Virksomhedsværdi med Social Software del 1

Social Software og forretningsværdi i en deltagelseskultur The Illuminated Crowd, R.Mason, 1985 NETTETS GENKOMST?

Mads Bødker Cand. Mag i Film- og Medievidenskab Ph.d fra IT-Universitetet i Kbh. Post Doc. (forskningsadjunkt) ved CBS DREAMS Projektet blog: www.singsign.com mail: [email_address] tele: (+45) 2670 3115 www.skyphone.dk www.singsign.co m www.flickr.com /people/boedker www.last.fm/user/boedker www.linkedin.com/in/mboedker de l.icio.us/singsign

2.0?

HVAD BLEV DER AF 5. GEN. COMPUTEREN?

...KUNSTIG INTELLIGENS?

OG FLYVENDE BILER?...

KAOS EMERGENS PROCES DELTAGER MANGE MEDIER AMATØRISME SERVICE NICHER INDHOLDS-BRAND ALLESTEDS/TIDS DYNAMISK DISTRIBUTIERET SYSTEMATIK HIERARKI PRODUKT MODTAGER MASSEMEDIER PROFESSIONALISME INDHOLD HITS FORM-BRAND TID OG STED STATISK CENTRALISME

MONOLOG DIALOG

PARTICIPATORY CULTURE PEER-PRODUCTION NETVÆRKSORGANISATIONER ...MASSE-AMATØRISME?

FØR > NU

Selvom Web1 i udgangspunktet var baseret på kommunikation , var der måske primært tale om overførsel af information - deling af dokumenter, filer, information etc.

“ Directories” og “portaler” hvor information blev samlet af kyndige hænder og distribueret efter telefonbogs-princippet - links og dokumenters tilgængelighed var centralt styret

Asynkrone “samtaler” efter opslagstavle princippet (BBS)

Chat efter telefonsamtale princippet

Køb af ydelser efter supermarkedsprincippet - een udbyder, een køber...

READ NETTET

fundet med: “ Virtuel brochure” hjemmeside ca. 1996

Der fandtes software til samarbejde (dvs. Social Software) bedre kendt som Groupware, studeret under termen CSCW

Tunge systemer, lav bruger-adoption

2000: opblomstring af Social Software nedefra - dvs. uden virksomhedsrelateret incitamenter - ingen gulerod.

Newsreaders, Atom, standard-baseret aggregering af data, samtale-tracking, rating etc.

Forskel i kvantitet skaber en forskel i kvalitet for de nye medier

Rent teknologisk er vi istand til, givet at vi har et styresystem og en browser installeret, at udelukkende bruge nettet til alle vores applikationer

Lagring: Google, akamai, .Mac etc.

Fotos og musik: flickr, albinogorilla, picasa, 23, LastFM, pandora, facebook...

Kalender: upcoming, 30Boxes...hvor mange bruger (kun) en ikke-webificeret kalender?

Mail: Gmail, yahoomail...

Office: google docs

Bøger: google books, wikipedia...

Radio/TV: podcasts

Nettet som platform

Mere end en platform

At have “nettet som platform” gør det muligt at aggregere deltagelse og communities - og viden.

Dine billeder på nettet er ikke bare private minder, men aktiver i en debat og en identitetsskabelse (Flickr m.m.)

Din musik er ikke bare “personlig adspredelse”, men en del af en aktiv deltagelse i et community (LastFM, Pandora)

Dine bookmarks er ikke bare en smart måde at huske gode steder på nettet, men en del af en social navigering af viden (del.icio.us)

En blog er ikke bare en hjemmeside, men en aktiv stemme i en debat som læseren selv kan sammensætte (RSS, Technorati m.m.)

En radioudsendelse er ikke længere noget man skal skynde sig hjem at høre, men noget man selv producerer eller en del af en programflade man selv sammensætter (podcasts)

READ/WRITE NETTET

Fra centraliseret distribution til distribueret netværk

Baran, 1964

Gode, gamle Google fra 1995

PageRank princippet - kollektiv intelligens gennem en enkel idé og en snedig algoritme - de fleste links ind til en side genererer det mest prominente søgeresultat

...men det var en noget ensom svale

Amazon - lidt kollaborativ filtrering, ok

...og meget af USENET, ok...men barriererne for deltagelse i et forum der forudsætter at man ved noget om indforståede koder, UNIX jargon, hierarkier og boolske operatorer er ganske høje.

Det fleste aktiviteter på nettet lå indenfor traditionelle forretningsmæssige kompetencer

Køb, salg, marketing, intelligence etc. etc.

Og det meste var dikteret og kontrolleret af traditionelle forretningsmæssige hensyn

Skarp afgrænsning mellem “dem” og “os” - ofte internt i virksomheden og altid eksternt i forhold til forbrugeren eller brugeren af virksomhedens produkter

Forretning 1.0

Selektiv selvfremstillingsstrategi - man informerer (for)brugerne om det man synes de har behov for at høre

Det meste foregår på bagscenen

Satser på proprietære formater for at beholde markedsposition og lock-in

Forretning 1.0

Hierarkier er “hardwired” i vores forestilling om forretning

Forestillingen om ekspertise og “less is more” er også en genstridig størrelse

Gatekeeper

Producent vs. modtager

Produktion vs. konsumption

Forbrug vs. deltagelse

MEN DER ER SKET NOGET... ...TEKNOLOGISK OG KULTURELT

Refleksive aktører

Forbrugerne har øget indblik i bagscene strategier gennem forskellige medier - aviser, fjernsyn, radio, internet...

...og de har i stigende grad forventninger om at kunne se hvad virksomheder og producenter foretager sig...

Refleksive aktører

I stigende grad har mange også en forventning om ikke bare at være passive modtagere af indhold eller produkter

Dette gælder selvfølgelig først og fremmest for information (dvs. det materiale som computere og software er gode til at forme)

Blogs, editere wikis, publicere film, lave software, dele oplevelser...

Men også andre former for materiale...

TR-808, ca. 1980: $1000 Gadepris (dvs. eBay) idag: $1200

Designet til det her:

Brugt til det her:

1. Golfkrig, 1990: MIG-21 Jet turbiner monteret på en Russisk tank slukker oliebrande i Kuwait et omfattende hack...

hacked original

original

hacked

original hacked

Produktions-omkostninger

+ Omkostninger ved produktion og distribution af medieindhold er faldet drastisk Omkostningerne falder Mulighederne øges (den mobile platform til produktion og indholdsdistribution) = Video podcast

Brugbarhedskriteriet

Web 2.0 er ikke perfekt, men “godt nok”

Web 2.0 services kan ikke alt, men tilgengæld er de:

lette at producere

implementeringsmæssige letvægtere / lette at modificere til egne behov

lette at gå til for brugeren, færre barrierer

lette at få til at gro

PRO(DUCER/CON)SUMERS ...PROSUMERS... Markets are conversations (Cluetrain Manifesto) Brugerdreven innovation Professional Consumers ProActive Consumers >

Co-creation

Partnering med brugerne og med medarbejderne

Skaber værdi gennem åbenhed

Samarbejde - ikke teamwork i traditionel forstand, men som “crowd-sourcing” af virksomhedens ydelser (e.g. LEGO Mindstorm, Åbne API’er, Mashups der skaber ny værdi ud af forskellige informationstyper)

SOCIAL SOFTWARE SOM PLATFORME FOR DELTAGELSE

Prosumption er mere end masse-customization

Det er mere end “brugerinddragelse” - mere end fokusgrupper!

Det handler om et helt grundlæggende kontrol-tab over sit produkt eller sin service.

Værdien ER brugernes interaktion og innovation af produktet (Amazon,

Virksomheden sætter ikke nødvendigvis dagordenen - hverken for debatter i offentligheden eller for den måde produkter bliver brugt på

Design-udfordring: hvordan designer man til prosumere der efterspørger muligheder for at gøre produkter til deres egne?

Chumby: Wi-Fi/Linux - lille programmerbar dims Understøtter Linux gadgets og programmer

Pendler mashup: vejrudsigt, google map med vejr, webcams, pendler information

Chicago Police mashup: forekomst af kriminalitet og geografisk lokalitet

Mashup service lavet med googlecode: ejendomsmæglerdata + google earth lokation

DEN LANGE HALE

SOCIALE LINKS :.:.:.:.:.:.:LINKS ER IKKE BARE PRIKKER PÅ KORTET:.:.:.:.:.:.:. DE ER OPSTÅENDE (emergente), SOCIALE MARKØRER REMIX and SHARE SERVICES OG PRODUKTER SOM ØKO-SYSTEMER BRUGERE OG PRODUCENTER BERIGER HINANDEN

+ Tillid

Tillid opstår på baggrund af åbenhed - selvom vi ikke kan vide alt om alle, er åbenhed og en villighed til at “give af sig selv” en væsentlig forudsætning for at der skabes tillid

Tillid mindsker transaktionsomkostninger - hvis en kunde/bruger/medarbejder ikke behøver at bruge kræfter på at “fact-checke” et stykke information som han/hun skal handle på, kan en transaktion foregår mere gnidningsløst

Praksisfællesskaber er baseret på tillid - kan ikke fungere på en baggrund af mistillid

At skabe “PROSUMERS” og peer production er et spørgsmål om tillid

+ Tillid

Tillid til forbrugeren - at italesætte forbrugeren som den person der bedst ved hvad han/hun har brug for. Forbrugeren er ikke bare en del af et markedssegment, men en aktiv medskaber af sit eget liv

Brugerens tillid til at virksomheden ikke udnytter brugeren, at åbenheden er et varigt gode, at man ikke skjuler ting der kunne være væsentlige for brugeren

Tillid til at andre har noget fornuftigt at sige

Tillid som fundamentet for udvikling og innovation. Lav-tillids kulturer er for det meste de mindst innovative og har generelt lavere vækst

ORGANISATION

system omverden Simple krav Simpel organisation

system omverden Krav om dialog Krav om deltagelse Krav om information Krav om værdi Krav om gennemsigtighed

system omverden Nye udfordringer Ekstern kompleksitet skaber krav om intern forøgelse af kompleksitet

system omverden SOCIAL SOFTWARE MULIGHEDEN: Åbenhed Engagement Dialog Gennemsigtighed Decentralisering af innovation og beslutninger

Både en process der inddrager traditionelle “slutbrugere” eller forbrugere - crowdsourcing

Men også en intern process i virksomheden. Fx. wiki’en der løser problemet med at have en information der er processuel og samtidigt “up-to-date” - det duer ikke at sende e-mails med attachments rundt.

Deltagelse og deling skal værdsættes. På samme måde som information ikke skal opbevares i siloer, skal medarbejderne heller ikke forståes som informationssiloer. De er aktiver for nytænkning og udvikling i organisationen.