FB Husrum nr 3

1,030
-1

Published on

Published in: Real Estate
0 Comments
0 Likes
Statistics
Notes
  • Be the first to comment

  • Be the first to like this

No Downloads
Views
Total Views
1,030
On Slideshare
0
From Embeds
0
Number of Embeds
0
Actions
Shares
0
Downloads
1
Comments
0
Likes
0
Embeds 0
No embeds

No notes for slide

FB Husrum nr 3

  1. 1. TEMA: Mød beboerne i Den Sønderjyske By. En ejendom fuld af forskellige lejere, som dog alle har én ting til fælles. De elsker deres lille landsby i byen. Husrum Nr. 3 • April 2008 • 4 Spar penge Læs om hvordan du kan spare op til 1.000 kr. på din elregning ved hjælp af enkelte ændringer. 19 Beboerkonkurrence Hvem har den flotteste altan- kasse på Frederiksberg? Vær med i konkurrencen. 12 Ventelisten Der kommer nye regler for ven- telisten. Læs hvilke muligheder interne beboere har fremover.
  2. 2. Indhold Frederiksberg Boligfond C/O PrivatBo Dahlerupsgade 5, 4 tv 1603 København V husrum@privatbo.dk www.frederiksbergboligfond.dk Redaktionen Ansvarshavende redaktør: Mikkel Toft-Olsen Redaktionen: Ella Elbæk Sørensen, Maj Britt Søballe, Lars Larsen Fotograf Klaus Sletting, Erik Romme, Lokalhistorisk billedsamling, Frederiksberg Hovedbibliotek Illustration Lars Andersen Grafisk design og produktion Boje & Mobeck as Skrifttype Fedra Serif Oplag 3000 stk. Husrum er et lejerblad til Frederiksberg Bolig- fonds lejere. Frederiksberg Boligfond er en privat fond, der ejer 21 ejendomme på Frederiksberg. Fonden ønsker at tilbyde gode tidssvarende kvalitetslejeboliger på Frederiks- berg. Alle 2400 lejligheder administreres af administrationsselskabet PrivatBo A.M.B.A, som også varetager blandt andet byggesager og informationsopgaver for Boligfonden. Grib ordet . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 3 Få 1.000 skattefri kroner! . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 4 En dag i lektiecafé . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 6 TEMA Den sønderjyske landsby . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 8 Seneste nyheder . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . .12 Hvad betaler jeg egentlig for? . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . .13 Frederiksberg, Boligselskabet og Boligfonden . . . . . . . . . . . . . . .15 Ryger I med? . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 19 Beboerkonkurrence: Flotteste altankasse . . . . . . . . . . . . . . . . . . 19 Boliggruppen . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 20 Er en pizzaæske pap? . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 22 19 4 15
  3. 3. GRIB ORDET Att: Du kan helt sikkert hjælpe Af Hanne Hørlyck, Boligsocial Koordinator, Frederiksberg Kommune Man kan ikke lige se det, hvis man ikke lige ved det, men i Lindebutikken på Dalgas Boulevard 115, st. sidder en boligsocial koordinator. De fleste af jer kender mig nok bare som Hanne, og I er sikkert stødt på mig på den bemandede legeplads i Lindevangsparken eller til vores årlige markeds- dag. I samarbejde med kommunen, andre boligsociale med- arbejdere, boligorganisationerne og borgere på Frederiksberg arbejder jeg med at skabe et velfungerende byområde, hvor beboerne er trygge og glade for at bo. Mit arbejde handler især om integration af de borgere, der har svært ved at blive en del af fællesskabet og som har svært ved at deltage i det omkringliggende samfund på lige fod med andre. Det kan være, fordi de ikke taler dansk, ikke har noget netværk eller har sociale problemer. For mig handler det om at fokusere på almindelige dyder som imødekommenhed, respekt og tolerance – noget der især er vigtigt, når man bor så tæt på hinanden, som vi gør på Frederiksberg. Om du kan hjælpe? Helt sikkert! Du kan deltage i de aktivi- teter, der er i Lindevangsparken eller i Lindebutikken og her Grib Ordet er Husrums lederplads. Pladsen er afsat til en ny skribent hver gang, bladet udkommer. Det kan være en beboer, en beboerrepræsentant, en politiker, en administrationsmedarbejder, en bestyrelsesformand, en leder eller noget helt tredje. Det eneste krav er, at personen har noget på hjerte og har grebet ordet. møde din nabo på en anden måde. Du skal også være meget velkommen til selv at tage initiativ til at starte en aktivitet – Lindebutikken er nemlig til låns for aktiviteter, som er åbne og til glæde for andre. Du kan også gøre en frivillig indsats i vores lektiecafé, hvor vi hjælper kvarterets skole- børn med deres lektier. Og vi mangler altid hænder til vores markedsdag – det kunne være skønt, hvis der kunne komme nogen og stå for noget underholdning. Der må være nogle musikkyndige eller andre badutspringere blandt beboerne? Jeg oplever ofte, at der er mange beboere, der har mange gode ideer og forslag – og de imødekommes gerne, men I skal selv på banen. Frederiksberg Kommune, mine kollegaer og alle de frivil- lige gør en kæmpe indsats allerede, men hvis vi skal have flere til at se Lindebutikken – så skal vi alle hjælpe til. Ring endelig – mit telefonnummer er 28 98 42 74. Læs mere om Lindebutikken og lektiecafeen på side s. 6 3
  4. 4. Når forbruget består af ingenting, hvorfor så forbruge? En stor del af elforbruget går til, at computer eller fjernsyn står på standby, at lys er tændt i værelser, hvor vi ikke opholder os, eller lignende. På denne side kan du læse en masse gode spareråd, som du kan bruge i bytte for besparelser på din elregning. • Brug sparepærer. Hvis en husstand udskifter 7 alminde- lige pærer til elsparepærer, kan den spare 500 kr. om året. • Køb bærbar computer og fladskærm. Begge bruger væ- sentlig mindre strøm end alternativet. • Køb hvidevarer med energimærket A eller A+. Spørg for- handleren inden du køber. • Pas på dine apparaters standby-forbrug. De kan let udgøre 10-15 % af dit elforbrug. Især ældre apparater er strømslu- gere. • Tænd først ovnen, når maden er sat ind, og sluk ovnen, før maden er helt færdig, så du kan udnytte eftervarmen. Lav gerne flere ting i ovnen samtidig og brug brødrister eller mikroovn, hvis de kan erstatte ovnen. Få 1.000 skattefri kroner! De fleste beboere kan med få ændringer sænke deres elforbrug og på den måde spare op til 1.000 kr. om året. En stor del af årets elforbrug går nemlig til ingenting, og hvorfor ikke sløjfe det til gengæld for en ekstra tur i biografen én gang om måneden? Dong overtager el-forsyningen på Frederiksberg Driften af el-forsyningen på Frederiksberg og afregning af forbrug overgår ved udgangen af april 2008 til DONG. Det betyder, at du kun betaler et aconto beløb til Frederiksberg Forsyning indtil 30.4.2008, hvorefter du modtager en slutopgørelse. Herefter sender DONG dig en velkomstpakke i juni måned. Husk at udfylde det selvaflæsningsbrev, som du modtager i april. • Opvarm vand i elkoger i stedet for i gryde. Brug kun lidt vand til at koge fx grøntsager, og sluk kogepladen før ma- den er helt færdig, så du kan udnytte eftervarmen. Sæt altid låg på gryder. • Optø madvarer i køleskabet. Maden skal nok tø op, og den kulde, som den frosne mad afgiver, sparer køleskabet for lidt arbejde. • Hvis du har vaskemaskine, bør den fyldes helt op hver gang. Vask generelt på mindre temperaturer og spring forvasken over. • Hvis du har opvaskemaskine, bør den fyldes helt op før brug. Skyl ikke det brugte service, inden det sættes i maskinen. Læs flere gode råd på www.elsparefonden.dk. 4
  5. 5. Kilde: ’Elmodelbolig”. Fordeling af elforbrug for elapparater i 2006 blev således: Lys: 15 % Diverse: 14 % Køl/frys: 19 % Madlavning: 8 % Vaskeapparater: 15 % TV/Video: 9 % PC: 7 % Varme: 13 % 5
  6. 6. Af MikkelToft-Olsen Da jeg ankommer til Lindebutikken torsdag omkring kl. 16, møder jeg Anna i døren. Anna er ansvarlig for dagens lektiecafe og arbejder også på Lindevangsparkens beman- dede legeplads, hvor hun arrangerer de aktiviteter, som foregår derovre hver dag. Lidt senere ankommer Mathilde og Nerima, som begge er frivillige medhjælpere i lektiecafeen hver torsdag. Der er en afslappet og hyggelig stemning i Lindebutikken, og der er tid til at sidde og snakke. Normalt kommer de fleste børn i lektiecafeen ikke før halv fem, og i dag er ikke anderledes. Efter en halv time er der ’kunder i butikken’. Fire piger om- kring de 14 år med tre drenge lige i hælene. En af pigerne sætter sig med det samme foran computeren og fordyber sig i sin opgave, mens de andre går omkring, snakker og virker rastløse. Skal vi gå lidt ud i gården, hvem er du, gider vi overhovedet være her og den slags. Pigerne virker i tvivl om, hvad de kunne tænke sig, og drengene er der nok mest, fordi pigerne er der. Efter 10 minutters rastløshed bliver der En dag i lektiecafé Lindebutikken på Frederiksberg er et boligsocialt tilbud, der afholder forskellige aktiviteter for Lindevangs- kvarterets beboere. Om torsdagen afholdes den populære og velbesøgte lektiecafé. Lindebutikken er en del af Frederiksberg Kommunes boligsociale indsats, hvis mål er at skabe en endnu bedre by, hvor der er trygt og rart at bo. I Lindebutikken løses den opgave blandt andet ved at arbejde med integration, herunder at forebygge potentielle konflikter ved at skabe alternativer til at hænge ud på gaden. Der er arrangemen- ter for alle, men især for dem, som mangler et sted at være, og noget at være sammen om. Lindebutikken holder til i stuen på Dalgas Boulevard 115 i ejendommen Wilkenbo. Frederiksberg Boligfond hjælper det sociale arbejde i området ved at udlåne lokaler til Lin- debutikken gratis og ved at give tilskud til arrangementer, inventar og lignende. Herudover er ejendomsmestre og gårdmænd vigtige samarbejdspartnere, idet de oplever de boligsociale problemer på tæt hold og er med til at hjælpe, hvor de kan. sat en grænse. Her laver vi lektier, og I skal ikke forstyrre dem, som er her for at arbejde. Så forsvinder drengene, og pigerne sætter sig ved et bord, hvor de snakker stille, læser i blade, tegner og maler. Kort tid efter kommer nogle yngre børn, som arbejder med dansk eller matematik, og som får hjælp af Nerima og Mathilde. Forældrene har fulgt børnene derhen og går først, da børnene er faldet til. Dagens mest fokuserede lektielæser er Amira, som ankom som den første sammen med sine veninder. Hun går i 7. klasse på Lindevangsskolen, og har månedsopgave for i Lindebutikken og Frederiksberg Boligfond 6
  7. 7. Aktivitetskalender for Lindebutikken Alle aktiviteter i Lindebutikken er gratis, og alle er velkomne til at kigge forbi. Mandag Tirsdag Onsdag Torsdag Fredag Lørdag Søndag dansk. Ifølge Amira selv, kan hun godt være en af dem, som larmer engang imellem, men i dag bruger hun lektiecafeen til at få ro og til at få lavet sin opgave. Amira er kommet i Lindebutikkens lektiecafé, siden hun var helt lille. Mest fordi der er fred og ro, men også fordi hun kan få hjælp med de ting, hun synes er svært. Derhjemme er der tit meget larm, så hun forsøger enten at gå i lektiecafé her eller på biblioteket. Hun ved nemlig godt selv, at hun bliver ukon- centreret, når der er larm omkring hende. Da klokken nærmer sig seks, begynder børnene ligeså stille at forlade Lindebutikken. Lektiecafeen har været præget af den forestående vinterferie, og kun få har egentlig lavet lektier. Til gengæld har der været en hyggelig stemning med kage og saftevand, og alle har arbejdet roligt og koncen- treret. Om så det var lektier, tegning eller bare at læse. Og Amira fik ro til at fordybe sig i sin opgave. En flittig lektielæser Hanne Hørlyck til et arrangement i kvindeklubben Lindebutikken udefra Der er også plads til afslapning og leg i lektiecaféen 1. mandag i måneden kl. 17.30-20 – Madklub for 12-15 årige piger kl. 10-12 – Strikkeklub kl. 10-16 – Pensionistidræt kl. 16-18 – Lektiecafe for alle skolebørn kl. 13-17 – Arabisk undervisning for arabisk talende kvinder kl. 16-18 – Pakistansk kvindeklub kl. 11-16 – Arabisk kvindeklub Onsdag aften i sommerperioden er der sommer- gymnastik for store og små i Lindevangsparken. D. 29. juni er der markedsdag i Lindevangsparken. Læs mere på www.frederiksberg.dk/lindevangskvarteret. 7
  8. 8. Den sønderjyske landsby Af Mikkel Toft-Olsen Hvis man tager en snak med et tilfældigt udsnit af beboerne i Den Sønderjyske By står en ting hurtigt klart. Bor du her – så bliver du boende. Og hvis du alligevel er flyttet, så er der stor sandsyn- lighed for, at du kommer tilbage. Den Sønderjy- ske By er en helt særlig landsby, hvor alle kender alle, og hvor snakken trives på godt og ondt. Det er et af de få tilbageværende steder, hvor man stadig kommer hinanden ved. Alle i Den Sønderjyske By kender Jørgen Jønsson – eller Skrædder Jørgen, som han altid er blevet kaldt. Jørgens forældre flyttede ind i de helt nybyg- gede lejligheder tilbage i 1923, da Jørgen var 2 år, og han har haft en til- knytning til området lige siden. Jørgen fortæller om sin barndom: ”Dengang var de stadig i gang med at bygge dele af den Sønderjyske By, og fundamentet blev gravet med spader og skovle, og hestevogne bragte byggematerialerne. Jeg kan huske, at vi børn løb efter hestene og samlede hestepærerne sam- men, så de kunne bruges som gødning i vores haver”. Jørgens far var selvstændig skrædder- mester og havde sit værksted i deres tre-værelses lejlighed, hvor også Jørgen og hans to søskende boede. Siden hen flyttede familien og værkstedet til en lidt større lejlighed. Efter krigen blev Jørgen udlært som skrædder og begyndte at arbejde i sin fars værksted, og da forældrene gik bort, fik han lov til at overtage lejligheden for at fort- sætte skræddererhvervet. Jørgen har Jørgen, 87, Skrædder Tema 8
  9. 9. derfor haft sin gang i Den Sønderjyske By i 85 år. Jørgen fortæller om det særlige ved Den Sønderjyske By: ”Jeg føler, at min familie har præget og er præget af Den Sønderjyske By og den gode tradition for at holde sammen. I rigtig mange år havde jeg et fantastisk forhold til alle mine naboer, hvor vi mødtes en gang om ugen og spiste middag og drak en øl. Jeg passede også deres børn og sådan”. 9
  10. 10. Tommy, 26 Kørestolsræser Tommy er 26 år og tidligere dan- marksmester i kørestolsræs. Som spæd fik han konstateret en hjertefejl og mistede under en operation ilttilførs- len til benene, som ”hoppede lidt af”, som han selv kalder det. Faktisk fik Tommy at vide, at han skulle sidde i en kørestol resten af livet, men det passede ham dårligt, og i dag bruger han kun en kørestol, når han skal langt omkring, eller når det skal gå rigtig stærkt. ”Jeg kan godt lide fart, og sådan en specialdesignet kørestol kan jeg få op omkring de 30 km/t”, fortæl- ler Tommy, som faktisk var på vej til en udtagelse til OL. Men som så mange andre teenagere blev prioriteringen mellem træningen og livets andre op- levelser ikke helt hensigtsmæssigt, og Charlotte og Brian har lige fået deres første barn sammen. Niklas er fire måneder gammel og kan se frem til at vokse op i Den Sønderjyske By, ligesom Charlotte selv gjorde: ”Mine forældre flyttede hertil, da jeg var fem, så jeg er vokset op herude og har haft mine teenageår her – så det er jo lidt mit barndomshjem. Jeg har faktisk fået den lejlighed, der støder op til det værelse, jeg boede i hos mine forældre, så du kan sige, at jeg er flyttet hjem igen”, fortæller Charlotte. Hun og Bri- an har lige overtaget deres nye lejlig- hed og efter en anstrengende periode, har de endelige fået ro på livet. Før boede Charlotte og Brian i Solbjerg- gård i en to-værelses lejlighed. Men med et lille barn og Brians teenagedat- ter fra et tidligere forhold på besøg, så blev pladsen pludselig trang. Proble- mer under fødslen gjorde, at Charlotte Charlotte 41 Nybagt forælder ikke psykisk kunne overskue at være i den lille lejlighed og med en anvisning fra hendes læge, søgte de Frederiksberg Boligfond om hurtig hjælp til en større lejlighed. Frederiksberg Boligfonds bestyrelse godkendte deres ansøgning, og efter lidt ventetid var de så heldige at få deres drømmelejlighed. I øjeblik- ket er de begge på barsel, og den lille familie har endelig fået lidt ro. For Charlotte er Den Sønderjyske By noget helt særligt: ”Da jeg voksede op herude, var der jo en milliard børn, og det er stadig mine legekammeraters forældre, som bor her i dag. Det er en speciel lille by på godt og ondt, hvor alle kender alle og snakken går lystigt. Haverne er dejlige – især om somme- ren – og naboerne har også været rigtig søde til at byde os velkommen. Det er nærmest sådan en stor familie”. Tema 10
  11. 11. Isabella og Vanessa er henholdsvis 6 og 4 år. De bor i Den Sønderjyske By med deres mor Alia, som har boet i sin stuelejlighed med have i 21⁄2 år, og som er vokset op i Den Sønderjyske By. Alias forældre bor her stadig, ligesom hendes to søstre også har fået hver deres lejlighed herude. For Alia er Den Sønderjyske By et hyggeligt sted, hvor folk kender og hjælper hinanden. Hun kan huske området, fra da hun var mindre og finder det trygt og rart. Og Isabella og Vanessa har masser af lege- siden da har kørestolsræset mere været en fritidsinteresse. I stedet for kørestolsræset har Tommy overført sit engagement til musik og mobiltelefoner. Han har arbejdet for tre af de største teleselskaber herhjem- me og bruger mere end almindeligt mange penge på altid at have den ny- este telefon. Og musikken kører altid i hans lille lejlighed i Den Sønderjyske By, hvor hans eneste problem med lejligheden er, at den er lidt for lydt. I hans gamle lejlighed var det ikke nød- vendigt at tage ligeså meget hensyn til de næsten døve naboer, så Tommy har været forbi hans nye naboer og fortalt, at de endelig skal sige til, hvis han larmer for meget. Der er også et tæppe på vej til stuen, som forhåbentligt kan tage lidt af lyden. Tommy er vokset op i den Sønderjyske By, og det er for ham det naturlige sted at bo. ”Jeg har altid følt, at det var her, jeg skulle være, så nu, hvor jeg har fået min egen lejlighed, er alt ligesom faldet på plads. Her er der ro, og man tager hensyn til hinanden. Når jeg møder nogen på gaden, så spørger de tit, hvordan du har det, og du skal lige høre et eller andet. Det er sådan et sted, hvor alle kender alle, og det viser jo bare, at man bekymrer sig om hinanden”. Med tiden håber Tommy at kunne flytte ned i stuen, men foreløbig holder benene fint til 2. sal, så nu skal der bare kræses for den nye lejlighed. Alia, 33 Det bedste fra to kulturer kammerater i omegnen, selvom kun få bor i Den Sønderjyske By. Alia er uddannet frisør, hun er tidlige- re receptionist, nuværende pelssælger og har udgivet en kogebog. Mens Alia var på barsel i 2004, skrev hun ’Alias arabiske køkken’, som er en kogebog med mellemøstlige opskrifter. Da den udkom, blev den en succes, og Alia var i både formiddagsprogrammet Brunch og Go’morgen Danmark for at præsen- tere retterne fra sin bog. Succesen har givet hende blod på tanden, og hun går i øjeblikket og overvejer endnu en bog. Alia har en arabisk baggrund. Hendes far er fra Jordan, og hendes mor er palæstinenser, og ifølge hende selv er hun 100 % dansk og 100 % arabisk. ”Jeg synes selv, jeg har taget det bedste fra de to verdener – og ønsker det samme for mine børn”, fortæller Alia. Hendes arabiske rødder ses tydeligst i hendes forhold til hendes naboer: ”Det har nok noget med kultur at gøre, for jeg har hørt, fra jeg var lille, at man skal komme sine naboer ved og hjælpe til, så for mig er det naturligt. Min nabo inde ved siden af fandt mig vist en smule frembusende til at starte med, men nu er vi rigtig gode veninder, og hun passer fx børnene, hvis jeg lige skal noget”, fortæller Alia med et smil. Så Alia passer perfekt ind i Den Søn- derjyske Landsby. Tema 11
  12. 12. Ændring af regler for ventelisten Frederiksberg Boligfonds bestyrelse har aftalt nye regler for både den interne og den eksterne venteliste. Reglerne træder i kraft senest 1. januar 2009, og de væsentligste er: • Beboere kan skrive sig op på den interne venteliste, når de har boet 2 år i deres nuværende lejemål. • Flyv-fra-reden ordningen kan bruges af beboerbørn, når deres forældre har boet 1 år indenfor Frederiksberg Boligfond. • Internt opnoterede og beboerbørn kan kun være skrevet op til deres egen ejendom og én mere. • Der indføres grænser for, hvor lavt ansøgere kan sætte deres husleje- maksimum. Den interne og den eksterne venteliste vil blive ajourført i forhold til de nye regler i løbet af 2008. PrivatBos hjemmeside vil senere orientere om, hvornår reglerne træder endeligt i kraft, og hvornår den eksterne venteli- ste åbner igen. Nyt logo og ny hjemmeside Frederiksberg Boligfond har fået en ny grafisk profil. Dermed gennemgår Frederiksberg Boligfond – ligesom de fleste ejendomme – en velfortjent modernisering. Logoet kan ses her og vil løbende afløse det eksisterende. Logoet kan også ses på Frederiksberg Boligfonds nye hjemmeside, som blandt andet præsenterer ejendommene og bestyrelsesmedlemmerne. Se mere på www.frederiksbergboligfond.dk FrederiksbergNet konkurs Andelsselskabet Frederiksberg Net er blevet tvangsopløst og erklæret konkurs. I forlængelse af en retssag omkring rettigheder til at benytte boligfondens bredbåndskabler har alle bestyrelsesmedlemmer trukket sig fra Frederiksberg Net. Det betyder, at organisationens andelshavere – som i meget stor udstrækning var Frederiks- berg Boligfonds lejere – har mistet det indskud, som de betalte, da de indgik en aftale med selskabet. Frederiksberg Boligfond har indgået en samarbejdsaftale med Dansk NetA/S, som i flere år har leveret den tekniske løsning for Frederiksberg Net. Samar- bejdsaftalen betyder, at lejere kan indgå en aftale om bredbånd, telefoni og digi- taltTV direkte med Dansk Net uden krav om køb af andelsbevis. Som kunde hos Frederiksberg Net overgår man til Dansk Net uden videre. Udover Dansk Net har det også siden 2006 været muligt at tegne abonnement hos virksomheden Dansk BredbåndA/S. Se mere om muligheder for bredbånd på www.dbnet.dk og www.dansknet.dk. 12
  13. 13. AfTorben Nygaard, Controller Din opkrævning indeholder mange beløb, som beregnes ef- ter krav i lovgivningen. Det største beløb betegnes ”husleje”. Beløbet består dog reelt af posterne budgetleje, indvendig vedligeholdelse, udvendig vedligeholdelse og forbedringsfor- højelser. Budgetleje Posten budgetleje udregnes efter princippet om ”om- kostningsbestemt husleje”. Det betyder, at omkostninger forbundet med driften af ejendommen bestemmer postens størrelse, og derved at budgetlejen ikke kan være højere end de udgifter, ejeren kan dokumentere. Udgifter ved driften af ejendommen er blandt andet skatter og afgifter, rengøring, forsikring, løn til ejendomsfunktionærer, el til ejendommen og forbrug af vand. Herudover indgår også lovbestemte beløb for administration og afkast til ejer. Indvendig vedligeholdelse Posten indvendig vedligeholdelse er den del af din husleje, som overføres til dit lejemåls indvendige vedligeholdel- seskonto, og som kan bruges til løbende vedligeholdelse af indvendige vægge og gulve. Beløbets størrelse er lovbestemt og afhængigt af lejemålets størrelse. Én gang om året får du et brev fra PrivatBo, hvor du kan se, hvor meget der står på dit lejemåls vedligeholdelseskonto. Udvendig vedligeholdelse Posten udvendig vedligeholdelse går til det vedligeholdel- sesarbejde, som ikke er indvendig vedligeholdelse – uanset om det foregår indenfor eller udenfor lejligheden. Beløbene overføres til en fælleskonto for hele ejendommen og kan bruges af ejer til at vedligeholde ejendommen. Beløbets stør- relse er lovbestemt og afhængigt af lejemålets størrelse. Hvad betaler jeg egentlig for? Der er ikke nødvendigvis sammenhæng mellem, hvad du betaler i husleje, og hvad mar- kedsprisen ville være for at udleje din lejlighed. På disse sider har vi forsøgt at lave et generelt billede af huslejen for alle lejligheder. 13
  14. 14. Forbedringsforhøjelser Posten forbedringsforhøjelse opkræves på grund af en fore- taget forbedring af lejligheden eller ejendommen. Det vil sige et stykke arbejde, som har forbedret noget – i modsæt- ning til udelukkende at vedligeholde. For lejligheder er det normalvis et nyt køkken og bad, og for en ejendom kan det være alt fra mere belysning på fællesarealer til altaner og elevatorer. Udover husleje indgår følgende poster også i din månedlige opkrævning: Tv-udgifter Posterne Antenne og Copy-dan er udgifter forbundet med TV-signalet til ejendommen. Hver enkelt ejendom har en fælles kabeltv-aftale, hvortil disse to poster hører under. Varme Du opkræves et acontobeløb afsat til betaling af varme. Hvis dit årlige forbrug er markant anderledes end den sum, du har betalt i løbet af året, kan du kontakte administrationen for at få beløbet rettet. Beboerrepræsentation Du betaler et beløb til beboerrepræsentationen for ejendom- men, som bestemmes på beboermøderne. Sådan fordeler lejen sig for en tilfældig moderniseret 2 værelses lejlighed til omkring 4.200 kr. pr. måned. Budgetleje Invendig vedligeholdelse Forbedringer Udvendig vedligeholdelse Antenne Varme Diverse 17% 9% 4% 40%24% 1% 5% Kablingsafgift De lejere, som vælger at bruge af Frederiksberg Boligfonds højhastigheds bredbåndskabler, afdrager normalvis kab- lingsafgiften over deres husleje. Afdragsperioden er på mel- lem 36 og 72 måneder. Hvis du har spørgsmål til din specifikke husleje, kan du kontakte administrationen. Se kontaktoplysninger på bag- siden af Husrum. 14
  15. 15. Kommunen bygger Boligkrisen blev så markant, at Frederiksberg Kommune så sig nødsaget til aktivt at deltage i byggeriet, hvilket var en iøjnefaldende udvikling i den konservative kommune, som ellers normalt stoler på, at markedets mekanismer regulerer boligbehov og -udbud. Fra afslutningen af krigen og frem til midten af 1920’erne byggede Frederiksberg kommune derfor flere større beboelsesejendomme med sammenlagt næsten 1.000 lejligheder, og da Socialdemokratiet fik regeringsmag- ten i 1924, satte det yderligere skub i udviklingen. I perioden fra 1918 til 1930 rejste kommunen i alt 1780 lejligheder og 36 butikker i 17 ejendomme. Frederiksberg Kommune stod i tiden omkring 1. verdens- krig (1914-1918) overfor en udfordring. Kommunen var i vækst med tilflytning af erhvervsvirksomheder som NKT og Nilfisk og offentlige institutioner som Radiohuset og den udvidede Landbohøjskole. Væksten skabte et øget behov for arbejdskraft og dermed en større tilflytning til kommunen. Samtidig medførte en generel afmatning af byggeriet pga. dyre byggepriser og dårlige finansieringsforhold, at der ikke blev bygget tilstrækkeligt til at imødekomme den stigende efterspørgsel. De to forhold skabte en reel boligkrise, hvor mange familier boede sammen i barakker eller små lejlighe- der, hvor huslejerne var skyhøje, og hvor mange endte som husvilde. Frederiksberg, Boligselskabet og Boligfonden I mere end 75 år har Frederiksberg Boligfond været Frederiksbergs største udlejer af private lejelejligheder. Men hvad er historien bag boligfonden? Hvem har bygget ejendommene og hvornår? Hvad er forskellen på Frederiksberg Boligfond, Frederiksberg Boligselskab og Frederiksbergs forenede Boligselskaber, og er det rigtigt, at boligfonden engang købte Frederiksberg Rådhus? Kommunen bygger Rolfshus Kommunen bygger Bjarkeshus Kommunen bygger Møllehuset Kommunen bygger Peter Bangs Hus Kommunen bygger Svalegården Kommunen bygger Malthe Bruuns Gård Kommunen bygger Storkereden Kommunen bygger Lindehuset Kommunen bygger Tvillingegården Kommunen bygger Lauritz Sørensens Gård 19221918 1919 1920 1921 Denne artikel er første skridt i en række artikler om Frederiksberg og Frederiksberg Boligfonds ejendomme. (Peter Bangs hus) (Bjarkehus) (Rolfshus) (Storkereden) (Lindehuset) 15
  16. 16. Frederiksberg Boligselskab I slutningen af 1920’erne var boligkrisen ligeså stille klinget af, og Kommunalbestyrelsen begyndte at diskutere, hvorvidt Frederiksberg Kommune principielt burde være udlejer af ejendomme. Det førte til forslaget om oprettelsen af Frede- riksberg Boligselskab – det som i dag hedder Frederiksberg Boligfond. Under fordelagtige økonomiske vilkår skulle Frederiksberg Boligselskab købe kommunens 17 ejendomme til gengæld for som selvejende selskab at forvalte disse uden at ”tilstræbe erhvervsmæssig fortjeneste” og generelt for at tjene kommunens tarv. Frederiksberg Boligselskab blev stiftet 15. december 1930. Under de forudgående forhandlinger opstod en pudsig episode, da den sekretær, som havde ført forhandlingsproto- kollen, opdagede, at han under indførelsen af ejendomme- nes matrikelnumre ved en fejltagelse også havde medtaget Frederiksberg Rådhus. Fejltagelsen blev dog korrigeret med det samme ved, at C.F. Boldsen – som var direktør i KAB og en af hovedaktørerne bag stiftelsen – rejste sig og takkede for den tillid, man havde vist boligselskabet ved at lade dem forvalte Rådhuset, og at han hermed leverede ejendommen tilbage til Borgmesteren. Byggeriet fortsætter 1930’erne blev kriseår med faldende byggeaktivitet som konsekvens. Det medførte vedtagelsen af en støttelov med Kommunen bygger Barfoeds Gård Kommunen bygger Mønsterbo Kommunen bygger Den Sønderjyske By Kommunen bygger Lineagården Kommunen bygger Firkløveren Kommunen bygger Trekanten Stiftelse af Frederiksberg Boligselskab Frederiksberg Boligselskab bygger Roskildegården Kommunen bygger Wilkenbo 1923 1924 1927 1928 1930 19351925 (Den sønderjyske By) (Firkløveren) 16
  17. 17. Frederiksberg Boligselskab fik nyt navn i 1992 og hed fremover Frederiksberg Boligfond. Baggrunden var, at organisationen forinden var blevet registreret som en erhvervsdrivende fond som en følgevirkning af en ændring af fondslovgivningen. henblik på at sætte mere gang i byggeriet. Frederiksberg Boligselskab byggede i denne periode yderligere tre ejen- domme, hvoraf to opnåede markante lånegarantier fra kom- munen. Det medførte, at lejlighederne kunne udlejes meget billigt. I samme periode kunne byggeriet af almene boliger opnå store tilskud fra staten til gengæld for en øget statslig kontrol med ejendommenes efterfølgende forvaltning. Den slags var ikke i Frederiksberg Boligselskabs interesse, og i stedet oprettede administrationsselskabet KAB Frederiks- berg forenede Boligselskaber, som overtog initiativet med byggeaktiviteter på Frederiksberg i de næste mange år. Frederiksberg Boligselskab bygger Sønder- jyllandsgården Frederiksberg Boligselskab bygger Solbjerggård Den Sønder- jyske By renoveres Bjarkeshus renoveres Rolfshus gårdreno- vering Tid til modernisering I 1970’erne var Frederiksberg en fuldt og tæt udbygget kom- mune. Befolkningstætheden var høj, og mulighederne for at bygge nyt minimale. Samtidig havde den generelle vedlige- holdelse af byens boliger i mange år været en overset opgave – også i Frederiksberg Boligselskab. Frederiksberg Boligselskabs første projekt med vedligehol- delse af en ejendom var i Den Sønderjyske By. Et ambitiøst projekt for den tid med centralvarme, indretning af tageta- ger, nye badeværelser, maskinvaskerier og mere. De mar- kante huslejestigninger, som fulgte, skabte dog oprørsstem- ning, og beboernes repræsentanter strittede imod i lang tid, før et mindre projekt blev accepteret. Sagen var et historisk Møllehuset renoveres 199919921991197319381936 (Sønderjyllandsgården) (Den Sønderjyske By ) (Bjarkeshus) (Møllehus) (Sønderjyllandsgården og Solbjerggård ) 17
  18. 18. Teksten er skrevet på baggrund af bogen ”Boligkvalitet i 75 år”, af Helga Mohr og Henning Bro i anledning af Fre- deriksberg Boligfonds 75 års jubilæum. Hvis du har lyst til at vide mere om Frederiksberg Boligfond, kan du hente en gratis version af bogen på dit ejendomskontor – eller på www.frederiksbergboligfond.dk. eksempel på, at beboerne havde en mere fremtrædende ind- flydelse på moderniseringssager. I 1983 blev en lov om byfornyelse vedtaget. Loven gav kom- munerne et rammebeløb til at støtte byfornyelsesinitiativer. Det gavnede Frederiksberg Boligselskab som moderniserede to ejendomme i Svømmehalskvarteret med nye badeværel- ser, mens en tredje indgik i et stort gårdrenoveringsprojekt. I 1992 skiftede Frederiksberg Boligselskab navn til Frederiks- berg Boligfond, og i 1998 gik boligfonden i gang med en hel- hedsorienteret byfornyelse i Lindevangskvarteret. I forhold til projekterne i Svømmehalskvarteret var den helhedsori- enterede byfornyelse af Lindevangskvarteret mere gennem- gribende med nye køkkener og bad i næsten alle lejemål, tagboliger, elevatorer, nye gårde, affaldssug og meget andet. Udover de to store områdefornyelser moderniserer Frederiks- berg Boligfond også løbende enkeltejendomme som Tvillin- gegården – der også ligger i Svømmehalskvarteret – og Ros- kildegården. I 2005 kom der også et nyt skud på stammen, da Nimbusparken blev indviet. En nybygget ejendom med 60 familieboliger som et vigtigt supplement til boligfondens fortrinsvis små lejligheder. Det betyder, at Frederiksberg Bo- ligfond i dag råder over 21 ejendomme, som næsten alle er moderniserede og klar til fremtidens lejere – og det på trods af, at Frederiksberg Rådhus blev returneret. 2009 Mønsterbo renoveres Tvillingegården renoveres Roskildegården renoveres Lindehuset renoveres 2005 Malthe Bruuns Gård renoveres Nimbusparken købes og udlejes Barfoeds Gård renoveres Lauritz Sørensens Gård renoveres 2002 2003 2006 2007 (Lauritz Sørensens Gård) (Nimbusparken)(Malthe Bruuns Gård) (Lindehuset) 18
  19. 19. Af Flemming Brank, Formand for PrivatBos bestyrelse. Artiklen og en orientering til beboerrepræsentanterne fik da også et par af beboerrepræsentanterne op af stolene. Både fordi de mente, at der ikke skulle sættes begrænsninger for rygernes udfoldelser på deres ejendom, men nok i særde- leshed fordi, at der blev foreslået generelle regler for alle ejendomme uden at inddrage beboerrepræsentationerne. Reaktionerne var tilpas markante til, at Frederiksberg Bolig- fonds bestyrelse har besluttet ikke at udpege generelle ret- Ryger I med? I sidste nummer af Husrum tog vi fat på et følsomt emne. Rygning på indendørs fællesområder som fx trapper, køkkentrapper, vaskerum, affaldsrum, elevatorer og beboerlokaler. ningslinjer, men i stedet at lade det være op til den enkelte beboerrepræsentation og ejendommens beboere at diskutere rygning. Hvis du som beboer har et ønske om at få lavet regler for rygning på jeres ejendom, skal du derfor kontakte din lokale beboerrepræsentant. Vi beklager, hvis de tidligere artikler har skabt forvirring omkring reglerne på jeres ejendom. Har du den flotteste af dem alle? Er du stolt af din altankasse? Vi ved, at mange lejere sætter en ære i at holde en smuk altankasse, og det vil vi gerne belønne. Send et billede af din eller din nabos altankasse, så deltager I i konkurrencen om et gavekort på 500 kr. til Frederiksberg Centret. Send billedet til husrum@privatbo.dk eller PrivatBo, Dahlerupsgade 5, 4, 1603 Køben- havn V, Mrk. Altankasse. Vi skal have dit billede senest den d. 1. juli 2008. Vinderen bliver offentliggjort i næste nummer af Husrum. Beboerkonkurrence: Flotteste altankasse 19
  20. 20. BOLIGGRUPPEN Den daglige administration af ejendommene bliver varetaget af Boliggruppen, som hver dag håndterer de mange henvendelser fra lejerne. Det er Boliggruppen, du kontakter med spørgsmål om ventelisten, frem- leje, husleje, fraflytning, bytning og meget mere. Telefontid mandag til onsdag 10-12 og 13-15, torsdag 13-17 og fredag 10-13. Mail privatbo@privatbo.dk MARIANNE JENSEN • Ansat siden 1997 • Ejendomsadministrator for ejendomme i København ANETTE GÅRDEN • Ansat siden 1982 • Leder af Boliggruppen JEANET ANDERSEN • Ansat siden 1999 • Ejendomsadministrator for bl.a. Rolfshus, Møllehuset, Bjarkeshus, Storkereden, Den Sønderjyske By,Tvillinge- gården og Mønsterbo. CARINA MOOS • Ansat siden 1990 • Ejendomsadministrator for bl.a. Malthe Bruuns Gård, Lau- ritz Sørensens Gård, Wilkenbo og Barfoeds Gård. 20
  21. 21. BIRTHE SNEUM • Ansat siden 2008 • Ejendomsadministrator for Lineagården, Firkløveren og Trekanten ANITA NØRAGER LARSEN • Ansat siden 2005 • Ejendomsadministrator for bl.a. Lindehuset og Nimbus- parken, DAVID PARNA • Ansat siden 1993 • Ejendomsadministrator for bl.a. Peter Bangs Hus, Svalegården, Roskildegården, Sønderjyllandsgården og Sol- bjerggård. 21
  22. 22. Er en pizzaæske pap? At gå ned med skraldet er ikke så nemt, som det var engang. I dag skal vi sortere vores affald i forhold til, om det er pap, papir, elektronik, farligt affald, storskrald og meget mere. Der er mange forskellige regler at huske for affaldssortering, og for det meste er alle dygtige til at sortere deres affald. På næste side finder du dog fem tilfælde, som mange er i tvivl om, når der skal sorteres affald. Ting du måske ikke vidste, hvor skal afleveres • Pistoler og andre våben skal afleveres til politiet. • Brugte biler skal afleveres til en registreret autoophugger. • Fortroligt materiale kan afleveres diskret på Amagerforbrændingen. Husk at bestille tid. • Beton skal afhentes af en transportør, der er godkendt af Teknisk Direktorat. • Krigsskibe ophugges normalt påAssens værft. 22
  23. 23. Ikke alle store genstande skal til storskrald. En tommelfin- gerregel er, at storskrald skal kunne løftes af to personer uden hjælpemidler. Hvis ikke skal genstanden direkte på genbrugspladsen. Glaslåg må godt komme i glascontaineren. Dine glas skal tømmes og rengøres for madrester, men lågene må godt blive på, da de bliver genanvendt sammen med glasset. Drikkevareemballage skal fordeles i beholdere til både hård plast, metal og glas. Flasken eller dåsen skal altså i forskelli- ge beholdere afhængig af materialet – med mindre det hører under pant-ordningen. En rudekuvert skal i papircontaineren. En tommelfingerre- gel er, at stort set alt, som kommer ind ad din brevsprække, skal i papirbeholderen og deriblandt også rudekuverter – på trods af ’ruden’. En pizzaæske skal ikke i papcontaineren. Al emballage, der har været i berøring med madvarer såsom pizzaæsker og mælkekartoner, skal betragtes som almindeligt hushold- ningsaffald. 23
  24. 24. Ejendomskontorer • Rolfshus, Møllehuset, Bjarkeshus, Storkereden og Tvillingegården Leon Reingard:Tlf.: 38 86 58 91, 301fb@privatbo.dk Telefontid: Mandag-fredag kl. 8.00-9.00 Personlig henvendelse kl. 7.00-8.00 • Peter Bangs Hus, Svalegården Flemming Lindgren:Tlf.: 38 86 34 78, 304fb@privatbo.dk Træffetid: Mandag-fredag kl. 7.30-8.00 • Malthe Bruuns Gård, Lindehuset, Lauritz Sørensens Gård, Wilkenbo, Barfoeds Gård, Mønsterbo, Nimbusparken Lars Larsen:Tlf.: 38 86 09 41, 306fb@privatbo.dk Telefontid: Mandag til fredag kl. 8.00-8.30. Personlig henvendelse: Mandag, onsdag, torsdag, fredag kl. 8.30-9.30 og tirsdag kl. 7.00-8.00. Torsdag åben for alle henvendelser mellem kl. 16.00-18.30 • Den Sønderjyske By Ernst Günther:Tlf.: 38 71 44 49, 309fb@privatbo.dk Træffetid: Mandag-fredag kl. 9.00-10.00. • Lineagården, Firkløveren, Trekanten Stig Gorm Petersen:Tlf.: 38 19 49 55, 322fb@privatbo.dk Telefontid: Mandag, tirsdag, onsdag kl. 10.00-11.00 samt torsdag kl. 16.00-18.00. Personlig henvendelse: Mandag, tirsdag, onsdag kl. 9.00-10.00 og torsdag kl.16.00-18.00. • Roskildegården John Hansen:Tlf.: 38 71 31 73, 326fb@privatbo.dk Telefontid: Mandag, tirsdag, torsdag, fredag kl. 9.00-10.00 Personlig henvendelse: Onsdag kl. 15.30-17.00. • Sønderjyllandsgården, Solbjerggård Bjarne Skovboel:Tlf.: 38 71 30 59, 327fb@privatbo.dk Telefontid: Mandag-fredag kl. 11.00-11.30 samt onsdag kl. 16.00-16.30. Personlig henvendelse: Mandag-fredag kl. 11.30-12.00 samt onsdag kl. 16.30-17.00 Telefon og e-mail PrivatBos Administration Tlf.: 33 11 20 80 Mandag til onsdag kl. 10-12 og 13-15. Torsdag kl. 13-17 og fredag kl. 10-13.

×