Uddannelsesbibliotekaren 2 2008
Upcoming SlideShare
Loading in...5
×
 

Uddannelsesbibliotekaren 2 2008

on

  • 960 views

Udannelsbibliotekaren is a magazine for librarians in the educational sector.

Udannelsbibliotekaren is a magazine for librarians in the educational sector.
It is in Danish.
I wrote the article on page 14 (and frontpage) about mobile services.

Statistics

Views

Total Views
960
Views on SlideShare
960
Embed Views
0

Actions

Likes
0
Downloads
0
Comments
0

0 Embeds 0

No embeds

Accessibility

Categories

Upload Details

Uploaded via as Adobe PDF

Usage Rights

© All Rights Reserved

Report content

Flagged as inappropriate Flag as inappropriate
Flag as inappropriate

Select your reason for flagging this presentation as inappropriate.

Cancel
  • Full Name Full Name Comment goes here.
    Are you sure you want to
    Your message goes here
    Processing…
Post Comment
Edit your comment

Uddannelsesbibliotekaren 2 2008 Uddannelsesbibliotekaren 2 2008 Document Transcript

  • 9. årgang - Nr. 2 - december 2008Waauh... min bog er allerede kommet! Om sms-tjenester ….. Læs side 14 Er det sliddet værd at tage en master? ….. Læs side 16 Gode tips til lønforhandlingen ….. Læs side 20
  • indholdUddannelsesbibliotekaren udgives af faggruppenBibliotek & Uddannelse under BibliotekarforbundetREdaktiON:Marianne Lund (ansv.)IBC Kolding, mlu@ibc.dkLouise thostrupProfessionshøjskolen Metropolloth@phoe.dkElse Marie andersen indholdThisted Gymnasium & HF-Kursus,ema@thisted.dk synsfeltetBente thorup andersen Fagligt Forum ved en skillevej?Nordjyllands Erhvervsakademi, bta@noea.dk Fagligt Forum er ved at nedlægge sig selv. Formand Claus Bjerg fortæller hvorfor og gørBirgit Brink Lund status over, hvad Fagligt Forum har betydet i de 4-5 år, netværket har eksisteret.Tietgen Business College, bibnon@tietgen.dk ..............................................................................................................................................................side 3UddaNNElsEsBIBlIoTEKarEN udkommer to gangeom året, i juni og december. de nye i dEff En ny dEFF-programgruppe så i 2007 dagens lys og blev døbt ”Nye Institutioner”.Bladet tilsendes gratis medlemmer af faggruppen. Formålet er at tilgodese mvu-, kvu- og nu også ungdomsuddannelsernes interesser.abonnement på UddaNNElsEsBIBlIoTEKarEN i Gruppen præsenterer selv en håndfuld af mange projekter, de har gang i.øvrigt koster kr. 150,- og kan tegnes ved hen- ..............................................................................................................................................................side 5vendelse til Bente Thorup andersen, bta@noea.dk Et øjebliksbillede af UC-bibliotekernedeadline for næste nummer af UddaNNElsEs- Bibliotekslandskabet ændrer sig. de mange cvu-biblioteker er fusioneret sammen i otteBIBlIoTEKarEN er 1. maj 2009. store enheder. Her er de ved at finde deres ben at stå på med ny biblioteksorganisation ogIndlæg sendes til: Marianne Lund udnævnelse af en fælles leder. Uddannelsesbibliotekaren tegner et portræt.IBC Kolding, Tvedvej 7, 6000 Kolding, mlu@ibc.dk ........................................................................................................................................................... side 10BEstyRELsEN fOR faGGRUppENBiBLiOtEk & UddaNNELsE Hvorfor har jeg ikke gjort det noget før – om sms-tjenesteranne Marie Busch-petersen, kontaktperson til BF ”det er jo simpelthen fantastisk”. sådan reagerede en sygeplejerskestuderende i roskildeProfessionshøjskolen UCC. læreruddannelsen på en sms-besked om hjemkommet materiale. Bibliotekar anders Munck Jensen opfordrerBlaagaard, amp@cvustork.dk uddannelsesbibliotekerne til at bruge sms – det giver bonus.Bente thorup andersen, kasserer ........................................................................................................................................................... side 14Nordjyllands Erhvervsakademi, bta@noea.dk Med masteruddannelsen i bagagenBirgit Brink Lund, , sekretær Hvad får man som uddannelsesbibliotekar ud af at efteruddanne sig? det giver HelenTietgen Business College, bibnon@tietgen.dk Grundtvig Kristensen og Ester Hørmann nogle svar på i dette interview.dina Lemming pedersen, medlemsregistrering ........................................................................................................................................................... side 16aurehøj Gymnasium og Gentofte Hovedbibliotekdlp@aurehoej.dk skoda og uddannelsesbibliotekerne det er lykkedes en gruppe uddannelsesbibliotekarer at få skoda i tale. Mette HansenErik Ove Hansen webredaktør fortæller, hvordan det er sket, og hvad der kom ud af det.sosU Fyn, svendborg, erha@sosufyn.dk ........................................................................................................................................................... side 19Louise thomsen, suppleantNordjyllands Erhvervsakademi, loth@noea.dk Gode tips om løn og lønudvikling Hvad har jeg af muligheder for at få mere i løn? Hvordan er det nu lige medHenvendelse vedrørende medlemskab af faggruppen funktions- og kvalifikationstillæg? Ulla Thorborg fra BF ser på uddannelses-Bibliotek & Uddannelse: bibliotekarernes muligheder.dina Lemming pedersen ........................................................................................................................................................... side 20aurehøj Gymnasium, studiecentretskolevej 7, 2820 Gentofte petitTlf.: 3975 0149, dlp@aurehoej.dk www.stopplagiat.nu. Konference i samarbejde med Gl-E. Ny i redaktionen.Eventuelt citat fra Uddannelsesbibliotekaren er ........................................................................................................................................................... side 22kun tilladt med tydelig kildehenvisning Nyt fra bestyrelsenGrafisk: X-tension ApS, Sdr. Bjert ........................................................................................................................................................... side 24Tryk: InPrint, KoldingOplag: 450ISSN: 1600-4043Forside: studerende fra sygeplejerskeuddannelsenroskilde. Foto: anders Munck Jensen2 Uddannelsesbibliotekaren - Nr. 2 - 2008
  • Synsfeltet fagligt forum ved en skillevej Claus Bjerg alting har en tid… En tid til at fødes, en tid til at... Formand for Faglig Forum det gælder også biblioteksorganisationer. fagligt forum blev dannet i 2004 VIA University College. Bibliotekerne for at varetage cvu-bibliotekernes interesser. Men med cvu’ernes overgang til professionshøjskoler ændres også det biblioteksfaglige landskab. det har fagligt forum taget konsekvensen af og nedlægger formodentlig sig selv i foråret 2009. formand Claus Bjerg gør status ….Nyt biblioteksledernetværk viden, ideer, manualer mv. En kortlægning af forberedt temadag 25. marts 2009 i odense omMed etablering af professionshøjskoler (phs) er UC-bibliotekslandskabet mhp. personale, ”Professionshøjskolernes videnproduktion og omder dannet nye større biblioteksorganisationer. bibliotekssystem, licensforhold, videncenter- videnregistreringssystemet PUrE”.Mange steder er der udpeget bibliotekschefer supportering, kompetenceudviklingsprogrammer, I styregruppen har der været enighed om, atog biblioteksledere. Et biblioteksledernetværk budgetter er så småt startet. et biblioteksledernetværk for phs kan sikre denfor phs er under dannelse og har holdt de første Tove schmidt, UC-Vest og projektleder på PUrE, nødvendige synlighed i forhold til skolerne,møder. Hensigten er, at et sådant forum drøfter kom direkte fra møde i rektorkollegiet, hvor hun til det samarbejdende biblioteksvæsen ogfælles biblioteksanliggender på landsplan på om formiddagen havde fremlagt status på PUrE. de øvrige interessenter, samt medvirke til atvegne af phs, blandt andet i forhold til rektor- rektorerne havde været meget interesserede og sikre biblioteksfaglig udvikling og videndelingkollegiet, Undervisningsministeriet, danmarks positive. der forventes afholdt endnu et møde for området - og derved erstatte FagligtEvalueringsinstitut, styrelsen for Bibliotek og i ledernetværket inden jul, hvor emnet vil være Forum i denne opgave. Vi satser på en over-Medier, dEFF og andre interessenter. samarbejde om kompetenceudvikling, herunder dragelsesforretning, når Fagligt Forum ned- kurser, copydan, e-bøger m.m. lægger sig selv – formodentlig i foråret 2009.dette biblioteksledernetværk var senest samlet28. oktober i slagelse. Netværket er indtil videre Et farvel til fagligt forum Fagligt Forum har siden 2004 været et bib-helt uformelt, og enkelte steder er der ikke ansat styregruppen i Fagligt Forum har erkendt, at nye lioteksfagligt netværk, som den enkelte biblioteks-ledere, men på mødet var alle phs-biblioteker samarbejdsflader er under udvikling, og vi har medarbejder ”gratis” har kunnet tilslutte sig.repræsenteret ved enten leder eller kontaktperson. konkluderet, at Fagligt Forums rolle er udspillet Vi har ikke været organiseret i en formelIngeniørhøjskolerne - der også var inviteret i det nye organisatoriske landskab. Fagligt struktur med medlemskab og kontingenter,- havde meldt afbud, men de er generelt Forum har derfor i sidste halvår 2008 nedtonet idet kræfterne ikke har skullet bruges påinteresserede i at deltage i netværket. Mødet sine aktiviteter, og forretningsudvalget har disse organisatoriske tiltag. Fagligt Forumsviste mange samarbejdsflader, herunder mulig- håndteret det mest presserende. der er udsendt arbejde har været ledet af en bredt sammensatheder for erfaringsudveksling og deling af et enkelt nyhedsbrev, og styregruppen har styregruppe og har været finansieret først og 4 Uddannelsesbibliotekaren - Nr. 2 - 2008 3
  • fremmest af overskuddet fra de årlige tiv, bl.a. i Fagligt Forums arbejde med de vel- registrere og formidle viden, og en vigtig missionodense-konferencer. rekruttering til styre- besøgte konferencer i odense, som uden tvivl i at sikre forudsætninger for generering afgruppen har været konsensuspræget og er sket har medvirket til at flytte mange biblioteks- professionsfaglig viden.i forbindelse med konferencerne og gennem medarbejderes fokus til de nye fremtidige fagligestyregruppens opfordringer til enkeltpersoner udfordringer. Temaerne for disse konferencer har andre står klarom at indgå i arbejdet. styregruppen har haft været: Med dannelsen af et landsdækkende BF-tillids-intention om at sikre en alsidig faglig og • Det virtuelle bibliotek (2003) mandskollegium for phs tror jeg, at biblioteks-geografisk sammensætning, således at flest • Videnscenter - uden bibliotek - nej (2004) medarbejdernes interesser vil blive varetaget imulige vinkler på biblioteksfaglig udvikling har • DEFF og mig (2005) forhold til phs og i forhold til Biblioteks-kunnet inddrages. Fagligt Forum har dog af • Akkreditering hvordan? (2006) ledernetværk for professionshøjskolerne.hensyn til mere formelle samarbejdsflader haft • Viden i spil (2007) Jeg tror også, at biblioteksmedarbejderneset forretningsudvalg, formand og en kasserer. • Bibliotekarrolle i spil (2008) interesser i biblioteksfaglig udvikling – og i kompetenceudvikling - fremover kan varetagesHvad har fagligt forum betydet? Viden i spil af nedennævnte fora, hvori en del phs-ansatteFagligt Forum har siden dannelsen i 2004 ønsket Udover konferencerne og relationerne til Under- allerede i forvejen er aktive:at sætte fokus på biblioteksudvikling i de 22 visningsministeriet, dEFF, rektorforsamlingen, - Bibliotek og Uddannelsecvu’er, som senere blev til 8 phs’er. Fagligt danmarks Evalueringsinstitut mm. har forarbejdet - Brugergruppen for biblioteksundervisning iForum har organisatorisk og kvalitetsmæssigt med at sikre en bibliotekskonsulent-funktion i danmarks Forskningsbiblioteksforeningarbejdet for at sikre, at uddannelsesbibliotekerne Undervisningsministeriet, PUrE samt arbejdet - Faggruppen for Biblioteksbrugerundervisningog deres medarbejdere har kunnet være aktive med rapporten ”Viden i spil” som inspirations- - Nye Institutionermedspillere i denne proces. Vi har samarbejdet katalog til phs’ernes biblioteksudvikling været - licensgruppen for Uddannelsesbibliotekerog haft møder med rektorkollegiet og Under- særdeles centralt. Udsendelse af regelmæssige (lUB).visningsministeriet for at fremme et fokus på nyhedsbreve har været et forsøg på at medvirke Biblioteksledernetværket vil naturligvis ogsåbibliotekernes og bibliotekspersonalets vigtige til biblioteksfaglig videndeling. Fagligt Forum fortløbende varetage den biblioteksfagligemedansvar i sikring af kvalitet i uddannelses- har på denne måde arbejdet for en større udvikling.og udviklingsarbejdet indenfor mellem- bevidsthed på bibliotekernes betydning for phs’suddannelserne. videnformidlende og -genererende processer. På mange måder har Fagligt Forum haft en rolle i forhold til Undervisningsministeriet,Fagligt Forum har haft den glæde, at Under- ”Viden i spil”2 præsenterer mange af de ud- rektorkollegiet og de fritstående institutioner.visningsministeriet i maj 2006 i sit oplæg til fordringer, som phs-bibliotekerne står overfor Nu er der så skabt et nyt organisatorisk landskab“Fremtidssikring af de professionsbaserede og som fordrer gennemtænkte, kreative og for phs-bibliotekerne og deres personale.videregående uddannelser”1 eksplicit under- robuste løsninger. den udkom ultimo 2006 ogstregede, at der skulle ske en styrkelse og blev udarbejdet i regi af rektorkollegiet og afslutningsvis skal siges en meget stor taksamordning af phs-bibliotekerne i forbindelse Undervisningsministeriet . den har givetvis til skiftende styregruppemedlemmer og tilmed dannelse af phs. inspireret i dannelsen af nye phs-biblioteks- personer som i forskellige sammenhænge organisationer og har haft stor betydning for har repræsenteret Fagligt Forum. Uden deresOdense-konferencerne bibliotekernes mulighed for at manifestere sig vedholdende og konstruktive indsats havdesamarbejdet med bibliotekskonsulent Peter i den organisatoriske udvikling. den påpeger, at Fagligt Forum ikke kunnet arbejde til gavn forrubeck har været et omdrejningspunkt og bibliotekerne og deres personale har en vigtig den biblioteksfaglige udvikling. nsikret et fremadrettet biblioteksfagligt perspek- opgave i at sætte ”viden i spil”, dvs. indsamle, 1 Fremtidssikring af de professionsbaserede videregående uddannelser. Undervisningsministeriet, 2.maj 2006 http://www.folketinget.dk/samling/20051/almdel/UDU/Bilag/364/274487.PDF (hentet 23.8.08) 2 Viden i spil. Undervisningsministeriet, 2006 http://www.uvm.dk/admin/institutionsstruktur/documents/Videnispil.pdf (hentet 19.10.08)4 Uddannelsesbibliotekaren - Nr. 2 - 2008
  • Nye institutioner - Nye institude nye iEn ny dEff-programgruppe så i2007 dagens lys og fik navnet Nye Nye institutionerinstitutioner. det blev etableret for - en programgruppe under DEFF, Danmarks Elektroniske Fag- og Forskningsbibliotek.at tilgodese uvm-institutionernesønsker til udviklingen inden for dEff. Medlemmer:Gruppens navn var i øvrigt til at Mai aggerbeck, VIa University College (formand)begynde med ”Mindre institutioner”, Gitte Gjøde, Ingeniørhøjskolen, Århus Thomas Kjær, Professionshøjskolen University College Nordjyllandmen med dannelsen af professions- lars Kofod-Jensen, Professionshøjskolen Metropolhøjskolerne var institutionerne ikke lis Faurholt, University College sydjust små længere, og navnet blev Niels Hasselgaard Jensenius, det administrative Bibliotekda ”Nye institutioner”. spørgsmålet Bente Thorup andersen, Nordjyllands Erhvervsakademi Jakob Nedergaard Mortensen, dEFF-sekretariateter så, hvor længe man betragtes Kirsten due, dEFF-sekretariatetsom ”ny” – men med gymnasiernesindtræden i januar 2009 kan navnet læs mere om Nye Institutioners indsatsområder, aktuelle projekter, arrangementer mm.vel gå an lidt endnu? på gruppens wiki www.deff.dk/ni.Her fortæller gruppen om nogle af demange projekter, de har gang i. Hvem er Nye institutioner til for? Hvad skal Nye institutioner? Nye Institutioner (NI) blev etableret for at til- På det overordnede plan arbejder NI med syn- godese uvm-institutionernes ønsker til udvik- lighed, forankring og driftsmæssige løsninger lingen inden for dEFF. dette er programgruppens for biblioteksfunktionen på uddannelses- primære opgave. NI repræsenterer tre uddan- institutionerne, som skal imødekomme et væld nelsesmæssige ’søjler’ inden for undervisnings- af såvel eksterne som interne udfordringer og ministeriets område: omstillinger. dette betoner behovet for nye • de mellemlange videregående uddannelser samarbejdsrelationer mellem bibliotek og (MVU) repræsenteret ved professions- uddannelse. højskolerne Vi har i programgruppen i etableringsfasen gjort Har du hørt… • de korte videregående uddannelser (KVU) os mange overvejelser om betydningen af såvel …at fra 1. januar 2009 er de almene omfattende erhvervsakademierne den bibliotekspolitiske som den samfunds- gymnasier, VUC og sosu-skolerne • ungdomsuddannelserne, fortrinsvis mæssige ramme, vi har skullet og fortsat skal med i dEFF. repræsenteret ved handelsskoler og arbejde indenfor; en ramme, der kan beskrives tekniske skoler. Fra 1. januar 2009 er de som et kontinuum mellem på den ene side de I Uddannelsesbibliotekaren nr. 1, 2008 almene gymnasier, VUC’erne og social- og nye tendenser i samfundet, herunder de politiske kan du læse mere om baggrunden og sundhedsskolerne også med i dEFF og krav til uddannelserne, og på den anden side forventningerne. hermed i NI. den enkelte interessents behov i en lokal kontekst. Formuleringen af vore indsatsområder og konkrete projekter udspringer af disse refleksioner, der rummer spørgsmålene om, hvilke udfordringer biblioteksfunktionen står 4 Uddannelsesbibliotekaren - Nr. 2 - 2008 5
  • tioner - Nye institutioner - Nye overfor i fremtiden, og hvorledes de politiske krav opleves af den enkelte. En central forudsætning for programgruppens VidendelingsWiki arbejde har på denne baggrund været at se på projekt Lib-Guide sammenhængen mellem NI/dEFF og virkelig- hedens praksis. Hvordan er institutionernes kendskab til dEFF? Hvordan med dEFF’s kendskab til uddanneltses- Nye Ebogsprojekt institutioner kiC institutionerne? Hvordan kan NI/dEFF være med til at kvalificere udviklingen af biblioteksfunktionen i relation til projekt databrønd de nye krav og tendenser, som nævnt ovenfor? interviewundersøgelse En kvalitativ interviewundersøgelse i foråret 2008 har leveret svarene på blandt andre disse Wiki-projektet - projekt Videndeling spørgsmål. Nogle af pointerne fra denne under- søgelse skal nævnes her. For det første er det om informationskompetence væsentligt at fremhæve parternes manglende kendskab til hinanden. Interviewundersøgelsen Af Lis Faurholt & Gitte Gjøde blotlægger således netop behovet for en bedre kommunikation mellem NI/dEFF og interessen- Projektets vision er at skabe et fælles forum Videndelingen skal være med til at terne. For det andet understreger flere af infor- på tværs af sektorer og faggrænser, som kan sikre udviklingen indenfor begrebet manterne fra praksis, at fremtidens drifts- være med til at skabe sammenhængskraft i informationskompetence. mæssige løsninger i højere grad end det er til- udviklingen af de studerendes informations- fældet i dag, bør udvikles med tanke på men- kompetence. Vi ønsker at udvikle en viden- Vores vision er at opnå følgende: nesket – det vil sige bibliotekarer, undervisere delingsmodel for bibliotekarer, undervisere 1. En udvikling fra undervisning i og studerende – i den lokale kontekst. og studerende på tværs af uddannelser i NI, informationskompetence til undervisning Interviewundersøgelsen blev her i efteråret en model, der også vil kunne anvendes på med anvendelse af informations- fulgt op af en workshop for særligt indbudte andre vidensområder. Formelle uddannelser kompetence. uddannelsesledere, biblioteksledere, undervisere har traditionelt vanskeligt ved at etablere 2. Tæt samarbejde mellem uddannelserne og bibliotekarer. uformelle læringsnetværk. det er derfor også og biblioteket, således at biblioteket ikke disse tiltag skal på længere sigt danne udgangs- en af projektets centrale opgaver at udvikle kun fungerer som en service, men som en punkt for udviklingen af en kommunikations- arbejdsformer, der opmuntrer og befordrer integreret del af uddannelserne. strategi i dEFF-regi og skal bidrage til en sikring formelle og uformelle læringsnetværk. 3. Informationskompetence indskrives som af, at brugernes behov afspejles i de projekter, en almen kompetence i studieordningerne, der udvikles. Hovedprojektet har som målsætning at såvel nationalt som lokalt. etablere en VidendelingsWiki. det er dog I det følgende vil vi præsentere nogle projekter ikke målet blot at etablere en velfungerende foreløbige resultater i NI-regi, både små og større. samtidig vil vi teknologi med et interessant indhold – en Projektet har afholdt en velbesøgt temadag i opfordre alle, der har gode idéer til kommende wiki om informationskompetence, men at foråret 2008 som introduktion og optakt til projekter inden for NI’s område om at henven- adressere den langt vanskeligere problematik, videndelingen. der ligger allerede nu en del de sig til programgruppens medlemmer. der ligger i at etablere en aktiv, engagerende materialer i wikien på www.deff.dk/ni. Vi bistår også gerne med gode råd, når projekt- videndeling og –udveksling mellem under- alle, der har materiale, de ønsker at dele ansøgningen skal skrives. visere, bibliotekarer og studerende med under CC licensen, kan kontakte Gitte Gjøde Nye Institutioner n 4 informationskompetence som det faglige gg@atb.dk, Thomas Kjær thk@ucn.dk eller omdrejningspunkt. lis Faurholt lfa@ucsyd.dk n 4 6 Uddannelsesbibliotekaren - Nr. 2 - 2008
  • e institutioner - Nye institutione kiC - knowledge and information Community VidendelingsWiki Af Niels Hasselgaard Jensenius projekt Lib-Guide NI har i samarbejde med Knowledge Communication lab ved Handelshøjskolen i Nye Århus, søgt om midler til et forprojekt, der Ebogsprojekt institutioner kiC skal afdække de udfordringer og muligheder, der er i forbindelse med opbygning af et repositorie [=opbevaringssted /red.] for digitale projekt databrønd læringsobjekter i form af tekst-, lyd- og billedfiler. Projektet har til hensigt at afdække de Ebogsprojektet teknologiske og organisatoriske aspekter i opbygningen af et sådant læringsrepositorie. Noget som kan medvirke til at integrere Af Thomas Kjær og konsolidere biblioteksfunktionen i fx professionshøjskolerne og give biblioteket en ny og central rolle i samspillet mellem faglige miljøer, teknologi og organisering. I starten af sommeren 2008 ansøgte to faser arbejdet med at udvikle digitale læringsobjekter Professionshøjskolen Metropol sammen med Forsøget løber fra august 2008 til juli 2009. er ofte meget ressourcekrævende, og der er UC Nordjylland og UC Vest dEFF om støtte til et det er opdelt i to faser, hvor man i første fase derfor stort behov for at kunne genbruge projekt, hvor man ønskede at evaluere et forsøg giver den enkelte låner mulighed for et ubegræn- materialer på tværs af uddannelsesforløb og med digitaliseret dansk materiale på de tre set antal lån på alle titler. I anden fase sættes uddannelser. der er endvidere brug for tættere professionshøjskoler. I slutningen af sommeren der én eller flere begrænsninger op for den integration af praksis- og forskningsmiljøernes fik man tilsagn om støtte til projektet. enkelte låner, f.eks. at låneren kun må låne 10 videns- og læringsressourcer. Underviserne er i Projektansøgningen blev skrevet i samarbejde bøger i perioden, eller en begrænsning i det dette system både producenter og rekvirenter af med NI. antal titler, der tilbydes. Grunden til, at for- læringsobjekter, som kan anvendes i forbindelse Baggrunden for forsøget og projektansøgningen søget er faseopdelt, er, at man ønsker at se på med et coursewaresite, fx institutionens eget er, at man fra professionshøjskolernes side er brugeradfærden sammenholdt med bl.a. learning Management system. meget usikre på økonomien i, brugervenligheden økonomien under forskellige løsningsmodeller, og håndterbarheden af Ebib.dk-konceptet, et og at det gerne skulle give en afklaring af, om Bibliotekets rolle er bl.a. at organisere, koncept der pt. lægger op til bl.a. betaling pr. Ebib.dk-konceptet er skruet så fornuftigt sam- klassificere og kvalitetssikre læringsobjekterne, lån og med variable priser for hvert lån. derfor men, at økonomien i det er brugbar for et men kan også indbefatte rettighedshåndtering indgik de tre professionshøjskoler i foråret uddannelsesbibliotek. samt rekvirering af nye læringsobjekter fra og 2008 en forsøgsaftale med Ebog.dk om udlån Ebog.dk/Ebib.dk leverer en del af det statistiske vejledning af underviserne. Biblioteksfunktionen af e-bøger (via Ebib.dk) for bl.a. at få afprøvet, materiale, mens de tre professionshøjskoler selv bliver dermed en central aktør i institutionens om økonomien er til at styre, og for at få lavet står for resten, bl.a. i form af spørgeskemaer videnproduktion, videndistribution og it- en evaluering af forsøget. Forsøget skal gerne til lånerne og et fokusinterview med udvalgte infrastruktur. kunne danne grundlag for, at studerende og bibliotekarer. Forsøget skal afrapporteres til dette forprojekt er den første af tre faser undervisere ved uddannelsesinstitutioner kan dEFF sommeren 2009 og vil efterfølgende blive i udviklingen af et egentligt generisk få adgang til digitaliseret dansk materiale på offentliggjort. læringsrepositorie, der kan anvendes af fornuftige vilkår og økonomi. arbejdsgruppen består af lars Kofod-Jensen, alle. Kommer bevillingen, som vi håber, vil Metropol, Tove schmidt, UC Vest, Peter rubeck forprojektet løbe i perioden november 2008 til og Thomas Kjær, begge UC Nordjylland. n 4 maj 2009. de to andre faser regner vi med kan løbe af stabelen i 2009-11. n 4 Uddannelsesbibliotekaren - Nr. 2 - 2008 7
  • tioner - Nye institutioner - Nye VidendelingsWiki projekt Lib-Guide Nye Ebogsprojekt institutioner kiC projekt databrønd projekt databrønd Af Lars Kofod-Jensen databrøndens formål er at opsamle metadata e-bøger, der kan anvendes som datagrundlag afklaringsprojektet skal give bud på generiske for relevante nationale og internationale i forbindelse med integreret søgning. spørgsmål om mulige datastrømme, elektroniske publiceringer, som forskellige Forundersøgelsen skal for det første afklare, potentielle leverandører af data og mulige bibliotekssøgeportaler kan høste data fra. For hvilke tekniske forudsætninger, der skal være til fuldtekstleverancer, internationale erfaringer, brugerne vil en søgning i et bibliotekssøgesystem stede, før brønden/brøndene kan etableres, og licensproblematikker, bearbejdning af data og vise poster fra såvel den lokale (fysiske) samling for det andet, om der hos såvel leverandører som forskellige aftageres behov for dataleverancer som fra de elektroniske ressourcer, der er hos aftagere af data eksisterer den fornødne eller høstning af data. tilgængelige på det pågældende bibliotek. interesse for projektet. databrøndsprojektet har Projektet udmundede i en afsluttende workshop Brugeren vil opleve, at der ikke skal foretages national karakter og skal favne såvel de store ultimo september 2008, og den endelige opslag i flere forskellige søgesystemer, men at forskningsbibliotekers behov for adgang til afrapportering skrives aktuelt. NI indgik i ét system henter data fra mange leverandører. metadata som de små uddannelsesbibliotekers. forundersøgelsen med henblik på at varetage denne funktionalitet benævnes Integrated Hvor en række af forskningsbibliotekerne uvm-institutionernes specifikke behov og ønsker search og kendes fra KB’s Primo og sB’s summa. selv kan løfte store udviklingsopgaver, er i projektet. På baggrund af afklaringsprojektet de mindre afhængige af, at leverandøren af tages efterfølgende stilling til udbudsrunde og det konkrete projekt, der er forankret i bibliotekssystemet finder det kommercielt den egentlige udvikling af databrønden. n 4 programområdet Informationsforsyning, interessant at skabe kobling mellem det arbejder med at afklare mulighederne for at etablerede system og databrøndens data. lave nationale databrønde for e-tidsskrifter og projekt Lib-guide – et samarbejdsprojekt mellem bibliotekarer og undervisere Af Susanne Nielsen, Holstebro Tekniske Skole & Bente Thorup Andersen lib-guide er et introprogram til brug på de gymnasiebibliotekarer og undervisere ved at tre gymnasiale uddannelser, stx, hhx og htx give adgang til det materiale, som andre lægger med det formål at udvikle gymnasieelevernes ind, og give mulighed for at bruge, redigere og informationskompetence. denne opgave kan videreudvikle dette. efter vores mening ikke løses af bibliotekaren alene, men skal bredes ud og integreres i såvel Projektet er forankret i NI, og dEFF har bevilliget den faglige undervisning som i udviklingen støtte til et afklaringsprojekt på én af de af elevernes studiekompetence generelt. gymnasiale uddannelser, nemlig htx på Holstebro Biblioteksfunktionen skal med andre ord ind i Tekniske Gymnasium. afklaringsprojektet løb uddannelserne, i dette tilfælde ved at skubbe i perioden fra maj til november 2008 og har læringsforløbet ud i undervisningen ved hjælp både afprøvet og evalueret selve idéen og har af et frit tilgængeligt e-læringsprogram. desuden testet relevant eksisterende software. I lib-guide skal desuden, i bedste web 2.0-ånd, afklaringsprojektet medvirkede fire undervisere fungere som en platform for videndeling for og to bibliotekarer. 4 8 Uddannelsesbibliotekaren - Nr. 2 - 2008
  • e institutioner - Nye institutione VidendelingsWiki projekt Lib-Guide Nye Ebogsprojekt institutioner kiC projekt databrønd www.lib-guide.dk klasse prøvede med samme forløb til alle. det en high-score, så de på den måde bedre kunne der er foreløbig udviklet en e-læringsplatform fortsatte vi med efterfølgende, da det gav konkurrere med hinanden. deres overordnede på adressen www.lib-guide.dk. der er på mulighed for konkurrence med sidemanden om vurdering var, at de fik noget ud af programmet, nuværende tidspunkt tre forløb og to tests. at løse testen og diskussion om, hvorfor svarene og at det var en anderledes måde at lære på. adgangskoder tildeles automatisk, så man kan var rigtige eller forkerte. arrangere undervisning for fx 30 elever med hver Brug det deres adgangskode og give dem adgang til tre Elevernes reaktion den anden del af programmet - at fungere forskellige forløb. En undervisningsseance kan Nogle af elevernes evalueringer kom bag på os. som en platform for videndeling - ser allerede bestå af et forløb om emnesøgning, efterfulgt lib-guide er endnu en betaversion og meget på nuværende tidspunkt ud til at styrke af en test med et antal spørgsmål med fem mangler, fx high-score funktionen. det skyldes integrationen mellem bibliotekar og underviser. svarmuligheder, hvoraf ét svar er korrekt. både manglende tid, penge og viden om, Man får indblik i hinandens fagområder hvordan vi laver et fancy design og features. og bliver bedre til at formidle på tværs af Hvordan fungerer lib-guide så i klasseværelset? Men eleverne ønskede faktisk ikke det fancy. de faggrænser, og det kommer eleverne til gode, fx det har en underviser og en bibliotekar på synes, det var rart, at designet var minimalistisk, i vejledningen. Vi tror på, at den videndeling, der Holstebro Tekniske Gymnasium afprøvet på da det virkede nemt at bruge og mere reelt og sker ved at lærere og bibliotekarer tilføjer forløb fem 1-års htx-klasser. Undervisningen blev seriøst. og genbruger disse på tværs af uddannelser og indledt af et oplæg fra bibliotekaren på 20 I vores projektbeskrivelse var vi overbevist institutioner, er essensen i lib-guide og noget, min. derefter et e-læringsforløb på ca. 30 om, at lib-guide skulle kunne konkurrere med der skal udbygges. min. og de sidste 10 min. opsamling på både computerspil i design og funktioner, men på Vi vil opfordre til at gå ind på www.lib-guide. spørgsmål til forløbet, opsummering af oplægget baggrund af vores lille empiriske grundlag er vi dk og bruge den i undervisningen. opret jer som og elevernes evaluering af lib-guide. alle 5 kommet i tvivl om, hvor meget vi skal inddrage lærere og brug andres forløb og tilret dem, lav klasser blev undervist i løbet af en uge, og features fra computerspil i lib-guide. selv nye forløb og tests. Jo flere der kommer både selve programmet, oplæg og forløb blev Eleverne ville gerne have at vide, hvorfor de med input, jo bedre. n løbende tilrettet. de første to klasser havde tre svarede forkert på spørgsmålene, og hvorfor et forskellige forløb, hvorefter vi ved den tredje andet svar var korrekt. de ville også gerne have Nye institutioner holder møde. Det er fra venstre Thomas Kjær, Gitte Gjøde, Niels Hasselgaard Jensenius (med ryggen til) Bente Thorup Andersen, Jakob Nedergaard Mortensen og Mai Aggerbeck for bordenden. Uddannelsesbibliotekaren - Nr. 2 - 2008 9
  • Et øjebliksbillede af UC-bibliotekerne Professionshøjskolen University College NordjyllandAf Louise Thostrup, Professionshøjskolen ProfessionshøjskolenMetropol & Birgit Brink Lund, Tietgen VIa University CollegeBusiness CollegeOrd som professionshøjskole, Professionshøjskolen MetropolCVU, University College ogerhvervsakademi svirrer i luften,og det er svært at følge med i, Professionshøjskolenhvilke uddannelser, der bliver University College lillebæltfusioneret med hvem, hvorfor Professionshøjskolenog under hvilket navn. Vi har UCCher valgt at fokusere på de nye Professionshøjskolen University College VestUniversity Colleges, da dannelsen Professionshøjskolen Professionshøjskolen University College sjællandaf disse også har betydet, at University College sydflere uddannelsesbiblioteker erblevet samlet i en størreorganisation med en formel Uddannelseslandskabet 2008 behov og skabe nye uddannelser foruden atbiblioteksleder. UCerne er I en omfattende reform blev alle CVUer og udvikle de eksisterende uddannelser.”1)etableret med rektor, vedtægter, enkeltstående MVU-institutioner og profes-udviklingsplaner mv. i løbet af sionsbacheloruddannelser pr 1. januar 2008 Hver region i danmark har herefter et UC,2008. Vi har kontaktet biblioteks- samlet i otte store flerfaglige professions- dog får region Hovedstaden to, og i region højskoler. Nu også kaldet University College (UC) syddanmark bliver der i en overgangsperiodelederne og bedt dem give en frem til 2012 tre – og herefter to. de to både som et internationalt varemærke og somkort præsentation af deres en kvalitetsbetegnelse med akkreditering ud fra ingeniørhøjskoler har fået en overgangsordningbibliotek, velvidende at de er europæiske kvalitetsstandarder. de mellemlange og skal inden 2015 indgå i et UC. Endelig ermeget nyansatte og at det langt uddannelser dækker bl.a. lærer, sygeplejerske, erhvervsskolernes afdelinger for Korte videre- pædagog, fysioterapeut, socialrådgiver og jorde- gående uddannelser (KVU) og Videregåendefra er alt, der er faldet endeligt moder. disse bacheloruddannelser er kende- voksenuddannelse (VVU) i gang med at fusionerepå plads. derfor kalder vi det et tegnet ved at være professions- og erhvervs- og etablere op til 10 erhvervsakademier pr.øjebliksbillede. rettede og ved at kombinere teori og praksis i 1.1.2009.2 disse kan allerede nu gennem et sammenhængende uddannelsesforløb. ”den partnerskabsaftaler med professionshøjskolerne overordnede uddannelsespolitiske vision for uddanne professionsbachelorer på de tekniske professionshøjskolerne er at skabe uddannelses- og merkantile områder.4 institutioner, der kan give et ligeværdigt uddannelsestilbud med universiteterne, imødekomme et foranderligt arbejdsmarkeds 1 http://www.uvm.dk/07/procvu1.htm?menuid=6410 Besøgt 27.10.2008 2 http://www.uvm.dk/07/erhva.htm?menuid=6410 Besøgt 27.10.200810 Uddannelsesbibliotekaren - Nr. 2 - 2008
  • Bibliotekslederne for UC er blevet spurgt om flg. oplysninger: • Biblioteksleder – navn og uddannelsesmæssig baggrund • Bibliotekets organisatoriske placering • Samlet antal medarbejdere fordelt på bibliotekarer og andet personale • Antal betjeningssteder • Hvad er det for en profil, der skal tegne jeres biblioteksfunktion i fremtiden – er der udarbejdet en vision/handlingsplan? • Hvad er din/bibliotekets største udfordring i 2009? - se svarene i de enkelte UC-præsentationerpræsentation af UC-bibliotekerneBestår af CVU Nordjylland og sundhedsCVU Består af CVU Midt-Vest, CVU Vitus Bering, fremtidig profil/vision:Nordjylland – 9 uddannelser CVU Vita, CVUalpha, JCVU – mere end 25 ”Bibliotekerne bidrager til VIas udviklingsstrategi uddannelser samt HF og HTX frem til udgangen af 2009 med bl.a. flg.Biblioteksleder: indsatsområder:Peter rubeck, bibliotekar dB Biblioteksleder: • Der skal være biblioteker alle de steder, Vibeke Galsbo, bibliotekar dB (pr. 1.11.08 hvor VIa har udannelser.Organisatorisk placering: vicestadsbibliotekar i skive) • Fortsat udvikling af de studerendesBiblioteket er placeret under Udvikling & informationskompetencer skal indarbejdesInnovation, som er en stabsfunktion under Organisatorisk placering: i alle studieordninger som et progressivtrektor. Bibliotekets leder refererer til chefen VIa UC er organiseret ud fra 2 principper. tilrettelagt undervisningsforløb medfor Udvikling & Innovation. Uddannelserne er samlet i faglige højskoler: vægten lagt på professionerne. den sundhedsfaglige, den Pædagogiske og • Implementering af nyeste forsknings-personale og betjeningssteder: socialfaglige, den tekniske og merkantile resultater i uddannelserne ved at tegne15 bibliotekarer, 5 biblioteksassistenter og samt den Kreative Højskole. På tværs af disse licenser til internationale forsknings-1 biblioteksleder. Pt. 6 betjeningssteder. højskoler fungerer: Efter- og Videreuddannelses- ressourcer, sikre nem adgang fra virtuellePr. 1.1.2009 er der 5 steder, da pædagog- divisionen og Udviklingsdivisionen (Ud) samt en platforme på intra- og internet samtuddannelsen i aalborg samles på én adresse. række stabsfunktioner. Bibliotekerne er placeret tilrettelægge undervisningstilbud ogI slutningen af 2009 vil der kun være 4 steder, i Ud med egen bibliotekschef, som er en del af vejledning i brugen af disse.da alle aktiviteter i Hjørring samles på én Uds ledelse. • Indføre referenceværktøjet RefWorks somadresse. Under bibliotekschefen er der 5 biblioteksledere. standard for undervisere og studerende. Bibliotekslederne har månedlige møder med • Samarbejde med VIAs videncentrefremtidig profil/vision: bibliotekschefen og holder mindst 2 møder om om centrenes videngrundlag,”Vi er i øjeblikket i en proces med at skabe året med personalet inden for hver deres faglige systematisk overvågning af ny litteraturen fælles biblioteksfunktion. Igennem denne område. desuden holdes der et årligt internat og forskningsresultater samtproces skal vi have udarbejdet en fælles vision, for samtlige biblioteksansatte. Bibliotekschefen dokumentation og formidling afmen så langt er vi ikke nået endnu. I øjeblikket deltager i Uds ledermøder, biblioteksledere og centrenes videnproduktion.er det budgetlægning og tilrettelæggelse af bibliotekschef deltager i kvartalsvise møder i Ud • Implementering af PURE.”samarbejdsrelationer internt i afdelingen og i sammen med sekretariat og videncenterledere.forhold til den øvrige organisation, der fylder.” største udfordring i 2009: personale og betjeningssteder: ”Bibliotekernes største udfordring bliver efterstørste udfordring i 2009: 40 bibliotekarer, 10 biblioteksassistenter og min mening at finde en balance mellem det”den største udfordring er koblingen til ud- 8 HK’ere samt 4 bibliotekarer på betjenings- tværgående arbejde, som bl.a. udgøres af sam-dannelserne. skal den nye samlede biblioteks- overenskomst samt bogopsættere. VIa- arbejdet med videncentrene og implementeringenfunktion blive en succes, må man ikke tabe bibliotekerne har 21 ”egne” betjeningssteder af PUrE og det tætte samarbejde med uddan-kontakten til uddannelserne. det er helt cen- samt 3, der drives i samarbejde med institutioner nelserne, som skal fortsættes og udvikles. dettetralt for, om biblioteksprojektet i professions- uden for VIa. skal ske samtidig med, at biblioteksorganisationenhøjskolerne skal lykkes.” internt skal forsøge at finde fælles fodslag omkring bibliotekssystemer, indkøbsrutiner,www.ucn.dk uddannelse mv.” www2.viauc.dk/bibliotekerne 4 Uddannelsesbibliotekaren - Nr. 2 - 2008 11
  • præsentation af UC-bibliotekerneBestår af CVU Vest - 8 uddannelser Består af CVU lillebælt og den sociale Højskole, Består af CVU sønderjylland og Kolding odense – 8 uddannelser Pædagogseminarium – 10 uddannelserBiblioteksleder:Tove schmidt, bibliotekar dB Biblioteksleder: Biblioteksleder: Tom K. Poulsen, cand. pæd. og MPa Birgitte Burgwald, bibliotekar dBOrganisatorisk placering:Biblioteket er organisatorisk placeret under Organisatorisk placering: Organisatorisk placering:“Fællesområdet” og refererer direkte til Biblioteket er organisatorisk placeret under Bibliotekerne er en del af fællesadministra-administrationschefen. prorektor. tionen, der hører under UC rektoren. der er en stor grad af selvstændighed på de 4personale og betjeningssteder: personale og betjeningssteder: campusbiblioteker mht. driften af bibliotekerne.5 bibliotekarer, 2 biblioteksassistenter og 2 12 bibliotekarer og 7 andet personale på 9bogopsættere. Nu 2 betjeningssteder, efter betjeningssteder. personale og betjeningssteder:sommerferien samlet på 1 campus. der er 5 bibliotekarer og 6 assistenter på 4 fremtidig profil/vision: betjeningssteder.fremtidig profil/vision: ”den profil, der skal tegnes i fremtiden, tagerse vision og handleplan på http://www.ucvest. udgangspunkt i en øget digitaliseret verden. største udfordring i 2009:dk/page419.aspx. Biblioteket skal desuden indgå som et væsent- ”Bibliotekernes udfordringer i 2009 bliver bl.a. ligt element i et nyt learning support Center.” overgang til nyt bibliotekssystem og indførelsestørste udfordring i 2009: af PUrE-systemet.””Bibliotekets udfordring bliver at arbejde med største udfordring i 2009:implementeringen af PUrE samtidig med, ”den største udfordring er omstilling til www.ucsyd.dk/bibliotekat vi flytter og integrerer læreruddannelsens øget brug af digitale medier og medvirkenbibliotek. til udvikling af informationskompetence iUC Vest Biblioteket har helt siden 2001 organisationen.”været tænkt som en central fælles funktioni den nye organisering af de mellemlange www.ucl.dk - Biblioteketvideregående uddannelser. Vi har fra start haften biblioteksleder, fik relativt hurtigt fællesbibliotekssystem (Integra), fælles bogvalg,bogbestand, politikker, økonomi, fællespersonale og fælles lånere. Institutionen haren 1-campus-strategi, som har medført, at alle Professionshøjskolen University College Nordjyllanduddannelser efterhånden samles på én adresse, Professionshøjskolenog biblioteket har derfor løbende i de sidste VIa University College4 år indfusioneret biblioteker i takt med, atuddannelserne flyttede ind på campus.Biblioteket er således løsrevet fra de oprindelige Professionshøjskolen Metropoluddannelser og placeret i fællesområdet.Kontakten til uddannelserne er formaliseretgennem en kontaktbibliotekarordning og Professionshøjskolen University College lillebæltbiblioteksudvalg og ikke mindst gennem detstore daglige samarbejde med alle vore brugere, Professionshøjskolen UCCherunder selvfølgelig også underviserne.” Professionshøjskolen University College Vest Professionshøjskolenwww.ucvest.dk - Biblioteket Professionshøjskolen University College sjælland University College syd12 Uddannelsesbibliotekaren - Nr. 2 - 2008
  • den flerfaglige professionshøjskole i region den pædagogiske professionshøjskole i region Består af CVU syd og sVU sjælland – 9Hovedstaden hedder: Hovedstaden hedder: uddannelserProfessionshøjskolen Metropol , Metropolitan Professionshøjskolen UCC, University CollegeUniversity College Capital Biblioteksleder: ”Det er netværket, der gør det muligt for mig at være med i mange ting. søren Hansen, bibliotekar dBBestår af CVU Øresund, dEl, danmarks Alle moderne teorier om, hvor vigtigt det er at have sit netværk i orden Består af CVU storkøbenhavn, CVU KøbenhavnForvaltningshøjskole, den sociale Højskole, – jeg tror, det er rigtigt. Biblioteksverdenen er ikke ret stor. Derfor er det og Nordsjælland, Frøbelsseminariet – 7 Organisatorisk placering:Frederiksberg seminarium, sUHr´s – 11 ikke så mange, du skal have kontakt til for at vide, hvad der rør sig.”til rektor og uddannelser Bibliotekslederen referereruddannelser administrationschefen. Biblioteksleder:Biblioteksleder: Ikke besat personale og betjeningssteder:Uafklaret 18 bibliotekarer, 5 kontorassistenter og 2 Organisatorisk placering: bogopsættere.Organisatorisk placering: UafklaretPt. er organisation ikke på plads, den fremtidig profil/vision:organisatoriske placering af bibliotekerne personale og betjeningssteder: der er nedsat en arbejdsgruppe, der arbejder påforventes afklaret i vinteren 2008. der er nu 16 betjeningssteder, der skal reduceres et udkast til en vision/handlingsplan. til 9 i løbet af et par år.personale og betjeningssteder: største udfordring i 2009:17 bibliotekarer og 18 andet personale på 8 største udfordring i 2009: ”den største udfordring i 2009 bliver at tilrettebetjeningssteder. ”det at vi skal så meget på en gang, i en biblioteksstrukturen efter den strukturproces, tid hvor alle er nervøse. Her tænker jeg ikke der lige nu er i gang. Her træffer bestyrelsenfremtidig profil/vision: kun på bibliotekarer og biblioteksassistenter. beslutning om hvilke steder, der skal være”Bibliotekerne understøtter professions- Vi skal få de fysiske sammenflytninger campus, og hvor mange campus der bliver. dethøjskolens strategi ”Viden der virker og viden til at glide internt samtidig med, at vi bliver en udfordring at få biblioteksfunktionender udfordrer”. Bibliotekerne skal være centrum skal forholde os til fællesskabet i den tilpasset til en campus-model.”for udvikling af et læringsmiljø, der understøtter samlede biblioteksorganisation og til debrugernes informationsbehov og udvikling af grunduddannelser, vi hver især arbejder på - i en www.ucsj.dk - Bibliotek nderes informationskompetence. ” tid hvor vores sTÅ-tal går ned, og hvor vi bliver nødt til at nyudvikle vores faglige profil.”største udfordring i 2009: (oplyst af bibliotekar anne Marie Busch-”Fusion af biblioteksområdet og synlighed i Petersen, Blaagaard seminarium)den nye organisation. at bevare den tættekontakt til uddannelserne. at samarbejde om www.ucc.dketablering af fælles licenser og fælles reglement.Bibliotekerne som en ressource for praksis ogklinik.”(oplyst af bibliotekar Charlotte løvenhardtsørensen, Campusbiblioteket rådmandsmarken)www.phmetropol.dk www.ucn.dk www.ucvest.dk - Biblioteket www2.viauc.dk/bibliotekerne www.ucsyd.dk/bibliotek klik ind - og læs mere: www.ucl.dk - Biblioteket www.ucc.dk www.ucsj.dk - Bibliotek Uddannelsesbibliotekaren - Nr. 2 - 2008 13
  • Hvorfor har jeg ikke gjort det noget før? - om sms-tjenesterAf Anders Munck JensenSygeplejerskeuddannelsen RoskildeUniversity College SjællandBliver de studerende holdt formeget i hånden? Er det ikkevoksne mennesker, der selv kantage ansvar for at aflevere deresmateriale til tiden? skal vi virkelighave udgifter på det?spørgsmålene fløj i flæng, da manpå University College sjællanddiskuterede, om bibliotekerneskulle begynde at sende sms-beskeder til lånerne.tab af bødepenge skulle betale bøder, men her var reaktionen vi har indført sms-beskeder, har de været megetMange folkebiblioteker har haft diskussioner om nærmest begejstring, da de længe havde været flinkere til at afhente de reserverede materialer.sms-beskeder og om tabet af bødeindtægter. utilfredse med, at de aldrig kunne få de bøger, Før sendte vi meget mere retur.selvom det er en væsentlig indtægt, blev det de reserverede. Når de studerende kommer til mig og reservererfor nylig fastslået fra Kulturministeriet, det var Vi bruger bøder ikke som straf eller indtægts- materialer, undersøger jeg altid, om de har fåetforkert at kalkulere med glemsomme lånere. Jeg kilde, men udelukkende for at sikre en bedre rettet deres mail og tilføjet mobilnummer. dethar dog hørt, at Århus kommune tilbyder sms- cirkulation og for at højne serviceniveauet. så kan de også selv via vores opac, men mit indtryktjeneste mod betaling. Er det så for at afskrække argumentet med tab af bødeindtægter har aldrig er, at de studerende forventer, at alle ændringerbrugerne fra at tilmelde sig? Eller er det for været aktuelt for os. sker på magisk vis. Trods mange opfordringer påat tjene nogle af pengene ind igen? odense fællesmøder og intranet er de ikke flinke til atbibliotek har meldt ud, at de ikke ville tilbyde Hvor mange sms’er sender vi? give besked.sms netop pga. af tab af bødeindtægter. Jeg har desværre intet tal på, hvor stor udgiften har været på sms-tjenesten, for vi har kun kørt skaber vi dovne lånere?argumenter for bøder med det siden januar 2008. Men beløbet vil Når jeg får besked fra bibliotekssystemet omIkke alle biblioteker i UC sjælland havde kørt helt sikkert stige, da vi har mange studerende, reserveret materiale, kan jeg ikke se, om detmed bøder, hvilket betød at vi på sygeplejerske- der ikke benytter tjenesten endnu. For mit er fra egne studerende eller udefra, og jeg viluddannelsen roskilde efter sammenlægningen vedkommende - og jeg befinder mig på det derfor hente bogen på hylden og lægge den pågik væk fra bøder i de måneder, vi prøvede at nå mindste bibliotek i UC sjælland - sender jeg reservationshylden. de studerende kan altsåtil enighed om de fælles låneregler. Jeg havde nok i snit 3 beskeder om hjemkommet materiale sidde i klasseværelset og reservere materialer, viindført bøder, fordi jeg ville sikre en større om dagen. desværre har jeg ikke noget bud har stående på vores hylder. der er en fare for,cirkulation, og vi rykkede først for bøgerne, når på antallet af beskeder om snarlig aflevering, at man skaber dovne brugere, der ikke selv giderder var en reservation. Jeg må tilstå, at jeg var da det ikke går gennem mig, nu hvor vi har kigge på hylderne men forventer, at tingenegodt træt af, at når man endelig rykkede for en centraliseret hjemkaldelserne. serveres for dem. En overgang havde vi et parbog, så kunne man sende den ene rykker efter stykker, der - selv om de befandt sig på skolenden anden og blot blive ignoreret. For hvorfor Hurtigere afhentning af reserverede bøger - bestilte store mængder, hvoraf hovedpartenskulle man dog aflevere bogen igen, når der ikke Et af argumenterne for at bruge sms er, at der er aldrig blev afhentet.var nogen konsekvens? Jeg var noget nervøs, større chance for, at de rent faktisk opdager, der Jeg får altså besked med det samme, nårda jeg skulle fortælle de studerende, at de nu er besked til dem, da mange aldrig eller sjældent materiale, vi har stående på hylden, bliver åbner deres mailbox. det er tydeligt, at efter at reserveret. Når jeg har scannet stregkoden,14 Uddannelsesbibliotekaren - Nr. 2 - 2008
  • sMs-service Vi tilbyder en SMS-service, der ”Jeg morer mig tit over kan sende besked om reserveret studerende, der tror, jeg sidder materialer. Det sker via en med mobiltelefonen og sender dem server, der kan oversætte fra besked om snarlig aflevering eller e-mail til SMS. Funktionen hjemkommet materiale. Når de er for alle biblioteker, kommer og spørger, hvad det uafhængigt af bibliotekssystem. var for noget, de snart skulle Funktionen forudsætter, aflevere, kan de ikke forstå, at bibliotekssystemet kan at jeg ikke kan huske det! formatere e-mails til lånerne på Så må jeg forklare, at det en måde, så de kan konverteres hele kører automatisk. ” til en meningsfyldt besked til en mobiltelefon. Dette indebærer i praksis, at budskabet skal fremgå af e-mailens emnefelt og de første tegn i tekstfeltet. pris: Årsabonnement kr. 1.100,- ex moms + kr. 0,22 pr sms Kilde: http://www.dbc.dk/produkterbliver der umiddelbart sendt besked til låner besked om snarlig aflevering eller hjemkommet bøger leveres samme dag eller dagen efter, devia mail og/eller sms, afhængig af hvad der er materiale. Når de kommer og spørger, hvad det er bestilt, at man så kan sende en sms-beskedmarkeret i deres opsætning. var for noget, de snart skulle aflevere, kan de umiddelbart efter, at bogen er ankommet til ens ikke forstå, at jeg ikke kan huske det! så må jeg bibliotek! Et godt eksempel på det var, at en afselve sms-beskeden forklare, at det hele kører automatisk. vores studerende en dag kunne hente en bogTekst i mail og sms er ens, da programmet tre timer efter, hun havde bestilt den. da var jegfungerer således, at den korte email, låner kan Manuel indtastning af mobilnumre tilbøjelig til at give hende ret i hendes udbrud:få i stedet for eller samtidig med en sms, vil Telefonnumre kan udtrækkes af vores sIs- ”det er jo simpelthen fantastisk”.blive sendt til en server, der oversætter mailen system, men systemet er ikke i stand til attil en sms. skelne mellem fastnet- eller mobilnumre. Hører I til de biblioteker, der endnu ikke brugerMan kan frit tilpasse teksten, men man skal derfor har vi fravalgt den automatiserede del sms-tjeneste, kan jeg kun sige: Hop med påhuske på, at der skal være et absolut minimum og opfordrer i stedet de studerende til at gå ind vognen! naf tegn i en sms. Hos os lyder teksten på snarlig på bibliotekssiden på opac’en for at opdatereaflevering: de oplysninger, der står om dem. som tidligere Husk aflevering til biblioteket. nævnt er det ikke noget, de er flinke til. Bødetakster: du har <antallån> materialer, der skal afleveres om <antaldage> dage. prøv det – det giver bonus - 4 dage før aflevering sendes Venlig hilsen Er man ikke enige om at bruge sms, kan man en sms uden omkostning <skranke> vælge at køre med det i en filial, uden at det - Første rykker: gratis. påvirker de andre biblioteker. Bruger man - Anden rykker: 15 kr.I fremtiden vil beskederne komme til at inde- Integra, er det bare et spørgsmål om, at man - Tredje rykker: 25 kr.holde flere oplysninger og funktioner. Vore under låneroplysningerne markerer, at der skal - Herefter sendes en regning lånere kan godt blive lidt irriterede over, at der sendes sms og/eller email. det tager altså kun to på bogens pris + bøden.ikke står hvilke bøger, der snart skal afleveres. sekunder at sætte det op.der skulle også komme en funktion, hvor man Jeg synes, det er en stor tilfredsstillelse, når vi Afleveres bogen, efter at besvarer sms’en og fornyer materialerne med uden de voldsomme udgifter eller væsentlig regningen er sendt, skal mandet samme. øget arbejdsbyrde kan højne serviceniveauet. stadig betale 25 kr.Jeg morer mig tit over studerende, der tror, Jeg synes, det er en flot service, når man harjeg sidder med mobiltelefonen og sender dem en fælles base og en kørselsordning, der gør, at University College Sjælland Uddannelsesbibliotekaren - Nr. 2 - 2008 15
  • Med masteruddannelsen i bagagen I det daglige er Helen Grundtvig Kristensen bibliotekar på Sygeplejerskeuddannelsens bibliotek i Herlev, hvor hun har arbejdet i 12 år. Hun er oprindelig uddannet folkebibliotekar i 1986. Ester Hørmann er uddannet som folkebibliotekar i 1972 og arbejder som bibliotekar på Sygeplejerskeuddannelsens bibliotek (Sygeplejefagligt bibliotek) i København, hvor hun har været siden 1993. Begge sygeplejerskeuddannelser hører under Professionshøjskolen Metropol. Interviewet af Louise Thostrup, Relevant i forhold til arbejde Helen valgte mest hendes andet modul Professionshøjskolen Metropol Helen og Ester blev begge færdige med deres Organisation og Ledelse for at undgå at have masteruddannelse fra Biblioteksskolen i et andet fag, men undervejs viste det sig at København i 2007. Under uddannelsen fulgte blive relevant for hende i forhold til at forstå de hver to moduler/fag af to semestres varighed. forandringer i sin egen organisation. Nye vinkler på dagligdagen, - På det tidspunkt var vores institution inde Hvert modul blev afsluttet med en skriftlig udfordringer, aha-oplevelser opgave. i nogle ændringsprocesser og fusioner, og samt faglig sparring og Et af de moduler, de begge fulgte, var modulet teorien fra modulet gjorde, at jeg lettere for- erfaringsudveksling fagfæller Informationsformidling. derudover tog Helen stod, hvad det egentlig var for ting, der skete. imellem. Uddannelses- modulet Organisation og Ledelse, mens Ester Når der fx var konflikter i forbindelse med havde modulet Bibliotek og læring1. organisationsændringen, så kunne jeg sætte det bibliotekaren har talt med ind i nogle organisatoriske rammer og forhold, Helen Grundtvig kristensen Helen fortæller, at Informationsformidling var udtaler Helen. og Ester Hørmann, biblio- det modul, hun synes var mest interessant, fordi tekarer ved professionshøj- det handlede om søgeadfærd og brugeradfærd Mødet med fagfæller og om, hvordan man fx kunne lave under- Udover at den teoretiske viden påpeger både skolen Metropol, om deres søgelser af skærmdesigns, hvilket hun både Helen og Ester mødet med fagfæller fra andre erfaringer med at tage en fandt spændende men også brugbart i forhold uddannelsesbiblioteker som en anden væsentlig masteruddannelse. til sit job. Ester var derimod mest begejstret gevinst ved at tage masteruddannelsen. Helen for Bibliotek og læring, som havde fokus på forklarer: pædagogiske teorier og læringsstile. - det er jo også interessant, når man møder op - Jeg underviser meget i min dagligdag og på sådan en uddannelse, så møder man en masse Bibliotek og læring gav mig dels en teoretisk fagfæller, og det viste sig faktisk, at en stor del ramme og dels nogle redskaber i forhold til at af dem var fra andre uddannelsesbiblioteker. forbedre undervisningen, men også et indblik der var mange, der var fra små biblioteker, og i, hvad det er, der sker, når folk skal lære. så det giver forskellige vinkler på tingene. det modulet gav mig mange spændende ting er meget inspirerende at møde andre, der har i forhold til mit arbejde, synes jeg. det var mange års praktisk erfaring som bibliotekarer, også dét modul, der gjorde, at jeg gik i gang og så pludselig skal man have en teoretisk med masteruddannelsen. da jeg startede på overbygning på. For mig var det - og det tror uddannelsen, tænkte jeg, at jeg bare ville tage jeg også, at det var for mange andre - en aha- det modul, fordi det så spændende ud, og så oplevelse. måtte vi se, hvordan det gik. Men så synes jeg i - Man får mulighed for dels at høre på de andre, det hele taget, at det var spændende at læse, at men også for at fortælle om, hvad man selv går få en viden og noget teori fyldt på, siger Ester. og laver i det daglige. Masteruddannelsen er16 Uddannelsesbibliotekaren - Nr. 2 - 2008
  • Det var forskellige omstændigheder, der i sin tid fik Helen Grundtvig Kristensen (tv.) og Ester Hørmann (th.) i gang med en masteruddannelse, menbegge havde de et ønske om at få bygget mere teoretisk viden på deres mangeårige erfaring som uddannelsesbibliotekarer. Begge afsluttede deresmasteruddannelse fra Danmarks Biblioteksskole i 2007.virkelig gearet til, at den praktiske erfaring også kunne klare sig i sin organisation, uanset ominddrages. Jeg synes, det var spændende, at få det er et uddannelsesbibliotek eller et mindre Fakta om masteruddannelsenlov til at dele med de andre, hvad man gik og fagbibliotek, siger Ester. på Danmarks Biblioteksskolelavede, tilføjer Ester. derfor kom vi i gang Masteruddannelsen er en forsk-Mange uddannelsesbibliotekarer - Jeg blev faktisk på et tidspunkt spurgt, om ningsbaseret overbygnings-på master jeg ikke kunne tænke mig at læse videre, men uddannelse på kandidatniveau Helen og Ester peger på, at Bibliotek og da var mit yngste barn ikke så gammelt, så da for personer i biblioteks-og Læring2 samt Informationsformidling3 særligt ville jeg godt lige vente. så gik der et årstid, og informationssektoren med appellerer til uddannelsesbibliotekarer. Men så tænkte jeg: Nu skal det være. Vi skulle vist mindst to års relevant erhvervs-valget af moduler er i høj grad også er et til at indgå i CVU’et, og så vidste jeg, at hvis erfaring. Uddannelsen har til interessespørgsmål. jeg skulle have en chance for at bibeholde mit formål at udvikle de studeren-- Jeg ved, at der var nogle uddannelses- job og udvikle mig videre, så var det nu! så jeg des kompetencer, analytiske bibliotekarer, der havde et modul, der hed sagde til den førstkommende mus-samtale, at evner og kreativitet. Det sker, Vidensorganisation. det er sådan et mere teknisk jeg meget gerne ville tage en masteruddannelse. når de studerendes praktiske fag, der handler om, hvordan man organiserer Jeg havde papirer med om uddannelsen, og så erfaringer på jobbet mødes med bibliografiske data og design af databaser og fik jeg et ja, fortæller Helen. de nyeste teorier og metodervidensdatabaser, og det er der nogen, der synes - der er ikke nogen, der har spurgt mig, og jeg inden for biblioteksudvikling, er spændende! det er meget et temperaments- måtte også kæmpe for at få fri til det og få det dokumentation og informations- spørgsmål, siger Helen. betalt. Min motivation var en kombination af og kulturformidling. flere ting. Jeg boede i Usa fra 1989 til 1991, og Masteruddannelsen svarer til Ester mener, at masteruddannelsen i bred for- der tog jeg en del af en amerikansk master. da ét års fuldtidsstudium og er på stand er interessant for uddannelses- jeg så kom hjem, gik jeg til Tirsdagsuniversitet kandidatniveau. Uddannelsen bibliotekarer. på Biblioteksskolen i København. det var nogle tilrettelægges som en deltids-- Jeg tror egentlig, at masteruddannelsen som tirsdag eftermiddage efter arbejdstid, hvor de uddannelse, der kan gennem-sådan appellerer meget til uddannelses- havde forelæsninger med nogle af dem, som føres inden for en ramme på bibliotekarer, eller også er det bare den for- forsker på Biblioteksskolen, og det syntes jeg 2½ år. nemmelse, man får, fordi der går mange var vældig spændende. lige da cand.scient’en Undervisningen foregår på uddannelsesbibliotekarer på uddannelsen. der startede var der mulighed for at tage uddan- fredage og lørdage, og under-var dog også nogle fra andre typer biblioteker, nelsen på deltidsbasis. det havde jeg overvejet, visningsformerne vil variere fx fra mindre biblioteker, hvor man sidder meget men så var jeg arbejdsløs en overgang, og så mellem seminarer, foredrag, med sig selv. Hvis man ikke er cand.scient.bibl., måtte man ikke tage en kompetencegivende workshops, gruppearbejde samt og man sidder med en halvgammel Bibliotekar uddannelse. da jeg så fik arbejde, syntes jeg, forskellige former for skriftlige dB-uddannelse, så har man brug for en over- at det var lidt uoverskueligt! ordningen med at opgaver og projektarbejde. bygning for at få mere viden, men også for at man kunne tage cand.scient.bibl’en på deltid 4 (Kilde: www.db.dk). Uddannelsesbibliotekaren - Nr. 2 - 2008 17
  • Vidste du: … at man efter at have taget en masteruddannelse har mulighed for at læse videre på kandidatuddannelsen med merit. det betyder, at man kan blive cand.scient.bibl. ved at følge et obligatorisk modul på 20 etcs point samt et valgfrit modul på 10 etcs point. Herefter følger et speciale på 75 sider. Meritten betyder, at man kan tage kandidatuddannelsen på 1 år i stedet for de 2 år, som uddannelsen er normeret til. (Kilde: Danmarks Biblioteksskole). Helens masterspeciale:hørte iøvrigt også ret hurtigt op. viden, jeg har fået på masteruddannelsen, “Forskeres søgeadfærd og dens- da så masteruddannelsen kom, var jeg bare klar. når jeg skal hjælpe de studerende med at betydning for professions-Måske især fordi jeg synes, at modulet Bibliotek finde litteratur. Når de studerende skal skrive højskolens bibliotek?”og Læring passede lige til mig, siger Ester. bachelorprojekt, er det er en stor fordel, at jeg kender til processen og selv har været i gang Specialet bestod af en Balancen mellem arbejde, studie og med nogle af de metode- og teoribøger, som interviewundersøgelse med privatliv de studerende har brug for om fx kvalitative og fire ph.d. studerende, tre fra Ester fortæller, at uddannelsen er tilrettelagt kvantitative metoder. derudover, så synes jeg Sygeplejerskeuddannelsen og sådan, at der er 8 seminarer i løbet af et modul4, faktisk, at jeg prøver at holde mig mere ajour en fra Radiografuddannelsen i og de foregår fredage og lørdage. Et modul star- rent biblioteksteoretisk. Jeg går fx ind på Herlev.ter i september og slutter i april. det vil sige, at Biblioteksskolens hjemmeside og orienterer mig Den teoretiske ramme for man én gang om måneden er af sted i to hele dage. på Informationsportalen for at se, hvad der er af specialet var Carol Kuhlthau Både Ester og Helen giver udtryk for, at det til nyheder osv. desuden tænker jeg mange gange og Pertti Vakkaris teorier omtider har været lidt af en udfordring at balancere på, at jeg skal til at lave en lille brugerunder- søgeadfærd.arbejdsliv, studieliv og privatliv. studiet har søgelse af fx vores bibliotekshjemmeside. Jeg Specialet pegede blandt andet blandt andet krævet en del selvdisciplin fx tænker også mere på markedsføring, og der på, at forskeres søgeadfærd i forhold til den læsning, der er forbundet har jeg nogle redskaber, som jeg har lært mig afhænger af, om deres fag er med uddannelsen. For at få tid til studiet har via masteruddannelsen. Hvordan kan man et snævert afgrænset fag, eller de begge haft forskellige ordninger på deres brande sig selv og gøre opmærksom på alt det, om det er mere bredt. Desudenarbejdspladser. biblioteket gør? Jeg tror, det er fornuftigt at rummede specialet forslag til, - Jeg har haft 6 ugers orlov per modul, og deri markere sig overfor ledelsen, så de er klar over, hvordan bibliotekerne kunne indgik de fredage, der var seminarer. lørdagene, hvad man går og foretager sig, svarer Helen. være mere opsøgende i forhold det var så mine egne, fordi jeg arbejder et sted, til forskerne og opfylde deres hvor man ikke har lørdagsvagter. det gjorde, at - For mig er det noget af det samme. det er ønsker ved fx at tilbyde dem jeg havde mulighed for at tage nogle læsedage jo svært at sige sådan helt konkret: Nu bruger kurser.ind i mellem, og så tage lidt længere fri, når jeg jeg min masteruddannelse, men det er heltskulle lave opgave i slutningen af modulet. Men klart, at man får nogle redskaber med sigder gik jo meget tid udover det, forklarer Ester. dels i undervisningen, men også ved det at - Jeg har været privilegeret på den måde, at jeg man kender noget af den litteratur, som de Esters masterspeciale: fik betalt et års frihed til at læse – et årsværk studerende her på stedet bruger. Fx ved jeg “Udvikling afhedder det, og det kunne jeg fordele på de to noget om videnskabsteori på en anden måde, informationskompetenceår. Jeg arrangerede det sådan, at jeg havde fri end jeg gjorde før, og jeg kender fornemmelsen - hvordan motiveres dehver mandag til at læse, og så havde jeg fri i tre af at skrive opgave, og hvornår man er frustreret studerende?”uger til den afsluttende modulopgave. desuden osv. Jeg synes også, at det har givet mig nogethavde jeg fri fire måneder til masteropgaven. ballast overfor lærerne. de ved jo alle sammen, Specialet bestod af en Men selvom jeg havde fri en dag om ugen til at at jeg har taget en master, og på en eller anden interviewundersøgelse med to læse i, så brugte jeg altså også mine weekender måde betyder det noget at sende et signal om, studerende og to undervisere på det, siger Helen. at: Nå, de uddanner sig også nede på biblioteket. fra Sygeplejerskeuddannelsen i de er også med. så uden at jeg kan sætte en København. finger på noget helt konkret, så tror jeg, at det Den teoretiske ramme for Hverdagen med en masteruddannelse betyder noget for brandingen af biblioteket, specialet var Knud Illeris og i bagagen siger Ester. nPå spørgsmålet, hvad det konkret har tilført Mads Hermansens pædagogiske deres arbejdsliv, at de har taget en master- teorier.uddannelse, svarer Helen: Specialet pegede blandt - Jeg synes, jeg bruger noget af den teoretiske andet på vigtigheden af, at uddannelsen støtter op omkring bibliotekets undervisning i informationskompetence, 1) Siden Ester og Helen tog masteruddannelsen, er der sket en række ændringer i forhold til de fag/moduler, der nu bliver udbudt, og at undervisningen i ligesom strukturen i masteruddannelsen også er blevet revideret.2) informationskompetence bør Modulet kan sammenlignes med det nuværende modul: Informationskompetence og Læring.3) integreres bedre i uddannelsen. Modulet kan sammenlignes med det nuværende modul: Brugeradfærd og interaktiv informationsformidling.4) Et modul svarer til 2 semestre.18 Uddannelsesbibliotekaren - Nr. 2 - 2008
  • skoda og uddannelsesbibliotekerneAf Mette Hansen, Erhvervsakademi Århus, Sønderhøjstort set alle uddannelsesbiblioteker benytter skodas databaser i større eller mindre grad. alle har nok også oplevet,at skoda ikke altid fungerer optimalt, og at UNi-C ikke er særlig lydhør. Mange mener ligefrem, at begreber somkommunikation og brugerindflydelse er ukendt land, når vi taler skoda. Men nu er der sket noget...Et møde med UNi-C gennem elevadministrationssystemerne EasY ogEn gruppe af uddannelsesbibliotekarer har problem: licensbetingelser sIs, således at det er den studerendes skole-gennem længere tid mailet sammen med det Det er svært at finde information om, hvad en login, der bruges i sKoda. Har dette interesse,mål, at få UNI-C i tale, og det skete 12. nov. i uddannelseslicens giver adgang til i forhold til så kan man få mere at vide hos UNI-C: www.odense. der var tre repræsentanter for UNI-C en kommerciel licens. Specielt Infomedia er et admsys.uni-c.dk.og fire for uddannelsesbibliotekerne. Fra B&U problem.kom lotte larsen-ledet (UCsjælland, Holbæk), UNI-C kunne godt se problemet – de vil ikke problem: brugerindflydelseGymnasiebibliotekarnetværket var repræsenteret love at udarbejde en licensoversigt til Infomedia, Vi er den brugergruppe, som nok har mest over-ved Bo rasmussen (Hjørring Gymnasium) og fra men – måske! blik over, hvad vores elever, studerende ogErhvervsskolernes Biblioteksforening kom Connie undervisere har brug for. Men vi bliver ikke tagetKjærgaard (odense Tekniske skole) samt simon problem: infomedia med på råd, hverken hvad angår databaser elleraakjær Johannesen (aalborg Handelsskole). Vi oplever langt flere problemer med Infomedia licensforhold.UNI-C havde fået tilsendt uddannelsesbibliotek- end med alle de andre databaser tilsammen. Og det kom som en overraskelse for os alle, aternes ”debatliste” inden mødet, sådan at mødet ofte føles det som om vores supporthenvendelser UNI-C indtil nu ikke anede, at uddannelses-kunne handle om løsninger og fremadrettede forsvinder ud i det blå. Hvor ligger fejlene, og kan bibliotekarer i høj grad står for formidling afstrategier. Mødet forløb i en meget positiv og vi få dem rettet? databaser på vores uddannelsesniveau. de varkonstruktiv atmosfære, og vi følte, at vores UNI-C kunne ikke genskabe de fejleksempler, oprigtig glade for, at vi havde henvendt os,punkter blev taget meget alvorligt. vi havde sendt dem. Til gengæld kunne de se, idet der nu er mulighed for en dialog, der ikke at der var en uhensigtsmæssig belastning på kun går på it. På mødet blev der derfor snakketproblem: statistik Infomedia – det vil blive undersøgt og forsøgt om hvilke databaser, man kunne ønske sig iHvert år bliver vi bedt om at aflevere biblioteks- rettet. Fejlmeldinger skal gives til skodas fremtiden - ordbogen.com, Gyldendals røde,statistik. Mange ser dette som en unødvendig direkte support – tlf. 35878550 eller på skodas dBCs webindekser og altinget.dk – og om deekstraopgave, mens andre bruger statistikken supportside. skulle tilbydes med en generel prisstigning somkvalitativt til at vurdere markedsføring og følge eller som tilkøbsmulighed. derudover varaccession, samt som ledelsesværktøj. UNI-C er UNI-C positive overfor idéen om at levere link til problem: adgang & sikkerhednoget nær den eneste leverandør, der ikke kan Infomedia og Faktalink i bibliotek.dk. Der er et par nationale forsøg i gang pt., somlevere brugsstatistik. undersøger muligheden for fælles ip og single-UNI-C tager statistik på databaseniveau med desværre eksisterer der ikke en skoda- sign-on. Vil UNI-C give adgang gennem andeti deres prioritering for 2009. der vil dog blive brugergruppe pt., så valg af databaser sker i dag end fælles eller individuelt UNI-C-login?tale om statistik på antal login, ikke på antal ud fra ret tilfældige principper. For fremtiden vil det personlige login er én af hjørnestenenedownload. vi blive hørt og spurgt. Et meget tilfredsstillende i UNI-Cs adgangsfilosofi, og dette vil de ikke udkomme, og måske det vigtigste af alle. n fravige. Til gengæld er muligt at oprette login Uddannelsesbibliotekaren - Nr. 2 - 2008 19
  • Gode tips om løn og lønudviklingAf Ulla Thorborg, konsulent i BibliotekarforbundetHvordan er lønnen skruet sammen? forhandle løn mindst én gang årligt. og det drøfter kriterierne i BF-klubben eller i aC-På det offentlige område ansættes alle i dag på er en god idé at genfremsætte et forslag, hvis klubben forud for indgåelse af aftaler.aC-overenskomsten. Hvis man er ansat før 1995 man tidligere har fået afvist et lønforslag med det en god ide at tage udgangspunkt ikan man imidlertid også være tjenestemands- begrundelsen, at der ikke er flere penge i år. lønpolitikken, når man skal komme med godeeller tjenestemandslignende ansat. der findes argumenter.for begge ansættelsesformer to lønsystemer: Hvad kan man så få tillæg for? Fra BF’s samling af lønaftaler kan nævneset gammel og et nyt. Fra 1997 er stor set alle der skelnes mellem funktionstillæg, eksempler på kriterier for kvalifikationstillægnyansatte automatisk ansat på nyt lønsystem, kvalifikationstillæg og resultatløn: som f.eks:men hvis man er omfattet af de gamle regler • erfaring i nuværende stilling ellerog gammelt lønsystem, kan man selv vælge, Funktionstillæg gives for varetagelse af særlige fra tilsvarende eller sammenligneligtom man vil overgå til det nye lønsystem. Ved funktioner, dvs. arbejds-/ansvarsområder. arbejde, specialvidenovergang til nyt lønsystem vil man få del i Funktionstillæg kan aftales som varige eller • lokalkendskabforbedringer og tillæg, mens man ikke kan gå midlertidige og er altid pensionsgivende. Hvis • fleksibilitetned i løn. dog skal man være opmærksom på de er varige, kan de opsiges, hvis man ikke • udvist selvstændigt initiativlønforholdene ved stillingsskift. Hvis du fortsat længere varetager funktionen. opsigelse skal • engagement /selvstændighed oger på gammel løn, kan du evt. kontakte BF’s ske med den enkeltes særlige opsigelsesvarsel. ansvarlighed ved løsning afforhandlingsafdeling mhp. rådgivning om, hvilke arbejdsopgaver.fordele eller ulemper der er for dig, hvis du går Kvalifikationstillæg gives på grundlag af fagligepå ny løn. eller personlige kvalifikationer, kompetence- Eksempler på kriterier for funktionstillæg kandet nye lønsystem består af en lønskala med et udvikling, kvalitet i opgavevaretagelse, være:relativt kort basislønforløb. Ved overenskomst- balancen i forhold til tilsvarende stillinger på • daglig ledelseforhandlingerne sker der en forhøjelse af de det øvrige arbejdsmarked samt af hensyn til • budgetansvarfleste løntrin. Udover basislønnen er der mulig- rekruttering og fastholdelse. Kvalifikationstil- • undervisning (herunderhed for lokalt at forhandle funktions- og/ læg er også pensionsgivende og kan aftales medvirken i forbindelse medeller kvalifikationstillæg, ligesom der også kan som varige eller midlertidige. det er dog BF’s informationskompetenceprojekter)forhandles resultatløn og engangstillæg. holdning, at kvalifikationer bevares, hvorfor • WEB-/systemansvar kvalifikationstillæg ikke kan opsiges. • projektledelseHvem forhandler?som udgangspunkt indgås aftaler om tillæg Resultatløn er resultatbaserede lønordninger, Uddannelsesbibliotekarers løn ved fusionmellem institutionens ledelse og BF’s tillids- der udbetales i form af tillæg for den på- I BF har vi haft gode erfaringer med at forhandlerepræsentant. Mange uddannelsesbibliotekarer gældende måleperiode, i det omfang de på funktionstillæg til uddannelsesbibliotekarer, derhar ingen BF-tillidsrepræsentant, da det kræver, forhånd definerede kvantitative og kvalitative som eneste ansatte bibliotekar på institutionenat der er mindst 5 bibliotekarer ansat på institu- mål er opnået. dvs., at det, man får tillæg for, har haft ansvar for udvikling og drift aftionen. I stedet kan man lade sig repræsentere kan opstilles som et mål, man efterfølgende biblioteket – det såkaldte enebibliotekartillægaf en repræsentant fra en anden aC-organisa- kan evaluere på. resultatløn gives som et – et tillæg, der blevet forhandlet på alle typertion, en såkaldt aC-tillidsrepræsentant. Hvis der engangstillæg og er kun pensionsgivende, hvis uddannelsesinstitutioner. I forbindelse medikke er en tillidsrepræsentant, skal lønnen for- det aftales. da resultatløn skal aftales årligt, etablering af CVU’er og senest med fusionen afhandles af BF centralt. Man skal ofte selv gøre og man ikke kan regne med det ud i fremtiden, disse i professionshøjskoler er der blevet færreTr eller ledelse opmærksom på, at man ønsker er det ikke en god ide, at man har for stor en enebibliotekarer. Mange har været nervøse for,en lønforhandling. det er i princippet ikke muligt løndel, som er aftalt som resultatløn. at deres funktionstillæg som enebibliotekar villeselv at forhandle sin løn, men der er selvfølgelig blive opsagt i forbindelse med fusioner, og at detikke noget til hinder for, at man overfor sin chef Lønpolitik fremover ville være vanskeligere at få forhandletlufter sine forventninger til en lønforhandling. Kriterier for løntillæg vil oftest være fastsat tillæg.I sidste ende skal tillidsrepræsentant eller i den aftalte lønpolitik på arbejdsstedet. det er ikke en tendens, som vi i BF har set –organisation underskrive en lønaftale sammen lønpolitikken aftales i samarbejde mellem tværtimod. Fusioner, hvor flere ”enebiblioteker”med den leder, der har kompetence hertil. ledelse og Tr’ere på institutionen, og formålet er blevet samlet til et campusbibliotek med med den er at fastlægge og synliggøre de for- flere bibliotekarer har ikke medført opsigelse afÅrlige lønforhandlinger hold, som institutionen lægger vægt på, og som tillæg – i enkelte tilfælde har man dog gen-der skal ske lønforhandling ved nyansættelse derfor kan belønnes gennem lønfastsættelsen. forhandlet tillægsbegrundelsen. det er en godog ved væsentlige stillingsændringer. Herudover Herudover indeholder den ofte procedureregler, ide, at man får aftalt nogle ansvarsområder,er der efter overenskomsten mulighed for at tidsterminer mv.. BF anbefaler, at man lokalt så alle har mulighed for at få tillæg. Fusion20 Uddannelsesbibliotekaren - Nr. 2 - 2008
  • kan også betyde, at der kvalitativt sker etfagligt løft for bibliotekarerne, hvorved de tabel: Uddannelsesbibliotekarers løn september 2007har lettere ved at argumentere for tillæg. løn antal samlet løn 25% fraktil 50% fraktil 75% fraktilskal være gennemsigtelig og sammenlignelig.I forbindelse med fusioner kan man derfor 103 27.221 25.549 27.653 28.993også anvende løftestangsprincippet, hvor de, Kilde: Lønmagasin 2008 for ansatte i stat, kommune og regioner, udg. af Bibliotekarforbundet 2008der på deres ”gamle” institutioner har haft (kan ses på www.bf.dk under Løn og ansættelse).held til at få forhandlet en god løn, løfter deøvrige bibliotekarer på den nye institution. Eksempler på tillæg på uddannelsesbiblioteker:BF går ind for åbenhed omkring lønnen. deropstår meget nemt myter om fedterøvstillæg, BELøB BEGRUNdELsEhvis ikke resultaterne af lønforhandlingernemeldes ud. En sådan udmelding kan også giveden enkelte ansatte en ide om, hvad der skal til funktionstillægfor at komme i betragtning ved de kommendelønforhandlinger. 11.000 (97) Teamansvar (blev givet til alle bibliotekarer ved et tidligere CVU) 12.000 (97) dagligt ansvar for koordinering af accessionsindsatsen 18.600 (97) systemansvarligfår du så nok i løn? 20.500 (97) BudgetansvarBibliotekarforbundet har ved flere overens- - weekendvagter i forbindelse med åbent universitetkomstforhandlinger foreslået centralt aftalte - web-redaktørtillæg til uddannelsesbibliotekarer – dog uden 21.300 (97) Enebibliotekar:held. det betyder, at lønnen for de enkelteuddannelsesbibliotekarer kan være meget for- - udvikling og drift af bibliotekskellige, idet tillægsdelen aftales lokalt med ud- - informationsvirksomhedgangspunkt i den lokale lønpolitik. BF spørger - formidle information via inter/intranethvert år i september medlemmerne om deres - opbygge og videreudvikle databaser til struktureringløn og udarbejder på den baggrund et løn- af institutionens videnmagasin med statistisk materiale, hvorfra 25.000 (97) Teamansvar for bibliotekets udvikling og ansvar for udvikling aftabellen øverst i næste spalte er taget. og webredaktør på skolens hjemmeside 27.300 (97) ansvar for udvikling og drift af bibliotek (enebibliotekar)Tabellen viser den gennemsnitlige løn for 34.400 (97) Koordinerende bibliotekaruddannelsesbibliotekarer. det fremgår desudenaf fraktilerne, hvordan den individuellevariation i lønnen er. 25% fraktilen er den løn,den dårligst lønnede fjerdedel har eller ligger kvalifikationstillægunder, mens 75% fraktilen er den løn, denbedst lønnede fjerdedel har eller ligger over. 9.100 (97) Udvikling og forbedring af opgaveløsning – specifikt i forhold til web-Når du skal vurdere din løn, kan du ofte med relaterede opgaver, opbygning og udvikling af hjemmesidefordel benytte fraktilerne til at finde et rimeligt 9.100 (97) Efteruddannelse i kommunikation og formidling, indgående edb-lønniveau, der harmonerer med dit arbejds- kendskab, erfaring fra tidligere ansættelserog ansvarsområde. I lønmagasinet finder duogså tabeller fordelt efter ansættelsesområde, 10.800 (97) stor fleksibilitet og vilje og evne til at udføre opgaver ud overdimmittendår mm.. stillingsbeskrivelse 17.400 (97) særligt gode sproglige kvalifikationerHar du yderligere spørgsmål, står forbundets 25.200 (97) rekruttering: solid erfaring inden for arbejdsområdet samt besiddelsekonsulenter altid til rådighed med hjælp og af ekstra kvalifikationervejledning. n Tillæg forhandles i 1.10.97-niveau, og der aftales ved overenskomstforhandlingerne, hvornår og med hvor meget lønnen skal stige. Niveauet er udtryk for, at 100 kr. pr. 1.10.97 var lig 100 kr., mens det pr. 1. oktober 2008 er steget til kr. 126,36. Eksempel: Er et tillæg aftalt til kr. 9.100 (97-niveau), bliver det pr. 1. oktober 2008 til kr. 11.499,12 (9100*1,126364). Uddannelsesbibliotekaren - Nr. 2 - 2008 21
  • www.stopplagiat.nu”Plagiering er at bruge en andens tekst som sin egen uden at lave præcise kildehenvisninger.”En ny webtutorial om plagiering er lanceret i Ifølge Gina Bay, bibliotekar ved syddansk lyder det bekendt? så giv stopplagiat.nu et parefteråret 2008. den er blevet til som et deff- Bibliotek, har én af projektets største minutter og overvej, hvordan du kan bruge denstøttet projekt og har to primære formål: dels udfordringer været at redegøre for det i et klart i dit arbejde. de korte og præcise anvisningerat synliggøre reglerne for og konsekvenserne sprog. og få det forklaret til en gruppe unge på, hvordan man fx citerer, laver parafraser,ved plagiering for studerende, og dels at give studerende, der er vant til at fil- og videndele teksthenvisninger og kildeangivelser, erstuderende redskaber til at arbejde korrekt uden nødvendigvis at være særligt interesserede anvendelige for alle over folkeskoleniveaumed kilderne i akademisk sammenhæng, så de i, hvor teksten oprindeligt stammer fra, eller - og fortjener at blive brugt. nundgår at falde i plagieringsfælden. hvem der har ejendomsretten til den. Hvorfor er plagiering et problem? - Fordi underviseren skal bedømme hvad du kan! - Fordi du arbejder inden for en videnskabelig tradition, der bygger på gennemsigtighed og validitet. - Fordi det er tyveri! Kilde: www.stopplagiat.nu”Har du talt med din gymnasiebibliotekar i dag?”Af Else Marie Andersen biblioteket som aktiv partner i udviklingen af sæt dit præg på programmetThisted Gymnasium & HF-Kursus uddannelsernes læringsmiljøer. Har du lyst til at bidrage med ideer til form og indhold i en sådan temadag, så hører vi med Gymnasiebibliotekarerne har meget at byde på glæde fra dig inden udgangen af januar, sådenne efterlysning bringes, når Gl-E i forhold til at understøtte de studerendes lære- vi kan komme i gang med planlægningen. Vi(Gymnasieskolernes Efteruddannelsesafdeling) processer og med at kunne bidrage kvalificeret ser frem til i fællesskab at sammensætte eni december udsender deres kursuskatalog til udviklingen af de studerendes informations- spændende og udbytterig dag, som gerne skullefor foråret 2009. og hermed indbydes til en kompetencer. Vi vil gerne samarbejde om et udmunde i konkrete tiltag og værktøjer.temadag om samarbejdet mellem lærer og progressivt forløb, hvor eleverne fra 1. til 3.gbibliotekar, arrangeret af Gl-E og styregruppen bliver stadigt bedre til at håndtere opgave- og Henvendelse til:for netværket af gymnasiebibliotekarer i informationssøgningsprocessen. Bibliotekar Else Marie andersen, Thistedfællesskab. Gymnasium & HF-Kursus, ema@thisted.dkTemadagen, som vil finde sted engang i efteråret • Hvordan udvikler vi samarbejdet? Bibliotekar dina lemming Pedersen, aurehøj2009, vil sætte fokus på samspillet mellem • Hvad skal temadagen indeholde for Gymnasium i Gentofte, dlp@aurehoej.dk ngymnasielærere og -bibliotekarer, og dermed på at være til gensidig gavn og inspiration?22 Uddannelsesbibliotekaren - Nr. 2 - 2008
  • petit petit petit Ny i redaktionenAf redaktionenMed dette nummer af Uddannelsesbibliotekaren desværre har vi måttet sige farvel til ann-Britt hvad det nu hedder) sender tydelige signalerhar redaktionen fået et nyt medlem, louise dahl Petersen, som indtrådte i redaktionen herom, og det er en generel tendens i voresThostrup, som er ansat på Campusbiblioteket i 2005. ann-Britt sluttede i sommer sin samfund, at man skal opkvalificeres. ser man pårådmandsmarken (en del af Professions- ansættelse hos UC Vest og er begyndt at læse professionshøjskolerne, som er den verden jeghøjskolen Metropol) med særlig tilknytning til cand.it. i webkommunikation på syddansk kom fra, bliver der fx stillet krav til underviserneErgoterapeutuddannelsen og Fysioterapeut- Universitet – er 2-årig kandidatuddannelse, om, at de skal opkvalificeres. og så skaluddannelsen. louise er uddannet cand.scient. som hun kan bygge ovenpå sin bachelor fra bibliotekarerne, efter min bedste overbevisning,bibl. i 2008 fra danmarks Biblioteksskole i Biblioteksskolen. ”Jeg er vildt glad for at have også.” sådan!København. kastet mig over studierne,” siger ann-Britt ogVi glæder os meget over, at louise har sagt ja fortsætter: ”For mig var det bare det helt rigtige Tusind tak til ann-Britt for din store indsats ogtil opgaven - og over at få et medlem fra denne tidspunkt at gøre det nu. Jeg har aldrig været i for dine mange gode interviews med fyrtårne ogside storebælt! det har vi nemlig manglet lige tvivl om, at jeg skulle enten bygge en kandidat med dem, der ”blev af”. nsiden første nummer af bladet udkom i juni eller en master ovenpå min Bibliotekar dB-2000. uddannelse. Bibliotekarforbundet (eller Uddannelsesbibliotekaren - Nr. 2 - 2008 23
  • afsender:Uddannelsesbibliotekarensnekkerstenvej 619270 klarup Birgit Brink Lund Erik Hansen Louise thomsen Bente thorup andersen dina Lemming pedersen anne Marie Busch-petersenNyt fra bestyrelsenB&U repræsenteret i skoda gruppen Hvervekampagne: styrk dit netværkB&U er repræsenteret ved lotte larsen-ledet – bliv medlem af faggruppen!fra UC sjælland, læreruddannelsen Holbæk Bestyrelsen har sammen med IMBIssi et samarbejde med Gymnasienetværket og lavet en hvervefolder, som på en kort ogErhvervsskolernes Biblioteksforening om at lidt sjov måde fortæller om faggruppenforbedre såvel adgang til og indhold i skoda. Bibliotek & Uddannelse! den er en del af ensamarbejdet er kommet i gang på initiativ af hvervekampagne, som vi har sat i værk. Jo flereMette G. Hansen, Købmandsskolen i Århus og medlemmer – jo stærkere faggruppe. Folderenformand for Erhvervsskolerne Biblioteksforening. har været fremlagt til den nyligt afholdtelæs Mettes indlæg s. 19 om dialogen med konference: ”Gode opgaveformuleringer –UNI.C. bedre undervisning”. den blev også lagt frem til BF’s generalforsamling og vil blive brugt tilkonferencen Gode opgaveformuleringer kommende arrangementer. se folderen i sinB&U var medarrangør af konferencen ”Gode helhed på vores hjemmeside: http://grupper.opgaveformuleringer – bedre undervisning”, bf.dk/bibuddan - Nyheder.der blev afholdt 18.-19. september på odense støt op om hvervekampagnen, hvis I støder påKongrescenter. de 69 deltagere havde et par uddannelsesbibliotekarer, som ikke allerede erinspirerende dage sammen med lektor ved dPU, medlemmer.Tomas Højgaard Jensen.Initiativtager til konferencen var lise alsted send din mailadresse …Henrichsen fra FaBulær, og medarrangører Bestyrelsen har flere gange i det sidste årvar desuden Gymnasienetværket samt gerne villet informere medlemmerne i B&UErhvervsskolernes Biblioteksforening. B&U hurtigt og billigt. Vi vil derfor opfordre til, atsponserede konferencen med 1.500 kr. – alle medlemmer af B&U sender en mail til1.000 kr. direkte og 500 kr. indirekte via anne Marie Busch-Petersen på adressenGymnasienetværket. amp@cvustork.dk, så vi hurtigt og enkeltFotos fra konferencen kan ses på B&U’s kan få oprettet en mailingliste. nhjemmeside, og konferencedeltagerne har fåetadgang til det materiale, der blev produceret iløbet af de to dage via BFnet. Generalforsamling 2009 Marianne Zibrandtsen, rektor på Yderligere information om pris og Aurehøj Gymnasium: tilmelding følger på faggruppens Gymnasiereformen og de nye studenter, hjemmeside. B&U holder generalforsamling torsdag 12. marts 2009 kl. 13.30-14.45 på hvad kan de? Forslag, der ønskes behandlet på Tietgenskolen, Ejlskovsgade 3, odense C. dagsorden samt beretning og regnskab Mai Aggerbeck, bibliotekar ved UC VIA generalforsamlingen, sendes til anne offentliggøres på hjemmesiden senest 14 og formand for Nye Institutioner: Marie Busch-Petersen på adressen Nye institutioner, hvad arbejder amp@cvustork.dk senest 28. januar. dage før. Generalforsamlingen indgår i en temadag med to spændende oplæg: programgruppen med, og hvad kan vi bruge den til?24 Uddannelsesbibliotekaren - Nr. 2 - 2008