Your SlideShare is downloading. ×
Brugervejledning-elevplanv-4-0
Upcoming SlideShare
Loading in...5
×

Thanks for flagging this SlideShare!

Oops! An error has occurred.

×

Introducing the official SlideShare app

Stunning, full-screen experience for iPhone and Android

Text the download link to your phone

Standard text messaging rates apply

Brugervejledning-elevplanv-4-0

1,928
views

Published on


0 Comments
1 Like
Statistics
Notes
  • Be the first to comment

No Downloads
Views
Total Views
1,928
On Slideshare
0
From Embeds
0
Number of Embeds
0
Actions
Shares
0
Downloads
3
Comments
0
Likes
1
Embeds 0
No embeds

Report content
Flagged as inappropriate Flag as inappropriate
Flag as inappropriate

Select your reason for flagging this presentation as inappropriate.

Cancel
No notes for slide

Transcript

  • 1. 1 Brugervejledning Elevplansværktøjet 4.0 Indholdsfortegnelse Indhold Forord...............................................................................................................................................3 Kladder og låste elevplaner..........................................................................................................5 Hvad siger loven?.........................................................................................................................5 Lærerens arbejdsredskab..............................................................................................................7 Faglige/tværfaglige udsagn og individuelle læringsmål ..............................................................7 De faglige begreber......................................................................................................................9 Forløbet omkring elevplanen .......................................................................................................9 Sammenkædning mellem elevplan og årsplan.............................................................................9 Læring hos den enkelte elev.......................................................................................................10 Grundlag for et godt skole-hjem-samarbejde.............................................................................11 Grundlag for et godt teamsamarbejde........................................................................................11 Fokusnoter..................................................................................................................................12 Sådan bruger du Elevplansværktøjet..................................................................................................13 Log ind .......................................................................................................................................13 Forsiden......................................................................................................................................14 Vælg indgang og elev ................................................................................................................14 Udarbejd elevplan ......................................................................................................................16 Integration med SkoleIntra.........................................................................................................20 Print elevplaner ..........................................................................................................................22 Arkiv ..........................................................................................................................................23 Vejledning til skolens administrator ..................................................................................................24 Kontrol af og redigering af stamdata .........................................................................................24 Opdater klasse, elev eller lærer..................................................................................................24 Tildel Administrator rettigheder ................................................................................................26 Elevernes alsidige udvikling........................................................................................................27 Fagene i Elevplanværktøjet.........................................................................................................29 Billedkunst....................................................................................................................................29 Biologi............................................................................................................................................30 Børnehaveklassen.........................................................................................................................30 Dansk.............................................................................................................................................32 Engelsk..........................................................................................................................................35 Fransk/Tysk..................................................................................................................................36 Fysik/kemi.....................................................................................................................................38
  • 2. 2 Geografi.........................................................................................................................................39 Historie..........................................................................................................................................40 Idræt..............................................................................................................................................44 Kristendomskundskab.................................................................................................................45 Matematik.....................................................................................................................................47 Musik.............................................................................................................................................48 Natur og Teknik .........................................................................................................................49 Samfundsfag .................................................................................................................................51 Sløjd...............................................................................................................................................53 De tværfaglige kompetencer i Elevplanværktøjet.....................................................................54
  • 3. 3 Forord Fra skoleåret 2006/07 har udarbejdelse af elevplaner for alle elever i folkeskolen været en del af skolens lovgrundlag. Der har været en del debat om elevplanerne, men efterhånden har lærere, for- ældre og politikere givet udtryk for, at det er et godt arbejdsredskab i forbindelse med udfordringen af den enkelte elev. Men det er specielt fra lærerside betonet, at arbejdet med elevplaner ikke må gå ud over den tid, der skal afsættes til undervisning. Lovgrundlaget er uændret, men der er fra ministerens side åbnet op for forsøg med elevplaner, der skal efterleve lovens krav – om end i en mere rummelig tolkning Samtidig er det nye skoleår begyndt med, at der er kommet nye trinmål i samtlige fag. (http://www.uvm.dk/Uddannelse/Folkeskolen/Fag%20proever%20og%20evaluering/Faelles%20M aal%202009/Alfabetisk.aspx) – nye trinmål, hvor ønsket om mere fokus på læsning i alle fag (faglig læsning) er tænkt ind i trinmål og læseplaner. I denne version af Mikro Værkstedets elevplanværktøj har vi på mange måder forsøgt at tænke kravene om tidsforbruget, nye trinmål, nye veje for elevplanerne ind i Version 3.0. Denne version foreligger derfor i fire forskellige udgaver – fire forskellige måder at skrive og tænke elevplaner på. Tre forskellige måder at arbejde med elevplaner Den første er den udgave, der lægger sig meget tæt op ad de nye trinmål med alle skolens fag.(undtagen er dog valgfag som arbejdskendskab, edb, drama, filmkundskab). Det siger sig selv, at denne trinmålsudgave er meget omfattende, men den lærer, der vil ud i alle hjørner af sit fag, når elevplanen skal skrives, vil have et komplet redskab her. Til læreren, der søger de store linjer i fagene, har vi udarbejdet en trinmål-light-udgave, der inde- holder fagets centrale dele. Elevplanen skrevet ud fra trinmål-light vil ikke blive så omfattende, som den, der tager afsæt i trinmålene. Light-udgaven imødekommer ønsker fra de lærere (og forældre) der ønsker en kort, men præcis elevplan, der straks kommer til sagens kerne. De faglige udgaver følger fagenes systematik og forløbsinddelinger. Elever i 4. klasse vurderes i første omgang ud fra trinmålene for 4. klasse, men den elev, der allerede behersker disse mål, kan vurderes efter trinmål for 6. klasse. Omvendt vil der også være behov for at lade elever, der har sværere ved det, blive bedømt efter målene for 2. klasse. Status og nye mål skal gerne ramme ind i zonen for nærmeste udvikling – og hvis den ligger i målene for et andet klassetrin, må mål og op- følgende handlinger naturligvis rette sig ind efter dem. Nye veje: Tværfaglige kompetencer Så er vi meget glade for også at kunne præsentere vores bidrag til at afprøve nye veje for arbejdet med elevplaner. Vi har lukket fagene op og tænkt dem ind i tværfaglige kompetencer, som går igen fra fag til fag. Afsættet har været forventningen om, at alle lærere i skolens boglige fag deltager i elevernes læseudvikling. Ikke for at støtte danskfaget, men for at give eleverne læsefærdigheder, der kan gøre dem bedre til at lære i de andre boglige fag. Læsning er altså ikke længere en opgave for dansklæreren alene. Også historielæreren, matematiklæreren, naturfagenes - og sprogfagenes lærere skal tænke klassens læsemål ind i deres undervisning og være klar over, hvor den enkelte elev er i sin læseudvikling og bruge den viden i sit fag. Det samme kunne med god ret siges om det at skrive i alle fag, tale og lytte m.m. Tænkningen bag de tværfaglige kompetencer er udførligt omtalt i for- bindelse med det faglige indhold (side 54), men ganske kort drejer det sig om, at centrale kompe-
  • 4. 4 tencer optræder i mange fag. I stedet for at vurdere elevens status, mål samt opfølgende handlinger i de enkelte fag, lægger de tværfaglige kompetencer op til at tænke færdigheder ind i alle fag. Det drejer sig derfor om at udvikle kompetencer inden for at  læse i alle fag  skrive i alle fag  bruge matematik i alle fag  tale og lytte i alle fag  arbejde praktisk, musisk og kunstnerisk i alle fag  bruge it i alle fag  udvikle sig alsidigt og personligt i alle fag. Der undervises stadigvæk i fagene (og i tværfaglige sammenhænge), men når der skal udarbejdes status og sættes mål for den enkelte elev samt følges op på disse mål i den daglige undervisning, tænkes der tværfagligt, og i stedet for at udarbejde 8-12 elevplaner, (afhængig af antal fag, eleven har) kan lærerne omkring en klasse nøjes med at udarbejde elevplaner i de 7 tværfaglige kompeten- cer. Det er en ny måde at tænke elevplan på, men også en ny måde at arbejde sammen på, da måle- ne fra elevplanen jo skal følges op i alle fag, hvor fx læsning, matematik, den praktisk-musiske di- mension, it m.m. indgår. Historielæreren skal tænke læsning ind i sit fag, dansklæreren skal forhol- de sig til elevens praktisk-musiske udvikling, og naturfagslæreren skal være med til at fastholde målene for mundtlig fremstilling for den enkelte elev. Elevplanens opbygning Men om man arbejder med fagligt eller tværfagligt, så er Elevplansværktøjet bygget sådan op, at man først samler iagttagelser, elevarbejder, resultatet af elevsamtale, indsats, interesse m.m. i en status, der fortæller, hvor eleven står nu. Der foreligger en lang række faglige/tværfaglige udsagn, som eleven vurderes i forhold til. Som regel i en flerpunktvurdering. NN  har meget svært ved…  har svært ved…  er god til…  er meget god til…  er usædvanlig god til… eller hvis det drejer sig om vidensområder: NN har et  meget stort…  stort…  nogenlunde stort…  begrænset… Værktøjet består derfor overordnet af: 1. En samling faglige/tværfaglige udsagn, der skal anvendes til udarbejdelsen af elevens status. Udsagnene udvælges og kan redigeres, så de passer mere præcist til den enkelte elev. 2. En samling faglige/tværfaglige mål som skal anvendes til at sætte mål for den enkelte elev. 3. En række forslag til opfølgende handlinger, der foreslår, hvordan eleven kan arbejde frem mod de opstillede mål.
  • 5. 5 Udspil, medspil og samspil De mange faglige/tværfaglige udsagn følger fagenes og kompetencernes systematik og giver lære- ren et udspil. Man kan vælge at bruge disse udspil direkte, tilpasse køn og navn eller bruge dem som medspil ved at tilføje eller fjerne ord/udtryk, så sproget bliver mere personligt, men stadigvæk præcist og hurtigt at få skrevet ned. I sit faglige afsæt må Elevplansværktøjet nødvendigvis være fagligt dækkende, men det er op til læreren (i samarbejde med elever, forældre og sit team) at afgøre, hvilke faglige områder der skal sættes fokus på. God elevplan på et kvarter Når en elevplan er udarbejdet, kan den kopieres og hurtigt tilpasses elever, der minder meget om den beskrevne elev. Brugere af værktøjet fortæller om, hvordan denne funktion - sammen med de faglige udsagn - gør det muligt at udarbejde en god og operationel elevplan i fx store fag som dansk og matematik på et kvarters tid. Betydeligt mindre tid for de mindre fag. Kvaliteten af elevplanen har mange fx tjekket ved at spørge forældre og elever, om de kan kende sig selv i beskrivelsen i elevplanen, og så få det faglig tilfredsstillelse svar, at det kan de sagtens. Teknisk er det derfor cen- tralt, at værktøjet bliver så let og fleksibelt at anvende som muligt – det skal ikke være en tidsrøver at sætte sig ind i og bruge. Kladder og låste elevplaner I løbet af et skoleår (august til august) oprettes der elevplanskladder til alle elever. Kladden er det dokument, hvor læreren udarbejder udkastet til den endelige elevplan. Læreren kan oprette en låst elevplan ud fra kladden fx i forbindelse med skole-hjem-samtaler. De låste elevplaner er afsluttede dokumenter, der kan publiceres til forældre og elever via Skoleintra. Ved at oprette låste elevplaner gennem skoleåret, vil dette fungere som en portefølje, der gør, at man hurtigt kan skabe sig indsigt i den enkelte elevs udvikling. Arkiv Elevplansværktøjet fungerer som en database til arkivering og opbevaring af de elektroniske elev- planer, der er udarbejdet i værktøjet. Lærerne kan altid hente gamle versioner af en elevplan frem fx i forbindelse med skole-hjem-samtaler, hvor elevens fremskridt over en årrække kan dokumenteres. Elevens alsidige og personlige udvikling Elevens alsidige og personlige udvikling er et centralt element i danske læreres opfattelse af, hvad man som voksen, ansvarlig skal forholde sig til i elevens opvækst. I alle fag og kompetencer indgår elevens holdning og interesse altid som et fast punkt, man kan forholde sig til og vurdere eleven efter. Som tværfaglig kompetence har de personlige og alsidige kompetencer fået sit eget ’kapitel’, hvor lærerne og eleven gør status og sætter mål for udvikling af personlige og alsidige udvikling i alle fag. Vælger man at udarbejde elevplaner med fagene som udgangspunkt, er der et selvstændigt afsnit om elevernes alsidige og personlige udvikling. Hvad siger loven? I foråret 2006 vedtog Folketinget Bekendtgørelsen om elevplaner i folkeskolen. Hovedpunkterne i bekendtgørelsen er:
  • 6. 6 § 1. Alle elever på alle folkeskolens klassetrin skal have en skriftlig elevplan. Stk. 2. En elevplan er betegnelsen for et eller flere fysiske eller elektroniske dokumenter… § 3. Elevplanen skal indeholde oplysning om resultater af den løbende evaluering af undervisnin- gen i alle fag… Stk. 2. Elevplanen skal indeholde oplysning om den besluttede opfølgning på resultaterne af den løbende evaluering, herunder om opfølgning på resultater af de i lovens § 13, stk. 3, nævnte test i udvalgte fag og på bestemte klassetrin og om eventuelle aftaler om forældrenes og elevens medvir- ken til, at eleven når de opstillede læringsmål. Stk. 4. Elevplanen kan indeholde andre oplysninger... f.eks. 1) aftaler om, hvordan forældrene i øvrigt kan bidrage til, at eleven får en god skolegang, herunder ved at tage medansvar for, at eleven møder til tiden, medbringer de nødvendige undervis- ningsmidler, møder udhvilet m.v., samt 2) oplysninger om andre forhold relateret til elevens adfærd i undervisningssituationen og skolens dagligdag. § 5. Elevplanen skal regelmæssigt udleveres til elevens forældre.. Hver elev skal altså have en elevplan, som indeholder oplysninger om resultater af den løbende eva- luering og den besluttede opfølgning herpå i alle fag og på alle klassetrin. Men tolkningen af be- kendtgørelsen og ministerens egne udsagn peger tydeligvis i retning af, at hvert fag ikke nødven- digvis skal optræde med egne dækkende status, mål og opfølgende handlinger i alle elevplaner. Den løsning, som introduceres i denne version med tværfaglige kompetencer, passer således udmærket til den noget bredere fortolkning af loven, idet fagene er fint dækket ind med de syv kompetencer. Mange fagfolk har således været omkring kompetencerne og har fundet deres fag godt repræsente- ret. Elevplanen og resultater af test og prøver Elevplanen kan også indeholde resultaterne af de 10 obligatoriske it-baserede test i fagene dansk/læsning (2., 4., 6. og 8. klassetrin), matematik (3. og 6. klassetrin), engelsk (7. klassetrin), samt geografi, biologi og fysik/kemi (8. klassetrin). Papir eller elektronisk …En elevplan er betegnelsen for et eller flere fysiske eller elektroniske dokumenter… Fra bekendtgørelsen Bekendtgørelsen fastslår, at elevplanen skal foreligge i en skriftlig form, som kan være elektronisk eller trykt på papir. Elevplanen er således et officielt dokument, som skolen skal udarbejde og arki- vere, så lærere, elever og forældre siden kan referere til en given elevplan udarbejdet på et givet tidspunkt. Derfor har Elevplansværktøjet også sikret, at den enkelte elevplan arkiveres og gem- mes. En færdig elevplan kan sendes som elektronisk fil til elevens forældre via Skole-Intra, men elevpla- nerne kan også udprintes som almindelige dokumenter eller som pdf-fil.
  • 7. 7 Lærerens arbejdsredskab Elevplanen skal danne grundlag for skolens samarbejde med forældrene om elevens udbytte af un- dervisningen. Den bygger på de oplysninger, læreren allerede i dag er forpligtet til at tilvejebringe som led i evalueringen. Lærerens opgave er altså i elevplanen at sammenfatte iagttagelser, vurderinger fra den daglige un- dervisning, fra elevprodukter, prøveresultater og elevsamtaler. En dokumentation, der kan hentes via:  systematiske iagttagelser samt elevsamtaler  testresultater  lærerens skriftlige respons/vurderinger på opgavebesvarelser, produkter og præstationer  lærernotater  elevernes portfolio  m.m. Disse elementer udgør tilsammen den løbende evaluering, der har til hensigt at se fremad og fast- lægge passende nye læringsmål for den enkelte elev i forhold til trinmål, men også i forhold til den enkelte elevs forudsætninger og behov. Med Elevplansværktøjet skal læreren på en rimelig tid (tilstræbt ca. 15 minutter pr elev pr fag) kunne udarbejde en elevplan, som hun/han kan anvende til at:  gøre faglig status, opstille nye mål og handleplan for den enkelte elev  dokumentere sin faglighed  gå i dialog med elever og forældre  tage afsæt i og udbygge efter egne behov  etablere en fælles platform for samarbejdet i et team omkring en klasse og den enkelte elev I afsnittet ”Sådan bruger du Elevplansværktøjet” nedenfor i denne vejledning får du en grundig indførsel i, hvordan programmet anvendes. Faglige/tværfaglige udsagn og individuelle læringsmål Elevplansværktøjet indeholder en lang række faglige og tværfaglige udsagn bygget op omkring de enkelte fag eller de tværfaglige kompetencer. De faglige udsagn tager udgangspunkt i fagets trinmål, men er skrevet ud i mere operationelle ud- sagn, så de ændrer karakter fra at være undervisningsmål, der gælder for hele klassen, som det er tilfældet for trinmålene, til at være individuelle læringsmål, der retter sig mod den enkelte elev. De fleste udsagn kan gradueres fra fx ’mindre god’ til ’særdeles god’, så man kan ramme den enkel- te elevs niveau så præcist som muligt, uden at det får karakter af en standpunktsbeskrivelse. Når læreren udarbejder elevplanen for en given elev, vælger han/hun de passende udsagn på det niveau, der svarer til elevens nuværende status. Fx kan han i faget dansk, det skrevne sprog - læs- ning, læsefærdigheder klikke ind på:  læser lydrette ord ved at lydere og i dropdown-boksen vælge det niveau, der passer til eleven:
  • 8. 8  læser som regel lydrette ord ved at lydere Derudover kan læreren evt. tilføje egne udsagn:  læser som regel lydrette ord ved at lydere – op til tre stavelser. Når udsagnet er færdigredigeret, flyttes det med et enkelt klik over i elevplanen. Elevplansværktøjet indeholder mange faglige udsagn, men læreren vælger kun de udsagn, der er relevante for netop denne elev. Har man haft fokus på læsning, vil det være naturligt, at elevplanen også fokuserer herpå. Den skriftlige dimension vil da fx fylde mere i den næste elevplan. Når læreren har skrevet sin statusvurdering af en elev, bruges de samme udsagn til at angive nye mål inden for samme kategorier:  skal blive helt sikker i at læse alle lydrette ord ved at lydere Endelig slutter elevplanen med forslag til opfølgende handlinger, altså direkte handlingsforslag til elev, lærer og forældre. Det kunne fx være:  få hjælp til at finde passende udfordrende bøger  læse mindst 15 minutter hver dag  læse højt for nogen hver dag  læse sammen med nogen hver dag Igen har læreren en lang række udsagn at vælge mellem, og igen kan han/hun supplere med egne kommentarer:  få hjælp til at finde passende udfordrende bøger i bibliotekstimen om torsdagen  læse mindst 15 minutter hver dag – far eller mor hjælper hver dag.
  • 9. 9 Nedenfor, i afsnittet Vejledninger til de enkelte fag og tværfaglige kompetencer, kan du læse korte introduktioner til det faglige indhold i Elevplansværktøjet for de enkelte fag og for de mere grundlæggende principper bag arbejdet med de tværfaglige kompetencer. De faglige begreber Hvert fag har sine fagudtryk, som ikke alle forældre forstår. Ikke alle forældre ved, hvad lydrette ord, ligedannethed og kongruens eller kommunikationsstrategier betyder. Vi har tilstræbt at holde sproget på et niveau, hvor de fleste kan være med, men omvendt er der nogle faglige begreber, som ikke kan omskrives. Her kan man som lærer evt. tilføje sine egne forklaringer, hvor man måtte finde det nødvendigt, og desuden kan man gøre forældrene opmærksomme på, at de faglige udtryk vil blive forklaret til skole-hjem samtalen. En løsning kan også være, at man opretter versioner til lærerkolleger, forældre og evt. eleverne selv ved at tilpasse ordvalg til diverse modtagergrupper. (Se under Versioner) Forløbet omkring elevplanen Proceduren omkring elevplanen fastlægges af skolens ledelse, men kunne fx være: 1. læreren samtaler med eleven om udbyttet af skolegangen (fagligt, personligt, socialt) 2. (fag-, klasselæreren) udarbejder på baggrund af indsamlede evalueringer en kladde. 3. Kladden kommenteres af klassens andre lærere efter aftale 4. kladden sendes (elektronisk eller på papir) til forældrene ( evt via Skole-Intra) 5. ved skole-hjem-samtalen drøftes kladden til elevplan, og den endelige elevplan besluttes af lærere og forældre. Til næste skole-hjem-samtale vil det være naturligt at bygge videre på den første elevplan (evt. kaldt Skole-hjem-samtale oktober), men den skal i givet fald være som en ny kladden, idet den en aflåst elevplan ikke kan lukkes op (evt. kaldt Skole-hjem-samtale maj. Når skoleåret er ovre, flyttes årets elevplaner til Arkiv, hvorfra de kan hentes efter behov. Det betyder, at eleven i 9. klasse og dennes lærerere kan gå tilbage i mappen og følge elevens status og mål gennem en årrække. Ønsker man at bruge elevplanen mere aktivt i sit kollegiale samarbejde omkring klassen og den enkelte elevs udvikling (et samarbejde som specielt tværfaglige kompetenceudgaven lægger op til) kan man ændre i kladden. Samtidig kan elevplanen fungere som et fælles dokument i skolen, der gør det muligt at følge den enkelte elevs udvikling ved skole-, klasse- eller lærerskift. Sammenkædning mellem elevplan og årsplan Da eleven ikke skal måles på noget, man ikke har arbejdet med i undervisningen, er det relevant at foretage en vis sammenkædning af årsplanen og elevplanen. Her giver det tomme felt til kommenta- rer øverst i Elevplansværktøjets skema mulighed for at kopiere over fra årsplaner, så man kan hol- de elevens status og mål op mod, hvilke faglige emner, man har arbejdet med i den periode der vur- deres. Eksempel på kommentarer til faget dansk i en 8. klasse Dansk – læsning  Fagligt læsekursus  Læsning af Alting og Ulla Vilstrup
  • 10. 10  To individuelt læste romaner  Fokus på læsehastighed og – sikkerhed.  Individuelt læst: i alt 2500 sider Dansk – skrive  Tre afleverede større skriftlige arbejder (se porteføljen)  Intensivt stavekursus i tre hold  Fokus på komma i forbindelse med ledsætning Dansk – sprog, litteratur og kommunikation  Dansk guldalder  Forfatterskab: Kim Fupz Aakeson  Romanlæsning: parlæsning og –fremlægning af selvvalgt roman  Arbejde i hold med grammatik Dansk - tale og lytte  Tre større fremlæggelser  Fokus på kontakt med tilhørere (kontakt)  Fokus på brug af talekort og tydelig tale  Arbejde med notatteknik i forb med fremlæggelse Læring hos den enkelte elev Undervisning nytter ikke meget, hvis ikke eleven lærer noget. Denne åbenlyse pointe fortæller lidt om ideen med elevplaner, nemlig at flytte fokus fra undervis- ningen og dens indhold til elevens udbytte heraf. Det har været understreget i folkeskoleloven siden 1992, at undervisningen skal svare til den enkel- te elevs behov og forudsætninger – og det er lige netop, hvad elevplanen skal indeholde: sikkerhed for, at den enkelte elev får mest muligt ud af undervisningen. Beskrivelser af de mange intelligenser og læringsstile har været med at åbne lærernes øjne for, hvordan den enkelte elev bedst muligt udnytter sine potentialer – og derfor vil elevplanerne for de enkelte elever i en klasse blive forskellige. Ofte vil man under udarbejdelsen opleve, at det man noterede som status for Lucas også gælder for Maria og Rasmus. Men den samme status for en række elever kan nemt udmøntes i forskellige forslag til læringsmål og handleplan. Når eleven er klar over målet og forstår, hvorfor handleplanen foreslår, at han fx skal læse mindst 15 minutter hver dag, oplever han et medansvar for sin egen læring. I en periode vil der være fokus på, hvad han skal gøre, og han ved det, læreren ved det og ligeså forældrene. Denne afklaring rummer store muligheder for hans læring, hvis udfordringerne er tilpasset elevens behov og forudsætninger, og hvis han selv indvilger i elevplanens udsagn. Og skal det lykkes, er det centralt, at:  eleven inddrages aktivt i udarbejdelsen af mål og handleplan  eleven accepterer læringsmål og handleplan  eleven oplever læringsmål og handleplan som relevante, og at de er synlige for eleven
  • 11. 11  læringsmål og handleplan jævnligt (i nogle tilfælde dagligt) evalueres (hvordan går det med..?)  forældrene støtter eleven og skolen Grundlag for et godt skole-hjem-samarbejde Elevplanen skal styrke samarbejdet mellem skole og hjem. Den indgår i den regelmæssige under- retning af eleven og forældrene om elevernes udbytte af skolegangen. Sådan siger bekendtgørelsen om elevplaner. I dagens skole er samarbejdet mellem skole og hjem helt centralt, hvilket også fremgår af folkesko- leloven. Forældre og lærere skal sammen støtte eleven i hans læring, og elevplanen kan opfattes som en yderligere formalisering og markering af dette. Når der i elevplanen indgås aftaler mellem skolen og hjemmet, er begge parter forpligtigede over for disse aftaler. Hvis elevplanen fx siger, at eleven skal læse mindst 15 minutter hver dag hjemme, er det forældrenes ansvar, at han også gør det. På samme måde kan forældrene forvente, at skolen i de enkelte fag lever op til læringsmål og handleplan. Dette samarbejde forudsætter samtaler og forhandling, og der er næppe tvivl om, at skriftligheden vil opleves som forpligtigende. Med Elevplansværktøjet er der skabt et grundlag for, at skole-hjem-samtalen kan tage afsæt i en konkret beskrivelse af elevens aktuelle faglige niveau. Herudfra kan forældre, lærer og elev aftale, hvordan de hver især kan følge op på elevens resultater:  hvad skal arbejdet for den næste periode/skoleår pege frem mod?  hvad skal eleven gøre?  hvordan kan forældre og lærere støtte? Elevplanen skal regelmæssigt udleveres til elevens forældre, men det er en stadig diskussion, hvad der forstås ved regelmæssig. Elevplansværktøjet lægger op til, at elevplanerne udarbejdes i forbin- delse med skole-hjem-samtalerne. Materialet er dog så smidigt, at også kortere eller længere intervaller kan bruges. Flere mål er såle- des beskrevet, så de kan opfyldes på mindre end et halvt år. Dette kan især være hensigtsmæssigt i de yngste klasser. På den anden side fremgår det af debatten om elevplaner, at flere og flere skoler foretrækker (og får tid afsat til) en elevplan om året. Og Elevplansværktøjet er velegnet til at sætte etårige læringsmål for eleverne – altså en model, hvor skoleårets afslutning/begyndelse bruges til at udarbejde status for året, der gik og sætte mål for det kommende skoleår. Arbejder et team omkring klassen med den tværfaglige kompetenceudgave, er det nemt at forestille sig et teamsamarbejde i forbindelse med udarbejdelse af årsplaner, hvor de tværfaglige kompetencer tænkes ind i årsplanerne. Grundlag for et godt teamsamarbejde Alle skolens lærere har adgang til Elevplansværktøjet og kan følge status, mål og opfølgende handlinger for alle skolens elever. Det er oplagt, at man som lærer i andre boglige fag end dansk, holder sig underrettet om elevernes læsefærdigheder, ser hvad der står om mundtlighed i forhold til fremlæggelser i natur-teknik, historie og matematik, eller noterer sig , hvem der kan støtte andre, når der skal udarbejdes et cirkeldiagram.
  • 12. 12 Men ønsker man som team at arbejde sammen om elevernes faglige udvikling, kan det anbefales, at man anvender de tværgående kompetencer. Dels når elevplanen skal udarbejdes, men også når må- lene skal følges op i undervisningen. Et tværfagligt mål som: NN skal lære med sine egne ord at referere skriftligt og mundtlig. hvad der står i en tekst (4. klasse læse i alle fag), skal følges op i alle boglige fag på samme måde som: Han skal blive bedre til at notere systematiske iagttagelser også er en kompetence, der indgår i mange forskellige faglige sammenhænge. Eleverne kender sine mål og ved, at de gælder i alle fag, hvor alle faglærerne støtter indlæringen. De tværfaglige kompetencer bliver nu omdrejningspunkter for teamets samarbejde omkring en klas- se/årgang. Fokusnoter Fokusnoter er et nyt i version 4.0. De er opfølgende handlinger ned i hverdagen og den enkelte time. Værktøjet har indtil nu bestået af Status, mål og opfølgende handlinger(målene nås ved at…), som i værktøjet kaldes: Målene kan nås ved… Men målene er de mere langsigtede mål, som dækker lidt bredere kompetencer. Eksempler herpå:  NN skal holde fast i sin gode indstilling og indsats i timerne og hjemme  NN skal spørge om det han ikke ved.  NN skal bruge it-hjælpemidler  NN skal have støtte i skole, fritidsordning og hjem til at læse hver dag. Med Fokusnoterne bevæger de opfølgende handlinger sig fra den ene opgave til den anden, fra time til time. De tager afsæt i konkrete situationer i timerne, hvor eleven har brug for en meget konkret støtte og anvisning. Fokusnoterne er placeret under Trinmål og Tværfaglig og fungerer fuldstændig som disse. Når du klikker på Fokusnote kommer klasseoversigten frem. Du vælger din klasse og alle eleverne dukker op. Klik på den elev du vil skrive fokusnoter til og de tværfaglige kompetencer dukker op som overskrifter i mørkeblå farver. Under hver kompetence, kommer nu en række konkrete undervisningssituationer frem. Når du klik- ke du en af dem, dukker en lang række udsagn op i højre kolonne. Ved at klikke på pilen ved et udsagn flyttes udsagnet over i editoren, som du nu redigerer ved at slette, tilføje eller aktivere ele- vens navn – en ny facilitet som kan bruges i de øvrige elevplansfunktioner. (skærmdump) Fokusnoterne kan printes og sendes for sig selv. Hvis du vil printe fokusnoter til en elev, klikker du på printikonet i elevens fokusnotebjælke. Hvis du vil printe til grupper af elever eller hele klassen, vælger du printikonet i den øverste bjælke (mellem Arkiv og PDF). Klik på klassen, vælg alle elever eller nogle af dem og marker med flueben i Fokusnoterne. Slut med at klikke i nederste højre hjørne i boksen Print.
  • 13. 13 Sådan bruger du Elevplansværktøjet Log ind Du logger ind på Elevplansværktøjet ved at indtaste adressen www.elevplan.mikrov.dk i din brow- ser. For at logge ind skriver du dit brugernavn og adgangskode fra Uni-Login.
  • 14. 14 Forsiden Når du har logget ind, kommer du ind på forsiden af Elevplansværktøjet. Forsiden er udgangspunktet for din færden på Elevplansværktøjet. På forsiden finder du generel information om værktøjet, fx nyheder og diverse hjælpematerialer. Menulinjen øverst giver adgang til centrale funktioner i Elevplansværktøjet, fx arkivering, publice- ring og print. I menuen til venstre finder du 3 indgange til arbejdet i værktøjet. Vælg mellem Trin- mål (elevplan baseret på et fags trinmål), Tværfaglig (elevplan baseret på tværfaglige kompetencer) og Fokusnote (faglige huskesedler til dine elever). Vælg indgang og elev Vælg én af de 4 grundlæggende indgange: Trinmål, Tværfaglig, Fokusnote og UU-plan.
  • 15. 15 Klik på en indgang og naviger dig frem til den rette elev i listen. Du klikker på den elev, du vil oprette elevplan til. Trinmål-light og Trinmålsversion For elevplaner, der tager udgangspunkt i trinmål, kan du vælge mellem to elevplansskabeloner: en light-version og en fuld trinmålsversion. Trinmål-light indeholder de mest dækkende og centrale dele af faget, mens den fulde Trinmåls- version lægger op til en udtømmende og detaljeret beskrivelse af en elev ud fra det valgte fags trin- mål.
  • 16. 16 Udarbejd elevplan Efter således at have valgt indgang og elev er du klar til at skrive i elevplanen. Skabelonen indehol- der en række overskrifter, som man kan tage udgangspunkt i beskrivelsen af elevens status, mål og tiltag for at nå målene. Når du klikker på en overskrift, åbnes en editor, som du kan skrive i. Til højre listes en række af udsagn, der hører til det valgte område. Åbn rullegardinet for at tilpasse udsagnet til eleven.
  • 17. 17 Klik på den blå pil for at overføre udsagnene til editoren, hvorfra udsagnene kan revideres. Når du er færdig med at skrive om et område, lukker du editoren ved at trykke på . Når du lukker for editoren, gemmes indholdet og føjes automatisk til elevplanen. Ved at klikke på feltet Kommentarer øverst i elevplanen får du et tomt felt, hvor du kan skrive særlige kommentarer til en elevplan ind. Du kan fx kopiere ind fra årsplanen, hvad I har arbejdet med i løbet af den foregående periode, og hvad I skal arbejde med i den næste. Det gør du ved at kopiere fra et dokument, fx årsplanen, markere med cursoren i redigeringsfeltet, og indsætte den pågældende tekst.
  • 18. 18 Kladder og låste elevplaner Elevplansværktøjet giver mulighed for løbende at arbejde på en elevplan, tilføre indhold, revidere og så videre. En elevplan åbnes altid i den udgave, som den blev lukket i. En elevplan er altså at betragte som en kladde, man kan vende tilbage til og arbejde videre på. Når kladden er færdig, kan du låse den ved at klikke på . Så danner du en låst elevplan, der arki- veres automatisk i systemet under det navn, du giver den. Du har overblik over en elevs samtlige elevplaner fra fanebladet Låste elevplaner. Du kan åbne de låste elevplaner og tage afsæt i en låst elevplan, når du starter på en kladde til en ny elevplan.
  • 19. 19 Årets gang med versioner I løbet af juli måned vil låste elevplaner fra skoleåret hvert år blive overført til arkivet og gemt sammen med elevplaner fra de foregående år. Det nye skoleår begynder til august, hvor man begynder en ny runde med elevplaner. De låste elev- planer fra året/årene før vil kunne hentes i Arkiv. Vil man tage afsæt i den sidste version fra sidste skoleår, er det nemt at kopiere den fra versionen i arkivet.
  • 20. 20 Kopier elevplan til andre elever I de fleste klasser er der elever, der fagligt set ”ligner” hinanden, og som derfor vil få næsten identi- tiske elevplaner. For at undgå unødvendigt dobbeltarbejde giver Elevplansværktøjet mulighed for at overføre ind- hold fra én elevplan til andre elevers planer. Lad os som eksempel bruge eleven Freja fra 4.b. Det er altså indholdet i Frejas elevplan, der skal overføres til andre elevplaner. Åbn Frejas elevplan, og klik på knappen for overfør . Nu fremkommer en liste med alle elever i Frejas klasse. Udvælg de elever, der fagligt set ligner Freja, og klik på Gem og luk. Indholdet i Frejas plan overføres nu til Jonas, Klara, Mohamed, Nichlas og Olivias elevplan. Når du har overført indholdet fra en elev til en anden, kan du redigere og tilpasse indholdet, så det passer præcist til den enkelte elev. Det, du retter i elevplanen for de enkelte elever efterfølgende, bliver ikke overført til de andre. Integration med SkoleIntra Du kan lægge elevplaner ud på ForældreIntra og ElevIntra, så forældre og elever kan få adgang til elevplanerne via SkoleIntra. Det kunne være i forbindelse med en skole/hjem-samtale, hvor du har opfordret forældre og elever til at studere elevens elevplan inden mødet på skolen. Forældre og ele- ver har naturligvis kun adgang til den elevplan, der angår den enkelte elev.
  • 21. 21 Fra forsiden trykker du knappen Publicer for at publicere elevplaner. Den elevplan som bliver publiceret, er den nyeste låste elevplan. Hvis du ønsker, at opdaterer den publicerede elevplan, skal du blot oprette en ny låst elevplan ud fra kladden og indholdet i den pub- licerede elevplaner er nu blevet opdateret.
  • 22. 22 Print elevplaner På forsiden vælger du knappen Print . Vælg først klasse, herefter elever og til sidst fag / kompetencer. Når du klikker på Print udskrives elevplanen/elevplanerne. Vælg fortløbende, hvis du ønsker, at der ikke skal være sideskift, efter hvert fag / kompetencer. Vælg underskriftsfelt, hvis der er behov for at eleven og forældrene skal underskrive elevplanen.
  • 23. 23 Arkiv Gamle elevplaner kan genfindes under arkiv, som du finder ved at tykke på knappen Arkiv . I arkivet finder du den ønskede elevplan ved at vælge en elev og klassen eleven gik i. Nu vil der i det midterste felt blive vist alle de fag indeholdende elevplaner, eleven havde i den pågældende klasse. Ved at trykke på et fag vil man få vist den indholdet fra den nyeste version, man kan også vælge ældre version ved at tykke på de viste versioner til højre. Man kan enten udskrive hele elevplanen eller udskrive det enkelte fag. Lav PDF Knappen PDF giver mulighed for at åbne, gemme og udskrive elevplaner som PDF-dokument. Vælg først klasse, herefter elever og til sidst fag / kompetencer. Når du klikker på Lav PDF genere- res de valgte elevplaner som PDF. Vælg fortløbende, hvis du ønsker, at der ikke skal være sideskift, efter hvert fag / kompetencer. Vælg underskriftsfelt, hvis der er behov for at eleven og forældrene skal underskrive elevplanen. Vær opmærksom på, at det tager computeren noget tid at skabe et PDF-dokument. Adobe Reader skal være installeret på din computer for at benytte denne funktion. Du kan hente programmet gratis på http://www.adobe.com/dk/products/reader
  • 24. 24 Vejledning til skolens administrator Her får du en vejledning til, hvad du skal sørge for som din skoles administrator af Elevplansværk- tøjet. Kontrol af og redigering af stamdata De stamdata om elever, klasser og lærere, der indgår i Elevplansværktøjet, er hentet fra UNI-C. Der kan være fejl i disse data, og det er din skole selv, der skal sørge for, at UNI-C har de rigtige data. Det er en god ide, at tjekke de stamdata der indgår i værktøjet. Er der fejl, er proceduren følgende:  Ret fejl hos UNI-C  Gå ind i administrationen til Elevplansværktøjet og opdater Kommer der nye elever i løbet af skoleåret, eller går der elever ud af en klasse, kan du tilføje eller fjerne dem på samme måde. Det samme gælder for nye lærere samt lærereder forlader skolen. Når du har ændret data hos UNI-C, skal du selv opdatere data i programmet. Se vejledningen under punktet Opdatering af data. Ved hvert skoleårs start opdateres data automatisk fra UNI-C. Administratoren vil få nærmere be- sked forud for opdateringen via mail. Opdater klasse, elev eller lærer Er der ændringer i data omkring elever, klasser eller lærere, skal du, som nævnt ovenfor, foretage ændringerne hos UNI-C. Du skal dog opdatere data i værktøjet, før de træder i kraft. Det gør du ved at gå ind i administrationsmodulet og trykke på Opdatere Elevplansværktøjet.
  • 25. 25 Når opdateringen er færdig, skal du lukke alle browsere og logge ind igen, for at se ændringerne. Grunden til dette, skyldes at browseren gemmer data for at øge hastigheden.
  • 26. 26 Tildel Administrator rettigheder Tryk på Tildel rettigheder, for at tilføje eller fjerne administrator rettigheder for en lærer. Vælg læreren i dropdown menuen og tryk på knappen ”Tilføj administrator”. Du kan fjerne en administrator rettigheden for en lærer, ved at trykke på slet.
  • 27. 27 Elevernes alsidige udvikling Bekendtgørelsen om elevplaner åbner mulighed for, at de kan indeholde oplysninger og aftaler om andre forhold end de rent faglige, der kan bidrage til, at eleven får en god skolegang. Det er bag- grunden for, at Elevplansværktøjet indeholder materiale, der kan støtte lærer, elev og forældre i udarbejdelsen af en dækkende elevplan, der også omfatter elevens personlige og sociale udvikling. Elevplansværktøjet følger opdelingen fra faghæfte 47. Det drejer sig om hovedområderne:  Mange måder at lære på  Lyst til at lære  At lære sammen med andre Disse tre hovedkategorier bruges i tre forløb:  0.- 3. klasse  4. – 6. klasse  7. - 9./10. klasse Elevplansværktøjets indhold i forhold til vurdering af og målsætning for elevens alsidige udvik- ling adskiller sig fra indholdet til vurdering og målsætning i fagene. Det skyldes, at dette område kan være følsomt at berøre, og at præformulerede udsagn derfor kan komme til at virke hårde og unuancerede. Desuden skal eleven i højere grad selv være aktiv i forhold til at vurdere sin status, da man som lærer i princippet ikke kan udtale sig om, hvordan fx eleven befinder sig i klassen. Indholdet til Alsidig udvikling består derfor af: 1. Et skema med udsagn, som eleven skal forholde sig til. Læreren printer skemaet ud, og ele- ven får det med hjem til udfyldning. Skemaerne ligger som word-dokumenter i det felt, hvor udsagnene normalt ligger. 2. Udsagn, som kan bruges som inspiration til at opstille mål for den kommende periode, lig- ger i værktøjet og kan indgå i udfyldelsen af den elektroniske elevplan ligesom indholdet til fagene. For hvert hovedområde er der i det skema, eleven får med hjem, en lang række udsagn, som eleven skal forholde sig til. Da det at udarbejde elevplaner er en tilbagevendende begivenhed, kan det blive noget anstrengt, hvis alle punkter skal medtages hver gang. Læreren/lærerteamet kan derfor vælge at fokusere på udvalgte områder for klassen eller den enkelte elev. Det gøres ved at slette de punkter i skemaet, der ikke skal medtages, når eleven gør status1 . 1 Du sletter de rækker, du ikke vil inddrage, ved at markere dem, vælge ’Tabel’ i den øverste menulinje, vælge Slet og herefter vælge Rækker.
  • 28. 28 Eleven gør status ved at sætte kryds i det felt, der passer bedst på, hvordan han arbejder og trives i skolen. Fx: Mange måder at lære på aldrig nogle gange altid Jeg kan lide at arbejde alene Jeg er aktiv i timerne Jeg kan koncentrere mig Jeg er god til at lave små projekter Jeg kan godt lide praktisk arbejde Jeg rydder op efter mig selv Jeg kan sidde stille i lang tid Lyst til at lære aldrig nogle gange altid Jeg er nysgerrig Jeg har mod på at lære noget nyt Jeg er glad for at gå i skole Jeg tør tro på mig selv Jeg føler mig godt tilpas i min klasse Jeg møder veloplagt – og til tiden At lære sammen med andre aldrig nogle gange altid Jeg holder det, jeg lover Jeg er en god kammerat Jeg overholder reglerne i skolen Jeg er god til at få ideer Jeg lytter til andres forslag og ideer Afkrydsningen kan foregå på papir eller computer. Elevens status bør derefter være genstand for samtale med læreren/lærerteamet. Det udfyldte skema indgår derfor i en dialog mellem lærer og elev og evt. forældre i forbindelse med skole-hjem-samtalen. Her formuleres elevens status, som skrives ind i feltet Status i elevplans- skemaet. Ved skole-hjem-samtalen sættes også målene for den næste periode. Her tilbyder Elevplansværk- tøjet forslag til, hvordan målene for elevens alsidige udvikling kan lyde. Fx:  Jeg skal lære at arbejde alene  Jeg skal være mere aktiv i timerne  Jeg skal blive bedre til at have mine ting parate  Jeg skal lære at lave små projekter
  • 29. 29 Som det generelt er gældende for Elevplansværktøjet, giver redigeringsfeltet mulighed for, at man kan skrive sine egne sætninger ind, og at man kan uddybe og nuancere de sætninger, der ligger som forslag. Fagene i Elevplanværktøjet - alfabetisk rækkefølge De reviderede mål og indholdsbeskrivelser er udtryk for en faglig styrkelse og en tidssvarende præ- cisering af kravene til undervisningens indhold. Der er ikke tale om at øge omfanget af indholdet i undervisningen, og målene er stadig fastsat ud fra det vejledende timetal for de enkelte fag. Uddrag af undervisningsminister Bertel Haarders forord til Fælles Mål 2009 Billedkunst Undervisningsvejledningen er disponeret i forhold til fagets tre hovedområder: Billedfremstilling, Billedkundskab og Visuel kommunikation, som også betinger dispositionen i trin- og slutmål samt i læseplanen for faget. De tre områder beskrives hver for sig… Fra vejledningen til billedkunst Indholdet til udarbejdelse af elevplaner i billedkunst skal ses i forlængelse af trinmålene for faget og af faghæfte 8 – Billedkunst fra 2009. Der er således taget udgangspunkt i faghæftets opdeling af skoleforløbet for den obligatoriske undervisning i billedkunst i to faser:  Begyndertrin 1.-2. klasse  Mellemtrin 3.-5. klasse Fagets Centrale Kundskabs- og Færdighedsområder er:  Billedfremstilling  Billedkundskab  Visuel Kommunikation Dertil kommer en bedømmelse af elevens interesse og deltagelse i undervisningen. Indenfor hvert af disse områder kan du evaluere på delmålene i trinmålsversionen. Hvis du ønsker at gøre brug af billedkunst-light er de tre ckf-områder og interessen for faget samlet i et enkelt område. Det vil dog være muligt at vurdere en elev med nogle eller alle udsagn fra en anden fase, end klas- setrinene henviser til. Hvordan det gøres, er beskrevet i den generelle vejledning. Hvert af ovenstående områder indeholder følgende punkter:  Status  Mål for eleven
  • 30. 30  Forslag til, hvordan målene kan nås Biologi … selvom skolens undervisning i de naturvidenskabelige skolefag fra 7. klasse er fagdelt, er det vigtigt, at klassens biologi-, geografi- og fysik/kemilærere samarbejder om planlægningen og i pe- rioder gennemfører undervisningsforløb sammen. Der er fastsat i alt elleve trinmål, der er ensly- dende med fysik/kemi og/eller geografi, men også andre trin- og slutmål fra fagene vil med fordel kunne indgå i flerfaglige undervisningsforløb. Fra vejledningen i Biologi 2009 Indholdet til udarbejdelse af elevplaner i biologi er opdelt i to faser, som følger trinmålene i Fælles Mål 2009:  7. - 8. klasse  9. klasse Fagets Centrale Kundskabs- og Færdighedsområder er:  De levende organismer og deres omgivende natur  Miljø og sundhed  Biologiens anvendelse  Arbejdsmåder og tankegange Hvis du ønsker at gøre brug af biologi-light er de fire ckf-områder og interessen for faget samlet i et enkelt område ligesom 7-9. klasse vurderes under et. Elevplanen udarbejdes efter følgende disponering:  Status  Mål for eleven  Forslag til, hvordan målene kan nås  Resultat af faglige prøver Resultat af faglige prøver Her kan der indskrives resultater fra prøver, som læreren selv har udarbejdet i forhold til egen un- dervisning, standardiserede prøver samt forlagsproducerede prøver. Børnehaveklassen
  • 31. 31 Med udvidelse af undervisningspligten fra 9 til 10 år er børnehaveklassen en fuldt integreret del af folkeskolens undervisningstilbud. Børnehaveklasseåret bevarer fortsat karakter af et overgangsår, der bygger bro mellem børnehavernes pædagogiske læreplaner og den fagopdelte undervisning fra 1. klasse. Uddrag fra vejledning om børnehaveklassen 2009 (Faghæfte 23) Indholdet til udarbejdelse af elevplaner i børnehaveklassen er opdelt i de seks indholdstemaer, som der er opsat mål for i Fælles mål for børnehaveklassen.  Sprog og udtryksformer  Naturen og naturfaglige fænomener  Det praktisk-musiske  Bevægelse og motorik  Sociale færdigheder  Samvær og samarbejde Hvert indholdstema er delt op i:  Status  Mål for eleven i den kommende periode  Forslag til, hvordan målene kan nås Status Afsnittets indhold giver grundlag for en evaluering af elevens interesse, arbejdsvaner og kompeten- cer inden for det pågældende indholdstema. Det er muligt at anvende alle udsagnene inden for et indholdstema, men det vil give en meget lang og tung elevplan. Det anbefales derfor, at man fokuserer på de ting, der har særlig betydning for den enkelte elev – både i forhold til elevens styrker og vanskeligheder inden for et område. Afhængigt af, hvor ofte du udarbejder elevplaner, kan du desuden vælge at lægge vægt på en evalu- ering af de emner, I har arbejdet særligt med i den foregående periode, og en målsætning der tager udgangspunkt i planen for den kommende periode. Under punktet ”Er særligt glad for….” under Det praktisk-musiske område kan du uddybe, hvilke aktiviteter eleven måtte have en særlig interesse for. Som udgangspunkt føres alle aktiviteterne op i redigeringsfeltet, og herefter kan du så slette de aktiviteter, der ikke skal medtages. Du kan også tilføje aktiviteter, som ikke er nævnt i listen, hvis du finder det relevant. Mål for eleven Afsnittet indeholder forslag til mål for elevens interesse, arbejdsvaner samt kompetencer inden for det enkelte indholdstema. Det er et meget bevidst valg, at målene er formuleret så positivt som muligt. Ikke mindst, fordi le- gen er en væsentlig del af undervisningen i børnehaveklassen, som det fremgår af folkeskolelovens § 11, stk. 1. Målene skal således ikke fremstilles som absolutte krav, som eleven skal presses til at nå frem til.
  • 32. 32 Baggrunden for formuleringen ”fastholde sin evne til” er, at elever, der allerede har opnået et mål, bør blive gjort opmærksom på det betydningsfulde af, at den opnåede færdighed skal vedligeholdes og også gerne videreudvikles. Forslag til, hvordan målene kan nås Herunder gives der forslag til, hvordan eleven selv kan arbejde, og hvordan lærer og forældre kan støtte barnet. Generelt vil der, alderstrinnet taget i betragtning, være tale om, at eleven skal støttes af lærer og forældre. Derudover er der udsagn, hvor det er særligt defineret, hvad eleven skal støttes med, både i skolen og derhjemme. Som lærer kan du vurdere, hvor meget du kan forlange af de enkelte forældre i forhold til at støtte barnet. Kommentarer Øverst i elevplanen ligger feltet Kommentarer. Under dette felt kan man indskrive oplysninger, som det er væsentligt at nævne omkring barnet, og som har betydning for barnets skolegang. Det kan fx være oplysninger fra forældre, sundhedsplejerske eller fra børnehaven omkring problemer, man skal være opmærksom på. Fx oplysninger om farveblindhed, øreproblemer, taleproblemer, fysiske han- dicap m.m. Under Kommentarer kan man også notere, hvad klassen har arbejdet med i den sidste periode, og hvad man skal arbejde med i den kommende periode. Anbefaling Børnehaveklassen foreligger kun i trinmålsudgaven – altså ingen light-udgave. Det anbefales, at børnehaveklasselederen selv vælger sine fokusområder, idet børnehaveklassen – trods obligatorisk- stadig er et overgangsår mellem børnehavernes pædagogiske læreplaner og den fagopdelte undervisning fra 1. klasse. Dansk Læsningen er opprioriteret i danskfaget Fra vejledning Trinmål 2009 Indholdet til udarbejdelse af elevplaner i dansk skal ses i sammenhæng med trinmålene for faget og af faghæftet fra 2009. Således er der brugt den samme opdeling af skoleforløbet:  1.-2. klasse  3.-4. klasse  5.-6. klasse  7.-9. klasse Inden for de enkelte forløb er fagets opdeling fulgt i hovedområderne:  Læsning (det skrevne sprog – læse)  Skrivning (det skrevne sprog – skrive)  Tekstarbejde (sprog, litteratur og kommunikation)  Talt sprog (det talte sprog)
  • 33. 33 Status og mål Dykker man ned i de enkelte hovedområder, begynder man med at gøre status. Her evalueres elevens færdigheder, der fx inden for læsning opdeles i:  læsevaner og læseholdning  læsefærdigheder  viden om verden og sprog De samme områder indgår i udarbejdelsen læringsmålene. Det vil dog være muligt at vurdere en elev med nogle eller alle udsagn fra en anden fase, end klas- setrinene henviser til. Hvordan det gøres, er beskrevet i den generelle vejledning. To udgaver Trinmålsudgaven følger strukturen fra de trinmål, som er gældende fra august 2009. Men trinmålene er desuden meget bredt formuleret og rummer slet ikke de nuancer, man må bruge, når man professionelt skal beskrive mål og status for en elev i en læringsproces på de to til tre år, som forløbene dækker. Det kræver nuancer, og der er således i Elevplansværktøjet fx 23 udsagn, man som lærer kan forholde sig til, når barnets læsning i 1. forløb skal beskrives. Denne detaljeringsgrad gør det også muligt at beskrive hver enkelt elev, så elevplanen tager højde for elevernes forskellige behov og forudsætninger – en pointe, der er baggrunden for elevplanerne. Det skal både være muligt at beskrive den elev, der har svært ved at honorere trinmålene i det al- derssvarende forløb, og den elev, der skal hente sine læringsmål i det næste forløb. Læringsmålene skal vælges med omhu, og der skal ikke vælges for mange på en gang. De skal være tydelige for alle parter i skolen, og mange elever vil næppe kunne fokusere på mere end tre-fire mål inden for hvert område. Det kunne fx være, at eleven i den kommende periode skal lære at:  koncentrere sig om at læse 15 minutter hver dag  korrigere sig selv under læsning  stille enkle spørgsmål til en tekst. Trinmål-light-udgaven følger strukturen fra Trinmålene, men er betydeligt kortere. Det giver lære- ren mulighed for selv at tilføje nuancer til de mest centrale dele af faget. Strukturen er dog for overskueligheden den samme med  Læsning  Skrivning  Tekstarbejde  Talt sprog Opfølgende handlinger I de opfølgende handlinger gives anvisninger til, hvordan målene kan nås. Så de ovennævnte mål kan nås, ved at eleven fx:  øver sig i at koncentrere sig om læsning i længere tid  læser 15 minutter hver dag med far eller mor  opmuntres til at korrigere sig selv, hvis han læser forkert  snakker med far og mor, læreren eller læsemakkeren om det, han læser.
  • 34. 34 Resultat af faglige prøver Her kan der indskrives resultater fra prøver, som læreren selv har udarbejdet i forhold til egen un- dervisning, standardiserede prøver samt forlagsproducerede prøver. Dansk som andetsprog Med den reviderede udgave af Fælles Mål for dansk som andetsprog er der lagt vægt på fagets sta- tus som sprogfag. Dansk som andetsprog i skolens fag er blevet tydeliggjort. Der er fokus på læs- ning i alle forløbene. Udd af vejledning for Dansk som andetsprog 2009 Undervisningen og vurderingen af eleverne bygger på og tilrettelægges ud fra den enkelte elevs  sproglige forudsætninger på modersmålet og andre sprog  sproglige forudsætninger på dansk  alder  evt. tidligere skolebaggrund  kulturelle baggrund. Indholdet til udarbejdelse af elevplaner i dansk som andetsprog skal ses i forlængelse af trinmålene for faget og af faghæftet fra 2009 (Faghæfte 19). Elevplansværktøjet følger faghæftets opdeling af skoleforløbet:  1.-2. klasse  3.-5. klasse  6.-7. klasse  8.-9. klasse Inden for de enkelte forløb er fagets opdeling fulgt i hovedområderne:  Kommunikative færdigheder, Det skrevne sprog - Det talte sprog  Sprog og sprogbrug  Viden om sprogtilegnelse og egen læring  Sprog, kultur og samfundsforhold Det vil dog være muligt at vurdere en elev med nogle eller alle udsagn fra en anden fase, end klas- setrinene henviser til. Hvordan det gøres, er beskrevet i den generelle vejledning. Status og mål Dykker man ned i de enkelte hovedområder, begynder man med at gøre status. Her evalueres elevens færdigheder, der fx inden for Kommunikative færdigheder - Det skrevne sprog- læse og skrive opdeles i:  læsevaner og læseholdning  læse- og skrivefærdigheder Målene følger strukturen for statusdelen. To udgaver
  • 35. 35 Trinmålsudgaven følger strukturen fra de trinmål, som er gældende fra august 2009 med en del tilføjelser, der giver mulighed for at nuancere inden for de to til tre år forløbene varer. Trinmål-light-udgaven følger strukturen fra Trinmålene, men er betydeligt kortere. Det giver lære- ren mulighed for selv at tilføje nuancer til de mest centrale dele af faget. Resultat af faglige prøver Her kan der indskrives resultater fra prøver, som læreren selv har udarbejdet i forhold til egen un- dervisning, standardiserede prøver samt forlagsproducerede prøver. Engelsk Centrale problemstillinger i faget engelsk:  Hvordan kan engelsk som klasseværelsessprog fremmes?  Hvordan sikres en tydeligere progression gennem forløbet?  Hvordan kan forskellige former for evalueringer hjælpe til at styrke den enkelte elevs fagli- ge niveau?  Hvordan kan undervisningsdifferentieringen udvikles, så undervisningen har mere at tilbyde både den svage og den dygtige elev?  Hvordan kan undervisningen organiseres, så der skabes mulighed for fordybelse og større indsigt i sproget?  Hvordan kan undervisningen organiseres, så den i højere grad understøtter elevens sprog- produktion, herunder den skriftlige sprogproduktion og den sproglige korrekthed?  Hvordan kan elevernes motivation og deres muligheder for at anvende engelsk uden for sko- len udnyttes bedst muligt for at styrke elevernes sproglige niveau?  Hvordan kan faget medvirke til at styrke folkeskolens internationale dimension?  Hvordan kan medierne, herunder de elektroniske medier, integreres bedst muligt i engelsk- undervisningen? Uddr. af vejledningen i engelsk 2009 Indholdet til udarbejdelse af elevplaner i engelsk skal ses i forlængelse af trinmålene for faget og af faghæftet fra 2009 (Faghæfte 2). Således er der brugt den samme opdeling af skoleforløbet:  3.- 4. klasse  5.- 7. klasse  8.- 9. klasse Det vil dog være muligt at vurdere en elev med nogle eller alle udsagn fra en anden fase, end klas- setrinene henviser til. Hvordan det gøres, er beskrevet i den generelle vejledning. Inden for de enkelte forløb er fagets opdeling fulgt i hovedområderne:  Kommunikative færdigheder  Sprog og sprogbrug  Sprogtilegnelse
  • 36. 36  Kultur og samfundsforhold To udgaver Indenfor hvert af de fire områder er det muligt at evaluere på delmål i Trimålsudgaven, hvilet kan l give en meget lang elevplan, hvis du evaluerer samtlige. Derfor har vi valgt at sammenfatte de mest centrale dele i en Trinmål-light-udgave, hvor interesse og vaner samt de fire ckf-dele er samlet til et beskrivelsesområde. Hvis du mener, der mangler noget, kan du tilføje det ved selv at skrive i redi- geringsfeltet i værktøjet. Hvert af de fire områder samt det indledende afsnit om arbejdsindsats indeholder:  Status  Mål for eleven  Forslag til, hvordan målene kan nås  Og på 7. klassetrin - resultatet af den faglige prøve Dykker man ned i de enkelte hovedområder, begynder man med at gøre status. Status Afsnittet begynder med en evaluering af elevens udviste interesse og arbejdsindsats samt opnåede færdigheder inden for det pågældende område. Herefter kan du evaluere i hvor høj grad eleven har opnået de forskellige delmål. Mål for eleven Det er et meget bevidst valg, at målene er formuleret så positivt som muligt. Elever, der på evalue- ringstidspunktet allerede har opnået de beskrevne delmål på trinnet, skal læreren gøre opmærk- somme på det betydningsfulde af, at den opnåede færdighed og viden skal vedligeholdes, men også, at de skal arbejde med forsat at udvikle sig. Forslag til, hvordan målene kan nås På de mindre klassetrin er det forholdsvist enkelt at give ideer til, hvordan hjemmet kan støtte opnå- elsen af de aftalte mål. Det vil fremgå af beskrivelserne inden for afsnittet. På de større klassetrin er det vanskeligere at give gode råd til, hvordan hjemmet kan støtte det fagli- ge i engelsk. En af årsagerne hertil er, at engelskundervisningen og elevernes påvirkning af det en- gelske sprog har ændret sig meget siden forældrenes egen skolegang. Hjemmet kan her støtte ved en positiv holdning til skolen og ved jævnligt at tale med deres barn om, hvordan det går med målop- fyldelsen. Resultat af faglige prøver Her kan der indskrives resultater fra prøver, som læreren selv har udarbejdet i forhold til egen un- dervisning, standardiserede prøver samt forlagsproducerede prøver. Her indskrives fx resultatet af den obligatoriske prøve på 7. klassetrin. Fransk/Tysk - trinmålene 2009 er identiske for fagene fransk og tysk
  • 37. 37 Grundreglen i sprogindlæring er enkel: ingen produktion uden forudgående reception. Receptio- nen, forståelsen, sikres ved at se, lytte og læse. Derfor er øje, øre og mund centrale organer i den proces, det er at lære et sprog. Uddrag af vejledning for fransk 2009 Indholdet til udarbejdelse af elevplaner i fransk og tysk skal ses i forlængelse af trinmålene for fa- gene og af faghæftet fra 2009. Således er der brugt den samme opdeling af skoleforløbet:  7. klasse  8.- 9. klasse Det vil dog være muligt at vurdere en elev med nogle eller alle udsagn fra en anden fase, end klas- setrinene henviser til. Hvordan det gøres, er beskrevet i den generelle vejledning. De enkelte forløb er opdelt i fire hovedområder (ens for alle fremmedsprog):  Kommunikative færdigheder  Sprog og sprogbrug  Sprogtilegnelse  Kultur-og samfundsforhold To udgaver Indenfor hvert af de fire områder er det muligt at evaluere på delmål i Trimålsudgaven, hvilket kan give en meget lang elevplan, hvis du evaluerer samtlige delmål. Derfor har vi valgt at sammenfatte de mest centrale dele i en Trinmål-light-udgave, hvor interesse og vaner samt de fire ckf-dele er samlet til et beskrivelsesområde for alle tre år (7-9. klasse). Hvis du mener, der mangler noget, kan du tilføje det ved selv at skrive i redigeringsfeltet i værktøjet. Hvert af de fire områder samt det indledende afsnit om arbejdsindsats indeholder:  Status  Mål for eleven  Forslag til, hvordan målene kan nås  Og på 7. klassetrin - resultatet af den faglige prøve Dykker man ned i de enkelte hovedområder, begynder man med at gøre status. Hvert af de fem områder samt det indledende afsnit om interesse og arbejdsindsats indeholder:  Status  Mål for eleven  Forslag til, hvordan målene kan nås Status Afsnittet begynder med en evaluering af elevens udviste interesse og arbejdsindsats samt opnåede færdigheder inden for det pågældende område. Herefter kan du evaluere, i hvor høj grad eleven har opnået de forskellige delmål. Mål for eleven Afsnittet tager afsæt i trinmålene, som de optræder i faghæftet. Hvis en elev på evalueringstids- punktet allerede har opnået de beskrevne delmål på trinnet, så må læreren gøre eleven opmærksom
  • 38. 38 på vigtigheden af, at den opnåede færdighed og viden skal vedligeholdes, men at han/hun også skal arbejde med fortsat at udvikle dem. Forslag til, hvordan målene kan nås Det kan være vanskeligt at give gode råd til, hvordan hjemmet kan støtte det faglige i fransk/tysk. En af årsagerne hertil er, at mange hjem ikke har de nødvendige sproglige forudsætninger til at støt- te eleven. Fysik/kemi Målbeskrivelserne for naturfagene skal præciseres og samtænkes for at sikre progression og bedre synergi mellem fagene. Uddrag af vejledning for fysik/kemi 2009 Indholdet til udarbejdelse af elevplaner i fysik/kemi er opdelt i tre faser, som følger trinmålene i Fælles Mål 2009 (Faghæfte 16) :  7. - 8. klasse  9. klasse Det vil dog være muligt at vurdere en elev med nogle eller alle udsagn fra en anden fase, end klas- setrinet henviser til. Hvordan det gøres, er beskrevet i den generelle vejledning. Hver fase er delt op i:  Status  Mål for eleven  Forslag til, hvordan målene kan nås  Resultat af faglige prøver Status Afsnittet begynder med en evaluering af elevens udviste interesse og arbejdsvaner, dernæst følger et afsnit for hver af de centrale kundskabs- og færdighedsområder:  Fysikkens og kemiens verden  Udvikling i naturvidenskabelig erkendelse  Anvendelse af fysik og kemi i hverdag og samfund  Arbejdsmåder og tankegange To udgaver Det er muligt at anvende alle udsagnene i Elevplansværktøjet, men det vil give en meget omfat- tende elevplan. Da undervisningen i fysik/kemi ofte er emnebaseret, anbefales det, at man koncen- trerer sig om de fagområder og metoder, som klassen har arbejdet med siden sidste elevplan eller vælger Trinmål-light-udgaven for hele forløbet (7-9. klasse), hvor de mest centrale dele af faget er samlet. Evt. kan man under feltet Kommentarer skrive, hvilke emner man har arbejdet med i den sidste pe- riode, og hvilke emner der skal arbejdes med i den kommende periode.
  • 39. 39 Mål for eleven Afsnittet indeholder mål for elevens arbejdsvaner og fagets centrale kundskabs- og færdighedsom- råder. Det er et meget bevidst valg, at målene er formuleret så positivt som muligt. Elever, der på evalue- ringstidspunktet allerede har opnået de beskrevne delmål på trinnet, bør læreren gøre opmærksom- me på det betydningsfulde af, at den opnåede viden skal vedligeholdes, men også at de skal arbejde med forsat at udvikle sig. Det anbefales, at der opstilles mål for de emner og metoder, der skal arbejdes med i den kommende periode. Under de centrale kundskabs- og færdighedsområder kan man også skrive andre mål end dem, systemet foreslår. Forslag til, hvordan målene kan nås Her er et afsnit med anbefalinger til, hvordan eleven selv kan arbejde. Både lærer, forældre og elev kan komme med forslag til, hvordan målene kan nås. Resultat af faglige prøver Her kan der indskrives resultater fra prøver, som læreren selv har udarbejdet i forhold til egen un- dervisning, standardiserede prøver samt forlagsproducerede prøver. Geografi Undervisningen i geografi bygger fortrinsvis på de kundskaber og færdigheder, som eleverne har erhvervet sig i natur/teknik. Uddrag af vejledning for geografi 2009 Indholdet til udarbejdelse af elevplaner i geografi er opdelt i to faser, som følger trinmålene i Fælles Mål 2009 (Faghæfte 24):  7. - 8. klasse  9. klasse Det vil dog være muligt at vurdere en elev med nogle eller alle udsagn fra en anden fase, end klas- setrinet henviser til. Hvordan det gøres, er beskrevet i den generelle vejledning. Hver fase er delt op i:  Status  Mål for eleven  Forslag til, hvordan målene kan nås  Resultat af faglige prøver
  • 40. 40 Status Afsnittet begynder med en evaluering af elevens udviste interesse og arbejdsvaner, dernæst følger et afsnit for hvert af de centrale kundskabs- og færdighedsområder:  Regionale og globale mønstre  Naturgrundlaget og dets udnyttelse  Kultur og levevilkår  Arbejdsmåder og tankegange To udgaver Det er muligt at anvende alle udsagnene i Elevplansværktøjet, men det vil give en meget omfat- tende elevplan. Da undervisningen i fysik/kemi ofte er emnebaseret, anbefales det, at man koncen- trerer sig om de fagområder og metoder, som klassen har arbejdet med siden sidste elevplan eller vælger Trinmål-light-udgaven for hele forløbet (7-9. klasse), hvor de mest centrale dele af faget er samlet. Evt. kan man under feltet Kommentarer skrive, hvilke emner man har arbejdet med i den sidste pe- riode, og hvilke emner der skal arbejdes med i den kommende periode. Mål for eleven Afsnittet indeholder mål for elevens arbejdsvaner og fagets centrale kundskabs- og færdighedsom- råder. Det er et meget bevidst valg, at målene er formuleret så positivt som muligt. Elever, der på evalue- ringstidspunktet allerede har opnået de beskrevne delmål på trinnet, bør læreren gøre opmærksom- me på det betydningsfulde af, at den opnåede viden skal vedligeholdes, men også at de skal arbejde med forsat at udvikle sig. Det anbefales, at der opstilles mål for de emner og metoder, der skal arbejdes med i den kommende periode. Under de centrale kundskabs- og færdighedsområder kan man også skrive andre mål end dem, der bliver foreslået af værktøjets indhold. Forslag til, hvordan målene kan nås Her er et afsnit med anbefalinger om, hvordan eleven selv kan arbejde. Både lærer, forældre og elev kan komme med forslag til, hvordan målene kan nås. Resultat af faglige prøver Her kan der indskrives resultater fra prøver, som læreren selv har udarbejdet i forhold til egen un- dervisning, standardiserede prøver samt forlagsproducerede prøver. Historie Historie er også et fag, der udøves på mange forskellige niveauer fra folkeskole til forskningsinsti- tutioner. På alle niveauer gælder det: at beskæftige sig med historie er at beskæftige sig med men- nesker i samfund i et forandringsperspektiv. Det betyder, at tolkninger af fortiden må ses i sammen- hæng med forståelser af nutiden og de forventninger, vi nærer til fremtiden.
  • 41. 41 Uddrag af vejledning for historie 2009 Indholdet til udarbejdelse af elevplaner i historie er opdelt i fire faser:  3.-4. klassetrin  5.-6. klassetrin  7.-8. klassetrin  9. klassetrin Du kan dog vælge at vurdere en elev på et højere eller lavere klassetrin alt efter elevens nuværende standpunkt. Hvordan du gør det, står beskrevet i den generelle vejledning. Inden for hvert trin er der følgende bedømmelsesområder:  Udviklings- og sammenhængsforståelse  Kronologisk overblik  Fortolkning og formidling. Hvert af ovenstående områder indeholder følgende punkter:  Status  Mål for eleven  Forslag til, hvordan målene kan nås  Resultat af faglige prøver To udgaver Det er muligt at anvende alle udsagnene i Elevplansværktøjet, men det vil give en meget omfat- tende elevplan. Man kan også vælge Trinmål-light-udgaven for hvert af de anbefalede forløb, hvor de mest centrale dele af faget er samlet. Evt. kan man under feltet Kommentarer skrive, hvilke emner man har arbejdet med i den sidste pe- riode, og hvilke emner der skal arbejdes med i den kommende periode. Status Afsnittet omhandler en evaluering af elevens interesse og arbejdsvaner og i forhold til delmålene eller tidligere opstillede mål. Mål for eleven Målene er formuleret således, at de fremstår så positive som muligt. De elever, der på evaluerings- tidspunktet allerede har opnået de beskrevne delmål på trinnet, skal gøres opmærksomme på vigtig- heden af, at den opnåede viden skal vedligeholdes, men også at de skal arbejde med forsat at udvik- le sig og tilegne sig ny viden. Afhængigt af, hvor ofte du udarbejder elevplaner, kan du vælge at lægge vægt på en evaluering af de emner, I har arbejdet særligt med i den foregående periode, og en målsætning der tager udgangs- punkt i planen for den kommende periode.
  • 42. 42 Forslag til opfølgende handlinger Under punktet ’Målene kan nås ved’ angives forslag til opfølgende handling i forhold til, hvordan de opstillede mål kan nås. Du kan her rådgive forældre og elever om, hvad de selv kan gøre, så ele- ven får mest muligt ud af sin skolegang. På 3., 4., 5. og 6. klassetrin er det forholdsvist enkelt at give ideer til, hvordan hjemmet kan støtte opnåelsen af de aftalte mål. Dette fremgår af forslagene, som kan udvides og suppleres med dine egne ideer via redigeringsfeltet i værktøjet. På 7., 8. og 9. klassetrin bliver kompleksiteten dog større, og da man ikke kan forvente, at alle for- ældre har lige stor interesse og indsigt i historiefaget, bør man anvise eleverne en bred vifte af mu- ligheder for informationssøgning og tilegnelse af historisk stof, der kan støtte eleven i at nå målbe- skrivelserne. Resultat af faglige prøver Her kan der indskrives resultater fra prøver, som læreren selv har udarbejdet i forhold til egen un- dervisning, standardiserede prøver samt forlagsproducerede prøver. Hjemkundskab Det fagsyn, der udtrykkes i dette faghæfte, er justeret i forhold til folkeskolens formål 2006. Formå- let for hjemkundskab lægger sig tæt op ad formuleringerne i folkeskolens formål og tilgodeser des- uden samfundsudfordringer som fx sundheds- og miljøproblemer. Uddrag af vejledning for hjemkundskab 2009 Følgende bedømmelsesområder indgår i status og målsætning sammen med interesse for faget:  Sundhed  Kultur – æstetik – livskvalitet  Samfund – ressourcer og miljø – etik  Fagets virksomhedsformer. Hvert af ovenstående områder indeholder følgende punkter:  Status  Mål for eleven  Forslag til, hvordan målene kan nås  Resultat af faglige prøver To udgaver Det er muligt at anvende alle udsagnene i Elevplansværktøjet, men det vil give en meget omfat- tende elevplan. Man kan også vælge Trinmål-light-udgaven, hvor de mest centrale dele af faget er samlet.
  • 43. 43 Evt. kan man under feltet Kommentarer skrive, hvilke emner man har arbejdet med i den sidste pe- riode, og hvilke emner der skal arbejdes med i den kommende periode. Status Afsnittet omhandler en evaluering af elevens interesse og arbejdsvaner og i forhold til delmålene eller tidligere opstillede mål. Mål for eleven Målene er formuleret således, at de fremstår så positive som muligt. De elever, der på evaluerings- tidspunktet allerede har opnået de beskrevne delmål på trinnet, skal gøres opmærksomme på vigtig- heden af, at den opnåede viden skal vedligeholdes, men også at de skal arbejde med forsat at udvik- le sig og tilegne sig ny viden. Afhængigt af, hvor ofte du udarbejder elevplaner, kan du vælge at lægge vægt på en evaluering af de emner, I har arbejdet særligt med i den foregående periode, og en målsætning der tager udgangs- punkt i planen for den kommende periode. Forslag til opfølgende handlinger Under punktet ’Målene kan nås ved’ angives forslag til opfølgende handling i forhold til, hvordan de opstillede mål kan nås. Du kan her rådgive forældre og elever om, hvad de selv kan gøre, så ele- ven får mest muligt ud af sin skolegang. Resultat af faglige prøver Her kan der indskrives resultater fra prøver, som læreren selv har udarbejdet i forhold til egen un- dervisning, standardiserede prøver samt forlagsproducerede prøver. Håndarbejde Undervisningsvejledningen er en redigeret udgave af Vejledning – Håndarbejde fra 2004. Som en væsentlig ændring er en række af praksiseksemplerne disponeret i forhold til fagets tre hovedområ- der: Design og produkt, Håndværksmæssige arbejdsområder og Det samfundsmæssige og kulturel- le indhold… Uddrag af vejledning for håndarbejde 2009 (Faghæfte 9) Følgende bedømmelsesområder indgår i status og målsætning sammen med interesse for faget:  Design og produkt  Håndværksmæssige arbejdsområder  Det samfundsmæssige og kulturelle indhold Hvert af ovenstående områder indeholder følgende punkter:  Status  Mål for eleven  Forslag til, hvordan målene kan nås  Resultat af faglige prøver
  • 44. 44 To udgaver Det er muligt at anvende alle udsagnene i Elevplansværktøjet, men det vil give en meget omfat- tende elevplan. Man kan også vælge Trinmål-light-udgaven, hvor de mest centrale dele af faget er samlet. Evt. kan man under feltet Kommentarer skrive, hvilke emner man har arbejdet med i den sidste pe- riode, og hvilke emner der skal arbejdes med i den kommende periode. Status Afsnittet omhandler en evaluering af elevens interesse og arbejdsvaner og i forhold til delmålene eller tidligere opstillede mål. Mål for eleven Målene er formuleret således, at de fremstår så positive som muligt. De elever, der på evaluerings- tidspunktet allerede har opnået de beskrevne delmål på trinnet, skal gøres opmærksomme på vigtig- heden af, at den opnåede viden skal vedligeholdes, men også at de skal arbejde med forsat at udvik- le sig og tilegne sig ny viden. Afhængigt af, hvor ofte du udarbejder elevplaner, kan du vælge at lægge vægt på en evaluering af de emner, I har arbejdet særligt med i den foregående periode, og en målsætning der tager udgangs- punkt i planen for den kommende periode. Forslag til opfølgende handlinger Under punktet ’Målene kan nås ved’ angives forslag til opfølgende handling i forhold til, hvordan de opstillede mål kan nås. Du kan her rådgive forældre og elever om, hvad de selv kan gøre, så ele- ven får mest muligt ud af sin skolegang. Idræt Idræt er fysiske handlinger og aktiviteter kombineret med følelser, overvejelser, eftertænksomhed, fantasi, oplevelser, færdigheder og kundskaber. Idræt er et kundskabs- og dannelsesfag, i overens- stemmelse med folkeskolens formål. Det bygger på en lang tradition samt en viden om koblingen mellem det sansede og det erkendte. En naturlig del af idrætsundervisningen handler om elevernes fysiske form. Uddrag af vejledning for idræt 2009 Indholdet til udarbejdelse af elevplaner i idræt er opdelt i fem faser, som følger trinmålene i Fælles Mål:  1. – 2. klasse  3. – 5. klasse  6. – 7. klasse  8. – 9. klasse
  • 45. 45 Følgende bedømmelsesområder indgår i status og målsætning sammen med interesse for faget:  Kroppen og dens muligheder  Idrættens værdier  Idrættens kultur Det vil være muligt at vurdere en elev med nogle eller alle udsagn fra en anden fase, end klassetri- net henviser til. Hvordan det gøres, er beskrevet i den generelle vejledning. Hver fase er delt op i:  Status  Mål for eleven  Forslag til, hvordan målene kan nås To udgaver Det er muligt at anvende alle udsagnene i Elevplansværktøjet, men det vil give en meget omfat- tende elevplan. Man kan også vælge Trinmål-light-udgaven, hvor de mest centrale dele af faget er samlet. Evt. kan man under feltet Kommentarer skrive, hvilke emner man har arbejdet med i den sidste pe- riode, og hvilke emner der skal arbejdes med i den kommende periode. Status Afsnittet begynder med en evaluering af elevens udviste interesse og arbejdsvaner, dernæst faglige områder og faglige metoder. Mål for eleven Afsnittet indeholder mål for elevens arbejdsvaner, fagets faglige områder og fagets faglige metoder. Det er et meget bevidst valg, at målene er formuleret så positivt som muligt. Elever, der på evalue- ringstidspunktet allerede har opnået de beskrevne delmål på trinnet, bør læreren gøre opmærksom- me på det betydningsfulde af, at den opnåede viden skal vedligeholdes, men også at de skal arbejde med forsat at udvikle sig. Forslag til, hvordan målene kan nås Her er både et afsnit med anbefalinger om, hvordan eleven selv kan arbejde, og et afsnit om, hvor- dan forældrene kan støtte barnet, så målene nås. Kristendomskundskab
  • 46. 46 Undervisningsvejledningen for kristendomskundskab er bygget op over fagets fire kundskabsområ- der, og intentionen med undervisningen er, at de forskellige kundskabsområder i videst mulig om- fang integreres med hinanden i hvert enkelt undervisningsforløb.. Uddrag af vejledning for kristendomskundskab 2009 (Faghæfte 3) Indholdet til udarbejdelse af elevplaner i kristendomskundskab skal ses i forlængelse af trinmålene for faget. Indholdet er opdelt i tre faser:  1.-3. klasse  4.-6. klasse  7.-9. klasse Du kan dog vælge at vurdere en elev på et højere eller lavere klassetrin alt efter elevens nuværende standpunkt. Hvordan du gør det, står beskrevet i den generelle vejledning. Inden for hvert trin er der følgende bedømmelsesområder foruden interesse for faget:  Interesse og deltagelse  Livsfilosofi og etik  Bibelske fortællinger  Kristendommen og dens forskellige udtryk i historisk og nutidig sammenhæng samt på sidste trin:  Ikke-kristne religioner og andre livsopfattelser Hvert af områderne indeholder følgende punkter:  Status  Mål for eleven  Forslag til, hvordan målene kan nås To udgaver Det er muligt at anvende alle udsagnene i Elevplansværktøjet, men det vil give en meget omfat- tende elevplan. Man kan også vælge Trinmål-light-udgaven, hvor de mest centrale dele af faget er samlet. Evt. kan man under feltet Kommentarer skrive, hvilke emner man har arbejdet med i den sidste pe- riode, og hvilke emner der skal arbejdes med i den kommende periode. Status Afsnittet indledes med en evaluering af elevens udviste interesse og arbejdsvaner indenfor det på- gældende område. Herefter kan du evaluere elevens status i forhold til delmålene eller tidligere op- stillede mål. Mål for eleven Målene er formuleret således, at de fremstår så positive som muligt. De elever, der på evaluerings- tidspunktet allerede har opnået de beskrevne delmål på trinnet, skal gøres opmærksomme på vigtig- heden af, at den opnåede viden skal vedligeholdes, men også at de skal arbejde med forsat at udvik- le sig og tilegne sig ny viden. Målene kan således differentieres alt efter elevens nuværende stand- punkt.
  • 47. 47 Afhængigt af, hvor ofte du udarbejder elevplaner, kan du vælge at lægge vægt på en evaluering af de emner, I har arbejdet særligt med i den foregående periode, og en målsætning der tager udgangs- punkt i planen for den kommende periode. Forslag til, hvordan målene kan nås Under punktet ’Målene kan nås ved’ angives forslag til opfølgende handling i forhold til, hvordan de opstillede mål kan nås. Du kan her rådgive forældre og elever om, hvad de selv kan gøre, for eleven får mest muligt ud af sin skolegang. Det er lærerens ansvar at sørge for, at eleven får anvist materialer og aktiviteter, der kan støtte ele- ven i at opnå de beskrevne mål. På de ældste klassetrin kan man anvise eleverne en bred vifte af muligheder for informationssøgning og tilegnelse af religionsfagligt stof. Kommentarer Øverst i elevplanen finder du feltet Kommentarer. Her kan du skrive særlige bemærkninger, som ikke passer ind i de andre felter. Du kan fx skrive, hvad klassen har arbejdet med i den periode, der går forud for elevplanen, eller hvad I skal arbejde med i den kommende periode. Matematik Da faget matematik i folkeskolen er så omfattende, er det nødvendigt i undervisningsvejledningen at vælge emner og perspektiver ud, som må vurderes som særligt vigtige eller særligt karakteristiske for faget, som det er beskrevet i læseplanen. Fra vejledningen til matematik (Faghæfte 12) Indholdet til udarbejdelse af elevplaner i matematik er opdelt i tre faser:  Begyndertrin 1. – 3. klasse  Mellemtrin 4. – 6. klasse  Afsluttende trin 7. – 9. klassetrin. Det vil dog være muligt at vurdere en elev på et andet trin end det, eleven fysisk befinder sig på. Hvordan du gør det, er beskrevet i den generelle vejledning. Inden for hvert trin er der følgende områder:  Matematiske kompetencer  Matematiske emner  Matematik i anvendelse  Matematiske arbejdsområder
  • 48. 48 To udgaver Indenfor hvert af de fire områder er det muligt at evaluere på delmålene, men det vil give en meget lang og tung elevplan, hvis du evaluerer samtlige. Derfor har vi valgt at sammenskrive de mest cen- trale dele af faget i en Trinmål-light-udgave. Hvis du mener, der mangler noget, kan du tilføje det ved selv at skrive i redigeringsfeltet i værktøjet. Hvert af de fire områder indeholder:  Status  Mål for eleven  Forslag til, hvordan målene kan nås  Resultat af faglige prøver Status Afsnittet begynder med en evaluering af elevens udviste interesse og arbejdsvaner inden for det pågældende område. Herefter kan du evaluere status af de sammenskrevne delmål. Mål for eleven Det er et meget bevidst valg, at målene er formuleret så positivt som muligt. Elever, der på evalue- ringstidspunktet allerede har opnået de beskrevne delmål på trinnet, skal læreren gøre opmærk- somme på det betydningsfulde af, at den opnåede viden skal vedligeholdes, men også at de skal arbejde med forsat at udvikle sig. Forslag til, hvordan målene kan nås På de mindre klassetrin er det forholdsvist enkelt at give ideer til, hvordan hjemmet kan støtte opnå- elsen af de aftalte mål. Det vil fremgå af beskrivelserne inden for afsnittet. På de større klassetrin er det vanskeligere at give gode råd til, hvordan hjemmet kan støtte det fagli- ge i matematik. En af årsagerne hertil er, at matematikundervisningen har ændret sig meget siden forældrenes egen skolegang. Hjemmet kan her støtte ved en positiv holdning til skolen og ved jævn- ligt at tale med deres barn om, hvordan det går med målopfyldelsen. Det er lærerens ansvar at sørge for, at eleven får anvist materialer, der kan støtte eleven i at opnå de beskrevne mål. Resultat af faglige prøver Her kan der indskrives resultater fra prøver, som læreren selv har udarbejdet i forhold til egen un- dervisning, standardiserede prøver samt forlagsproducerede prøver. Musik Den vejledende læseplan åbner for en bred vifte af muligheder for indhold, som giver eleverne på et valghold og deres lærer mulighed for at fokusere undervisningen efter interesse og forudsætninger. Det kan dreje sig om praktisk musikalske færdigheder eller musikalsk skabende processer Fra vejledningen til musik (Faghæfte 7)
  • 49. 49 Indholdet til udarbejdelse af elevplaner i billedkunst skal ses i forlængelse af trinmålene for faget og af faghæfte 7 – Musik fra 2009. Der er således taget udgangspunkt i faghæftets opdeling af skole- forløbet for den obligatoriske undervisning i musik i tre faser:  1.-2. klasse  3.-4. klasse  5.-6. klasse Fagets Centrale Kundskabs- og Færdighedsområder er:  Musikudøvelse - musikalsk skaben  Musikforståelse  Musikudøvelse Dertil kommer en bedømmelse af elevens interesse og deltagelse i undervisningen. Indenfor hvert af disse områder kan du evaluere på delmålene i trinmålsversionen. Hvis du ønsker at gøre brug af musik-light er de tre ckf-områder og interessen for faget samlet i et enkelt område for hvert af de tre faser. Det vil dog være muligt at vurdere en elev med nogle eller alle udsagn fra en anden fase, end klas- setrinene henviser til. Hvordan det gøres, er beskrevet i den generelle vejledning. Hvert af ovenstående områder indeholder følgende punkter:  Status  Mål for eleven  Forslag til, hvordan målene kan nås Natur og Teknik Overgangen mellem natur/teknik og de efterfølgende naturfag har været oplevet endda særdeles uskarp, og det betyder selvfølgelig, at det har været svært at bygge videre på de kundskaber og fær- digheder i 7. klasse, som eleverne bringer med sig fra natur/teknik. Fra vejledningen til natur-teknik (Faghæfte 13) Indholdet til udarbejdelse af elevplaner i natur/teknik er opdelt i tre faser, som følger trinmålene i Fælles mål:  1. – 2. klasse  3. – 4. klasse  5. – 6. klasse Inden for hvert trin er der følgende områder:  Den nære omverden  Den fjerne omverden
  • 50. 50  Menneskets samspil med naturen  Arbejdsmåder og tankegange Det vil dog være muligt at vurdere en elev med nogle eller alle udsagn fra en anden fase, end klas- setrinet henviser til. Hvordan det gøres, er beskrevet i den generelle vejledning. Hver fase er delt op i:  Status  Mål for eleven  Forslag til, hvordan målene kan nås  Resultat af faglige prøver To udgaver Indenfor hvert af de fire områder er det muligt at evaluere på delmålene, men det vil give en meget lang og tung elevplan, hvis du evaluerer samtlige. Derfor har vi valgt at sammenskrive de mest centrale dele af faget i en Trinmål-light-udgave. Hvis du mener, der mangler noget, kan du tilføje det ved selv at skrive i redigeringsfeltet i værktøjet. Status Afsnittet begynder med en evaluering af elevens udviste interesse og arbejdsvaner, dernæst faglige områder og faglige metoder. Da undervisningen i natur/teknik er meget emnebaseret, anbefales det, at man koncentrerer sig om de fagområder og metoder, som klassen har arbejdet med siden sidste elevplan. Evt. kan man under det øverste felt, Kommentarer, skrive, hvilke emner man har arbejdet med i den forudgående perio- de, og hvilke emner der skal arbejdes med i den kommende periode. Mål for eleven Afsnittet indeholder mål for elevens arbejdsvaner, fagets faglige områder og fagets faglige metoder. Det er et meget bevidst valg, at målene er formuleret så positivt som muligt. Elever, der på evalue- ringstidspunktet allerede har opnået de beskrevne delmål på trinnet, bør læreren gøre opmærksom- me på det betydningsfulde af, at den opnåede viden skal vedligeholdes, men også at de skal arbejde med forsat at udvikle sig. Det anbefales, at der opstilles mål for de emner og metoder, der skal arbejdes med i den kommende periode. Forslag til, hvordan målene kan nås Herunder ligger både et afsnit med anbefalinger om, hvordan eleven selv kan arbejde, og et afsnit om hvordan forældrene kan støtte barnet. Som lærer kan du vurdere, hvor meget du kan forlange af de enkelte forældre i forhold til at støtte barnet. Resultat af faglige prøver Her kan der indskrives resultater fra prøver, som læreren selv har udarbejdet i forhold til egen un- dervisning, standardiserede prøver samt forlagsproducerede prøver.
  • 51. 51 Samfundsfag Et demokratisk samfund stiller krav til borgerne om, at de påtager sig medansvar for samfundets indretning og udvikling. Skolen skal derfor i sin undervisning og dagligdag rumme problemstillin- ger og deltagelsesformer, som gør det muligt for eleverne at opnå erfaringer med og motivation til demokratisk deltagelse. Uddrag af vejledning for samfundsfag 2009 (Faghæfte 5) Elevplansværktøjets indhold til udarbejdelse af elevplaner i samfundsfag skal ses i forlængelse af trinmålene for faget og af faghæftet fra 2009. Således indgår der kun det obligatoriske forløb:  8.-9. klasse Fagets opdeling er i begge forløb bygget op omkring indholdet i hovedområderne:  Politik. Magt, beslutningsprocesser og demokrati  Økonomi. Produktion, arbejde og forbrug  Sociale og kulturelle forhold. Socialisering, kultur og identitet Elevplanen udarbejdes efter:  Status  Mål for eleven  Forslag til, hvordan målene kan nås To udgaver Indenfor hvert af de tre områder er det muligt at evaluere alle delmål, men det vil give en meget omfattende elevplan, hvis du evaluerer samtlige. Derfor har vi valgt at sammenskrive de mest cen- trale dele af faget i en Trinmål-light-udgave. Hvis du mener, der mangler noget, kan du tilføje det ved selv at skrive i redigeringsfeltet i værktøjet. Status Afsnittet begynder med en evaluering af elevens udviste interesse og arbejdsvaner, dernæst faglige områder og faglige metoder. Da undervisningen i samfundsfag er meget emnebaseret, anbefales det, at man koncentrerer sig om de fagområder og metoder, som klassen har arbejdet med siden sidste elevplan. Evt. kan man under det øverste felt Kommentarer skrive, hvilke emner man har arbejdet med i den forudgående periode, og hvilke emner der skal arbejdes med i den kommende periode. Mål for eleven Afsnittet indeholder mål for elevens arbejdsvaner, fagets faglige områder og fagets faglige metoder.
  • 52. 52 Det er et meget bevidst valg, at målene er formuleret så positivt som muligt. Elever, der på evalue- ringstidspunktet allerede har opnået de beskrevne delmål på trinnet, bør læreren gøre opmærksom- me på det betydningsfulde af, at den opnåede viden skal vedligeholdes, men også at de skal arbejde med forsat at udvikle sig. Det anbefales, at der opstilles mål for de emner og metoder, der skal arbejdes med i den kommende periode. Forslag til, hvordan målene kan nås Herunder ligger både et afsnit med anbefalinger om, hvordan eleven selv kan arbejde, og et afsnit om hvordan forældrene kan støtte barnet. Som lærer kan du vurdere, hvor meget du kan forlange af de enkelte forældre i forhold til at støtte barnet.
  • 53. 53 Sløjd Undervisningsvejledningen er en redigeret udgave af Vejledning – Håndarbejde fra 2004. Som en væsentlig ændring er en række af praksiseksemplerne disponeret i forhold til fagets tre hovedområ- der: Design og produkt, Håndværksmæssige arbejdsområder og Det samfundsmæssige og kulturel- le indhold… Uddrag af vejledning for sløjd 2009 (Faghæfte10) Følgende bedømmelsesområder indgår i status og målsætning sammen med interesse for faget:  Design og produkt  Håndværksmæssige arbejdsområder  Det samfundsmæssige og kulturelle indhold Hvert af ovenstående områder indeholder følgende punkter:  Status  Mål for eleven  Forslag til, hvordan målene kan nås  Resultat af faglige prøver To udgaver Det er muligt at anvende alle udsagnene i Elevplansværktøjet, men det vil give en meget omfat- tende elevplan. Man kan også vælge Trinmål-light-udgaven, hvor de mest centrale dele af faget er samlet. Evt. kan man under feltet Kommentarer skrive, hvilke emner man har arbejdet med i den sidste pe- riode, og hvilke emner der skal arbejdes med i den kommende periode. Status Afsnittet omhandler en evaluering af elevens interesse og arbejdsvaner og i forhold til delmålene eller tidligere opstillede mål. Her spiller det også ind, at der er stor forskel på, om man introducerer faget i 4.,. 5., 6. eller 7. klas- se. Mål for eleven Målene er formuleret således, at de fremstår så positive som muligt. De elever, der på evaluerings- tidspunktet allerede har opnået de beskrevne delmål på trinnet, skal gøres opmærksomme på vigtig- heden af, at den opnåede viden skal vedligeholdes, men også at de skal arbejde med forsat at udvik- le sig og tilegne sig ny viden. Forslag til opfølgende handlinger Under punktet ’Målene kan nås ved’ angives forslag til opfølgende handling i forhold til, hvordan de opstillede mål kan nås. Du kan her rådgive forældre og elever om, hvad de selv kan gøre, så ele- ven får mest muligt ud af sin skolegang.
  • 54. 54 De tværfaglige kompetencer i Elevplanværktøjet Læse i alle fag Indholdet til udarbejdelse af elevplaner i Læse i alle fag er opdelt i fire faser:  1. – 2. klasse  3. – 4. klasse  5. – 6. klasse  7. - 9. klasse Interesse og faglige udsagn er samlet i et bedømmelsesområde. Det vil dog være muligt at vurdere en elev med nogle eller alle udsagn fra en anden fase, end klas- setrinet henviser til. Hvordan det gøres, er beskrevet i den generelle vejledning. Læsning indgår i næsten alle fag og samarbejde om elevens læseudvikling bør være en opgave for lærerne i alle klassens boglige fag. Dansk, matematik, tysk/fransk, engelsk, historie, kristendoms- kundskab, natur og teknik, biologi, geografi, samfundsfag og hjemkundskab. Elevplanen deles op i:  Status  Mål for eleven  Forslag til, hvordan målene kan nås  Resultat af faglige prøver Status Afsnittet begynder med en evaluering af elevens udviste interesse og arbejdsvaner, dernæst faglige områder og metoder, der dækker læsning i alle fag. For at kunne bruge den tværfaglige status bør alle lærere, der har klassen til boglige fag, deltage i status. I praksis vil en lærer (dansklæreren?) komme med en version, som de øvrige lærere fx på et teammøde om klassen, bekræfter. Eksempel (skrevet sammen ud fra Læse i alle fag 4. klasse) Status for Gustav efter 3. klasse Gustav er en særdeles god læser i alle fag. Han har et meget stort alment og fagligt ordforråd og er god til at spørge, hvad nye ord og udtryk betyder. Han har en meget stor almen og faglig viden og er meget aktiv ved nærlæsning ved at understrege vigtige dele. Gustav er god til at omsætte grafiske illustrationer til ord. Han er meget god til med egne ord at fortælle og skriftligt referere hvad han har læst. Gustav læser meget og er god til at finde nye udfordringer. Han læser sikkert og med 150 ord/minut. Faglærerne bekræfter/diskuterer udsagnene i forhold til deres eget fag og indsigt. Mål for eleven Afsnittet indeholder mål for elevens arbejdsvaner, faglige områder og metoder, der skal dække alle de fag, hvor eleven arbejder med læsning.
  • 55. 55 En lærer (dansklærer) kommer med et udspil til, hvilke læringsmål der specielt skal gælde for Gu- stav næste skoleår (4. klasse) Læringsmål for Gustav for 4. skoleår Gustav skal lære at gengive hvad han har læst, skelne mellem hvad der er vigtigt og mindre vigtigt samt sammenligne med eksempler fra eget liv eller kendt stof og fortolke, perspektivere og forholde sig til litterære tekster og andre udtryksformer ud fra både umiddelbar oplevelse og analyse. (6. klasse) Gustav skal lære at sammenfatte en faglig tekst i indholds- og kommentarnotater og samle tekstens indhold i en dækkende mind-map. Han skal blive bedre til at læse grafer og illustrationer i alle fag. Han skal i alle fag læse tekster af passende sværhedsgrad med god forståelse og med en hastighed på 250 ord/minut. Lærerkolleger bekræfter/diskuterer/ændrer på læringsmålene på teammøde og følger op på målene i læsning i deres respektive fag. Forslag til, hvordan målene kan nås Herunder ligger både et afsnit med anbefalinger om, hvordan eleven selv kan arbejde. Alle lærere i de boglige fag skal følge målene op med individuelle vejledninger i undervisningen. Derfor skal kun det mest nødvendige nævnes. Gustav skal holde fast ved sin indstilling og indsats i timerne og derhjemme og få hjælp til – i alle fag - at finde passende udfordrende bøger. Han skal af sig selv slå ukendte ord op i ordbogen. Iagttage grafik og illustration i aviser og blade. Alle lærere skal altså sikre at indstillingen fastholdes, og at han udfordres med udfordrende fagbø- ger. Og selv tjekker hvad nye fagudtryk og ord betyder. Skrive i alle fag Indholdet til udarbejdelse af elevplaner i Skrive i alle fag er opdelt i fire faser:  1. – 2. klasse  3. – 4. klasse  5. – 6. klasse  7. - 9. klasse Interesse og faglige udsagn er samlet i et bedømmelsesområde. Det vil dog være muligt at vurdere en elev med nogle eller alle udsagn fra en anden fase, end klas- setrinet henviser til. Hvordan det gøres, er beskrevet i den generelle vejledning. At skrive indgår i alle skolens boglige fag og i mange forskellige sammenhænge. Målene – der traditionelt – hentes fra danskfaget må dog gælde i alle situationer, hvor eleverne ud- trykker sig skriftligt. At kunne gøre dette præcist, korrekt og varieret og i sidste ende afhængig af kommunikationssituationen bør være ens for alle fag og alle lærere omkring en klasse bør følge op de mål, der listes op for en klasse og for den enkelte elev.
  • 56. 56 Elevplanen deles op i:  Status  Mål for eleven  Forslag til, hvordan målene kan nås  Resultat af faglige prøver Status Afsnittet begynder med en evaluering af elevens udviste interesse og arbejdsvaner, dernæst faglige områder og metoder, der dækker læsning i alle fag. For at kunne bruge den tværfaglige status bør alle lærere, der har klassen til boglige fag, deltage i status. I praksis vil en lærer (dansklæreren?) komme med en version, som de øvrige lærere fx på et teammøde om klassen, bekræfter. Eksempel (skrevet sammen ud fra Skrive i alle fag 4. klasse) Status for Gustav efter 3. klasse Gustav er usædvanlig god til at skrive med lyst og fortællerglæde. Han er meget god til at skrive sammenhængende fiktions- og fagtekster i alle fag. Især er han sær- deles god til at skrive engelsk. Han er særdeles god til at stave lydret, men lidt svært ved at anvende lydregler i sin egen stavning. Han er helt sikker i at sætte punktum i egne tekster. Gustav er usædvanlig god til at understrege nøgleord i en tekst. Og han er meget god til at bruge skrivning til at fastholde og strukturere idéer og tanker i alle fag. Faglærerne bekræfter/diskuterer/supplerer udsagnene i forhold til deres eget fag og indsigt. Mål for eleven Afsnittet indeholder mål for elevens arbejdsvaner, faglige områder og metoder, der skal dække alle de fag, hvor eleven arbejder med at skrive. En lærer (dansklærer) kommer med et udspil til, hvilke læringsmål der specielt skal gælde for Gu- stav næste skoleår (4. klasse) Læringsmål for Gustav for 4. skoleår Gustav skal blive bedre til at efterleve aftalte formelle krav. Skal blive bedree til at anvende lydregler og lære at bøje ord korrekt. Han skal blive bedre til at søge informationer og planlægge den efterfølgende skrivning i alle fag. Han skal blive bedre til at skrive med sammenbundet og funktionel håndskrift. Gustav skal lære at udarbejde cirkeldiagrammer og søljediagrammer – også på computer. Lærerkolleger bekræfter/diskuterer/ændrer på læringsmålene på teammøde og følger op på målene i at skrive i deres respektive fag. Forslag til, hvordan målene kan nås Herunder ligger både et afsnit med anbefalinger om, hvordan eleven selv kan arbejde. Alle lærere i de boglige fag skal følge målene op med individuelle vejledninger i undervisningen. Derfor skal kun det mest nødvendige nævnes. Målene kan nås ved at: Gustav holder fast ved sin indstilling og indsats i timerne og derhjemme. Han skal øve sig i at holde rigtigt på blyant/tusch. Skal bruge ordbog – ikke nok med stavekontrol på computer. Bruge computergrafik til diagrammer.
  • 57. 57 Alle lærere skal altså sikre at indstillingen fastholdes, og at han udfordres med udfordrende fagbø- ger. Og selv tjekker hvad nye fagudtryk og ord betyder. Tale og lytte i alle fag Indholdet til udarbejdelse af elevplaner i Tale og lytte i alle fag er opdelt i fire faser:  1. – 2. klasse  3. – 4. klasse  5. – 6. klasse  7. - 9. klasse Interesse og faglige udsagn er samlet i et bedømmelsesområde. Den mundtlige dimension indgår i alle skolens fag. At lytte til hvad andre siger og selv give udtryk for sin opfattelse er essentielt i alle fag. At tale og lytte i alle fag er altså et opmærksomhedsfelt for alle klassens lærere. Er der elever der fx er meget stille eller meget talende og dårlige lyttere? Selvfølgelig er det en fælles opgave at justere udviklingen for den enkelte elev. Men dimensionen omfatter også det at lytte til andre og systematisk notere, hvad der bliver sagt. Give udtryk for sin opfattelse i klassesamtalen, markere sig i en gruppesituation, holde fast i emnet og forberede sig på en fremlæggelse. Scenarier som kan opleves i de fleste fag. Bestræbelserne for en mere målrettet og systematisk udvikling for klassen og den enkelte elev er målet for samarbejdet om denne kompetence. Elevplanen deles op i:  Status  Mål for eleven  Forslag til, hvordan målene kan nås  Resultat af faglige prøver Status Afsnittet begynder med en evaluering af elevens udviste interesse og arbejdsvaner, dernæst faglige områder og metoder, der dækker læsning i alle fag. For at kunne bruge den tværfaglige status bør alle lærere, der har klassen til boglige fag, deltage i status. I praksis vil en lærer (dansklæreren?) komme med en version, som de øvrige lærere fx på et teammøde om klassen, bekræfter. Eksempel (skrevet sammen ud fra Tale og lytte i alle fag 4. klasse) Status for Gustav efter 3. klasse Gustav er meget interesseret i at lytte til og snakke med i fællesskabet.
  • 58. 58 Han er usædvanlig god til at fortælle, forklare, dramatisere og fremlægge med brug af hjælpemid- ler og er meget god til at samtale med andre for at løse et fagligt problem. Stærk til at forklare hvad tekstopgaver i matematik går ud på. Taler meget og meget gerne engelsk med god intonation. Gustav er usædvanlig god til at lytte aktivt til andre og følge op med spørgsmål og respons og bru- ge talesproget i samtale, samarbejde og diskussion og fungere som ordstyrer i en gruppe. Faglærerne bekræfter/diskuterer/supplerer udsagnene i forhold til deres eget fag og indsigt. Mål for eleven Afsnittet indeholder mål for elevens arbejdsvaner, faglige områder og metoder, der skal dække alle de fag, hvor eleven arbejder med mundtlighed. En lærer (dansklærer) kommer med et udspil til, hvilke læringsmål der specielt skal gælde for Gu- stav næste skoleår (4. klasse) Læringsmål for Gustav for 4. skoleår Gustav skal blive bedre til at lytte til andre og snakke med andre og sørge for at alle kommer med. Han skal blive bedre til at argumentere, debattere, improvisere og informere med brug af it- hjæl- pemidler som præsentationsprogrammer i alle fag. Han skal arbejde med tydelig artikulation og fortolkende betoning i sin oplæsning på dansk og en- gelsk.. Han skal arbejde med at få bedre kontakt med tilhørere og samtalepartnere. Lærerkolleger bekræfter/diskuterer/ændrer/supplerer læringsmålene på teammøde og følger op på målene i deres respektive fag. Forslag til, hvordan målene kan nås Herunder ligger både et afsnit med anbefalinger om, hvordan eleven selv kan arbejde. Alle lærere i de boglige fag skal følge målene op med individuelle vejledninger i undervisningen. Derfor skal kun det mest nødvendige nævnes. holde fast ved sin indstilling og indsats i timerne og derhjemme blive mindet om, at de andre også gerne vil fortælle lytte til så meget engelsk som muligt derhjemme, fx til film, computerspil og musik på andre sprog Alle lærere skal altså sikre at indstillingen fastholdes. Arbejde praktisk, musisk og kunstnerisk i alle fag Indholdet til udarbejdelse af elevplaner i Arbejde praktisk, musisk og kunstnerisk i alle fag er opdelt i fire faser:  1. – 2. klasse  3. – 4. klasse  5. – 6. klasse  7. - 9. klasse Interesse og faglige udsagn er samlet i et bedømmelsesområde. Det vil dog være muligt at vurdere en elev med nogle eller alle udsagn fra en anden fase, end klas- setrinet henviser til. Hvordan det gøres, er beskrevet i den generelle vejledning.
  • 59. 59 Den praktisk, musiske og kunstneriske dimension indgår i alle fag i situationer, hvor bog og blyant erstattes med krop, sansning, kreativitet og brug af redskaber. Primære fag er musik, billedkunst, idræt og natur og teknik, men alle fag – også traditionelt boglige fag – skal tænke dimensionen ind på forskellig måde fx i form af drama, leg, improvisation og præcis iagttagelse. Elevplanen deles op i:  Status  Mål for eleven  Forslag til, hvordan målene kan nås  Resultat af faglige prøver Status Afsnittet begynder med en evaluering af elevens udviste interesse og arbejdsvaner, dernæst faglige områder og metoder, der dækker læsning i alle fag. For at kunne bruge den tværfaglige status bør alle lærere, der har klassen til boglige fag, deltage i status. I praksis vil en lærer (dansklæreren og musik/billedkunst?) komme med en version, som de øvrige lærere fx på et teammøde om klassen, bekræfter. Eksempel (skrevet sammen ud fra Arbejde praktisk, musisk og kunstnerisk i alle fag (4. klasse) Status for Gustav efter 3. klasse Gustav er god til og glad for at bruge sin krop i alle fag og usædvanlig god til at bruge sin fantasi. Han er god til at synge, danse og spille og arbejde praktisk-musisk og kunstnerisk. Han gør sig umage og gør tingene færdige og er god til at dramatisere, tegne, male, modellere, spille og synge, både efter forlæg og improvisation. Han er meget god til at anvende redskaber i billedkunst, musik og idræt. Er bare fiks med fingrene. I natur og teknik er Gustav meget god at notere systematiske iagttagelser, arbejde eksperimente- rende og undersøgende med inddragelse af konkrete materialer gennemføre statistisk undersøgelse. Kan godt virke lidt doven i idræt og har intet konkurrencegen. Faglærerne bekræfter/diskuterer/supplerer udsagnene i forhold til deres eget fag og indsigt. Mål for eleven Afsnittet indeholder mål for elevens arbejdsvaner, faglige områder og metoder, der skal dække alle de fag, hvor eleven arbejder praktisk, musisk og kunstnerisk. En lærer (dansklæreren og musik/billedkunst?) kommer med et udspil til, hvilke læringsmål der specielt skal gælde for Gustav næste skoleår. Læringsmål for Gustav for 4. skoleår Gustav skal fastholde sin udvikling med at arbejde praktisk-musisk og kunstnerisk. Både den håndværksmæssige og kunstneriske side. Han skal lære at vælge de rigtige redskaber og materialer i den rigtige situation i specielt billed- kunst. I natur og teknik skal han blive bedre til at iagttage et fænomen systematisk, opbygge en model eller et forsøg og præcist forklare, hvad der ske og indsætte dem i tabeller og diagrammer. Skal i idræt lære at få sved på panden. Lærerkolleger bekræfter/diskuterer/ændrer/supplerer læringsmålene på teammøde og følger op på målene i deres respektive fag.
  • 60. 60 Forslag til, hvordan målene kan nås Herunder ligger både et afsnit med anbefalinger om, hvordan eleven selv kan arbejde. Alle lærere i de boglige fag skal følge målene op med individuelle vejledninger i undervisningen. Derfor skal kun det mest nødvendige og overordnede nævnes. Gustav skal holde fast ved sin indstilling og indsats i timerne og derhjemme. Kan hente inspiration fra fx billeder og kunst på museer, i bøger, i bybilledet og på nettet. Alle lærere skal altså sikre, at målene forfølges, og at han udfordres praktisk, musisk og kunstnerisk i alle fag. Bruge matematik i alle fag Indholdet til udarbejdelse af elevplaner i Bruge matematik i alle fag er opdelt i tre faser:  1. – 3. klasse  4. – 6. klasse  7. – 9. klasse Det vil dog være muligt at vurdere en elev med nogle eller alle udsagn fra en anden fase, end klas- setrinet henviser til. Hvordan det gøres, er beskrevet i den generelle vejledning. Interesse og faglige udsagn er samlet i et bedømmelsesområde. At tænke matematisk/logisk og bruge matematik indgår i alle skolens fag. Når bogstaver erstattes med tal og geometriske figurer, statistik og sandsynligheder, der noteres, behandles og omsættes til ord eller grafer, er det matematikken, der tager over i alle skolens fag. Elevplanen deles op i:  Status  Mål for eleven  Forslag til, hvordan målene kan nås  Resultat af faglige prøver Status Afsnittet begynder med en evaluering af elevens udviste interesse og arbejdsvaner, dernæst faglige områder og metoder, der dækker læsning i alle fag. For at kunne bruge den tværfaglige status bør alle lærere, der har klassen til boglige fag, deltage i status. I praksis vil en lærer (matematiklæreren) komme med en version, som de øvrige lærere fx på et teammøde om klassen, bekræfter/supplerer. Eksempel (skrevet sammen ud fra Bruge matematik i alle fag 4. klasse) Status for Gustav efter 3. klasse Gustav er meget interesseret i arbejdet med matematik og er usædvanlig god til at fordybe sig i arbejdet med tal og geometri. Han er usædvanlig god til at bruge matematik i hverdagssituationer og arbejde eksperimenterende og undersøgende med inddragelse af konkrete materialer.
  • 61. 61 Mål for eleven Afsnittet indeholder mål for elevens arbejdsvaner, faglige områder og metoder, der skal dække alle de fag, hvor eleven arbejder med matematik. En lærer (matematiklæreren) kommer med et udspil til, hvilke læringsmål der specielt skal gælde for Gustav næste skoleår (4. klasse) Læringsmål for Gustav for 4. skoleår Gustav skal blive bedre til at anvende de fire regningsarter til antalsbestemmelse ved hjælp af ho- vedregning, lommeregner, it og skriftlige beregninger. Han skal lære at anvende brøker, decimaltal og procent i praktiske sammenhænge og kende sammenhængen mellem brøker, decimaltal og pro- cent. Han skal blive bedre til at indsamle, behandle og formidle data, bl.a. i tabeller og diagrammer og gennemføre enkle statistiske undersøgelser. Som noget helt nyt skal han lære at læse, beskrive og tolke data og informationer i tabeller og dia- grammer. Lærerkolleger bekræfter/diskuterer/ændrer/supplerer læringsmålene på teammøde og følger op på målene i deres respektive fag. Forslag til, hvordan målene kan nås Herunder ligger både et afsnit med anbefalinger om, hvordan eleven selv kan arbejde. Alle lærere i de boglige fag skal følge målene op med individuelle vejledninger i undervisningen. Derfor skal kun det mest nødvendige nævnes. Holde fast ved sin stabile og gode indstilling og indsats i timerne og derhjemme Arbejde jævnligt med sammenhængen mellem decimaltal, brøk og procent Blive gjort opmærksom på matematikfaglige udtryk i dagligdagen Bruge computeren til beregning af statistik og sandsynlighed Faglærerne bekræfter/diskuterer udsagnene i forhold til deres eget fag og indsigt. Alle lærere skal altså sikre at indstillingen fastholdes, og at han udfordres matematisk i alle fag. Bruge it i alle fag Indholdet til udarbejdelse af elevplaner i Bruge it i alle fag er opdelt i fire faser:  1. – 2. klasse  3. – 4. klasse  5. – 6. klasse  7. - 9. klasse Interesse og faglige udsagn er samlet i et bedømmelsesområde. Det vil dog være muligt at vurdere en elev med nogle eller alle udsagn fra en anden fase, end klas- setrinet henviser til. Hvordan det gøres, er beskrevet i den generelle vejledning. It skal indgå i alle fag, og det må være en fælles opgave at gøre status og sætte mål for en klasse og den enkelte elev. Foruden konkrete it-færdigheder (brug af programmer, søgning samt kommunikation) indgår også etiske færdigheder med beskyttelse af sig selv og legalitet i forbindelse med rettigheder på nettet i disse it-kompetencer.
  • 62. 62 Hver fase er delt op i:  Status  Mål for eleven  Forslag til, hvordan målene kan nås  Resultat af faglige prøver Status Afsnittet begynder med en evaluering af elevens udviste interesse og arbejdsvaner, dernæst faglige områder og metoder, der dækker læsning i alle fag. For at kunne bruge den tværfaglige status bør alle lærere, der har klassen til boglige fag, deltage i status. I praksis vil en lærer (dansklæreren?) komme med en version, som de øvrige lærere fx på et teammøde om klassen, bekræfter/supplerer. Eksempel (skrevet sammen ud fra Bruge it i alle fag 4. klasse) Status for Gustav efter 3. klasse Gustav er meget interesseret i at bruge computeren. Han er usædvanlig god til at med enkel skriveteknik. Han er meget god til at søge og orientere sig på internettet og skrive og sende beskeder og billeder gennem digitale medier. Mål for eleven Afsnittet indeholder mål for elevens arbejdsvaner, faglige områder og metoder, der skal dække alle de fag, hvor eleven arbejder med læsning. En lærer (dansklærer) kommer med et udspil til, hvilke læringsmål der specielt skal gælde for Gu- stav næste skoleår (4. klasse) Læringsmål for Gustav for 4. skoleår Gustav skal lære skrive og sende beskeder og billeder gennem digitale medier. Han skal lære at søge og vælge informationer på internettet til egen læsning i alle fag Han skal blive bedre til at bruge computerprogrammer til at skrive, tegne og regne. Gustav skal lære hvad man må og ikke må på nettet. Lærerkolleger bekræfter/diskuterer/ændrer på læringsmålene på teammøde og følger op på målene i i deres respektive fag. Forslag til, hvordan målene kan nås Herunder ligger både et afsnit med anbefalinger om, hvordan eleven selv kan arbejde. Alle lærere i de boglige fag skal følge målene op med individuelle vejledninger i undervisningen. Derfor skal kun det mest nødvendige nævnes. Gustav skal bruge computeren i alle fag. Skal gøres opmærksom på når han gør noget ulovligt (hvis han gør det) Skal bruge nye programmer i alle fag. Alle lærere skal sikre at indstillingen fastholdes og at han udfordres i it. Udvikle sig alsidigt i alle fag Indholdet til udarbejdelse af elevplaner i Udvikle sig alsidigt i alle fag er opdelt i fire faser:
  • 63. 63  1. – 2. klasse  3. – 4. klasse  5. – 6. klasse  7. - 9. klasse Interesse og faglige udsagn er samlet i et bedømmelsesområde. Det vil dog være muligt at vurdere en elev med nogle eller alle udsagn fra en anden fase, end klas- setrinet henviser til. Hvordan det gøres, er beskrevet i den generelle vejledning. Elevens alsidige udvikling rækker ud over de enkelte fag og sikrer, at eleven udvikler sig alsidigt i forhold til at lære sammen med andre, lære på mange måder og fastholde en glæde ved at være sammen med andre og lære noget nyt. Denne udvikling er alle lærere og eleven fælles om, og alle skal naturligvis inddrages mest muligt i opstilling af alsidige læringsmål. Hver fase er delt op i:  Status  Mål for eleven  Forslag til, hvordan målene kan nås  Resultat af faglige prøver Status Afsnittet begynder med en evaluering af elevens lyst til at lære, være sammen med andre og mange måder at lære på. For at kunne bruge den tværfaglige status bør alle lærere, der har klassen, deltage i status. I praksis vil en lærer (klasselæreren?) komme med en version, som eleven har medvirket til udarbejdelsen af, og som de øvrige lærere fx på et teammøde om klassen, bekræfter. Eksempel (skrevet sammen ud fra Udvikle sig alsidigt i alle fag 4. klasse) Udvikle sig alsidigt i alle fag Gustav er usædvanlig god til at arbejde alene og koncentrere sig i lang tid og gøre sig umage. Han er meget aktiv i timerne og særdeles interesseret i at lære noget nyt i alle fag. Gustav har til tider svært ved at lytte til andres forslag, men er ellers god til at arbejde sammen med andre Han møder som regel veloplagt – og til tiden. Mål for eleven Afsnittet indeholder mål for elevens arbejdsvaner, faglige områder og metoder, der skal dække alle de fag, hvor eleven arbejder med den alsidige udvikling. En lærer (klasselæreren?) kommer med et udspil til, hvilke læringsmål der specielt skal gælde for Gustav næste skoleår (4. klasse). Efter aftale og samtale med eleven. Læringsmål for Gustav for 4. skoleår Gustav skal blive bedre til at lytte til andres forslag og ideer og vente til det bliver hans tur. Og så må Gustav gerne blive bedre til at rydde op efter sig selv. Lærerkolleger bekræfter/diskuterer/ændrer på læringsmålene på teammøde og følger op på målene i deres respektive fag. Forslag til, hvordan målene kan nås
  • 64. 64 Herunder ligger både et afsnit med anbefalinger om, hvordan eleven selv kan arbejde. Alle lærere i de boglige fag skal følge målene op med individuelle vejledninger i undervisningen. Derfor skal kun det mest nødvendige nævnes. Logbog kan anvendes. Samtaler om hvordan målene lykkes. Specielt omkring samarbejde med andre. Aftale om samarbejdspartnere. Alle lærere skal altså sikre at indstillingen fastholdes. Bilag Elevplan for Gustav 4. a – kompetenceplan Udarbejdet ved afslutning af 3. klasse. Målene fastsat for 4. skoleår Læse i alle fag Status for Gustav efter 3. klasse Gustav er en særdeles god læser i alle fag. Han har et meget stort alment og fagligt ordforråd og er god til at spørge, hvad nye ord og udtryk betyder. Han har en meget stor almen og faglig viden og er meget aktiv ved nærlæsning ved at understrege vigtige dele. Han er meget god til med egne ord at fortælle og skriftligt referere hvad han har læst. Gustav læser meget og er god til at finde nye udfordringer. Han læser sikkert og med 150 ord/minut. Mål Læringsmål for Gustav for 4. skoleår Gustav skal lære at gengive hvad han har læst, skelne mellem hvad der er vigtigt og mindre vigtigt samt sammenligne med eksempler fra eget liv eller kendt stof og fortolke, perspektivere og forholde sig til litterære tekster og andre udtryksformer ud fra både umiddelbar oplevelse og analyse. (6. klasse) I sin faglige læsning skal han lære at sammenfatte en faglig tekst i indholds- og kommentarnotater og samle tekstens indhold i en dækkende mind-map. Han skal i alle fag læse tekster af passende sværhedsgrad med god forståelse og med en hastighed på 250 ord/minut. Opfølgende handlinger Gustav skal fortsætte sin gode indstilling og indsats. Skrive i alle fag Status for Gustav efter 3. klasse Gustav er usædvanlig god til at skrive med lyst og fortællerglæde. Han er meget god til at skrive sammenhængende fiktions- og fagtekster i alle fag. Især er han sær- deles god til at skrive engelsk.
  • 65. 65 Han har lidt svært ved at følge generelle lydregler i stavning, men helt sikker i at sætte punktum. Gustav er usædvanlig god til at understrege nøgleord i en tekst. Og han er meget god til at bruge skrivning til at fastholde og strukturere idéer og tanker i alle fag Mål Læringsmål for Gustav for 4. skoleår Gustav skal blive bedre til at efterleve aftalte formelle krav. Han skal blive bedre til at søge informationer og planlægge den efterfølgende skrivning i alle fag. Han skal blive bedre til at skrive med sammenbundet og funktionel håndskrift. Tale og lytte i alle fag Status for Gustav efter 3. klasse Gustav er meget interesseret i at lytte til og snakke med i fællesskabet. Han er usædvanlig god til at fortælle, forklare, kommentere, interviewe, dramatisere og fremlægge med brug af hjælpemidler og er meget god til at samtale med andre for at løse et fagligt problem. Stærk til at forklare hvad tekstopgaver i matematik går ud på. Taler meget og meget gerne engelsk med god intonation. Gustav er usædvanlig god til at lytte aktivt til andre og følge op med spørgsmål og respons og bru- ge talesproget i samtale, samarbejde og diskussion og fungere som ordstyrer i en gruppe. Mål Læringsmål for Gustav for 4. skoleår Gustav skal blive bedre til at lytte til andre og snakke med andre og sørge for at alle kommer med. Han skal blive bedre til at argumentere, debattere, improvisere og informere med brug af it- hjæl- pemidler som præsentationsprogrammer i alle fag. Han skal arbejde med tydelig artikulation og fortolkende betoning i sin oplæsning. Han skal arbejde med at få bedre kontakt med tilhørere og samtalepartnere. Målene kan nås ved at holde fast ved sin indstilling og indsats i timerne og derhjemme blive mindet om, at de andre også gerne vil fortælle lytte til så meget engelsk som muligt derhjemme, fx til film, computerspil og musik på andre sprog Arbejde praktisk-musisk-kunstnerisk i alle fag Status Gustav er god til og glad for at bruge sin krop i alle fag og usædvanlig god til at bruge sin fantasi. Han er god til at synge, danse og spille og arbejde praktisk-musisk og kunstnerisk. Han gør sig umage og gør tingene færdige og er god til at dramatisere, tegne, male, modellere, spille og synge, både efter forlæg og improvisation. Han er meget god til at anvende redskaber i billedkunst, musik og idræt. Er bare fiks med fingrene. I natur og teknik er Gustav meget god at notere systematiske iagttagelser, arbejde eksperimente- rende og undersøgende med inddragelse af konkrete materialer gennemføre statistisk undersøgelse. Kan godt virke lidt doven i idræt og har intet konkurrencegen.
  • 66. 66 Mål Gustav skal fastholde sin udvikling med at arbejde praktisk-musisk og kunstnerisk. Både den håndværksmæssige og kunstneriske side. Han skal lære at vælge de rigtige redskaber og materialer i den rigtige situation i specielt billed- kunst. I natur og teknik skal han blive bedre til at iagttage et fænomen systematisk, opbygge en model eller et forsøg og præcist forklare, hvad der ske og indsætte dem i tabeller og diagrammer. Skal i idræt lære at få sved på panden. Målene kan nås ved at: Gustav skal holde fast ved sin indstilling og indsats i timerne og derhjemme. Kan hente inspiration fra fx billeder og kunst på museer, i bøger, i bybilledet og på nettet. Bruge matematik i alle fag Status Gustav er meget interesseret i arbejdet med matematik og er usædvanlig god til at fordybe sig i arbejdet med tal og geometri. Han er usædvanlig god til at bruge matematik i hverdagssituationer og arbejde eksperimenterende og undersøgende med inddragelse af konkrete materialer. Mål Gustav skal blive bedre til at anvende de fire regningsarter til antalsbestemmelse ved hjælp af ho- vedregning, lommeregner, it og skriftlige beregninger. Han skal lære at anvende brøker, decimaltal og procent i praktiske sammenhænge og kende sammenhængen mellem brøker, decimaltal og pro- cent. Han skal blive bedre til at indsamle, behandle og formidle data, bl.a. i tabeller og diagrammer og gennemføre enkle statistiske undersøgelser. Som noget helt nyt skal han lære at læse, beskrive og tolke data og informationer i tabeller og dia- grammer. Målene kan nås ved at: Holde fast ved sin stabile og gode indstilling og indsats i timerne og derhjemme Arbejde jævnligt med sammenhængen mellem decimaltal, brøk og procent Blive gjort opmærksom på matematikfaglige udtryk i dagligdagen Bruge computeren til beregning af statistik og sandsynlighed Bruge it i alle fag Status Gustav er meget interesseret i at bruge computeren. Han er usædvanlig god til med enkel skriveteknik. Han er meget god til at søge og orientere sig på internettet og skrive og sende beskeder og billeder gennem digitale medier. Mål
  • 67. 67 Gustav skal lære skrive og sende beskeder og billeder gennem digitale medier. Han skal lære at søge og vælge informationer på internettet til egen læsning i alle fag Han skal blive bedre til at bruge computerprogrammer til at skrive, tegne og regne. Gustav skal lære hvad man må og ikke må på nettet. Målene kan nås ved at: Bruge computer i alle fag. Udvikle sig alsidigt i alle fag Status Gustav er usædvanlig god til at arbejde alene og koncentrere sig i lang tid og gøre sig umage. Han er meget aktiv i timerne og særdeles interesseret i at lære noget nyt i alle fag. Gustav har til tider svært ved at lytte til andres forslag, men er ellers god til at arbejde sammen med andre Han møder som regel veloplagt – og til tiden. Mål Gustav skal blive bedre til at lytte til andres forslag og ideer og vente til det bliver hans tur. Og så må Gustav gerne blive bedre til at rydde op efter sig selv. Fokusnoter Fokusnoter er et nyt i version 4.0. De er opfølgende handlinger ned i hverdagen og den enkelte time. Værktøjet har indtil nu bestået af Status, mål og opfølgende handlinger(målene nås ved at…), som i værktøjet kaldes: Målene kan nås ved… Men målene er de mere langsigtede mål, som dækker lidt bredere kompetencer. Eksempler herpå:  NN skal holde fast i sin gode indstilling og indsats i timerne og hjemme  NN skal spørge om det han ikke ved.  NN skal bruge it-hjælpemidler  NN skal have støtte i skole, fritidsordning og hjem til at læse hver dag. Med Fokusnoterne bevæger de opfølgende handlinger sig fra den ene opgave til den anden, fra time til time. De tager afsæt i konkrete situationer i timerne, hvor eleven har brug for en meget konkret støtte og anvisning. Derfor indledes de fleste fokusnoter med konkrete udsagn som:  Når du kommer til et ord, du ikke kan læse, skal du…  Mens du læser en tekst, skal du…  Når du skriver og staver, skal du…  Når du indsamler og bearbejder data, skal du..
  • 68. 68 Og her vælger læreren så de udsagn, som han/hun ellers vil sige til eleven (og nogle gange rigtig mange gange) Når du kommer til et ord, du ikke kan læse, skal du…(1.-2. klasse)  Se på billederne  Gå tilbage og læse igen  Spørge en anden  Se efter endelserne.. Mens du læser en tekst, skal du…(7. klasse)  Sætte streg under de vigtige ord og udtryk  Finde ud af hvad ord, du ikke kender betyder  Stoppe op og tjekke din forståelse  Stil fem spørgsmål til teksten som undrer dig.  Når du skriver og staver, skal du  Når du indsamler og bearbejder data, skal du Når du laver forsøg og undersøger, skal du…(6. klasse)  Tegne din forsøgsopstilling  Gøre det klart hvad du skal undersøge, inden du går i gang  Diskutere dine resultater med en kammerat eller din lærer Når du skal have idræt, skal du.. (7.- 9. klasse)  Have idrætstøj med  Huske håndklæde  Have sved på panden Før du afleverer, skal du.. (7.- 9. klasse)  Læse korrektur og rette fejl, før du lader andre læse teksten  Læse din tekst op for andre  Læse igennem og være kritisk. Er du selv tilfreds?