2. Overblik
• Først: Lille undskyld for mangel på oplysninger om, hvordan I skal
forholde jer til kursuslitteratur
– Hvorfor al den teori – akademia som praksisfællesskab
• Lidt opsummerende og lidt tilføjelse
• Begrebet om viden
• Lidt om behaviorisme som eksempel (og en test!)
• To metaforer for læring
• Relation til sociale medier
3. Læring
• “O this learning, what a thing it is!”
Shakespeare, Taming of the Shrew, Act
1, Scene 2
• Hvad er læring og hvor sker det?
• Er læring:
– Et neuralt fænomen – noget hvor
hjernen bliver “stærkere”?
– Noget at gøre med “kognition”
– Noget der er knyttet til individet?
– Noget der eksisterer imellem os?
– Noget der er indlejret i fysiske
artefakter?
– Kan en organisation lære?
– Er læring det hele?
4. Læring
• Hvor sker læring?
– I klasseværelset/auditoriet?
– På arbejdspladsen?
– På museet? (klassisk vs.
eksplorerende)
– På farten med mobilen?
– I hjemmet?
– Er det noget der kræver
instruktion og tilrettelæggelse
eller kan læring ske af sig
selv?
– Formel, non-formel, uformel
5. Læring
• Forskellige teorier giver forskellige bud
• Retter lyset forskellige steder hen og belyser dele af et
samlet billede
• En læringsteori kan sjældent favne læring i al sin
kompleksitet
– Fokus på hvad læring er neuralt – kan overse hvad socio-
økonomisk klasse betyder for den lærendes muligheder
– Fokus på de samfundsmæssige betydninger f.eks.
muligheder og barrierer for læring kan overse de kognitive
processer involveret i læring
• ”Læring” er i den forstand et ‘smølfeord’ der kan dække
over, at man kigger på læring fra forskellige vinkler og i
forskellige kontekster
6. Opsummerende
• De forskellige tilgange til læring kan betyde meget for
hvordan man ‘designer for læring’
– Ser man læring som memorering af facts
– Som noget hvor information skal tilpasses bestemte,
fastlagte kognitive processer
– Noget hvor individet selv skaber sin egen individuelle
konstruktion af verden
– Som deltagelse i og omskabelse af en virksomhed /
praksis
7. eLærings generationer
Årti Type Teknologi begreb Læringsforståelse
1960’erne Computer baseret træning Teknologien som en Behaviorisme
Automat
1970’erne Intelligent computer Teknologien som Kognitivisme
baseret træning ”intelligent” automat
1980’erne Mikro verdener / Teknologien som redskab Konstruktivisme (Piaget) /
computeren som for produktion, teknologien Konstruktionisme (Papert)
Produktivt Værktøj som legetøj
1990’erne Computer Supported Asynkrone værktøjer for Social konstruktivisme,
Collaborative Learning kommunikation og Den kulturhistoriske tradition
(CSCL) samarbejde Situeret læring
2000’erne Virtuelle læringsmiljøer Virtuelle Læringsmijøer Social læringsteori
/blended learning (vle og LMS) - teknologier. Ikke-institutionel læring
2000’erne Netværk, Flydende, Social Software and Web Networked Learning – multimembership
sammensatte 2.0 – Kollektioner af and boundary crossing –
systemer, der er ’interoperable’ formal/informal – online/offline
aggregeringer af komponenter og
services service – letter – PLE’s
”personal” learning
environments
8. Andre mappings af læringsfeltet
• Læringsforståelser som dækkende
eller udspændt mellem forskellige
modpoler
• Forskellige teorier beskæftiger sig
med forskellige aspekter
• Kan bruges som refleksionsværktøj
til at designe eller
analysere/reflektere over læring
• Hvor meget variation? Og hvad vil
man gerne fremme gennem
forskellige aktiviteter
• Mere konkrete eksempler på
forskellige aktiviteter med forskelligt
teoretisk ophav
9. Another way of re-presenting
learning orientations
Report 2
Literature Review in Thinking
Skills, Technology and Learning
Dr Rupert Wegerif
School of Education, Open
University
http://www.futurelab.org.uk/resear
ch/lit_reviews.htm#lr02
10. Læring og viden
• I forhold til læring er det svært at komme uden om diskussion af
begrebet ”viden”?
– Dels som ‘hvad er viden’ (vide at, vide hvorfor)
– Dels som ‘hvad tæller som viden’ (kongerække vs.
arbejderperspektiv)
• Viden som social og politisk slagmark (”fagligheden”)
• Viden og videnskaben som forskellige rationaliteter
– Naturvidenskaben har en meget stærkt begrundet hypotese om,
at vi løber ind i store klima-problemer – men giver ingen
forståelse af hvorfor mange folk ikke tror på dette og hvorfor der
ikke sker noget (SAMF-HUM)
– Naturvidenskaben har en usædvanligt stærkt begrundet
hypotese om udviklingslæren – men giver ingen forståelse af
hvorfor 40% af Amerikanerne ikke tror på denne (SAMF-HUM)
12. Behaviorisme
• En af de tidligste ‘videnskabelige’ teori-bygninger om læring
• I forhold til at studere relationer mellem individ og den ‘ydre
verden’ er beh. Et skridt væk fra introspektiv eller spekulativ
teori eller psykologi, der ellers var dominerende
• Udgangspunkt i positivismen – empirisk verificerbare eller
analyserbar dvs. at tale om motivation, oplevelse og lign.
begreber giver ikke mening
• I stedet kigger behaviorismen på relationer imellem stimuli og
respons (i nyere teori også konsekvens af respons)
• Et af formålene er også videnskabeligt at kunne forudsige,
hvilke typer af respons der i fremtiden vil forekomme på
bestemte stimuli
13. Klassisk betingning (Pavlov)
• Pavlov og hundene – begynder at savle når klokken ringer
(hundene altså)
• En tillært funktion, der giver sig udtryk i et fysiologisk fænomen
– derfra kom Pavlov til:
• Man lærer noget, når det man gør tidsmæssigt falder sammen
med en ny impuls fra miljøet og hændelsen derefter gentages et
antal gange - Dvs. En observerbar ændring af adfærd
• Den tillærte reaktion stimulerer til en bestemt respons, som er
affødt af stimulus
• En gentagen af stimuli indtil korrekt respons er indlært er det
pædagogiske mantra
• Man kan næsten tænke på det indlærte som refleksmæssigt
som f.eks. Med gange-tabeller, An, auf, hinter etc.
14. Operant Betingning (Skinner,
Thorndike)
• Thorndike og Skinner – arbejdede med
adfærdsmodifikation – igen ikke med, hvad der
foregår i hovedet – ikke empirisk iagttageligt
• Mantra: Det der belønnes, det indlæres – trial-and-
success
• Positiv feedback eller belønning fungerer som
reinforcer, der øger sandsynligheden for at den
hensigtsmæssige adfærd vil forekomme igen
• Heroverfor kan man bruge negativ feedback til at
fjerne ikke hensigstmæssig adfærd
• Positiv adfærd der ikke belønnes henfalder over tid
(extinction)
15. Nogle begreber fra behaviorismens værktøjskasse
(eller skræk-kabinet om man vil)
• Udslukning (extinction) – ved at ignorere eller ikke belønne
adfærden kan man gradvis udslukke den uhensigstmæssige adfærd
• Token economy – vedvarende positive belønninger og hurtig
feedback på rigtig adfærd – små stjerner i karakterbogen,
månedens elev, point, studietur som belønning for god
klasseadfærd (persuasivt design? Gamification? Foursquare…)
– Adfærd ændres, men gør overbevisning?
• ”Positiv feedback på elevers stilfærdige arbejde med deres lektier
og deres succesfulde løsning af opgaverne vil med tiden gøre
denne hensigtsmæssige adfærd til en permanent del af elevernes
adfærd og den positive stemning vil gøre undervisningssituationer til
ønskværdig og behagelig stimuli for eleven, så læring bliver en
behagelig aktivitet”
16. Undervisningspraksis
• Slag over fingrene når barn vil røre ved stikkontakt, kogeplade
etc.
• Programmerede undervisningsforløb – SCORM, Learning
Objects
• Quiz og test (multiple choice)
• Adfærdsmodifikation via belønning, udslukning og tokens -
læreren kan belønne eleven
• Adfærdsmodifikation, der retter sig imod at ændre adfærden så
den ønskede respons fremkommer ved stimuli
• Opøve og fremme hensigtsmæssig adfærd
• Lad os prøve et eksempel – for nu skal vi have en test!
17. Test – SP1
• Spørgsmål 1:
– Grundlæggeren af behaviorismen (klassisk betingning)
hed:
• A: Jean Piaget
• B: Ivan Petrovich Pavlov
• C: E.L. Thorndike
18. Test - SP1
• Spørgsmål 1:
– Grundlæggeren af behaviorismen (klassisk betingning)
hed:
• A: Jean Piaget
• B: Ivan Petrovich Pavlov
• C: E.L. Thorndike
19. Test – SP2
• Spørgsmål 2:
– Den mentale operation i Piagets teori, hvor noget
tilføjes/indpasses til et eksisterende skema
• A: Kumulation
• B: Akkomodation
• C: Assimilation
20. Test – SP2
• Spørgsmål 2:
– Den mentale operation i Piagets teori, hvor noget
tilføjes/indpasses til et eksisterende skema
• A: Kumulation
• B: Akkomodation
• C: Assimilation
21. Test – SP3
• Spørgsmål 3:
– Hvilken af følgende eksempler på brainstorm aktiviteter
er nævnt i teksten om ‘mapping pedagogies’ (table 5)
• A: Seminar
• B: Cal-tutorial
• C: Peer-assessment
22. Test – SP3
• Spørgsmål 3:
– Hvilken af følgende eksempler på brainstorm aktiviteter
er nævnt i teksten om ‘mapping pedagogies’ (table 5)
• A: Seminar
• B: Cal-tutorial
• C: Peer-assessment
23. Test – SP4
• Spørgsmål 4:
– På hvilken side i Wenger teksten finder man
sætningen: ”Mening: en måde hvorpå vi kan tale om
vores (skiftende) evne til”
• A: 151
• B: 153
• C: 155
24. Test – SP4
• Spørgsmål 4:
– På hvilken side i Wenger teksten finder man
sætningen: ”Mening: en måde hvorpå vi kan tale om
vores (skiftende) evne til”
• A: 151
• B: 153
• C: 155
25. Test – SP5
• Spørgsmål 5:
– Højremargen på de ulige sider i Illeris’ bog er:
• A: 2,3 cm
• B: 2,5 cm
• C: 2,9 cm
26. Test – SP5
WHO THE FUCK
CARES!!!!
• Men relevant spørgsmål er – hvad er der galt med denne
test!!!
27. Kritik
• Der er en veldefineret ’body of knowledge’, som eksisterer
derude – denne er der enighed om, og det er den vi kan give
videre til elever/studerende
• Viden er veldefinerede pakker, der skal indlæres
• KRITIK:
– Hvem bestemmer hvad den ‘rigtige eller relevante viden’ er – er klassikerne
Platon og Aristoteles…hvis nu man kommer fra Kina?!
– Bygger på (u)synlige, ulige magtstrukturer, som reproduceres og reinforces
– der er nogle der har viden og kan give det til andre i et 1 til 1 forhold
– Hvad er det man lærer og hvad er værdien af det? Giver det der læres
nogen mening.
– Stum omkring diskussion af, hvilken viden der kan være nyttig – tager for
givet at den eksisterende er det der ér.
– Kreativitet – hvordan kommer ny viden til? Hvordan popper den gode,
kreative ide op?
28. Der er en veldefineret sum af viden
• Top-down view: som skal overleveres, styres og
Ministry: National curriculum - Samfund
‘manages’ til de lærende gennem
uddannelses føde-kæden – fra
University – eller organisation/ledelse ministerielle planer til de studerende
eller fra ledelse der responderer på
Faculty - Afdeling “nødvendigheder” til planlægning af
medarbejderkurser – Nationale
Department - Afdeling strategier, materiale databaser,
learning objects, pensum.
Education - Kurser
Vidensforståelse: “Delivery or
Lecturers - Undervisere transmission of knowledge”
Student or groups of students
29. • Diffusionsmodellen
Der er en vagt defineret og massiv sum
af viden som intet individ eller
institution kan håndtere selv. Videns
konstruktion kan ses som diffusion af
viden mellem forskellige ‘noder’ I
netværk hvor nogle er mere centrale
(magtfulde) end andre. Viden skabes i
praksisfællesskaber (med særlige ideer
om hvad kompetence er) gennem
overskridelse af ‘boundaries’,
indsamle, distribuere og aggregere
bidder af viden ind i regimer af
kompetence
Vidensforståelse: “Kaotisk diffusion af
viden og viden som kontinuerlig
proces”
31. Two metaphors - Sfard
• To fundamentale metaforer: acquisition (AM)
(tilegnelse) & participation metaphor (PM)
(deltagelse)
• Tilegnelsesmetafor rodfæstet i ideen om ‘acts of
gaining knowledge’ og udvikling af koncepter.
– Viden ses som entitetet individet kan akkumelerem
raffinere og kombinere til rigere mentale strukturer
kognitive strukture – som container der fyldes
– Viden kan ejes og holdes ligesom materielle goder
• Ikke spørgsmål om individuel vs. social læring
32. Generel opfattelse af læring
Viden
Find det Undervis
Ay,
Lær det Test det There’s
the rub
Brug det i alle andre
kontekster
33. Transfer-problematikken
• Internaliseringsbegrebet problematisk – antyder (som
Sfard udpeger) at noget kommer ind i hovedet, ejes
og kan tages frem (almen ’neutral’ viden der senere
kan anvendes i virkeligheden)
• Oversættelsen er ofte vanskelig
• ”Vi øger vores evne til at forstå, hvordan sociale
aktiviteter er strukturerende, og hvad de indebærer;
der er ikke noget i det ”ydre” som kommer ind i det
”indre”
34. Deltagelsesmetafor
• Deltagelses metafor
– Tøver med brug af termer som ‘viden’ og ‘koncepter’ – focus på
‘knowing’ som indikerer handling
– Knowing in practice – kompetence som kompetent handlen i et
praksisfællesskab
– I stedet for fokus på internalisering tales der om læring som ‘process of
becoming a member of a community’
– Koncept af viden som ‘besiddelse’ kan trække uvelkomne
problematikker som social position og og ulighed
– Men kan vi leve uden ideen om noget der ‘overføres’ eller ‘lagres’
mentalt
• Pointen måske nok mere et opgør med universalisme og generelle
kognitive mekanismer – forståelse af situation, kontekst og kultur (det
en maskine faktisk ikke kan!)
– Påviser og salter såret med ‘transfer-problematikken’ (løsningsmønster
overføres ikke fra én opgave til en anden)
35. Wenger (og Lave)
• Læring som ‘Legitim Perifer
Deltagelse’ – gradvis indlemmelse i et
”praksis-fællesskab”
• Læring som det ”at blive” og knyttet til
identitet
• Meningsfuldhed som pædagogik
• Praksisfællesskab? (konkrete og
forestillede) Arbejdsgruppe,
fodboldhold, vin-kendere (purple in the
nose), skoleelev (making the mark)
– Mutual engagement
– Joint enterprise
– Shared repertoire
• Fælles historiske og sociale
ressourcer
• Særlige ‘regler’ for anerkendelse af
kompetence
36. Jean Lave - Cognition in Practice
• Lave, 1988
• Understanding mathematics in everyday
life
• JPFs – regnede som 12 årige (iflg Piagets
stadieteori og teoretisk ideal)
• Discussion with Cognitive Psychology –
main-stream psychology
37. Lave and Wenger – Situated
Learning
• Lave and Wenger, 1991
• Communities of practice
• Informal learning through apprenticeships
• Ethnographic studies of Yucathan midwives
and many others – Goa Tailors
38. Wenger – Communities of Practice
• Further developed ideas initially
taken up in Situated Learning
• CoPs – “informal” groups for
sharing and developing
knowledge – and coping with
life
• Learning, Meaning and Identity
40. Praksisser– ikke teknologier
• Brug af sociale medier ikke ”The centrality of participation, production,
dialogue, and collaboration in Web 2.0
kun brug af teknologi – practices seemingly make them ideal as
elements in programmes focusing on the
handler også om at learner’s active engagement, individually
and/or collaboratively, as a prerequisite for
adoptere bestemte learning. On the other hand, from the
prakisser og idealer practice perspective, the fact that one uses
certain technologies, for example, wikis,
• Men, den underliggende blogs, tagging, and so forth, in one’s
teaching does not in itself make the
logik kan være svær at resulting educational practice “Web 2.0””
(Dohn, 2009)
inkorporere i uddannelse
41. To forskellige logikker
• To logikker eller metaforer for læring bearbejdet af
(Dohn, 2009) baseret på (Sfard, 1998)
• Tilegnelse vs deltagelse (Acquisition vs. participation)
• Uddannelse falder inden for den første
• Web 2.0 inden for den anden
• Ligner diskussioner om:
– Formel vs. uformel
– Teori vs. praksis (theory-practice gap)
42. Tilegnelse
• Uddannelse fundamental baseret indenfor en tilegnelses-
logik:
– Mål for uddannelse er at individer tilegner sig særlige ‘ting’
(egenskaber, kompetence, viden, attitude) som vil forberede
denne til fremtidig deltagelse i en praksis
– Disse ‘ting’ kan tilegnes i en (ude-af) kontekst og appliceres i
mange andre
– Tilegnelsen af disse ting kan bedømmes/eksamineres
– Motivation og mål er at tilegne sig disse ting som
forudsætninger for at deltage i en praksis – få adgang til
virkelig, fremtidig deltagelse
– Læring er (individuel) tilegnelse af ‘ting’ som appliceres I
praksis andetssteds
– Læring er eksplicit mål og præmis for aktiviteten
43. Deltagelse
• Web 2.0 og sociale medier brug formet inden for en
deltagelses logik
– Mål og motivation er praksis-intern – deltagelse,
kommunikation og vidensproduktion for ‘egen skyld’ (ikke for
at opnå eksterne mål)
– Viden er dynamisk og distribueret – viden er at vide sammen
I praksis – ikke begrænset til individet
– Kompetence er lig kompetent deltagelse i en særlig praksis
– kompetent handlen som anerkendt af andre inden for
denne praksis
– Viden er situeret – relativ til situation eller praksis –
forskellige vidensformer
– Læring er et udfald af at engagere sig i praksis og I en
aktivitet, snarere end det er et mål - læring er deltagelse
44. Can’t liiiiiive - if living is without
you
• Mens mange anerkender problemet med tilegnelses-
metaforen er det svært at leve uden den
• Selvom vi ved der er et teori-praksis gab – så lader
uddannelse jo til at virke
– Så ‘noget’ må ske eller overføres mellem kontekster
som personlige ’somethings’ (eller kapabilitet til at
engagere sig med forskellige praksisser)
• Men, sammenstødet mellem logikker kan være
problematiske
45. Spørgsmål i uformelt forum
• Imaginary question: ”I never really understood the notion of
constructivism – can anyone help”
• Answer: ”The description on Wikipedia gives a good introduction
but also you can consult the edutech wiki, which I think is a
great ressource – read more here:
http://edutechwiki.unige.ch/en/Constructivism”
• Helt fornuftigt svar – stille ressourcer til rådighed for andre
• Patchwork tekster er OK
• Deltagelse i wiki kan også betyde et par små edits og
opdatering af links
• Blog posts kan være personlige (unsupported) synspunkter
46. Eksamens spørgsmål til elev
• Question: ”Please explain: what is constructivism?”
• Answer: ”Dear Prof – thanks for your excellent question - I
think the description on Wikipedia gives a good
introduction but also you can consult the edutech wiki,
which I think is a great ressource – read more here:
http://edutechwiki.unige.ch/en/Constructivism”
• Well…du skulle skrive noget som:
– Andre allerede har beskrevet meget bedre
– Som ikke bidrager til nogen eksisterende praksis og ikke
hjælper andre end dig med at komme igennem en eksamen
– Og mange af eksemplerne fra før ville være problematiske
47. Centrale spændinger (fra Dohn,
2009; Dohn og Johnsen, 2009)
• Hvad sker der når:
– Interne mål om deltagelse, kommunikation,
videnskonstruktion lægges under det eksterne mål om at
tilegne sig viden og kompetence for fremtidig deltagelse I
arbejdsliv
– Dynamiske og distribuerede syn på viden indrulleres I en
individualistisk forståelse af viden og kompetence
– Learning as participation understood as a means for
realising learning as acquisition
– Kilde: Dohn, 2009; Dohn og Johnsen, 2009)
– Eller når begreber som bruger-drevet og båddum-op kastes
ind i dybt hierarkisk organisation?
• Forskellige logikker for hvad der konstituerer meningsfuld,
relevant og tilfredsstillende deltagelse og bidrag
