Your SlideShare is downloading. ×
Upcoming SlideShare
Loading in...5
×

Thanks for flagging this SlideShare!

Oops! An error has occurred.

×
Saving this for later? Get the SlideShare app to save on your phone or tablet. Read anywhere, anytime – even offline.
Text the download link to your phone
Standard text messaging rates apply

Udfordringer for fremtidens biblioteker

544
views

Published on

I dag skal jeg holde et af mine foredrag om udfordringer for det moderne bibliotek. En af udfordringerne er klart borgernes læsevaner og evner. Aktuelt er hvordan man styrker samspillet med den øvrige …

I dag skal jeg holde et af mine foredrag om udfordringer for det moderne bibliotek. En af udfordringerne er klart borgernes læsevaner og evner. Aktuelt er hvordan man styrker samspillet med den øvrige undervisningssektor og hvordan bibliotekerne generelt kan øge danskernes læsefærdigheder. Biblioteket kan spille en meget vigtig rolle i at at styrke både antallet der tager en ungdomsuddannelse som undersøgeler fra Biblioteksforeningen viser, hvor samme undersøgelse også viser at Biblioteket giver børn lyst til at læse

Jeg vil derfor inddrage Kulturministerens seneste udspil omkring bibliotekerne og hendes vision om at vi skal være en nation af litteraturlæsere, som hun udtrykte det bl.a. på DB's årsmøde se: En kulturminister der begejstrer http://biblioteksdebat.blogspot.dk/2013/04/pavirker-bogpriserne-vores-lsevaner-gr.html

Published in: Education

0 Comments
0 Likes
Statistics
Notes
  • Be the first to comment

  • Be the first to like this

No Downloads
Views
Total Views
544
On Slideshare
0
From Embeds
0
Number of Embeds
6
Actions
Shares
0
Downloads
2
Comments
0
Likes
0
Embeds 0
No embeds

Report content
Flagged as inappropriate Flag as inappropriate
Flag as inappropriate

Select your reason for flagging this presentation as inappropriate.

Cancel
No notes for slide

Transcript

  • 1. Michel Steen-Hansen, Danmarks Biblioteksforening www.db.dk Udfordringerne for det moderne bibliotek
  • 2. 4. April 2013
  • 3. Ved vi hvad de der borgere vil ha’ i fremtiden?
  • 4. 9
  • 5. 10 ”Det kunne også være nyttigt med en mere præcis viden om, hvad der gør biblioteket attraktivt for de mange mennesker, der kommer uden at benytte de traditionelle tilbud” (Jens Thorhauge, Folke- og Forskningsbiblioteksstatistik, 2008). 36 mio kan ikke tage fejl! ……..eller? ”Der bør dog i bibliotekssektoren arbejdes mere systematisk med at tilvejebringe aktuel evidensbaseret viden gennem undersøgelse af brugere, ikke-brugere og forskellige segmenters interesser og behov. Mange af de tilgængelige undersøgelser giver desværre ikke et fuldt og tilfredsstillende billede af målgrupperne.” (”Folkebibliotekerne i Vidensamfundet”)
  • 6. 11 Vi ved en masse…………….
  • 7. 12 90 % kommer for at låne materialer under ½ kommer for at låne StatistikLØGN?
  • 8. 13 "Statistik er en stor løgn, der består af lutter små sandheder." (Lionel Strachey) Lad os se nærmere på påstanden
  • 9. Kulturvaneundersøgelse 2012 – hvad bruger de De fleste låner bøger og blade: 89% Ca. 13% bruger tilbud på nettet: 19% får råd og vejledning 15% bruger borgerservice – lidt flere mænd (m:17% vs. k: 14%) 29% ledsager børn –
  • 10. 16 Trafikanalyse Brugerne på Hovedbiblioteket i Århus 2005
  • 11. 17 I alt 36 millioner besøgte bibliotekerne i 2011 (En stigning på 250.000 fra 2010 til 2011 og den lærings- og kulturinstitution, som bruges hyppigst og af flest mennesker.)
  • 12. Kulturvaneundersøgelse 2012 – Hovedpointer Kulturforbrug generelt: stigning i kulturforbrug fra 2004 – 2012 for både voksne og børn, især indenfor musik, sport, motion, frivilligt arbejde & internet For biblioteker: Andel af samlet befolkning, der kommer på biblioteker er faldet siden 2004:  54% i 2012 mod 65% i 2004 har besøgt biblioteket mindst en gang det det seneste år.
  • 13. 19
  • 14. Kulturvaneundersøgelse 2012 – De unge Årsager til ikke brug: Manglende interesse: ”Biblioteket interesserer ikke de helt unge og dem med laveste uddannelsesniveau” Alder: 15-19 årige: 77% / alle: 49% Uddannelse: Grundskole: 57,8 % /Kort videregående: 43,6% / lang videregående: 31,9% Tid: ”De helt unge, voksne fra 30-39 år og højt uddannede har ikke tid til at gå på biblioteket” Alder: 15-19 årige: 32%/ 30-39 årige: 36% / alle: 23%
  • 15. Hvad er biblioteket? • Hvorfor giver statistikken ikke et entydigt svar? • Og hvorfor gør brugerne ikke? 21
  • 16. Er biblioteket… Bogens hellige hal? 22
  • 17. Er biblioteket… Borgernes indgang til samfundet?
  • 18. Er biblioteket …. Digitalt?
  • 19. Har BIBLIOTEKET tilbuddet til de ”digitalt indfødte”?
  • 20. Generation C
  • 21. Findes det ikke på nettet, findes det ikke!
  • 22. Biblioteket?  er et identitetshus  er andet end bare bøger  udvikles sammen med brugerne  medvirker til vidensamfundet  skaber samfundsnytte og sociale kapital
  • 23. Fase 1: oplysnings-bevægelsens bibliotek: Det moderne folkebibliotek var fra begyndelsen (i 1890’erne) et oplysningsprojekt, hvis sigte var dygtiggørelse og bevidstgørelse af både den enkelte borger og den samlede befolkning, hvilket indebar en vision om et landsdækkende bibliotekssystem med en fælles opgave og fælles standarder. Folkebiblioteks-bevægelsen skal ses i sammenhæng med datidens strømninger og parlamentarismens indførelse i 1901, der styrkede idéen om, at en oplyst befolkning er en uundværlig forudsætning for et velfungerende demokratisk samfund: De demokratiske landvindinger kræver oplyste og myndige borgere HISTORISK RIDS: BIBLIOTEKETS 4 FASER Kilde: www.hvadskalvimedbiblioteker.dk
  • 24. 31 BIBLIOTEKSUDVIKLI NGEN 1 Samfundsudvikling Parlamentarismen 1900 ’en oplyst befolkning er en forudsætning for et demokrati’ Lige adgang til viden, fælles opgave, fælles standarder Folkebiblioteket 20001950
  • 25. 32 Fase 2: industrisamfundets bibliotek: Konsolidering i forhold til opbygning af samlinger og service Fælles udgangspunkt for samarbejde med etablering af biblioteksskolen og bibliotekar- uddannelsen i 1918. Bibliotekaren med de rette kundskaber, det rette syn på opgaven samt særlige professionelle kvalifikationer ansås som en betingelse for realiseringen af den oprindelige vision om folkebibliotekets – bogens, kundskabens og oplysningens – udbredelse. Den første bibliotekslov af 1920 og oprettelsen af Statens bibliotekstilsyn betød standardisering og tjente til at gøre bibliotekerne til det moderne, demokratiske samfunds centrale institution for oplysning, kundskab og dannelse, selvom dannelse ikke figurerede direkte i bibliotekslovens formålsparagraf: At udbrede kundskaber og almindelig oplysning. Dannelsesformålet blev indirekte formuleret i bekendtgørelsen til loven. HISTORISK RIDS: BIBLIOTEKETS 4 FASER
  • 26. 33 Biblioteksudvikli ngen 2 Samfundsudvikling Parlamentarismen 1900 1950 ’en oplyst befolkning er en forudsætning for et demokrati’ Lige adgang til viden, fælles opgave, fælles standarder Folkebiblioteket Bibliotekslov Biblioteksskole Statens bibliotekstilsyn Biblioteker kommunale Konsolidering Faglig leder, professionalisering Modernitet Industrialisering Veldefineret kulturelt univers, trykte kilder 2000
  • 27. 34 Fase 3: velfærdssamfundets bibliotek Systematisk udbygning af afdelinger og filialer – samt medier: grammofonplader og de første musikbiblioteker. I 1960’erne var visionen om et landsdækkende, organisk bibliotekssystem virkeliggjort med Statens Bibliotekstilsyn (senere Styrelsen) som motor. I 1960 var der ca. 1500 folkebiblioteker – ca. 1/3 var kommunale, resten var foreningsdrevne Bibliotekslov af 1964, der gør biblioteker obligatoriske som kommunale institutioner (indebar mange lukninger: godt 500 på 5 år) samt fri låneret. Professionalisering; krav om faguddannet leder af biblioteket for HISTORISK RIDS: BIBLIOTEKETS 4 FASER
  • 28. 35 Biblioteksudvikli ngen 3 Samfundsudvikling Parlamentarismen 1900 1950 2000 ’en oplyst befolkning er en forudsætning for et demokrati’ Lige adgang til viden, fælles opgave, fælles standarder Folkebiblioteket Bibliotekslov Biblioteksskole Statens bibliotekstilsyn Biblioteker kommunale Postmodernitet Konsolidering Faglig leder, professionalisering Modernitet Industrialisering Velfærdssamfund Veldefineret kulturelt univers, trykte kilder Bibliotekernes forandring følger materialernes udvikling
  • 29. 36 Fase 4: informationssamfundets bibliotek: Fra begyndelsen af 1990’erne sker et skred i biblioteksnormen. Det kulturelle skifte fra moderne til postmoderne samfund og overgangen fra et veldefineret kulturelt univers baseret på trykte kilder til en kulturel kontekst med decentrale, flydende og foranderlige multimedieressourcer udmøntede sig med Biblioteksloven fra 2000: Lov om biblioteksvirksomhed – eller det hybride bibliotek, dvs. bibliotek med net-udbygning: ”Folkebibliotekernes formål er at fremme oplysning, uddannelse og kulturel aktivitet ved at stille bøger, tidsskrifter, lydbøger og andre egnede materialer til rådighed såsom musikbærende materialer og elektroniske informationsressourcer, herunder Internet og multimedier.” HISTORISK RIDS: BIBLIOTEKETS 4 FASER
  • 30. 37 BIBLIOTEKSUDVIKLI NGEN 4 Samfundsudvikling Parlamentarismen 1900 1950 2000 ’en oplyst befolkning er en forudsætning for et demokrati’ Lige adgang til viden, fælles opgave, fælles standarder Folkebiblioteket Bibliotekslov Biblioteksskole Statens bibliotekstilsyn Biblioteker kommunale Postmodernitet Konsolidering Faglig leder, professionalisering Modernitet Industrialisering Velfærdssamfund WWW Forvirring Informationssamfund Veldefineret kulturelt univers, trykte kilder Decentral, flydende, digital kultur Gratis det nye sort Det hybride bibliotek Bibliotekernes forandring følger materialernes udvikling ? ? Hvori består bibliotekernes kritiske relevans for demokratiet? I et lokalt perspektiv? I et nationalt perspektiv?
  • 31. Hvem er jeg? Michel Steen-Hansen – Direktør i Danmarks Biblioteksforening – Tidligere bibliotekschef i Slagelse og Ringsted – Fortidsforsker fra RUC Michel Steen-Hansen msh@db.dk www.db.dk Biblioteksdebat.dk
  • 32. Altså - en politisk og faglig interesseorganisation.
  • 33. Men de er ved det…. Gen- nem biblio- teker- ne
  • 34. Når den ”digitalt indfødte” læser?
  • 35. Vi læser mere ”Kulturministeriets seneste kulturvaneundersøgelse, at andelen af voksne danskere, som læser/hører skønlitteratur dagligt eller ugentligt, er steget markant fra 1993 til 2012 − fra 29 % til 45 %. Den viser også, at andelen af voksne danskere, der aldrig læser skønlitteratur, i perioden 1993 til 2012 faktisk er faldet fra 31 % til 21 %. Med til billedet hører også, at færre læser fag litteratur, formentlig fordi det er så nemt at gå på nettet og google sig frem til det man gerne ville have læst i en faglitteraturbog. Men vi ved det desværre ikke.” Kulturminister Marianne Jelved, april 2013
  • 36. Digitalt forbrug
  • 37. Digitalt indfødte Er det en entydig gruppe En 14. årige skrev i sin stil: “Da jeg var helt lille havde vi ikke iPads, iPhones og computere på samme måde. Vi havde dog computere, men det var sådan noget de voksne brugte og man vidste ikke selv hvordan de virkede. Nu når jeg går på gaden, kan jeg se små børn med iPhones og iPads, hvor det der ”da jeg var barn havde vi ikke sådan nogle ting” instinkt kommer frem i mig. jeg sad heller ikke foran en skærm i timevis, jeg var nede i gården og legede med de andre børn fra min gård. Hvor vi lege fangeleg, stå trold, gemmeleg og vand og is.”
  • 38. 45 Har vi så brug for det fysiske rum?
  • 39. Er det noget andet end det borgerne har behov for?
  • 40. Gratisavisen Urban 18.09.09
  • 41. Derfor har vi brug for det fysiske rum • Biblioteket er det sidste ikke-kommercielle mødested • Et flertal af befolkningen kan karakteriseres som brugere • Det efterspørges af brugerne • Det rummer et stort potentiale for nyudvikling, der kan understøtte både det enkelte individ og den danske samfundsudvikling positivt
  • 42. 50
  • 43. 51
  • 44. 52 Vi skal være en nation af litteraturlæsere
  • 45. Michel Steen-Hansen msh@db.dk www.db.dk Biblioteksdebat.dk Let's Link?: linkedin.com/in/saintmichels twitter.com/saintmichels facebook.com/saintmichels Se oplægget på biblioteksdebat.dk
  • 46. 54
  • 47. Måske bliver vi bare klogere af biblioteket Se oplægget på biblioteksdebat.dk
  • 48. Fremtidens Biblioteker
  • 49. Tænketanke det nye sort? Mandagmorgen KRAKA DEA Musiktænketank Social Innovations Forum (SIF) Antal tænketanke i DK 2011: 27 2012: 43 Antal tænketanke i: USA: 1816 Frankrig: 176 UK: 278 Tyskland: 191 Forstædernes Tænketank
  • 50. Opgaven I løbet af 2 år:  Sætte det moderne bibliotek til debat  Skabe politisk opmærksomhed på bibliotekets rolle og funktion i videnssamfundet  Udvikle brugbare modeller for fremtidens biblioteker med fokus på: • Services/tilbud • Brugerne • Fri og lige adgang til viden & information • Rummet (Realdania Modelprogram ) I kontekst af • Folkebiblioteket • Skolebiblioteket • Fag- og forskningsbiblioteket
  • 51. Organisering Styregruppe Tænketank Advisory Board/panel Brugerpanel Partnere
  • 52. Niveau 3: Radikal innovation Niveau 2: Service innovation Niveau 1: Raffinering Model for TT Fremtidens Bibliotek Spor 1: Viden/indsigt Undersøgelse & analyse Spor 2 ’Innovation’ Caseprojekter Spor 3 Debat Synlighed & debat
  • 53. Perspektiver Biblioteker/ Fagprof. Politikere Borgere/brugere Erhvervsliv/ andre samfundsaktører

×