Loading…

Flash Player 9 (or above) is needed to view presentations.
We have detected that you do not have it on your computer. To install it, go here.

Like this document? Why not share!

FB Husrum nr 4

on

  • 969 views

 

Statistics

Views

Total Views
969
Slideshare-icon Views on SlideShare
969
Embed Views
0

Actions

Likes
0
Downloads
0
Comments
0

0 Embeds 0

No embeds

Accessibility

Categories

Upload Details

Uploaded via as Adobe PDF

Usage Rights

© All Rights Reserved

Report content

Flagged as inappropriate Flag as inappropriate
Flag as inappropriate

Select your reason for flagging this presentation as inappropriate.

Cancel
  • Full Name Full Name Comment goes here.
    Are you sure you want to
    Your message goes here
    Processing…
Post Comment
Edit your comment

    FB Husrum nr 4 FB Husrum nr 4 Document Transcript

    • Nr. 4 • Oktober 2008 • Husrum TEMA: Husrum har i dette nummer valgt at fokusere på det sociale ansvar vi har overfor hin- anden som naboer i en storby. 4 Ekstra m 2 i det fri 18 Svømmehalskvarteret 22 Beboerkonkurrence Efter renoveringerne byder Det startede med grønne marker. Vinderen er fundet. gårdene på nye udfoldelses­ En historisk gennemgang af et Se den flotteste altankasse. muligheder. gammelt kvarter.
    • 4 Indhold Grib ordet . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 3 Ekstra m2 i det fri . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 4 TEMA: Det sociale ansvar . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 7 16 Mestre med mere . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 8 Hvis der går uorden i husorden . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . .12 Når en beboer mistrives . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . .14 Sommerfest i Nimbusparken . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 16 Rejsegilde i Mønsterbo . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . .17 Svømmehalskvarteret . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 18 Gå glad i bad . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 20 Finsensvej og H . Schneekloths Vej . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 20 22 Vinder af altankassekonkurrencen . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 22 Kort nyt fra Frederiksberg Boligfond . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 23 Husrum er et lejerblad til Frederiksberg Bolig­ Frederiksberg Boligfond Redaktionen Illustration fonds lejere. Frederiksberg Boligfond er en C/O PrivatBo Ansvarshavende redaktør: Lars Andersen privat fond, der ejer 21 ejendomme på Dahlerupsgade 5, 4 tv Nina Brinch Nielsen Frederiksberg. Fonden ønsker at tilbyde gode 1603 København V Redaktionen: Hanne Hørlyck, Grafisk design og produktion tidssvarende kvalitetslejeboliger på Frederiks­ Annelise Andersen, Martin Dahl, Boje Mobeck as berg. Alle 2400 lejligheder administreres af husrum@privatbo.dk Bjarne Skovboel, Erik Romme administrationsselskabet PrivatBo A.M.B.A, www.frederiksbergboligfond.dk Skrifttype som også varetager blandt andet byggesager Fotograf Fedra Serif og informationsopgaver for Boligfonden. Klaus Sletting, Erik Romme, Lokalhistorisk billedsamling, Oplag Frederiksberg Hovedbibliotek 3000 stk.
    • GRIB ORDET Trivsel i hverdagen Trivsel i hverdagen er mere end en tidssvarende bolig. Det er også, at man føler sig godt tilpas i ejendommen og kender sine naboer Af: Martin Dahl. Bestyrelsesformand i Frederiksberg Boligfond. I 2009 fastlægger Fonden sin langsigtede strategi, som skal sikre, at der bliver balance sådan at forstå, at vi er opmærk- I Frederiksberg Boligfond arbejder vi hele tiden på at forbed- somme på de mange forskellige boligbehov i fremtiden. For re og udvikle vores ejendomme. En sund og velfungerende eksempel er unge i alderen 17-24 år den gruppe på Frede- bolig er grundlaget for trivsel i hverdagen. Men det er også riksberg, som vil vokse mest frem til 2020. vigtigt, at man føler sig godt tilpas i det miljø, man færdes i til daglig. Det kan man blandt andet forbedre ved at engage- For at vi kan finde ud af, hvad der skal sættes ekstra fokus re sig i sit lokalområde og holde øjne og øre lidt åbne. Man på, er det afgørende, at vi får så mange tilbagemeldinger kan måske tage sig en snak med en nabo, ejendomsmeste- som muligt fra Fondens beboere. Derfor er det vigtigt, at du ren eller den lokale kioskejer. I denne udgave af Husrum har afsætter tid til at udfylde spørgeskemaet på papir eller elek- vi valgt at sætte fokus på det sociale ansvar, vi har over for tronisk. Meget mere information vil følge senere. hinanden. Trivsel i hverdagen skal ligge både udlejer og lejere på sinde. Frederiksberg Boligfond påtager sig et socialt ansvar. Ikke I disse år kaster mange – og det er ikke kun de yngre – sig kun over for Frederiksberg’ere som bliver ramt af sygdom, over sociale netværk på internettet – hvem husker ikke eller børnefamilier som bliver husvilde. Det er også vores statsministeren i valgkampen fortælle om sine tusinder af ønske at alle, som har valgt at bo i en af Fondens lejligheder, nye „venner“ på Facebook. Vi må ikke glemme, at vi som le- er tilfredse med deres bolig. Og at boligen ikke er en med- jere allerede er medlem af et socialt netværk – nemlig i den virkende årsag til, at man måske ikke har det godt. Derfor ejendom, hvor vi bor. igangsætter vi i slutningen af 2008 en undersøgelse blandt boligfondens mere end 4000 beboere for at få helt styr på, God læselyst. hvordan det står til med tilfredsheden. Læs mere på s. 16 Det er vores ambition og håb at kunne være med til at fast- holde eller forbedre tilfredsheden. Allerede i foråret valgte vi at forbeholde 20 boliger i Lindehuset, som fremover skal Grib Ordet er Husrums lederplads. Pladsen er afsat udlejes til aldersgruppen +50 år. Det vil være spændende at til en ny skribent hver gang, bladet udkommer. Det diskutere videre, hvilke ønsker seniorer – enlige eller som kan være en beboer, en administrationsmedarbejder, par – har, så vi sammen med en velindrettet bolig også har en leder eller noget helt fjerde. Det eneste krav er at lokaler til beboerklubber eller mulighed for at tilkøbe for personen har noget at sige og har grebet ordet. Har eksempel rengøring, viceværthjælp og pleje baseret på den du noget på hjerte og vil du dele det med Husrums enkelte beboers ønsker, behov og økonomi. læsere, kan du sende en mail til Husrums redaktion på husrum@privatbo.dk 3
    • Efter renoveringen indbyder Lindehusets gård til både leg og hygge. Ekstra m i det fri 2 I Frederiksberg Boligfonds ejendomme er der i kølvandet på de omfattende ejendomsrenoveringer duk­ ket grønne og inspirerende gårdmiljøer op. Det har giver beboerne en masse nye muligheder for at flytte en del af deres hverdag udenfor, og børnene har fået legepladser og bløde græsplæner at boltre sig på. Husrum har mødt to familier, som er glade for deres nye gemak med ekstra højt til loftet. Af: Nina Brinch Nielsen Lindehuset Lidt ligesom i de gamle dage Nina Christensen og hendes datter Det første, der slår én, når man besøger med faldunderlag er der også blevet Svea på fem år har til efteråret boet tre Lindehusets gård er, hvor gennemført plads til, og begge bliver benyttet flit- år i Lindehuset. Da de flyttede ind, var den er. Bugtende stengærder omkran- tigt af de mange børn i gården. „Når gården under ombygning, og det var ser græsarealer, lækre designhave- jeg har hentet Svea i børnehaven, dengang svært at forestille sig, at den møbler står rundt omkring og en stor spørger hun næsten altid, om hun ikke ville ende med at blive så fin og frodig. fællesgrill er sat op i et lille indhug må lege videre nede i gården. Jeg har For hvad gården ikke har i areal, gør i stengærdet. Der er også opsat små det helt afslappet med at lade hende den til gengæld op for i opfindsomhed, træhuse til affaldssortering og cykelop- være alene, for gården er aflåst, og der blomsterflor og hyggelige kroge. bevaring. Et boldbur og en legeplads er altid en forælder dernede til at holde 4
    • øje med ungerne. Det er utrolig trygt.“ Nina tror at grunden til, at gården fun- i sit udtryk med smukke syrener og I det hele taget føler Nina, at der er et gerer så godt, især skyldes den store blomstrende japanske kirsebærtræer. godt sammenhold mellem de beboere, indsats fra gårdmanden. „Vores gård- Nina synes måske, at der mangler lidt som bruger gården regelmæssigt. Folk mand er utrolig dygtig til at holde den. flere tilbud til, når Svea bliver ældre. kender hinanden og deres børn. „På Der er altid blomster og pænt og rydde- En lille klatrevæg for eksempel. Men mange måder tror jeg, at det lidt er ligt. Det gør, at man bliver gladere for det ser nu ikke ud til, at det er noget, ligesom i gamle dage, hvor man bare at være i den og selv tager mere ansvar. Svea har lagt mærke til endnu, for når kunne sende sin børn i gården og så For eksempel har jeg sat nogle flotte man spørger hende, hvad det bedste kalde på dem, når maden var klar. Det blomsterkrukker derned.“ Nina fortæl- ved gården er, kommer svaret promp- er rart og betryggende at vide, at Svea ler, at det mest er kvinder og børn, som te; „det er gyngerne. Og også sandkas- har friheden til at lege selv uden at bruger gården. Men som hun siger, så sen når jeg har bare tæer.“ blive overvåget konstant af mig.“ er det nok fordi, den er meget feminin Lindehuset • Opført i 1921 & 1924 • Byfornyet i to omgange. Først som et forsøgsprojekt i 1993, hvor to opgange blev gennemrenoveret og indrettet til ældrevenlige boliger med altangange og elevatorbetjening. I anden omgang i 2006, hvor resten af lejlighederne blev totalrenoveret og et nyt gårdan- læg stod klart. • Der er 156 boliger i Lindehuset Svea kan lege i trygge rammer i den aflåste gård. Lauritz Sørensens Gård En dagligstue med højt til loftet Selvom Helle Nielsen efterhånden har hun og fortsætter, „før var den mørk, loftet og med grønne gulve. „Er vejret boet 15 år i Lauritz Sørensens Gård, grå og trist og indbød slet ikke til at til det, tilbringer min datter, Lea, og er det først i de senere år, at hun er blive brugt. Når man en solskinsdag i jeg stort set al vores tid udenfor, fra begyndt at tænke på fællesgården som juni sidder ude i den, er det svært at Lea kommer hjem fra skole og til efter noget andet end et sted, hvor hun kan forestille sig, at den ikke altid har set aftensmaden.“ parkere sin cykel og komme af med sit så hyggelig og indbydende ud.“ Helle affald. „Det var først efter, at gården fortæller, at hun, efter renoveringen, i Helle og Lea har gjort sig det rigtig blev fornyet for snart 5 år siden, at hele sommerhalvåret føler, at hun har hyggeligt ude i gården. De har et fast jeg er begyndt at bruge den“, fortæller fået en ekstra stue, hvor der er højt til bord med parasol og tager altid deres >>> 5
    • Lauritz Sørensens Gård • Opført i 1922-23 • Blev færdig med byfornyelsen i 2003, hvor der blev installeret nye badevæ- relser, nyt tag og en gennemgribende gårdrenovering. 16 nye tagboliger og tilhørende elevatortårne samt altan- gange blev også etableret. • Der er 180 boliger i Lauritz Sørensens Gård Når vejret er til det, tilbringer Helle og Lea det meste af dagen i gården. >> egen storblomstrede voksdug med, ved den frodige pergola omgivet af hen over grillen“, fortæller Helle. Et når de sætter sig ud. Selvom Helle er græs, der er etableret længere inde i par gange om året er der fællesarran- rigtig glad for sin gård, kunne hun gården. Her sidder de og nyder so- gementer for beboerne. Om sommeren godt tænke sig, at beboerne fik mulig- len, en kop kaffe og en god bog. Eller afholdes der en sommerfest, hvor der hed for at sætte altankasser op og lidt snakker med naboerne, som også er grilles, og til fastelavn skal der selvføl- krukker rundt omkring bordene, for rigtig glade for den nye gård. En af gelig slås katten af tønden med går- som hun siger: „Når vi nu tilbringer så sidegevinsterne ved gårdrenoveringen dens unger. For noget især Lea har lagt meget tid derude, kunne det være hyg- er nemlig det forbedrede sociale fælles- mærke til, er at der efter byfornyelsen geligt, hvis vi også kunne være med skab. Fordi der nu er grønne arealer, le- er kommet flere børn til ejendommen, til at gøre gården endnu mere grøn og geplads, boldbane, borde og bænke, er så hun har fået mange nye venner. indbydende.“ der et mylder af børn, unge og gamle i Yndlingsstederne er lige under deres gården, når vejret er godt. „Folk spiser køkkenvindue i stueetagen og henne ude og får sig en snak med naboerne 6
    • Tema Tema : Det sociale ansvar Som beboer midt i byen kan man ikke undgå at få sine naboer tæt ind på livet. Det kan give mange gode oplevelser, men det kan også nogen gange føre til gnidninger. I denne udgave af Husrum har vi valgt at fokusere på det sociale ansvar, vi har over for hinanden. Vi ser på, hvad vi selv kan gøre for at bidrage til at få et velfungerende forhold til naboer og de folk vi, igennem lokalmiljøet, har en daglig relation til. Mestre med mere I Frederiksberg Boligfond er der ansat syv ejendomsmestre, som har ansvaret for en op til syv ejendomme. Og deres arbejdsopgaver spænder bredt. Lige fra udskiftning af pakninger til byfornyelse af hele ejendomme. Husrum har snakket med Lars Larsen og Flemming Lindgren, der begge efter 25 år bestemte sig for at skifte deres op­ rindelige profession ud med jobbet som ejendomsmester. Det blev et møde med to ildsjæle der, på hver sin måde, forsøger at få det bed­ ste ud af både ejendomme og beboere. Læs side 8. 7
    • Tema Som ejendomsmester for to mindre ejendomme kender Flemming Lindgren de fleste beboere. „Jeg samler kun på tilfredse beboere“ Som ejendomsmester for to ejendomme har Flemming Lindgren tid til både det store overblik og den so­ ciale kontakt med beboerne. Og for ham er gården, der skal fejes, lige så vigtig som en gennemgribende lejlighedsrenovering. Men til gengæld forventer han tillid og gensidig respekt. Af: Nina Brinch Nielsen at han, udover at stå for ejendommenes daglige drift og vedligeholdelse, også kunne komme til at indgå i en social „Et smil på læben“ er det første, der falder mig ind, da jeg relation med beboerne. „Inden jeg kom til Frederiksberg ringer til Flemming Lindgren for at aftale et tidspunkt for Boligfond, havde jeg været smedemester i 25 år. I mit virke vores snak. Nogen mennesker har evnen til at smile med som smedemester kunne jeg godt savne muligheden for stemmen, og Flemming er en af dem. Han smiler også, da at have et mere personligt forhold til kunderne.“ Det kan han en fredag morgen tager imod på sit ejendomsmester- Flemming til gengæld få lov til som ejendomsmester. Han kontor på Peter Bangs Vej. Imens han skænker kaffe op og går ikke så meget op i om telefonen ringer udenfor kon- roser mit valg af medbragt wienerbrød, fortæller han, hvor- tortid. Sidder han på sin pind, tager han den. For som han dan han har ansvaret for den daglige drift af de to søstere- siger, så kan det jo være, at det er en hastesag. Fru Rasmus- jendomme Svalegården og Peter Bangs Hus. Det er et ansvar sens køkkenvask kunne for eksempel være læk, og sådan med store beføjelser, for hans arbejde kan være alt lige fra noget skal ordnes hurtigst muligt. en utæt pakning, der skal skiftes, til en lejlighed der skal totalrenoveres. Og han er med hele vejen rundt: „Nogen Ikke to dage der er ens mennesker ville måske have det svært med at gå rundt med Flemming Lindgren møder hver morgen glad ind på sit trillebør og kost og feje, men jeg kan rigtig godt lide den del kontor, for der er ikke to dage, der er ens. Dagens hastesager af mit arbejde. Det er god måde til at komme tæt på bebo- følger han op på med det samme. Han finder ud af, hvad der erne på. Ofte ser de mig i gården og så kommer de ned og er galt, og hvis han ikke selv kan lave det, henter han den siger hej, og får sig måske en snak.“ nødvendige hjælp ind udefra. Udover det daglige arbejde med vedligeholdelsen af ejendommene og de grønne gårde Telefonen bliver altid taget er det også Flemmings opgave at være med hele vejen, når et Da Flemming i 1999 fik jobbet som ejendomsmester for to fraflyttet lejemål skal renoveres. Modsat de fleste af Frede- af Frederiksberg Boligfonds ejendomme, tiltalte det ham, riksberg Boligfonds øvrige ejendomme, bliver de to ejen- 8
    • Tema domme, Flemming har ansvaret for, nemlig renoveret løben- vi fik muligheden for at sætte altaner op, ville især de ældre de som folk flytter ud. Det sker blandt andet i samråd med beboere få en øget livskvalitet. Sådan en altan kunne jo en arkitekt og en inspektør fra Frederiksberg Boligfond. Ofte fungere som en lille kolonihave for dem. Det, tror jeg, ville kommer de enkelte lejligheder til at tage sig vidt forskel- kunne blive rigtig godt.“ Selvom drømmen om elevatorer lige ud efter renoveringen, for det er Flemming Lindgrens og altaner måske nok har lange udsigter, synes Flemming, ambition, at istandsættelserne sker med respekt for boligens at det er vigtigt hele tiden at tænke fremad og finde nye oprindelige arkitektur: „Nogen gange flytter vi rundt på måder, hvorpå de to ejendomme kan forbedres. For ham er væggene, og hvis en særlig smuk dør bliver tilovers, kan vi arbejdet som ejendomsmester nemlig ikke kun en her og godt finde på at genbruge den et andet sted i lejligheden. Vi nu-service. udskifter ikke bare for at udskifte. Og af og til er det gamle det bedste.“ Noget af det, som giver Flemming den største Gensidig tillid glæde ved arbejdet som ejendomsmester er at præsentere de For syv år siden flyttede Flemming Lindgren og hans kone moderniserede lejligheder for potentielle nye beboere: „Når ind i Peter Bangs Hus, hvilket har bragt ham endnu tæt- jeg kan fremvise en flot lejlighed, som vi er stolte af, og når tere på de omkring 140 lejere, han til daglig udfører opgaver jeg ser de nye lejeres glæde, giver det en helt særlig følelse for. Han er på fornavn med langt de fleste, og han glæder af, at man har udrettet noget.“ sig over at se deres børn og børnebørn vokse op. Respekt og åbenhed er ifølge ham nøgleord for et succesfuldt forhold Arbejder på at forbedre livskvaliteten mellem ejendomsmester og beboere. For det skal gå begge I forlængelse af de løbende lejlighedsrenoveringer kunne veje, synes han. Beboerne viser ham en kæmpe tillid ved Flemming godt tænke sig, at der blev installeret elevatorer at give ham adgang til deres hjem. Og det er noget, han og altaner i Svalegårdens gård. Mange af beboerne er nemlig tager meget seriøst. Men han forventer til gengæld også, at oppe i årene og turen op af de mange trapper kan godt være lejerne respekterer det store stykke arbejde, han lægger i de for anstrengende. Navnligt opgangene mod Peter Bangs to ejendomme. Det handler nemlig om gensidig respekt, og Vej ville med fordel kunne drage nytte af at få altaner. De som han da også selv siger, så „samler jeg kun på tilfredse vender nemlig den rigtige vej i forhold til vejr og vind. „Hvis beboere.“ Flemming Lindgren tager sig af stort og småt. Her får blomsterne en kærlig hånd. >>> 9
    • Tema Efter 25 år som gartner tog Lars Som ejendomsmester for syv ejendomme krydser Lars Larsen mange veje i løbet af en dag. Larsen springet og fik et job som ejendomsmester. Her otte år se- ”Der går nr. 131 st. tv.” nere har han stadig ikke fortrudt sit valg. For det er et job, der konstant byder på udfordringer Af: Nina Brinch Nielsen og gode sociale relationer. Jeg møder Lars Larsen midt på Wilkensvej, hvor han er op- slugt i samtale med et par lokale. Han er ikke til at tage fejl af, som han står der i det klassiske grå Snickers arbejdstøj med Frederiksberg Boligfond trykt på og gestikulerer forkla- rende. Jeg når dårligt nok at få sagt goddag, før han tager mig med op i ejendommen Mønsterbo, der er i fuld gang renoveringen, der har betydning for den fremtidige drift og med at blive byfornyet. Det er tydeligt, at han er begejstret som vil komme ejendommene til gode. for projektet, der på seks måneder skal forvandle trætte og nedslidte lejligheder til moderne boliger med nyt køkken og Ikke tid til det hele bad. Det var til at starte med egentlig ikke Lars‘ ansvar at Det er nu ikke fordi, Lars Larsen ikke har nok at se til i stå for koordineringen af renoveringen, men da den davæ- forvejen. Sammen med fem ejendomsfunktionærer, en rende byggeinspektør holdt op for et års tid siden, sprang varmemester samt en ejendomsmesterassistent, står de han til og påtog sig rollen som bygherrerepræsentant på for drift og vedligeholdelse af syv af Frederiksberg Bolig- byggepladsen. Det har betydet ekstra arbejde og længere fonds ejendomme samt viceværtopgaver i to ejerforeninger dage, men som Lars forklarer, er det det hele værd. For ikke i Nimbusparken. Men som han siger, så vedligeholder han alene finder han det drønspændende, det har også betydet, ikke selv. Han inspicerer og syner ejendommene og lejlig- at han nu får lov til at komme hele vejen rundt om de ejen- hederne og vurderer så, hvad der skal ske efterfølgende. domme, han har ansvaret for. Det har gjort, at han har lært Hans primære arbejdsopgave er at uddelegere arbejdet til de meget om de byggetekniske aspekter ved ejendomsrenove- rigtige mennesker: „Jeg får desværre sjældent tid til selv at ring. Han får også indflydelse på løsninger i udførelsen af tage fat, for der er så mange ting, der skal besigtiges, især i 10
    • Tema forbindelse med de renoveringer, der i øjeblikket er, og har hvad det er folk lige hedder“, fortæller han, imens et ungt været, i gang. Så mit arbejdstøj er egentlig ikke nødven- forbipasserende par hilser på ham. „Nr. 131 st. tv.“, siger digt“, fortæller han. Mens han viser mig rundt i Mønsterbo, han lavt og smiler. forklarer han, hvordan projektet bliver gennemført med en god portion medbestemmelse fra lejernes side. For eksempel kan de vælge mellem forskellige typer af skabslåger, bord- plader og gulvbelægninger til køkkenet, noget der er med til Lars Larsen har som ejendomsmester for 806 lejemål at gøre de renoverede lejligheder mere personlige. Og det er fordelt på syv ejendomme det største ejendomskontor netop glæden ved at se beboerne vende tilbage til deres hjem under Frederiksberg Boligfond. Ejendommene, han med splinternye køkkener og bad, der gør savnet efter den har ansvaret for, er: Mønsterbo, Nimbusparken, Wil- mere praktiske del af ejendomsmesterfunktionen mindre. kenbo, Barfoeds Gård, Malthe Bruuns Gård, Lauritz Sørensens Gård samt Lindehuset. Fra gartner til ejendomsmester Lars Larsen blev egentlig ejendomsmester ved et tilfælde. Da han for otte år siden besluttede sig for at lukke det krysante- mumgartneri med ti ansatte, som han havde ejet og drevet i 25 år, skulle han finde på noget andet at lave. „Jeg søgte et arbejde, hvor jeg kunne beskæftige mig med mennesker i en varig relation“, fortæller han. Det arbejde viste sig at være jobbet som ejendomsmester. For selvom han ikke havde beskæftiget sig med ejendomme eller vedligeholdelse før, havde han en stor erfaring med personaleledelse og de forskellige håndværksmæssige fag, og så kom det andet hen af vejen. Ejendomsm Fordi han har ansvaret for syv ejendomme, er der hele tiden estrenes pri m ære funktio ting, der skal laves, lejligheder der skal synes og lejere, der • Ansvar fo rd ner en daglige skal tages ekstra hånd om. Ofte skal der løbes meget og gennemfø tilrettelæ relse af op ggelse og hurtigt. Selv lægger Lars Larsen stor vægt på det team, der gaver på e jendomm • Løbend ene er tilknyttet ejendomskontoret: „At ejendommene er så vel- e inspekti nes bygnin on og tilsy fungerende skal tilskrives det utroligt stærke team, jeg er en ger, insta n af ejend llationer, omme- del af. Alle går op i deres arbejde og hjælper hinanden, hvis etc. • Registr ere og afh det skulle blive nødvendigt“. jælpe fejl og mangle r • Sikre d riften af e Socialt engageret jendomm enes fælle sanlæg Det er nu ikke kun hinanden, som Lars og hans kolleger • Superv isere ind- og udflytn bistår. Nogen gange sker det, at en lejer er ude i nogle inger • Foretag alvorlige personlige problemer, som har medført klager fra e tilstand svurderin naboerne. Her går Lars ind og vurderer den enkelte lejers ger • Sikre g situation. „Nogen gange kan vi blive nødt til at kontakte ode beboe atmosfære rforhold o g en bebo de sociale myndigheder for, at en lejer kan få den nødven- ervenlig dige behandling. Vi prøver altid at få vedkommende på ret køl igen, og det sker meget sjældent, at administrationen i PrivatBo ser sig nødsaget til at opsige folk“. Så selvom Lars Larsen har nok at se til, kender han forbløffende mange af de mennesker, vi støder ind i under min rundvisning. Der bliver nikket og sagt hej i et væk. „Jeg har jo min daglige gang i syv ejendomme, så det er ikke altid, jeg kan huske, 11
    • Tema Når der går uorden i husorden Af: Annelise Andersen, PrivatBo I Lejeloven står der, at boligadministrationen skal sørge for, at der er god ro og orden i ejendommen samt at lejeren og dennes husstand skal overholde de almindelige ordensregler og husorden for ejendommen. Derfor kan du som lejer hos Frederiksberg Boligfond kontakte administrationen, hvis du føler sig generet af en af dine naboer. Vi modtager typisk en klage ved, at en lejer ringer og fortæller om episoder i forbindelse med en nabo. Det kan for eksempel være støj fra høj musik på alle tidspunkter af døgnet, mange gæster i lejemålet, hunde der står og gør på tidspunkter, når familien ikke er hjemme eller ulovligt installerede hårde hvidevarer, som larmer, så nabo føler sig generet. Nævnte ting er meget typiske, da Frederiksberg Boligfonds ejendomme er bygget i starten af 1930'erne og som følge deraf dårligt isoleret hvad både gulv, vægge og loft angår. Når vi modtager en klage Når der klages til administrationen vedrørende et problem med en nabo, beder vi altid om at modtage en skriftlig klage, hvor der bliver beskrevet, hvad der helt konkret klages over samt angive datoer og tidspunkter for hændelserne. gen som regel vedrører forhold, ejendomskontoret i det dag- Hvis lejeren beslutter sig for, at der skal indgives en formel lige har at gøre med. Klager over husspektakler, hvor der er klage, skal der være tre-fire underskrifter fra øvrige lejere, uenighed blandt beboerne på grund af støjende eller anden som også følger sig generet. Når klagen er modtaget, skriver generende adfærd, kan også sendes til ejendomskontoret, administrationen til lejer og beder om, at husordenen for hvor ejendomsmesteren i første omgang skriver til lejeren, ejendommen bliver overholdt. Ofte vil lejeren ikke accep- men hvis det ikke hjælper, indsendes klagen til administra- tere de ting, der klages over, og indsender en indsigelse på tionen til videre behandling. klagen. Indsigelsen sendes til den lejer, som har klaget, og administrationen opfordrer til, at sagen lukkes og de gæl- Mulighed for forligsmøde dende forhold i ejendommen efterleves. Beboerrepræsentationerne i ejendommen kan også være en stor hjælp både for lejer og administrationen, da lejer ofte Ejendomsmesteren på ejendommen vil ofte være den første går til deres beboerrepræsentation og spørger om, hvordan person, som får kendskab til en klage over en lejer, fordi kla- de skal tackle en opstået situation, som de gerne vil klage 12
    • Tema • PrivatBo administrerer ca. 5.500 lejemål på Frederiksberg og i København, og der kommer mange klager fra lejere, som føler sig genereret af en nabo. • I 2008 er der frem til juli modtaget i alt 87 klager i administrationen. Ud af de 87 klager er der 9 sager, som er blevet sendt til advokat. • Administrationen kan ikke behandle klager mellem to parter, men beder lejerne tale sammen. • Hvis der er tale om en psykisk syg lejer eller en, der har brug for hjælp fra de sociale instanser, har administrationen et godt samarbejde med både de enkelte sociale medarbejdere i på Frederiksberg Kommune og de boligsociale medarbejdere på Frederiksberg, som formidler administrationens henven- delse videre. over. Administrationen sender ligeledes ofte en klage til punkter taget op, og de involverede parter får mulighed for beboerrepræsentationen til udtalelse, hvis det fremgår af at belyse deres syn på situationen og hvorfor en klagesag er klagen, at beboerrepræsentationen har været involveret. nået så langt. Hvis der bliver ved med at komme klager over en lejer, og De fleste husordensager bliver løst der ikke er fundet en løsning på klagen, har administra- De fleste af de forligsmøder, som administrationen har tionen mulighed for - hvis begge parter er indforstået - at afholdt, er resulteret i, at forholdene mellem de to parter er indkalde til det, vi kalder for et forligsmøde. Administratio- blevet meget bedre. Desværre sker der i få tilfælde det, at et nen oplever for det meste forligsmøderne som noget meget forligsmøde ikke hjælper, og klagerne fortsætter. Her har positivt. Tit er det første gang, at lejerne hilser på hinanden administrationen mulighed for at ophæve lejemålet og i og taler sammen, da problemerne omkring klagesagen har yderste tilfælde overdrage sagen til administrationens advo- tilspidset situationen, så parterne ikke har ønsket at tale kat. Men det er heldigvis noget, vi meget sjældent kommer med hinanden. På forligsmødet bliver de enkelte klage- ud for. 13
    • Tema Når en beboer mistrives I sidste nummer af Husrum blev der lagt fokus på Lindevangskvarteret og beboer­ lokalet Lindebutikkens sociale arbejde. I denne udgave vil jeg gerne fortælle lidt mere om et andet aspekt af mit arbejde: Når vi møder beboere, der mistrives. Af: Hanne Hørlyck. nogen, som har det skidt eller andre henvender sig, fordi Boligsocial koordinator i Frederiksberg Kommune. de er bekymrede for en af deres naboer. Når vi får den slags oplysninger, har vi en pligt til at handle på det. Det er me- Fordi jeg har min daglige gang i Lindevangskvarteret, er get forskellige ting, jeg bliver kontaktet omkring – alt fra det muligt for mig at få etableret en god relation til be- mistanke om misbrug eller en psykisk syg nabo, som har boerne og i samspil med dem og de professionelle gøre en brug for hjælp. Andre gange er det måske bare et spørgs- forskel i lokalområdet. Det er netop på grund af den brede mål om at lytte eller fungere som konfliktløser mellem to kontakt til både beboere og ansatte, at jeg kan inddrage parter. relevante samarbejdspartnere i forhold til løsningen eller forebyggelse af forskellige problemer samt imødekomme En fælles indsats behovene i de enkelte boligområder. Da vi som boligsociale Da vi arbejder utrolig bredt, er der ikke én måde at gøre medarbejdere er tæt på beboerne, møder vi også af og til tingene på. Det, som er vigtigt, er at skelne mellem de 14
    • Tema problematikker, vi selv kan løse, og der hvor det kræver en Med fra start til slut bestemt faglighed eller nogle helt andre sociale foranstalt- Fordi der ikke er to sager, der er ens, vil løsningerne også ninger, vi som boligsociale medarbejdere ikke kan løfte være forskellige. For eksempel kan forskellige former for alene. Her er det, at vi kan trække på vores dygtige støtte i hjemmet være udgangen på en sag. Andre gange er samarbejdspartnere, så vi i fællesskab kan sørge myndighederne nødt til at sætte kraftigere ind med even- for, at der bliver taget så godt hånd om en pro- tuelle tvangsfjernelser af børn eller indlæggelse af beboere blemstilling som muligt. Når en beboer mistri- til psykiatrisk behandling. Og her har jeg som boligsocial ves, er samarbejdet mellem kommune og medarbejder nogen gange relationen til beboeren og kan boligorganisation det allervigtigste. derfor være formidler mellem parterne. Hvis det er en De oplysninger, jeg får, bliver altid kompliceret sag, er det somme tider et langt sejt træk. Men behandlet fortroligt og videre- som boligsocial koordinator kan jeg være medvirkende til givet til de personer, som kan at trække i de rigtige tråde, så der bliver taget hånd om en gå ind og løse opgaven. Det kan beboer på en professionel og omsorgsfuld måde. for eksempel være en børnesags- behandler, misbrugskonsulent, politiet Hvis du er bekymret for din nabo eller distriktspsykiatrien. Her er det Hellere et opkald for meget end et for lidt. Det handler jo essentielt, at vi samarbejder om om omsorg for et andet menneske eller familie og ikke om den enkelte beboer, og at der er en at udlevere sin nabo. Faktisk har vi en borgerpligt til at forståelse for hinandens kompe- handle, når der er nogen, vi er bekymrede for. Er der børn tencer og handlemuligheder. For involveret, har vi en skærpet pligt til at videregive vores selv om vi gerne vil hjælpe, er det bekymring til de sociale myndigheder. Det er en god idé ikke altid, det går så hurtigt, som at registrere det, man hører og ser, så konkret som muligt. vi kunne tænke os. Og det er også Det gør det nemmere for os at arbejde med oplysningerne. vigtigt, at det enkelte menneskes ret- Det er svært med en oplysning, der er meget subjektiv tigheder bliver overholdt. Derfor skal såsom “han er blevet underlig”. Vi tager alle henvendelser alle tiltag gennemføres med respekt alvorligt også de anonyme. for beboeren, som jo i forvejen befin- der sig i en udsat position. Her kan du henvende dig • Hanne Hørlyck: Tlf.nr. 28984274 haho02@frederiksberg.dk • Frederiksberg kommune: Tlf.nr 38212121 socialomraadet@frederiksberg.dk • Familieafdelingen: Tlf.nr 38213617 • Akut politiet: Tlf.nr 38191448. 15
    • Tema S mmerfest i Nimbusparken nr. 5­7­9 den 15. august 2008 Beboerrepræsentationen sætter i årets løb forskellige initiativer i gang, så beboerne kan komme hinanden ved, og sidst vi mødtes var til juletræspyntningen i december. Derfor var det en længe ventet sommerfest, som skulle finde sted, og heldigvis holdt vejrguderne hånden over os, selv om det så truende ud i dagene op til. Af: Katrine Helgeby Olsen, beboerrepræsentant i Nimbusparken. Vi havde købt borde og stole til fælles brug, og stærke mænd og uhyggelige parkeringskælder, hvor skatten lå gemt i en gik i løbet af eftermiddagen i gang med at stille op til afte- kiste. Skatten var af den spiselige slags og faldt i alle børns nens fællesspisning. Som vejrudsigten så lysere og lysere ud smag. var der dukket flere og flere tilmeldinger op, og vi var endt på at skulle være 51 børn og voksne. Efter børnene havde dystet, blev det de voksnes tur, og det var med at finde præcisionskastet frem i kubb-spillet. De Der var arrangeret skattejagt til børnene, som fordelt på heldige vindere fik chokolade. to hold med henholdsvis store og små børn kæmpede om at løse opgaver og hurtigst finde skatten. Med få minut- Endnu en sommerfest i Nimbusparken blev en succes, og ters mellemrum løb begge hold til sidst ned i den mørke det var dejligt at se den store opbakning til arrangemen- tet. Både børn og voksne og nye og gamle bebo- ere fik talt sammen, så der er kom- met flere kendte ansigter at hilse på, når man ødes m på trappen eller på legepladsen. 16
    • Georg Schmidt (Direktør for PrivatBo) Lise Dan (Beboerrepræsentant for Mønsterbo) Mads Lebech (Borgmester Frederiksberg) Martin N. Dahl (Bestyrelsesformand Frederiksberg Boligfond) Rejsegilde i Mønsterbo Af: Erik Erik Romme, Ejendomsinspektør I det milde og stille sensommervejr, torsdag den 11. septem- bestyrelsens visioner for moderne boliger til familier og om ber, afholdt Frederiksberg Boligfond, traditionen tro, igen andre boligsøgendes behov for tidssvarende boliger. Borg- rejsegilde. Denne gang på ejendommen Mønsterbo, Finsens- mester Mads Lebech var også mødt op for at fejre Mønsterbo. vej 52. Han holdt blandt andet en tale om det vigtige tiltag som den årelange byfornyelse af Frederiksberg Vest er og kom Ejendommen er næsten igennem et 1 ½ års langt moderni- ind på dens store betydning for området. Et tiltag som Fre- seringsforløb. Blandt andet har den fået helt nyt tag med deriksberg Boligfond har bidraget til i Lindevangskvarteret indbyggede tagboliger i to etager og alle ejendommens gennem mere end ti år. lejligheder har fået indrettet splinternye badeværelser og køkkener. Herudover er der ved at blive opsat rummelige Beboerrepræsentant for Mønsterbo Lise Dan glædede sig altaner og gårdanlægget samt vaskeriet skal også byfornyes. også over Mønsterbos forvandling og så frem til at de ny- På rejsegildet talte Fondens formand, Martin Dahl, om istandsatte lejligheder kunne tages i brug senere i år. 17
    • Svømmehalskvarteret ­ Et kvarter med karakter 1866-1881 De Classenske Boliger opføres som det 1914 første byggeri på landstedet Sindshvi- Nedrivningen af de Classenske les gamle jorder Boliger påbegyndes 1934 1852 Frederiksberg Svømme- 1885 København åbner op for hal står færdigbygget Byggeriet i kvarteret byggeri uden for voldene begynder for alvor Denne artikel er den anden i en række om Frederiksberg og Frederiksberg Boligfonds ejendomme. Af: Nina Brinch Nielsen og i 1852 åbnede København op for muligheden for byggeri udenfor byens volde. Som navnet så fint henviser til, dækker Svømmehalskvarte- ret området omkring Frederiksberg Svømmehal. Kvarteret er Nytænkning og byplanlægning afgrænset af Falkoner Allé og Nordre Fasanvej, Godthåbsvej Belært af bitre erfaringer med planløse opførelser af sam- mod nord og Frederiksberg Centret og CBS mod syd. Indtil menklemte lejekaserner af dårlig kvalitet på Vesterbro og 1852 var området ikke andet end frodige marker og enge. Nørrebro, blev byggekravene strammet. Det kom også til Den eneste bebyggelse i det 49 hektar store område var den- udtryk i de første boligblokke, der blev opført på Sindshviles gang landstedet Sindshvile. gamle område i årene 1866-1881. Bygherren var Det Clas- senske Fideikommis, en velgørende fond stiftet af general- I den sidste halvdel af 1800-tallet var den industrielle major J. F. Classen. De Classenske Boliger bestod af 24 lang- revolution begyndt at gribe om sig, godt hjulpet på vej af huse med lejligheder til 378 familier. Husene blev opført jernbanen, og i dens kølvand blomstrede der en masse nye efter datidens nye hygiejniske og sociale idéer og formålet industrier op. Det skabte et øget behov for arbejdskraft i var at give sunde boliger til fattige arbejdere. København, der hidtil havde haft et stabilt indbyggertal på ca. 130.000 fordelt på tre kvadratkilometer indenfor vol- Først omkring 1885 kom der for alvor gang i den egentlige dene. Men med de nye arbejdspladser steg indbyggertallet, udbygning af Svømmehalskvarteret, og ligesom de Classen- 18
    • 1950’erne 2008 De sidste af de Classenske Svømmehalskvarteret har boliger er revet ned og fået en ansigtsløftning og nye ejendomme er opført. fremstår nu igen som den ind- Kvarteret står færdigt som bydende og æstetiske bydel, vi kender det i dag den var tænkt til at være. 1980’erne Byfornyelsen af Svømme- halskvarteret igangsættes Kilder: Meldgaard, Lars: Frederiksberg Svømmehalskvarter – bidrag til et arbejderkvarters historie, SBF, 1982. Bach, Michael & Bro, Henning & Mohr, Helga: Gennem veje og alléer på Frederiksberg, Historisk-topografisk Selskab for Frederiksberg, 2005 Bro, Henning & Mohr, Helga: Boligkvalitet i 75 år. Frederiksberg Boligfond 1930-2005. Frederiksberg Boligfond, 2005 ske Boliger blev de nye bebyggelser opført efter samtidens gamle jorder. I 1950 var Svømmehalskvarteret færdigbyg- moderne kriterier for byggeri. Det betød, at Svømmehals- get, som vi kender det i dag, og det har stort set ikke ændret kvarteret blev et af de første eksempler på byplanlægning karakter siden. herhjemme, hvilket for eksempel kom til udtryk i større gadebredde og mere luft og lys imellem husene. Noget der Som det så ofte sker, forfaldt Svømmehalskvarteret i årenes var med til at øge livskvaliteten for de mange københav- løb. Derfor opstod der med tiden et stort behov for, at man nere, som flyttede fra den pakkede, beskidte bymidte ud til foretog en gennemgribende renovering af kvarterets huse og frisk luft og grønne arealer. veje. Men fordi det var svært at skaffe de nødvendige midler, så det var ikke en beslutning, der blev trumfet igennem fra En svømmehal kommer til den ene dag til den anden. I slutningen af 1980`erne blev Omkring 1. Verdenskrig begyndte man nedrivningen af de byfornyelsen omsider sat i gang af kommunalbestyrelsen i slidte Classenske Boliger. Men det skulle komme til at tage Frederiksberg kommune, godt hjulpet på vej af den aktive over 40 år, før den sidste af de oprindelige boligblokke på Svømmehalskvarterets Beboerforening. Og i dag står kvar- området var væk, fordi der sideløbende skulle opføres nye terets smukke bygninger og veje igen, som da de for mange boliger til at dække den stigende efterspørgsel. Ved siden år siden var nyopførte, med den populære svømmehal som af de nye byggerier blev Frederiksberg Svømmehal opført omdrejningspunkt. i 1934 og kom hermed til at lægge navn til Sindshviles 19
    • Gå glad i bad Af: Bjarne Skovboel Ejendomsmester for Sønderjyllandsgården og Solbjerggård Når pladsen er trang og badet langt kan små badeværelser, der kun har naturligt aftræk, ofte ikke komme af med fug- ten hurtigt nok. Det kan føre til sorte fuger og rør. Men med desinficerende rengøringsmidler som for eksempel Rodalon og nogle simple huskeregler kan man ikke alene forebygge skjolderne, man kan også fjerne de grimme og ofte ildelug- tende misfarvninger. I forbindelse med mit arbejde som ejendomsmester, sker det af og til, at jeg støder på sorte misfarvninger på ejendomme- nes badeværelser. Ofte er de ledsaget af en muggen jordslået lugt. Misfarvningerne kommer, fordi der i små badeværelser uden vinduer eller mekanisk udluftning ikke er mulighed for at lufte ordentligt ud. Men hvis du holder dig til nogle få regler, kan du langt hen af vejen forhindre de sorte skjolder i at opstå. • Tør altid op efter dig. Brug en svaber, når du har været i bad. • Prøv at holde den rette temperatur i badeværelset, det vil sige 20-22 grader. Luftfugtigheden stiger i takt med tempera- turen. • Giv regelmæssigt både badeværelse og badefor- hæng en forebyggende behandling med Rodalon eller et andet desinficerende produkt. Badeværel- sets flader aftørres med en klud, og badeforhænget skal ligge i opløsningen i 1-2 timer. • Hvis misfarvningerne og den dårlige lugt allerede har sneget sig ind på dit badeværelse, skal du behandle dem som ovenfor og derefter skure plamagerne med et klor- holdigt produkt, der virker blegende. Skyl efter med rent vand. • Lad badeværelsesdøren stå åben i en times tid efter, at du har været i bad, så der kan blive gennemluftet. Det gode ved produkter som Rodalon er, at de virker bakte- • Når du ikke er hjemme, lad da badeværelsesdøren stå riedræbende, så dit badeværelse bliver ikke alene pænere at halvt åben og et par vinduer i lejligheden stå lidt på se på, du får også et sundere indeklima. klem. 20
    • Kend din vej Kan du kende din vej – nej vel? Meget er sket på Frederiksberg. Vi er gået i de historiske vejarkiver. H. Schneekloths Vej Blev oprindeligt navngivet den 12. september 1927 og gik var blandt andet en fortaler for at reformere skolesystemet, fra Ewaldsensvej til P. R. Ramms Allé. så det blev uafhængig af kirke og stat og var i årene 1850- I 1931-1932 blev vejen forlænget til Peter Bangs Vej. Hans 1856 medudgiver på tidsskriftet Skolens Reform. Schneekloth (1812-1882) voksede op i Mühbrook i Holsten i et hjem, der var så fattigt, at han som ung dreng måtte I 1854 funderede han sammen med cand. theol. F. A. Milo ud og tjene som vogter. Men drevet af sine ambitioner kom (1820-1884) Realskolen For Frederiksberg og Vesterbro i loka- han, efter en sparsom skoletid hos en landsbylærer og 3 år ler på Vesterbro. Men allerede to år senere – i1856 – flyttede som hjælpe- og huslærer på et gods, ind på Tønder Semina- skolen ind i sin egen bygning på Frederiksberg og skiftede rium, hvor han dimitterede fra i 1835. navn til Latin- og Realskolen på Værnedamsvej. Da Schne- ekloth døde i 1882, ændredes navnet til Schneekloths Latin- Herefter arbejdede Schneekloth sig op til at blive en progres- og Realskole for at ære det store arbejde, han havde lagt i at siv og fremtrædende skikkelse i det danske skolevæsen. Han grundlægge det skolesystem, vi kender i dag. Finsensvej Løber fra Nordre Fasanvej 11 til Jernbane Allé. Den første nes August Carl Howitz (1828-1912), lå det lige for, at man del af vejen blev anlagt omkring 1755 og fungerede som opkaldte resten af vejen efter en anden stor læge. Valget landevej til Bogholdergaarden i Vanløse. Dengang blev sid- faldt på titulær professor Niels Ryberg Finsen (1860-1904). ste del fra Flintholmen til endestationen i Vanløse kaldt for Finsen var internationalt berømt for sin forskning i lysstrå- Vandløsevej, mens den øvrige del fik navnet Lampevej eller lers skadelige og gavnlige virkninger på levende organismer. Lampevejens Forlængelse. En forskning der resulterede i opfindelsen af lysbadet som medicinsk behandling. I 1901 grundlagde han Finsenin- Faktisk blev Finsensvej først til Finsensvej den 1. januar stituttet på Østerbro, og i 1903 fik han Nobelprisen for sin 1906. Da man i 1905 blev enige om at omdøbe den oprin- opdagelse af lysstrålers gode effekt på hudtuberkulose. delige Lampevej til Howitzvej efter lægen Frantz Johan- 21
    • 1 Lise Bruuns altankasse, Lauritz Sørensens gård. Den flotteste altankasse Husrum modtog overraskende mange eksotiske planter som små oliventræer, Det har været dejligt at se, at så mange bidrag i den første altankassekonkur- der giver frugt, asclepiasm, på dansk af Frederiksberg Boligfonds beboere var rence, så der var lagt op til et svært kaldet silkeplante, og en mirakel- parate til at gå ind i kampen om den valg. Men da redaktionen så Lise Bru- blomst, som kan have blomster i hver smukkeste altankasse. Man kunne fak- uns billeder af hendes storblomstrende sin farve på samme plante. tisk næsten forledes til tro, at der blev altan, var der ingen tvivl om, at hun konkurreret med Plænens blomsterflor skulle løbe med både ære og præmie. Husrum kunne dog heller ikke stå for i Tivoli. For på hendes 6 m2. store altan, højt billederne af de farverige begonier i til vejrs under Lauritz Sørensens Gårds Lykke Andersens altankasse i Svale- Men selvom det ser let ud at fremtrylle tage, har hun skabt en skøn lille oase gården, så hun kommer ind på en fin en smuk altankasse, skal der en del af stiklinger og frø, som hun har andenplads. Derfor kvitterer vi med en omhu og pleje til. Vinderen Lise Bruun taget med hjem fra sine rejser rundt buket, så stuebordet kan blomstre lige kommer her med sine top fem råd til omkring i Europa. Derfor har hun så så flot som hendes franske altan. vejen mod grøn succes. ltan kasse l en smuk a råd ti 5 vinder • Sæt dig ind i hver enkelt plantetype. For eksempel er der mange, der ikke kan overvintre udenfor • Skift pottejorden en gang om året • Tænk ud af boksen når du gøder. For eksem- • Lær din altan/altankasse at kende. Find ud af, pel er brugte teblade fra urtete og kaffegrums hvor der er mest sol og vind og placer planterne glimrende plantegødning. Desuden holder kaf- efter deres individuelle behov fen myrerne væk fra planterne • Lad dig ikke begrænse af pladsen. Mange planter kan stammes op og holdes nede uden, at det bety- der noget for deres trivsel 22
    • Kort Nyt Sammenlægning af ejendomskontorer Ejendomsmesteren for Solbjerggård og Sønderjyllandsgården, Bjarne Ejendomskontorets kontaktoplysninger Skovboel, går på pension ved udgangen af oktober. I den forbindelse har og kontortider administrationen i samråd med de berørte funktionærer og beboerrepræ- (fra den 3. november 2008) sentationerne besluttet, at ejendomskontoret på Sønderjyllands Allé 1 skal sammenlægges med ejendomskontoret i Den Sønderjyske By. Henning Matzens Vej 19 st. tv. 2000 Frederiksberg Ejendomskontoret i Den Sønderjyske By danner fremover base for driften af Tlf.: 38 71 44 49 de tre ejendomme under ledelse af ejendomsmester Ernst Günther og med Mandag-torsdag kl. 10-12 og 13-15 assistance fra Annelise Andersen, som bliver kontorets sekretær. E-mail: 309fb@privatbo.dk Mere information omkring sammenlægningerne udsendes, når processen er længere fremskreden. Ledige parkeringspladser i parkeringskælder centralt på Frederiksberg. Centralt på Frederiksberg, tæt ved privathospitalet Hamlet mellem Peter Bangs Vej og Finsensvej, udlejes parkeringsplad- ser til personbiler. Under ejendommen Nimbusparken 5 – 9, 2000 Frederiksberg er der ledige parkeringspladser til udlejning. Parkeringsplad- serne er forbeholdt ejendommens beboere, men der er et antal pladser, der i øjeblikket ikke anvendes og som derfor bliver slået op til ekstern udlejning. • Pladserne udlejes på kontrakt med én måneds opsigelse. • Pladserne udlejes kun til personbiler og til motorcykler. • Med leje af en plads til personbiler udleveres mod depositum en fjernbetjening til porten. • Parkeringslejen er pr. måned 750,00 kr. inkl.. Moms. Henvendelse skal ske til privatbo@privatbo.dk Lineagården I Årsberetningen 2007 skrev vi, at Lineagården højst sandsynligt havde fået sit navn efter den L-form, ejendommen har. Det passer ikke. En beboer har gjort os opmærksom på, at Lineagården er opkaldt efter blomsten Linnaea Borealis. Det var den nederland- ske botaniker Jan Frederik Grovonius, som navngav den lille skovblomst til ære for den svenske botaniker Carl von Linné. 23
    • Telefon og e­mail PrivatBos Administration Dahlerupsgade 5, 4 . sal 1603 København V Tlf .: 33112080, privatbo@privatbo .dk Mandag til onsdag kl . 10 .00-12 .00 og 13 .00-15 .00 . Torsdag kl . 13 .00-17 .00 og fredag kl . 10 .00-13 .00 . Ejendomskontorer • Rolfshus, Møllehuset, Bjarkes, Storkereden og • Malthe Bruuns Gård, Lindehuset, Lauritz Sørensens Gård, Tvillingegården Wilkenbo, Barfoeds Gård, Mønsterbo og Nimbusparken Rolfs Plads 10 st .tv . Wilkensvej 42 st .th . 2000 Frederiksberg 2000 Frederiksberg Leon Reingard: Tlf .: 38865891, 301fb@privatbo .dk Lars Larsen: Tlf .: 38860941, 306fb@privatbo .dk Telefontid: Mandag-fredag kl . 8 .00-9 .00 . Telefontid: Mandag-fredag kl . 8 .00-8 .30 . Personlig henvendelse kl . 7 .00-8 .00 . Personlig henvendelse: Mandag, onsdag, torsdag og fredag kl . 8 .30-9 .30 og tirsdag kl . 7 .00-8 .00 . • Den Sønderjyske By, Sønderjyllandsgården og Torsdag åben for alle henvendelser mellem kl . 16 .00-18 .30 . Solbjerggård Henning Matzens Vej 19 st . tv . • Lineagården, Firkløveren og Trekanten 2000 Frederiksberg P .G . Ramms Allé 74, st . tv . Ernst Günther: Tlf .: 38714449, 309fb@privatbo .dk 2000 Frederiksberg Mandag-torsdag kl . 10 .00-12 .00 og kl . 13 .00-15 .00 . Stig Gorm Petersen: Tlf .: 38194955, 322fb@privatbo .dk Telefontid: Mandag, tirsdag, onsdag kl . 10 .00-11 .00 samt • Peter Bangs Hus og Svalegården torsdag kl . 16 .00-18 .00 . Peter Bangsvej 53 Personlig henvendelse: Mandag, tirsdag og onsdag 2000 Frederiksberg kl . 9 .00-10 .00 og torsdag kl . 16 .00-18 .00 . Flemming Lindgren: Tlf .: 38863478, 304fb@privatbo .dk Træffetid: Mandag-fredag kl . 7 .30-8 .00 . • Roskildegården Roskildevej 82 st . 2000 Frederiksberg John Hansen: Tlf .: 38713173, 326fb@privatbo .dk Telefontid: Mandag, tirsdag, torsdag og fredag kl .9 .00-10 .00 . Personlig henvendelse: Onsdag kl . 15 .30-17 .00