Lecture (in Danish) held for 2.semester Humanistic Informatics on Globalisation and the Network Society on the 6th of April 2009

1. Globalisering og
netværkssamfund
Thomas Ryberg
ryberg@hum.aau.dk
E-learning Lab – center for brugerdrevet innovation,
design og læring (www.ell.aau.dk)
Institut for kommunikation

2. Oversigt
• Kodeordet er netværk som nøgleord til forståelse og analyse af
globalisering og samspil mellem kultur, teknologi og medier
– Analyse som modvægt til over-fokusering på én partikulær teknologisk
form/hændelse som generel forklaringsmodel
– Analyse som en modvægt til værdibaserede fordomme ifht teknologi, medier
og kultur
– Analyse til opløsning af problematiske dikotomier som offline/online,
face2face/medieret, fælleskab/pseudofællesskab,
individualisering(egoistisk)/(tab af)kollektiv-fællesskab
• Internettet – det verdensomspændende, de-centraliserede netværk – den
socio-tekniske og materielle platform for globalisering og andre
sociologiske ’trends’
• Netværkssamfundet (Castells) – tidsløs tid, spaces of flows
• Netværksindividualisme, Social Network Analysis, fra gruppe til netværk
• Castells igen – denne gang mere konkret...håber jeg

3. Hvorfor er empirisk analyse vigtig
• Alt for ofte domineres diskussion af nye medier og
teknologier af mediernes u-informerede dystopier (ulykke)
eller utopier (lykke)
– ”Internettet/teknologien” destruerer forpligtigelse, fællesskab
og leder til fremmedgørelse, pseudo-fælleskaber, narcissisme og
moralsk forfald vs. Internettet skaber et moderne demokrati og
fladt samfund, hvor køn, etnicitet og socio-økonomisk position
ikke betyder noget for uddannelse og ’civic engagement’
• Ligeledes af forskeres værdibaserede fordomme og a priori
(forud for erfaringen) slutninger eller ren teoretisk koncept-
spekulation uden empirisk grundlag
• Samt overfokusering på bestemte teknologiers eller
mediers rolle, som får tilskrevet større agens og
(bort)forklaringspotentiale end godt er

4. Skvaldrende ordskvalder
Fra artikel: Profil: At være eller ikke være - en facebook (Berlingske Tidende, 14.02.2009, MAGASIN LØRDAG, Side 8)
• »Vi har jo altid været det land i verden, hvor der er flest foreninger. Kan man ikke
godt kalde Facebook for en forening eller et foreningsnetværk?« siger professor og
filosof Ole Thyssen
• Thyssen mener ikke, at det sociale netværks terminologi med »venner« er
holdbart.
• »Man kan ikke få rigtige venner på Facebook. Det kræver mere nærvær. Man kan
pleje venskaber, ja. Men en ven er en, jeg møder. Det andet er kontakter,« siger
filosoffen
• Filosoffen er ikke selv på Facebook…
– Det forklarer en del, men undskylder ikke sløset og dårlig analyse (men ekspert-udtalelser til
medierne er et bestemt game/genre og han kan være blevet fejlciteret etc.!)
• Et par problemer her: Facebook er et egocentrisk netværk (ikke interessebaseret
gruppering…og det centrale er ens IRL-venner, familie etc.)
– Ideen om face-2-face kontakt som forudsætning for ”venskab” – nærvær forstås som bundet
til fysisk nærvær….men hvor mange af jer kender jeres nabo? Vil I gerne – er det geografisk
nærhed, der forbinder jer med andre?
– Empirisk modbevist (Wellmann, Hayth. Mfl.) – der er masser af eksempler på, at folk har
opdyrket stærke bånd på distancen – nærvær en psykologisk/mental egenskab – Mary Chayko
– socio-mentale bånd (evnen til at forbinde sig mentalt til andre f.eks. medlidenhed, sympati
med katastrofe-ofre, sovedyr, kendisser etc. etc.)

5. Eksempler på overfokuseringer -
Tyskland vil lukke for WoW for unge
• quot;I sidste uge dræbte den 17-årige tysker Tim Kretschmer 15 mennesker og
kvæstede flere på sin gamle skole. Udover at lide af svære psykiske problemer
spillede Tim Kretschmer også Counter-Strike. Aftenen inden drabene spillede han
angiveligt Far Cry 2.quot;
http://www.comon.dk/news/tyskland.vil.forbyde.wow.for.unge_40188.html
• ….udover de svære psykiske problemer, så ligger forklaring selvfølgelig lige for –
det må være computerspillenes skyld!

6. Eksempler på over-fokuseringer
Facebook redder teenagers liv
Facebook har reddet en britisk teenagers liv, skriver BBC. En 16-årig dreng fra
Oxfordshire i England antydede i en privat besked til en amerikansk facebook
veninde i Maryland, at han ville begå selvmord.
Alarmen gik over Atlanten
Pigen, der ikke vidste, hvor drengen boede, gik til sin mor. Moren gik til politiet, der
via Det Hvide Hus kontaktede den britiske ambassade, som så alarmerede det lokale
politi i drengens hjemby. De fandt frem til otte mulighe adresser, hvor drengen
kunne være. Herefter rykkede de ud og fandt på den fjerde af de otte adresser den
16-årige og fik ham indlagt i tide. Han havde taget en overdosis, men var endnu ved
bevidsthed.
http://www.dr.dk/Nyheder/Udland/2009/04/05/094032.htm
Lad os lave en anden udlægning af samme nyhed

7. CISCO-switch og kinesisk arbejder
redder dreng fra selvmord
• Kinesisk arbejder, der samlede
den CISCO-switch,
hvorigennem beskeden fra en
16 årig britisk dreng til en
amerikansk pige første gang
blev routet redder dreng fra
selvmord.

8. Eksempler på over-fokuseringer
Facebook redder teenagers liv
Facebook har reddet en britisk teenagers liv, skriver BBC. En 16-årig dreng fra
Oxfordshire i England antydede i en privat besked til en amerikansk facebook
veninde i Maryland, at han ville begå selvmord.
Alarmen gik over Atlanten
Pigen, der ikke vidste, hvor drengen boede, gik til sin mor. Moren gik til politiet, der
via Det Hvide Hus kontaktede den britiske ambassade, som så alarmerede det lokale
politi i drengens hjemby. De fandt frem til otte mulige adresser, hvor drengen kunne
være. Herefter rykkede de ud og fandt på den fjerde af de otte adresser den 16-årige
og fik ham indlagt i tide. Han havde taget en overdosis, men var endnu ved
bevidsthed.
http://www.dr.dk/Nyheder/Udland/2009/04/05/094032.htm
• Ignorerer fuldstændig (ligesom computerspils-artiklen) antallet af faktorer, aktører,
processer, teknologier som er en del af hele ensemblet i redningsaktionen – hele det
netværk af teknologier, meddelelser, sociale processer, protokoller, organisationer,
folk, køretøjer osv. der aktiveres (ensemble, assemblage i Latours termer).

9. Netværk
• Både en mere abstrakt (Castells), samt konkret
konceptualisering og analyseværktøj (Wellman/Hayth.)
inden for sociologien (præ- og post computernetværk)
• Interconnected Nodes (relationer, bånd, aktører –
centralitet, periferi, densitet) – også se netværk som
ensemble af handlinger, processer og udvekslinger
m.m. – (Facebook historien) minder mere om Actor-
Network-Theory
• En mere teknisk term, der kommer fra Computer
Science og beskriver forskellige arkitekturer eller
typologier (’brede kategorier ifht deres generelle form’)
af computernetværk

13. History of the Internet
http://www.youtube.com/watch?v=9hIQjrMHTv4
eller bedre endnu – læs ”The Internet Galaxy” (2001) af Manuel Castells – findes vist på Dansk
• Kompleks udvikling over tid, hvor militære, kommercielle og forskningsmæssige
interesser konvergerede til det net vi kender i dag
• Ifølge Castells: ”Born at the unlikely intersection of big science, military research,
and the culture of freedom”
• Tre grundlæggende principper:
– De-centraliseret netværksstruktur
– Distribueret computer-kraft
– Redundans i funktion for at minimere afbrydelser
• Båret af protokoller, der foreskriver hvordan data udveksles, sendes, samles
(TCP/IP) – netværk der nemt kan integrere nye ’nodes’ og netværk
• Ofte portrætteret som et militært projekt for at undgå kommunikationsnedbrud
ifht atom-angreb, men iflg. Castells faktisk mere styret af forskeres behov og CS-
entusiaster/hacker kultur over tid:
– Deling af computer-kraft, udveksling af forskningsresultater, personlig chat og mail, discussion
af sci-fi
– Science-based networks og student hacker communities, open and free distribution of source
code, (counter)culture of freedom and sharing – blev et instrument i studenterbevægelsen
– Usenet, BBS og i 1980’erne åbnes der for ”alles” (teknisk kompetence) adgang til nettet
– 90’erne – hypertext (link), world wide web og grafisk brugerflade dukker op…og herfra
begynder det at gå stærkt

14. Globalisering
• Nøgleord: Interdependens, gensidig påvirkning, saturation (gennemsyring)
• Industriel – internationale produktionsmarkeder, adgang til ‘fremmede’ varer,
distribueret produktion
• Financielt – internationale finansmarked med globale lånemuligheder og flow af
kapital
• Økonomisk – verdensmarked – global udveksling af af varer og kapital (frihandel,
minus handelsbarrierer) – interdependens ml. markeder
• Politisk Lovmæssigt – etisk– globale udfordringer, FN– internationale domstole,
EU-ret, kampen mod ‘piracy’ – bevidsheden om risici
• Sprog – engelsk er blevet fællessprog (næsten)
• Informational – teknisk – global kommunikation og udveksling via net og systemer
(f.eks. Finansielle – Visa, børser, mail)
• Kulturelt – multikulturalitet, mødet ml. kulturer, kulturel udveksling (frygt –
udviskning af lokal kultur og identitet – globale identiteter)
• Et ensemble af teknologier, praksisser og “strukturer” (f.eks. Finansielle,
lovgivningsmæssige) – teknologier står sjældent alene, men indgår i et netværk af
andre af de ovenstående faktorer

15. Teknologier og Globalisering
• Infrastukturer og ændringer inden for:
– Transport
– Kommunikation & udveksling
– Byudvikling (urbanisering - metropoler)
– Økonomi
– Produktion
– Mobilitet
– Øget opløsning af sammenknytning mellem
rum (sted, geografi) og tid
• Internettet og moderne Informations- og
kommunkationsteknologi (IKT) har
accelereret og forstærker disse faktorer –
det eroderer nogle og genplacerer nogle
som vigtige – f.eks. er internettet langt fra
placeless: geo-tagging af ressourcer,
facebook (Danmark, du ved du er fra X by
når:….)), Maps – kommer vi mere tilbage
med i forbindelse med medialiseringen

16. Netværkssamfundet
• Manuel Castells:
– Netværkssamfundet – netværket som en strukturel form, der er forskellig fra
tidligere tiders sociale strukturer (feudal og industri-samfundet)
– Netværk har eksisteret tidligere/altid, men har fået ny vitalitet gennem
informations- og kommunikationsteknologi
– Muligheden for at koble sig til fleksible, globale netværk for de-centraliseret
og koordineret ’decision making’ (eller blive koblet fra) – f.eks. finansielle
systemer, global politik, handelsaftaler – man kan kobles på blot man
accepterer og taler i samme koder – åbne og de-centrerede som internettets
arkitektur – men dog med barrierer (privilegier og marginalisering)
– En samfundsmæssig form som er karakteriseret af transformationen af levet
tid og rum
• Tidsløs tid: Computeriseret tid – accelereret tid (maskiner kommunikerer og arbejder
hurtigere end noget menneske kan) – men også menneskelige
kommunikationsmuligheder, er karakteriseret ved ’instant communication’ og
informationsudveksling med et ’pace’ der giver lille rum for eftertanke og refleksion (og
kritik) – 24 timers nyhedskanaler, on-location news, email, mobil kommunikation etc.
• Space of flows: ’Localities become disembodied from their cultural, historical,
geographical meaning, and reintegrated into functional networks’ (metropolen som del
af globale systemer) – men lad os vende tilbage til dette koncept
– Lidt svært at greje Castells forståelse af netværk og om det er et koncept eller
et analyse-værktøj – eller måske begge dele

17. Netværkssamfundet – fra ’little boxes’ og grupper til
glokalisering og netværksindividualisme
• Komplekse sociale netværk har altid eksisteret, men
sociale teknologier har gjort dem til en mere
dominerende form
• Door-to-door (little-boxes) Place-to-place  person-
to-person – ’ideal typer’ der i praksis overlapper
• Little-box samfund: Folk mest forbundne til andre
igennem få grupper, der er geografisk co-lokaliserede og
nære:
– Hjemmet, nabolaget, arbejde, frivillige organisationer – de
arbejder i afgrænsede grupper i én sammenhængende
organisation (lokale fabrik, bank. skole etc.)
– Tilhører en til to familiegrupper, deltager i strukturerede
frivillige organisation (kirke, spejder, sportsklub)
– Grupperne har faste grænser for inklusion, er
strukturerede, hierarkisk organiserede med direkte
supervision (chef – arbejder, forældre - børn)

18. Grupper og communities associeres
ofte med dette:
• Homogenitet
• Velkendt og accepteret hierarki
• Social support
• Sammenhold og Solidaritet
• Forpligtethed
• Fælles identitet og tilhørsforhold
• Fælles normer og regler for adfærd
• Varme, tryghed, tillid og noget
positivt – ofte ønskes en
tilbagevenden til dette ’originale’
sociale samfærdsmønster (selvom det
måske aldrig helt har eksisteret)
• Mange af begreberne har dog en
bagside…

19. Grupper og communities
• Homogenitet; Velkendt og accepteret hierarki; Social
support; Sammenhold og Solidaritet; Forpligtethed;
Fælles identitet og tilhørsforhold og Fælles normer og
regler for adfærd kan ligeledes betyde:
• Eksklusion, manglende accept af det
fremmede/anderledes – samt undertrykkelse af og
frygt for dette
• Dette gælder i øvrigt både for off-line og online
grupper
• Desuden er mange af ’mekanismerne’ også
kendetegnede for:
– Autoritære/diktatoriske stater (f.eks. national-
socialisme, Irans behandling af homoseksualitet, Nord
Koreas nationalisme)
– Fundamentalistiske/kriminelle grupper med stærke
ydre fjendebilleder og stærkt indre hierarki (ny-nazister,
rockere, al-qaeda)
– Hvis ikke du er med os, så er du imod os!
• Man kan/skal ikke glorificere eller entydigt forstå
mekanismerne postivt (selvom de kan være det både
online / offline):
– Patient-støtte grupper for kræftramte
– Videndelingsgrupper
– Sci-fi og soap fans som finder ligesindede over web

20. Glokalisering
• Glokalisering – place-to-place:
– Husstand og arbejdsgruppe det primære sted for aktivitet - men place-to-
place og ikke door-to-door
– Hjem og arbejdsplads rum for ’privatiserede netværk’
– ’Community’ socialt defineret i stedet for geografisk – hjem til arbejdsplads,
arbejdsplads – arb.plads, hjem til hjem – telefon, bil, mail (kulturel frisættelse)
• Man forbinder sig til folk med overlappende interesser f.eks. er akademikere slemme
til at gruppere sig med andre akademikere
– Arbejdspladser mere globale / distribuerede – flere spredte arbejdsgrupper,
chefer, projekter – man arbejder måske tættere sammen med nogle i andre
afdelinger/lande end dem på ens fysiske arbejdsplads
– Mindre hierarkiske, mere flydende og meget udveksling med flere forskellige
grupper og netværk – både i hjemmet og på arbejdspladsen
– Glokalisering – er både globalt (via net) men også lokalt (man er bundet til
hjemmet) – Netville-eksperiment (stort) – de der var connected havde mere
kontakt og flere kontakt-kanaler til ’nabolaget’ - På arbejde og i hjemmet – de
fleste mails er til nære venner samt om lokale ting
– Del af frisættelse (og ambivalens) – også en vej ud af forstenede samfund for
nogle
• ”Rather than being exclusively online or in-person, many relationships
are complex dances of face-to-face encounters, scheduled meetings,
two-person telephone calls, emails to one or more persons, and online
discussions among those sharing interests. Thus, the glocalized type is
a mixed model: containing elements similar to both the little boxes
and the networked individualism types”

21. Netværksindividualisme
• Netværksindividualisme betegner ligeledes ’frisættelsen’, men
teknologien betyder et skred fra place til person-to-person (mobil,
wifi)
• Folk er forbunde, men mere privatiseret, individualiseret end
hjem/arbejdsplads – fysisk kontekst bliver i nogle sammenhænge
mindre relevante
• Giver en fragmentering af organisationer (arbejde) og communities –
men også nye muligheder (globale organisationer, bevægelser)
– Multiple og skiftende arbejdskolleger
– Delvis (partial) involvering med skiftende arbejdsopgaver/grupper/projekter –
forbindelse ofte på tværs af byer, lande, organisationer
• Sociale netværkssider en fysisk manifestation af ’netv. Individ’
(Facebook, Twitter, LinkedIn, Youtube, Plaxo) – mobile updates
– Ego-centriske (person det vigtige), objekt-centriske (udveksling af ressourcer),
interessegrupper (communities – ofte med strong ties) – ofte blandinger
imellem disse former
– Til møde i Sevilla med brug af Twitter – folk udefra tweetede med
• Ikke nødvendigvis netv. individualisme som egoisme eller narcissisme
– dyb forbundethed og afhængighed af andre – både social, fagligt,
læringsmæssigt…hvad ville facebook være uden relationerne mellem
profilerne? Men det er en anden forbundethed, som skal undersøges
empirisk (uden værdiladning)! SNA kan være én måde (etnografi en
anden - eller kombineret)

22. Social Netværksanalyse (Social
Network Analysis)
• Både en konkret analysemetode – men også mere
bredt tankeværktøj (A-N-T)
• Metode til at analysere relationer eller ’flows’ i
netværk – og til at identificere sociale netværk
• Netværk består af: aktører forbundet (tied) gennem
vedligeholdelse af en eller flere relationer. Mønstret
mellem disse beskriver et socialt netværk
• Aktører kan være personer el. organisationer (eller
noget andet)
• Relationer forbinder aktører – udveksling af
information, materialer, social support etc. (direction
kan være vigtig – hvem giver til hvem)
• Når man vedligeholder en relation har man en
forbindelse (tie) – kan være stærkt (meget/ofte
udveksling over mange kanaler) eller svagt
(lille/sjælden eller få kanaler)
• Strength of weak ties – ofte er stærke bånd med dem
vi ligner – derfor kun lidt nyt, der siver ind

24. Social Netværksanalyse (Social
Network Analysis)
• Frem for at for-forstå at noget er en gruppe/flere grupper
et community (eller whatever), så går SNA analytisk
empirisk til værks – f.eks.:
– Hvem er i kontakt med hvem, gennem hvilke kanaler og hvad er
det, der udveksles
– Måske finder man ud af, at det er helt andre steder
kommunikation/interaktion sker end hvor man tror – folketingssal
– gange (sms), formelle møder – golf-ture – og at der er helt
andre grupperinger / social arkitektur
• Kan være et udgangspunkt for at finde ud af hvor tingene
sker, hvad er arkitekturen / infrastrukturen
• Godt at kombinere med andet – for at undgå blinde pletter
(the map is not the territory – ’tegning af netværk’
forklarer måske ikke meget i sig selv) –
• Mere forståelsesorienterede, kvalitative metoder – hvorfor
er det sådan – hvad får folk ud af det? Hvorfor engagerer
de sig
• Fri opgave-leg – prøv den næste uge at kig mail, facebook,
sms arkiv igennem – tænk over:
– Hvem er jeg i kontakt med (udveksler/kommunikerer), på hvilke
kanaler, om hvad? (f.eks. socialt, fagligt eller andet)

25. Spaces of Flows - Castells
• Flows: ”purposeful, repetitive, programmable sequences of exchange and
interaction between physically disjointed positions held by social actors in the
economic, political and symbolic structures of society” (Castells, 1996/2006, p. 442)
• Kan måske tænkes som relationer/ties og udveksling imellem disse
• Space of flows – tre lag
– Materielt lag: ’electronic circuits’, telekommunikation, computer-processering, broadcasting
system
– Space of flows konstituteret af: Nodes (strategisk vigtige funktioner der samler/bygger en serie
af lokalitetsbaserede aktiviteter og organisationer omkring en nøgle-funktion i netværket) –
f.eks. en børs / stock market (i metropoler). Hubs (der sikrer smooth interaction i netværket) –
begge hierarkisk organiseret og har en central/perifer position (der dog hurtigt kan ændres)
– Materielt/spatialt og symbolsk lag: Global ’power’ undslipper national/stedsmæssig kontrol
’dominant managerical elites’
• organiserer sig stedsmæssigt fra andre (specielle kvarterer) – fungerer i både makro-politiske netværk
og personaliserede mikro-netværk (Golf-Bendt)
• Symbolsk/kulturel kapital og ’global culture’ – tegn og ”kommunikationssystemer” – Hilton, Air-port-
lounges – globale riter og homogen livsstil – ”symbols of an international culture whose identity is not
linked to any specific society but to membership of managerical circles of the informational economy
across a global cultural spectrum” (Castell, 1996/2006, p. 447) – ”Globetrotterne” hos Bauman

26. Empirisk analyse vigtig
• For ofte forudforstår vi eller har fordomme ifht specifikke fænomener f.eks. online-
grupper, sociale netværksider etc. fordi disse er nyere fænomener
– Undgå at tage dikotomier for givet!
• Pas på at begreber ikke bliver brugt til at kortslutte eller undslippe egentlig analyse
• Hvorfor bruger folk facebook - Jeg har fisket i den dybe sø med sociologiske
klicheer og medie-darlings
– Det er fordi de spiller for meget counter-strike
– Et udtryk for narcissisme og egoisme
– For at arbejde med deres ontologiske usikkerhed og føle sig trygge i risiko-samfundet pga. af
nærværet og familiens opløsning
– Fordi det bare er mega-globaliserings og sen-kapital-agtigt
• Lad ikke sociologiske makro-labels blive surrogater for grundig analyse og
forståelse – jeres empiri skal ikke presses ind i et teoretisk rammeværk – I skal søge
at forstå og fortolke – hvis/når de teoretiske begreber kan hjælpe så er det godt –
hvis ikke – så drop dem!
• Ofte bruges sådanne begreber uden at begribe den bredere mening – eller den
dybe mening det kan have for folk at være med i en online-gruppe om fluefiskeri –
de-legitimering af folks oplevelser og meningsfylde
• De kan være nyttige analyse-begreber, men de må ikke stå i stedet for analyser!
• En vigtig lekture – let røven og gå ud og undersøg tingene frem for at klistre
begreber på ryggen af folk