It, netværkslæring og sociale medier - i den kliniske uddannelse af sygeplejestuderende?

  • 770 views
Uploaded on

Danish Presentation given at a conference/theme day on 16th April for health professionals and educators (nurses)

Danish Presentation given at a conference/theme day on 16th April for health professionals and educators (nurses)

  • Full Name Full Name Comment goes here.
    Are you sure you want to
    Your message goes here
    Be the first to comment
    Be the first to like this
No Downloads

Views

Total Views
770
On Slideshare
0
From Embeds
0
Number of Embeds
1

Actions

Shares
Downloads
9
Comments
0
Likes
0

Embeds 0

No embeds

Report content

Flagged as inappropriate Flag as inappropriate
Flag as inappropriate

Select your reason for flagging this presentation as inappropriate.

Cancel
    No notes for slide

Transcript

  • 1. IT, netværkslæring og sociale medier -i den kliniske uddannelse af sygeplejestuderende? Cand. mag, Ph.d., Lektor E-Learning Lab – Center for User Driven Innovation Learning and Design www.ell.aau.dk Institut for kommunikation Aalborg Universitet ryberg@hum.aau.dk Twitter: tryberg Diigo: tryberg
  • 2. Kort om mig• Lektor ved institut for kommunikation (AAU)  Tilknyttet e-Learning Lab – Center for Brugerdrevet Innovation, læring og design (www.ell.aau.dk)• Cand. mag 2003 fra Informationsvidenskab – speciale om IKT i gymnasiet• Har arbejdet med unge, it og læring (PhD afhandling)• Interesserer mig for nye teknologier, deres betydning og nye muligheder ifht. design af ikt og læring – mobile learning, web 2.0, social networking og sociale medier• Arbejder bl.a. med brugerdreven innovation til at understøtte underviseres brug af sociale medier ifht læring (designing for learning og empowerment/bemyndiggørelse)
  • 3. Kort om jer• Hvor mange:  Er på et socialt neværk (Facebook, Google+, LinkedIn?)  Besøger ofte YouTube? • Har uploadet til youtube?  Besøger ofte Wikipedia • Har redigeret på wikipedia?  Læser blogs? • Har en blog?  Abonnerer på RSS-feeds?  Bruger Google Docs (online dokumenter)  Bruger online fildeling - Dropbox eller lignende  Bruger ‟social bookmarking‟  Bruger Twitter?
  • 4. Program• Problematisering af myter om teknologier, ungdom og læring – digital natives• Kort overblik e-lærings generationer – særligt fokus på netværkslæring og „connectivisme‟• Inspirationsoplæg – bred introduktion til sociale medier og læring  Kræver didaktisk omtænkning af fagpersoner  Sociale medier i undervisningen – hvorfor?• Sociale medier i sygeplejeuddannelsen – nogle særlige udfordringer  Sammenbinding ml teori og praksis  Mindske frafald i den kliniske uddannelse  Mere mobilitet i uddannelse og arbejde
  • 5. DE DIGITALE INDFØDTE – OGDE DIGITALE IMMIGRANTER
  • 6. Myten om de digitale indfødte• Problematisering af myten:  De unge er digitale indfødte som automatisk ved, hvordan de skal bruge it ifht egen læring
  • 7. Digital natives vs. Digital immigrants - Prensky• Digitale indfødte - født midt i 80‟erne - har det digitale sprog og praksisformer fra computere, computerspil og internettet som modersmål og habitus• Tænker og behandler information helt anderledes - deres hjerner har fysisk forandret sig  De digitale indfødte parallel-processerer og multitasker  Foretrækker det visuelle frem for det tekstuelle  Fungerer bedst i netværk,  Kræver hurtig feedback samt belønning,  Foretrækker leg og spil frem for ‟seriøst arbejde‟
  • 8. De digitale immigranter• Digitale immigranter er ikke opvokset med teknologiens sprog som modersmål - har erhvervet det som andetsprog.• Kan erhverve sig det digitale sprog og væremåder, men ‟taler med accent‟  De printer deres mails  Kalder folk ind på kontoret for at vise dem en webside (frem for at sende et link)  Ringer for at høre om folk har modtaget deres e-mail
  • 9. Problemet med uddannelse• “- the single biggest problem facing education today is that our Digital Immigrant instructors, who speak an outdated language (that of the pre- digital age), are struggling to teach a population that speaks an entirely new language.”(Prensky, 2001, p. 2)• Uddannelse keder de unge• Udfordrer dem ikke og de er fremmedgjorte fra ‟traditionel‟ uddannelse• Lærerne og institutionerne må forandre sig for at tilpasse pædagogik og læring til mind-settet hos de ‟digitale indfødte‟• Godt med positivt ungdomssyn og at se børn og unge som ressourcer – men også en række problematikker…• Men Prenskys bud er pædagogisk set et digital immigrant svar, der mest handler om smartere måder at lære det samme på…og hvem er Prensky?
  • 10. Alders-quizzen• ”Et online fællesskab kan på ingen måde sammenlignes med et “rigtigt” venskab, og flere og flere unge lever et dobbelt liv […] Jeg synes, at det er skræmmende, at flere og flere personer har svært ved at agere i den virkelige verden, og derfor søger tilflugt i den virtuelle verden”• ”Da jeg var barn havde vi en naturlig trang til at lege og det gjorde vi, både ude og inde. I dag har mange børn stor tendens til at bruge mange timer foran computeren - og deres forældre lader dem gøre det. Børns adgang til internettet er til tider alt for nem, og da de stadig ikke har lært at være kritiske overfor nye ting, så forvolder det dem sommetider problemer”
  • 11. Sååååå • Mange unge kompetente og kreative i forhold til IT og medier• Men store forskelle internt i denne generation (digital divide)• Teknologibrug ikke så kreativt og omvæltende som metaforen antyder – mest socialt og underholdning• Forskellige elever med forskellige grader af it-kompetence – og ikke mindst interesse  Fra ”kun facebook” til vifte af systemer• Teknologi-brug ikke interessant i sig selv – der skal være en mening• Vi skal absolut ikke undervurdere, at unge faktisk kan noget og vil noget – og kommer med andre erfaringer, samt mere medialiserede tilgange til materialer og hvordan man finder viden!
  • 12. E-læringsgenerationerSOCIALE MEDIER – ETHURTIGT OVERBLIK
  • 13. eLærings generationerÅrti Type Teknologi begreb Læringsforståelse1960‟erne Computer baseret træning Teknologien som en Behaviorisme Automat1970‟erne Intelligent computer Teknologien som Kognitivisme baseret træning ”intelligent”, adaptiv automat1980‟erne Mikro verdener / Teknologien som redskab Konstruktivisme (Piaget) / Konstruktionisme computeren som for produktion, teknologien (Papert) Produktivt Værktøj som legetøj1990‟erne Computer Supported Asynkrone værktøjer for Social konstruktivisme, Collaborative Learning kommunikation og Den kulturhistoriske tradition/virksomhedsteori (CSCL) samarbejde Situeret læring2000‟erne Virtuelle læringsmiljøer Virtuelle Læringsmijøer Social læringsteori /blended learning (vle og LMS) - teknologier. Ikke-institutionel læring2000‟erne Netværk, Flydende, Social Software and Web 2.0 Networked Learning – multimedlemskab og sammensatte – Kollektioner af boundary crossing – formel/uformel – systemer, der er værktøjer der kan online/offline aggregeringer af udveklse Social læringsteori, social konstruktivisme, services Connectivisme
  • 14. Transformation på web: web 2.0, social software, sociale medier• Alt skal tages lidt med et gran salt – evolution eller revolution? (web has always been about sharing and collaborating – Tim Berners Lee)• Skift i fokus og brugerens rolle  Personalisering/individualisering samtidig med at dette fundamentalt er socialt/kollektivt – individet i isolation giver ikke mening  Synliggørelse af egne netværk, relationer, interesser (identitet)  Fra konsument til producent – bruger genereret indhold• Skift i indhold: „information‟ fra center til mere distribuerede „strømme‟, konversationer, interaktioner og „samarbejde‟/deling• Skift i teknologi: „Lettere‟ teknologi gør indholdsproduktion, spredning og customisering – import/eksport er nemmere
  • 15. Nogle nøgle og buzz-ord• Technologisk dimension:  Blogs, podcast, wikis, tags, RSS-feeds (m.m.)  Rich Internet Applications (RIA) – Google docs, web-office “web as platform” (Ajax, Java-script)  Mashups, widgets, hackability, åbenhed, syndikering/aggregering• Konceptuel dimension:  Bruger Genereret Indhold - Deling – I mange former (lyd, billede etc.)  Bruger Genereret Relevans (ratings/reviews/sortering) • Folksonomier • Bottom-up – architecture of participation  Brugeren i centrum - det forbundne individ i centrum  Lettere udveksling af indhold (RSS feeds, Widgets)  Blanding mellem „det produktive og underholdningen‟• Populære services  Social networking sites (myspace, facebook, del.icio.us, arto)  Personaliserede ressource centre (Igoogle, Live, NetVibes, Yahoo 360) • Import og samling af medier, ressourcer og nyheder fra forskellige kilder
  • 16. Ikke kun en teknologisk forandring• Netværksindividualisme (Castells) – Individualisering af livsbane  Individet tilrettelægger og bestemmer mere selv – uafhængig af tradition og familie (modernitet - Giddens, Beck, Baumann• Horisontalisering af “viden” - fra eksperter/autoriteter til gensidig forhandling af mening – fra top-down til mere horisontaliserede mønstre  Wikipedia vs. Britannica  Netdoktor som udfordring for læger (mere kommunikation og meningsforhandling)• Nye sociale medier og netværkstjenester en synliggørelse, radikalisering og materialisering af dette!• Masse-populariseringen af internettet og de nemmere værktøjer også forstærkende faktorer
  • 17. Individ i centrum af strømmeStyrke af bånd Hjemmebase Limet sammen af RSS, Widgets, „open standards‟, open APIs – stømme der hele tiden udvikler sig Eget indhold Venners indhold Gruppers indhold Interessefællesskabers indhold „kollektivets‟ indhold
  • 18. Netværksblik på læring• Nye sociale arkitekturer for læring og videndeling• Fra ”Social bounded” spaces til flydende netværk og relationer mellem aktører i netværket – connectivisime - netværkslæring• Grupper/netværk/hubs bliver fortolkningsrammer eller fortolkningsfællesskaber for appropriering af ‟viden‟• ‟Videns-repræsentationer‟ emergerer fra kollektiver• Skift i fokus fra interne processer til boundary work
  • 19. Tre overordnede funktioner• Netværk og synliggørelse  Strømme der synliggør relationer mellem folk og mellem folk og materialer• Dialog og interaktion  Kommunikation og feedback• Producere og dele  Skabe og udveksle• Baseret på Dalsgaard og Sorensen
  • 20. Sociale konstellationer – nye arkitekturer for læring• Gruppen  Medlemskab, stærke bånd, tæt samarbejde  Team, projektgruppe• Netværket  Flydende medlemskab, mere løse bånd, inspiration og udveksling  Vidensnetværk, interessegrupper• Kollektiver  Eks. Tag-clouds, Google Search Rank - Ikke bevidst medlemskab – ingen bånd, aggregering af ukoordinerede individuelle handlinger, twitter-tags?• Lærende i centrum: Skabelse af transparens ml. niveauerne Picture taken from: (Andersson, 2008) http://terrya.edublogs.org/2008/03/17/networks-versus-groups-in-higher- education/
  • 21. NOGLE PRAKTISKEEKSEMPLER
  • 22. Personaliserede ressource centre• Web-desktop• Individualisering, privatisering• Individuel tilrettelæggelse af strømme og applikationer
  • 23. Individet i centrum – af netværket• Individet er i centrum:  Profiler med varierende grader af oplysninger• Men individet uden det sociale netværk giver ikke mening!...facebook, arto etc.  Vennelister  Statusopdateringer  News-feeds (awareness) – strømme  Åben og privat kommunikation  Dele Billeder, sende applikationer, spil• På youtube, flickr er der også grupper, netværk etc. (men måske mere interessefæller end venner!)  Ego-centriske netværk  Objekt-centriske netværk
  • 24. Forbindelser og relationer synliggøres:• Forbindelse mellem “venner”• Relationer til “grupper”• Kommentarer og „testimonals‟  Kontinuum af intimt/personligt til neutralt/professionelt• Forbindelser til “indhold/data” (RSS) – updates fra andre (status, indhold, lokation)  Plazes.com, Twitter  Events på FB• Personaliserede og selv-tilrettelagte „strømme‟ af information/data  Newsfeed
  • 25. Brugergenereret relevans – user ratings & reviews• På mange sider bestemmes forsiden af kollektivet af brugere  Youtube, Digg, delicious, Flickr• Usynligt kollektiv - aggregering af individuelle ikke-koordinerede handlinger skaber siderne:  Tag-clouds  Populære videoer  Skaber orden i kaos (clusters)  Skaber nye relationer og forbindelser (eller genskaber eksisterende)  Relaterede nøgleord, relaterede videoer, relaterede personer (FB), relaterede køb (Amazon)
  • 26. Online videoer• Undervisnings- videoer og præsentationer• Lave små video- opgaver – præsentere et emne, projekt, fremgangsmåde• Videoer fra praksis
  • 27. Google Docs• Web-baseret kollaborativ skrivning• Foregår synkront (samtidigt)• Online/offline lager af dokumenter (tekst, regneark m.m)• Til at lave små spørgeskemaer• Arbejde sammen om en opgave• Man kan også oprette „åbne‟ dokumenter, hvor alle med linket kan redigere• Kan findes på docs.google.com
  • 28. Blogs • Post af indlæg i kortere eller længere form • Nyeste først • Tillader oftest kommentarer • Mere end dagbøger og bitterfisser • Mange professionelle har blogs, hvor de deler tanker ideer • F.eks. Anne Marie Cunningham om medical education • Gratis blog-tjenester: wordpress.com, blogspot.comhttp://wishfulthinkinginmedicaleducation.blogspot.com
  • 29. Zotero eller Diigo• Online repræsentation af bookmarks eller referencer• Del, forbind og udforsk andres bogmærker og referencer• Følg med i hvad dit netværk bookmarker eller se hvad der er populært (tags)• Brug: del med verden, en gruppe, måske et semester – det udvidede klasserum – trække på et kollektiv• Generere strømme af potentielt relevant materiale• Zotero.org, diigo.com, delicious.com
  • 30. Lifestreaming – microblogging - Twitter.com• Microblogging værktøj til 140 chars tweets (status updates)• Følge folk (ikke nødv. gensidigt) – Lance Armstrong, Howard Rheingold etc.• Lave fokuserede strømme (e.g. #huminf #iranelection)• Brug: Holde sig opdateret gennem skabelse af professionelt netværk – udvidet klasserum der spænder over – klasse, semester mellem uddannelser• Fokuserede strømme til events• Til interessefællesskaber• #skolechat
  • 31. Mulig betydning for læring og undervisningi sygeplejeuddannelsen
  • 32. Sociale medier i undervisningen – hvorfor?• Et par bud:  Aktivere de lærende og gøre dem til (med)producenter af læring fremfor konsumenter  Invitere de lærende til at bidrage til at lære i fællesskab – synliggøre at de kan være ressourcer for hinanden  At spille på andre registre og kompetencer – lyd, video, billeder, spil – læringsstile om I vil...  At medvirke til at ændre lærerrollen fra „sage on the stage to guide on side‟  At medvirke til at de lærende bliver selvprogrammerede lærende, der kan danne egne læringsnetværk  Skabe nye relationer mellem studerende og undervisere og større gennemsigtighed mellem parterne  At medvirke til, at de lærendes interesser, projekter (problem), motivation og erfaring gøres til udgangspunkt for undervisningen – tage udgangspunkt i de lærende
  • 33. Særlige udfordringer i sygeplejeuddannelsen• Stærkere sammenbinding mellem teori og praksis Kunne bevæge sig mellem individ, gruppe og netværk – work based learning Digitalt portfolio – identitet over tid Sygeplejere reflekterer over praksis – blogs, twitter som bindeled mellem skole og klinik• Mere mobil læring og udveksling (it i borgerens hjem)
  • 34. Det udvidede undervisningsrum• Tænke ud over uv-rum eller klinik til f.eks. deling, udveksling og diskussion på tværs af disse• Tænke både i den enkeltes samt den kollektive ressource indsamling, diskussion og verificering  Ressourcer gøres til genstand for debat og meningsforhandling i lærende netværk• Tænke lærer-rollen ikke kun som formidler, men som facilitator og igangsætter (designer) af læringsaktiviteter  Som rollemodel, der kender til det interessante
  • 35. Wenger, 2005• Udvikling af identitet og læring sker gennem multiple medlemskaber i overlappende, modstridende, praksisfællesskaber over tid. Picture from Wenger, 2005“This simultaneous focus on constellations of communities of practice andindividual trajectories will place emphasis on aspects of the theory that have notreceived as much attention as communities of practice per se: boundary structures,multimembership, cross-community trajectories, various modes of belonging, andlarge-scale properties of composite systems” (Wenger, 2005 – Learning for a SmallPlanet)
  • 36. Individet• Opbygge fagligt relevante selvtilrettelagte netværk og koble sig til relevante ressourcer og personer  Twitter/Facebook  Blogs  Tidsskrifter  Fag-magasiner• Opbygge private/sociale ressource-banke  Social bookmarking• Engagere sig i løbende skriftlig individuel og kollektiv skriftlig refleksion  Blog  Portfolio  Narrativer
  • 37. Gruppen• Digitale lærende praksisfællesskaber (5-10 pers.)  Velkendte (mødregrupper, projektgrupper, interessegrupper)• Tæt knyttede grupper med relativt fælles mål  Gensidig tillid  Overblik over medlemmer• Behandling og diskussion af faglige og sociale svære problemstillinger• Beherskelse og fælles behandling af informationskaos  Fortolkningsfælleskab• Social affirmation
  • 38. Netværket• Løs gruppering af folk med overlappende interesser (5-200+)  Deltagelse kan være perifer og skiftende• Gensidig inspiration og diskussion – ikke noget fælles mål• Fælles udviklede dokumenter om god praksis - narrativer• Udveksling af ressourcer og holdninger – brokers som henter inspiration fra andre netværk  Opbygge relevante netværk  En #sygechat• Inspiration og provokation – det uventede og heldige man falder over  Serendipity – det heldige man falder over
  • 39. Forandret underviserrolle?• Mere fokus på elevernes selvforvaltede læringsaktiviteter end på videreformidling af fagligt indhold (uden det sidste forsvinder)• Underviseren forbliver central – men som strukturerende ressource og som den der fastlægger rammerne for arbejdet• Fra ‟Sage on the stage to guide on the side‟– formidler til facilitator af aktiviteter – fra centreret praksis til decentreret praksis• Underviseren som vindue til verden – rollemodel som et socialt filter ifht eksterne ressourcer – kende til ressourcer og personer• Faglig garant og bedømmer• Rammesættende – hvad er en faglig relevant problemstilling? Hvad skal der arbejdes med og hvordan