Overblik over web 2.0 og sociale medier Cand. mag, Ph.d., Adjunkt E-Learning Lab – Center for User Driven Innovation Learning and Design www.ell.aau.dk Institut for kommunikation Aalborg Universitet [email_address] Made with Web 2.0 Logo-creator: http://msig.info/web2.php

Kort om mig Adjunkt, institut for kommunikation (AAU) Tilknyttet e-Learning Lab – Center for Brugerdrevet Innovation, læring og design Cand. mag 2003 fra Informationsvidenskab Har arbejdet med unge, it og læring (PhD afhandling) Interesserer mig for nye teknologier, deres betydning og nye muligheder ifht. design af ikt og læring – mobile learning, web 2.0, social networking og sociale medier Kort om jer: Hvor mange: Er på Facebook? Besøger ofte YouTube? Abbonnerer på RSS-feeds? Bruger ’social bookmarking’ Bruger Twitter? (er der er en hashtag for arrangementet) Hvor mange kender PURE? (vbn eller lign.?)

Adjunkt, institut for kommunikation (AAU)

Tilknyttet e-Learning Lab – Center for Brugerdrevet Innovation, læring og design

Cand. mag 2003 fra Informationsvidenskab

Har arbejdet med unge, it og læring (PhD afhandling)

Interesserer mig for nye teknologier, deres betydning og nye muligheder ifht. design af ikt og læring – mobile learning, web 2.0, social networking og sociale medier

Kort om jer:

Hvor mange:

Er på Facebook?

Besøger ofte YouTube?

Abbonnerer på RSS-feeds?

Bruger ’social bookmarking’

Bruger Twitter? (er der er en hashtag for arrangementet)

Hvor mange kender PURE? (vbn eller lign.?)

Program Hvad er sociale medier (web 2.0, social software) Hvad betyder de for traditionelle relationer mellem afsender og modtager? Hvilke nye kommunikations-muligheder skaber de? Hvilke nye muligheder og udfordringer giver de for forskningsbibliotekers IT? CASE: PURE (CC-tv for publikationer)

Hvad er sociale medier (web 2.0, social software)

Hvad betyder de for traditionelle relationer mellem afsender og modtager?

Hvilke nye kommunikations-muligheder skaber de?

Hvilke nye muligheder og udfordringer giver de for forskningsbibliotekers IT?

CASE: PURE (CC-tv for publikationer)

Web 2.0, Social software, sociale medier Paraply-betegnelse for en række ‘nye’ teknologier og praksisformer (begyndelse 2004) Tim Berners-Lee: Web 2.0 meningsløs jargon - nogle af nøgleordene: samarbejde, deling og kommunikation – har internettet altid handlet om Popularitet som term er ved at ebbe lidt ud – måske både godt og skidt

Paraply-betegnelse for en række ‘nye’ teknologier og praksisformer (begyndelse 2004)

Tim Berners-Lee: Web 2.0 meningsløs jargon - nogle af nøgleordene: samarbejde, deling og kommunikation – har internettet altid handlet om

Popularitet som term er ved at ebbe lidt ud – måske både godt og skidt

Del.icio.us, furl, Bibsonomy, CiteULike Youtube, Revver, Flickr, Riya Digg, technorati, craigslist Plazes, Myspace, arto, dodgeball, hi5 Live, Yahoo360, Google Podcasting, Wikis, Blogs Folksonomies, Architecture of participation, bottom-up User driven innovation & design, citizen journalism Collective intelligence, sharing, exchanging Aggregation, distribution Hackability, Widgetality Copy-left Rich internet apps, Web-office/desktops Livewriter, writely, reader, Flockr IM-integration, Calendars Google Earth, Yahoo Maps etc. “ Standards” Open Source, OpenAPI RSS, CSS, XML, FOAF, XFN AJAX Mash-ups Services Web 2.0 and SoSo Conceptual “ Software” RIA Technologies Web 2.0/Sociale medier en paraply ting, der dækker over den her rode-kasse

Nogle nøgle og buzz-ord Technologisk dimension: Blogs, podcast, wikis, tags, RSS-feeds (m.m.) Rich Internet Applications (RIA) – Google docs, web-office “web as platform” (Ajax, Java-script) Mashups, widgets, hackability, åbenhed, syndikering/aggregering Konceptuel dimension: Bruger Genereret Indhold - Deling – I mange former (lyd, billede etc.) Bruger Genereret Relevans (ratings/reviews/sortering) Folksonomier Bottom-up – architecture of participation Brugeren i centrum - det forbundne individ i centrum Lettere udveksling af indhold (RSS feeds, Widgets) Blanding mellem ‘det produktive og underholdningen’ Populære services Social networking sites (myspace, facebook, del.icio.us, arto) Ego-centric – personlige netværk omkring profiler Object-centric – netværk omkring indhold Personaliserede ressource centre (Igoogle, Live, NetVibes, Yahoo 360) Import og samling af medier, ressourcer og nyheder fra forskellige kilder

Technologisk dimension:

Blogs, podcast, wikis, tags, RSS-feeds (m.m.)

Rich Internet Applications (RIA) – Google docs, web-office “web as platform” (Ajax, Java-script)

Mashups, widgets, hackability, åbenhed, syndikering/aggregering

Konceptuel dimension:

Bruger Genereret Indhold - Deling – I mange former (lyd, billede etc.)

Bruger Genereret Relevans (ratings/reviews/sortering)

Folksonomier

Bottom-up – architecture of participation

Brugeren i centrum - det forbundne individ i centrum

Lettere udveksling af indhold (RSS feeds, Widgets)

Blanding mellem ‘det produktive og underholdningen’

Populære services

Social networking sites (myspace, facebook, del.icio.us, arto)

Ego-centric – personlige netværk omkring profiler

Object-centric – netværk omkring indhold

Personaliserede ressource centre (Igoogle, Live, NetVibes, Yahoo 360)

Import og samling af medier, ressourcer og nyheder fra forskellige kilder

Forskelle mellem web 1.0 og 2.0 Brugere centralt placeret I tjenesterne prominente profil sider: alder, køn, lokation Testimonials eller kommentarer om brugeren af andre brugere Evne til at forme forbindelser mellem brugere links til andre brugere som er ‘venner’ -medlemsskab I gruppe Abbonnere på RSS feeds og “updates” fra andre brugere Kunne poste indhold i mange former: fotos, video, blogs Kommentere og rate eget/andres indhold Tagging af eget/andres indhold Kontrollere privathed og deling Mere tekniske sager (public API to allow third–party enhancements and “mash–ups,”) ‘ embed’ af forskellige typer af indhold ( f.eks. Flash videoer), og kommunikation med andre gennem IM eller PM systemer Baseret på: Key differences between Web 1.0 and Web 2.0 by Graham Cormode and Balachander Krishnamurthy First Monday , Volume 13 Number 6 - 2 June 2008 http://www.uic.edu/htbin/cgiwrap/bin/ojs/index.php/fm/article/viewArticle/2125/1972

Brugere centralt placeret I tjenesterne

prominente profil sider: alder, køn, lokation

Testimonials eller kommentarer om brugeren af andre brugere

Evne til at forme forbindelser mellem brugere

links til andre brugere som er ‘venner’ -medlemsskab I gruppe

Abbonnere på RSS feeds og “updates” fra andre brugere

Kunne poste indhold i mange former: fotos, video, blogs

Kommentere og rate eget/andres indhold

Tagging af eget/andres indhold

Kontrollere privathed og deling

Mere tekniske sager (public API to allow third–party enhancements and “mash–ups,”)

‘ embed’ af forskellige typer af indhold ( f.eks. Flash videoer), og kommunikation med andre gennem IM eller PM systemer

Ikke kun en teknologisk forandring Netværksindividualisme (Castells) – Individulisering af livsbane Individet tilrettelægger og bestemmer mere selv – uafhængig af tradition og familie (modernitet - Giddens, Beck, Baumann Horisontalisering af “viden” - fra eksperter/autoriteter til gensidig forhandling af mening – fra top-down til mere horisontaliserede mønstre Wikipedia vs. Britannica Netdoktor som udfordring for læger (mere kommunikation og meningsforhandling) Nye sociale medier og netværkstjenester en synliggørelse, radikalisering og materialisering af dette! Masse-populariseringen af internettet og de nemmere værktøjer også forstærkende faktorer

Netværksindividualisme (Castells) – Individulisering af livsbane

Individet tilrettelægger og bestemmer mere selv – uafhængig af tradition og familie (modernitet - Giddens, Beck, Baumann

Horisontalisering af “viden” - fra eksperter/autoriteter til gensidig forhandling af mening – fra top-down til mere horisontaliserede mønstre

Wikipedia vs. Britannica

Netdoktor som udfordring for læger (mere kommunikation og meningsforhandling)

Nye sociale medier og netværkstjenester en synliggørelse, radikalisering og materialisering af dette!

Masse-populariseringen af internettet og de nemmere værktøjer også forstærkende faktorer

Sociale konstellationer Gruppen Medlemskab, stærke bånd, tæt samarbejde Team, projektgruppe Netværket Flydende medlemskab, mere løse bånd, inspiration og udveksling Vidensnetværk, interessegrupper Kollektiver Eks. Tag-clouds, Google Search Rank - Ikke bevidst medlemskab – ingen bånd, aggregering af ukoordinerede individuelle handlinger, twitter-tags? Picture taken from: (Andersson, 2008) http://terrya.edublogs.org/2008/03/17/networks-versus-groups-in-higher-education/

Gruppen

Medlemskab, stærke bånd, tæt samarbejde

Team, projektgruppe

Netværket

Flydende medlemskab, mere løse bånd, inspiration og udveksling

Vidensnetværk, interessegrupper

Kollektiver

Eks. Tag-clouds, Google Search Rank - Ikke bevidst medlemskab – ingen bånd, aggregering af ukoordinerede individuelle handlinger, twitter-tags?

Personaliserede ressource centre Web-desktop Individualisering, privatisering Individuel tilrettelæggelse af strømme og applikationer

Web-desktop

Individualisering, privatisering

Individuel tilrettelæggelse af strømme og applikationer

Brugergenereret indhold og deling YouTube mest populære eksempel på bruger genereret indhold Både kreere og dele Objekt-centreret, men også profil / community baseret Embedde videoer andre steder, dele nemt Egen profil, favoritter, playlists og vennelister Andre eksempler: Dele/Skabe: Blogs, podcasts, wikis, Flickr, Revver Social bookmarking (delicious) profil-tekst, spørgeskemaer (quizzes på FB)

YouTube mest populære eksempel på bruger genereret indhold

Både kreere og dele

Objekt-centreret, men også profil / community baseret

Embedde videoer andre steder, dele nemt

Egen profil, favoritter, playlists og vennelister

Andre eksempler:

Dele/Skabe:

Blogs, podcasts, wikis, Flickr, Revver

Social bookmarking (delicious)

profil-tekst, spørgeskemaer (quizzes på FB)

Brugergenereret relevans – user ratings & reviews På mange sider bestemmes forsiden af kollektivet af brugere Youtube, Digg, delicious, Flickr Usynligt kollektiv - aggregering af individuelle ikke-koordinerede handlinger skaber siderne: Tag-clouds Populære videoer Skaber orden i kaos (clusters) Skaber nye relationer og forbindelser (eller genskaber eksisterende) Relaterede nøgleord, relaterede videoer, relaterede personer (FB), relaterede køb (Amazon)

På mange sider bestemmes forsiden af kollektivet af brugere

Youtube, Digg, delicious, Flickr

Usynligt kollektiv - aggregering af individuelle ikke-koordinerede handlinger skaber siderne:

Tag-clouds

Populære videoer

Skaber orden i kaos (clusters)

Skaber nye relationer og forbindelser (eller genskaber eksisterende)

Relaterede nøgleord, relaterede videoer, relaterede personer (FB), relaterede køb (Amazon)

SNS Sociale Netværks Sider Historien går helt tilbage til 97’ men populariseres sent – specielt som begreb Danske Arto oprettet i 98 – community site (begrebet SNS relativt ukendt i 2005) Model fra (boyd & Ellison, 2007)

Sociale Netværks Sider

Historien går helt tilbage til 97’ men populariseres sent – specielt som begreb

Danske Arto oprettet i 98 – community site (begrebet SNS relativt ukendt i 2005)

Model fra (boyd & Ellison, 2007)

Individet i centrum – af netværket Individet er i centrum: Profiler med varierende grader af oplysninger Men individet uden det sociale netværk giver ikke mening!...facebook, arto etc. Vennelister Statusopdateringer News-feeds (awareness) – strømme Åben og privat kommunikation Dele Billeder, sende applikationer, spil På youtube, flickr er der også grupper, netværk etc. (men måske mere interessefæller end venner!) Ego-centriske netværk Objekt-centriske netværk

Individet er i centrum:

Profiler med varierende grader af oplysninger

Men individet uden det sociale netværk giver ikke mening!...facebook, arto etc.

Vennelister

Statusopdateringer

News-feeds (awareness) – strømme

Åben og privat kommunikation

Dele Billeder, sende applikationer, spil

På youtube, flickr er der også grupper, netværk etc. (men måske mere interessefæller end venner!)

Ego-centriske netværk

Objekt-centriske netværk

Forbindelser og relationer synliggøres: Forbindelse mellem “venner” Relationer til “grupper” Kommentarer og ‘testimonals’ Kontinuum af intimt/personligt til neutralt/professionelt Forbindelser til “indhold/data” (RSS) – updates fra andre (status, indhold, lokation) Plazes.com, Twitter Events på FB Personaliserede og selv-tilrettelagte ‘strømme’ af information/data Newsfeed

Forbindelse mellem “venner”

Relationer til “grupper”

Kommentarer og ‘testimonals’

Kontinuum af intimt/personligt til neutralt/professionelt

Forbindelser til “indhold/data” (RSS) – updates fra andre (status, indhold, lokation)

Plazes.com, Twitter

Events på FB

Personaliserede og selv-tilrettelagte ‘strømme’ af information/data

Newsfeed

Web som platform Som alm. Programmer, men online: Web-office, Kalender, Nyhedslæser, Web OS, Online maps Også “stand alone apps” – Google Earth Deling og editering af dokumenter, kalendere, steder: Koblet med sociale netværk Dele / samarbejde om placemarks, layers Præsentationer (Slideshare) Integration med andre sider og tjenester: Findvej.dk, boliga.dk der bruger Google Maps, youtube-videoer

Som alm. Programmer, men online:

Web-office, Kalender, Nyhedslæser, Web OS, Online maps

Også “stand alone apps” – Google Earth

Deling og editering af dokumenter, kalendere, steder:

Koblet med sociale netværk

Dele / samarbejde om placemarks, layers

Præsentationer (Slideshare)

Integration med andre sider og tjenester:

Findvej.dk, boliga.dk der bruger Google Maps, youtube-videoer

Lokation, tid og aktivitet Data og information kobles til specifikke steder via geodata (længde/bredde-grader) – gps i flere mobile devices Billeder, video, tweets etc. kobles automatisk med tid og sted – repræsenteres på f.eks. google maps Eller kobles til f.eks. egen lokation: Sms ved stoppesteder SNS – hvem af dine venner er i nærheden Information i relation til lokation Museer Geo-caching Info-standere med bluetooth etc.

Data og information kobles til specifikke steder via geodata (længde/bredde-grader) – gps i flere mobile devices

Billeder, video, tweets etc. kobles automatisk med tid og sted – repræsenteres på f.eks. google maps

Eller kobles til f.eks. egen lokation:

Sms ved stoppesteder

SNS – hvem af dine venner er i nærheden

Information i relation til lokation

Museer

Geo-caching

Info-standere med bluetooth etc.

Lifestreaming, Microblogging Microblogging, livestreaming News-feeds, twitter, aggregering af alle kanaler (Flickr, Tweets, blog posts) Fokus på at samle strømme (ny FB strategi) – friendfeed, sweetcron mfl. Både egne og andres strømme Et socialt fænomen: netværk, kommentarer, awareness Kobling af produktivitet og selskabelighed Bliver ofte koblet med lokation lifestream, lifepath ? Lifemapping ? Forretning – FB walled garden, der vil samle strømme FB lite – I kamp med Twitter

Microblogging, livestreaming

News-feeds, twitter, aggregering af alle kanaler (Flickr, Tweets, blog posts)

Fokus på at samle strømme (ny FB strategi) – friendfeed, sweetcron mfl.

Både egne og andres strømme

Et socialt fænomen: netværk, kommentarer, awareness

Kobling af produktivitet og selskabelighed

Bliver ofte koblet med lokation

lifestream,

lifepath ?

Lifemapping ?

Forretning – FB walled garden, der vil samle strømme

FB lite – I kamp med Twitter

Lettere udveksling af indhold – RSS, mashups, widgets Via forskellige standarder og teknologier er det blevet nemmere at sende indhold ud og ind af forskellige systemer RSS-feeds (abonnement på hvad andre bookmarker, nye videoer, nyheder etc.) Youtube videoer kan proppes alle steder hen Facebook kan få oplysninger via Friendfeed, Delicious etc. Man kan nemmere lægge små programmer (widgets på sin egen side, mashups)

Via forskellige standarder og teknologier er det blevet nemmere at sende indhold ud og ind af forskellige systemer

RSS-feeds (abonnement på hvad andre bookmarker, nye videoer, nyheder etc.)

Youtube videoer kan proppes alle steder hen

Facebook kan få oplysninger via Friendfeed, Delicious etc.

Man kan nemmere lægge små programmer (widgets på sin egen side, mashups)

Widgets Små kode-stumper der tillader at man indsætter små ’programmer’ på egen side F.eks. et ur, Oversigt over bøger man læser En bestemt kanal på Youtube Ens egne billeder fra Flickr Strøm af venners tweets

Små kode-stumper der tillader at man indsætter små ’programmer’ på egen side

F.eks. et ur,

Oversigt over bøger man læser

En bestemt kanal på Youtube

Ens egne billeder fra Flickr

Strøm af venners tweets

MashUps Mashups er kombination af andre tjenester, hvor man lukrerer på indhold fra andre som sammensættes eller præsenteres på ny måde F.eks. Tweets og billeder på kort Spell with Flickr – henter ‘bogstavsbilleder’ fra Flickr og staver hvad man vil Søgemaskiner der aggregerer diverse indhold ud fra hvad de er tagget med Findvej, Boliga “ Åbne” standarder og Åbne API’er giver mulighed for mashups

Mashups er kombination af andre tjenester, hvor man lukrerer på indhold fra andre som sammensættes eller præsenteres på ny måde

F.eks. Tweets og billeder på kort

Spell with Flickr – henter ‘bogstavsbilleder’ fra Flickr og staver hvad man vil

Søgemaskiner der aggregerer diverse indhold ud fra hvad de er tagget med

Findvej, Boliga

“ Åbne” standarder og Åbne API’er giver mulighed for mashups

Centrale punkter Ejerskab – egen profil – stærk personlig og faglig ’presence’ Brugeren som medproducent Privatisering & kollektivisering Open access, copy-left, copyright brud Leg, kreativitet – blanding mellem formel og uformel kontekst Fra ’mindre’ fællesskaber til mere flydende netværk og kollektiver Strukturer og forbindelser skabes gennem aggregering af ukoordinerede handlinger Deling af eget og andres indhold (musik, billeder, video, bookmarks, tweets) Medejerskab ifht. relevans – kollektivet som redaktør (folksonomi) Både enormt individuelt og kollektivt Social filtrering gennem ens netværk (gode bookmarks, bog-anbefalinger, videoer) Direkte og automatiserede anbefalinger fra kollektivet Mulighed for opbygning af stærke fortolkningsfællesskaber, der formår at suge det relevante fra kollektivet

Ejerskab – egen profil – stærk personlig og faglig ’presence’

Brugeren som medproducent

Privatisering & kollektivisering

Open access, copy-left, copyright brud

Leg, kreativitet – blanding mellem formel og uformel kontekst

Fra ’mindre’ fællesskaber til mere flydende netværk og kollektiver

Strukturer og forbindelser skabes gennem aggregering af ukoordinerede handlinger

Deling af eget og andres indhold (musik, billeder, video, bookmarks, tweets)

Medejerskab ifht. relevans – kollektivet som redaktør (folksonomi)

Både enormt individuelt og kollektivt

Social filtrering gennem ens netværk (gode bookmarks, bog-anbefalinger, videoer)

Direkte og automatiserede anbefalinger fra kollektivet

Mulighed for opbygning af stærke fortolkningsfællesskaber, der formår at suge det relevante fra kollektivet

Det personaliserede kollektiv – person-plus (++++) Hjemmebase Styrke af bånd Eget indhold Venners indhold Gruppers indhold ‘ kollektivets’ indhold Interessefællesskabers indhold Limet sammen af RSS, Widgets, ‘open standards’, open APIs – stømme der hele tiden udvikler sig

Udfordringer og muligheder for forsk.bib og IT Case: PURE Det fundamentale problem: PURE et system, der kommer ovenfra og grundlæggende er skabt til overvågning og kontrol…selve anti-tesen til web 2.0 (men det er naturligvis blevet mere og bedre end det  ) Kan der skabes systemer, der giver: Autonomi, ejerskab, medproducent-status, mulighed for import/export Visualisering af netværk og samarbejdsrelationer, samt mulighed for at ’forbinde’ sig til andre Evne til at håndtere strømme af information og indhold fra andre netværk og kollektiver (nye) forbindelser mellem folk og mellem folk og indhold – anbefalinger, ’awareness’ om andres aktiviteter (Et klon af FB news-feedet  )

Case: PURE

Det fundamentale problem:

PURE et system, der kommer ovenfra og grundlæggende er skabt til overvågning og kontrol…selve anti-tesen til web 2.0 (men det er naturligvis blevet mere og bedre end det  )

Kan der skabes systemer, der giver:

Autonomi, ejerskab, medproducent-status, mulighed for import/export

Visualisering af netværk og samarbejdsrelationer, samt mulighed for at ’forbinde’ sig til andre

Evne til at håndtere strømme af information og indhold fra andre netværk og kollektiver

(nye) forbindelser mellem folk og mellem folk og indhold – anbefalinger, ’awareness’ om andres aktiviteter (Et klon af FB news-feedet  )

PURE 2.0 Jeg kan danne forbindelser til andre forskere, som jeg har samarbejde med eller gerne vil følge Jeg har større bestemmelsesret over min profil og de oplysninger der er i den – desuden kan den importere/eksportere til LinkedIn eller andet Jeg kan integrere indhold udefra (Slideshare, delicious, bibsonomy, Zotero, wordpress) Jeg kan ‘favorite’ en kollegas artikel, så jeg kan samle min egen oversigt over gode artikler – mine favorites kan ses af andre Jeg kan klikke på et emneord (tag) og se lignende publikationer Jeg får automatisk besked, når der kommer noget der ligger inden for mit fagområde? Jeg får forslag til publikationer eller personer, jeg måske vil finde interessant

Jeg kan danne forbindelser til andre forskere, som jeg har samarbejde med eller gerne vil følge

Jeg har større bestemmelsesret over min profil og de oplysninger der er i den – desuden kan den importere/eksportere til LinkedIn eller andet

Jeg kan integrere indhold udefra (Slideshare, delicious, bibsonomy, Zotero, wordpress)

Jeg kan ‘favorite’ en kollegas artikel, så jeg kan samle min egen oversigt over gode artikler – mine favorites kan ses af andre

Jeg kan klikke på et emneord (tag) og se lignende publikationer

Jeg får automatisk besked, når der kommer noget der ligger inden for mit fagområde?

Jeg får forslag til publikationer eller personer, jeg måske vil finde interessant

Strategi? Central, lager og silo eller agil service for samling af disparate ressourcer Integration – disintegration Der er mange konkurrenter: Google, Academia.edu, Slideshare, Linkedin, FB, Wordpress, Bibsonomy Hvad kan man give som de ikke kan!? Lager og portal eller dem der samler strømme, personer og indhold på tværs af forskellige systemer

Central, lager og silo eller agil service for samling af disparate ressourcer

Integration – disintegration

Der er mange konkurrenter: Google, Academia.edu, Slideshare, Linkedin, FB, Wordpress, Bibsonomy

Hvad kan man give som de ikke kan!?

Lager og portal eller dem der samler strømme, personer og indhold på tværs af forskellige systemer