• Share
  • Email
  • Embed
  • Like
  • Save
  • Private Content
Globalisering Og Netværkssamfund
 

Globalisering Og Netværkssamfund

on

  • 4,300 views

Lecture (in Danish) held for 2.semester Humanistic Informatics on Globalisation and the Network Society on the 6th of April 2009

Lecture (in Danish) held for 2.semester Humanistic Informatics on Globalisation and the Network Society on the 6th of April 2009

Statistics

Views

Total Views
4,300
Views on SlideShare
4,271
Embed Views
29

Actions

Likes
0
Downloads
28
Comments
0

4 Embeds 29

http://www.slideshare.net 19
http://www.ell.aau.dk 5
http://www.networkedlearningconference.org.uk 3
http://www.linkedin.com 2

Accessibility

Upload Details

Uploaded via as Microsoft PowerPoint

Usage Rights

© All Rights Reserved

Report content

Flagged as inappropriate Flag as inappropriate
Flag as inappropriate

Select your reason for flagging this presentation as inappropriate.

Cancel
  • Full Name Full Name Comment goes here.
    Are you sure you want to
    Your message goes here
    Processing…
Post Comment
Edit your comment

    Globalisering Og Netværkssamfund Globalisering Og Netværkssamfund Presentation Transcript

    • Globalisering og netværkssamfund Thomas Ryberg ryberg@hum.aau.dk E-learning Lab – center for brugerdrevet innovation, design og læring (www.ell.aau.dk) Institut for kommunikation
    • Oversigt • Kodeordet er netværk som nøgleord til forståelse og analyse af globalisering og samspil mellem kultur, teknologi og medier – Analyse som modvægt til over-fokusering på én partikulær teknologisk form/hændelse som generel forklaringsmodel – Analyse som en modvægt til værdibaserede fordomme ifht teknologi, medier og kultur – Analyse til opløsning af problematiske dikotomier som offline/online, face2face/medieret, fælleskab/pseudofællesskab, individualisering(egoistisk)/(tab af)kollektiv-fællesskab • Internettet – det verdensomspændende, de-centraliserede netværk – den socio-tekniske og materielle platform for globalisering og andre sociologiske ’trends’ • Netværkssamfundet (Castells) – tidsløs tid, spaces of flows • Netværksindividualisme, Social Network Analysis, fra gruppe til netværk • Castells igen – denne gang mere konkret...håber jeg
    • Hvorfor er empirisk analyse vigtig • Alt for ofte domineres diskussion af nye medier og teknologier af mediernes u-informerede dystopier (ulykke) eller utopier (lykke) – ”Internettet/teknologien” destruerer forpligtigelse, fællesskab og leder til fremmedgørelse, pseudo-fælleskaber, narcissisme og moralsk forfald vs. Internettet skaber et moderne demokrati og fladt samfund, hvor køn, etnicitet og socio-økonomisk position ikke betyder noget for uddannelse og ’civic engagement’ • Ligeledes af forskeres værdibaserede fordomme og a priori (forud for erfaringen) slutninger eller ren teoretisk koncept- spekulation uden empirisk grundlag • Samt overfokusering på bestemte teknologiers eller mediers rolle, som får tilskrevet større agens og (bort)forklaringspotentiale end godt er
    • Skvaldrende ordskvalder Fra artikel: Profil: At være eller ikke være - en facebook (Berlingske Tidende, 14.02.2009, MAGASIN LØRDAG, Side 8) • »Vi har jo altid været det land i verden, hvor der er flest foreninger. Kan man ikke godt kalde Facebook for en forening eller et foreningsnetværk?« siger professor og filosof Ole Thyssen • Thyssen mener ikke, at det sociale netværks terminologi med »venner« er holdbart. • »Man kan ikke få rigtige venner på Facebook. Det kræver mere nærvær. Man kan pleje venskaber, ja. Men en ven er en, jeg møder. Det andet er kontakter,« siger filosoffen • Filosoffen er ikke selv på Facebook… – Det forklarer en del, men undskylder ikke sløset og dårlig analyse (men ekspert-udtalelser til medierne er et bestemt game/genre og han kan være blevet fejlciteret etc.!) • Et par problemer her: Facebook er et egocentrisk netværk (ikke interessebaseret gruppering…og det centrale er ens IRL-venner, familie etc.) – Ideen om face-2-face kontakt som forudsætning for ”venskab” – nærvær forstås som bundet til fysisk nærvær….men hvor mange af jer kender jeres nabo? Vil I gerne – er det geografisk nærhed, der forbinder jer med andre? – Empirisk modbevist (Wellmann, Hayth. Mfl.) – der er masser af eksempler på, at folk har opdyrket stærke bånd på distancen – nærvær en psykologisk/mental egenskab – Mary Chayko – socio-mentale bånd (evnen til at forbinde sig mentalt til andre f.eks. medlidenhed, sympati med katastrofe-ofre, sovedyr, kendisser etc. etc.)
    • Eksempler på overfokuseringer - Tyskland vil lukke for WoW for unge • quot;I sidste uge dræbte den 17-årige tysker Tim Kretschmer 15 mennesker og kvæstede flere på sin gamle skole. Udover at lide af svære psykiske problemer spillede Tim Kretschmer også Counter-Strike. Aftenen inden drabene spillede han angiveligt Far Cry 2.quot; http://www.comon.dk/news/tyskland.vil.forbyde.wow.for.unge_40188.html • ….udover de svære psykiske problemer, så ligger forklaring selvfølgelig lige for – det må være computerspillenes skyld!
    • Eksempler på over-fokuseringer Facebook redder teenagers liv Facebook har reddet en britisk teenagers liv, skriver BBC. En 16-årig dreng fra Oxfordshire i England antydede i en privat besked til en amerikansk facebook veninde i Maryland, at han ville begå selvmord. Alarmen gik over Atlanten Pigen, der ikke vidste, hvor drengen boede, gik til sin mor. Moren gik til politiet, der via Det Hvide Hus kontaktede den britiske ambassade, som så alarmerede det lokale politi i drengens hjemby. De fandt frem til otte mulighe adresser, hvor drengen kunne være. Herefter rykkede de ud og fandt på den fjerde af de otte adresser den 16-årige og fik ham indlagt i tide. Han havde taget en overdosis, men var endnu ved bevidsthed. http://www.dr.dk/Nyheder/Udland/2009/04/05/094032.htm Lad os lave en anden udlægning af samme nyhed
    • CISCO-switch og kinesisk arbejder redder dreng fra selvmord • Kinesisk arbejder, der samlede den CISCO-switch, hvorigennem beskeden fra en 16 årig britisk dreng til en amerikansk pige første gang blev routet redder dreng fra selvmord.
    • Eksempler på over-fokuseringer Facebook redder teenagers liv Facebook har reddet en britisk teenagers liv, skriver BBC. En 16-årig dreng fra Oxfordshire i England antydede i en privat besked til en amerikansk facebook veninde i Maryland, at han ville begå selvmord. Alarmen gik over Atlanten Pigen, der ikke vidste, hvor drengen boede, gik til sin mor. Moren gik til politiet, der via Det Hvide Hus kontaktede den britiske ambassade, som så alarmerede det lokale politi i drengens hjemby. De fandt frem til otte mulige adresser, hvor drengen kunne være. Herefter rykkede de ud og fandt på den fjerde af de otte adresser den 16-årige og fik ham indlagt i tide. Han havde taget en overdosis, men var endnu ved bevidsthed. http://www.dr.dk/Nyheder/Udland/2009/04/05/094032.htm • Ignorerer fuldstændig (ligesom computerspils-artiklen) antallet af faktorer, aktører, processer, teknologier som er en del af hele ensemblet i redningsaktionen – hele det netværk af teknologier, meddelelser, sociale processer, protokoller, organisationer, folk, køretøjer osv. der aktiveres (ensemble, assemblage i Latours termer).
    • Netværk • Både en mere abstrakt (Castells), samt konkret konceptualisering og analyseværktøj (Wellman/Hayth.) inden for sociologien (præ- og post computernetværk) • Interconnected Nodes (relationer, bånd, aktører – centralitet, periferi, densitet) – også se netværk som ensemble af handlinger, processer og udvekslinger m.m. – (Facebook historien) minder mere om Actor- Network-Theory • En mere teknisk term, der kommer fra Computer Science og beskriver forskellige arkitekturer eller typologier (’brede kategorier ifht deres generelle form’) af computernetværk
    • History of the Internet http://www.youtube.com/watch?v=9hIQjrMHTv4 eller bedre endnu – læs ”The Internet Galaxy” (2001) af Manuel Castells – findes vist på Dansk • Kompleks udvikling over tid, hvor militære, kommercielle og forskningsmæssige interesser konvergerede til det net vi kender i dag • Ifølge Castells: ”Born at the unlikely intersection of big science, military research, and the culture of freedom” • Tre grundlæggende principper: – De-centraliseret netværksstruktur – Distribueret computer-kraft – Redundans i funktion for at minimere afbrydelser • Båret af protokoller, der foreskriver hvordan data udveksles, sendes, samles (TCP/IP) – netværk der nemt kan integrere nye ’nodes’ og netværk • Ofte portrætteret som et militært projekt for at undgå kommunikationsnedbrud ifht atom-angreb, men iflg. Castells faktisk mere styret af forskeres behov og CS- entusiaster/hacker kultur over tid: – Deling af computer-kraft, udveksling af forskningsresultater, personlig chat og mail, discussion af sci-fi – Science-based networks og student hacker communities, open and free distribution of source code, (counter)culture of freedom and sharing – blev et instrument i studenterbevægelsen – Usenet, BBS og i 1980’erne åbnes der for ”alles” (teknisk kompetence) adgang til nettet – 90’erne – hypertext (link), world wide web og grafisk brugerflade dukker op…og herfra begynder det at gå stærkt
    • Globalisering • Nøgleord: Interdependens, gensidig påvirkning, saturation (gennemsyring) • Industriel – internationale produktionsmarkeder, adgang til ‘fremmede’ varer, distribueret produktion • Financielt – internationale finansmarked med globale lånemuligheder og flow af kapital • Økonomisk – verdensmarked – global udveksling af af varer og kapital (frihandel, minus handelsbarrierer) – interdependens ml. markeder • Politisk Lovmæssigt – etisk– globale udfordringer, FN– internationale domstole, EU-ret, kampen mod ‘piracy’ – bevidsheden om risici • Sprog – engelsk er blevet fællessprog (næsten) • Informational – teknisk – global kommunikation og udveksling via net og systemer (f.eks. Finansielle – Visa, børser, mail) • Kulturelt – multikulturalitet, mødet ml. kulturer, kulturel udveksling (frygt – udviskning af lokal kultur og identitet – globale identiteter) • Et ensemble af teknologier, praksisser og “strukturer” (f.eks. Finansielle, lovgivningsmæssige) – teknologier står sjældent alene, men indgår i et netværk af andre af de ovenstående faktorer
    • Teknologier og Globalisering • Infrastukturer og ændringer inden for: – Transport – Kommunikation & udveksling – Byudvikling (urbanisering - metropoler) – Økonomi – Produktion – Mobilitet – Øget opløsning af sammenknytning mellem rum (sted, geografi) og tid • Internettet og moderne Informations- og kommunkationsteknologi (IKT) har accelereret og forstærker disse faktorer – det eroderer nogle og genplacerer nogle som vigtige – f.eks. er internettet langt fra placeless: geo-tagging af ressourcer, facebook (Danmark, du ved du er fra X by når:….)), Maps – kommer vi mere tilbage med i forbindelse med medialiseringen
    • Netværkssamfundet • Manuel Castells: – Netværkssamfundet – netværket som en strukturel form, der er forskellig fra tidligere tiders sociale strukturer (feudal og industri-samfundet) – Netværk har eksisteret tidligere/altid, men har fået ny vitalitet gennem informations- og kommunikationsteknologi – Muligheden for at koble sig til fleksible, globale netværk for de-centraliseret og koordineret ’decision making’ (eller blive koblet fra) – f.eks. finansielle systemer, global politik, handelsaftaler – man kan kobles på blot man accepterer og taler i samme koder – åbne og de-centrerede som internettets arkitektur – men dog med barrierer (privilegier og marginalisering) – En samfundsmæssig form som er karakteriseret af transformationen af levet tid og rum • Tidsløs tid: Computeriseret tid – accelereret tid (maskiner kommunikerer og arbejder hurtigere end noget menneske kan) – men også menneskelige kommunikationsmuligheder, er karakteriseret ved ’instant communication’ og informationsudveksling med et ’pace’ der giver lille rum for eftertanke og refleksion (og kritik) – 24 timers nyhedskanaler, on-location news, email, mobil kommunikation etc. • Space of flows: ’Localities become disembodied from their cultural, historical, geographical meaning, and reintegrated into functional networks’ (metropolen som del af globale systemer) – men lad os vende tilbage til dette koncept – Lidt svært at greje Castells forståelse af netværk og om det er et koncept eller et analyse-værktøj – eller måske begge dele
    • Netværkssamfundet – fra ’little boxes’ og grupper til glokalisering og netværksindividualisme • Komplekse sociale netværk har altid eksisteret, men sociale teknologier har gjort dem til en mere dominerende form • Door-to-door (little-boxes) Place-to-place  person- to-person – ’ideal typer’ der i praksis overlapper • Little-box samfund: Folk mest forbundne til andre igennem få grupper, der er geografisk co-lokaliserede og nære: – Hjemmet, nabolaget, arbejde, frivillige organisationer – de arbejder i afgrænsede grupper i én sammenhængende organisation (lokale fabrik, bank. skole etc.) – Tilhører en til to familiegrupper, deltager i strukturerede frivillige organisation (kirke, spejder, sportsklub) – Grupperne har faste grænser for inklusion, er strukturerede, hierarkisk organiserede med direkte supervision (chef – arbejder, forældre - børn)
    • Grupper og communities associeres ofte med dette: • Homogenitet • Velkendt og accepteret hierarki • Social support • Sammenhold og Solidaritet • Forpligtethed • Fælles identitet og tilhørsforhold • Fælles normer og regler for adfærd • Varme, tryghed, tillid og noget positivt – ofte ønskes en tilbagevenden til dette ’originale’ sociale samfærdsmønster (selvom det måske aldrig helt har eksisteret) • Mange af begreberne har dog en bagside…
    • Grupper og communities • Homogenitet; Velkendt og accepteret hierarki; Social support; Sammenhold og Solidaritet; Forpligtethed; Fælles identitet og tilhørsforhold og Fælles normer og regler for adfærd kan ligeledes betyde: • Eksklusion, manglende accept af det fremmede/anderledes – samt undertrykkelse af og frygt for dette • Dette gælder i øvrigt både for off-line og online grupper • Desuden er mange af ’mekanismerne’ også kendetegnede for: – Autoritære/diktatoriske stater (f.eks. national- socialisme, Irans behandling af homoseksualitet, Nord Koreas nationalisme) – Fundamentalistiske/kriminelle grupper med stærke ydre fjendebilleder og stærkt indre hierarki (ny-nazister, rockere, al-qaeda) – Hvis ikke du er med os, så er du imod os! • Man kan/skal ikke glorificere eller entydigt forstå mekanismerne postivt (selvom de kan være det både online / offline): – Patient-støtte grupper for kræftramte – Videndelingsgrupper – Sci-fi og soap fans som finder ligesindede over web
    • Glokalisering • Glokalisering – place-to-place: – Husstand og arbejdsgruppe det primære sted for aktivitet - men place-to- place og ikke door-to-door – Hjem og arbejdsplads rum for ’privatiserede netværk’ – ’Community’ socialt defineret i stedet for geografisk – hjem til arbejdsplads, arbejdsplads – arb.plads, hjem til hjem – telefon, bil, mail (kulturel frisættelse) • Man forbinder sig til folk med overlappende interesser f.eks. er akademikere slemme til at gruppere sig med andre akademikere – Arbejdspladser mere globale / distribuerede – flere spredte arbejdsgrupper, chefer, projekter – man arbejder måske tættere sammen med nogle i andre afdelinger/lande end dem på ens fysiske arbejdsplads – Mindre hierarkiske, mere flydende og meget udveksling med flere forskellige grupper og netværk – både i hjemmet og på arbejdspladsen – Glokalisering – er både globalt (via net) men også lokalt (man er bundet til hjemmet) – Netville-eksperiment (stort) – de der var connected havde mere kontakt og flere kontakt-kanaler til ’nabolaget’ - På arbejde og i hjemmet – de fleste mails er til nære venner samt om lokale ting – Del af frisættelse (og ambivalens) – også en vej ud af forstenede samfund for nogle • ”Rather than being exclusively online or in-person, many relationships are complex dances of face-to-face encounters, scheduled meetings, two-person telephone calls, emails to one or more persons, and online discussions among those sharing interests. Thus, the glocalized type is a mixed model: containing elements similar to both the little boxes and the networked individualism types”
    • Netværksindividualisme • Netværksindividualisme betegner ligeledes ’frisættelsen’, men teknologien betyder et skred fra place til person-to-person (mobil, wifi) • Folk er forbunde, men mere privatiseret, individualiseret end hjem/arbejdsplads – fysisk kontekst bliver i nogle sammenhænge mindre relevante • Giver en fragmentering af organisationer (arbejde) og communities – men også nye muligheder (globale organisationer, bevægelser) – Multiple og skiftende arbejdskolleger – Delvis (partial) involvering med skiftende arbejdsopgaver/grupper/projekter – forbindelse ofte på tværs af byer, lande, organisationer • Sociale netværkssider en fysisk manifestation af ’netv. Individ’ (Facebook, Twitter, LinkedIn, Youtube, Plaxo) – mobile updates – Ego-centriske (person det vigtige), objekt-centriske (udveksling af ressourcer), interessegrupper (communities – ofte med strong ties) – ofte blandinger imellem disse former – Til møde i Sevilla med brug af Twitter – folk udefra tweetede med • Ikke nødvendigvis netv. individualisme som egoisme eller narcissisme – dyb forbundethed og afhængighed af andre – både social, fagligt, læringsmæssigt…hvad ville facebook være uden relationerne mellem profilerne? Men det er en anden forbundethed, som skal undersøges empirisk (uden værdiladning)! SNA kan være én måde (etnografi en anden - eller kombineret)
    • Social Netværksanalyse (Social Network Analysis) • Både en konkret analysemetode – men også mere bredt tankeværktøj (A-N-T) • Metode til at analysere relationer eller ’flows’ i netværk – og til at identificere sociale netværk • Netværk består af: aktører forbundet (tied) gennem vedligeholdelse af en eller flere relationer. Mønstret mellem disse beskriver et socialt netværk • Aktører kan være personer el. organisationer (eller noget andet) • Relationer forbinder aktører – udveksling af information, materialer, social support etc. (direction kan være vigtig – hvem giver til hvem) • Når man vedligeholder en relation har man en forbindelse (tie) – kan være stærkt (meget/ofte udveksling over mange kanaler) eller svagt (lille/sjælden eller få kanaler) • Strength of weak ties – ofte er stærke bånd med dem vi ligner – derfor kun lidt nyt, der siver ind
    • Social Netværksanalyse (Social Network Analysis) • Frem for at for-forstå at noget er en gruppe/flere grupper et community (eller whatever), så går SNA analytisk empirisk til værks – f.eks.: – Hvem er i kontakt med hvem, gennem hvilke kanaler og hvad er det, der udveksles – Måske finder man ud af, at det er helt andre steder kommunikation/interaktion sker end hvor man tror – folketingssal – gange (sms), formelle møder – golf-ture – og at der er helt andre grupperinger / social arkitektur • Kan være et udgangspunkt for at finde ud af hvor tingene sker, hvad er arkitekturen / infrastrukturen • Godt at kombinere med andet – for at undgå blinde pletter (the map is not the territory – ’tegning af netværk’ forklarer måske ikke meget i sig selv) – • Mere forståelsesorienterede, kvalitative metoder – hvorfor er det sådan – hvad får folk ud af det? Hvorfor engagerer de sig • Fri opgave-leg – prøv den næste uge at kig mail, facebook, sms arkiv igennem – tænk over: – Hvem er jeg i kontakt med (udveksler/kommunikerer), på hvilke kanaler, om hvad? (f.eks. socialt, fagligt eller andet)
    • Spaces of Flows - Castells • Flows: ”purposeful, repetitive, programmable sequences of exchange and interaction between physically disjointed positions held by social actors in the economic, political and symbolic structures of society” (Castells, 1996/2006, p. 442) • Kan måske tænkes som relationer/ties og udveksling imellem disse • Space of flows – tre lag – Materielt lag: ’electronic circuits’, telekommunikation, computer-processering, broadcasting system – Space of flows konstituteret af: Nodes (strategisk vigtige funktioner der samler/bygger en serie af lokalitetsbaserede aktiviteter og organisationer omkring en nøgle-funktion i netværket) – f.eks. en børs / stock market (i metropoler). Hubs (der sikrer smooth interaction i netværket) – begge hierarkisk organiseret og har en central/perifer position (der dog hurtigt kan ændres) – Materielt/spatialt og symbolsk lag: Global ’power’ undslipper national/stedsmæssig kontrol ’dominant managerical elites’ • organiserer sig stedsmæssigt fra andre (specielle kvarterer) – fungerer i både makro-politiske netværk og personaliserede mikro-netværk (Golf-Bendt) • Symbolsk/kulturel kapital og ’global culture’ – tegn og ”kommunikationssystemer” – Hilton, Air-port- lounges – globale riter og homogen livsstil – ”symbols of an international culture whose identity is not linked to any specific society but to membership of managerical circles of the informational economy across a global cultural spectrum” (Castell, 1996/2006, p. 447) – ”Globetrotterne” hos Bauman
    • Empirisk analyse vigtig • For ofte forudforstår vi eller har fordomme ifht specifikke fænomener f.eks. online- grupper, sociale netværksider etc. fordi disse er nyere fænomener – Undgå at tage dikotomier for givet! • Pas på at begreber ikke bliver brugt til at kortslutte eller undslippe egentlig analyse • Hvorfor bruger folk facebook - Jeg har fisket i den dybe sø med sociologiske klicheer og medie-darlings – Det er fordi de spiller for meget counter-strike – Et udtryk for narcissisme og egoisme – For at arbejde med deres ontologiske usikkerhed og føle sig trygge i risiko-samfundet pga. af nærværet og familiens opløsning – Fordi det bare er mega-globaliserings og sen-kapital-agtigt • Lad ikke sociologiske makro-labels blive surrogater for grundig analyse og forståelse – jeres empiri skal ikke presses ind i et teoretisk rammeværk – I skal søge at forstå og fortolke – hvis/når de teoretiske begreber kan hjælpe så er det godt – hvis ikke – så drop dem! • Ofte bruges sådanne begreber uden at begribe den bredere mening – eller den dybe mening det kan have for folk at være med i en online-gruppe om fluefiskeri – de-legitimering af folks oplevelser og meningsfylde • De kan være nyttige analyse-begreber, men de må ikke stå i stedet for analyser! • En vigtig lekture – let røven og gå ud og undersøg tingene frem for at klistre begreber på ryggen af folk