Your SlideShare is downloading. ×
Internet librarian 2009 london
Upcoming SlideShare
Loading in...5
×

Thanks for flagging this SlideShare!

Oops! An error has occurred.

×
Saving this for later? Get the SlideShare app to save on your phone or tablet. Read anywhere, anytime – even offline.
Text the download link to your phone
Standard text messaging rates apply

Internet librarian 2009 london

183

Published on

0 Comments
0 Likes
Statistics
Notes
  • Be the first to comment

  • Be the first to like this

No Downloads
Views
Total Views
183
On Slideshare
0
From Embeds
0
Number of Embeds
0
Actions
Shares
0
Downloads
1
Comments
0
Likes
0
Embeds 0
No embeds

Report content
Flagged as inappropriate Flag as inappropriate
Flag as inappropriate

Select your reason for flagging this presentation as inappropriate.

Cancel
No notes for slide

Transcript

  • 1. 22000099 AAnnddeerrss MMuunncckk JJeennsseenn && PPeetteerr TTvvæærrmmoossee NNiieellsseenn UUnniivveerrssiittyy CCoolllleeggee SSjjæællllaanndd 1144--1166 ookkttoobbeerr 22000099 Internet Librarian International
  • 2. Internet Librarian International fandt sted i London 15.-16. oktober Det er en konference der får deltagere fra hele verden også så fjernt som Sydafrika, Australien og USA. Den første vi hørte oplæg fra er Canadieren Cory Doctorow, der præsenteres som teknologi aktivist (hvad det så end er), journalist, blogger og science fiction forfatter. Det er som regel i åbningstalerne holdningen for hele konferencen bliver lagt. Denne gang var det de onde forlag der skulle stå for skud. Personligt var jeg enig i copyright er et problem, men det skyldes nok mere alle de gange jeg har kontaktet Copydan der helt klart ikke er fulgt med tiden. Efter det drejede det sig bare om at vælge de foredragsholdere vi mente havde noget interessant at byde på. Heldigvis har vi lidt forskellige interesser så det var ikke det store problem at dele os op for at få dækket så meget som muligt. Vi besluttede at ikke gå i det detaljer med alle punkterne, men blot slå ned på nogle der havde noget interessant. C101 torsdag 10.45 Silvia Gstrein Innsbruck Universitet. Første ting hvor jeg må tilstå var værd at bide mærke i var indlægget fra Østrig der handlede om digitalisering af bøger. Vi taler ikke om en europæisk version ag Google Books, men derimod Books on demand. Man bestiller en bog og modtager den som pdf fil., men den bliver først scannet som OCR (tekstgenkendelse) når den er bestilt. Dvs. man skal ikke forvente at man bestiller den og modtager den få min efter., medmindre andre har bestilt den før… Efter den var scannet og sendt til modtageren ville den også blive sat til salg på Amazon.
  • 3. Bestillingen koster mellem 5-25 Euro. Til den pris kan man undre sig over hvorfor man så skal bestille bogen. Ved nye bøger er der copyrightproblemerne, men det er nu også bøger fra det 14-16 århundrede der har størst interesse. Hvilket nok hænger sammen med at de er så godt som umulige at skaffe. Statsbiblioteket, Det kongelige og Kbh Universitet er med i samarbejdet. For mere om books on demand: http://books2ebooks.eu/ C202 Fredag 11.30 James Tudor Bounemouth Uni. De har på Bournemouth udleveret Sony e-bogslæsere til deres studerende hvilket var en naturlig udvikling de har gjort meget ud af online learning, hvilket så også har gjort dem afhængige af e-materialer. Når det drejer sig om online learning skal tingene så også være mobilt kompatible – ”one size fits all” passer ikke i den forbindelse. Mobiltelefoner er længe om at hente en side, og hvis der er meget grafik på gør det den endnu langsommere. Man kan gå ind på en side(http://testiphone.com/) for at se hvordan tingene ser ud på en iphone, hvilket gerne skulle et godt indtryk af hvor overskuelig / læselig siden er. Her vil man også se at vore egne sider ikke er specielt velegnede til mobiler. Erfaringen siger at powerpoint filerne er lettere at læse end pdf. Filerne skal også være i størrelser der er til at overkomme. Skal man hente noget over mobilen skal der tales kilobyte og ikke megabyte. Fylder den meget må man dele det op i afsnit. Vil det så være bedre at det var tekstbaseret? Her vil det være et rungende NEJ. Tekstbaseret bringer folk tilbage til hvordan internettet var i start 90’erne – det giver et indtryk af at vedkommende der deler oplysningerne ikke er fulgt med tiden, og hvis teknologien ikke er fulgt med tiden er indholdet så? Det er det samme vi ser i vore biblioteker. Lånerne fravælger bøger fra 80’erne – de har ikke tillid til at det passer med nuværende forhold. Ironisk nok har et genoptryk ikke samme effekt. De erfaringer de har lavet sig er baseret på brugervalg, chat og formularer. Her har de magiske ord været hastighed og tilgængelighed. ”Convenience is King”
  • 4. Karolien Selhorst Vlissingen folkebibliotek (Holland) Her er der ikke meget at sige udover et par ting der gjorde mig nysgerrig. De havde droppet brugen af et intranet, og gået over til at bruge en wiki i stedet, den er så til gengæld lukket og kun for ansatte. (Bibwik eller biebwiki afhængigt af sproget) Udover det talte hun om programmet Question Manager, der gør spørgsmålene mere overskuelige, og når man er flere ansatte kan man jo være flere om at svare på spørgsmålene, lad eksperterne på de forskellige områder dække deres område. Den gemmer på spørgsmålene og holder statistik. Den er også integrerbar med Bibwik. Wikien tvivler jeg på er gratis når det er til så mange brugere, men som jeg forstod det skulle Question manager være gratis. B204 A204 Kate Lomax the Feminist Library (UK) Jeg valgte temmelig uheldigt og startede med at høre på en overgearet dansker jeg ikke kunne holde ud at høre på, så jeg gik over til Open Source libraries, hvor det jeg hørte var nok noget af det mest interessante for en som mig der ikke er vild med Integra. Nu så jeg ikke noget til Meresco, men så til gengæld præsentationen af Koha, og jeg må tilstå at jeg kunne li det. Begge systemer er Open Source. Koha er et New Zealandsk bibliotekssystem, der ikke bare er open source, men gratis – ja det var noget der burde tiltale os i de her nedskæringstider. Et spørgsmål jeg har hørt i den forbindelse: Bliver den så ved med at være gratis? Det er vel groft set ligegyldigt for man hoster den selv, og vedligeholder den selv. Når der har været brug for support har der altid været hurtigt svar, og i et sprog man kunne forstå. Man kan køre et script så man flytter sin data. Kan man have tillid til et system der er gratis? Tjah… der er mange biblioteker over hele verdenen der har, og det ser ud til at køre fint for dem.
  • 5. Artikler enkeltvis B101 torsdag kl. 10.45, Armand Brevig, Astra Zeneca (Storbritanien) Hvad er mest rationelt: At betale for de artikler man bruger eller at betale for adgang til hele tidsskrifter? Og hvad er mest rationelt i en stor international virksomhed? Armand Brevig fortalte om praksis i Astra Zeneca, der er en stor medicinalvirksomhed og som har et stort forbrug af videnskabelige forskningsartikler. Da jeg spurgte om, hvordan de betalte for deres elektroniske abonnementer svarede han, at det gør de sådan set ikke - i Astra Zeneca køber man ikke abonnementer. Man køber for eksempel 1000 eksemplarer af en given artikel og fordeler til selskabets filialer rundt omkring i verden – dette kan sagtens gøres med for eksempel adgang til 1000 downloads – eller man kan give adgang i en vis periode. Man køber ikke resten af tidsskriftet og man køber heller ikke pakker som vi kender det fra DEFF. 15 October 2009 AstraZeneca Buys a Lot of Reprints… 2.6 mill pages/yr $10 - $15 mill/yr 300 m 984 ft (fra Armand Brevigs ppt-show) Idéen med at have adgang til hele tidsskrifter var fremmed for dem. Og måske kan man godt forstå synspunktet, for der er jo egentlig ikke nogen grund til at betale for alle de artikler man IKKE bruger. Hvordan ser det ud hos os? Her kunne det være rigtigt interessant med noget statistik: Hvor mange downloads har vi egentligt, hvordan afhænger mængden af downloads af mængden af elektroniske tidsskrifter til rådighed – er der for eksempel en nedre smertegrænse, hvor mængden af tidsskrifter er så lille at man fra starten af går til andre kilder. Hvor mange artikler kan vi købe enkeltvis for den samme pris det koster at have abonnementerne? Jeg tror Astra Zeneca har valgt denne løsning fordi den er den billigste for dem og fordi den sikrer rationalitet i artikelsøgning og artikelbestilling. Vi kan godt overveje vores stilling i UCSJ.
  • 6. WebSearch Seminar W2 onsdag 10-13, Workshop med Marydee Ojala, Online Magazine (USA) Vi var ca. 20 mennesker samlet I kælderen under Novotel London West på denne åbningsdag af konferencen. På tre timer fik vi præsenteret søgemaskiner vi aldrig havde hørt om før og som alle havde alternative features at tilbyde i forhold til Google eller Yahoo. Men ud over forskellige måder at lave advanced search på og forskellige sideopsætninger generelt led alle de viste internetsøgemaskiner af de samme svagheder – nemlig det meget vanskelige i at lave en telefonbog, der dækker hele verden, at lave et nøjagtigt landkort over verden, uden der er tale om verden selv. Det mest chokerende for alle os forsamlede bibliotekarer var imidlertid, hvordan boolsk søgning kommer til kort i internetsøgemaskinerne. De algoritmer, der bestemmer hvordan der søges, harmonerer ikke med gængs bibliotekarisk logik: For eksempel er det ikke ligegyldigt hvad man skriver først i en søgning, søgeresultater afhænger af tidligere søgninger (samme søgning giver ikke nødvendigvis samme resultat på forskellige maskiner på forskellige tidspunkter) og boolske operatorer og trunkeringer og parenteser opfører sig ikke som i mængdelæren. På mit spørgsmål om, hvad man så skulle gøre, når man nu anvender boolsk søgning, var det korte og kontante svar DON`T. Finder man endelig ud af, hvordan det foregår laves det om timen efter. Det bliver interessant at se, hvordan søgning på de sociale netværk vil foregå. Hvordan søger man i Facebook, Twitter, Linkedln – hvordan søger man i blogs? Vi fik præsenteret en række værktøjer som jeg kan anbefale man kigger nærmere på. I Twitter er der vist allerede en søgefunktion (?) og ellers er der et utal af nye muligheder: Google Blog Search, Collecta, IceRocket, Tweetmeme, Scoopler etc. Også muligheder for at søge på audio/visuelle medier blev gennemgået og det interessante ved at gøre det talte
  • 7. ord lige så søgbart som det skrevne diskuterede vi i længere tid – for det er ikke lige til. Der findes dog muligheder allerede nu: Factiva, Voxalead, Audioboo etc. Søg dem i Google – det er virkeligt spændende. Generelt var det en god workshop og deltagerne fik lært nogle af de andre konferencedeltager at kende – og man fandt ud af, at vi alle ved noget om et eller andet, men at der ikke rigtigt er nogen der ved det hele. Det er tydeligt, at leder man efter færdige svar og én der kender mulighederne til bunds og kan fortælle om dem, ja så er man havnet i den forkerte branche. Det er en jungle og vi bliver simpelthen nødt til at finde nogle fokusområder, hvis vi vil formidle internetsøgning videre til vores studerende. Hvad er vores fokusområder? Sophie som ”målperson” A204 fredag 15.00, Karin Clavel, TU Delft Library (Holland) Når vi skal finde ud af hvordan biblioteker skal indrettes og hvilke services der skal være, så arbejder vi ofte med målgrupper – en ikke nærmere defineret masse af lånere og brugere, som man egentlig kan få til at synes og mene hvad som helst. Ofte bliver målgrupper defineret meget bredt, hvilket kan være et problem: Hvis man vil gøre alle tilfredse ender man tit med at ingen bliver tilfredse. På TU Delft Library i Holland har Karin Clavel valgt en anden tilgang. Hun har ikke defineret målgrupper, men derimod ”målpersoner”; fiktive personer der bygger på et mix af lånere hun har mødt. Det kan for eksempel være Anna” – 22 år, sygeplejerskestuderende, vil gerne have bøger om sygepleje og anatomi, bruger ikke søgemaskinen men ved hvor hun skal kigge på hylden, ved hvordan bøgerne ser ud og kigger efter dét, kommer ofte og browser rundt, er ikke så god til IT, men kan dog lave simple søgninger og skrive i et word-dokument etc etc. Her er et eksempel fra Delft Library: Persona‐based development of a new discovery system using MERESCO open‐source components Karin Clavel Delft University of Technology Library, the Netherlands Introduction Do you know Sophie? Sophie is studying for a Master’s degree in Architecture, Urbanism and Building sciences at TU Delft. She regularly visits the Architecture Faculty’s library in search of inspiration – books with plenty of photos, of course, but also with background information about the featured buildings. Sophie is often to be found browsing the shelves for something that will spark her imagination. She’s a very visually attuned person. If someone recommends a book to her, she’ll often remember only the subject or architect and what colour the cover was. So one of her preferred ways of tracking down a book is to go to amazon.com and do a search, because she can then browse through thumbnails of the hits until she spots what she’s after. Once she’s found the book on Amazon, she copies and pastes the ISBN number into the library catalogue to see whether it’s there. Sophie has tried searching architecture databases, but finds it unrewarding, because many of the interesting articles aren’t available on line. She doesn’t much like the idea of having to go down to some musty basement – that is where the ‘stacks’ are, isn’t it? – to dig out a journal. So, if it isn’t online, she gives it a miss.
  • 8. “Searching for scientific information online is like truffle hunting, but without the pigs: you have no idea whether, how and where you’re going to find what you’re after” .Sophie, student Karin Clavel arbejdede med 5-6 målpersoner. Det var disse fiktive lånere som hun målrettet lavede bibliotekets services til: Hvis Anna leder efter bøgerne på hylden og ikke bruger søgesystemet – hvad kan man så gøre ved det? Jo, man kan overveje hvordan man stiller bøgerne op – man kan overveje om man skal gøre bøgernes udseende søgbart eller om man skal lave ”visuelle søgekurser”. Pointen er, at ved ikke at have målgrupper – hvor man kan have en tendens til at vælge laveste fællesnævner – og ved at målrette til enkeltpersoner, så får man en meget mere skarp profil. Det er i definitionen af målpersoner man definerer sit bibliotek. Målpersonerne møder vi hver dag på biblioteket – det er bare at skrive ned. Generelle betragtninger – oplæg til diskussion Når man hver dag i tre dage i træk er blevet bombarderet med alverdens web 2.0 løsninger så sker der to ting: man bliver træt og man bliver entusiastisk. For der er rigtigt mange muligheder for at gøre biblioteket rigtigt spændende – og der er rigtigt mange muligheder for at gøre det forkerte. For et par år siden holdt Dansk Magisterforening et aftenseminar om Second Life. På det tidspunkt var flere store virksomheder ved at etablere en platform i Second Life og vi blev blandt andet ”vist rundt” på Grundfoss øen. Det handlede om at vise, hvordan Grundfoss pumper kunne hjælpe 3. verdenslande eller noget i den stil – det er flere år siden. Deltagerne gik hjem med en fornemmelse af, at her var der tale om det helt store – det gjaldt om at få etableret sig i Second Life, virtuelle penge kunne blive til rigtige penge og det hele betød en revolution af verdenshandel som vi kendte den. Sociale netværk ville dannes og nye strukturer ville afløse den kendte måde at omgås på. Verden ville simpelthen aldrig blive den samme. Nu – tre år efter – er Second Life glemt, et kultfænomen blandt andre kultfænomener. I sommer Twittede Lance Armstrong under Tour de France og hans ”twits” var en væsentlig kilde til nyheder om touren. Især konflikten på Astana holdet mellem Armstrong og Contador - en konflikt der
  • 9. havde reel indflydelse på løbets resultat og måden det blev kørt på – var ikke kommet så skarpt frem uden Armstrongs twits. Under Internet Librarian 2009 blev der også twittet og twits´ene blev under den afsluttende seance projiceret op på en storskærm. Denne feature blev der gjort en del ud af – det var ligesom det synlige tegn på, at vi var helt fremme i skoene her. På flere at twitsene var afsenderens navn væsentligt større end selve beskeden. En typisk besked kunne oversat se sådan ud: ”Superindlæg fra Johnny Hansen i eftermiddags – det kan vi godt tænke over” eller ”Esben har fat i det rigtige – tagclouds er kommet for at blive” etc etc. Og nu er det jo ikke mediets skyld at beskederne er intetsigende og at de fleste der twittede nok mest var interesserede i at se deres navn på storskærmen, men hvad kan man da så bruge Twitter til? Og hvad kan vi bruge Twitter til i bibliotekssammenhæng. En påstand kunne være ”ikke noget som helst”. TWITTER FAN: Lance Armstrong posts his latest tweet, while fellow Twitterer and team manager Johan Bruyneel looks on (Getty Images) Og hvordan er biblioteket rolle på Facebook? Er biblioteket overhovedet ”venner” med nogen eller er bibliotekets tilstedeværelse på Facebook blot en utidig invasion af et socialt rum, hvor biblioteket ikke har noget at gøre? Hvad kan biblioteket eventuelt bruge Facebook til – der mangler stadigt det argument der kan overbevise mange bibliotekarer af den gamle skole: Hvorfor skal biblioteket være til stede på ethvert givet sted bare fordi det er på nettet? Vi har jo for længst opgivet tanken om biblioteksstandere ved tankstationer, selvom man også der vil kunne møde en masse lånere vi ellers ikke ville kunne komme i kontakt med. Er Facebook bare 2009 udgaven af Second Life?
  • 10. Alfa og omega er, at vi definerer, hvad vi vil bruge web 2.0 mulighederne til – altså definerer vores mål før vi vælger værktøjerne. Om nogle år vil vi sikkert se tilbage på 2009 og opdage flere web 2.0 skæbner som den Second Life fik. Vores opgave er den vanskelige, at vi nu skal finde ud af, hvad der holder og hvad der ikke gør. Måden må være at tage hele udfordringen den anden vej rundt: Vi må definere hvad vi gerne vil med vores bibliotek: Skal det være venligt, socialt, akademisk, fagligt, kreativt, traditionelt etc. (hvem er vores målpersoner), og så anvende de teknologiske værktøjer, der kan skabe det bibliotek. Der er ikke megen mening i at halse rundt efter noget teknologi uden at have en klar idé om hvad det hele skal bruges til. Der er ingen grund til at være til stede på Facebook eller at twitte blot fordi man kan. Det giver et diffust billede af et bibliotek, der ikke ved hvad det vil. Vi må definere hvad det er vi vil før vi kaster os over web 2. 0 – vi må have en web 2.0 strategi og det er opfordringen herfra.

×