Aktuelle udfordringer for                     bibliotekerne                     http://iva.dk/omiva/nyheder/insight/12-06-...
Hvordan ser andre biblioteket        -                                2
-    3
Er biblioteket…Bogens hellige hal?              -                              4
Er biblioteket…Borgernes indgang til samfundet?             -                                   5
Også digitalt….Eller skal vi overlade det til andre?       -                                        6
-    7
Hvis vi spørger fagforeningen?                                                           »Vi har at gøre med en i         ...
Hvis vi spørger biblioteksforeningen?Bibliotekernes tilbud i en digital verden”Der er vel næppe den store uenighed om, at ...
-
-    db.dk   11
-    db.dk   12
Hvordan kunne det gå sådan?-og hvad skal vi så nu?      -                              13
HISTORISK RIDS: BIBLIOTEKETS 4 FASER Fase 1: oplysnings-bevægelsens bibliotek: Det moderne folkebibliotek var fra begyndel...
BIBLIOTEKSUDVIKLINGEN 1  Fol kebi bl i ot eket  Li ge adgang t i l vi den,  f æ l es opgave, f æ l es      l              ...
HISTORISK RIDS: BIBLIOTEKETS 4 FASER                            Fase 2: industrisamfundets bibliotek:                     ...
Biblioteksudviklingen 2                                             St at ens bi bl i ot eks t i l s yn                   ...
HISTORISK RIDS: BIBLIOTEKETS 4 FASER   Fase 3: velfærdssamfundets bibliotek   Systematisk udbygning af afdelinger og   fil...
Biblioteksudviklingen 3                                             St at ens bi bl i ot eks t i l s yn                   ...
HISTORISK RIDS: BIBLIOTEKETS 4 FASER                                   Fase 4: informationssamfundets                     ...
Hvori bes t år                                                                                   bi bl i ot ekernes kri t ...
36 mio kan ikke tage fejl!-eller?          ”Det kunne også være nyttigt med en          mere præcis viden om, hvad der gør...
De   2 vigtigste tendenser på 2 minutter 2 mandsgrupper                 -                                                 ...
Hvem er jeg?    Michel Steen-Hansen         – Direktør i Danmarks Biblioteksforening         – Tidligere bibliotekschef i ...
Altså - en politisk og faglig interesseorganisation.             -
Har biblioteket                    sejret sig ihjel?Står det i dag som et monument overindustrisamfundets behov for oplyst...
OPLÆG TIL UDVIKLING AF MODELPROGRAMFOR FREMTIDENS BIBLIOTEK. -                                      27
Hvis man spørger forskerneKERNEOPGAVERNE I PRAKSIS I DAG  • Dannelse sker hele tiden – og foregår i peer-groups med       ...
Hvis man spørger forskerneSELVFORSTÅELSE  • Bibliotekerne er gennemsyret af identitetskrise;          • Bibliotekarer kan ...
-    db.dk/tænketank   30
-                                                                    31Aktuelt projekt fra DB http://fremtidensbiblioteker...
Biblioteket og brugerne borgernes indgang til samfundet et identitetshus er andet end bare bøger mødestedet, der udvik...
-
-    db.dk   34
-    db.dk   35
Vi låner mere og besøger oftere de         færre og færre bibliotekerDer er nu 482 betjeningssteder   (en halvering siden ...
Meget mere åbent”åbne biblioteker”, dvs. biblioteker der holder åbent udover den betjenteåbningstid.Den samlede åbningstid...
IT-Læring på biblioteket•   I 2010 blev der holdt i alt 1.712 ”Lær mere om it-kurser” på bibliotekerne. Herunder f.eks. in...
-    39
-
unic                 a te                        Generation C       m Com      e   ctC onn    ng   eCha                   ...
Har vi tilbuddet til de”digitalt indfødte” i generation               C?         -
-
Det Digitale Danmarks      BibliotekAlle digitale biblioteks ressourcer tilgængelig for alle borgere                   -  ...
Findes det ikke på nettet, findes            det ikke!         -
Tre udfordringer• At få digitaliseret kulturarven• At skabe adgang til de digitale der skabes nu• At skabe en model for or...
Har vi så brug for det fysiske rum?• Biblioteket er det sidste ikke-kommercielle mødested• et flertal af befolkningen kan ...
Ved vi hvad de der borgere vil ha’ i fremtiden?              -
Mine bud• Mødested• Kompetencer og læring• FacilitatorMen vi bør mere systematisk undersøge fremtiden bruger, deres ønsker...
Michel Steen-Hansenmsh@db.dk                              Lets Link?:   linkedin.com/in/saintmichelswww.db.dk             ...
Måske bliver vi bare klogere af         biblioteket        -                                  51
Upcoming SlideShare
Loading in …5
×

Bibliotekernes aktuelle udfordring

1,351 views
1,299 views

Published on

I dag har jeg fået mulighed for at afholde en gæste forelæsning for en hel årgang på Det Informationsvidenskabelige Akademi. Det glæder jeg mig til, specielt at opleve hvad der rør sig blandt de studerende lige nu.

Jeg skal tale under overskriften Aktuelle udfordringer for bibliotekerne hvilket jo giver mig ret frie hænder for lige nu er der mange udfordringer og mange mulige udviklingsveje.

Jeg vil tage udgangspunkt i en aktuel debat som rummer et krydsfelt af forskellige udviklingsveje, hvor jeg sætter to synspunkter over for hinanden. Det vil så blive udgangspunkt for en debat med de studerende. De to synspunkter er fra:

Bibliotekarernes fagforening BF
http://www.dr.dk/P1/P1Formiddag/Udsendelser/2012/09/05101712.htm

dr.dk 6. sep 2012
Bibliotekarernes formand, Pernille Drost, er skeptisk overfor de nye centrale digitale bibliotekstilbud, hvor bibliotekerne stiller e-bøger, musik og film til rådighed på nettet og endda markedsfører sig som et gratis tilbud i direkte konkurrence med de kommercielle udbydere.
- ”Det ender med at blive for dyrt og for holdningsløst, siger Pernille Drost, der vil have selvbestemmelsen tilbage til det enkelte bibliotek”.

Synspunktet kom også til udtryk i Politiken 10 juni 2012
»Vi har at gøre med en i forvejen hårdt trængt musikbranche; bibliotekerne skal ikke konkurrere med det kommercielle marked«

Hvis vi spørger biblioteksforeningen?

Stop den digitale panik!Pressemeddelelser


Bibliotekernes tilbud i en digital verden
”Der er vel næppe den store uenighed om, at udbuddet af digitale tilbud vil vokse fremover, og hvis bibliotekerne fortsat skal være et relevant tilbud for borgerne, er det bydende nødvendigt, at der også fremover forefindes et tidssvarende digitalt bibliotekstilbud til borgerne. Et tilbud som naturligvis skal fungere på fornuftige vilkår som supplement til de kommercielle tilbud på markedet - nøjagtig som det allerede har været tilfældet i mange år i forhold til fysiske bøger, hvor bibliotekerne og boghandlerne har suppleret hinandens tilbud på udmærket vis” siger formand for Danmarks Biblioteksforening Vagn Ytte Larsen.

Jeg tror der vil være god energi i den diskussion, og jeg ved godt hvem jeg er mest enig med.

Du kan se hele mig oplæg her

0 Comments
0 Likes
Statistics
Notes
  • Be the first to comment

  • Be the first to like this

No Downloads
Views
Total views
1,351
On SlideShare
0
From Embeds
0
Number of Embeds
586
Actions
Shares
0
Downloads
9
Comments
0
Likes
0
Embeds 0
No embeds

No notes for slide

Bibliotekernes aktuelle udfordring

  1. 1. Aktuelle udfordringer for bibliotekerne http://iva.dk/omiva/nyheder/insight/12-06-21/blaer-jer/ - 1Michel Steen-Hansen, Danmarks Biblioteksforening www.db.dk
  2. 2. Hvordan ser andre biblioteket - 2
  3. 3. - 3
  4. 4. Er biblioteket…Bogens hellige hal? - 4
  5. 5. Er biblioteket…Borgernes indgang til samfundet? - 5
  6. 6. Også digitalt….Eller skal vi overlade det til andre? - 6
  7. 7. - 7
  8. 8. Hvis vi spørger fagforeningen? »Vi har at gøre med en i forvejen hårdt trængt musikbranche; bibliotekerne skal ikke konkurrere med det kommercielle marked« Politiken 10 juni 2012Bibliotekarernes formand, Pernille Drost, er skeptisk overfor de nye centraledigitale bibliotekstilbud, hvor bibliotekerne stiller e-bøger, musik og film tilrådighed på nettet og endda markedsfører sig som et gratis tilbud i direktekonkurrence med de kommercielle udbydere.- ”Det ender med at blive for- dyrt og for holdningsløst, siger Pernille Drost, dervil have selvbestemmelsen tilbage til det enkelte bibliotek”. Dr.dk 6. sep 2012
  9. 9. Hvis vi spørger biblioteksforeningen?Bibliotekernes tilbud i en digital verden”Der er vel næppe den store uenighed om, at udbuddet af digitale tilbud vil voksefremover, og hvis bibliotekerne fortsat skal være et relevant tilbud for borgerne, er detbydende nødvendigt, at der også fremover forefindes et tidssvarende digitaltbibliotekstilbud til borgerne.Et tilbud som naturligvis skal fungere på fornuftige vilkår som supplement til dekommercielle tilbud på markedet - nøjagtig som det allerede har været tilfældet imange år i forhold til fysiske bøger, hvor bibliotekerne og boghandlerne har supplerethinandens tilbud på udmærket -vis” siger formand for Danmarks BiblioteksforeningVagn Ytte Larsen. 9
  10. 10. -
  11. 11. - db.dk 11
  12. 12. - db.dk 12
  13. 13. Hvordan kunne det gå sådan?-og hvad skal vi så nu? - 13
  14. 14. HISTORISK RIDS: BIBLIOTEKETS 4 FASER Fase 1: oplysnings-bevægelsens bibliotek: Det moderne folkebibliotek var fra begyndelsen (i 1890’erne) et oplysningsprojekt, hvis sigte var dygtiggørelse og bevidstgørelse af både den enkelte borger og den samlede befolkning, hvilket indebar en vision om et landsdækkende bibliotekssystem med en fælles opgave og fælles standarder. Folkebiblioteks-bevægelsen skal ses i sammenhæng med datidens strømninger og parlamentarismens indførelse i 1901, der styrkede idéen om, at en oplyst befolkning er en uundværlig forudsætning for et velfungerende demokratisk samfund: De demokratiske landvindinger kræver oplyste og myndige borgere - 14 Kilde: www.hvadskalvimedbiblioteker.dk
  15. 15. BIBLIOTEKSUDVIKLINGEN 1 Fol kebi bl i ot eket Li ge adgang t i l vi den, f æ l es opgave, f æ l es l l s t andarder ’ en opl ys t bef ol kni ng er en f oruds æ ni ng f or et t dem okrat i ’ Parl am ari s m ent en 1900 1950 2000Sam unds udvi kl i ng f 15 15
  16. 16. HISTORISK RIDS: BIBLIOTEKETS 4 FASER Fase 2: industrisamfundets bibliotek: Konsolidering i forhold til opbygning af samlinger og service Fælles udgangspunkt for samarbejde med etablering af biblioteksskolen og bibliotekar-uddannelsen i 1918. Bibliotekaren med de rette kundskaber, det rette syn på opgaven samt særlige professionelle kvalifikationer ansås som en betingelse for realiseringen af den oprindelige vision om folkebibliotekets – bogens, kundskabens og oplysningens – udbredelse. Den første bibliotekslov af 1920 og oprettelsen af Statens bibliotekstilsyn betød standardisering og tjente til at gøre bibliotekerne til det moderne, demokratiske samfunds centrale institution for oplysning, kundskab og dannelse, selvom dannelse ikke figurerede direkte i bibliotekslovens formålsparagraf: At udbrede kundskaber og almindelig oplysning. - Dannelsesformålet blev indirekte formuleret i bekendtgørelsen til loven. 16
  17. 17. Biblioteksudviklingen 2 St at ens bi bl i ot eks t i l s yn B bl i ot eks s kol e i B bl i ot eker kom unal e i m B bl i ot eks l ov i Fagl i g l eder, Fol kebi bl i ot eket prof es s i onal i s eri ng Kons ol i deri ng Li ge adgang t i l vi den, f æ l es opgave, f æ l es l l s t andarder Vel def i neret kul t urel t uni vers , t rykt e ki l der Indus t ri al i s eri ng ’ en opl ys t bef ol kni ng er Moderni t et en f oruds æ ni ng f or et t dem okrat i ’ Parl am ari s m ent en 1900 1950 2000Sam unds udvi kl i ng f 17 17
  18. 18. HISTORISK RIDS: BIBLIOTEKETS 4 FASER Fase 3: velfærdssamfundets bibliotek Systematisk udbygning af afdelinger og filialer – samt medier: grammofonplader og de første musikbiblioteker. I 1960’erne var visionen om et landsdækkende, organisk bibliotekssystem virkeliggjort med Statens Bibliotekstilsyn (senere Styrelsen) som motor. I 1960 var der ca. 1500 folkebiblioteker – ca. 1/3 var kommunale, resten var foreningsdrevne Bibliotekslov af 1964, der gør biblioteker obligatoriske som kommunale institutioner (indebar mange lukninger: godt 500 på 5 år) samt fri låneret. Professionalisering; krav om faguddannet leder af biblioteket for kommuner med mere end 5000 indbyggere. - 18
  19. 19. Biblioteksudviklingen 3 St at ens bi bl i ot eks t i l s yn B bl i ot eks s kol e i B bl i ot eker kom unal e i m B bl i ot eks l ov i Fagl i g l eder, Fol kebi bl i ot eket prof es s i onal i s eri ng Kons ol i deri ng B bl i ot ekernes f orandri ng f øl ger m eri al ernes i at udvi kl i ng Li ge adgang t i l vi den, f æ l es opgave, f æ l es l l s t andarder Vel def i neret kul t urel t uni vers , t rykt e ki l der P tm os oderni t et Indus t ri al i s eri ng ’ en opl ys t bef ol kni ng er Moderni t et en f oruds æ ni ng f or et t dem okrat i ’ Parl am ari s m ent en Vel f ærds s am und f 1900 1950 2000Sam unds udvi kl i ng f 19 19
  20. 20. HISTORISK RIDS: BIBLIOTEKETS 4 FASER Fase 4: informationssamfundets bibliotek: Fra begyndelsen af 1990’erne sker et skred i biblioteksnormen. Det kulturelle skifte fra moderne til postmoderne samfund og overgangen fra et veldefineret kulturelt univers baseret på trykte kilder til en kulturel kontekst med decentrale, flydende og foranderlige multimedieressourcer udmøntede sig med Biblioteksloven fra 2000: Lov om biblioteksvirksomhed – eller det hybride bibliotek, dvs. bibliotek med net-udbygning: ”Folkebibliotekernes formål er at fremme oplysning, uddannelse og kulturel aktivitet ved at stille bøger, tidsskrifter, lydbøger og andre egnede materialer til rådighed såsom musikbærende materialer og - elektroniske informationsressourcer, herunder Internet og multimedier.” 20
  21. 21. Hvori bes t år bi bl i ot ekernes kri t i s keBIBLIOTEKSUDVIKLINGEN 4 rel evans f or dem okrat i et ? I et l okal t pers pekt i v? I et nat i onal t pers pekt i v? ? St at ens bi bl i ot eks t i l s yn B bl i ot eks s kol e i B bl i ot eker kom unal e i m Det hybri de bi bl i ot ek B bl i ot eks l ov i Fagl i g l eder, Fol kebi bl i ot eket prof es s i onal i s eri ng Kons ol i deri ng Forvi rri ng B bl i ot ekernes f orandri ng f øl ger m eri al ernes i at udvi kl i ng WW W Grat i s det nye s ort Li ge adgang t i l vi den, f æ l es opgave, f æ l es l l Vel def i neret kul t urel t D ent ral , f l ydende, ec s t andarder uni vers , t rykt e ki l der di gi t al kul t ur P tm os oderni t et Indus t ri al i s eri ng ’ en opl ys t bef ol kni ng er en f oruds æ ni ng f or et dem P okrat i ’ t arl am ari s m ent en Moderni t et Vel f ærds s am und f Inf orm i ons s am und at f ? 1900 1950 2000Sam unds udvi kl i ng f 21 21
  22. 22. 36 mio kan ikke tage fejl!-eller? ”Det kunne også være nyttigt med en mere præcis viden om, hvad der gør biblioteket attraktivt for de mange mennesker, der kommer uden at benytte de traditionelle tilbud” (Jens Thorhauge, Folke- og Forskningsbiblioteksstatistik, 2008). En tredjedel af danskerne bruger ikke bibliotekerne, og dem siger statistikken f.eks. ikke noget om. 22 22
  23. 23. De 2 vigtigste tendenser på 2 minutter 2 mandsgrupper - 23
  24. 24. Hvem er jeg? Michel Steen-Hansen – Direktør i Danmarks Biblioteksforening – Tidligere bibliotekschef i Slagelse og Ringsted – Fortidsforsker fra RUCMichel Steen-Hansenmsh@dbf.dkwww.dbf.dk -http://biblioteksdebat.blogspot.com/
  25. 25. Altså - en politisk og faglig interesseorganisation. -
  26. 26. Har biblioteket sejret sig ihjel?Står det i dag som et monument overindustrisamfundets behov for oplyste borgere?Hvad skal vi med biblioteker? - 26
  27. 27. OPLÆG TIL UDVIKLING AF MODELPROGRAMFOR FREMTIDENS BIBLIOTEK. - 27
  28. 28. Hvis man spørger forskerneKERNEOPGAVERNE I PRAKSIS I DAG • Dannelse sker hele tiden – og foregår i peer-groups med ingen andre vil – eller gør. Som portal kan biblioteket tilbyde mennesker, man gerne vil mødes – og måles – med. De et fleksibelt rum – også som enkelte brugere (fx af museer) skifter på kryds og tværs fysisk rum – for at mellem klassisk og masse-kultur. understøtte udfoldelsen af oplysning, dannelse og kulturel aktivitet i dag. • Der er tale om små dannelsesprocesser som viden- eller oplevelsesprocesser, der medfører en form for transformation. • Biblioteket er ikke noget i sig selv, men har en relationel identitet og • Fragmentarisk oplysning og dannelse er situationen i dag – berettigelse, knyttet til en net-fora, wiki’er osv. – hvor helhed skabes af mange små fast kernekompetence – stumper og ikke lineært (sådan har det heller aldrig været). evt. dannelsesbegrebet i Wiki rummer høj kvalitet i nogle sammenhænge – ikke klassisk forstand for at nødvendigvis grund til bekymring for det fragmenterede bibeholde det særlige. Det dannelsesbillede. perspektiv lægger op til branding projekt. • De fysiske rammer er i opbrud – biblioteket kan også flytte ’delelementer’ ud af huset og gøres mere mobilt tilstede i • Der er potentiale i de lokale andre omgivelser i lokalsamfundet. forskelligheder – lokale standarder, helheder, • Bibliotekets kerneopgave kan (måske) bedst forstås som visioner og missioner – som portal for information, kommunikation og handling, og er de enkelte biblioteker kan nødt til at se sig selv i forhold til andre portaler og løfte dyrke og afspejle. public service opgaven ved at stille det til rådighed som • Uformel læring kan være en - biblioteksopgave; kræver aktiv og kompetent 28 Kilde: www.hvadskalvimedbiblioteker.dk facilitator-rolle og store
  29. 29. Hvis man spørger forskerneSELVFORSTÅELSE • Bibliotekerne er gennemsyret af identitetskrise; • Bibliotekarer kan forstås som kulturformidlere, men det er uddannelses-sted og biblioteksansatte oplever vanskeligt at konkretisere, hvad det mere præcist betyder. usikkerhed og forvirring hvad angår deres funktion og Bibliotekaren føler, at vedkommende står på ”en virke. brændende platform”. Rollen er diffus og kan variere over alt fra vagtværn til alvidende professor. • Bibliotekerne har mange typer af identiteter: – hybrid, virtuelt, fysisk bibliotek eller kulturelt • Bruger-spørgsmålet værested. Hvem er bibliotekerne til for? For ALLE eller hvem er bibliotekerne mest til for? Kunne man forestille sig en • Bibliotekerne er underlagt et pres for at være noget del/helhedsforståelse, der løfter Public Service forpligtelsen andet, end det de var i går og er præget af et konstant på en måde, hvor de enkelte biblioteker samlet set – og ikke forandringsprojekt. Det er et markeds-syn, der nødvendigvis hver især – varetager helhedens interesser. gennemsyrer selvforståelsen. Det er ikke nok at være kulturformidler, bibliotekerne skal være konstant mere • Rum & funktion effektive og udvikle sig. - Bibliotekets fysiske rum tilbyder et frirum, en møde- og/eller • Hvilket gør biblioteket til et truet subjekt. legeplads, men mangler specifikke og veldefinerede funktioner. Biblioteket kan have en social og en videns • Det særlige ved biblioteket kan beskrives ved: funktion eller begge dele? - Serendipitet: At give plads til heldige tilfældigheder, - Rummet kan noget, men hvad? Rummet bliver til noget i det er her meninger kan mødes på fredelig vis. relationen til menneskene. Biblioteksrummet er i dag - Uafhængighed: At man kan stole på uvildigheden i den udefineret og ikke selvforklarende. Muliggør funktioner? viden man får kontra det kommercielle - Samarbejde: At her kan andre institutioner mødes fx idrætsrum, museer - 29Kilde: www.hvadskalvimedbiblioteker.dk
  30. 30. - db.dk/tænketank 30
  31. 31. - 31Aktuelt projekt fra DB http://fremtidensbiblioteker.blogspot.com/
  32. 32. Biblioteket og brugerne borgernes indgang til samfundet et identitetshus er andet end bare bøger mødestedet, der udvikles sammen med brugerne medvirker til vidensamfundet skaber samfundsnytte og sociale kapital -
  33. 33. -
  34. 34. - db.dk 34
  35. 35. - db.dk 35
  36. 36. Vi låner mere og besøger oftere de færre og færre bibliotekerDer er nu 482 betjeningssteder (en halvering siden 1980, men der er oprettet 40 servicepunkter f.eks. afhentning i butikker)I alt 36 millioner besøgte bibliotekerne i 2010 (En stigning på 100.000 fra 2009 til 2010 og den kulturinsti- tution, som bruges hyppigst og af flest mennesker.)I 2010 udlånte bibliotekerne 76 mio. materialer (Bøgerne er fortsat bibliotekernes vigtigste medie med et udlån og 67,5 % af de samlede udlånsaktiviteter..Siden nedtursåret 2007 er udlånet i alt steget med godt 7%)Digitale udlån 11.178.757 (over 50 % fra 2009-2010 og året før en fordobling)Digital Brug 26,4 mio. besøg på bibliotekernes web -
  37. 37. Meget mere åbent”åbne biblioteker”, dvs. biblioteker der holder åbent udover den betjenteåbningstid.Den samlede åbningstid for de ”åbne biblioteker” udgør i 2010 - 3.202ugentlige timer.Den samlede åbningstid med betjening faldt med 3,7 % fra 2009 til 2010,men i alt lagt sammen med de åbne biblioteker har det samledebiblioteksvæsen haft åben 16.415 timer om ugen i 2010.En stigning i åbningstiden på 23 % på landsplan. -
  38. 38. IT-Læring på biblioteket• I 2010 blev der holdt i alt 1.712 ”Lær mere om it-kurser” på bibliotekerne. Herunder f.eks. intro til Nem ID• Der er biblioteker i alle kommuner, som alle har læringsaktiviteter, læringsrum og IT faciliteter• 2/3 af befolkningen kommer med jævne mellemrum på biblioteket• 50 procent at de danske folkebiblioteker lægger hus til andre funktioner end bibliotek• Over halvdelen af bibliotekerne varetager borgerservice• Bibliotekerne inddrager brugerne på de sociale medier• Bibliotekerne prioriterer gennem en lang række af arrangementer og netværksaktiviteter, rollen som møde- og læringssted meget højt. -• Mange kursustilbud skabes i samarbejde med folkeoplysning og frivillige 38
  39. 39. - 39
  40. 40. -
  41. 41. unic a te Generation C m Com e ctC onn ng eCha -
  42. 42. Har vi tilbuddet til de”digitalt indfødte” i generation C? -
  43. 43. -
  44. 44. Det Digitale Danmarks BibliotekAlle digitale biblioteks ressourcer tilgængelig for alle borgere - På tværs af kommunegrænser og sektorer
  45. 45. Findes det ikke på nettet, findes det ikke! -
  46. 46. Tre udfordringer• At få digitaliseret kulturarven• At skabe adgang til de digitale der skabes nu• At skabe en model for organisering og finansiering -
  47. 47. Har vi så brug for det fysiske rum?• Biblioteket er det sidste ikke-kommercielle mødested• et flertal af befolkningen kan karakteriseres som brugere• det efterspørges af brugerne• det rummer et stort potentiale for nyudvikling, der kan understøtte både det enkelte individ og den danske samfundsudvikling positivt -
  48. 48. Ved vi hvad de der borgere vil ha’ i fremtiden? -
  49. 49. Mine bud• Mødested• Kompetencer og læring• FacilitatorMen vi bør mere systematisk undersøge fremtiden bruger, deres ønsker og behov -
  50. 50. Michel Steen-Hansenmsh@db.dk Lets Link?: linkedin.com/in/saintmichelswww.db.dk - twitter.com/saintmichelshttp://biblioteksdebat.blogspot.com/ facebook.com/saintmichels
  51. 51. Måske bliver vi bare klogere af biblioteket - 51

×