Citizen as co-producer, Johan Vamstad, Ersta Sköndal högskola (SE) #Frivillighed2.0

867 views

Published on

I dag afholder Tænketanken Fremtidens Biblioteker konference "Frivillighed 2.0". Den hedder 2.0 fordi konferencen skal identificere hvordan kulturinstitutioner i fremtiden interagerer med det civile samfundet. Vores pointe er nemlig, at i fremtidens velfærdssamfund vil der opstå helt nye og andre former for, hvordan borgerne deltager i udviklingen af vores fælles institutioner. Kulturinstitutioner er i front i forhold til denne nye udvikling, hvor mange andre institutioner i f.eks. den sociale sektor kan lære meget af hvordan man i fremtiden indrager de som mange i dag kaldes "frivillige". Det stiller store krav til alle os der arbejder i instituionerne at være åbne for de nye generationer som ikke bare kommer og indgår i et "vagtskema" men forventer en helt anden meningsskabende værdi. Vi har også inddraget flere internationale erfaringer, fordi vi mener vi kan lære meget af hvordan man gør i et internationalt perspektiv.

Vi tror på at institutionernes samarbejde med borgerne kan udvikle og skabe værdi, ikke bare for institutionerne, men også for det enkelte menneske og for hele samfundet.

Det er noget af mit udgangspunkt, når jeg i dag skal være moterator på konferencen. I dagens løb vil jeg lægge de enkelte oplæg ud, så der vil være mulighed for at følge med og kommentere.

www.biblioteksdebat.dk

0 Comments
0 Likes
Statistics
Notes
  • Be the first to comment

  • Be the first to like this

No Downloads
Views
Total views
867
On SlideShare
0
From Embeds
0
Number of Embeds
561
Actions
Shares
0
Downloads
2
Comments
0
Likes
0
Embeds 0
No embeds

No notes for slide

Citizen as co-producer, Johan Vamstad, Ersta Sköndal högskola (SE) #Frivillighed2.0

  1. 1. Medborgare som medproducenter Några exempel på hur ”co-production” kan användas för sociala innovationer Johan Vamstad Ersta Sköndal högskola
  2. 2. Co-production eller ”medskapande” • Principen om att den som tar emot en tjänst också är med om att producera den • Utmanar traditionell rollfördelning mellan professionella och brukare • Kooperation men inte bara kooperation
  3. 3. Varför co-production? • Ekonomi • Demokrati • Kvalité
  4. 4. Föräldrakooperativ barnomsorg • • • • • Ny pedagogik (1970-tal) Stort behov av barnomsorg (1980-tal) Progressiv bransch Mindre stark profession Co-production i icke-kooperativ barnomsorg
  5. 5. Samhällskooperativ i svensk glesbygd
  6. 6. Basta brukarkooperativ • Behandlingshem för missbrukare • ”Rehabilitering genom socialt företagande” • Utjämning mellan behandlare och behandlad
  7. 7. Kooperativ sjukvård i Japan • Relativt storskaligt – går emot vanlig uppfattning om kooperation • Konsumentkooperation, jordbrukskooperation och ideella organisationer • Ägarskap, kontroll och behandling genom co-production
  8. 8. Saiseikai: Non-profit sjukvård
  9. 9. ”Ordnungspartnerschaften” i Tyskland och Nederländerna • • • • • Co-production av säkerhet Samarbete mellan polis och allmänhet Använder sig av modern teknik Väldigt framgångsrikt men bara bra? Väcker frågan: ”Bör man verkligen blanda rollerna?”
  10. 10. Andra exempel • Bostäder • Självhjälpsgrupper • Fountain house
  11. 11. Slutsatser • Postmodern välfärdsstat • ”Big society” – större beroende av frivillighet • Co-production en källa till social innovation som väcker frågor om rollfördelning i välfärdsstaten

×