Your SlideShare is downloading. ×
Børn, unge og de sociale medier
Upcoming SlideShare
Loading in...5
×

Thanks for flagging this SlideShare!

Oops! An error has occurred.

×

Saving this for later?

Get the SlideShare app to save on your phone or tablet. Read anywhere, anytime - even offline.

Text the download link to your phone

Standard text messaging rates apply

Børn, unge og de sociale medier

1,592
views

Published on

Foredrag ved Malene Charlotte Larsen på Munkevængets Skole

Foredrag ved Malene Charlotte Larsen på Munkevængets Skole


0 Comments
0 Likes
Statistics
Notes
  • Be the first to comment

  • Be the first to like this

No Downloads
Views
Total Views
1,592
On Slideshare
0
From Embeds
0
Number of Embeds
0
Actions
Shares
0
Downloads
0
Comments
0
Likes
0
Embeds 0
No embeds

Report content
Flagged as inappropriate Flag as inappropriate
Flag as inappropriate

Select your reason for flagging this presentation as inappropriate.

Cancel
No notes for slide

Transcript

  • 1. Børn, unge og de sociale medier Foredrag på Munkevængets Skole, den 11. juni 2012 © Malene Charlotte Larsen © Malene Charlotte Larsen Assistant Professor, PhD Adjunkt og Ph.d.-studerende Institut for Kommunikation Aalborg Universitet Institut for Kommunikation http://malenel.wordpress.com Aalborg Universitet
  • 2. • Adjunkt, ph.d. og cand.mag., Institut for Kommunikation, Aalborg Universitet• Forsker i sociale medier og digital ungdomskultur• Ph.d.-afhandling om 12-18- åriges brug af sociale netværkssider (2007-2010)• Speciale om Arto (2005) © Malene Charlotte Larsen http://malenel.wordpress.com
  • 3.  Hvad er sociale medier og sociale netværkssider? Hvad kendetegner børn og unges sociale mediekultur? Hvordan praktiserer børn og unge venskab på nettet? PAUSE Hvordan konstruerer børn og unge identitet på nettet? Hvordan håndterer børn og unge risici på nettet? Hvordan skal voksne/forældre forholde sig? Spørgsmål og debat © Malene Charlotte Larsen http://malenel.wordpress.com
  • 4.  Seks års kvalitative feltstudier ◦ Virtuel etnografi  Deltagende observationer  Passive observationer ◦ Fokusgruppeinterview ◦ Individuelle, uformelle samtaler ◦ 2400 svar fra 12-18-årige på et online-spørgeskema med primært kvalitative spørgsmål © Malene Charlotte Larsen http://malenel.wordpress.com
  • 5.  Jeg oprettede profiler (som mig selv) © Malene Charlotte Larsen http://malenel.wordpress.com
  • 6.  Jeg fik ‟venner‟ © Malene Charlotte Larsen http://malenel.wordpress.com
  • 7.  Jeg skrev feltnoter  ”Jeg kan mærke, jeg har svært ved at holde styr på mine forskellige venner (hvem der er hvem – hvem der har skrevet hvad til mig, og hvem jeg har skrevet hvad til). Især er det forvirrende for mig, fordi folk frit kan skifte profilnavn og profilbillede […]. Ud fra dette kan jeg konstatere, at det må være lettere ”at finde rundt i sine venner”, hvis man kender dem IRL.” (Fredag den 25. marts 2005 i (Larsen, 2005, p. 223)) © Malene Charlotte Larsen http://malenel.wordpress.com
  • 8.  Jeg tog (rigtig mange) screenshots © Malene Charlotte Larsen http://malenel.wordpress.com
  • 9.  Jeg havde uformelle samtaler online © Malene Charlotte Larsen http://malenel.wordpress.com
  • 10.  Jeg brugte SNS-features til at indsamle data © Malene Charlotte Larsen http://malenel.wordpress.com
  • 11.  Jeg havde en anderledes tilgang til indsamling af spørgeskema- data © Malene Charlotte Larsen http://malenel.wordpress.com
  • 12.  Via kodning dannede jeg overblik over de mange data © Malene Charlotte Larsen http://malenel.wordpress.com
  • 13.  Godt spørgsmål! Mange medier er da ‟sociale‟ Et populært begreb i lighed med ‟Web 2.0‟ eller ‟social software‟ Paraply-betegnelse for en række „nye‟ teknologier og praksisformer Nøgleord: samarbejde, deling og kommunikation (= internettet) Kan I huske, da internettet hed „cyberspace‟? © Malene Charlotte Larsen http://malenel.wordpress.com
  • 14.  Forskningsmæssigt eksisterer der ikke en entydig definition Det særligt ‟sociale‟ er evnen til at skabe løbende kontakt og sammenhørighed + at producere indhold i fællesskab Sociale netværkssider (SNS‟er) som Facebook, MySpace, YouTube, Twitter osv. er ofte dem, folk mener, når de taler om sociale medier © Malene Charlotte Larsen http://malenel.wordpress.com
  • 15.  At socialisere via internettet er ikke noget nyt fænomen Siden 1990‟erne har folk dannet virtuelle fællesskaber Forskningsmæssigt fokus på ”virtual communities”: ◦ Fremmede danner nye relationer med udgangspunkt i interessespecifikke emner eller aktiviteter Gaming- Nyhedsgrupper Online-fora communities • .tv • ”Hestenettet” • Multiplayerspil • .pileflet • Sæbeoperaer • ”Wow” © Malene Charlotte Larsen http://malenel.wordpress.com
  • 16.  Venskabs- frem for interessedrevne praksisser Primært: eksisterende venner, bekendte, kontakter Sekundært: nye venner, interessefællesskaber mv. SNS‟er er ”egocentriske” mødesteder på internettet ◦ Individet er i centrum af sit eget community (boyd & Ellison, 2007) © Malene Charlotte Larsen http://malenel.wordpress.com
  • 17.  SNS‟er er i modsætning til communities blevet hvermandseje (Danmarks Statistik (2011): "Befolkningens brug af internet - 2010", http://www.dst.dk/pukora/epub/upload/15239/it.pdf) © Malene Charlotte Larsen http://malenel.wordpress.com
  • 18.  SNS‟er har dog ikke erstattet communities Communities tager i dag en ny form – spreder sig over en lang række internetsider SNS‟er: En ny organiseringsmekanisme for at definere ens kontekst © Malene Charlotte Larsen http://malenel.wordpress.com
  • 19.  Internetbaserede mødesteder, hvor man via personaliserede profiler og ‟vennelister‟ kan kommunikere og socialisere på tværs af tid og rum (Larsen, 2009) © Malene Charlotte Larsen http://malenel.wordpress.com
  • 20.  Profilerne en afspejling af den enkelte brugers egen fremstilling af sig selv samt andres holdninger og kommentarer til vedkommende Brugerne anvender ofte funktioner på SNS‟er anderledes, end de var tænkt fra udviklernes side • Sociale og kontaktskabende funktioner: • gæstebog, wall, debat, chat, klubber, grupper osv. • Personlige og profilerende funktioner: • profil, billedgalleri, blog, opslagstavle, reklame-sms‟er osv. • Underholdning: • spil, videoer, applikationer, quizzer, vitser osv. • Support og praktisk information: • regler, sikkerhedsretningslinjer og supportsektion (Larsen, 2009) © Malene Charlotte Larsen http://malenel.wordpress.com
  • 21. Grundvilkår Vedholdenhed: ◦ Det, der skrives/siges/gør, forbliver der ◦ Kommunikationen optages/gemmes til eftertiden Søgbarhed: ◦ Derfor er kommunikation søgbar ◦ Ens ‟digitale krop‟ kan let findes (trods geografiske afstande) Gentagelighed: ◦ Kommunikationen kan gengives ordret fra et sted til et andet ◦ Kan ikke skelne original fra kopi Usynlige publikummer: ◦ Vi kan ikke se, hvem der lytter/læser med (nu eller senere) (boyd, 2007) © Malene Charlotte Larsen http://malenel.wordpress.com
  • 22.  Et bredt felt Mange aktører, diskurser og symbolske elementer på spil Figur fra ph.d. (Larsen, 2010) © Malene Charlotte Larsen http://malenel.wordpress.com
  • 23. Kommende arbejdsgiver De mest fremtrædende aktører/diskursive fællesskaber Figur fra ph.d. (Larsen, 2010) © Malene Charlotte Larsen http://malenel.wordpress.com
  • 24. (Larsen, 2010) © Malene Charlotte Larsen http://malenel.wordpress.com
  • 25.  Fatisk kommunikation ◦ Uden indhold, vedligeholde kontakt ◦ ”Fint, det er jo det venner/veninder skriver til hinanden" (13-årig pige) ◦ ”Man kan ikke svare på hvad man synes til sådan en besked ? Men det viser da at der er nogle der tænker på en ? :D (Der er MANGE der tænker på mig)” (14-årig pige) © Malene Charlotte Larsen http://malenel.wordpress.com
  • 26. © Malene Charlotte Larsen http://malenel.wordpress.com
  • 27. © Malene Charlotte Larsen http://malenel.wordpress.com
  • 28.  Den øjeblikkelige meddelelse skaber ”teksten” i kommunikationsprocessen © Malene Charlotte Larsen http://malenel.wordpress.com
  • 29.  SNS‟er er en ”selskabelig teknologi” ◦ Et socialt rum i sig selv En måde at være sammen på – uden at være det ansigt-til- ansigt Og samværet fastholdes:  ”Det er lidt sådan en opsamling over hvad man har foretaget sig. […] Altså, man kan gå tilbage og se, hvad man tidligere har snakket om, hvis det er.” [15-årig pige i fokusgruppeinterview, 2005 ] © Malene Charlotte Larsen http://malenel.wordpress.com
  • 30.  Statusopdateringer og mikroblogging giver en følelse af konstant tilstedeværelse © Malene Charlotte Larsen http://malenel.wordpress.com
  • 31. © Malene Charlotte Larsen http://malenel.wordpress.com
  • 32.  Forskningsmæssigt et noget uklart – og underudforsket – begreb Dets præcise mening er både historisk og kulturelt varierende (Pahl, 2000) I klassisk forstand baseret på tillid, engagement og loyalitet En essentiel form for „social glue‟ (Pahl, 2002; Spencer & Pahl, 2006) Er kategorien ven - med de sociale netværkssiders popularitet – blevet ”the new default mode of social relations” (Boellstorff, 2010, 2008)? © Malene Charlotte Larsen http://malenel.wordpress.com
  • 33.  En udvidet forståelse af, hvad det vil sige at være venner © Malene Charlotte Larsen http://malenel.wordpress.com
  • 34.  Andre midler må tages i brug © Malene Charlotte Larsen http://malenel.wordpress.com
  • 35.  Html-koder alternative vennelister © Malene Charlotte Larsen http://malenel.wordpress.com
  • 36. © Malene Charlotte Larsen http://malenel.wordpress.com
  • 37. © Malene Charlotte Larsen http://malenel.wordpress.com
  • 38.  Både online og offline: ◦ ”Jeg har mødt min bedste veninde og min bedste ven på nettet. […] de to har altid været der for mig. Forstået og trøstet mig som ingen andre har. Og det gode er at jeg aldrig har mødt dem i virkeligheden.” (17-årig pige) © Malene Charlotte Larsen http://malenel.wordpress.com
  • 39.  En udvidet forståelse af venskabsbegrebet © Malene Charlotte Larsen http://malenel.wordpress.com
  • 40. © Malene Charlotte Larsen http://malenel.wordpress.com
  • 41.  De store følelser i centrum © Malene Charlotte Larsen http://malenel.wordpress.com
  • 42.  På tværs af SNS‟er og diverse funktioner © Malene Charlotte Larsen http://malenel.wordpress.com
  • 43. © Malene Charlotte Larsen http://malenel.wordpress.com
  • 44. © Malene Charlotte Larsen http://malenel.wordpress.com
  • 45. ◦ ”Jeg savner dig & jeg elsker dig.” Det var sødt, og det gør en glad. (15-årig pige) ◦ ”Elsker dig.” At vide man er elsket, er rart. (16-årig dreng) ◦ ”ELSKER ELSKER ELSKER min sødeste skat. - Jeg håber du ved jeg altid vil være her for dig hvis du kommer i problemer. Du er min verden <33 hugs” fordi den viser min veninde holder af mig. (14-årig pige) © Malene Charlotte Larsen http://malenel.wordpress.com
  • 46. ◦ ”jeg elsker dig. (L)” ”fordi det betyder meget for mig når nogen siger at de elsker mig og at jeg ved at de mener det.” (15-årig pige) ◦ “Jeg elsker dig brow <3” ”Fordi at min kærlighed til min bedste ven er gensidigt.” (15-årig dreng) Bekræftelse, intimitet og autenticitet i det virtuelle rum Tager dog afstand fra en tom kærlighedsdiskurs Understreger, at de ved, at deres venner mener det © Malene Charlotte Larsen http://malenel.wordpress.com
  • 47. ◦ ”… det er dejligt at vide hvad en anden syntes om en, og dejligt at han skriver det offentligt så andre kan se hvor glad han er for mig :D” (15-årig pige) Online- og offline-praksisser smelter sammen: © Malene Charlotte Larsen http://malenel.wordpress.com
  • 48.  Er med-konstruktører af hinandens identitet Bruger strategisk hinanden som ‟medierende midler‟ © Malene Charlotte Larsen http://malenel.wordpress.com
  • 49. © Malene Charlotte Larsen http://malenel.wordpress.com
  • 50.  Udfordrende billeder handler om at blive set og bekræftet © Malene Charlotte Larsen http://malenel.wordpress.com
  • 51.  Udfordrende billeder handler om at blive set og bekræftet © Malene Charlotte Larsen http://malenel.wordpress.com
  • 52. ”Åeha skaat<333 du bare så smuuk :D<33 Jeg elsker dig af hele mit hjerte og du er virkelig noget helt specielt <333” Kommentar til billede af 15-årig pige, som bruger Arto og Nationx, fra en bekendt. Pigen skriver: ”Blev rigtig glad og lidt smigret, da det var et billede af mig selv ;) ... Dejligt når folk skriver sådan til én - det betyder næsten ligeså meget som når de siger det direkte.” © Malene Charlotte Larsen http://malenel.wordpress.com
  • 53. ”årh. det er...fantastisk” Kommentar til billede af 15-årig pige, som bruger Arto og MSN, fra en pige, hun ikke kender. Pigen skriver: ”Jeg blev glad for jeg elsker at få positive kommentarer om mit udseende. Men hvem gør ikke det? Det var en pige på min alder og hende vil jeg klart tage kontakt til nu. Så alt i alt blev jeg rigtig glad. (:” © Malene Charlotte Larsen http://malenel.wordpress.com
  • 54.  Den tidlige forskning pegede på, at man på internettet kan sammensætte forskellige identiteter som et puslespil Internettet er blevet et betydningsfuldt socialt laboratorium til at eksperimentere med konstruktioner og rekonstruktioner af selvet (Turkle, 1995: p. 180) Der er dog langt fra 1990‟ernes online-fora eller nyhedsgrupper til hverdagspraksisser på internettet i dag Vi optræder ofte ”som os selv” – fx med fulde navn på Facebook og Google– er gået fra avatarer og brugernavne til et online/offline-blend © Malene Charlotte Larsen http://malenel.wordpress.com
  • 55.  Hvordan kan vi forstå identitetsbegrebet i dag, hvor online- og offline-aktiviteter ofte smelter sammen? Et bud på en differentiering (Lemke (2007): ◦ Identitet i praksis  De dele af identiteten, man opfører i de konkrete situationer, hvor man handler ◦ Identitet over tid  Konstitueret gennem mange handlinger på tværs af tid, forskellige situationer og situationstyper © Malene Charlotte Larsen http://malenel.wordpress.com
  • 56. Med inspiration fra Lemke (2007) © Malene Charlotte Larsen http://malenel.wordpress.com
  • 57.  En opførsel af identitet i praksis Situationel/kontekstafhængig Selviscenesættelse Men bruger andre som ‟med-konstruktører‟ (Larsen, 2005, 2010, 2011) © Malene Charlotte Larsen http://malenel.wordpress.com
  • 58.  En forståelse af identitet over tid Konstrueret gennem mange handlinger Men på nettet stadig et udvalgt udsnit/redigeret indblik i den enkeltes identitet! (Larsen, 2005, 2010, 2011) © Malene Charlotte Larsen http://malenel.wordpress.com
  • 59.  Ubehagelige oplevelser © Malene Charlotte Larsen http://malenel.wordpress.com
  • 60.  Ubehagelige oplevelser ”Skal vi camme frækt?” ”Jeg smadrer dig!” © Malene Charlotte Larsen http://malenel.wordpress.com
  • 61.  Håndtering af ubehagelige oplevelser © Malene Charlotte Larsen http://malenel.wordpress.com
  • 62. ◦ "der skal med end bare "Luderdreng!” til :D” (16-årig dreng)◦ "Det var jo bare en simpel trussel :)” (15-årig dreng)◦ ”nogle klamme gamle nogle der skriver, men dem sletter jeg bare :)” (14-årig pige)◦ ”Jamen, bare alle de klamme hoveder...” (14-årig pige)◦ "så længe det ikke er noget personligt er det jo bare til at overse" (13- årig pige)◦ "jeg ignorede det bare, så slemt var det ikke" (15-årig pige)◦ ”jeg sletter bare beskeden..” (16-årig dreng) © Malene Charlotte Larsen http://malenel.wordpress.com
  • 63. ◦ ”Folk har for mange fordomme omkring nettet. Hvor svært kan det lige være at lukke siden ned?” (14-årig pige)◦ ”Internettet er fint. Der er idioter og farer overalt, i det virkelige liv, er der jo også nogle der prøver at ødelægge alt for alle - lad være at give hele internettet og dets brugere skylden for det, der er også mange gode ting der”. (16-årig dreng)◦ ”Altså nu er det sådan at hvis ikke man er gammel nok til at vide der findes ubehagelige mennesker, så er man slet ikke gammel nok til at bruge cyberspace. Nu vil jeg lige sige noget til jer, som jeg håber i læser - Er det ikke bedre at få en ubehagelig besked OVER NETTET end at møde en ubehagelig mand når man f.eks sidder ved bussen?” (16-årig pige) © Malene Charlotte Larsen http://malenel.wordpress.com
  • 64. © Malene Charlotte Larsen http://malenel.wordpress.com
  • 65.  Spørgeskemaundersøgelsen som kommunikationssituation og strategi/chance for at blive hørt: ◦ ” Der foregår altså mange positive episoder på nettet, men medierne tager kun hånd om de negative.” (15-årig dreng) ◦ ”Lad være med og straffe arto, det er pigernes egne skyld at de møder de "gamle mænd", det kunne jeg da aldrig finde på.” (12-årig pige) ◦ ”Og lad nu vær med at tage alle de dårlige eksempler og gør noget stor ud af det.. Der er garanteret flere gode end dårlige..” (15-årig dreng) ◦ ”Tak.. Fordi der er nogle der gider høre på os .. (:” (14-årig pige) Konstruerer sig som ‟erfarne internetbrugere‟ eller ‟fornuftige unge mennesker‟ Nedtoner med vilje risici-perspektiverne? © Malene Charlotte Larsen http://malenel.wordpress.com
  • 66.  … hjælper SNS‟er unge med at være unge (med at konstruere deres identitet) De bruger dem til det, der er vigtigt for dem i forvejen (venner, interesser osv.) En forlængelse af hverdagen/offline-liv Mulighed for at følge med i – og vedligeholde – venskaber En database over venner og (mulige) kontakter Identitetsdannelsen er et socialt projekt på nettet Unge har brug for, at deres oplevelser bliver forstået og taget seriøst © Malene Charlotte Larsen http://malenel.wordpress.com
  • 67.  Forholde jer til, hvorfor sociale medier er vigtige for jeres børn Sætte jer ind i deres sociale mediekultur Selv besøge de hjemmesider, børnene benytter Klikke fordomsfrit rundt blandt profilerne og siderne Snakke med børnene om deres kommunikation på nettet (om både det positive og det negative) Spørge om I må se deres profiler – måske siger de ja! Oplysning frem for forbud Tillid og kommunikation frem for kontrol Betragt deres profiler som deres private rum/deres værelser © Malene Charlotte Larsen http://malenel.wordpress.com
  • 68. © Malene Charlotte Larsen http://malenel.wordpress.com
  • 69. • Mail: malenel@hum.aau.dk• Web: http://personprofil.aau.dk/profil/105984• Ph.d.-blog: http://malenel.wordpress.com• Twitter: http://twitter.com/malenel• Publikationer til download: http://malenel.wordpress.com/publications © Malene Charlotte Larsen http://malenel.wordpress.com