• Share
  • Email
  • Embed
  • Like
  • Save
  • Private Content
Blir man rundtosset af jorden drejer rundt
 

Blir man rundtosset af jorden drejer rundt

on

  • 1,187 views

Jeg skal indlede en større konference i det nordjyske og har valgt titlen "Blir’ man rundtosset af at jorden drejer rundt?" til mit oplæg. ...

Jeg skal indlede en større konference i det nordjyske og har valgt titlen "Blir’ man rundtosset af at jorden drejer rundt?" til mit oplæg.

Den indre betydning af den overskrift er, at vi hele tiden oplever forandringer i vores liv, såvel privat som på vores arbejde. Alene den teknologiske udvikling påvirker os i en grad som er svært at kapere og bare opfatte. Hvad gør nye kommunikationsformer ved os som individer og ikke mindst i relationerne mellem os som mennesker.

Om vi vil det eller ej, så lever vi en en verden hvor det går stærkt, og da det ikke har nogen effekt at sige "stop verden, jeg vil af" så må vi forholde os til omskifteligheden og finde ud af hvordan vi forholder os til den.

Derfor har jeg lavet et oplæg med udgangspunkt i IFLA Trend Report, der handler om de helt store globale MEGATRENDS. Ikke om bibliotekernes udvikling eller det enkelte menneskes forandring, men om den teknologiske udvikling og hvad det betyder for hele den samfundsudvikling vi skal agere i. Jeg tror, ​​det er vigtigt for vores handlemuligheder i det moderne samfund, at vi forholder os til den teknologiske udvikling i en meget større sammenhæng end blot i forhold til de informations- og biblioteksfaglige tendenser, som vi har en tendes til i MIN verden.

Jeg er spændt på hvordan deltagerne modtager mine budskaber, men jeg er selv blevet påvirket en del af at forberede oplægget og på hvordan jeg ser på konsekvenserne af den teknologiske udvikling, både for demokratiet og individet. se www.biblioteksdebat.dk

Statistics

Views

Total Views
1,187
Views on SlideShare
375
Embed Views
812

Actions

Likes
0
Downloads
4
Comments
0

12 Embeds 812

http://biblioteksdebat.blogspot.dk 744
http://biblioteksdebat.blogspot.com 26
http://biblioteksdebat.blogspot.no 10
http://biblioteksdebat.blogspot.com.br 9
http://biblioteksdebat.blogspot.ru 7
http://biblioteksdebat.blogspot.se 5
http://biblioteksdebat.blogspot.de 4
http://biblioteksdebat.blogspot.nl 3
http://biblioteksdebat.blogspot.cz 1
http://biblioteksdebat.blogspot.com.es 1
http://biblioteksdebat.blogspot.co.uk 1
http://biblioteksdebat.blogspot.fr 1
More...

Accessibility

Categories

Upload Details

Uploaded via as Microsoft PowerPoint

Usage Rights

CC Attribution-NonCommercial LicenseCC Attribution-NonCommercial License

Report content

Flagged as inappropriate Flag as inappropriate
Flag as inappropriate

Select your reason for flagging this presentation as inappropriate.

Cancel
  • Full Name Full Name Comment goes here.
    Are you sure you want to
    Your message goes here
    Processing…
Post Comment
Edit your comment

    Blir man rundtosset af jorden drejer rundt Blir man rundtosset af jorden drejer rundt Presentation Transcript

    • Blir’ man rundtosset af at jorden drejer rundt? Trends, tendenser og teknologier - hvordan påvirker de samfundet, vores arbejdsplads og mig? - oplæg til en debat om, hvordan samfundsudviklingen påvirker os som mennesker, og hvorfor det hele tiden er nødvendigt at ændre vores arbejdspladser for at kunne opfylde omverdenens krav. Borgernes behov og forventninger forandrer sig, og derfor gør bibliotekerne det også. Det er nemlig borgernes biblioteker. Michel Steen-Hansen db.dk
    • Annonce fra 1982 om internet, sociale medier, spil og bankoverførsler. Vores virkelighed i dag?
    • Run over by development
    • Udviklingsstrategi
    • Blonde order burger in library
    • Internet, e-bøger og google har overflødiggjort folkebibliotekerne Kun 21% af befolkningen er i en eller anden grad enig i, at bibliotekerne er overflødiggjort af internet, digitale tilbud og google. Det er dog bemærkelsesværdigt, at den største tilbøjelighed til at vurdere bibliotekerne ude er de unge i alderen 15-29 år. Her gælder det for godt 33%. Endnu ikke offentliggjort segmenteringsundersøgelse fra
    • Endnu ikke offentliggjort segmenteringsundersøgelse fra
    • Fem globale tendenser, der vil ændre vores informationsmiljø Tendens 1: Tendens 4: Nye teknologier vil både udvide og begrænse, hvem der har adgang til information Hyperforbundne samfund vil åbne mulighed for nye stemmer og grupper vil blive hørt Tendens 2: Online uddannelse vil demokratisere og forstyrre global læring Tendens 3: Grænserne for privatliv og databeskyttelse redefineres Tendens 5: Den globale informationsøkonomi forvandles af nye teknologier
    • Nye teknologier vil både udvide og begrænse, hvem der har adgang til information Et digitalt univers, der konstant udvides, vil tilføre større værdi til informationsfærdigheder såsom elementær læsning og kompetencer inden for digitale værktøjer. Folk uden disse færdigheder vil på stadig flere områder støde på barrierer, som står i vejen for inklusion. De nye online forretningsmodeller vil i høj grad have indflydelse på, hvem der i fremtiden kan eje, tjene på, dele og få adgang til information.
    • "Google give you thousands of answers, the library gives you the right one"
    • Den kulturelle superbruger • • • • • • 40-59 år Par med udeboende børn (38%) Den gruppe blandt de voksne, hvor flest bor i storby (33%) Funktionær eller efterlønner Videregående uddannelse (36%), erhvervsuddannelse (36%) Hele 75 % er kun lidt eller slet ikke digitalt interesseret. Hermed er dette segment dem, der bruger digitale tjenester anden mindst. Endnu ikke offentliggjort segmenteringsundersøgelse fra
    • Interesse for e-ressourcer i hvert segment Andel der har "nogen" eller "stor" interesse for e-ressourcer (Indeks) Den kulturelle superbrugeren 56% Unge videregående udd. 34% Unge børneforældre 29% Unge på ungdomsudd. 28% Børneforældre over 30 19% Unge arbejdere 18% Individualisten 16% Nørden 14% Senioren Moden kvinde fra lavere middelklasse 1% 0% Alle (gennemsnit 19% 0% 10% 20% 30% 40% 50% Endnu ikke offentliggjort segmenteringsundersøgelse fra 60%
    • Online uddannelse vil demokratisere og forstyrre global læring Den hastige, globale ekspansion inden for online uddannelsesressourcer vil føre til mere talrige, billigere og bedre tilgængelige læringsmuligheder. Der vil være øget værdi i livslang læring og større anerkendelse af ikke-formel og uformel læring.
    • Grænserne for privatliv og databeskyttelse redefineres Voksende datasæt, som både offentlige og private virksomheder er i besiddelse af, vil understøtte den avancerede profilering af individer, mens sofistikerede overvågningsmetoder og filtrering af kommunikationsdata vil gøre sporing af disse individer billigere og nemmere. Der vil kunne opleves alvorlige konsekvenser for den enkeltes privatliv og for tilliden i en online verden.
    • Hyperforbundne samfund vil åbne mulighed for nye stemmer og grupper vil blive hørt Flere muligheder for fælles handling realiseres i hyperforbundne samfund og derved opstår nye talerør som fremmer væksten for enkeltsagsbevægelser på bekostning af traditionelle, politiske partier. Borgernes adgang til data i den offentlige sektor vil føre til større gennemskuelighed og mere fleksible offentlige ydelser, der er tilpasset den enkelte.
    • Den globale informationsøkonomi forvandles af nye teknologier Den hastige vækst af hyperforbundne, mobile enheder, netværksbaserede sensorer i apparater og digital infrastruktur, 3D-printning og oversættelsesteknologi vil forvandle den globale informationsøkonomi. Eksisterende forretningsmodeller på tværs af mange brancher vil opleve kreativ forstyrrelse, der anspores af innovative opfindelser, der kan hjælpe folk med at forblive økonomisk aktive senere i livet og fra en hvilken som helst placering.
    • 20 års nedslag i teknologiudviklingen på bibliotekerne 1960 MARC, (machine-readable cataloguing 'maskinlæsbar katalogisering') 1995 Alle folkebiblioteker etableret adgang for borgerne til internettet 2006 det første selvbetjente bibliotek 1999 installeres de første selvbetjenings-automater i danske biblioteker 2009 eReolen 2014 Danskernes Digitale Biblioteker åbner som en fælles indgang til de digitale materialer 2000 bibliotek.dk åbner med online adgang til alle bibliotekernes materialer 2003 første RFID chipløsning 1995 2000 2005 2010 2015
    • Vælg de tre vigtigste #trends • • • • Hvordan påvirker de mig? Hvordan påvirker de min arbejdsplads? Hvordan påvirker de samfundet? Hvordan kan vi imødegå eller imødekomme dem?
    • 482 Biblioteker (En halvering siden 1980, men 62 nye ”servicepunkter” og 150 “Åbne Biblioteker”
    • 150 “open Libraries” in Denmark We have 98 main-libraries and 350 smaller Libraries, some of them we call “open Libraries” it is term for a concept that allows users to access the library space in principle 24/7 and serve them- selves with loans and return materials. And use the computers, read or maybe even set up a meeting or an event, if the space allows it. In the first instance the term „open library‟ was chosen as the concept was implemented in libraries that had typically been branches with short – and often inconvenient – opening hours. And „open library‟ is also a term preferable to „self service library‟, as this concept requires another kind of professional support enabling the users to complete the necessary transactions themselves and to find their way in the library. In a few years this concept has spread to 150 libraries in Denmark and more are planned.
    • 36 millioner besøg 2012 (En lille stigning I de seneste år) 32
    • • v
    • Meget mere åbent
    • I 2011 udlånte bibliotekerne 77 mio. materialer (Bøger udgør ca. 70%)
    • Periodicals Books Audio Books
    • Folkebibliotekernes økonomi efter indtægt/udgift og tid 2009 2010 2011 2012 2 886 017 2 910 841 2 790 901 2 791 007 1 802 464 1 814 681 1 746 489 1 724 895 I alt, materialeudgifter 368 044 354 495 335 622 319 862 Materialeudgifter, bøger 224 688 209 630 209 120 204 376 Materialeudgifter, andre materialer 145 995 147 086 128 981 121 622 679 054 687 314 644 059 671 036 254 195 266 314 264 174 272 134 Bruttodriftregnskab Lønudgifter Øvrige udgifter Indtægter
    • v
    • Digitalt forbrug
    • Fremtidens forretningsmodel? Et tænkt e-bogs eksempel: Udgifter til bøger på de danske folkebiblioteker var i 2012 på 204.376.000 kr. Hvis de fysiske udlån af bøger havde været udlån af e-bøger efter den nu kendte modeller havde udgiften været 788.935.980 kr. (15 kr. x 52.595.732 udlån og fornyelser) - et udtryk for hvad bibliotekerne skulle betale for borgernes adgang til bøger, hvis alle fysiske udlån blev konverteret til digitale med kendte forretningsmodeller
    • Heldigvis har vi i Danmarks tradition for at nå frem til gode forhandlingsløsninger, så vi ikke ender som i dette svenske eksempel, hvor biblioteker og forlag gik i kødet på hinanden.
    • Måske bliver man bare et bedre menneske af at læse en bog Like father like son Se mere på biblioteksdebat.dk
    • Globale trends, borgernes forventninger og fremtiden kulturinstitutioner - Hvordan skaber vi fremtidens kulturinstitutioner så de matcher de globale tendenser og borgerne forventninger til dem? Michel Steen-Hansen msh@db.dk www.db.dk Biblioteksdebat.dk