5. sem huminf - 1 forelæsning - vidensformer
Upcoming SlideShare
Loading in...5
×
 

5. sem huminf - 1 forelæsning - vidensformer

on

  • 763 views

 

Statistics

Views

Total Views
763
Views on SlideShare
758
Embed Views
5

Actions

Likes
0
Downloads
5
Comments
0

1 Embed 5

http://old.ell.aau.dk 5

Accessibility

Categories

Upload Details

Uploaded via as Microsoft PowerPoint

Usage Rights

© All Rights Reserved

Report content

Flagged as inappropriate Flag as inappropriate
Flag as inappropriate

Select your reason for flagging this presentation as inappropriate.

Cancel
  • Full Name Full Name Comment goes here.
    Are you sure you want to
    Your message goes here
    Processing…
Post Comment
Edit your comment

5. sem huminf - 1 forelæsning - vidensformer 5. sem huminf - 1 forelæsning - vidensformer Presentation Transcript

  • Læring,Netværksdannelseog organiseringAnden kursusgangThomas Ryberg (ryberg@hum.aau.dk)
  • Overblik• Først: Lille undskyld for mangel på oplysninger om, hvordan I skal forholde jer til kursuslitteratur – Hvorfor al den teori – akademia som praksisfællesskab• Lidt opsummerende og lidt tilføjelse• Begrebet om viden• Lidt om behaviorisme som eksempel (og en test!)• To metaforer for læring• Relation til sociale medier
  • Læring• “O this learning, what a thing it is!” Shakespeare, Taming of the Shrew, Act 1, Scene 2• Hvad er læring og hvor sker det?• Er læring: – Et neuralt fænomen – noget hvor hjernen bliver “stærkere”? – Noget at gøre med “kognition” – Noget der er knyttet til individet? – Noget der eksisterer imellem os? – Noget der er indlejret i fysiske artefakter? – Kan en organisation lære? – Er læring det hele? View slide
  • Læring• Hvor sker læring? – I klasseværelset/auditoriet? – På arbejdspladsen? – På museet? (klassisk vs. eksplorerende) – På farten med mobilen? – I hjemmet? – Er det noget der kræver instruktion og tilrettelæggelse eller kan læring ske af sig selv? – Formel, non-formel, uformel View slide
  • Læring• Forskellige teorier giver forskellige bud• Retter lyset forskellige steder hen og belyser dele af et samlet billede• En læringsteori kan sjældent favne læring i al sin kompleksitet – Fokus på hvad læring er neuralt – kan overse hvad socio- økonomisk klasse betyder for den lærendes muligheder – Fokus på de samfundsmæssige betydninger f.eks. muligheder og barrierer for læring kan overse de kognitive processer involveret i læring• ”Læring” er i den forstand et ‘smølfeord’ der kan dække over, at man kigger på læring fra forskellige vinkler og i forskellige kontekster
  • Opsummerende• De forskellige tilgange til læring kan betyde meget for hvordan man ‘designer for læring’ – Ser man læring som memorering af facts – Som noget hvor information skal tilpasses bestemte, fastlagte kognitive processer – Noget hvor individet selv skaber sin egen individuelle konstruktion af verden – Som deltagelse i og omskabelse af en virksomhed / praksis
  • eLærings generationerÅrti Type Teknologi begreb Læringsforståelse1960’erne Computer baseret træning Teknologien som en Behaviorisme Automat1970’erne Intelligent computer Teknologien som Kognitivisme baseret træning ”intelligent” automat1980’erne Mikro verdener / Teknologien som redskab Konstruktivisme (Piaget) / computeren som for produktion, teknologien Konstruktionisme (Papert) Produktivt Værktøj som legetøj1990’erne Computer Supported Asynkrone værktøjer for Social konstruktivisme, Collaborative Learning kommunikation og Den kulturhistoriske tradition (CSCL) samarbejde Situeret læring2000’erne Virtuelle læringsmiljøer Virtuelle Læringsmijøer Social læringsteori /blended learning (vle og LMS) - teknologier. Ikke-institutionel læring2000’erne Netværk, Flydende, Social Software and Web Networked Learning – multimembership sammensatte 2.0 – Kollektioner af and boundary crossing – systemer, der er ’interoperable’ formal/informal – online/offline aggregeringer af komponenter og services service – letter – PLE’s ”personal” learning environments
  • Andre mappings af læringsfeltet• Læringsforståelser som dækkende eller udspændt mellem forskellige modpoler• Forskellige teorier beskæftiger sig med forskellige aspekter• Kan bruges som refleksionsværktøj til at designe eller analysere/reflektere over læring• Hvor meget variation? Og hvad vil man gerne fremme gennem forskellige aktiviteter• Mere konkrete eksempler på forskellige aktiviteter med forskelligt teoretisk ophav
  • Another way of re-presenting learning orientationsReport 2Literature Review in ThinkingSkills, Technology and LearningDr Rupert WegerifSchool of Education, OpenUniversityhttp://www.futurelab.org.uk/research/lit_reviews.htm#lr02
  • Læring og viden• I forhold til læring er det svært at komme uden om diskussion af begrebet ”viden”? – Dels som ‘hvad er viden’ (vide at, vide hvorfor) – Dels som ‘hvad tæller som viden’ (kongerække vs. arbejderperspektiv) • Viden som social og politisk slagmark (”fagligheden”)• Viden og videnskaben som forskellige rationaliteter – Naturvidenskaben har en meget stærkt begrundet hypotese om, at vi løber ind i store klima-problemer – men giver ingen forståelse af hvorfor mange folk ikke tror på dette og hvorfor der ikke sker noget (SAMF-HUM) – Naturvidenskaben har en usædvanligt stærkt begrundet hypotese om udviklingslæren – men giver ingen forståelse af hvorfor 40% af Amerikanerne ikke tror på denne (SAMF-HUM)
  • BEHAVIOURISMEN OG ETEKSEMPEL
  • Behaviorisme• En af de tidligste ‘videnskabelige’ teori-bygninger om læring• I forhold til at studere relationer mellem individ og den ‘ydre verden’ er beh. Et skridt væk fra introspektiv eller spekulativ teori eller psykologi, der ellers var dominerende• Udgangspunkt i positivismen – empirisk verificerbare eller analyserbar dvs. at tale om motivation, oplevelse og lign. begreber giver ikke mening• I stedet kigger behaviorismen på relationer imellem stimuli og respons (i nyere teori også konsekvens af respons)• Et af formålene er også videnskabeligt at kunne forudsige, hvilke typer af respons der i fremtiden vil forekomme på bestemte stimuli
  • Klassisk betingning (Pavlov)• Pavlov og hundene – begynder at savle når klokken ringer (hundene altså)• En tillært funktion, der giver sig udtryk i et fysiologisk fænomen – derfra kom Pavlov til:• Man lærer noget, når det man gør tidsmæssigt falder sammen med en ny impuls fra miljøet og hændelsen derefter gentages et antal gange - Dvs. En observerbar ændring af adfærd• Den tillærte reaktion stimulerer til en bestemt respons, som er affødt af stimulus• En gentagen af stimuli indtil korrekt respons er indlært er det pædagogiske mantra• Man kan næsten tænke på det indlærte som refleksmæssigt som f.eks. Med gange-tabeller, An, auf, hinter etc.
  • Operant Betingning (Skinner,Thorndike)• Thorndike og Skinner – arbejdede med adfærdsmodifikation – igen ikke med, hvad der foregår i hovedet – ikke empirisk iagttageligt• Mantra: Det der belønnes, det indlæres – trial-and- success• Positiv feedback eller belønning fungerer som reinforcer, der øger sandsynligheden for at den hensigtsmæssige adfærd vil forekomme igen• Heroverfor kan man bruge negativ feedback til at fjerne ikke hensigstmæssig adfærd• Positiv adfærd der ikke belønnes henfalder over tid (extinction)
  • Nogle begreber fra behaviorismens værktøjskasse(eller skræk-kabinet om man vil) • Udslukning (extinction) – ved at ignorere eller ikke belønne adfærden kan man gradvis udslukke den uhensigstmæssige adfærd • Token economy – vedvarende positive belønninger og hurtig feedback på rigtig adfærd – små stjerner i karakterbogen, månedens elev, point, studietur som belønning for god klasseadfærd (persuasivt design? Gamification? Foursquare…) – Adfærd ændres, men gør overbevisning? • ”Positiv feedback på elevers stilfærdige arbejde med deres lektier og deres succesfulde løsning af opgaverne vil med tiden gøre denne hensigtsmæssige adfærd til en permanent del af elevernes adfærd og den positive stemning vil gøre undervisningssituationer til ønskværdig og behagelig stimuli for eleven, så læring bliver en behagelig aktivitet”
  • Undervisningspraksis• Slag over fingrene når barn vil røre ved stikkontakt, kogeplade etc.• Programmerede undervisningsforløb – SCORM, Learning Objects• Quiz og test (multiple choice)• Adfærdsmodifikation via belønning, udslukning og tokens - læreren kan belønne eleven• Adfærdsmodifikation, der retter sig imod at ændre adfærden så den ønskede respons fremkommer ved stimuli• Opøve og fremme hensigtsmæssig adfærd• Lad os prøve et eksempel – for nu skal vi have en test!
  • Test – SP1• Spørgsmål 1: – Grundlæggeren af behaviorismen (klassisk betingning) hed: • A: Jean Piaget • B: Ivan Petrovich Pavlov • C: E.L. Thorndike
  • Test - SP1• Spørgsmål 1: – Grundlæggeren af behaviorismen (klassisk betingning) hed: • A: Jean Piaget • B: Ivan Petrovich Pavlov • C: E.L. Thorndike
  • Test – SP2• Spørgsmål 2: – Den mentale operation i Piagets teori, hvor noget tilføjes/indpasses til et eksisterende skema • A: Kumulation • B: Akkomodation • C: Assimilation
  • Test – SP2• Spørgsmål 2: – Den mentale operation i Piagets teori, hvor noget tilføjes/indpasses til et eksisterende skema • A: Kumulation • B: Akkomodation • C: Assimilation
  • Test – SP3• Spørgsmål 3: – Hvilken af følgende eksempler på brainstorm aktiviteter er nævnt i teksten om ‘mapping pedagogies’ (table 5) • A: Seminar • B: Cal-tutorial • C: Peer-assessment
  • Test – SP3• Spørgsmål 3: – Hvilken af følgende eksempler på brainstorm aktiviteter er nævnt i teksten om ‘mapping pedagogies’ (table 5) • A: Seminar • B: Cal-tutorial • C: Peer-assessment
  • Test – SP4• Spørgsmål 4: – På hvilken side i Wenger teksten finder man sætningen: ”Mening: en måde hvorpå vi kan tale om vores (skiftende) evne til” • A: 151 • B: 153 • C: 155
  • Test – SP4• Spørgsmål 4: – På hvilken side i Wenger teksten finder man sætningen: ”Mening: en måde hvorpå vi kan tale om vores (skiftende) evne til” • A: 151 • B: 153 • C: 155
  • Test – SP5• Spørgsmål 5: – Højremargen på de ulige sider i Illeris’ bog er: • A: 2,3 cm • B: 2,5 cm • C: 2,9 cm
  • Test – SP5 WHO THE FUCK CARES!!!!• Men relevant spørgsmål er – hvad er der galt med denne test!!!
  • Kritik• Der er en veldefineret ’body of knowledge’, som eksisterer derude – denne er der enighed om, og det er den vi kan give videre til elever/studerende• Viden er veldefinerede pakker, der skal indlæres• KRITIK: – Hvem bestemmer hvad den ‘rigtige eller relevante viden’ er – er klassikerne Platon og Aristoteles…hvis nu man kommer fra Kina?! – Bygger på (u)synlige, ulige magtstrukturer, som reproduceres og reinforces – der er nogle der har viden og kan give det til andre i et 1 til 1 forhold – Hvad er det man lærer og hvad er værdien af det? Giver det der læres nogen mening. – Stum omkring diskussion af, hvilken viden der kan være nyttig – tager for givet at den eksisterende er det der ér. – Kreativitet – hvordan kommer ny viden til? Hvordan popper den gode, kreative ide op?
  • Der er en veldefineret sum af viden• Top-down view: som skal overleveres, styres ogMinistry: National curriculum - Samfund ‘manages’ til de lærende gennem uddannelses føde-kæden – fra University – eller organisation/ledelse ministerielle planer til de studerende eller fra ledelse der responderer på Faculty - Afdeling “nødvendigheder” til planlægning af medarbejderkurser – Nationale Department - Afdeling strategier, materiale databaser, learning objects, pensum. Education - Kurser Vidensforståelse: “Delivery or Lecturers - Undervisere transmission of knowledge” Student or groups of students
  • • Diffusionsmodellen Der er en vagt defineret og massiv sum af viden som intet individ eller institution kan håndtere selv. Videns konstruktion kan ses som diffusion af viden mellem forskellige ‘noder’ I netværk hvor nogle er mere centrale (magtfulde) end andre. Viden skabes i praksisfællesskaber (med særlige ideer om hvad kompetence er) gennem overskridelse af ‘boundaries’, indsamle, distribuere og aggregere bidder af viden ind i regimer af kompetence Vidensforståelse: “Kaotisk diffusion af viden og viden som kontinuerlig proces”
  • TO METAFORER FOR LÆRING
  • Two metaphors - Sfard• To fundamentale metaforer: acquisition (AM) (tilegnelse) & participation metaphor (PM) (deltagelse)• Tilegnelsesmetafor rodfæstet i ideen om ‘acts of gaining knowledge’ og udvikling af koncepter. – Viden ses som entitetet individet kan akkumelerem raffinere og kombinere til rigere mentale strukturer kognitive strukture – som container der fyldes – Viden kan ejes og holdes ligesom materielle goder• Ikke spørgsmål om individuel vs. social læring
  • Generel opfattelse af læringViden Find det Undervis Ay, Lær det Test det There’s the rub Brug det i alle andre kontekster
  • Transfer-problematikken• Internaliseringsbegrebet problematisk – antyder (som Sfard udpeger) at noget kommer ind i hovedet, ejes og kan tages frem (almen ’neutral’ viden der senere kan anvendes i virkeligheden)• Oversættelsen er ofte vanskelig• ”Vi øger vores evne til at forstå, hvordan sociale aktiviteter er strukturerende, og hvad de indebærer; der er ikke noget i det ”ydre” som kommer ind i det ”indre”
  • Deltagelsesmetafor• Deltagelses metafor – Tøver med brug af termer som ‘viden’ og ‘koncepter’ – focus på ‘knowing’ som indikerer handling – Knowing in practice – kompetence som kompetent handlen i et praksisfællesskab – I stedet for fokus på internalisering tales der om læring som ‘process of becoming a member of a community’ – Koncept af viden som ‘besiddelse’ kan trække uvelkomne problematikker som social position og og ulighed – Men kan vi leve uden ideen om noget der ‘overføres’ eller ‘lagres’ mentalt • Pointen måske nok mere et opgør med universalisme og generelle kognitive mekanismer – forståelse af situation, kontekst og kultur (det en maskine faktisk ikke kan!) – Påviser og salter såret med ‘transfer-problematikken’ (løsningsmønster overføres ikke fra én opgave til en anden)
  • Wenger (og Lave)• Læring som ‘Legitim Perifer Deltagelse’ – gradvis indlemmelse i et ”praksis-fællesskab”• Læring som det ”at blive” og knyttet til identitet• Meningsfuldhed som pædagogik• Praksisfællesskab? (konkrete og forestillede) Arbejdsgruppe, fodboldhold, vin-kendere (purple in the nose), skoleelev (making the mark) – Mutual engagement – Joint enterprise – Shared repertoire• Fælles historiske og sociale ressourcer• Særlige ‘regler’ for anerkendelse af kompetence
  • Jean Lave - Cognition in Practice• Lave, 1988• Understanding mathematics in everyday life• JPFs – regnede som 12 årige (iflg Piagets stadieteori og teoretisk ideal)• Discussion with Cognitive Psychology – main-stream psychology
  • Lave and Wenger – SituatedLearning• Lave and Wenger, 1991• Communities of practice• Informal learning through apprenticeships• Ethnographic studies of Yucathan midwives and many others – Goa Tailors
  • Wenger – Communities of Practice• Further developed ideas initially taken up in Situated Learning• CoPs – “informal” groups for sharing and developing knowledge – and coping with life• Learning, Meaning and Identity
  • RELATIONEN TIL SOCIALEMEDIER
  • Praksisser– ikke teknologier• Brug af sociale medier ikke ”The centrality of participation, production, dialogue, and collaboration in Web 2.0 kun brug af teknologi – practices seemingly make them ideal as elements in programmes focusing on the handler også om at learner’s active engagement, individually and/or collaboratively, as a prerequisite for adoptere bestemte learning. On the other hand, from the prakisser og idealer practice perspective, the fact that one uses certain technologies, for example, wikis,• Men, den underliggende blogs, tagging, and so forth, in one’s teaching does not in itself make the logik kan være svær at resulting educational practice “Web 2.0”” (Dohn, 2009) inkorporere i uddannelse
  • To forskellige logikker• To logikker eller metaforer for læring bearbejdet af (Dohn, 2009) baseret på (Sfard, 1998)• Tilegnelse vs deltagelse (Acquisition vs. participation)• Uddannelse falder inden for den første• Web 2.0 inden for den anden• Ligner diskussioner om: – Formel vs. uformel – Teori vs. praksis (theory-practice gap)
  • Tilegnelse• Uddannelse fundamental baseret indenfor en tilegnelses- logik: – Mål for uddannelse er at individer tilegner sig særlige ‘ting’ (egenskaber, kompetence, viden, attitude) som vil forberede denne til fremtidig deltagelse i en praksis – Disse ‘ting’ kan tilegnes i en (ude-af) kontekst og appliceres i mange andre – Tilegnelsen af disse ting kan bedømmes/eksamineres – Motivation og mål er at tilegne sig disse ting som forudsætninger for at deltage i en praksis – få adgang til virkelig, fremtidig deltagelse – Læring er (individuel) tilegnelse af ‘ting’ som appliceres I praksis andetssteds – Læring er eksplicit mål og præmis for aktiviteten
  • Deltagelse• Web 2.0 og sociale medier brug formet inden for en deltagelses logik – Mål og motivation er praksis-intern – deltagelse, kommunikation og vidensproduktion for ‘egen skyld’ (ikke for at opnå eksterne mål) – Viden er dynamisk og distribueret – viden er at vide sammen I praksis – ikke begrænset til individet – Kompetence er lig kompetent deltagelse i en særlig praksis – kompetent handlen som anerkendt af andre inden for denne praksis – Viden er situeret – relativ til situation eller praksis – forskellige vidensformer – Læring er et udfald af at engagere sig i praksis og I en aktivitet, snarere end det er et mål - læring er deltagelse
  • Can’t liiiiiive - if living is withoutyou• Mens mange anerkender problemet med tilegnelses- metaforen er det svært at leve uden den• Selvom vi ved der er et teori-praksis gab – så lader uddannelse jo til at virke  – Så ‘noget’ må ske eller overføres mellem kontekster som personlige ’somethings’ (eller kapabilitet til at engagere sig med forskellige praksisser)• Men, sammenstødet mellem logikker kan være problematiske
  • Spørgsmål i uformelt forum• Imaginary question: ”I never really understood the notion of constructivism – can anyone help”• Answer: ”The description on Wikipedia gives a good introduction but also you can consult the edutech wiki, which I think is a great ressource – read more here: http://edutechwiki.unige.ch/en/Constructivism”• Helt fornuftigt svar – stille ressourcer til rådighed for andre• Patchwork tekster er OK• Deltagelse i wiki kan også betyde et par små edits og opdatering af links• Blog posts kan være personlige (unsupported) synspunkter
  • Eksamens spørgsmål til elev• Question: ”Please explain: what is constructivism?”• Answer: ”Dear Prof – thanks for your excellent question - I think the description on Wikipedia gives a good introduction but also you can consult the edutech wiki, which I think is a great ressource – read more here: http://edutechwiki.unige.ch/en/Constructivism”• Well…du skulle skrive noget som: – Andre allerede har beskrevet meget bedre – Som ikke bidrager til nogen eksisterende praksis og ikke hjælper andre end dig med at komme igennem en eksamen – Og mange af eksemplerne fra før ville være problematiske
  • Centrale spændinger (fra Dohn,2009; Dohn og Johnsen, 2009)• Hvad sker der når: – Interne mål om deltagelse, kommunikation, videnskonstruktion lægges under det eksterne mål om at tilegne sig viden og kompetence for fremtidig deltagelse I arbejdsliv – Dynamiske og distribuerede syn på viden indrulleres I en individualistisk forståelse af viden og kompetence – Learning as participation understood as a means for realising learning as acquisition – Kilde: Dohn, 2009; Dohn og Johnsen, 2009) – Eller når begreber som bruger-drevet og båddum-op kastes ind i dybt hierarkisk organisation?• Forskellige logikker for hvad der konstituerer meningsfuld, relevant og tilfredsstillende deltagelse og bidrag