Kampagner: Vælg de rette kanaler

  • 2,452 views
Uploaded on

www.mortengade.dk

www.mortengade.dk

More in: Business
  • Full Name Full Name Comment goes here.
    Are you sure you want to
    Your message goes here
    Be the first to comment
No Downloads

Views

Total Views
2,452
On Slideshare
0
From Embeds
0
Number of Embeds
2

Actions

Shares
Downloads
56
Comments
0
Likes
2

Embeds 0

No embeds

Report content

Flagged as inappropriate Flag as inappropriate
Flag as inappropriate

Select your reason for flagging this presentation as inappropriate.

Cancel
    No notes for slide

Transcript

  • 1. KAMPAGNER VÆLG DE RIGTIGE KANALER Morten Gade Bysted A/S bigfatrat@flickr
  • 2. hej, jeg hedder morten* * Morten Gade Kommunikationsrådgiver, chef for kommunikation, Bysted A/S mga@bysted.dk Ekstern lektor, IT-Universitetet Tlf. 24 61 66 35
  • 3. 1. Sådan ser vi kampagner 2. Muligheder, fordele og ulemper ved forskellige typer medier. (eller med andre ord: Sådan vælger du de rigtige medier til din kampagne)
  • 4. Ja. Mediet har rigtig stor indflydelse på, hvordan vi oplever indholdet.
  • 5. Og... Medievalget kan gøre forskellen på den vellykkede kampagne – og den, der var spild af tid.
  • 6. En kampagne er en række sammenhængende, målstyrede kommunikationsaktiviteter, der skal skabe en ændring i viden, holdning eller handlinger hos en afgrænset målgruppe.
  • 7. MÅLGRUPPER (& ANDRE INTERESSENTER) STYRET ”REKLAME- KAMPAGNE” SOCIALE PRESSE/ KAMPAGNE- AKTIVITETS- MEDIER MEDIER WEBSITE TILBUD ALLIANCEPARTNER ALLIANCEPARTNER AFSENDER-ORGANISATION ALLIANCEPARTNER ALLIANCEPARTNER ALLIANCEPARTNER
  • 8. Overblik over primære medier MERE STYREDE MINDRE STYREDE Outdoor Viral markedsføring Radio Talspersoner TV Netværkskommunikation Biograf Alliancepartnere Avisannoncering Sociale medier Nichemedie-annoncering Presseindsats Online kampagner (bannere) Mobile medier Direct mail Events Søgemaskinemarkedsføring
  • 9. Hvordan vælger man? (1) Kvantitative egenskaber ved mediet Hvem? Hvor mange? Hvornår? osv. Kvalitative egenskaber ved mediet Socialt potentiale? Brugsfrekvens? Oplevet troværdighed? Sammenhæng med budskab? osv. Penge.
  • 10. OUTDOOR Billboards, hængeskilte, plakater osv. Masser af kreative muligheder i et forholdsvis påtrængende medie. Mange kæmper om opmærksomheden. Kræver kreativ kampagne. Manglende målesystemer. TOP TRE 1. Geografisk segmentering og selektering 2. Relativt lav kontaktpris 3. Godt til meget brede målgrupper
  • 11. RADIO-ANNONCERING Danmarks kommercielle radiomarked har det svært. Men kontaktprisen er forholdsvis lav. Til gengæld er gennemslags- kraften sjældent stor. Man kommer ind i et meget svingende annoncemiljø. Godt til at understøtte kampagne. valpopando@flickr TOP TRE 1. Relativt billig i forhold til fx tv. 2. Lav produktionspris 3. Stadig det medie, danskerne bruger længst tid på
  • 12. TV-ANNONCERING Der er en grund til, at det er dyrt. Et stærkt og emotionelt medie, som rammer Familien Danmark rigtig godt. Men forsimpler budskaber, giver spild og du er i konkurrence med meget store budgetter. Sjældent særligt aktiverende. TOP TRE 1. Ubetinget stærkeste måde at skabe hurtig synlighed 2. Afslappende kontekst for eksponering 3. Nichekanaler har givet flere segmenteringsmuligheder.
  • 13. BIOGRAF-ANNONCERING Biograf-reklamer er blevet digitale og dermed både billigere at producere og nemmere at segmentere. Det gør dem til et mere attraktivt medie, især hvis man skal have fat i unge. Men svært at nå bred dækning i befolkningen som hele. midnightdigital@flickr TOP TRE 1. Positiv receptionssituation 2. Høj reklameeringdring pga. høj opmærksomhed 3. Væsentligt bedre muligheder for segmentering.
  • 14. AVIS-ANNONCERING Annoncering til chefen, til journalisten eller til særlige målgrupper. Kan være godt i forhold til fx politiske kampagner. Målgruppen svinder kraftigt. For dyrt i forhold til effekt. Meget reklamestøj. Forholdsvis passivt medie. TOP TRE 1. Godt til at skabe politisk opmærksomhed og synlighed 2. Seriøsitet i mediet 3. Høj loyalitet
  • 15. NICHEMEDIE-ANNONCERING Fagblade, ugeblade, dameblade og magasiner er en voksende jungle af trykte nichemedier, der ofte har relativt meget opmærksomhed i snævre målgrupper. Gemmeværdi. Høj affinitet. Lav troværdighed i ugeblade. Høj i fagblade. Luksus. TOP TRE 1. Gode segmenteringsmuligheder 2. Relativt koncentreret eksponering 3. Prestige og høj involvering
  • 16. DIRECT MAIL Et potentielt meget målrettet og personligt medie, selvom oplysningerne kan være dyre at købe. Kræver godt målgruppekendskab for at trænge gennem reklamestøj. Høj kontaktpris. kære morten TOP TRE 1. Målrettet og segmenteret 2. Gode muligheder for dialog 3. Skræddersyede budskaber til den enkelte kærlig hilsen ankestyrel sen
  • 17. ONLINE KAMPAGNER (BANNERE O.L.) Et medie med mulighed for at udvikle og segmentere kampagner i særligt høj grad. Måske Danmarks mest irriterende medie (efter telefonsælgere). TOP TRE 1. Meget høje segmenteringsmuligheder og lav kontaktpris. 2. Overordentligt gode muligheder for at effektmåle og tilpasse kampagnen. 3. Muligheder for dialog mm.
  • 18. SØGEMASKINEMARKEDSFØRING Stærkt voksende annoncegruppe, som desværre ofte skal bruge lang tid og derfor kan være svær at indpasse i en kampagne. Men gode muligheder for effektmåling, segmentering og tilpasning, samt først og fremmest et erklæret formål for brugeren. TOP TRE 1. Erklæret formål fra brugeren 2. Billigt 3. Store muligheder for løbende tilpasning
  • 19. VIRAL MARKEDSFØRING (+ GUERILLA mm.) alias Ambient Media, Impact Media osv. Kan skabe stort indtryk med høj troværdighed for meget lave budgetter. Til gengæld ofte mgl. effektmåling og kræver mod for at generere stærk effekt. Ukontrollabelt. Online: Viral. Offline: Guerilla, ambient. TOP TRE 1. Billigt 2. Store muligheder 3. Høj troværdighed
  • 20. NETVÆRKSKOMMUNIKATION Interpersonel kommunikation har højest troværdighed af alt og giver typisk rigtig gode resultater. Som afsender skal man både have opbygget netværket samt motiveret og hjulpet netværket til at sprede budskabet. Ukontrollabelt, svært at styre. Online & offline. craig marston @ flickr TOP TRE 1. Høj troværdighed med god dialog-mulighed 2. Billigt (men krævende organisatorisk) 3. Kan tilpasse sig situationerne uden din indblanding
  • 21. ALLIANCEPARTNERE Det kan kræve meget arbejde at få alliancepartnere med i en kampagne, men det kan også give meget retur: Lokal forankring, versionering af kampagnen, budbringere til niche- målgrupper mm. TOP TRE 1. Høj troværdighed i udvalgte målgrupper 2. Issues management i forhold til PR 3. Lokal forankring
  • 22. SOCIALE MEDIER Et råd fra en ven, virker bedre end et råd fra en reklame. Sociale medier er gode til at flytte målgruppen, hvis dit budskab egner sig til det. Men ukontrollabelt og kan kræve mod samt arbejdsindsats fra din organisation. TOP TRE 1. Billigt 2. Særdeles høj troværdighed 3. Stærkt til følelsesmæssigt involverende kampagner
  • 23. PRESSEINDSATS (PR) PR-kampagner kan have meget stor gennemslagskraft, hvis man rammer de store medier (eller de rigtige niche-medier). Omkostningseffektiv. Kan være svært at aktivere til handling. Kræver PR-historier. Ukontrollabel. TOP TRE 1. Meget høj troværdighed 2. Stærkt til politiske kampagner o.l. 3. Kan have endog meget høj effekt for små midler
  • 24. MOBILE MEDIER Voksende medie, men der er stadig lang vej op. Under 20 % af danskerne har brugt mobilt internet den seneste måned. Til gengæld store muligheder for at handle i den konkrete situation. Varierende troværdighed. Bedst overfor unge, høj indkomst. kren@flickr TOP TRE 1. God mulighed for at handle i en konkret situation 2. Kan have god synergi med andre medier 3. ”Smart”
  • 25. EVENTS Events kan kommunikere på et uventet tidspunkt, få stor gennemslagskraft (kvantitativt og kvalitativt). Stor involveting. Ukontrollabelt. Stor praktisk indsats. Komplekst medie. TOP TRE 1. Involvering og engagement 2. Adgang til målgruppen på en anden måde 3. God synergi med andre medier, fx PR, alliancer
  • 26. Hvordan vælger man? (2) Identificer din målgruppe Identificer dit budskab Identificer, hvad målgruppen skal Identificer dit budget Find svagheder og styrker ved budskab, målgruppe. Lav den rigtige blanding. Spred ikke over alt for meget – men heller ikke alle æg i én kurv. Tal med djævelens advokat.
  • 27. 3 common sense råd
  • 28. 1. vær ydmyg.
  • 29. 2. forstå din organisation
  • 30. og ikke mindst
  • 31. 3. forstå din målgruppe.
  • 32. tak for jeres tid. MORTEN GADE BYSTED A/S www.mortengade.dk www.bysted.dk m@mortengade.dk mga@bysted.dk 24 61 66 35 39 16 27 00 www.mitkbh.dk | twitter.com/mortengade | delicious.com/morten | www.flickr.com/photos/mortengade www.kommunikationsforum.dk/morten-gade | www.linkedin.com/in/mortengade social08.pbwiki.com | www.itu.dk | mitkbh.wordpress.com | www.facebook.com/mortengade Billeder: Flickr.com mm., se billedcredits på den enkelte slide . Typografi: Intellecta Sans / Mark Toxværd / Bysted A/S