Your SlideShare is downloading. ×
0
Borgerteket, Kulturteket, Demokrateket
Borgerteket, Kulturteket, Demokrateket
Borgerteket, Kulturteket, Demokrateket
Borgerteket, Kulturteket, Demokrateket
Borgerteket, Kulturteket, Demokrateket
Borgerteket, Kulturteket, Demokrateket
Borgerteket, Kulturteket, Demokrateket
Borgerteket, Kulturteket, Demokrateket
Borgerteket, Kulturteket, Demokrateket
Borgerteket, Kulturteket, Demokrateket
Borgerteket, Kulturteket, Demokrateket
Borgerteket, Kulturteket, Demokrateket
Borgerteket, Kulturteket, Demokrateket
Borgerteket, Kulturteket, Demokrateket
Borgerteket, Kulturteket, Demokrateket
Borgerteket, Kulturteket, Demokrateket
Borgerteket, Kulturteket, Demokrateket
Borgerteket, Kulturteket, Demokrateket
Borgerteket, Kulturteket, Demokrateket
Borgerteket, Kulturteket, Demokrateket
Borgerteket, Kulturteket, Demokrateket
Borgerteket, Kulturteket, Demokrateket
Borgerteket, Kulturteket, Demokrateket
Borgerteket, Kulturteket, Demokrateket
Borgerteket, Kulturteket, Demokrateket
Borgerteket, Kulturteket, Demokrateket
Borgerteket, Kulturteket, Demokrateket
Borgerteket, Kulturteket, Demokrateket
Borgerteket, Kulturteket, Demokrateket
Borgerteket, Kulturteket, Demokrateket
Borgerteket, Kulturteket, Demokrateket
Borgerteket, Kulturteket, Demokrateket
Borgerteket, Kulturteket, Demokrateket
Borgerteket, Kulturteket, Demokrateket
Borgerteket, Kulturteket, Demokrateket
Borgerteket, Kulturteket, Demokrateket
Borgerteket, Kulturteket, Demokrateket
Borgerteket, Kulturteket, Demokrateket
Borgerteket, Kulturteket, Demokrateket
Borgerteket, Kulturteket, Demokrateket
Borgerteket, Kulturteket, Demokrateket
Borgerteket, Kulturteket, Demokrateket
Borgerteket, Kulturteket, Demokrateket
Borgerteket, Kulturteket, Demokrateket
Borgerteket, Kulturteket, Demokrateket
Borgerteket, Kulturteket, Demokrateket
Borgerteket, Kulturteket, Demokrateket
Borgerteket, Kulturteket, Demokrateket
Borgerteket, Kulturteket, Demokrateket
Borgerteket, Kulturteket, Demokrateket
Borgerteket, Kulturteket, Demokrateket
Borgerteket, Kulturteket, Demokrateket
Borgerteket, Kulturteket, Demokrateket
Borgerteket, Kulturteket, Demokrateket
Borgerteket, Kulturteket, Demokrateket
Borgerteket, Kulturteket, Demokrateket
Borgerteket, Kulturteket, Demokrateket
Borgerteket, Kulturteket, Demokrateket
Borgerteket, Kulturteket, Demokrateket
Borgerteket, Kulturteket, Demokrateket
Borgerteket, Kulturteket, Demokrateket
Borgerteket, Kulturteket, Demokrateket
Borgerteket, Kulturteket, Demokrateket
Borgerteket, Kulturteket, Demokrateket
Borgerteket, Kulturteket, Demokrateket
Borgerteket, Kulturteket, Demokrateket
Borgerteket, Kulturteket, Demokrateket
Borgerteket, Kulturteket, Demokrateket
Borgerteket, Kulturteket, Demokrateket
Borgerteket, Kulturteket, Demokrateket
Borgerteket, Kulturteket, Demokrateket
Borgerteket, Kulturteket, Demokrateket
Upcoming SlideShare
Loading in...5
×

Thanks for flagging this SlideShare!

Oops! An error has occurred.

×
Saving this for later? Get the SlideShare app to save on your phone or tablet. Read anywhere, anytime – even offline.
Text the download link to your phone
Standard text messaging rates apply

Borgerteket, Kulturteket, Demokrateket

555

Published on

Koldingbibliotekerne har gang i en spændende og inspirerende proces, som jeg tror vi kan lære af. …

Koldingbibliotekerne har gang i en spændende og inspirerende proces, som jeg tror vi kan lære af.

Udgangspunktet er, at de skal have en ny vision for perioden 2014-2017. Visionen skal medvirke til, at der både internt og eksternt skabes sammenhæng og mening i de aktiviteter og udviklingsforløb, som igangsættes i de næste fire år.

For at sikre, at visionsprocessen kommer godt fra start og får tilstrækkelig med flyvehøjde, som de selv udtrykker det er de i gang med at indsamle inspiration og afdække forskellige udviklingsperspektiver. Det er jeg så heldig at få lov at medvirke i.

De er startet med at interviewe en række personer med viden inden for kultur- og biblioteksverdenen om deres holdninger til, hvordan Koldingbibliotekerne bør se ud i 2014-2017. De mange input har de omformet til tre scenarier for, hvordan Koldingbibliotekerne kan udforme sig. Hvert scenarie repræsenterer en ambition for en retning, biblioteket kan gå.

Det tre bud er:
Borgerteket

Kulturteket

Demokrateket

Se mere på www.biblioteksdebat.dk

0 Comments
0 Likes
Statistics
Notes
  • Be the first to comment

  • Be the first to like this

No Downloads
Views
Total Views
555
On Slideshare
0
From Embeds
0
Number of Embeds
8
Actions
Shares
0
Downloads
1
Comments
0
Likes
0
Embeds 0
No embeds

Report content
Flagged as inappropriate Flag as inappropriate
Flag as inappropriate

Select your reason for flagging this presentation as inappropriate.

Cancel
No notes for slide

Transcript

  • 1. Michel Steen-Hansen, Danmarks Biblioteksforening www.db.dk
  • 2. Vi laver biblioteker -til dem der ligner os selv Påstand:
  • 3. Biblioteksbrugeren Torben Steno fremfører sit eget værk "Grey Helmet Hair"
  • 4. Kvinder er hyppigere brugere end mænd • 32% af kvinderne benytter biblioteket mindst en gang om måneden • 18% af mænd • 62% af kvinderne kommer på biblioteket mindst én gang årligt • 47% af mænd
  • 5. • 66% af biblioteksbrugerne kvinder • 34% er mænd. Benchmarkundersøgelse af brugertilfredshed på 179 og 42 biblioteksvæsener 2013 Kulturstyrelsen Kvinder er hyppigere brugere end mænd
  • 6. Fakta fra Ligestillingsministeriet 2013: Fakta • Flere drenge (20 pct.) end piger (10 pct.) er ikke glade for at gå i børnehave • Drenge udgør 71 pct. af eleverne i specialklasserne • Kvinder udgør 53 pct. af dem, der optages på universiteterne • Mænd tjener i gennemsnit 14-18 pct. mere end kvinder • Mænd holder kortere barselorlov end kvinder (26 dage mod 276) • Kvinder udgør ca. 7 pct. af de generalforsamlingsvalgte medlemmer i de danskebørsnoterede selskaber • Mandlige pædagoger udgør 4 pct. af de ansatte i vuggestuer og 8 pct. I børnehaver • 29.000 kvinder og 10.000 mænd udsættes hvert år for partnervold • Mænd udgør 90 pct. af de voldsdømte • Mænd udgør størstedelen af alkohol- og stofmisbrugere (73 pct.) • Kvinders forventede levetid er 81,2 år, mens den forventede levetid for mænd er på 77,1 år
  • 7. »Det overraskede os også, at kønsfordelingen er næsten lige, for vores formodningen var, at der var langt flest kvinder. Denne fejlslutning skyldtes, at vi tidligere har bygget vores vurderinger på udlånstal, og her er kvinder hyppigere lånere end mænd. Nu har vi en kønsfordeling baseret på det reelle besøgstal,« Børge Søndergård, Hjøring Kilde: videnskab.dk/kultur-samfund/sadan-bruger-vi-biblioteket
  • 8. Kilde: videnskab.dk/kultur-samfund/sadan-bruger-vi-biblioteket
  • 9. Har BIBLIOTEKET tilbuddet til de ”digitalt indfødte”?
  • 10. Generation C
  • 11. Findes det ikke på nettet, findes det ikke!
  • 12. 16
  • 13. Kulturvaneundersøgelse 2012 – De unge Årsager til ikke brug: Manglende interesse: ”Biblioteket interesserer ikke de helt unge og dem med laveste uddannelsesniveau” Alder: 15-19 årige: 77% / alle: 49% Uddannelse: Grundskole: 57,8 % /Kort videregående: 43,6% / lang videregående: 31,9% Tid: ”De helt unge, voksne fra 30-39 år og højt uddannede har ikke tid til at gå på biblioteket” Alder: 15-19 årige: 32%/ 30-39 årige: 36% / alle: 23%
  • 14. Digitalt indfødte Er det en entydig gruppe? En 14. årige skrev i sin stil: “Da jeg var helt lille havde vi ikke iPads, iPhones og computere på samme måde. Vi havde dog computere, men det var sådan noget de voksne brugte og man vidste ikke selv hvordan de virkede. Nu når jeg går på gaden, kan jeg se små børn med iPhones og iPads, hvor det der ”da jeg var barn havde vi ikke sådan nogle ting” instinkt kommer frem i mig. jeg sad heller ikke foran en skærm i timevis, jeg var nede i gården og legede med de andre børn fra min gård. Hvor vi lege fangeleg, stå trold, gemmeleg og vand og is.”
  • 15. 4. April 2013
  • 16. Ved vi hvad de der borgere vil ha’ i fremtiden?
  • 17. Eller står det lidt uklart?
  • 18. 26
  • 19. 27 ”Det kunne også være nyttigt med en mere præcis viden om, hvad der gør biblioteket attraktivt for de mange mennesker, der kommer uden at benytte de traditionelle tilbud” (Jens Thorhauge, Folke- og Forskningsbiblioteksstatistik, 2008). 36 mio kan ikke tage fejl! ……..eller? ”Der bør dog i bibliotekssektoren arbejdes mere systematisk med at tilvejebringe aktuel evidensbaseret viden gennem undersøgelse af brugere, ikke-brugere og forskellige segmenters interesser og behov. Mange af de tilgængelige undersøgelser giver desværre ikke et fuldt og tilfredsstillende billede af målgrupperne.” (”Folkebibliotekerne i Vidensamfundet”)
  • 20. 28 Vi ved en masse…………….
  • 21. 29 90 % kommer for at låne materialer under ½ kommer for at låne StatistikLØGN?
  • 22. "Statistik er en stor løgn, der består af lutter små sandheder." (Lionel Strachey) Lad os se nærmere på påstanden
  • 23. Kulturvaneundersøgelse 2012 – hvad bruger de De fleste låner bøger og blade: 89% Ca. 13% bruger tilbud på nettet: 19% får råd og vejledning 15% bruger borgerservice – lidt flere mænd (m:17% vs. k: 14%) 29% ledsager børn –
  • 24. 33 Trafikanalyse Brugerne på Hovedbiblioteket i Århus 2005
  • 25. 34 I alt 36 millioner besøgte bibliotekerne i 2011 (En stigning på 250.000 fra 2010 til 2011 og den lærings- og kulturinstitution, som bruges hyppigst og af flest mennesker.)
  • 26. Kulturvaneundersøgelse 2012 – Hovedpointer Kulturforbrug generelt: stigning i kulturforbrug fra 2004 – 2012 for både voksne og børn, især indenfor musik, sport, motion, frivilligt arbejde & internet For biblioteker: Andel af samlet befolkning, der kommer på biblioteker er faldet siden 2004:  54% i 2012 mod 65% i 2004 har besøgt biblioteket mindst en gang det det seneste år.
  • 27. Hvad er biblioteket? • Hvorfor giver statistikken ikke et entydigt svar? • Og hvorfor gør brugerne ikke? 36
  • 28. Er biblioteket… Bogens hellige hal? 37
  • 29. Er biblioteket… Borgernes indgang til samfundet?
  • 30. Er biblioteket …. Digitalt?
  • 31. Biblioteket?  er et identitetshus  er andet end bare bøger  udvikles sammen med brugerne  medvirker til vidensamfundet  skaber samfundsnytte og sociale kapital
  • 32. Fase 1: oplysnings-bevægelsens bibliotek: Det moderne folkebibliotek var fra begyndelsen (i 1890’erne) et oplysningsprojekt, hvis sigte var dygtiggørelse og bevidstgørelse af både den enkelte borger og den samlede befolkning, hvilket indebar en vision om et landsdækkende bibliotekssystem med en fælles opgave og fælles standarder. Folkebiblioteks-bevægelsen skal ses i sammenhæng med datidens strømninger og parlamentarismens indførelse i 1901, der styrkede idéen om, at en oplyst befolkning er en uundværlig forudsætning for et velfungerende demokratisk samfund: De demokratiske landvindinger kræver oplyste og myndige borgere HISTORISK RIDS: BIBLIOTEKETS 4 FASER Kilde: www.hvadskalvimedbiblioteker.dk
  • 33. 44 Fase 2: industrisamfundets bibliotek: Konsolidering i forhold til opbygning af samlinger og service Fælles udgangspunkt for samarbejde med etablering af biblioteksskolen og bibliotekar- uddannelsen i 1918. Bibliotekaren med de rette kundskaber, det rette syn på opgaven samt særlige professionelle kvalifikationer ansås som en betingelse for realiseringen af den oprindelige vision om folkebibliotekets – bogens, kundskabens og oplysningens – udbredelse. Den første bibliotekslov af 1920 og oprettelsen af Statens bibliotekstilsyn betød standardisering og tjente til at gøre bibliotekerne til det moderne, demokratiske samfunds centrale institution for oplysning, kundskab og dannelse, selvom dannelse ikke figurerede direkte i bibliotekslovens formålsparagraf: At udbrede kundskaber og almindelig oplysning. Dannelsesformålet blev indirekte formuleret i bekendtgørelsen til loven. HISTORISK RIDS: BIBLIOTEKETS 4 FASER
  • 34. 45 Fase 3: velfærdssamfundets bibliotek Systematisk udbygning af afdelinger og filialer – samt medier: grammofonplader og de første musikbiblioteker. I 1960’erne var visionen om et landsdækkende, organisk bibliotekssystem virkeliggjort med Statens Bibliotekstilsyn (senere Styrelsen) som motor. I 1960 var der ca. 1500 folkebiblioteker – ca. 1/3 var kommunale, resten var foreningsdrevne Bibliotekslov af 1964, der gør biblioteker obligatoriske som kommunale institutioner (indebar mange lukninger: godt 500 på 5 år) samt fri låneret. Professionalisering; krav om faguddannet leder af biblioteket for kommuner med mere end 5000 indbyggere. HISTORISK RIDS: BIBLIOTEKETS 4 FASER
  • 35. 46 Fase 4: informationssamfundets bibliotek: Fra begyndelsen af 1990’erne sker et skred i biblioteksnormen. Det kulturelle skifte fra moderne til postmoderne samfund og overgangen fra et veldefineret kulturelt univers baseret på trykte kilder til en kulturel kontekst med decentrale, flydende og foranderlige multimedieressourcer udmøntede sig med Biblioteksloven fra 2000: Lov om biblioteksvirksomhed – eller det hybride bibliotek, dvs. bibliotek med net-udbygning: ”Folkebibliotekernes formål er at fremme oplysning, uddannelse og kulturel aktivitet ved at stille bøger, tidsskrifter, lydbøger og andre egnede materialer til rådighed såsom musikbærende materialer og elektroniske informationsressourcer, herunder Internet og multimedier.” HISTORISK RIDS: BIBLIOTEKETS 4 FASER
  • 36. 47 BIBLIOTEKSUDVIKLI NGEN 4 Samfundsudvikling Parlamentarismen 1900 1950 2000 ’en oplyst befolkning er en forudsætning for et demokrati’ Lige adgang til viden, fælles opgave, fælles standarder Folkebiblioteket Bibliotekslov Biblioteksskole Statens bibliotekstilsyn Biblioteker kommunale Postmodernitet Konsolidering Faglig leder, professionalisering Modernitet Industrialisering Velfærdssamfund WWW Forvirring Informationssamfund Veldefineret kulturelt univers, trykte kilder Decentral, flydende, digital kultur Gratis det nye sort Det hybride bibliotek Bibliotekernes forandring følger materialernes udvikling ? ? Hvori består bibliotekernes kritiske relevans for demokratiet? I et lokalt perspektiv? I et nationalt perspektiv?
  • 37. Hvem er jeg? Michel Steen-Hansen – Direktør i Danmarks Biblioteksforening – Tidligere bibliotekschef i Slagelse og Ringsted – Fortidsforsker fra RUC Michel Steen-Hansen msh@db.dk www.db.dk Biblioteksdebat.dk
  • 38. Altså - en politisk og faglig interesseorganisation.
  • 39. Men de er ved det…. Gen- nem biblio- teker- ne
  • 40. Når den ”digitalt indfødte” læser?
  • 41. Vi læser mere ”Kulturministeriets seneste kulturvaneundersøgelse, at andelen af voksne danskere, som læser/hører skønlitteratur dagligt eller ugentligt, er steget markant fra 1993 til 2012 − fra 29 % til 45 %. Den viser også, at andelen af voksne danskere, der aldrig læser skønlitteratur, i perioden 1993 til 2012 faktisk er faldet fra 31 % til 21 %. Med til billedet hører også, at færre læser fag litteratur, formentlig fordi det er så nemt at gå på nettet og google sig frem til det man gerne ville have læst i en faglitteraturbog. Men vi ved det desværre ikke.” Kulturminister Marianne Jelved, april 2013
  • 42. Digitalt forbrug
  • 43. 55 Har vi så brug for det fysiske rum?
  • 44. Er det noget andet end det borgerne har behov for?
  • 45. Gratisavisen Urban 18.09.09
  • 46. Derfor har vi brug for det fysiske rum • Det rummer det lokale kulturliv • Biblioteket er det sidste ikke-kommercielle mødested • Et flertal af befolkningen kan karakteriseres som brugere og efterspørges af brugerne • Det rummer et stort potentiale for nyudvikling, der kan understøtte både det enkelte individ og den danske samfundsudvikling positivt
  • 47. 61
  • 48. 62
  • 49. 63 Vi skal være en nation af litteraturlæsere
  • 50. Michel Steen-Hansen msh@db.dk www.db.dk Biblioteksdebat.dk Let's Link?: linkedin.com/in/saintmichels twitter.com/saintmichels facebook.com/saintmichels Se oplægget på biblioteksdebat.dk
  • 51. 65
  • 52. Måske bliver vi bare klogere af biblioteket Se oplægget på biblioteksdebat.dk
  • 53. Fremtidens Biblioteker
  • 54. Tænketanke det nye sort? Mandagmorgen KRAKA DEA Musiktænketank Social Innovations Forum (SIF) Antal tænketanke i DK 2011: 27 2012: 43 Antal tænketanke i: USA: 1816 Frankrig: 176 UK: 278 Tyskland: 191 Forstædernes Tænketank
  • 55. Opgaven I løbet af 2 år:  Sætte det moderne bibliotek til debat  Skabe politisk opmærksomhed på bibliotekets rolle og funktion i videnssamfundet  Udvikle brugbare modeller for fremtidens biblioteker med fokus på: • Services/tilbud • Brugerne • Fri og lige adgang til viden & information • Rummet (Realdania Modelprogram ) I kontekst af • Folkebiblioteket • Skolebiblioteket • Fag- og forskningsbiblioteket
  • 56. Organisering Styregruppe Tænketank Advisory Board/panel Brugerpanel Partnere
  • 57. Niveau 3: Radikal innovation Niveau 2: Service innovation Niveau 1: Raffinering Model for TT Fremtidens Bibliotek Spor 1: Viden/indsigt Undersøgelse & analyse Spor 2 ’Innovation’ Caseprojekter Spor 3 Debat Synlighed & debat
  • 58. Perspektiver Biblioteker/ Fagprof. Politikere Borgere/brugere Erhvervsliv/ andre samfundsaktører

×