Tilknytning Rudkøbing maj 2012

  • 628 views
Uploaded on

Tilknytning …

Tilknytning
Erhvervet tryg tilknytning

  • Full Name Full Name Comment goes here.
    Are you sure you want to
    Your message goes here
    Be the first to comment
    Be the first to like this
No Downloads

Views

Total Views
628
On Slideshare
0
From Embeds
0
Number of Embeds
2

Actions

Shares
Downloads
5
Comments
0
Likes
0

Embeds 0

No embeds

Report content

Flagged as inappropriate Flag as inappropriate
Flag as inappropriate

Select your reason for flagging this presentation as inappropriate.

Cancel
    No notes for slide
  • I’m not going to talk about adults who provide a believable, coherent picture of having had generally sens, resp cgs, the adults who probably were securely attached in childhood, the “continuous secure” adults. I’m going to talk instead about people whose actual past experiences have been problematic, and who have a set of past neg experiences that they have to cope with. I’ll describe several of the ways that these negative experiences can get brought into the present. Here’s the first group: SHOW SLIDE

Transcript

  • 1. Kirsten Seidenfaden & Piet Draiby Den Levende Familie Rudkøbing maj 2012 Relations Fokuseret Terapi Seidenfaden & Draiby 1 www.relationsterapi.dk
  • 2. Relationel etik – rummet imellem• En etik hvor alle medlemmer af det sociale fællesskab kan føle sig anerkendte.• At an-erkende ….knytte an til den andens erkendelse.• Den Anerkendende Dialog – et bud på en praksis i relationel etik• At opretholde dialogen – retten og pligten til at artikulere en uretsfølelse Seidenfaden & Draiby www.relationsterapi.dk
  • 3. Relationel psykologi• Mentaliseringsbaseret arbejde med par og forældre• Tilknytning – tryg/utryg danner basis for udvikling af evnen for mentaliseren / refleksiv funktion• Det Anerkendende Nærvær / Mentaliseren er: evnen til at se os selv som andre ser os og evnen til at se andre som de ser sig selv Seidenfaden & Draiby www.relationsterapi.dk
  • 4. Relationel neurobiologi• Forestillingen om at hjernens udvikling i al væsentlighed bestemmes af relationens kvalitet livet igennem Seidenfaden & Draiby www.relationsterapi.dk
  • 5. Grundlaget for den Relationsfokuserede TerapiTilknytnings-erfaringerOverlevelses-strategierMentaliseringHjernens udviklingMin fortælling og narrativet
  • 6. Seidenfaden & Draiby 6www.relationsterapi.dk
  • 7. Magtkamp og konfliktHvordan det kan se ud… Seidenfaden & Draiby 7 www.relationsterapi.dk
  • 8. Anerkendelse og VærdsættelseMetaforen med broen:Når vi anerkender hinanden går den ene over broen til denanden og anerkender den virkelighed der levet i "dit land" udfra dit perspektiv.Når vi værdsætter hinanden så bliver vi på vores side af broenog taler til den anden som står på den anden side af broen omhvad jeg værdsætter hos ham/hende set fra "mit land"/ set framit perspektiv. Seidenfaden & Draiby 8 www.relationsterapi.dk
  • 9. Værdsættelse ------ AnerkendelseMedfølelse ------ Indføling
  • 10. Seidenfaden & Draiby 10www.relationsterapi.dk
  • 11. Forskning og Teori indenforTilknytning og Den nye Neurobiologi Seidenfaden & Draiby 11 www.relationsterapi.dk
  • 12. Mønstre bliver grundlagt i barndommen Hvordan? Seidenfaden & Draiby 12 www.relationsterapi.dk
  • 13. Vi………fødes i forbundenhed…belastes i adskilthed…udvikles i gensidighed
  • 14. Boulby (1907-1990):Når man forstår Tilknytning så bliver alle handlinger meningsfuldeRogers (1002-1987):” – your job is to believe in people”
  • 15. TilknytningFølelsesmæssig afstemning og spejlingOpmærksom og forudsigelig Seidenfaden & Draiby 15 www.relationsterapi.dk
  • 16. ”The baby looks at his mothers face and finds himself there ” D. Winnicott Seidenfaden & Draiby 16 www.relationsterapi.dk
  • 17. Ed Tronick: The Still-face videoBabyer gør det samme som voksne par: - Rækker ud - Proteserer - Afviser - Bryder sammen Seidenfaden & Draiby 17 www.relationsterapi.dk
  • 18. Den ægte evne mht. at kunne differentiere sig, er gennem det at være sammen.Vi individuerer sammen med /gennem andre mennesker, og ikke ved at gå væk fra andre personer. Seidenfaden & Draiby 18 www.relationsterapi.dk
  • 19. Tilknytningsrelationen er nødvendig for at barnet kan udvikle evnen til at regulere affekt,- idet intet menneske er født med evnen til at regulere følelsesmæssige reaktioner Seidenfaden & Draiby 19 www.relationsterapi.dk
  • 20. Haldor Øvreeide:”Ved at jeg viser, at jeg ser dig, så ser du mig, for i min hjælpeløshed har jeg brug for, at du ser mig.” ”Dit ansigt er før mit, fordi jeg har behov for en tilgang til dig, for at jeg kan blive til mig.” Seidenfaden & Draiby 20 www.relationsterapi.dk
  • 21. Den Trygge base En flydende balance mellem tilknytning og udforskning er karakteristisk for den sunde funktion Tryg tilknytning understøtter udforskning Tilknytningspersoner skaber mulighed for:  En tryg base hvorfra der kan udforskes  En tryg havn at vende tilbage til hvis der opstår problemer
  • 22. Tryghedscirklen Forældres opmærksomhed på barnets behov Jeg har brug for at du... • Hold øje med mig • Hjælp mig • Del min glæde …støtter min udforskning Jeg har brug for at du... …tager imod mig når jeg• Giv mig omsorg kommer• Beskyt mig• Nyd mig• Tag vare på mine følelser Seidenfaden & Draiby 22 www.relationsterapi.dk Glen Cooper, Kent Hoffman, Robert Marvin, Bert Powell
  • 23. - Tryg tilknytning- Utryg afvisende Tilknytning- Utryg omklamrende tilknytningAinsworths procedure"The Strange Situation"to parametre: forudsigelig / opmærksom
  • 24. Seidenfaden & Draiby www.relationsterapi.dk 24
  • 25. Undvigende tilknytning A• Tilknytningspersonen er afvisende i stressede eller farefulde situationer, forsøger aggressivt at kontrollere eller benægte barnets tilknytningsadfærd, bliver let irriteret eller ophidset
  • 26. ( Undvigende tilknytning fortsat)• Barnet reducerer tilknytningsadfærd og affekt• Dissocierer følelser – udvikler et forsvar (overlevelsesstrategi), hvor omsorgsbehovet frakobles, så rimelig nærhed til tilknytningsperson ikke giver anledning til negative følelser og afvisning• Udvikler defensive adfærdsstrategier – øger barnets sårbarhed for psykisk lidelser senere i livet• Udviser reservation, afstandstagen og ingen speciel interesse for omgivelserne (spec. mor) ved adskillelse
  • 27. Ambivalent tilknytning C• Omsorgspersonen er inkonsistent i sin kontaktform – skiftevis tilgængelig, imødekommende og varm eller afvisende, svært ved at læse barnets behov, ufølsom, følelsesmæssig utilgængelig, samt inadækvat reaktion ift. barnet
  • 28. (ambivalent tilknytning fortsat)• Barnet maksimerer sin tilknytningsadfærd i forsøg på at komme i kontakt gennem vrede, fortvivlelse, gråd, klæben, råben og skrigen etc. – specielt når det udsættes for separation• Udvikler ambivalens ift. tætte relationer og andre mennesker
  • 29. Hos personen med: - finder vi kompetancerne :Den trygge tilknytningsstil Føle og handle i relationDen utrygt afvisende Handle Ikke føle men i relationtilknytningsstilDen utrygt ambivalent Føle men ikke handle i relationtilknytningsstil
  • 30. Hos personen med: - finder vi et narrativ som er:Den trygge tilknytningsstil Farverigt og sammenhængendeDen utrykt afvisende Blegt og sammenhængendetilknytningsstilDen utrykt ambivalent Farverig mentilknytningsstil usammenhængende
  • 31. Tilknytning og selvafgrænsning /selvrefleksivitet- Tryg tilknytning indebærer en emotionel tilgængelig og responsiv mor som fremmer barnets egne målrettede intentionelle væremåder.- Tryg tilknytning ser ud til at fremme selvrefleksivitet og derfor selvafgrænsning ved bl.a. at give barnet mere plads og mere tid til at repetere handlinger og til at reflektere over egne tankeprocesser og til at bearbejde følelsesmæssige oplevelser.- Børn kan lettere regulere egne og andres følelser når de er trygge. -fra seminar med Anne-Lise Løvlie Schibbye, november 2005
  • 32. Adult Attachment Interview(Main 1991)Test/klinisk instrument til studiet af voksnes erindringer om tidligtilknytning.Ideen:Hvad og hvordan individet husker, og især hvordan han/hun omtalerforskellige sider ved sin barndom, giver nyttig information om tidligetilknytningsforhold.Undersøgelser viser en nær sammenhæng mellem børnstilknytningsproblemer sådan som de viser sig i Ainsworths procedure"The Strange Situation"ogmødrenes svar/resultater i Mains "Adult Attachment Interview".
  • 33. Adult Attachment Interview60-minute interview Participants are asked to discuss: attachment-related experiences during childhood, such as memories of being upset, ill, hurt memories of separation, rejection, and loss Participants are asked to provide: general descriptions of relationships with each parent specific examples supporting these descriptions
  • 34. Overlevelses-strategier og Mestrings-strategier Seidenfaden & Draiby 34 www.relationsterapi.dk
  • 35. Udvikling af et bestemt tilknytningsmønster dannergrundlag for balancen mellem:• Mestringsstrategier, hvor barnet lærer en hensigtsmæssig måde at fåopmærksomhed, tryghed,omsorg, nærvær eller kropskontakt på.Og• Overlevelsesstrategier, hvor barnet på sin måde udvikler metoder til at undgå,at det gør for ondt ikke at få opmærksomhed, tryghed, omsorg, nærvær ellerkropskontakt
  • 36. • Tryg tilknytning ser ud til at fremme selvrefleksivitet og derfor selvafgrænsning ved bl.a. at give barnet mere plads og mere tid til at repetere handlinger og til at reflektere over egne tankeprocesser og bearbejde følelsesmæssige oplevelser
  • 37. Trygge børn udvikler mere mestringUtrygge børn udvikler flere overlevelsesstrategier
  • 38. Tryg tilknytning ser ud til at fremme evnen for anerkendende nærvær • Følelsesmæssig afstemning • Følelsesmæssig balance • Kropsregulering (stress) • Fleksible reaktioner • Evne til at forstå sammenhænge • Modulering af angst Seidenfaden & Draiby 38 www.relationsterapi.dk
  • 39. Mentalisering erAnerkendende Nærvær Seidenfaden & Draiby 39 www.relationsterapi.dk
  • 40. • Hvis tilknytningen er utryg, må barnet hele tiden overvåge og tjekke forældrenes fysiske og emotionelle tilgængelighed. Her mister barnet muligheder for at udforske og skabe selvoplevelser, som bidrager til udviklingen af selvstruktur
  • 41. Den Autobiografisk integrationHistorier er både noget, der bliver skabt af os og former, hvem vier.Ved at uddybe vores selvforståelse og ved at undersøgehændelser og mentale processer i vores liv vil voresselvbiografiske historier udvikles og vokse i omfang.Historier er vores sinds forsøg på at finde mening i vores egen ogandre menneskers righoldige indre verden. Daniel J. Siegel & Mary Hartzell (2006), ”Forældre Indefra”, Akademisk forlag
  • 42. "Vi konstruerer fortællingen om vores liv på grundlag afarten af de samspil, vi har haft med andre"."Ways of being together with". Daniel Stern
  • 43. Børn udvikler Anerkendende Nærvær, når vi:• giver børn plads og tid til at repetere handlinger• giver børn plads til at begynde at tænke over deres egne tankeprocesser• giver børn lov at opleve og opretholde en fornemmelse både af nærvær ogadskilthed• giver børn mulighed for at bearbejde følelsesmæssige oplevelser• og allerbedst når det for os voksne lykkes at forstå og mærke vores barn ogos selv samtidig, og vores barn er så meget i ro, at han kan opleve det
  • 44. 1. Den første stille dans- fra fødslen til 3-måneders alderenSamværDit Anerkendende Nærvær kan se sådan ud:• tilbyde rigelig hud til hud kontakt. Af med tøjet!• tilbyde rigelig øjenkontakt på barnets præmisser• imitere dit barns lyde og bevægelser specielt med din mimik• tilbyde rytme med lyd, din stemme, dine bevægelser• være opmærksom på dit barns rytme og behov for pauser, stimulation, vuggen, trøstog amning• være nærværende og legende, spontan• bruge sproget til at beskrive dit barns og din adfærd og bevægelser• opfatte dit barn som en person i sin egen ret, med gode grund til at gøre, som hun gør• genoprette de utilsigtede, for barnet stressfulde, situationer• give din partner mulighed for at nyde jeres samvær,og du deres
  • 45. 2. Der kommer mere fart på dansen- fra 3 til 7 månederSamspilDit Anerkendende Nærvær kan se sådan ud:• spejle ansigtsudtryk• afvente initiativ fra dit barn• være forudsigelig• skiftes med en aktivitet• gøre noget sammen• gøre noget sammen med gentagelser og variation• imitere, gentage, begyndende ”fingersprog”, gestus ogfølger med ord for ting• genoprette utilsigtede, for barnet stressfulde, situationer• give din partner mulighed for at overvære og så småt deltage i jeres samvær, og du ideres
  • 46. 3. Der spilles op, i enighed og uenighed om dansen- fra 8 til 15 månederSamforståelseDit Anerkendende Nærvær kan se sådan ud:• afstemme jer følelsesmæssigt• kommunikere nonverbalt med blik og mimik• kontakt uden ord• tage initiativ til at dele følelser• sørge for at være tilgængelig• kommunikere sammenhængende, forudsigeligt og tydeligt• tage initiativ til nye lege• tilbyde gi’ og ta’ lege• udbygge gamle lege• imitere barnets begyndende pegen og benævne handlinger og ting• reparere utilsigtede, for barnet stressfulde, situationer• sammen med din partner give plads til jeres og deres samforståelse
  • 47. 4. Ordene bliver til sætninger, der former dansen- fra 16 måneder til 3-års alderenSamtaleDit Anerkendende Nærvær kan se sådan ud:• gentage det, dit barn siger• dvæle ved ordene• skabe sproglige gamle og nye betydninger sammen• sørge for, at der er sproglig forbindelse mellem oplevelse og følelser• give plads til dit barns begyndende fortælling• reparere utilsigtede, for barnet stressfulde, situationer• sammen med din partner give plads til samtalen sammen med dit barn
  • 48. 5 . Historier om dansen forleden og i morgen ,mens vi gør det- fra 3-års alderenSamskabelse og sammenhængDit Anerkendende Nærvær kan se sådan ud:• søge efter ufortalte konstruktive fortællinger• støtte dit barn i at fortælle ind i følelser ikke ud af følelser• støtte dit barn i evnen til at skabe andre følelsesmæssige balancer• reparere utilsigtede, for barnet stressfulde, situationer• lytte til og anerkende dit barns stærke vilje – mens du bliver roligt på den storeklinge• at du sammen med din partner skaber fortælling og sammenhæng med jeresbarn
  • 49. 6. Og 10 standarddanse kan ikke gøre det-fra 7 år og opefterSumma SummarumDit Anerkendende Nærvær med større børn kan se sådan ud:• vær legende og spontan• vær støttende til stede, lad dit barn være i følelserne. Fortæl, hvordan duoplever det• lyt opmærksomt ”fortæl…” og ”fortæl mere…” Fortæl derefter, hvad dutænker,• vær tydeligt og sæt grænser, mens du er på stor klinge• skab refleksion. Find sammenhæng
  • 50. Tryg tilknytning: Barn – VoksenErhvervet tryg tilknytning: Voksen - Voksen Seidenfaden & Draiby 51 www.relationsterapi.dk
  • 51. Voksne former for tilknytningTrygt tilknyttet:- at vise og at modtage kærlighed- at give og at modtage trøst- at ville spørge om hjælp når behov herfor- at kunne tilknytte sig uden at miste selvet- at have en følelse af "oplevet tryghed" Seidenfaden & Draiby 52 www.relationsterapi.dk
  • 52. Voksne former for tilknytningUsikkert tilknyttet – afvisende, uforpligtet:- knytter sig til genstande. arbejde, projekter- tilbøjelig til tvangsmæssig selvtilstrækkelighed- føler ubehag i sociale sammenhænge- har tendens til at afslå hjælp og vil arbejde alene- har tendens til at trække sig tilbage og intellektualisere- har vanskeligt ved at forholde sig til store begivenheder i livet som indebærer tilknytning Seidenfaden & Draiby 53 www.relationsterapi.dk
  • 53. Voksne former for tilknytning Usikkert tilknyttet – ambivalent, omklamrende: - opleves ofte af andre som klæbende - overopmærksom på andres reaktioner - har vanskeligt ved adskillelse - har et vedvarende behov for kontakt - vil opgive egen identitet til fordel for tilknytning - idealiserer partnere og overser fejl for atundgå adskillelse - er tilbøjelig til at bruge fornægtelse som forsvar Seidenfaden & Draiby 54 www.relationsterapi.dk
  • 54. Evne for Anerkendende Nærvær - er evnen for Mentaliseren Seidenfaden & Draiby 55 www.relationsterapi.dk
  • 55. Anerkendende NærværStress-robusthed / Stress-reguleringEvnen til at regulere intensiteten af følelserOpmærksomhedsevneEvnen til at opretholde en adskilt opmærksomhedGod indlevelsesevne / evne for anerkendende nærværEvnen til at forstå andre indefra, sig selv udefra Seidenfaden & Draiby 56 www.relationsterapi.dk
  • 56. Fonagy´s mentaliseringsbegrebMentalisering er en aktivitet i sindet, hvorved et menneske gørbrug af sin evne til at fornemme og danne sig realistiskeforestillinger om egne og et andet menneskes mentaletilstandeRefleksiv funktion er den operationaliserede betegnelse formentaliseringsevnenBegrebet mentaliseret affektivitet beskriver, hvorledes bl.a.affektregulering forandres gennem mentalisering.Fonagy, Peter.,Gergely,G.,Target,M. (2007)Affektregulering mentalisering og selvets udvikling. AkademiskForlag