Overblik over web 2.0 og sociale medier

Overblik over web 2.0 og sociale medier
Cand. mag, Ph.d., Adjunkt
E-Learning Lab – Center for User Driven Innovation Learning and Design
www.ell.aau.dk
Institut for kommunikation
Aalborg Universitet
ryberg@hum.aau.dk
Made with Web 2.0 Logo-creator: http://msig.info/web2.php

Kort om mig
Adjunkt, institut for kommunikation (AAU)
Tilknyttet e-Learning Lab – Center for Brugerdrevet Innovation, læring og design
Cand. mag 2003 fra Informationsvidenskab
Har arbejdet med unge, it og læring (PhD afhandling)
Interesserer mig for nye teknologier, deres betydning og nye muligheder ifht. design af ikt og læring – mobile learning, web 2.0, social networking og sociale medier
Kort om jer:
Hvor mange:
Er på Facebook?
Besøger ofte YouTube?
Abbonnerer på RSS-feeds?
Bruger ’social bookmarking’
Bruger Twitter? (er der er en hashtag for arrangementet)
Hvor mange kender PURE? (vbn eller lign.?)

Program
Hvad er sociale medier (web 2.0, social software)
Hvad betyder de for traditionelle relationer mellem afsender og modtager?
Hvilke nye kommunikations-muligheder skaber de?
Hvilke nye muligheder og udfordringer giver de for forskningsbibliotekers IT?
CASE: PURE (CC-tv for publikationer)

Web 2.0, Social software, sociale medier
Paraply-betegnelse for en række ‘nye’ teknologierogpraksisformer (begyndelse 2004)
Tim Berners-Lee: Web 2.0 meningsløsjargon - nogleafnøgleordene: samarbejde, delingogkommunikation – harinternettetaltidhandletom
Popularitetsom term erved at ebbelidtud – måskebådegodtogskidt

Rich internet apps, Web-office/desktops
Livewriter, writely, reader, Flockr
IM-integration, Calendars
Google Earth, Yahoo Maps etc.
Folksonomies, Architecture of participation, bottom-up
User driven innovation & design, citizen journalism
Collective intelligence, sharing, exchanging
Aggregation, distribution
Hackability, Widgetality
Copy-left
Conceptual
“Software” RIA
Web 2.0 and SoSo
Technologies
Del.icio.us, furl, Bibsonomy, CiteULike
Youtube, Revver, Flickr, Riya
Digg, technorati, craigslist
Plazes, Myspace, arto, dodgeball, hi5
Live, Yahoo360, Google
Podcasting, Wikis, Blogs
“Standards”
Open Source, OpenAPI
RSS, CSS, XML, FOAF, XFN
AJAX
Mash-ups
Services
Web 2.0/Sociale medier en paraply ting, der dækker over den her rode-kasse

Nogle nøgle og buzz-ord
Technologiskdimension:
Blogs, podcast, wikis, tags, RSS-feeds (m.m.)
Rich Internet Applications (RIA) – Google docs, web-office “web as platform” (Ajax, Java-script)
Mashups, widgets, hackability, åbenhed, syndikering/aggregering
Konceptueldimension:
BrugerGenereretIndhold - Deling– I mange former (lyd, billede etc.)
BrugerGenereretRelevans (ratings/reviews/sortering)
Folksonomier
Bottom-up – architecture of participation
Brugerenicentrum - detforbundneindividicentrum
Lettereudvekslingafindhold(RSS feeds, Widgets)
Blanding mellem ‘detproduktiveogunderholdningen’
Populære services
Social networking sites (myspace, facebook, del.icio.us, arto)
Ego-centric – personligenetværkomkring profiler
Object-centric – netværkomkringindhold
Personaliserederessource centre (Igoogle, Live, NetVibes, Yahoo 360)
Import ogsamlingafmedier, ressourcerognyhederfraforskelligekilder

Forskellemellem web 1.0 og 2.0
Brugerecentraltplaceret I tjenesterne
prominenteprofilsider: alder, køn, lokation
Testimonials ellerkommentarerombrugerenafandrebrugere
Evnetil at formeforbindelsermellembrugere
links tilandrebrugeresomer ‘venner’ -medlemsskab I gruppe
Abbonnerepå RSS feeds og “updates” fraandrebrugere
Kunneposteindholdi mange former: fotos, video, blogs
Kommentereog rate eget/andresindhold
Tagging afeget/andresindhold
Kontrollereprivathedogdeling
Mere tekniske sager (public API to allow third–party enhancements and “mash–ups,”)
‘embed’ afforskelligetyperafindhold (f.eks.Flash videoer), ogkommunikation med andregennem IM eller PM systemer
Baseretpå:
Key differences between Web 1.0 and Web 2.0by Graham Cormode and Balachander KrishnamurthyFirst Monday, Volume 13 Number 6 - 2 June 2008http://www.uic.edu/htbin/cgiwrap/bin/ojs/index.php/fm/article/viewArticle/2125/1972

Ikke kun en teknologiskforandring
Netværksindividualisme (Castells) – Individuliseringaflivsbane
Individettilrettelæggerogbestemmer mere selv – uafhængigaftradition ogfamilie (modernitet - Giddens, Beck, Baumann
Horisontaliseringaf “viden” - fraeksperter/autoritetertilgensidigforhandlingafmening – fra top-down til mere horisontaliseredemønstre
Wikipedia vs. Britannica
Netdoktorsomudfordring for læger(mere kommunikationogmeningsforhandling)
Nye socialemedierognetværkstjenester en synliggørelse, radikaliseringogmaterialiseringafdette!
Masse-populariseringenafinternettetog de nemmereværktøjerogsåforstærkendefaktorer

Sociale konstellationer
Gruppen
Medlemskab, stærke bånd, tæt samarbejde
Team, projektgruppe
Netværket
Flydende medlemskab, mere løse bånd, inspiration og udveksling
Vidensnetværk, interessegrupper
Kollektiver
Eks. Tag-clouds, GoogleSearch Rank - Ikke bevidst medlemskab – ingen bånd, aggregering af ukoordinerede individuelle handlinger, twitter-tags?
Picture taken from: (Andersson, 2008)
http://terrya.edublogs.org/2008/03/17/networks-versus-groups-in-higher-education/

Personaliserede ressource centre
Web-desktop
Individualisering, privatisering
Individuel tilrettelæggelse af strømme og applikationer

Brugergenereretindholdogdeling
YouTube mestpopulæreeksempelpåbrugergenereretindhold
Bådekreereog dele
Objekt-centreret, men ogsåprofil / community baseret
Embeddevideoerandresteder, dele nemt
Egenprofil, favoritter, playlists ogvennelister
Andre eksempler:
Dele/Skabe:
Blogs, podcasts, wikis, Flickr, Revver
Social bookmarking (delicious)
profil-tekst, spørgeskemaer (quizzes på FB)

Brugergenereret relevans – user ratings & reviews
På mange siderbestemmesforsidenafkollektivetafbrugere
Youtube, Digg, delicious, Flickr
Usynligtkollektiv- aggregeringafindividuelleikke-koordineredehandlingerskabersiderne:
Tag-clouds
Populærevideoer
Skaberordenikaos (clusters)
Skabernyerelationerogforbindelser (ellergenskabereksisterende)
Relateredenøgleord, relateredevideoer, relateredepersoner (FB), relateredekøb (Amazon)

SNS
SocialeNetværksSider
Historiengårhelttilbagetil 97’ men populariseres sent – specieltsombegreb
DanskeArtoopretteti 98 – community site (begrebet SNS relativtukendti 2005)
Model fra (boyd & Ellison, 2007)

Individet i centrum – af netværket
Individetericentrum:
Profiler med varierende grader afoplysninger
Men individetudendetsocialenetværk giver ikkemening!...facebook, arto etc.
Vennelister
Statusopdateringer
News-feeds (awareness) – strømme
Åbenogprivatkommunikation
Dele Billeder, sendeapplikationer, spil
Påyoutube, flickrerderogsågrupper, netværk etc. (men måske mere interessefæller end venner!)
Ego-centriskenetværk
Objekt-centriskenetværk

Forbindelser og relationer synliggøres:
Forbindelsemellem“venner”
Relationertil “grupper”
Kommentarerog ‘testimonals’
Kontinuumafintimt/personligttilneutralt/professionelt
Forbindelsertil “indhold/data” (RSS) – updates fraandre (status, indhold, lokation)
Plazes.com, Twitter
Events på FB
Personaliseredeogselv-tilrettelagte ‘strømme’ afinformation/data
Newsfeed

Web som platform
Somalm. Programmer, men online:
Web-office, Kalender, Nyhedslæser, Web OS, Online maps
Også “stand alone apps” – Google Earth
Delingogediteringafdokumenter, kalendere, steder:
Koblet med socialenetværk
Dele / samarbejdeomplacemarks, layers
Præsentationer (Slideshare)
Integration med andresiderogtjenester:
Findvej.dk, boliga.dk derbruger Google Maps, youtube-videoer

Lokation, tid og aktivitet
Data og information koblestilspecifikkesteder via geodata (længde/bredde-grader) – gpsiflere mobile devices
Billeder, video, tweets etc. koblesautomatisk med tidogsted – repræsenterespå f.eks. google maps
Eller koblestil f.eks. egenlokation:
Smsvedstoppesteder
SNS – hvemaf dine vennererinærheden
Information i relation tillokation
Museer
Geo-caching
Info-standere med bluetooth etc.

Lifestreaming, Microblogging
Microblogging, livestreaming
News-feeds, twitter, aggregeringafallekanaler (Flickr, Tweets, blog posts)
Fokuspå at samlestrømme (ny FB strategi) – friendfeed, sweetcronmfl.
Bådeegneogandresstrømme
Et socialtfænomen: netværk, kommentarer, awareness
Koblingafproduktivitetogselskabelighed
Bliveroftekobletmed lokation
lifestream,
lifepath?
Lifemapping?
Forretning – FB walled garden, dervilsamlestrømme
FB lite – I kamp med Twitter

Lettere udveksling af indhold – RSS, mashups, widgets
Via forskelligestandarderogteknologiererdetblevetnemmere at sendeindholdudogindafforskelligesystemer
RSS-feeds (abonnementpåhvadandre bookmarker, nyevideoer, nyheder etc.)
Youtubevideoerkanproppesallesteder hen
Facebookkanfåoplysninger via Friendfeed, Delicious etc.
Man kannemmerelæggesmå programmer (widgets på sin egen side, mashups)

Widgets
Små kode-stumper der tillader at man indsætter små ’programmer’ på egen side
F.eks. et ur,
Oversigt over bøger man læser
En bestemt kanal på Youtube
Ens egne billeder fra Flickr
Strøm af venners tweets

MashUps

Mashupserkombinationafandretjenester, hvor man lukrererpåindholdfraandresomsammensættesellerpræsenterespånymåde
F.eks. Tweetsogbillederpåkort
Spell with Flickr – henter ‘bogstavsbilleder’ fraFlickrogstaverhvad man vil
Søgemaskinerderaggregerer diverse indholdudfrahvad de ertagget med
Findvej,Boliga
“Åbne” standarderogÅbneAPI’er giver mulighed for mashups

Centrale punkter
Ejerskab – egen profil – stærk personlig og faglig ’presence’
Brugeren som medproducent
Privatisering & kollektivisering
Openaccess, copy-left, copyright brud
Leg, kreativitet – blanding mellem formel og uformel kontekst
Fra ’mindre’ fællesskaber til mere flydende netværk og kollektiver
Strukturer og forbindelser skabes gennem aggregering af ukoordinerede handlinger
Deling af eget og andres indhold (musik, billeder, video, bookmarks, tweets)
Medejerskab ifht. relevans – kollektivet som redaktør (folksonomi)
Både enormt individuelt og kollektivt
Social filtrering gennem ens netværk (gode bookmarks, bog-anbefalinger, videoer)
Direkte og automatiserede anbefalinger fra kollektivet
Mulighed for opbygning af stærke fortolkningsfællesskaber, der formår at suge det relevante fra kollektivet

Detpersonaliseredekollektiv – person-plus (++++)
Styrke af bånd
Hjemmebase
Limet sammen af RSS, Widgets, ‘open standards’, open APIs – stømme der hele tiden udvikler sig
Eget indhold
Venners indhold
Gruppers indhold
Interessefællesskabers indhold
‘kollektivets’ indhold

Udfordringer og muligheder for forsk.bib og IT
Case: PURE
Det fundamentale problem:
PURE et system, der kommer ovenfra og grundlæggende er skabt til overvågning og kontrol…selve anti-tesen til web 2.0 (men det er naturligvis blevet mere og bedre end det )
Kan der skabes systemer, der giver:
Autonomi, ejerskab, medproducent-status, mulighed for import/export
Visualisering af netværk og samarbejdsrelationer, samt mulighed for at ’forbinde’ sig til andre
Evne til at håndtere strømme af information og indhold fra andre netværk og kollektiver
(nye) forbindelser mellem folk og mellem folk og indhold – anbefalinger, ’awareness’ om andres aktiviteter (Et klon af FB news-feedet)

PURE 2.0
Jegkandanneforbindelsertilandreforskere, somjegharsamarbejde med ellergernevilfølge
Jegharstørrebestemmelsesret over min profilog de oplysningerdereri den – desudenkan den importere/eksporteretil LinkedIn ellerandet
Jegkanintegrereindholdudefra (Slideshare, delicious, bibsonomy, Zotero, wordpress)
Jegkan ‘favorite’ en kollegasartikel, såjegkansamle min egenoversigt over godeartikler – mine favoriteskansesafandre
Jegkanklikkepå et emneord (tag) og se lignendepublikationer
Jegfårautomatiskbesked, nårderkommernogetderliggerinden for mitfagområde?
Jegfårforslagtilpublikationerellerpersoner, jegmåskevilfindeinteressant

Strategi?
Central, lager og silo eller agil service for samling af disparate ressourcer
Integration – disintegration
Der er mange konkurrenter: Google, Academia.edu, Slideshare, Linkedin, FB, Wordpress, Bibsonomy
Hvad kan man give som de ikke kan!?
Lager og portal eller dem der samler strømme, personer og indhold på tværs af forskellige systemer