Your SlideShare is downloading. ×
0
Facebook og den digitale ungdomskultur
Facebook og den digitale ungdomskultur
Facebook og den digitale ungdomskultur
Facebook og den digitale ungdomskultur
Facebook og den digitale ungdomskultur
Facebook og den digitale ungdomskultur
Facebook og den digitale ungdomskultur
Facebook og den digitale ungdomskultur
Facebook og den digitale ungdomskultur
Facebook og den digitale ungdomskultur
Facebook og den digitale ungdomskultur
Facebook og den digitale ungdomskultur
Facebook og den digitale ungdomskultur
Facebook og den digitale ungdomskultur
Facebook og den digitale ungdomskultur
Facebook og den digitale ungdomskultur
Facebook og den digitale ungdomskultur
Facebook og den digitale ungdomskultur
Facebook og den digitale ungdomskultur
Facebook og den digitale ungdomskultur
Facebook og den digitale ungdomskultur
Facebook og den digitale ungdomskultur
Facebook og den digitale ungdomskultur
Facebook og den digitale ungdomskultur
Facebook og den digitale ungdomskultur
Facebook og den digitale ungdomskultur
Facebook og den digitale ungdomskultur
Facebook og den digitale ungdomskultur
Facebook og den digitale ungdomskultur
Facebook og den digitale ungdomskultur
Facebook og den digitale ungdomskultur
Facebook og den digitale ungdomskultur
Facebook og den digitale ungdomskultur
Facebook og den digitale ungdomskultur
Facebook og den digitale ungdomskultur
Facebook og den digitale ungdomskultur
Facebook og den digitale ungdomskultur
Facebook og den digitale ungdomskultur
Facebook og den digitale ungdomskultur
Facebook og den digitale ungdomskultur
Facebook og den digitale ungdomskultur
Facebook og den digitale ungdomskultur
Upcoming SlideShare
Loading in...5
×

Thanks for flagging this SlideShare!

Oops! An error has occurred.

×
Saving this for later? Get the SlideShare app to save on your phone or tablet. Read anywhere, anytime – even offline.
Text the download link to your phone
Standard text messaging rates apply

Facebook og den digitale ungdomskultur

5,774

Published on

Foredrag v/ Malene Charlotte Larsen, Ph.d.-studerende, Institut for kommunikation, AAU. …

Foredrag v/ Malene Charlotte Larsen, Ph.d.-studerende, Institut for kommunikation, AAU.

Facebook, Arto og MySpace er nogle af de internetfællesskaber, som flere hundredetusinde danskere i løbet af ganske få år har oprettet profiler på. Med disse hjemmesider er opstået et nyt mediebegreb: Sociale netværk (eller på engelsk social network(ing) sites). Med dette foredrag vil Malene Charlotte Larsen give en introduktion til, hvad sociale netværkssider er, hvorfor de er så fængende, samt hvordan vi teoretisk og empirisk kan forstå dem. Med udgangspunkt i sin egen forskning vil Malene fokusere på, hvordan især unge mennesker anvender sociale netværkssider som en integreret del af deres hverdagsliv til at vedligeholde sociale relationer og konstruere deres identitet.

Malene Charlotte Larsen forsker i unges brug af sociale netværkssider som Arto og Facebook. Hun er ansat som ph.d.-stipendiat ved Aalborg Universitet og er uddannet cand.mag. i Kommunikation samme sted. Malene benytter sig af forskellige metoder i sin forskning – bl.a. den etnografiske, hvilket vil sige, at hun tilbringer meget tid sammen med de danske børn og unge på deres foretrukne mødesteder på internettet. Som en af Danmarks førende eksperter i sociale medier og digital ungdomskultur er Malene Charlotte Larsen en flittigt brugt kommentator i danske aviser, radio og tv om emner inden for unges internetbrug.

0 Comments
1 Like
Statistics
Notes
  • Be the first to comment

No Downloads
Views
Total Views
5,774
On Slideshare
0
From Embeds
0
Number of Embeds
6
Actions
Shares
0
Downloads
50
Comments
0
Likes
1
Embeds 0
No embeds

Report content
Flagged as inappropriate Flag as inappropriate
Flag as inappropriate

Select your reason for flagging this presentation as inappropriate.

Cancel
No notes for slide

Transcript

  • 1. Malene Charlotte Larsen Institut for Kommunikation [email_address] / http ://malenel.wordpress.com Facebook og den digitale ungdomskultur Foredrag i Aalborg, den 28. oktober 2009 - Et indblik i, hvorfor sociale netværkssider er så fængende…
  • 2. <ul><li>Om mig </li></ul><ul><li>Ph.d.-stipendiat på Institut for Kommunikation, Aalborg Universitet (2007 – 2010): </li></ul><ul><ul><li>Forsker i unges brug af sociale netværkssider (som Arto, Facebook, MySpace, NationX m.fl.) </li></ul></ul><ul><ul><li>Samarbejder med Medierådet for Børn og Unge </li></ul></ul><ul><li>Cand.mag. i Kommunikation, Aalborg Universitet (2005) </li></ul><ul><li>Speciale om unges brug af Arto: </li></ul><ul><ul><li>” Ungdom, venskab og identitet – en etnografisk undersøgelse af unges brug af hjemmesiden Arto ” </li></ul></ul><ul><li>Foredragsholder om sociale medier og unges internetbrug </li></ul>
  • 3. <ul><li>Oversigt </li></ul><ul><li>Hvad er sociale netværkssider? </li></ul><ul><ul><li>Sociale netværkssider vs. virtuelle communities </li></ul></ul><ul><ul><li>Definition af SNS </li></ul></ul><ul><ul><li>Fællestræk ved SNS’er </li></ul></ul><ul><ul><li>Fire overordnede kategorier </li></ul></ul><ul><li>Hvorfor er sociale netværkssider så fængende? </li></ul><ul><ul><li>Fatisk kommunikation </li></ul></ul><ul><ul><li>Konstant tilstedeværelse </li></ul></ul><ul><ul><li>En udvidet forståelse af venskabsbegrebet </li></ul></ul><ul><ul><li>Sociomentale bånd </li></ul></ul>
  • 4. <ul><li>Empirisk grundlag </li></ul><ul><li>Fem års virtuel etnografi (deltagende observation) på sociale netværkssider – især Arto og Facebook </li></ul><ul><li>Feltnoter og screenshots </li></ul><ul><li>Fokusgruppeinterview og individuelle, uformelle samtaler </li></ul><ul><li>2400 svar fra 12-18-årige på et online-spørgeskema med primært kvalitative spørgsmål </li></ul>
  • 5. Sociale netværkssider findes i mange varianter
  • 6. <ul><li>Sociale netværkssider vs. virtuelle communities </li></ul><ul><ul><li>At socialisere via internettet er ikke noget nyt fænomen </li></ul></ul><ul><ul><li>I 1990’erne fokus på ’ virtual communities ’ (Rheingold, 1993) </li></ul></ul><ul><ul><ul><li>Fremmede danner nye relationer med udgangspunkt i interessespecifikke emner eller aktiviteter (i f.eks. nyhedsgrupper, online diskussionsfora eller multiplayerspil) </li></ul></ul></ul><ul><ul><li>SNS’er er i modsætning til communities blevet hvermandseje </li></ul></ul><ul><ul><ul><li>Hver anden internetbruger anvender sociale netværkstjenester </li></ul></ul></ul><ul><ul><li>SNS’er har dog ikke erstattet communities (Baym, 2007) </li></ul></ul>
  • 7. <ul><li>Definition af SNS </li></ul><ul><ul><li>SNS’er er ”egocentriske” mødesteder på internettet  primært: eksisterende venner, bekendte, kontakter  sekundært: nye venner, interessefællesskaber mv.  Venskabs- frem for interessedrevne praksisser </li></ul></ul><ul><ul><li>Den historiske udvikling </li></ul></ul><ul><ul><li>Forskerne er uenige om definitionen af SNS </li></ul></ul><ul><ul><li>Network vs. networking site? – Et netværk eller at netværke? </li></ul></ul><ul><ul><li>En ny organiseringsmekanisme for at definere ens kontekst (boyd, 2006) </li></ul></ul>
  • 8. <ul><li>Fællestræk ved SNS’er </li></ul><ul><ul><li>Man har en profil (brugernavn, information om brugeren, profilbilleder, login-oplysninger osv.) </li></ul></ul><ul><ul><li>Man kan ”linke” til hinanden/liste hinanden som venner eller kontakter </li></ul></ul><ul><ul><li>Ofte ”ansøger” man om venskab </li></ul></ul><ul><ul><li>Brugerens ”sociale netværk” kan ses af de andre brugere, og man kan klikke sig fra profil til profil </li></ul></ul><ul><ul><li>Man kan efterlade kommentarer i hinandens profiler (fx testimonails og gæstebogsbeskeder), som er synlige for andre </li></ul></ul>
  • 9. <ul><li>Fællestræk ved SNS’er… </li></ul><ul><ul><li>Profilerne er dermed en afspejling af den enkelte brugers egen fremstilling af sig selv samt andres holdninger og kommentarer til vedkommende </li></ul></ul><ul><ul><li>SNS’er er under konstant udvikling – en nødvendighed for at fastholde brugere </li></ul></ul><ul><ul><li>Brugerne anvender ofte funktioner på SNS’er anderledes, end de var tænkt fra udviklernes side (Larsen, 2009) </li></ul></ul>
  • 10. <ul><li>Fire overordnede kategorier </li></ul><ul><ul><li>Sociale og kontaktskabende funktioner: </li></ul></ul><ul><ul><li> gæstebog , wall, debat, chat, klubber, grupper osv. </li></ul></ul><ul><ul><li>Personlige og profilerende funktioner: </li></ul></ul><ul><ul><li> profil, billedgalleri , blog, opslagstavle, rekleme-sms’er osv. </li></ul></ul><ul><ul><li>Underholdning: </li></ul></ul><ul><ul><li> spil, videoer, applikationer, quizzer, vitser osv. </li></ul></ul><ul><ul><li>Support og praktisk information: </li></ul></ul><ul><ul><li> regler, sikkerhedsretningslinier og supportsektion </li></ul></ul>(Larsen, 2005, 2007)
  • 11. Hvorfor er sociale netværk så fængende?
  • 12. <ul><li>Ikke (kun) selvpromovering og popularitetskonkurrence </li></ul><ul><ul><li>Man bliver ikke narcissist af at være SNS-bruger </li></ul></ul><ul><ul><li>Dem, der udviser narcissistiske træk på Facebook, er dem, der også gør det offline (Buffardi & Campbell, 2008) </li></ul></ul><ul><ul><li>Forsimplet at reducere SNS’er til et udtryk for narcissisme, selvpromovering eller popularitetskonkurrence </li></ul></ul><ul><ul><li>Tiltrækningskræften kan dog være svær at sætte ord på </li></ul></ul>
  • 13. <ul><li>Fatisk kommunikation og selskabelighed </li></ul><ul><ul><li>Fatisk kommunikation (Jakobson, 1979): ”uden indhold”, ”vedligeholde kontakt” </li></ul></ul><ul><ul><ul><li> Praktiseres især af unge (f.eks. via MSN , mobilen eller gæstebøger på nettet) </li></ul></ul></ul><ul><ul><li>Selskabelighed/sociability (Simmel, 1949) </li></ul></ul><ul><ul><li>SNS’er er en ”selskabelig teknologi” (Hjarvard, 2005) </li></ul></ul><ul><ul><ul><li> et socialt rum i sig selv </li></ul></ul></ul><ul><ul><li>Den øjeblikkelige meddelelse skaber ”teksten” i kommunikationsprocessen (Audon & Poulsen, 2001) </li></ul></ul><ul><ul><li>En måde at være sammen på – uden at være det ansigt-til-ansigt (og samværet fastholdes ) </li></ul></ul>
  • 14. <ul><li>Konstant tilstedeværelse og ’ambient awareness’ </li></ul><ul><ul><li>Statusopdateringerne giver en følelse af konstant tilstedeværelse (Larsen, 2008) </li></ul></ul><ul><ul><li>Mikroblogging (typisk under 140 karakterer ) </li></ul></ul><ul><ul><li>”Ambient awareness ” </li></ul></ul><ul><ul><li>Lærer hinanden at kende via vores ” lifestream ” </li></ul></ul>
  • 15. <ul><li>En udvidet forståelse af venskabsbegrebet </li></ul><ul><ul><li>Hvad vil det sige at være venner? </li></ul></ul><ul><ul><ul><li> venskabsbegrebet udvides </li></ul></ul></ul><ul><ul><li>Venner vs. ”venner” </li></ul></ul><ul><ul><ul><li> Andre midler må tages i brug </li></ul></ul></ul><ul><ul><li>Styrkelse eller svækkelse af offline relationer? </li></ul></ul><ul><ul><li>Ændrer ikke ved de tætte bånd, men gør noget ved de løse </li></ul></ul><ul><ul><li>Mulighed for at udnytte ”slumrende tilknytninger” (Larsen, 2008) </li></ul></ul><ul><ul><li>En virtuel samling af visitkort </li></ul></ul><ul><ul><li>Et forsøg på at skabe overblik </li></ul></ul>
  • 16. <ul><li>Sociomentale bånd og forbundethed </li></ul><ul><ul><li>Sociale bånd baseres ikke nødvendigvis på ansigt-til-ansigt-kommuniaktion (Chayko, 2002) </li></ul></ul><ul><ul><li>Socio-mentale bånd: en relation, som eksisterer i bevidstheden </li></ul></ul><ul><ul><ul><li> til både virkelige og fiktive, levende og døde, online og offline personer </li></ul></ul></ul><ul><ul><li>En forestillet forbundethed og oplevelse af samhørighed </li></ul></ul><ul><ul><li>SNS-brug som vedligeholdelse af socio-mentale bånd </li></ul></ul><ul><ul><li>Vennelister: ”mental maps” </li></ul></ul><ul><ul><li>SNS’er: ” sociomentale spaces ” </li></ul></ul>
  • 17. <ul><li>Opsummering </li></ul><ul><ul><li>SNS’er hjælper unge med at være unge (med at konstruere deres identitet) </li></ul></ul><ul><ul><li>De bruger dem til det, der er vigtigt for dem i forvejen </li></ul></ul><ul><ul><li>En forlængelse af hverdagen/offline-liv </li></ul></ul><ul><ul><li>Mulighed for at følge med i – og vedligeholde – venskaber </li></ul></ul><ul><ul><li>En database over venner og (mulige) kontakter </li></ul></ul><ul><ul><li>Identitetsdannelsen er et socialt projekt på nettet </li></ul></ul><ul><ul><li>Unge har brug for offentlige og private rum (ved siden af de kontrollerede rum) </li></ul></ul>
  • 18. <ul><li>Læs mere – f.eks.: </li></ul><ul><li>Larsen, Malene Charlotte (2009): “ Sociale netværkssider og digital ungdomskultur: Når unge praktiserer venskab på nettet ”, MedieKultur, Vol. 47, 2009 </li></ul><ul><ul><li>Udkommer i november på www.mediekultur.dk </li></ul></ul><ul><li>Larsen, Malene Charlotte (2008): ” Hvorfor fænger Facebook? ”, Kommunikationsforum, januar 2008: http://www.kommunikationsforum.dk/?articleid=12966 </li></ul><ul><li>Kontakt og yderligere information: </li></ul><ul><li>Mail: [email_address] </li></ul><ul><li>Web: http://personprofil.aau.dk/profil/105984 </li></ul><ul><li>Ph.d.-blog: http://malenel.wordpress.com </li></ul><ul><li>Twitter: http://twitter.com/malenel </li></ul><ul><li>Div. publikationer til download: http://malenel.wordpress.com/publications </li></ul>
  • 19. <ul><li>Referencer </li></ul><ul><li>Audon, L., & Poulsen, I. (2001). Chat – at snakke på skrift. I B. H. Sørensen (Red.), Chat – leg, identitet, socialitet og læring (pp. 63-79). København: Gads Forlag. </li></ul><ul><li>Baym, N. K. (1998). The emergence of on-line community. I S. G. Jones (Red.), Cybersociety 2.0: Revisiting computer-mediated communication and community (pp. 35-68). Thousand Oaks, CA, USA: Sage Publications, Inc. </li></ul><ul><li>Baym, N. K. (2000). Tune in, log on: Soaps, fandom, and online community Sage Publications, Inc. </li></ul><ul><li>Baym, N. K. (2007). The new shape of online community: The example of swedish independent music fandom. First Monday, 12(8) Fra: http://firstmonday.org/issues/issue12_8/baym/index.html </li></ul><ul><li>Beer, D. (2008). Social network(ing) sites…revisiting the story so far: A response to danah boyd & nicole ellison. Journal of Computer-Mediated Communication, 13(2), 516-529. </li></ul><ul><li>Benkler, Y. (2006). The wealth of networks: How social production transforms markets and freedom. New Haven: Yale University Press. </li></ul><ul><li>boyd, d. (2006). Friends, friendsters, and top 8: Writing community into being on social network sites. First Monday, 11(12) Fra: http://firstmonday.org/htbin/cgiwrap/bin/ojs/index.php/fm/article/viewArticle/1418/1336 </li></ul><ul><li>boyd, d. (2007). Why youth (heart) social network sites: The role of networked publics in teenage social life. I D. Buckingham (Red.), Youth, identity, and digital Media (pp. 119-142). Cambridge, MA: The MIT Press. </li></ul><ul><li>boyd, d., & Ellison, N. B. (2007). Social network sites: Definition, history, and scholarship. Journal of Computer-Mediated Communication, 13(1), 210-230. </li></ul><ul><li>Buffardi, L. E., & Campbell, W. K. (2008). Narcissism and social networking web sites. Pers Soc Psychol Bull, 34(10), 1303-1314. </li></ul>
  • 20. <ul><li>Referencer… </li></ul><ul><li>Chayko, M. (2002). Connecting: How we form social bonds and communities in the internet age. Albany, N.Y.: State University of New York Press. </li></ul><ul><li>Drotner, K. (1999). Unge, medier og modernitet - pejlinger i et foranderligt landskab. Valby: Borgen. </li></ul><ul><li>Drotner, K., Jensen, K. B., Poulsen, I., & Schrøder, K. (1996). Medier og kultur. en grundbog i medieanalyse og medieteori (1. udgave, 5. oplag 2000). Valby: Borgen. </li></ul><ul><li>Ellison, N. B., Steinfield, C., & Lampe, C. (2007). The benefits of facebook &quot;friends:&quot; social capital and college students' use of online social network sites. Journal of Computer-Mediated Communication, 12(4), article 1. Fra: http://jcmc.indiana.edu/vol12/issue4/ellison.html </li></ul><ul><li>Hjarvard, S. (2005). Det selskabelige samfund: Essays om medier mellem mennesker (ny og udvidet udgave) (2. udgave). Frederiksberg: Samfundslitteratur. </li></ul><ul><li>Ito, M., Baumer, S., Bittanti, M., boyd, d., Cody, R., Herr, B., et al. (forthcoming). Hanging out, messing around, geeking out: Living and learning with new media. Cambridge: MIT Press. </li></ul><ul><li>Java, A., Song, X., Finin, T., & Tseng, B. (2007). Why we twitter: Understanding microblogging usage and communities. Proceedings of the 9th WebKDD and 1st SNA-KDD 2007 Workshop on Web Mining and Social Network Analysis, San Jose, California. , WebKDD/SNA-KDD '07 56-65. </li></ul><ul><li>Larsen, M. C. (2005). Ungdom, venskab og identitet - en etnografisk undersøgelse af unges brug af hjemmesiden Arto. Speciale i Medieformidlet Kommunikation, Institut for Kommunikation, Aalborg Universitet. </li></ul><ul><li>Larsen, M. C. (2007). Kærlighed og venskab på arto.dk. Ungdomsforskning, 6(1), 11. </li></ul><ul><li>Larsen, M. C. (2008a). Online social networking: From local experiences to global discourses. Internet Research 9.0: Rethinking Community, Rethinking Place, Association of Internet Researchers, København October 2008. </li></ul>
  • 21. <ul><li>Referencer… </li></ul><ul><li>Larsen, M. C. (2008b). Understanding social networking: On young people s construction and co construction of identity online. In K. Sangeetha (Red.), Online networking - connecting people (General Management ed., Kapitel 15). India: Icfai University Pres. </li></ul><ul><li>Larsen, M.C. (2009) Sociale netværkssider og digital ungdomskultur: Når unge praktiserer venskab på nettet, Mediekultur Vol. 47, 2009. </li></ul><ul><li>Lampe, C., Ellison, N., & Steinfield, C. (2006). A face(book) in the crowd: Social searching vs. social browsing. Paper presented at the Proceedings of the 2006 20th Anniversary Conference on Computer Supported Cooperative Work, Banff, Alberta, Canada,. </li></ul><ul><li>Lemke, J. L. (2007). Identity, development and desire: Critical questions. In C. R. Caldas-Coulthard, & R. Iedema (Red.), Identity trouble: Critical discourse and contested identities (). Basingstoke: Palgrave Macmillan. </li></ul><ul><li>Lenhart, A., & Madden, M. (2007). Teens, privacy & online social networks: How teens manage their online identities and personal information in the age of MySpace. Washington, D.C.: Pew Internet & American Life Project. Fra: http://www.pewinternet.org/PPF/r/211/report_display.asp </li></ul><ul><li>Livingstone, S. (2002). Young people and new media SAGE Publications. </li></ul><ul><li>Livingstone, S., & Bober, M. (2005). UK children go online. final report of key project findings, Department of Media and Communications, The London School of Economics and Political Science. </li></ul><ul><li>Rheingold, H. (1993). The virtual community: Homesteading on the electronic frontier. Reading, Mass.: Addison-Wesley Publishing Company. </li></ul><ul><li>Thomas Ryberg & Malene Charlotte Larsen (2008): “Networked Identities: Understanding Relationships between Strong and Weak Ties in Networked Environments”. Journal of Computer Assisted Learning , 24 (2):103-115. </li></ul>
  • 22. <ul><li>Referencer… </li></ul><ul><li>Simmel, G. (1950). The sociology of georg simmel. translated, edited, and with an introduction by kurt H. wolff(K. H. Wolff Trans.). New York: The Free Press. </li></ul><ul><li>Simmel, G. (1971). Sociability. I G. Simmel (Red.), On individuality and social forms (). Chicago: The University of Chicago Press. </li></ul><ul><li>Simmel, G., & Hughes, E. C. (1949). The sociology of sociability. The American Journal of Sociology, 55(3), 254-261. </li></ul><ul><li>Sørensen, B. H. (2001a). Børns hverdagsliv med de nye medier. In B. H. Sørensen, L. Audon & B. R. Olesen (Red.), Det hele kører parallelt. de nye medier i børns hverdagsliv (pp. 11-45). København: Gads Forlag. </li></ul><ul><li>Sørensen, B. H. (Red..). (2001b). CHAT - leg, identitet, socialitet og læring (1. udgave ed.). København: Gads Forlag. </li></ul><ul><li>Sørensen, B. H., Audon, L., & Olesen, B. R. (Red.). (2001). Det hele kører parallelt: De nye medier i børns hverdagsliv. 14 portrætter (1. udgave ed.). København: Gads Forlag. </li></ul><ul><li>Thompson, C. (2008, September 7). Brave new world of digital intimacy. The New York Times Magazine. </li></ul><ul><li>Turkle, S. (1995). Life on the screen. identity in the age of the internet. New York: Simon and Schuster. </li></ul><ul><li>Wellman, B., Quan-Haase, A., Boase, J., Chen, W., Hampton, K., Isla de Diaz, I., et al. (2003). The social affordances of the internet for networked individualism. Journal of Computer Mediated Communication, 8(3) </li></ul>
  • 23. <ul><li>” Fordi det er på en mærkelig måde sjovt. Også kan man ændre ting, og have sjove samtaler sammen. […] men ja, hvorfor bruger man det ? - det har vel også at gøre med at det har de fleste , og når de fleste har det vil man også selv have det. Det er typisk os unge :b .?” </li></ul>[14-årig pige i spørgeskemaundersøgelse, 2007]
  • 24. Virtual Communities <ul><li>” Virtual communities are social aggregations that emerge from the Net when enough people carry on […] public discussions long enough, with sufficient human feeling, to form webs of personal relationships in cyberspace.” </li></ul>[Rheingold, 1993, s. xx]
  • 25. Social Network(ing) Sites <ul><li>“ We define social network sites as web-based services that allow individuals to (1) construct a public or semi-public profile within a bounded system, (2) articulate a list of other users with whom they share a connection, and (3) view and traverse their list of connections and those made by others within the system.” </li></ul>[boyd & Ellison, 2007]
  • 26.  
  • 27. Arto I 1999:
  • 28. Arto I 2009:
  • 29. Efter Facebooks re-design 25. oktober 2009:
  • 30. Efter Facebooks re-design 25. oktober 2009:
  • 31. (Kilde: Danmarks Statistik: &quot; Befolkningens brug af internet - 2009 &quot;, http://www.dst.dk/publikation.aspx?cid=14039 )
  • 32. (Kilde: Danmarks Statistik: &quot; Befolkningens brug af internet - 2009 &quot;, http://www.dst.dk/publikation.aspx?cid=14039 )
  • 33.  
  • 34. <ul><li>(Kilde: http://www.wordspy.com/words/socialnetworkingfatigue.asp ) </li></ul>
  • 35. Ambient awareness <ul><li>“… incessant online contact. […]… very much like being physically near someone and picking up on his mood through the little things he does — body language, sighs, stray comments — out of the corner of your eye . […] Each little update — each individual bit of social information — is insignificant on its own, even supremely mundane. But taken together, over time , the little snippets coalesce into a surprisingly sophisticated portrait of your friends’ and family members’ lives , like thousands of dots making a pointillist painting.” .” </li></ul>[Kilde: Thompson, Clive (2008): “ Brave New World of Digital Intimacy, I’m So Totally, Digitally Close To You ”, New York Times: http://www.collisiondetection.net/mt/archives/2008/09/the_age_of_awar.php ]
  • 36. Lifestream <ul><li>“… the constant stream of info about what a person is doing, emerging from the collected sum of this person’s posts to online services such as Twitter, Facebook, Flickr, LastFM, etc etc…” </li></ul>[Kilde: Klastrup, Lisbeth (2008): “ Ambient awareness, lifestreams and personal storytelling. Will it change my relation to You? ”, “Klastrup Cataclysms 2.0″ : http:// www.klastrup.dk/?p =1484 ]
  • 37.  
  • 38.  
  • 39. ( www.myparentsjoinedfacebook.com )
  • 40. (boyd & Ellison, 2007)
  • 41. <ul><li>” Det er lidt sådan en opsamling over hvad man har foretaget sig. […] Altså, man kan gå tilbage og se, hvad man tidligere har snakket om, hvis det er.” </li></ul>[15-årig pige i fokusgruppe-interview, 2005 ]
  • 42. <ul><li>” Sociomental space is a grand mental field in which an infinite number of collective mental maps are formed and intersect. It is the space in which we can say that connections and bonds form; where we can feel close to others who are physically distant; where environments and habitats wrap around us; and where we can “map” and chart connections and communities.” </li></ul>[Chayko, 2002, s. 37]

×