Your SlideShare is downloading. ×
Læring og vidensdeling i wikibaserede praksisfællesskaber
Læring og vidensdeling i wikibaserede praksisfællesskaber
Læring og vidensdeling i wikibaserede praksisfællesskaber
Læring og vidensdeling i wikibaserede praksisfællesskaber
Læring og vidensdeling i wikibaserede praksisfællesskaber
Læring og vidensdeling i wikibaserede praksisfællesskaber
Læring og vidensdeling i wikibaserede praksisfællesskaber
Læring og vidensdeling i wikibaserede praksisfællesskaber
Læring og vidensdeling i wikibaserede praksisfællesskaber
Læring og vidensdeling i wikibaserede praksisfællesskaber
Læring og vidensdeling i wikibaserede praksisfællesskaber
Læring og vidensdeling i wikibaserede praksisfællesskaber
Læring og vidensdeling i wikibaserede praksisfællesskaber
Læring og vidensdeling i wikibaserede praksisfællesskaber
Læring og vidensdeling i wikibaserede praksisfællesskaber
Læring og vidensdeling i wikibaserede praksisfællesskaber
Læring og vidensdeling i wikibaserede praksisfællesskaber
Læring og vidensdeling i wikibaserede praksisfællesskaber
Læring og vidensdeling i wikibaserede praksisfællesskaber
Læring og vidensdeling i wikibaserede praksisfællesskaber
Læring og vidensdeling i wikibaserede praksisfællesskaber
Læring og vidensdeling i wikibaserede praksisfællesskaber
Læring og vidensdeling i wikibaserede praksisfællesskaber
Læring og vidensdeling i wikibaserede praksisfællesskaber
Læring og vidensdeling i wikibaserede praksisfællesskaber
Læring og vidensdeling i wikibaserede praksisfællesskaber
Læring og vidensdeling i wikibaserede praksisfællesskaber
Læring og vidensdeling i wikibaserede praksisfællesskaber
Læring og vidensdeling i wikibaserede praksisfællesskaber
Læring og vidensdeling i wikibaserede praksisfællesskaber
Læring og vidensdeling i wikibaserede praksisfællesskaber
Læring og vidensdeling i wikibaserede praksisfællesskaber
Læring og vidensdeling i wikibaserede praksisfællesskaber
Læring og vidensdeling i wikibaserede praksisfællesskaber
Læring og vidensdeling i wikibaserede praksisfællesskaber
Læring og vidensdeling i wikibaserede praksisfællesskaber
Læring og vidensdeling i wikibaserede praksisfællesskaber
Læring og vidensdeling i wikibaserede praksisfællesskaber
Læring og vidensdeling i wikibaserede praksisfællesskaber
Upcoming SlideShare
Loading in...5
×

Thanks for flagging this SlideShare!

Oops! An error has occurred.

×
Saving this for later? Get the SlideShare app to save on your phone or tablet. Read anywhere, anytime – even offline.
Text the download link to your phone
Standard text messaging rates apply

Læring og vidensdeling i wikibaserede praksisfællesskaber

3,064

Published on

Konkurrenceevne handler i dag i høj grad om at sikre den optimale anvendelse af viden i organisationen. Flere undersøgelser viser, at medarbejdere i organisationer foretrækker at tilegne sig viden på …

Konkurrenceevne handler i dag i høj grad om at sikre den optimale anvendelse af viden i organisationen. Flere undersøgelser viser, at medarbejdere i organisationer foretrækker at tilegne sig viden på uformel vis. Kun 20 % af den viden der tilegnes sker gennem traditionelle og formelle
læringsprocesser(undervisning). Paradokssalt nok ser vi, at organisationer og e-learning virksomheder
fastholder fokus og satser de fleste ressourcer på den formelle læring. Vi har derfor stillet spørgsmålet:

Har organisationen råd til ikke at satse på de sidste 80 %, som omfatter medarbejdernes foretrukne
læringsform?

Præsentationen vil omfatte en gennemgang af de resultater, der i et specialeprojekt på IT-Universitetet i København er fremkommet
omkring uformelle læringsprocesser, vidensdeling og samarbejdsprocesser understøttet af socialt
software. Der vil blive præsenteret konkrete problemstillinger plukket ud fra udvalgte organisationers arbejdspraksis. Vi vil herunder besvare følgende spørgsmål:

Hvordan tilegner organisationens medarbejdere sig kompleks viden?

Hvordan håndterer organisationen fastholdelse og opdatering af en stadigt voksende og konstant
foranderlig viden?

Præsentationen vil også fremlægge den nye læringsteori Connectivismen, der i modsætning til de traditionelle teorier, har fokus på læring i netværk. Vi vil komme med bud på hvordan denne teori kan omsættes til konkrete løsninger understøttet af sociale software værktøjer som wikier, blogs, tagging og RSS.

Published in: Technology, Education
1 Comment
3 Likes
Statistics
Notes
  • Thanks :-)
       Reply 
    Are you sure you want to  Yes  No
    Your message goes here
No Downloads
Views
Total Views
3,064
On Slideshare
0
From Embeds
0
Number of Embeds
5
Actions
Shares
0
Downloads
126
Comments
1
Likes
3
Embeds 0
No embeds

Report content
Flagged as inappropriate Flag as inappropriate
Flag as inappropriate

Select your reason for flagging this presentation as inappropriate.

Cancel
No notes for slide
  • Vi har forberedt en præsentation af vores speciale, hvor vi søger at opsummere den viden, som vi er kommet frem til. Vi forestiller os, at vores eksamen skal være en dialog med feedback hele vejen igennem og derfor er i velkomne til at spørge ind til det vi fremlægger.
  • Transcript

    • 1. Læring og Vidensdeling i Wiki Baserede Praksisfællesskaber Her står titel Her står titel Her står titel Præsentation Jesper J. B. Edsberg og Per Meyler
    • 2. Hvem er vi
      • Uddannelse:
      • Bachelor som folkeskolelærer
      • Cand.it fra IT-Universitetet i København
      • Speciale:
      • Uformel læring, vidensdeling og samarbejdsprocesser understøttet af
      • social software
      • Øvrige kompetencer:
      • Konceptudvikling af e-learning og undervisningsrelaterede
      • multimedieprodukter,
      • Webdesign, usability og IT-forundersøgelse
      • Tidligere projekter:
      • IT-Forundersøgelse for Ferring
      Her står titel Her står titel Her står titel
    • 3. Indhold
      • Strategi for uformel læring:
      • Organisationer behøver en strategi for uformel læring
      • En sådan strategi kræver indsigt i:
      • Organisationens læringskulturen
      • Formel og uformel læring
      • Videnstyper
      • Praksisfællesskaber
      • Connectivisme
      • Social software
      • Læringsøkologi
      • Tilpasningsprocessen
      • Perspektivering
      Her står titel Her står titel Her står titel
    • 4. Casestudie 1 : Østruplund Her står titel Her står titel Her står titel
      • Bosted og beskæftigelsestilbud for 33 voksne psykisk/fysisk
      • udviklingshæmmede
      • Den viden som de ansatte har tilegnet sig for at kunne arbejde der
      • er hovedsalig tavs og meget kontekstbaseret viden.
      • I forbindelse med omstillingen til den ny region har de haft brug for
      • at dokumentere deres praksis og metoder.
      • Besluttet derfor at implementere en wiki, for at samle og integrere
      • deres viden
      • Anvendelsesområder:
      • Metodebank – hvike metoder bruges og med hvilken effekt?
      • Kompetencebank – hvem ved og kan hvad ?
      • Beboer kartotek – vedr. behandling, domme, handleplaner
    • 5. Casestudie 2 : Dresdner Kleinwort Wasserstein (DrKW) Her står titel Her står titel Her står titel
      • International investerings bank med ca. 6000 ansatte
      • IT-afdelingen havde allerede eksperimenteret med en wiki siden
      • 1997.
      • Pionér-organisation som en af de første erstattede deres intranet
      • med en Social Software suite bestående af en fælles wiki, blogs,
      • IM.
      • Fordi DrKW er underlagt mange reguleringer, var det vigtig, at de
      • sikrede sig, at alt hvad de gør er: let at notere , let at arkivere , let at
      • søge efter og let at genfinde .
      • Anvendelsesområder:
      • Understøttede forberedelsen til møder: tid sparet - alle up-to-date
      • Wikien blev også brugt som samarbejdsplatform til at udvikle bankens
      • online produkter (så som brochurer)
      • Statiske data fra intranettet blev overført og dynamisk vedligeholdt i
      • wikien
      • Samarbejdsplatform til udvikling af PowerPoint præsentationer.
      • Afsendte e-mails blev formindsket med 75%
    • 6. Samfundsmæssige forandringer
      • Det hyperkomplekse samfund:
      • Verden er blevet så kompleks, at den ikke kan overskues fra et enkelt ophøjet observationspunkt. Samfundet består altså af en lang række funktionssystemer, som hver især anlægger en bestemt optik på deres omverden. (Lars Qvortrup)
      • Konsekvenser for organisationen:
      • Stigende kompleksitet i den viden der arbejdes med
      • Uoverskuelige informationsmængder (mere viden at sætte sig ind i)
      Her står titel Her står titel Her står titel
    • 7. Det voksende digitale univers
      • Vækst i digital information:
      • År 2006: 161 milliarder gigabyte data
      • År 2010: 988 milliarder gigabyte data
      Her står titel Her står titel Her står titel (Whitepaper: The Expanding Digital Universe: A Forecast of Worldwide Information Growth Through 2010 )
    • 8. Organisatoriske udfordringer
      • Hvad kommer det til at betyde for organisationer og virksomheder?
      • Kompleksitet takles med kompleksistet
      Her står titel Her står titel Her står titel
    • 9. Læringskulturen
      • Rosenbergs skitsering af læringskultur:
      • Training - tilstedeværelses undervisning og traditionel e-learning.
      • Knowledge Mangement – intranet og knowledge management systemer
      • Communities of Practice – læring i et fællesskab
      • Performance Support – guidelines, FQA, tutorials
      • Talent Alignment – viden og læring til den rette medarbejder
      Her står titel Her står titel Her står titel
    • 10. Læringsprocesser
      • Formel læring
      • Formel uddannelse (Kurser)
      • organisatorisk undervisning
      • Konferencer og workshops
      • E-learning
      • Uformel læring
      • Daglige erfaringer på jobbet
      • Interaktion med kollegaer (telefon, e-mail, IM, frokostpausen)
      • Informationssøgning (internet/intranet)
      • Karakteristika :
      • Eksisterer overalt
      • Unkontrolleret
      • Styrende form for læring
      Her står titel Her står titel Her står titel
    • 11. Uformel Læring - De Andre 80 %
      • CapitalWorks LLC's læringsundersøgelses resultater:
      • Uformel læring var tre gange så vigtig som formel læring
      • De ansatte lærte lige så meget i deres pauser som under
      • møder
      • De ansatte benyttede sig tit af uformelle procedurer for at
      • udføre deres job
      • De ansatte udviklede deres jobfærdigheder ved at imitere
      • deres kollegaers adfærd
      • 70 % af respondenterne ønskede mere interaktion med deres
      • kollegaer
      Her står titel Her står titel Her står titel
    • 12. Her står titel Her står titel Her står titel
    • 13. 80/20 Paradokset
      • Det er et problem, at 80 % af al den læring, som foregår i
      • organisationer overlades til tilfældighederne !
      Her står titel Her står titel Her står titel Jay Cross
    • 14. Videnstyper
      • Implicit viden:
      • Viden der kan gøres eksplicit, men endnu ikke er blevet det
      • Eksplicit viden:
      • Viden der er blevet gjort eksplicit (bøger, manualer, læringsobjekter)
      Her står titel Her står titel Her står titel Eksplicit viden
    • 15. Videnstyper
      • Tavs viden:
      • Viden der ikke kan gøres eksplicit
      • Høj grad af kompleksitet
      • Tavs viden kan ikke gøres til genstand for formel læring
      Her står titel Her står titel Her står titel
    • 16. De uformelle dele af læringskulturen
      • I hvilke dele af Rosenbergs læringskultur foregår den uformelle læring ?
      Her står titel Her står titel Her står titel
    • 17. Praksisfællesskaber
      • Karakteristika ved praksisfællesskaber:
      • Sharing tacit knowledge requires interaction and informal learning processes such as storytelling, conversation, coaching, and apprenticeship of the kind that communities of practice provide. (E. Wenger)
      • Et sted hvor medarbejderne kan tilegne sig tavs viden
      • Interaktion og dialog som vigtigt element for fællesskabet
      • Tilegnelsen af tavs viden sker over tid
      Her står titel Her står titel Her står titel Etienne Wenger
    • 18. Connectivisme
      • Den digitale æras læringsteori
      • Connectivismen er en læringsteori, der søger at beskrive hvordan læring opstår i komplekse miljøer, som er påvirket af nye sociale dynamikker og understøttet af nye teknologier. (George Siemens)
      • De traditionelle læringsteorier opstod i en periode, hvor netværks
      • teknologier og social software endnu ikke eksisterede.
      • De teknologiske forandringer og Internettet påvirker vores
      • måder at arbejde, kommunikere og lære på – på helt nye måder.
      Her står titel Her står titel Her står titel George Siemens
    • 19. Connectivisme
      • Hvordan forandrer læring sig, når viden forandrer sig fra at være en lille
      • regnskylle til at være en kæmpe flodbølge?
      • Hvordan forandrer læring sig, når viden udvikles og flyder så stærkt, at
      • vi ikke længere kan nå at bearbejde og fortolke den?
      Her står titel Her står titel Her står titel
    • 20. Connectivistisk Viden
      • Traditionelle vidensbegreber:
      • Kvalitativ og kvantitativ viden
      • Det nye vidensbegreb:
      • Distribueret viden
      • Opretholdes af forbindelser
      • Kendetegn:
      • Variation: Det bredeste spektrum af synsvinkler er til stede
      • Autonomi : Selvmotiverede og vidende individer bidrager selv til
      • vidensudveksling ud fra deres egen viden, værdier og synsvinkler
      • Interaktivitet : Viden skabes på baggrund af interaktion uden
      • blot at være en sammenhobning af perspektiver
      • Åbenhed : Muligt at trænge igennem med et givent perspektiv/
      • synsvinkel for at blive hørt og interageret med.
      Her står titel Her står titel Her står titel Stephen Downes
    • 21. Social software
      • Hvad er social software?
      • Internettet har bevæget sig fra Web 1.0 envejs-kommunikation - "Read
      • Web" til Web 2.0 " Read & Write Web”
      • Internettet selv er blevet den nye computerplatform.
      • Web 2.0 teknologier: weblogs, wikier, sociale bogmærker, Tagging, RSS
      • feeds, instant messaging
      • Web 2.0 handler det i høj grad om at dele data (filer, podcasts, interessante artikler, video), ideelt set på en "remixet" måde med "rig interaktivitet.”
      • Gået fra at få  til at alle kan bidrage, generere og distribuere indhold
      • på Internettet.
      Her står titel Her står titel Her står titel
    • 22. Enterprise 2.0
      • Hvad er Enterprise 2.0?:
      • Elementer fra web 2.0 med særlig relevans for organisationer
      • Håndtering af organisationens kompleksitet
      • Gennemsigtighed i organisationens kompleksitet
      • SLATES:
      • S earch
      • L inks (Wikier og blogs)
      • A uthoring (Wikier og blogs)
      • T ags (Wikier og Del.icio.us)
      • E xtensions (Del.icio.us og e-bay)
      • S ignals (Google Reader)
      • Authoring skaber indholdet; links og tags knytter det sammen; og search, extensions, tags og signals gør emergente strukturer og mønstre i indholdet synlige, så overblikket hermed bevares. (Andrew McAfee)
      Her står titel Her står titel Her står titel Andrew McAfee
    • 23. Enterprise 2.0 Tagging og extensions: Her står titel Her står titel Her står titel
    • 24. Enterprise 2.0 Signals: Her står titel Her står titel Her står titel
    • 25. Mashup
      • Mashup:
      • Mashups er en forholdsvis ny type web-funktion, der samler elementer fra flere online kilder på én hjemmeside.
      • Ajax ( Asynchronous JavaScript and XML) muliggør PLE
      • PLE:
      • Personal Learning Environments are systems that help learners take control of and manage their own learning.
      • PLEen giver medarbejderen mulighed for at agere i et distribueret connectivistisk læringsmiljø hvor nodes er forbundet i et netværk
      • PLEen agerer som medarbejderens portal til sit netværk hvorfra læring og erhvervelse af tavs viden finder sted gennem interaktion og dialog
      Her står titel Her står titel Her står titel
    • 26. Mashup Personal learning invironment (PLE): Her står titel Her står titel Her står titel
    • 27. Læringsøkologi
      • En læringsøkologi er et åbent, komplekst og
      • tilpasningsdygtigt system, som har følgende kendetegn:
      • Uformelt, ikke struktureret.
      • Rige dialog-muligheder for brugerne.
      • Et miljø i konstant udvikling.
      • Høj, social kontakt (ansigt til ansigt eller online).
      • Høj tolerance for eksperimentering og for at mislykkes.
      Her står titel Her står titel Her står titel
    • 28. Læringsøkologi Følgende bestanddele bør være til stede i en læringsøkologi: Her står titel Her står titel Her står titel Et rum for eksperter og begyndere Et rum til personlig refleksion & udtryk Et rum for debat og dialog Rum til Søgning i arkiveret viden Et rum for Struktureret læring Et rum til formidling af ny viden Lærings- Økologi
    • 29. Læringsøkologi og socialt software Her står titel Her står titel Her står titel
    • 30. Opsamling
      • Social software understøtter:
      • Dialog og interaktion i uformelle læringsprocesser
      • Skabelsen af connectivistisk viden
      • Gennemsigtighed og håndtering af organisationens komplekse
      • vidensressourcer
      Her står titel Her står titel Her står titel
    • 31. Tilpasningsbarrierer ved indførelse af social software
      • Konservativt læringssyn
      • At lære at lære på ny - læringsvaner, kommunikationsvaner
      • Gennemsigtigheden (angst for at blotte sig selv)
      • Nul-fejls-kultur (proces frem for produkt)
      • Magtforskydning (netværk vs. hierarkier)
      Her står titel Her står titel Her står titel
    • 32. Omstillingsparathed
      • Hvad skal der til?:
      • Redefinition af organisationens læringskultur/læringsstrategi
      • Afgive magt til medarbejderne, så de kan udtrykke og dele deres
      • synspunkter og bidrage med deres viden.
      • Superbrugere til at sprede deres erfaringer og støtte op om alle
      • nye brugere af den sociale software.
      • Redefinition af organisationens lederroller
      Her står titel Her står titel Her står titel
    • 33. Guidelines for tilpasning af social software Her står titel Her står titel Her står titel
    • 34. Her står titel Her står titel Her står titel Mere end ¾ af virksomhedslederne, som svarede på McKinseys undersøgelse siger, at de har planer om enten at vedligeholde eller forøge deres investe-ringer i sociale software teknologier, som fremmer samarbejdsprocesser blandt medarbejdere.
    • 35. How Businesses are using Web 2.0 2847 adspurgte Virksomhedsledere over hele verden svarede følgende til: Hvilke Web 2.0 teknologier har i investeret i ? Her står titel Her står titel Her står titel
    • 36. How Businesses are using Web 2.0 McKinsey Global Survey 2007 2847 adspurgte Virksomhedsledere over hele verden svarede følgende til: Hvad bruger i Web 2.0 teknologier til? Her står titel Her står titel Her står titel (Whitepaper: The Expanding Digital Universe: A Forecast of Worldwide Information Growth Through 2010 )
    • 37. InformationWeek Research Survey February 24, 2007 Her står titel Her står titel Her står titel Kilde: http://www.informationweek.com/shared/printableArticle.jhtml?articleID=197008457
    • 38. The University of Massachusetts Survey
      • Undersøgelse af Fortune 500 Companies i USA Dec. 2006
      • I Juni 2006 bloggede 40 (8%) af Fortune 500 virksomhederne.
      • I Dec 2006 bloggede 95 (19 %) af Fortune 500 virksomhederne.
      Her står titel Her står titel Her står titel
    • 39. Hovedkonklusion på de seneste undersøgelser
      • Vi er endnu ikke nået til et modenheds-stadie, hvor virksomhederne
      • er parate til fuldt ud at udnytte web 2.0 teknologierne.
      • Web 2.0 teknologier bliver optaget i forretnings-verdenen hurtigere end
      • forventet.
      • Virksomhedernes fortrolighed med og brug af Web 2.0 teknologierne
      • sker med en endnu større hastighed end forventet.
      Her står titel Her står titel Her står titel

    ×