• Save
Den meningsfulde oplevelse revideret udgave februar 2012
Upcoming SlideShare
Loading in...5
×
 

Den meningsfulde oplevelse revideret udgave februar 2012

on

  • 755 views

Præsentation fra oplæg på Master i oplevelsesldelse i Thy.

Præsentation fra oplæg på Master i oplevelsesldelse i Thy.

Statistics

Views

Total Views
755
Views on SlideShare
735
Embed Views
20

Actions

Likes
0
Downloads
0
Comments
0

1 Embed 20

http://mol.cbit.ruc.dk 20

Accessibility

Categories

Upload Details

Uploaded via as Microsoft PowerPoint

Usage Rights

© All Rights Reserved

Report content

Flagged as inappropriate Flag as inappropriate
Flag as inappropriate

Select your reason for flagging this presentation as inappropriate.

Cancel
  • Full Name Full Name Comment goes here.
    Are you sure you want to
    Your message goes here
    Processing…
Post Comment
Edit your comment
  • Indsæt reference
  • Et af de steder hvor dette

Den meningsfulde oplevelse revideret udgave februar 2012 Den meningsfulde oplevelse revideret udgave februar 2012 Presentation Transcript

  • Den meningsfulde oplevelse Kenneth Hansen Fra nydelse til integritet
  • Baggrund
    • Nye medier, performance design,
    • kommunikation, virksomhedsstudier
    • Journalist DR Harddisken
    • Ph.d., Adjunkt, lektor, ekstern lektor, konsulent
  • Eksperimenter og cases
    • Den meningsfulde oplevelse. Værdibaseret oplevelsesdesign. Aarhus Universitetsforlag 2011.
  • Oplevelse To teoreretiske tilgange: Konstruktivistisk Udgangspunkt i individet Nydelse som grundlæggende begreb Modelorienteret Interaktionistisk Udgangspunkt i den sociale sammenhæng Mening som grundlæggende begreb Procesorienteret
  • Den konstruktivistiske model
    • Udviklet af Christian Jantzen og Michael Vetner, Aalborg Universitet.
    • Forsøg på at opstille en konsistent teori for oplevelse som fænomen.
    • Baseret på grundlagsbegrebet ”nydelse”
    • Erhvervsøkonomisk funderet
    • Mikroøkonomisk: rettet mod at forstå og beskrive markedsmekanismer (ikke mindst forbrug) vha. modeller.
  • Ligevægt
    • Organismen tilstræber en vis form for ligevægt
    • Selvregulering
    • Overlevelseschancer
  • Yerkes & Dodson-kurven (1908) ‏ præstationsstyrke opvågning tiltagende årvågenhed optimalt niveau tiltagende stress lav høj opstemthedsniveau høj
  • Højt stressniveau Optimalt stressniveau Lavt stressniveau Nydelse Nydelse Velbehag Jantzen & Vetner 2007 Nydelse og velbehag
    • Homeostase (balance) giver velbehag
    • Ubalance skaber ubehag
  • De to nydelsesformer Apter 1989 stress nydelse anspændthed kedsomhed spænding afslappethed
  • Flow Færdigheder Udfordringer Flow Angst Kedsomhed Mihaly Csikszentmihalyi 1989
  • Oplevelse Færdigheder Udfordringer Oplevelse Utilfreds Kedsomhed Christensen, Gram og Jensen 2007
  • Flow kræver
    • Klart mål
    • En følelse af at have kontrol
    • En legende fornemmelse
    • Høj koncentration
    • Nydelse ved aktiviteten I sig selv
    • Balance mellem udfordringer og kunnen
    • Flow state: zen-agtigt sammenfald mellem opmærksomhed og handlen
  • Oplevelsens psykologiske struktur Det vanebaserede niveau Det evaluerende niveau Det neurofysiologiske niveau Kognitiv stil Adfærdsregulering Tilstandsændring Script & skema Emotion Pirring Det refleksive niveau Narration Identitet, mening
  • Første lag
    • Det neurofysiologisk niveau:
    • Organismens reaktioner på sanselige indtryk som følge af individets interaktion med omverden.
    Vetner og Jantzen 2007: Oplevelsens socialpsykologiske struktur.
  • Andet lag
    • Det evaluerende niveau:
    • Organismens evaluering af de sanselige indtryk
  • Tredje lag
    • Det vanebaserede niveau:
    • Vaner, rutiner og stemtheder, som dannes i organismen sideløbende med oplevelsen. Dvs. en kropsligt forankret viden, der motiverer præferencedannelse.
  • Anden del af modellen
    • Det refleksive niveau:
    • Oplevelser giver mening for individet fordi de betyder noget i forhold til konkrete livsprojekter (individets fremtid) og erindringen om fortidige hændelser (individets fortid).
  • Oplevelsens struktur
    • Oplevelsens struktur betegner den psykologiske sammenhæng i individets måde at
      • opsøge,
      • bearbejde
      • og erindre
    • ” Experience” :
  • Experience
    • 1: En ophobning af viden og kompetencer, der stammer fra direkte deltagelse i hændelser og handlinger (erfaring)
    • 2: Indholdet i en direkte deltagelse i eller iagttagelse af en hændelse (fx en religiøs oplevelse)
    • 3: En hændelse som den opfattes i hændelsesøjeblikket (fx en overraskende oplevelse).
    • “ Erlebniz” og “erfahrung”.
    • Boswijk, A., Thijssen, T. & Peelen, E. (2008): The Experienece Economy. A New perspective. Pearson Education Benlelux.
  • Erlebnis
    • En oplevelse er ofte et kompleks af emotioner som opstår enten samtidigt eller efter hinanden.
    • Erlebnis kan defineres som:
    • “ An immediate, relatively isolated occourrence with a complex of emotions that make an impression and represent a certain value for the individual within the context of a specific situation. (Boswijk et al. 2008, s. 22)
  • Emotioner
    • Antonio Damasio , (2003): Looking for Spinoza : joy, sorrow, and the feeling brain.
    • Organismen regulerer sin adfærd i forhold til omverden i et samspil mellem følelser og emotioner
    • Følelser er bevidste perceptuelle strukturer som regulerer ubevidste emotioner.
  • Emotioner og følelser
    • Emotioner er en kompleks samling af kemiske og neurale reaktioner som danner et distinkt mønster (Damasio s. 53). Fænomenet kan være umiddelbart synligt for andre. Man ser for eksempel forskrækket eller glad ud.
    • Følelser bruges til at vælge eller markere emotionerne .
    • Både emotioner og følelser er en del af organismens måde af regulere sig selv. Emotionerne er en del af kroppens ubevidste måde at håndtere hændelser.
    • En følelse er et billede eller en idé om kroppens tilstand.
    • Følelserne repræsenter en bevidst selektion af kontekstuelt relevante reaktioner.
  • Erfahrung
    • En meningsfuld oplevelse
    • Kontekstuel og historisk
  • Meningsfuld oplevelse
    • En meningsfuld oplevelse (erfarung) har relation til summen af alle interaktioner som folk har med deres omgivelser og med andre
    • Oplevelse forstået som erlebnis er derfor underordnet oplevelse forstået som erfaring. De mere sanseorienterede oplevelser er en del af en bestemt kontekst i tid og rum.
  • Meningsfuld oplevelse
    • Experience is a continous interactive process of doing and undergoing, of action and reflection, of course and effect, which has a meaning for the individual in more than one context of his life. A meaningful experience gives the individual a different outlook on the world and/or himself.
    • (Anne Snell 2004, som citeret i Boswijk et. al. 2008)
  • Meningsfuld oplevelse
    • Væsentlige begreber:
      • mening
      • værdi
      • følelse
      • emotion
      • indstilling
      • motiv
      • intention
  • Interaktionistisk tilgang
    • Fænomenologisk og hermeneutisk baggrund
    • Referencer: George Herbert Mead, Norbert Elias, Ralph Stacey.
    • Proces, mening, værdier, emergens.
  • Hermeneutisk baggrund
    • En oplevelse bliver til ud fra en intention og skabes i en kombination af sansning og refleksion.
    • Oplevelse er ikke perception eller sensation, men derimod en generel betegnelse for alle bevidsthedsakter, hvis væsensstruktur er intentionaliteten (Gadamer 2004: 66-71).
  • Fænomenologisk baggrund
    • Fænomenlogi:
    • Gallagher, S. & Zahavi, D. (2010): Bevidsthedens fænomenologi. En inføring i bevidsthedsfilosofi og kognitionsforskning. Gyldendal.
    • Neurobiologi:
    • Gerald Edelman og Giulio Tononi (2000): A
    • Universe of Consciousness. How matter become imagination. Basic Books
  • Model
    • Tre dele:
    • 1: Fortløbende perceptuel kategorisering
    • 2: Konceptuel kategorisering
    • 3: Værdibaseret integration
  • Integration
    • Sanseindtrykkene genindføres
    • Lynhurtig proces: 100 millidele af et sekund
    • Tid og erindring
  • Bevidsthedens dynamiske kerne
  • Værdisystem
    • Mængde af evolutionære former
      • Kroppens udformning, hænder, øjne etc.
      • Erfaringer
      • Reaktionsmønstre
      • Dispositioner
  • Bevidsthed og oplevelse
    • Integrationen af sansningerne genindføres i den højere bevidsthed.
    • Gennem intentionalitet
    • Refleksion og erindring.
  • Oplever en tiger noget?
  • G. H. Mead
    • Forskellen drejer sig om symbolsystemer. Vores evolutionært funderede evne til at bruge sprog har skabt højere bevidsthed med intentionalitet. Dette er socialt integreret såvel i udvikling som i anvendelse:
    • Selvet kan forstås som opdelt i et, ukendt, ”jeg” – med intentioner og motiver - og et iagttageligt ”mig”. Etableringen af mig’et – Selvet som det forestilles set udefra - medfører en etablering af et struktureret ”udefra” baseret på internalisering af en ”generaliseret anden” (Mead 2005, del III, s. 165-248).
    • Denne struktur der ikke er fast men processuel kan bl.a. bestå af normer og regler. Mead giver selv som eksempel baseball. En spilagtigt strukturering med roller man kan overtage. Det centrale i denne sammenhæng er at det også er her mening opstår: i selvbevidsthedens deltagelse i det sociale spil.
  • Intersubjektivitet
    • Mentalitet er et spørgsmål om at vi over for andre og os selv kan udpege værdier, hvorved vi opnår kontrol over vores handlinger (Mead).
    • Udpegningen er intentionel
    • Intentionalitet, værdier og mening hænger altså snævert sammen.
  • Intersubjektivitet
    • Kroppen er et medie
    • Den menneskelige interaktions symboler har kroppen som grundlag
    • Gestus - respons-proces
    • Skabelse af respons hos den anden
    • Den samme respons i en selv som i den anden
    • Sætte sig i den andens sted
    • Skaber selvbevidsthed
    • Og mening
  • Intersubjektivitet
    • Evnen til at fokusere på tingenes meningsaspekt og over for andre og sig selv at udpege denne mening er en evne, der giver det enkelte menneske en helt særlig styrke, skriver Mead. Dette er helt grundlæggende en social proces.
    • Et individs indre oplevelser må forklares ud fra de sociale handlingers perspektiv.
  • Mening
    • Mening skabes og genskabes i og med handling og kommunikation i nuet.
    • Mening = forskellen mellem den mulige mening og den aktualiserede mening.
      • Distinktionsanalytisk definition inspireret af Spencer Browns: Laws of Form.
      • Alternativ til semiotikkens tegnmodel.
  • Intention, mening, motiv og værdi
    • Intention = Det at skabe mening
    • Mening = forskellen mellem mulig mening og aktualiseret mening
    • Motiv = den bagvedliggende intention.
    • Regel = grænse mellem siderne af forskellen
    • Værdi = en forskel/metaregel
    Thyssen: værdiledelse Qvortrup: meningsledelse
  • Mening og værdier
    • Mening kan afsættes i symboler
    • Skriften er fx et objektgjort symbolsystem.
    • Symboler kan larges på artefakter (redskaber).
    • Mening -> værdier -> artefakter
    • Artefakter -> værdier -> mening
    Shein, E. (1994): Kultur i organisationer.
  • Værdier
    • Individuelt følt og frivillig trang (compulsion) til at vælge én lystopfyldelse (desire), handling eller norm frem for en anden (Ralph Stacey).
    • Formålet er skabelsen af mening
    • Måden er også skabelsen af mening
    • En værdi er både noget vi udpeger mening med
    • Og noget som vi skaber interaktivt
  • Værdier
    • Sociale og processuelle fænomener
    • Skabes og genskabes I interaktioner
    • I en refleksiv proces mellem følelser og normer.
    • Normer er aflejringer af tidligere processer
  • Normer
    • Evalueringskriterier som tager form af obligatoriske restriktioner, der er opstået som generaliseringer og er blevet til vaner i en historie af sociale interaktioner.
    • De er altså aflejringer af en social proces.
    • Tager ofte form af reiferede symboler.
  • Ideologier
    • Normer og værdier tilsammen kan siges at udgøre en ideologi
    • Ideologier kan være åbne eller skjulte
    • Ideologier er med til at bestemme hvilken meningshorisont der er.
    • Og dermed hvilke temaer der er mulige og legitime.
  • Normer og værdier
    • Såvel normer som værdier er en form for metaregler (jf. refleksiv regelanvendelse)
    • Normer drejer sig om moral
    • Værdier opstår i sociale processer af selvskabelse og drejer sig om etik. Her forstået med Mead som et pragmatisk styringsredskab.
    • Etik forstås som en refleksiv proces som kontinuerligt afklarer motiver og værdier.
    • Værdierne skabes og genskabes.
  • Den meningsfulde oplevelse
    • Mening opstår i forbindelsen af individuel intentionalitet og emergente værdier I interaktionsprocesser.
    • Den meningsfulde oplevelse er altså grundlæggende kommunikativ, selvbevidst og social.
  • Indlejret oplevelse
    • Konsekvens:
    • Når vi skaber meningsfulde oplevelser er det altid som en del af:
    • Nuværende og tidligere, nu underforståede, sociale sammenhænge
      • Indexikalitet
      • Socialitet
      • Situationalitet
      • Kontekstualitet
  • Spil og regler
    • Hvis man vil skabe en meningsfuld oplevelse kan man tage udgangspunkt I et generaliseret socialt system, fx et spil.
    • Et spil er et socialt system, hvor omverden ikke er spillet. Distinktionen mellem spil og omverden er reglerne. I spillet refereres hele tiden til det der ikke gælder som spil, dvs. distinktionen er foldet ind i spillet.
    • (Dirk Baecker)
  • Oplevelsesdesign Oplever Fortolkningsregler Kulturhistorisk baggrund Værdier Regler En social praksis Oplevelses-kompetence Designer
  • Design-opgave
    • Designopgaven kan overordnet siges at bestå i at finde en balance mellem tre hovedområder:
    • A: en social praksis med en kulturhistorisk baggrund,
    • B: Indlejret i den kulturhistoriske baggrund en socialt overført kompetence til at skabe en oplevelse (evt. repræsenteret hos en vejleder, instruktør e.l.), og
    • C: et design af den konkrete aktivitet i form af regler og værdier.
  • Interaktion Niveau Optik Form Parameter 1 Aktion Instruktion Motivation 2 Situation Regler Tydelighed (accountability) 3 Organisation Værdier Fleksibilitet (appropriation) 4 Kultur Regelsamling Åbenhed
  • Instruktion Niveau Form Type 1 Grundregler Rammer 2 Værdier Instruktioner 3 Organisationelle regler Strategier 4 Kulturelle regler Normer
  • Meningsfulde oplevelser
    • Men skal det være optimalt muligt for opleverne at skabe en meningsfuld oplevelse må alle elementer i oplevelsen være gennemarbejdede.
    • Dette kan udtrykkes som en etisk og holistisk fordring efter helhed eller renhed.
    • På græsk: Integritas.
  • Helhed Fokus Medie Form Parameter Intention Mening Forskel Motivation Motiver Attitude Regel Tydelighed (accountability) Følelser Emotioner Værdier Fleksibilitet (appropriation) Etik Interaktion Oplevelse Integritet
    • Fokuspunkterne intention, motiv, følelser og etik fungerer som rettesnor for skabelsen af oplevelsen:
    • Er forskellen motiverende nok?
    • Er værdierne fleksible nok?
    • Er reglerne tydelige nok?
    • Hviler oplevelsen på en passende balance mellem intentioner, motiver og følelser?
    • Er den etisk set i orden? Har den integritet?
    • Dette sidste spørgsmål udtrykker et etisk princip om fortløbende at søge at afklare intentioner, motiver og værdier.
    • Det rummer også det sidste og afgørende kvalitetskriterie:
    • Det skal give mening.
    • Proces og produkt er integrerede.
    • En meningfuld proces giver et meningfuldt produkt som kan give mulighed for meningsfulde oplevelser.
    • Dette er udtryk for projektets integritet.