 indbyggere) Musikoptagelser 1.185,8 487,2 Lønudgifter (1.000 kr.) 705,7 331,9 Levende billeder 99,3 89,1 Materialeudgifter (1.000 kr.) 84,3 68,2 Multimediematerialer 64,2 43,0 Øvrige udgifter (1.000 kr.) 199,7 128,0 Andre materialer 326,0 55,9 Indtægter (1.000 kr.) 17,9 33,9 Online ressourcer 141,4 1.291,9 Nettoudgifter (1.000 kr.) 971,9 494,2 Bestand i alt 6.454,4 5.964,9 - - - COPENHAGEN 26. september 2010 COPENHAGENLIVINGLAB.COM LIVING - - 32 LAB - - - - -
  • 33. BIBLIOTEKS STATISTIK KPI Index , er en statistik om brug af bibliotekernes Indekset indeholder information om det ugentlige antal hjemmesider, kataloger og net-biblioteker. sidevisninger, besøg og besøgende for de tilmeldte websider. I december 2007 blev der indgået en 3-årig aftale med Dette muliggør en løbende monitorering af forbrug og en Gentofte Bibliotekerne om drift af KPI Index. sammenligning af forbrug mellem de tilmeldte hjemmesider i http://www.bibliotekogmedier.dk/biblioteksomraadet/statisti absolutte tal og relativt i forhold til kommunale indbyggertal: k/kpi-index/ http://bib.kpiindex.dk - - - COPENHAGEN 26. september 2010 COPENHAGENLIVINGLAB.COM LIVING - - 33 LAB - - - - -
  • 34. BIBLIOTEKS STATISTIK Biblioteksbarometret, er en opgørelse over, hvor mange af de 97 biblioteks-kommuner, der tilbyder en række specificerede aktiviteter og services såsom: - betaling/gebyr - partnerskaber og udviklingssamarbejder - sms & e-mail varslinger, automater, storskærme mm - borgerservice og andre kommunale opgaver - cafe - brugerundersøgelser - åbningstider - arrangementer - net tjenester - kurser i IT, borger.dk mm. - div. Projekter og klubaktiviteter - anvendelse af RFID, tilbud og e-bogs læsere mm. http://www.bibliotekogmedier.dk/statistik/biblioteksstatistik /biblioteksbarometret - - - COPENHAGEN 26. september 2010 COPENHAGENLIVINGLAB.COM LIVING - - 34 LAB - - - - -
  • 35. SAMLET OVERBLIK OVER BIBLIOTEKS STATISTIK Samlet set kan biblioteksstatistikken skitseres som en beskrivelse af relationen mellem befolkningen og biblioteket, for så vidt angår de nedenfor oplistede parametre: Socioøkonomiske variable Holdnings- Besøgsfrekvens segmenter Udlånstal Omfang af materialer, Befolkningen Besøgstal Biblioteket kurser & kulturtilbud Aktive lånere Bibliotekskommuner Kommunale Besøg på websites befolkningstal Projekter & services - - - COPENHAGEN 26. september 2010 COPENHAGENLIVINGLAB.COM LIVING - - 35 LAB - - - - -
  • 36. BRUGERUNDERSØGELSER Via Biblioteks Chef Foreningen er bibliotekscheferne blevet Der undersøges på parametre som: opfordret til at indsende, hvad de måtte have gennemført af • kendskab til services nyere brugerundersøgelser. De indsendte undersøgelser er • tilgængelighed (åbningstider og beliggenhed) kategoriseret og vurderet i relation til projektets problemstilling. En oversigt over de indkomne undersøgelser • besøgslængder fremgår af bilag 1. • personalets fremtræden • overskuelighed Undersøgelserne repræsenterer i hovedsagen fire forskellige • fysiske faciliteter (fx siddepladser, computere, toiletter mv.) tilgange til at indhente viden om og fra brugerne: • hjemmeside 1. Brugernes tilfredshed med eksisterende udbud • gebyrer 2. Input til specifikke udviklingsprojekter – f.eks. byggeri • udvalg af materialer 3. Lokale kulturvane-undersøgelser 4. Udvikling af metoder til brugerinddragelse Generelt vurderes tilfredsheden stor, men samtidig indikerer fx den århusianske befolkning, hvor 59% aldrig eller Enkelte undersøgelser har fokus på ikke-brugere, dog primært sjældnere end hver 3. måned besøger folkebiblioteket med afsæt i, hvordan biblioteket kan markedsføres bedre. (Capacent, 2010), at der er god grund til at gentænke, hvad vi skal med biblioteker. Undersøgelserne repræsenterer ikke faktuel viden om ikke- brugerne – hvem er de og hvad gør de i stedet for at bruge Undersøgelserne siger ikke noget om brugernes adfærd, biblioteket? mens de er på biblioteket eller hvilken betydning, det har for dem at komme der. De fleste undersøgelser er baseret på spørgeskemaer. - - - COPENHAGEN 26. september 2010 COPENHAGENLIVINGLAB.COM LIVING - - 36 LAB - - - - -
  • 37. BIBLIOTEKSSYSTEMER Bibliotekerne gennemfører mange daglige transaktioner, der dag muligt at opsamle og aggregere de søgninger, der ikke rummer information om brugere, materialer, søgninger og giver resultat. De sorte huller kan dels være udtryk for trends bestillinger. Disse data gemmes, men anvendes ikke i eller tendenser, som biblioteket ikke har reageret på, men det nævneværdig grad strategisk i virksomheden eller stilles til kan også være et udtryk for, at biblioteket har beskrevet rådighed for brugerne. materialet på en måde, der ikke giver mening for brugeren. Dermed kan de “sorte huller” bruges i at målrette indkøb og På landsplan købes der 5,5 millioner materialer om året, forbedre formidlingen. bibliotekerne råder over 24 millioner bøger, der lånes materialer ud 84 millioner gange og bibliotekerne har 36 • Benchmarking, udvikling: millioner besøg om året. Nationalt aggregeret udlåns-data ville kunne bruges som Tilsammen repræsenterer transaktionerne datamængder, der benchmark bibliotekerne imellem. Sortering på emner ville i andre sammenhænge udnyttes til at finde mønstre i kunne sige noget om evnen til at formidle eller evnen til at kundernes efterspørgsel og adfærd, der kan danne grundlag købe ind bibliotekerne imellem. for forretningsudvikling og mersalg. De opsamlede data kan • Brugergenereret søgning: anskues som potentiel viden, som kan bruges aktivt i I det fysiske bibliotek er hylden med afleverede bøger altid forbedring af service, markedsudvikling, forecasting etc. Men populær, fordi den repræsenterer et slags filter. Rationalet er, både bibliotekssystemer og de biblioteksansattes kompetencer rækker sjældent længere end til de meget at andre har fundet et materiale relevant og at denne simple analyser og konklusioner. vurdering er ligeså nyttig som bibliotekarisk kuraterede hylder. Denne information ville kunne bruges digitalt i forbindelse med formidling på internettet eller mere indirekte i den Der ligger derfor et stor uudnyttet potentiale i at aggregere og analysere data lokalt og på landsplan. måde, hvorpå systemerne skaber relevans i en søgning. Fx omkring: • Indkøb & formidling: Data kunne sige noget om det, biblioteket ikke har. Det er i - - - COPENHAGEN 26. september 2010 COPENHAGENLIVINGLAB.COM LIVING - - 37 LAB - - - - -
  • 38. OPSUMMERERING AF EKSISTERENDE VIDEN De eksisterende statistiske kilder til viden om danskernes Samlet set fremstår undersøgelserne som en række forestillinger og praksis i relation til biblioteket rummer punktnedslag i forståelsen af brugernes forhold til de lokale informationer om: Hvor mange og hvem, der benytter biblioteker, og har for næsten alles vedkommende de biblioteket, i hvilket omfang, de gør det, og hvad biblioteket eksisterende services som deres udgangspunkt. tilbyder. Der er begrænset viden om, hvilke brugere, der benytter Bibliotekssystemernes transaktionsdata anvendes kun i hvilke tilbud. Der findes ingen tilgængelig viden om, hvilken begrænset omfang til at analysere brugernes præferencer og værdi brugerne tillægger de forskellige tilbud og biblioteket behov. som sådan. Der findes kun meget begrænset viden om, hvorfor 30 % af befolkningen ikke benytter biblioteket. Kan der skabes mulighed for at koble transaktionsdata med lånernes personlige oplysninger, vil det kunne give grundlag for at finde yderligere mønstre af relevans og for at tilbyde Omfanget af lokale brugerundersøgelser og den metodiske personificerede services, som det kendes fra bl.a. Amazon nytænkning, de repræsenterer giver klart indtryk af, at m.fl. bibliotekerne oplever det relevant at orientere sig mod brugerne. De fleste undersøgelser retter sig mod at måle tilfredsheden med lokale tilbud eller mod at indhente bruger-input i forbindelse med specifikke forhåndsdefinerede udviklingsprojekter, som fx markedsføring eller nyindretning af biblioteket. - - - COPENHAGEN 26. september 2010 COPENHAGENLIVINGLAB.COM LIVING - - 38 LAB - - - - -
  • 39. OPSUMMERERING AF EKSISTERENDE VIDEN Sammenholdes den eksisterende viden med projektets formål kan følgende ræsonnement udledes - og medvirke til at kvalificere projektets undersøgelsesdesign: Det er projektets hensigt at tilvejebringe en analyse af borgeres forhold til biblioteket og identifikation af opgaver, Brugere Biblioteket der relaterer sig til bibliotekets hovedformål. ikke- i dag - Der eksisterer viden om, hvilke borgere, der benytter hhv. brugere ikke benytter biblioteker. - Der eksisterer viden om, i hvilket omfang brugerne af biblioteket benytter de nuværende tilbud. Der eksisterer ikke viden om: ? ? Oplevet værdi - hvilken værdi, brugerne tillægger, hvilke af biblioteks tilbud. og effekt - hvilken effekt bibliotekets tilbud har – udover at brugerne er i relations til tilfredse. hovedformål - hvilke behov ikke-brugerne har, og som biblioteket potentielt kan være med til at tilfredsstille. oplysning Problemstillingen kan altså anskues som et spørgsmål om, kulturel aktivitet hvordan borgerne oplever værdien af biblioteket, og hvordan de oplevelser relaterer sig til bibliotekets hovedformål. uddannelse - - - COPENHAGEN 26. september 2010 COPENHAGENLIVINGLAB.COM LIVING - - 39 LAB - - - - -
  • 40. FORSKNINGSBASERET KVALIFICERING For at kvalificere projektets udgangspunkt for en Der blev kastet lys over bibliotekernes hovedformål, kerne- undersøgelse af danskernes håndtering af opgaver, kompetencer og selvforståelse ud fra følgende spørgsmål til forestillinger og praksis knyttet til bibliotekets hovedformål, forskerne: har projektets fase 1 omfattet sparring med forskere relateret • Hvordan kan kerneopgaverne oplysning, dannelse og til feltet. kulturel aktivitet beskrives/begrebssættes? • Hvor og hvordan ser vi oplysning, dannelse og kulturel Der blev hhv. d. 12. og d. 17. maj 2010 afholdt viden- aktivitet udfoldet i praksis i dag? vandhuller med humanistiske og samfunds-videnskabelige • Hvad vil det sige at være bibliotek (institution) og forskere fra KU, RUC og IVA. biblioteksansat i dag – og hvori består de væsentligste Det overordnede formål med vandhullerne var at få bistand til udfordringer i bibliotekets selvforståelse? at kvalificere og identificere modelprogrammets kvalitative • Hvad skal man være særligt opmærksom på i nøglespørgsmål. bestræbelserne med at forandre/revitalisere bibliotekerne? Vandhullerne skulle tilføre: - input, der kan give perspektiv og præcision på I det følgende opsummeres hovedpointerne fra de to biblioteksvæsenets udfordringer. videnvandhuller, som begge repræsenterer et kritisk blik på - input til at kunne formulere det afsæt, som kan give den biblioteksudviklingen og de aktuelle udfordringer. mest perspektivrige undersøgelse, og dermed grundlag for biblioteksvæsenets udviklingsstrategier de næste 5-10 år? - - - COPENHAGEN 26. september 2010 COPENHAGENLIVINGLAB.COM LIVING - - 40 LAB - - - - -
  • 41. FORSKNINGSBASERET KVALIFICERING De deltagende forskere var: Jack Andersen, Ph.d., Prorektor, IVA; videns organisation, anerkendelsesteori og biblioteksudvikling Morten Ebbe Juul Nielsen, Ph.d., adjunkt, KU, MEF, Tilknyttet Center for Studier af Lighed og Nan Dahlkild, Ph.d., Lektor, IVA; kulturhistorie og Multikulturalisme (Cemes). biblioteksarkitektur. Peter Christensen Teilmann, Fagansvarlig koordinator Carl Gustav Johansen, Lektor, IVA; Serviceudvikling i biblioteker, evidensbaseret biblioteksudvikling og for Kulturformidling, KU. Formand for Nordisk brugerstudier. Ministerråds Kultur og kunstudvalg, rep. i EUs Kulturudvalg (Education, Audiovisual & Culture Nanna Kann-Christensen, Ph.d., Lektor, IVA; Executive Agency), Medlem af forskernetværket biblioteksudviklingens betingelser ”Digitalisering af kulturarven” under KUM. Skønlitterær forfatter og redaktør. Jesper Graubæk Andresen, Ph.d. stipendiat, Saxo Instituttet, Etnologi, KU. Stats- og livsforms-teori. Kristian Delica, Ph.d. stipendiat, Institut for Miljø, Samfund og Rumlig Forandring, RUC. Klaus Bruhn Jensen, Professor, KU, MEF, Afdeling for Film- og Medievidenskab, Københavns Universitet. - - - COPENHAGEN 26. september 2010 COPENHAGENLIVINGLAB.COM LIVING - - 41 LAB - - - - -
  • 42. BEGREBSSÆTNING AF KERNEOPGAVERNE •Selve ordene oplysning, dannelse og kulturel aktivitet bruges •Alternativt kan kerneopgaverne forstås som information stadig og skiftes ikke ud, men begreberne og indholdet er (måder at se verden på som vi stiller til rådighed for underlagt foranderlige ideologiske kampe. hinanden) overfor kommunikation (ny rolle for biblioteket, der handler om at facilitere og tilvejebringe muligheder), der •Der skal ikke skelnes skarpt mellem oplysning, dannelse og muliggør handling (identitetsdannelse, peer to peer groups, kulturel aktivitet – dannelse kan opstå som sidegevinst af græsrodsforeninger, mv.) både oplysning og kulturelle aktiviteter, ligesom kulturelle aktiviteter også kan være oplysende. •Definition af kerneopgaverne rejser spørgsmål og dilemmaer som: Viden for hvem? Eliten el. massen eller både-og? •Til begrebssætning er der brug for normative begreber: Masse-bibliotek vs. Gate-keeper bibliotek – bibliotekets kultur forstås som officielt sanktioneret kultur. fortrin som særligt rum og ikke alment rum. Institutionen Dannelsesbegrebet underforstår, at folk ikke i kan spille en rolle som standard-sætter. Biblioteket kan udgangspunktet er dannede. Ingen er imod oplysning, men tilbyde platforme for særlige informations-kompetencer. nogen er imod dannelse (undertrykkelse af noget uhensigtsmæssigt). Den normative diskussion foregår ofte i •’kulturel innovation’ – er et af samtidens bud på at opdatere lyset af en forfaldshistorie. Dannelsesprocessen er der ofte hovedformålene via synergier mellem klassiske og nye ikke ord for; den skal defineres også fra et andet sted end kulturelle aktiviteter (biblioteket på gaden – ex Nørrebro; forfaldshistoriens modsætningsfigurer; ’det rigtige’ og ’det bibliotekar som street-walker) forkerte’. •Bibliotekarens rolle er et centralt omdrejningspunkt – hvori består fagligheden som facilitator? Den skal defineres, hvis det er det, biblioteket er og skal være fremover. - - - COPENHAGEN 26. september 2010 COPENHAGENLIVINGLAB.COM LIVING - - 42 LAB - - - - -
  • 43. KERNEOPGAVERNE I PRAKSIS I DAG •Dannelse sker hele tiden – og foregår i peer-groups med ingen andre vil – eller gør. Som portal kan biblioteket tilbyde mennesker, man gerne vil mødes – og måles – med. De et fleksibelt rum – også som fysisk rum – for at understøtte enkelte brugere (fx af museer) skifter på kryds og tværs udfoldelsen af oplysning, dannelse og kulturel aktivitet i dag. mellem klassisk og masse-kultur. •Biblioteket er ikke noget i sig selv, men har en relationel •Der er tale om små dannelsesprocesser som viden- eller identitet og berettigelse, knyttet til en fast kernekompetence oplevelsesprocesser, der medfører en form for – evt. dannelsesbegrebet i klassisk forstand for at bibeholde transformation. det særlige. Det perspektiv lægger op til branding projekt. •Fragmentarisk oplysning og dannelse er situationen i dag – •Der er potentiale i de lokale forskelligheder – lokale net-fora, wiki’er osv. – hvor helhed skabes af mange små standarder, helheder, visioner og missioner – som de enkelte stumper og ikke lineært (sådan har det heller aldrig været). biblioteker kan dyrke og afspejle. Wiki rummer høj kvalitet i nogle sammenhænge – ikke nødvendigvis grund til bekymring for det fragmenterede •Uformel læring kan være en biblioteksopgave; kræver aktiv dannelsesbillede. og kompetent facilitator-rolle og store krav til faglig kvalitet. Sammen med medborgerskabs-idealet (at være lyttende •De fysiske rammer er i opbrud – biblioteket kan også flytte overfor det lokale) er det måske måden at løfte dannelses- ’delelementer’ ud af huset og gøres mere mobilt tilstede i opgaven på i dag – biblioteks-institutionen har potentiale andre omgivelser i lokalsamfundet. som en henvisende frem for forklarende instans – og det svarer måske også på, hvor vi står svagt i forhold til •Bibliotekets kerneopgave kan (måske) bedst forstås som demokratiet for øjeblikket. portal for information, kommunikation og handling, og er nødt til at se sig selv i forhold til andre portaler og løfte public service opgaven ved at stille det til rådighed som - - - COPENHAGEN 26. september 2010 COPENHAGENLIVINGLAB.COM LIVING - - 43 LAB - - - - -
  • 44. SELVFORSTÅELSE •Bibliotekerne er gennemsyret af identitetskrise; •Bibliotekarer kan forstås som kulturformidlere, men det er uddannelses-sted og biblioteksansatte oplever vanskeligt at konkretisere, hvad det mere præcist betyder. usikkerhed og forvirring hvad angår deres funktion og Bibliotekaren føler, at vedkommende står på ”en brændende virke. platform”. Rollen er diffus og kan variere over alt fra vagtværn til alvidende professor. •Bibliotekerne har mange typer af identiteter: – hybrid, virtuelt, fysisk bibliotek eller kulturelt •Bruger-spørgsmålet værested. Hvem er bibliotekerne til for? For ALLE eller hvem er bibliotekerne mest til for? Kunne man forestille sig en •Bibliotekerne er underlagt et pres for at være noget del/helhedsforståelse, der løfter Public Service forpligtelsen andet, end det de var i går og er præget af et konstant på en måde, hvor de enkelte biblioteker samlet set – og ikke forandringsprojekt. Det er et markeds-syn, der nødvendigvis hver især – varetager helhedens interesser. gennemsyrer selvforståelsen. Det er ikke nok at være kulturformidler, bibliotekerne skal være konstant mere •Rum & funktion effektive og udvikle sig. - Bibliotekets fysiske rum tilbyder et frirum, en møde- og/eller • Hvilket gør biblioteket til et truet subjekt. legeplads, men mangler specifikke og veldefinerede funktioner. Biblioteket kan have en social og en videns •Det særlige ved biblioteket kan beskrives ved: funktion eller begge dele? - Serendipitet: At give plads til heldige tilfældigheder, det - Rummet kan noget, men hvad? Rummet bliver til noget i er her meninger kan mødes på fredelig vis. relationen til menneskene. Biblioteksrummet er i dag - Uafhængighed: At man kan stole på uvildigheden i den udefineret og ikke selvforklarende. Muliggør funktioner? viden man får kontra det kommercielle - Samarbejde: At her kan andre institutioner mødes fx idrætsrum, museer - - - COPENHAGEN 26. september 2010 COPENHAGENLIVINGLAB.COM LIVING - - 44 LAB - - - - -
  • 45. SÆRLIG OPMÆRKSOMHED I FORHOLD TIL REVITALISERING Kommunen som ejer: •Er kommunerne klædt på til at være ejere af bibliotekerne? Biblioteker orienterer sig mod Styrelsen, da det er her udviklingsinitiativer etableres – og er underlagt lovkrav. •Kommunerne opleves som passive og mangler argument for at have biblioteker. •Ejerskabet kan repræsentere et udviklingspotentiale med henblik på at nå de borgere, som kommunen ellers ikke kan nå. Hvilket rejser en tanke om muligheden for omlægning af biblioteker under serviceloven. - - - COPENHAGEN 26. september 2010 COPENHAGENLIVINGLAB.COM LIVING - - 45 LAB - - - - -
  • 46. HISTORISK RIDS: BIBLIOTEKETS 4 FASER Som supplement til videnvandhullernes bidrag til forståelse af bibliotekets hovedformål og selvforståelse, har projektet udarbejdet en kort historisk rids over biblioteks udviklingen baseret på: - Folkebibliotekerne i vidensamfundet, Styrelsen for Bibliotek og Medier, 2010 - Det stærke folkebibliotek 100 år med Danmarks Biblioteksforening, Danmarks Biblioteksforening, 2005 Fase 1: oplysnings-bevægelsens bibliotek: Det moderne folkebibliotek var fra begyndelsen (i 1890’erne) et oplysningsprojekt, hvis sigte var dygtiggørelse og bevidstgørelse af både den enkelte borger og den samlede befolkning, hvilket indebar en vision om et landsdækkende bibliotekssystem med en fælles opgave og fælles standarder. Folkebiblioteks-bevægelsen skal ses i sammenhæng med datidens strømninger og parlamentarismens indførelse i 1901, der styrkede idéen om, at en oplyst befolkning er en uundværlig forudsætning for et velfungerende demokratisk samfund: De demokratiske landvindinger kræver oplyste og myndige borgere - - - COPENHAGEN 26. september 2010 COPENHAGENLIVINGLAB.COM LIVING - - 46 LAB - - - - -
  • 47. Medarbejder: ___ Kirsten Grubbe JensenLeder: _________Michel Steen-Hansen BIBLIOTEKSUDVIKLINGEN 1 Folkebiblioteket Lige adgang til viden, fælles opgave, fælles standarder ’en oplyst befolkning er en forudsætning for et demokrati’ Parlamentarismen 1900 1950 2000 Samfundsudvikling - - - COPENHAGEN 26. august 2010 COPENHAGENLIVINGLAB.COM LIVING - - 47 47 LAB - - - - -
  • 48. HISTORISK RIDS: BIBLIOTEKETS 4 FASER Fase 2: industrisamfundets bibliotek: Konsolidering i forhold til opbygning af samlinger og service Fælles udgangspunkt for samarbejde med etablering af biblioteksskolen og bibliotekar-uddannelsen i 1918. Bibliotekaren med de rette kundskaber, det rette syn på opgaven samt særlige professionelle kvalifikationer ansås som en betingelse for realiseringen af den oprindelige vision om folkebibliotekets – bogens, kundskabens og oplysningens – udbredelse. Den første bibliotekslov af 1920 og oprettelsen af Statens bibliotekstilsyn betød standardisering og tjente til at gøre bibliotekerne til det moderne, demokratiske samfunds centrale institution for oplysning, kundskab og dannelse, selvom dannelse ikke figurerede direkte i bibliotekslovens formålsparagraf: At udbrede kundskaber og almindelig oplysning. Dannelsesformålet blev indirekte formuleret i bekendtgørelsen til loven. - - - COPENHAGEN 26. september 2010 COPENHAGENLIVINGLAB.COM LIVING - - 48 LAB - - - - -
  • 49. Biblioteksudviklingen 2 Statens bibliotekstilsyn Biblioteksskole Biblioteker kommunale Bibliotekslov Faglig leder, professionalisering Folkebiblioteket Konsolidering Lige adgang til viden, fælles opgave, fælles standarder Veldefineret kulturelt univers, trykte kilder Industrialisering ’en oplyst befolkning er en Modernitet forudsætning for et demokrati’ Parlamentarismen 1900 1950 2000Samfundsudvikling- - -COPENHAGEN 26. august 2010 COPENHAGENLIVINGLAB.COMLIVING - - 49 49LAB - -- - -
  • 50. HISTORISK RIDS: BIBLIOTEKETS 4 FASER Fase 3: velfærdssamfundets bibliotek Systematisk udbygning af afdelinger og filialer – samt medier: grammofonplader og de første musikbiblioteker. I 1960’erne var visionen om et landsdækkende, organisk bibliotekssystem virkeliggjort med Statens Bibliotekstilsyn (senere Styrelsen) som motor. I 1960 var der ca. 1500 folkebiblioteker – ca. 1/3 var kommunale, resten var foreningsdrevne Bibliotekslov af 1964, der gør biblioteker obligatoriske som kommunale institutioner (indebar mange nedlukninger: godt 500 på 5 år) samt fri låneret. Professionalisering; krav om faguddannet leder af biblioteket for kommuner med mere end 5000 indbyggere. - - - COPENHAGEN 26. september 2010 COPENHAGENLIVINGLAB.COM LIVING - - 50 LAB - - - - -
  • 51. Biblioteksudviklingen 3 Statens bibliotekstilsyn Biblioteksskole Biblioteker kommunale Bibliotekslov Faglig leder, professionalisering Folkebiblioteket Konsolidering Bibliotekernes forandring følger materialernes udvikling Lige adgang til viden, fælles opgave, fælles standarder Veldefineret kulturelt univers, trykte kilder Postmodernitet Industrialisering ’en oplyst befolkning er en Modernitet forudsætning for et demokrati’ Parlamentarismen Velfærdssamfund 1900 1950 2000Samfundsudvikling- - -COPENHAGEN 26. august 2010 COPENHAGENLIVINGLAB.COMLIVING - - 51 51LAB - -- - -
  • 52. HISTORISK RIDS: BIBLIOTEKETS 4 FASER Fase 4: informationssamfundets bibliotek: Fra begyndelsen af 1990’erne sker et skred i biblioteksnormen. Det kulturelle skifte fra moderne til postmoderne samfund og overgangen fra et veldefineret kulturelt univers baseret på trykte kilder til en kulturel kontekst med decentrale, flydende og foranderlige multimedieressourcer udmøntede sig med Biblioteksloven fra 2000: Lov om biblioteksvirksomhed – eller det hybride bibliotek, dvs. bibliotek med net-udbygning: ”Folkebibliotekernes formål er at fremme oplysning, uddannelse og kulturel aktivitet ved at stille bøger, tidsskrifter, lydbøger og andre egnede materialer til rådighed såsom musikbærende materialer og elektroniske informationsressourcer, herunder Internet og multimedier.” - - - COPENHAGEN 26. september 2010 COPENHAGENLIVINGLAB.COM LIVING - - 52 LAB - - - - -
  • 53. Hvori består bibliotekernes kritiske relevans for demokratiet?BIBLIOTEKSUDVIKLINGEN 4 ? I et lokalt perspektiv? I et nationalt perspektiv? Statens bibliotekstilsyn Biblioteksskole Biblioteker kommunale Det hybride bibliotek Bibliotekslov Faglig leder, professionalisering Folkebiblioteket Konsolidering Forvirring Bibliotekernes forandring følger materialernes udvikling WWW Gratis det nye sort Lige adgang til viden, fælles opgave, fælles standarder Veldefineret kulturelt univers, Decentral, flydende, digital trykte kilder kultur Postmodernitet ? Industrialisering ’en oplyst befolkning er en Modernitet forudsætning for et demokrati’ Informationssamfund Parlamentarismen Velfærdssamfund 1900 1950 2000Samfundsudvikling- - -COPENHAGEN 26. august 2010 COPENHAGENLIVINGLAB.COMLIVING - - 53 53LAB - -- - -
  • 54. BILAG- - -COPENHAGEN 26. september 2010 COPENHAGENLIVINGLAB.COMLIVING - - 54LAB - -- - -
  • 55. BILAG 1 Kom m une Em ne/Baggrund Kategor M et i ode Svar NB U df taf ør År Spør kem a på bi i eket ges blot D efner el ent i" i er em er god s vi . er ce" SERVQ UAL- et m oden G ener t if eds el r lr hed -yngr br e uger e O pf gni på tl ger øl ng idi e ans på di om - at pl ( ål kvalt en ved at m er iet m i t Pegerf em m od nær er nds . r m e Aler l ød under øgel erafs vi ål s s er cem SQ 328 uddannel e f s or 2009 s ge tlbåde opl pør i evetog under øgel erafom r s s åder: ( 2001 og 2003) bi . s s ent blas i t er f vent kvalt i or et iet nden for M ij i et ng og per onal s lø/ ndr ni s et f di ens oner em m i ) beteni j ng Eval i afnyi et ng, uer ng ndr ni Forunder øgel e ( s s 36) M egetanvendelg tlkonkr i i et Freder ci i a spec.s endi t ,og er piet EVA Spør kem a ( ges 200) 224 eval i -i uer ng kke s gener i er . å als bar bi .t bls uderende 2009 bes f ekvensog - i øgs r var ghed Tel oni er ew s( ef nt vi 10) N yt Bes var ghed! : øgs i Bes l øgs ængde,m en ikke kr etm ed yds Baggrund for Spør kem a på ges andet St vægtpå tlr hed. . or if eds 1000 br ugere Bi i eks kol blot s en Fur ø es kom m unes m enl am ægning: TILF bi i eker + s blot ne endttl i I er s :di t br Ø ns :m er af nt s ant gial ug. ker e 2006 75 u.låner t kor ( i sO l Por ) N el e s s m enhol ng af3 flal am dni ii er 300 uden låner t kor dets m e.O G :Spør m ålom am gs as oci i s atoner Kom m unens Forankr ibes ut ngs oces er - et l ni pr s / Piot oj f af øvni af l pr ekt or pr ng Spør kem a på ges "EPO - t s ab" hi aki ikom m unen!For l tl er er s ag i Faabor M i f br g- dtyn uger under øgel eri s s M ETO D E kom m unenshj m es de + 687 ( uger em i br e) ( Eval i uer ng, 2009 handlnger D e utlr e eranal er i . if eds ys et kom m unen papi udg.på bi i eker r blot ne Pr ekt oj , nær er m e Or gani aton) s i "Kend di br n uger .I am lng " nds i St i ke dat per onas ats a, s , afviden om bruger m hp ne Greve PRO JEKT s ges pør kem a,kval . Bi i eket blot 2010 bruger nddr i agel e ikonkr e s et i er ew s nt vi pr ekt oj er i am lngs et nds i m oder vans i ne kelggør G uldbor s gs und,H er ng, ni Fælespr am tlm ålng af l ogr i i s m enlgni I er s e am i ng. nt es ant Thi t Sor Sol ød - s ed, ø, r bruger if eds tlr hed -udvi i af klng låner ofl :" æs er l pr ier gr s en/ åner .en" H er ng m f. ni l TILF Kodear papi s k, r kem a, 3089 Ram bøll 2010 benchm ar et km ode -bedre Påvi erudbr m angl s edt ende viden. hj m es de (or keli em i f s lg bruger er ce s vi Anbef erf al okuspå s vi i et ng er ce, ndr ni f delng) or i og i or aton om tl nf m i ibud - - - COPENHAGEN 26. september 2010 COPENHAGENLIVINGLAB.COM LIVING - - 55 LAB - - - - -
  • 56. Kom m une Em ne/Baggrund Kategori M etode Svar NB U df af ørt År Benytel e,tlr hed, t s if eds Kom m unens+ bi i eket blot s pga m etoden:fes br l t ugere.H olbæk pr or t i Sær i f i ier ng. lgt okuspå TILF 1000 Bi i eket blot 2009 hj m es de em i Standar pør m ålog - var ds gs s flal ii benytel e t s For edel e afnyt ber s I m egets r ur et I kke t ukt er . kke H or ens sH or ens1 s hovedbi i ek i2012.60+ blot PRO JEKT Fokus uppe gr 10 2008 bear det bej Kom m une år ge i For edel e afnyt ber s M ange uds -i agn kke H or ens sH or ens2 s hovedbi i ek i2012.en 8. blot PRO JEKT Fokus uppe gr 28? konkr i er / s tl ets et om at i 2008 Kom m une kl s as e handlngs or l i f s ag s å,daglgdagstng (kke m i i iKol ng di M i otng ® cr i PD A- ekni t k Bi i eket blot specii et fcer ) O ver i overbor nesbr s gt ger ug El r s bor panel ekt oni k ger , Bi i ek s 7- ogs i blot . 9 å kke- uger br eKøbenhavn 1 1317 Catnét i 2009 afkulur s tm v t , por r æs atvt epr ent i (t s andar hvem ,hvorofe,tlhvad? d: t i ) Spør i tli ger nd i kke- uger 20% af br ne. Ø ns om øgetbenytel e, ke t s El r s bor panel ekt oni k ger , de 15- år ge er" kke i er s et . 30 i i nt es er "København 2 1286 Catnét i 2009 af t s ands obl atk bel t pr em i ys r æs atvt epr ent i 86% vi m ås ger br bi .m er l ke ne uge bl e. Af t s ands en:? del ? O dens Sl s CBS,D Ks e, agel e, Vur erpr m ær og s der i e ekundære Far acaui ke m s i at om r nds s åder( hht ( tlr hed. i . u)if eds Bruger if eds tlr hed -loyalt - iet bi . opean Cus om er blEur t Svær ats m enlgne f ke-og t am i olO dens m f. e l TILF 1667 2004 benchm ar ng ki Sats acton I i f i ndex ( ECSI, ) f s ngs bl For detvedr or kni bi . æl . herunderD ansk El r s r s cer M egetf ekt oni ke es our . å KundeI ndex.Spør kem a ges utlr e -vans i athandl på if eds kelg e Bruger i e/ kke- uger br e: 700 brugere Spør kem a ges ikke- ug s desm angl br kyl ende vi om denRander 1 s Kends kab,behov, 150 ikke- Bi i eket blot 2009 ( r em m es de) papi +hj i tl ibud (? ?) f vent nger or ni brugere H vad s vibevar udvi e, kal e, kl M er dybdegående og nyt e ænkende end proceskons ent ulRander 2 s af kl H vad s gør vi e? kal e Fokus upper( gr Tænketanke) 4 grupper al .br m ugerunder øgel er-m en:deter s s 2010 ( kom m unen?) bi i eketatr i om 5 år blot t aktvt ? s adi br t g uger eRos l & kide Per onasbr s uger okus et f er M ETO D E Per ona s - Bi i eket blot 2007Ri t ngs ed - udvi i klng - - COPENHAGEN 26. september 2010 COPENHAGENLIVINGLAB.COM LIVING - - 56 LAB - - - - -
  • 57. Kom m une Em ne/Baggrund Kategori M etode Svar NB U df af ørt År Spør kem a på ges Baggrund f bi i eks ii or blot poltk: Standar pør m ålog - var( erj ds gs s det o bi i eket hj m es de + blot s em i 533 ( r + papi )Ruder dal s Bopæl flal ,bes f ekvens / ii er øgs r , bruger .N yt ale s kr t e) : l var yds abul es Bi i eket er blot 2009 papi på bi i eket r blot . 715 ( gial di t e) f m ål f s ag or , or l m ed alder M EG ET langtskem a Br ugerunder øgel e iKulurog s s tValens l bæk ? ? vans i kelg ? 2008 f ii gener t r td el Vi g:452 bor Veje: l 463 G ener under øgel e. el s s I t236 kas : Papi s r kem a på bi .Skem a bl D ereri kr t kke yds abul etI er ngen blver iVeje m .l l f. Tif eds lr hed og benytel e D Bf TI t s s LF H er ng: ni 353 bi i eket blot 2008 på bi . hj m es de bls em i i pi er ! St tlr hed ns r et! or if eds kvalt s ålngs oj iet m i pr ekt Freder ci 283 i a: Aal g: bor 31 O dens 95 e: G ener under øgel e. el s s Papi s r kem a på Tif eds lr hed og benytel e N B: t s Papi s r kem a på bi .Skem a bi . 392 bl bl: D ereri kr t kke yds abul etI er ngen blver iVi g bor en delafD Bfs TILF Bi i eket blot 2008 på bi . hj m es de bls em i H j m es den: i pi er ! St tlr hed em i ns r et! or if eds kvalt s ålngs oj (f . iet m i pr ekt jr 60 Veje) l papi s r kem a - gener tlr hed -enkele s gs ål el if eds t pør m Tif eds lr hed,benchm ar ng:5 kiÅrhus1 og 2 TILF s m enlgni og am i ng 837 hhv.932 om m oder m ål br afandr s , ug e Bi i eket blot 2008 flal s geshver år ii er pør t benchm ar m ed 2007- k 2009 af i delnger bes , øget ls ængdeÅrhus3 Fol i kuluriÅr kelg t hus bor panel ger 1001 benytel e if hol tlandr tl t s or d i e ibud Capacent 2009 ikke- uger " br ne: købers v bøger l er el / æsÅrhus4 Bor s vi ger er ce TILF bor panel ger Capacent 2010 ikke" tendens ,f s l på hoveds og er or kele -Århus5 Brugeranal er ys udt æk afbi .t i tk r bls ats i 100% lokal blot bi i eker al s or i , der f delng, Bi i eket blot 2010 benytel e afm at i et t s er al yper Slp br i uger l -kogebog tl ne øs iÅrhus6 M ETO D E M et håndbog ode - Bi i eket blot 2009 - bruger nddr s i agel e - - COPENHAGEN 26. september 2010 COPENHAGENLIVINGLAB.COM LIVING - - 57 LAB - - - - -
  • 58. BILAG 2, IDEA-STORES Inspirationen til undersøgelsen er bl.a. hentet fra den massive “The national agenda for tackling employment skills, brugerundersøgelse, som lå til grund for skabelsen af IDEA- educational achievement and regeneration includes three stores i London – en undersøgelse, som ledelsen fortsat important themes: Library renewal, Lifelong learning, benytter i den strategiske udvikling, i dag 10 år efter Community renewal. undersøgelsen blev lavet. Undersøgelsen havde et for UK The Idea Store proposals are designed to draw all three hidtil uset omfang og inkluderede blandt mange indsatser, themes together in a way that captures the best traditions of halvanden times interview med 800 familier. the library movement and the education sector but presents Strategien om Idea Stores er realiseret på biblioteker i them in an exciting way, one that draws in new users and London-området siden 2002 og handler groft set om at retains existing users.” udvide og opkvalificere bibliotekets serviceområder: (www.ideastore.co.uk) ”Idea Stores are more than just a library or a place of learning. As well as the traditional library service, they offer a wide range of adult education classes, along with career support, training, meeting areas, cafes and arts and leisure pursuits.” “The Idea Stores will also be located in a different way – at the heart of our neighbourhood shopping centres, near or beside supermarkets wherever possible. We want a visit to the library and lifelong learning centres to become a regular part of people’s lives – to act as a focus as well as a resource for the whole community. The Idea Stores will engage people our current facilities don’t reach.” - - - COPENHAGEN 26. september 2010 COPENHAGENLIVINGLAB.COM LIVING - - 58 LAB - - - - -