Valg af erklæring på årsrapporten

Valg af erklæring på årsrapporten
34 Valg af erklæring på årsrapporten Revision & Regnskabsvæsen nr. 10 · 2014

Af seniorkonsulent, cand.merc.aud., ph.d., LL.M.
Jesper Seehausen, Faglig udviklingsafdeling,
Beierholm, ekstern lektor, Institut for Økonomi og
Ledelse samt Juridisk Institut, Aalborg Universitet og
medlem af FSR – danske revisorers selskabsretsgruppe1 2
Artiklen omhandler kun erklæringsmulighederne på årsrapporten
i henhold til ÅRL. Artiklen omhandler derimod ikke erklæringsvalget
på årsrapporten i forhold til virksomhedens og regnskabsbrugernes
behov.6
Artiklen er opbygget på følgende måde; i afsnit 2 omtales de for-skellige
erklæringsmuligheder på årsrapporten. I afsnit 3 præsenteres
beslutningstræet vedrørende valg af erklæring på årsrapporten. I afsnit
4 omtales regnskabspligten og ÅRL’s fire regnskabsklasseklasser, og i
afsnit 5 omtales revisionspligten. I afsnit 6 omtales fravalg af revision,
og i afsnit 7 omtales tilvalg af udvidet gennemgang. I afsnit 8 omtales
ISRS 4410 vedrørende opgaver om opstilling af finansielle oplysninger
og erklæringer om opstilling af finansielle oplysninger, idet denne
standard under visse betingelser kræver, at revisor skal afgive en
erklæring, i det mindste en erklæring om opstilling af finansielle op-lysninger,
på årsrapporten, hvis revisors navn identificeres med årsrap-porten.
7 Afsnit 9 indeholder en oversigt over erklæringsmulighederne
på årsrapporten. I afsnit 10 omtales en disciplinærretlig afgørelse ved-rørende
fravalg af revision.8
2. Erklæringsmulighederne på årsrapporten
ÅRL giver – forudsat at visse betingelser er opfyldt – følgende erklæ-ringsmuligheder
på årsrapporten:
• Revisionspåtegning
• Erklæring om udvidet gennemgang
• Reviewerklæring
• Erklæring om opstilling af finansielle oplysninger.
Revision af et årsregnskab og et evt. koncernregnskab udføres efter
ISA’erne og yderligere krav ifølge dansk revisorlovgivning. En revisi-onspåtegning
afgives med høj grad af sikkerhed efter erklæringsbe-kendtgørelsens
§§ 3-8 om revisionspåtegninger på reviderede regn-skaber
samt ISA 700 om udformning af en konklusion og afgivelse af
erklæring om et regnskab. Hertil kommer ISA 705 om modifikationer
1. Indledning
Denne artikel omhandler valg af erklæring på årsrapporten og inde-holder
bl.a. et beslutningstræ, der viser, hvilke erklæringsmuligheder
der er på årsrapporten.
Artiklen omhandler kun virksomheder omfattet af ÅRL, dvs. erhvervs-drivende
virksomheder, jf. § 1, stk. 1, herunder f.eks.:
• Selskaber omfattet af SL,
• Erhvervsdrivende fonde omfattet af LEF og
• Virksomheder omfattet af LEV, jf. ÅRL § 1, stk. 2.3 4
Artiklen omhandler derimod ikke virksomheder, der ikke er omfattet af
ÅRL, herunder f.eks.:
• Virksomheder, der er omfattet af regnskabsregler fastsat ved eller i
henhold til lovgivningen for finansielle virksomheder, dvs. LFV,
• Virksomheder, der er omfattet af lov om statens regnskabsvæsen,
og
• Virksomheder, der udelukkende er omfattet af regnskabsregler
fastsat ved eller i henhold til kommunestyrelsesloven, jf. ÅRL § 1,
stk. 3.
Artiklen omhandler desuden kun erklæringer på årsrapporter. Artiklen
omhandler derimod ikke erklæringer på andet end årsrapporter, her-under
f.eks.:
• Erklæringer på interne årsregnskaber,
• Erklæringer på skattemæssige årsregnskaber og
• Selskabsretlige erklæringer.5
Artiklen omhandler således kun erklæringer på årsrapporter for virk-somheder
omfattet af ÅRL.
Der er efterhånden mange erklæringsmuligheder på årsrapporten,
og det er vigtigt, at virksomheden – sammen med revisor – får valgt
den korrekte og mest hensigtsmæssige erklæring på årsrapporten –
dels i forhold til valgmulighederne i ÅRL, dels i forhold til virksomhe-dens
og regnskabsbrugernes konkrete behov.
Revision & Regnskabsvæsen nr. 10 · 2014 Valg af erklæring på årsrapporten 35

Det er vigtigt at være opmærksom på, at det i beslutningstræet
er forudsat, at der ikke i vedtægterne, ejeraftaler eller andre
steder er bestemmelser om erklæringer på årsrapporterne,
idet det f.eks. kan fremgå af vedtægterne, at virksomhedens
årsregnskaber skal revideres.
Valgfrihed mellem:
• Erklæring om udvidet
• Erklæring om opstilling af
finansielle oplysninger
• Ingen erklæring
Valgfrihed mellem:
• Erklæring om udvidet
gennemgang
Revisionspåtegning
3. Beslutningstræ vedrørende valg af erklæring på årsrap-porten
Figur 1 indeholder beslutningstræet vedrørende valg af erklæring på
årsrapporten.
Det er vigtigt at være opmærksom på, at det i beslutningstræet er
forudsat, at der ikke i vedtægterne, ejeraftaler eller andre steder er
bestemmelser om erklæringer på årsrapporterne, idet det f.eks. kan
fremgå af vedtægterne, at virksomhedens årsregnskaber skal revideres.
Hvis det fremgår af vedtægterne, at virksomhedens årsregnskaber
skal revideres, omfatter dette dog også udvidet gennemgang, med-mindre
andet fremgår af vedtægterne, og betingelserne for tilvalg af
udvidet gennemgang i øvrigt er opfyldt, idet udvidet gennemgang
lovgivningsmæssigt som udgangspunkt er sidestillet med revision.
Det omfatter derimod i sagens natur hverken review eller opstilling af
finansielle oplysninger.
Beslutningstræet er opbygget ved hjælp af en række spørgsmål. Ved
at besvare disse spørgsmål ender man i en af boksene vist ovenfor.
Den røde farve indikerer, at der ikke skal afgives en erklæring på års-rapporten,
hvorimod den grønne farve indikerer, at der skal afgives en
erklæring på årsrapporten – enten en revisionspåtegning, en erklæring
om udvidet gennemgang, en reviewerklæring eller en erklæring om
opstilling af finansielle oplysninger.
For så vidt angår resultatet ”Ingen erklæring” bemærkes det, at
ISRS 4410 under visse betingelser kræver, at revisor skal afgive en
erklæring, i det mindste en erklæring om opstilling af finansielle op-lysninger,
på årsrapporten, hvis revisors navn identificeres med årsrap-porten.
Dette uddybes i afsnit 8 nedenfor.
Ikke krav om
erklæring
Valgfrihed mellem:
• Ingen erklæring
Udvidet gennemgang kan ikke
anvendes af virksomheder om-fattet
af regnskabsklasse A
gennemgang
til konklusionen i den uafhængige revisors erklæring samt ISA 706
om supplerende oplysninger vedrørende forståelse af regnskabet og
supplerende oplysninger vedrørende forståelse af revisionen i den
uafhængige revisors erklæring, hvis revisionspåtegningen indeholder
forbehold og/eller supplerende oplysninger.9 10
Udvidet gennemgang af et årsregnskab udføres efter Erhvervsstyrel-sens
erklæringsstandard for små virksomheder, dvs. Erhvervsstyrelsens
erklæringsstandard om udvidet gennemgang af årsregnskaber, og FSR
– danske revisorers standard om udvidet gennemgang af årsregnska-ber,
der udarbejdes efter ÅRL. En erklæring om udvidet gennemgang
afgives med begrænset sikkerhed og yderligere sikkerhed på bag-grund
af specifikt krævede supplerende handlinger efter erklærings-bekendtgørelsens
§§ 9-11 vedrørende erklæringer om udvidet gen-nemgang
af regnskaber samt Erhvervsstyrelsens erklæringsstandard
om udvidet gennemgang af årsregnskaber og FSR – danske revisorers
standard om udvidet gennemgang af årsregnskaber.11
Review af et årsregnskab udføres efter ISRE 2400 vedrørende op-gaver
om review af historiske regnskaber. En reviewerklæring afgives
med begrænset sikkerhed efter erklæringsbekendtgørelsens §§ 12-15
vedrørende erklæringer om review af regnskaber og ISRE 2400.12 13
En opgave om opstilling af finansielle oplysninger, herunder årsregn-skaber,
udføres i overensstemmelse med ISRS 4410, og en erklæring
om opstilling af finansielle oplysninger afgives uden sikkerhed efter
denne standard.14 15
Tabel 1 indeholder en oversigt over de væsentligste forskelle og lig-heder
mellem revision, udvidet gennemgang, review og opstilling af
finansielle oplysninger, herunder årsregnskaber.
Tabel 2 indeholder en tilsvarende oversigt over de væsentligste
forskelle og ligheder mellem revisionspåtegninger, erklæringer om ud-videt
gennemgang, reviewerklæringer og erklæringer om opstilling af
finansielle oplysninger på årsrapporter.

TABEL 1: DE VÆSENTLIGSTE FORSKELLE OG LIGHEDER MELLEM REVISION, UDVIDET GENNEMGANG, REVIEW OG OPSTILLING AF
FINANSIELLE OPLYSNINGER, HERUNDER ÅRSREGNSKABER
Revision Udvidet gennemgang Review
Opstilling af finansielle
oplysninger, herunder
årsregnskaber
Generelt
Revisorloven Ja, hele loven Ja, hele loven Ja, hele loven Ja, men kun dele af loven
Standarder ISA’erne Erhvervsstyrelsens erklæ-ringsstandard
for små
virksomheder (udvidet
gennemgang af årsregn-skaber)
og FSR – danske
revisorers standard om
udvidet gennemgang af
årsregnskaber, der udar-bejdes
efter ÅRL
ISRE 2400 (eller ISRE 2410
DK)1
ISRS 4410
Grad af sikkerhed Høj grad af sikkerhed Begrænset sikkerhed og
yderligere sikkerhed på
grundlag af specifikt kræ-vede
supplerende hand-linger
Begrænset sikkerhed Ingen sikkerhed
Arbejdshandlinger
Kundekendskab Ja, forståelse af virksomhe-den
og dens omgivelser,
herunder dens interne
kontrol
Ja, forståelse af virksomhe-den
og dens omgivelser
Ja, forståelse af virksomhe-den
og dens omgivelser
Ja, forståelse af virksomhe-dens
forretning og drift,
herunder dens regnskabs-system
og bogføring
Analytiske handlinger Ja Ja Ja Nej
Forespørgsler2 Ja Ja Ja Nej
Efterprøvelse Ja Nej, men krav om over-vejelse
af andre og yderli-gere
handlinger, herunder
efterprøvelseshandlinger,
samt specifikt krævede
supplerende handlinger
Nej, men krav om over-vejelse
af andre og yderli-gere
handlinger, herunder
efterprøvelseshandlinger
Nej
Opstilling og gennem-læsning
af de finansielle
oplysninger
Nej Nej Nej Ja
Øvrige forhold
Aftalebrev Ja, evt. tiltrædelsesproto-kollat
Ja Ja Ja
Ledelsens regnskabser-klæring
Ja Ja Ja Nej
Revisionsprotokol Ja Nej Nej Nej
1 Review af et årsregnskab udføres efter ISRE 2400, men review af andre finansielle oplysninger kan udføres efter ISRE 2410 DK vedrørende review af et perioderegnskab
udført af selskabets uafhængige revisor og yderligere krav ifølge dansk revisorlovgivning. ISRE 2410 DK finder anvendelse på reviewerklæringer, hvis revisor er valgt til at
revidere virksomhedens årsregnskaber og evt. koncernregnskaber. ISRE 2400 finder derimod anvendelse, hvis revisor ikke er valgt til at revidere virksomhedens årsregn-skaber,
herunder hvis revisor er valgt til at forsyne virksomhedens årsrapporter med erklæringer om udvidet gennemgang.
2 Forespørgsler omfatter her forespørgsler til ledelsen og andre medarbejdere, men ikke eksterne bekræftelser, der er udtryk for efterprøvelse.

FIGUR 1: BESLUTNINGSTRÆ VEDRØRENDE VALG AF ERKLÆRING PÅ ÅRSRAPPORTEN
Er virksomheden underlagt regnskabspligt (regnskabsklasse B, C eller D)? (ÅRL §§ 3 – 6)
Er der tale om et statsligt aktieselskab eller en virksomhed, der har kapitalandele, gældsinstrumenter
eller andre værdipapirer optaget til handel på et reguleret marked i et EU- eller EØS-land? (ÅRL § 7,
stk. 1, nr. 4 og § 135, stk. 1, 1. pkt.)
Overskrider virksomheden i to på hinanden følgende regnskabsår på balancetidspunktet to af føl-gende
Er der tale om en modervirksomhed, der har pligt til at aflægge koncernregnskab og ikke har mulig-hed
for at fravælge dette? (ÅRL § 7, stk. 4 og § 135, stk. 1, 1. pkt.)
Er der tale om en erhvervsdrivende fond? (ÅRL § 135, stk. 2)
Er der tale om en ”holdingvirksomhed”, der på koncernniveau inkl. associerede virksomheder i to
på hinanden følgende regnskabsår på balancetidspunktet overskrider to af følgende størrelser:
• Balancesum DKK 36 mio.
• Nettoomsætning DKK 72 mio.
• Gennemsnitligt antal heltidsbeskæftigede 50? (ÅRL § 135, stk. 3) 2)
Er der tale om en ”holdingvirksomhed”, der på koncernniveau inkl. associerede virksomheder i to
på hinanden følgende regnskabsår på balancetidspunktet overskrider to af følgende størrelser:
• Gennemsnitligt antal heltidsbeskæftigede 12? (ÅRL § 135, stk. 3) 2)
Er der tale om en virksomhed, der i to på hinanden følgende regnskabsår på balancetidspunktet
overskrider to af følgende størrelser:
• Gennemsnitligt antal heltidsbeskæftigede 12?
(ÅRL § 135, stk. 1, 2. og 3. pkt.)
Valgfrihed mellem:
• Erklæring om udvidet gen-nemgang
3)
• Reviewerklæring 4)
finansielle oplysninger 4)
• Ingen erklæring 1) 4)
Nej
Ja
Ja
Ja
Ja
Ja
Ja
Ja
REGNSKABSKLASSE B REGNSKABSKLASSE C ELLER D
Ja
Nej
Nej
Nej
Nej
Nej
Nej
størrelser:
(ÅRL § 7, stk. 1, nr. 3 og § 135, stk. 1, 1. pkt.)

Ja Nej
Valgfrihed mellem:
• Ingen erklæring 1)
Udvidet gennemgang kan ikke
anvendes af virksomheder om-fattet
af regnskabsklasse A
Ikke krav om erklæring
1) Medmindre ISRS 4410 kræver en erklæring, i det mindste en er-klæring
om opstilling af finansielle oplysninger, på årsrapporten.
2) Dattervirksomheder og associerede virksomheder indgår 100 % i
beregningen uanset ejerandel.
3) En virksomhed kan ikke tilvælge udvidet gennemgang, hvis Er-hvervsstyrelsen
ved en undersøgelse af årsrapporten konstaterer
væsentlige fejl eller mangler i forhold til selskabs- eller regnskabs-lovgivningen,
og Erhvervsstyrelsen på denne baggrund beslutter,
at virksomheden ikke kan tilvælge udvidet gennemgang (ÅRL §
135, stk. 7).
4) En virksomhed kan ikke fravælge revision, hvis virksomheden, den,
der har bestemmende indflydelse over virksomheden, eller en
tilknyttet virksomhed, dvs. en dattervirksomhed, modervirksom-heden
eller dennes dattervirksomhed, accepterer et bødeforelæg
eller som led i en straffesag dømmes for overtrædelse af selskabs-,
regnskabs- eller skatte- og afgiftslovgivningen. En virksomhed kan
desuden ikke fravælge revision, hvis Erhvervsstyrelsen ved en un-dersøgelse
af årsrapporten konstaterer væsentlige fejl eller mangler
i forhold til selskabs- eller regnskabslovgivningen, og Erhvervs-styrelsen
på denne baggrund beslutter, at virksomheden ikke kan
fravælge revision (ÅRL § 135, stk. 6 og 7).
Aflægger virksomheden frivilligt en årsrapport
(regnskabsklasse A)? (ÅRL § 3, stk. 2 og § 7, stk. 1, nr. 1)
Er der tale om en erhvervsdrivende ”holdingfond”?
Ja
Er der tale om en erhvervsdrivende ”holdingfond”,
der på koncernniveau inkl. associerede virksomheder i
to på hinanden følgende regnskabsår på balancetids-punktet
(ÅRL § 135, stk. 3) 2)
Nej
Er der tale om en erhvervsdrivende ”holdingfond”,
der på koncernniveau inkl. associerede virksomheder i
to på hinanden følgende regnskabsår på balancetids-punktet
(ÅRL § 135, stk. 3) 2)
Nej Ja
Valgfrihed mellem:
• Erklæring om udvidet gennemgang 3)
Nej
Ja
Revisionspåtegning

Regnskabsklasse A omfatter – uanset størrelse – virksomheder,
der ikke har pligt til at aflægge årsrapport, men frivilligt vælger
at gøre dette, jf. ÅRL § 3, stk. 2 og § 7, stk. 1, nr. 1.
TABEL 2: DE VÆSENTLIGSTE FORSKELLE OG LIGHEDER MELLEM REVISIONSPÅTEGNINGER, ERKLÆRINGER OM UDVIDET GENNEMGANG,
REVIEWERKLÆRINGER OG ERKLÆRINGER OM OPSTILLING AF FINANSIELLE OPLYSNINGER PÅ ÅRSRAPPORTER
Erklæringer på årsrapporter Revisionspåtegninger
Erklæringer om udvidet
gennemgang Reviewerklæringer
Erklæringer om
opstilling af
finansielle oplys-ninger
Generelt
Erklæringsbekendtgørelsen Ja, §§ 3-8 Ja, §§ 9-11 Ja, §§ 12-15 Nej
Standarder ISA 700, ISA 705 og ISA
7061
FSR – danske revisorers
standard om udvidet gen-nemgang
af årsregnskaber,
der udarbejdes efter ÅRL (og
Erhvervsstyrelsens erklærings-standard
for små virksomhe-der
– udvidet gennemgang af
årsregnskaber)2
ISRE 2400 ISRS 4410
Erklæring
Konklusion i erklæring Ja, positiv (”Det er vores
opfattelse, at årsregnska-bet
giver et retvisende
billede af …”)
Ja, positiv (”Baseret på det
udførte arbejde er det vores
opfattelse, at årsregnskabet
giver et retvisende billede af
…”)
Ja, negativ (”Ved det ud-førte
review er vi ikke ble-vet
bekendt med forhold,
der giver os anledning til
at konkludere, at årsregn-skabet
ikke giver et retvi-sende
billede af …”)
Nej
Oplysning om, at opgaven, f.eks.
revisionen, ikke har givet anled-ning
til forbehold
Ja Ja Nej –
Forbehold Ja Ja Ja Nej
Anbefaling til generalforsamlin-gen
om ikke at godkende årsrap-porten
Ja Ja Nej Nej
Supplerende oplysninger:
• Forhold i regnskabet Ja Ja Ja Ikke krav
• Forståelse af opgaven, f.eks.
revisionen
Ja Ja Ja Ikke krav
• Andre forhold (overtrædelse
af bogføringslovgivningen og
ledelsesansvar)
Ja Ja Nej Nej
Udtalelse om en evt. ledelsesbe-retning
Ja Ja Nej Nej
Andre erklæringer, hvis revisor
har indgået aftale med ledelsen
herom, og ledelsen ønsker, at
erklæringen eller erklæringerne
skal indgå i erklæringen på års-rapporten
Nej Ja Ja Nej
1 Samt ISA 710 og ISA 720.
2 Erhvervsstyrelsens erklæringsstandard om udvidet gennemgang af årsregnskaber behandler stort set ikke erklæringer om udvidet gennemgang, men fokuserer på re-visors
arbejde i forbindelse med udvidet gennemgang, idet erklæringer om udvidet gennemgang for Erhvervsstyrelsens vedkommende i vidt omfang er udtømmende
reguleret i erklæringsbekendtgørelsen.

TABEL 3: ÅRSREGNSKABSLOVENS FIRE REGNSKABSKLASSER
Regnskabsklasse Virksomheder
Regnskabsklasse A Virksomheder, der ikke har pligt til at aflægge årsrapport, men frivilligt vælger at gøre dette – uanset stør-relse
Regnskabsklasse B Små virksomheder, dvs. virksomheder, der i to på hinanden følgende regnskabsår på balancetidspunktet
ikke overskrider to af følgende størrelser:
• En balancesum på 36 mio. kr.
• En nettoomsætning på 72 mio. kr.
• Et gennemsnitligt antal heltidsbeskæftigede i løbet af regnskabsåret på 501
Regnskabsklasse C:
• Mellemstore virksomheder
• Store virksomheder
Virksomheder, der i to på hinanden følgende regnskabsår på balancetidspunktet ikke overskrider to af føl-gende
størrelser:
• Et gennemsnitligt antal heltidsbeskæftigede i løbet af regnskabsåret på 250
Virksomheder, der ikke er små eller mellemstore
Regnskabsklasse D Statslige aktieselskaber og virksomheder, der har kapitalandele, gældsinstrumenter eller andre værdipapirer
optaget til handel på et reguleret marked i et EU- eller EØS-land – uanset størrelse
1 Modervirksomheder for koncerner, der har pligt til at aflægge koncernregnskab og ikke har mulighed for at fravælge dette, skal dog altid følge reglerne for regnskabs-klasse
C eller D.
4. Regnskabspligten og årsregnskabslovens fire regn-skabsklasser
I dette afsnit omtales regnskabspligten og ÅRL’s fire regnskabsklasser. I
næste afsnit omtales revisionspligten.
ÅRL omfatter som udgangspunkt alle erhvervsdrivende virksomhe-der,
jf. § 1, stk. 1.
I henhold til ÅRL anses en virksomhed for at være erhvervsdrivende,
hvis den yder varer, rettigheder, pengemidler, tjenester eller lignende,
for hvilke den normalt modtager vederlag, jf. § 1, stk. 2.16 En virksom-hed
anses dog altid for at være erhvervsdrivende, hvis den er omfattet
af SL, LEF, LEV eller i øvrigt er erhvervsdrivende i henhold til lov. Dette
gælder, selv om virksomheden helt eller delvist er undtaget fra kra-vene
i disse love.
ÅRL omfatter dog ikke følgende erhvervsdrivende virksomheder:
• Virksomheder, der er omfattet af regnskabsregler fastsat ved eller i
henhold til lovgivningen for finansielle virksomheder, dvs. LFV,
• Virksomheder, der er omfattet af lov om statens regnskabsvæsen,
og
• Virksomheder, der udelukkende er omfattet af regnskabsregler fast-sat
ved eller i henhold til kommunestyrelsesloven, jf. ÅRL § 1, stk. 3.
Følgende erhvervsdrivende virksomheder skal som udgangspunkt af-lægge
årsrapport efter ÅRL:
• Aktieselskaber, partnerselskaber (også kaldet kommanditaktieselska-ber)
og anpartsselskaber, herunder iværksætterselskaber
• ”Kapitalinteressentskaber” og ”kapitalkommanditselskaber”, dvs.
interessentskaber og kommanditselskaber, hvori alle interessenterne
henholdsvis komplementarerne er:
• Aktie-, partner- eller anpartsselskaber, herunder iværksættersel-skaber,
eller selskaber med en tilsvarende retsform eller
• Interessentskaber eller kommanditselskaber, hvori alle interes-senterne
henholdsvis komplementarerne er aktie-, partner- eller
anpartsselskaber, herunder iværksætterselskaber, eller selskaber
med en tilsvarende retsform
• Erhvervsdrivende fonde, jf. LEF § 1, stk. 2, jf. dog § 1, stk. 3-5
• Virksomheder med begrænset ansvar, der er omfattet af LEV § 3
(virksomheder og foreninger med begrænset ansvar) eller § 4 (an-delsselskaber
med begrænset ansvar)
• Europæiske andelsselskaber (SCE-selskaber), jf. ÅRL § 3, stk. 1.
ÅRL indeholder som bekendt fire regnskabsklasser: regnskabsklasse A,
B, C og D. De fire regnskabsklasser er vist i tabel 3.

Udsigt fra Lautrupsgade 13-15
UDSIGT TIL Banevænget, Birkerød Lindholm Brygge, Nørresundby Lottenborg, Lyngby Prismet, Århus

BEDRE BUNDLINJE!
En arbejdsdag i topmoderne rammer
skaber innovation, produktivitet og
dermed økonomisk vækst.
Vi tilbyder arealeffektive erhvervs-ejen
domme med central beliggenhed
og fleksible lejemål, der kan tilpasses
dine ønsker og behov.
Vores kvalitetsejendomme har god
udsigt, egen parkering og en beliggen-hed
med brandværdi for din virksom-hed.
Det giver mere arbejdsglæde og
dermed højere effektivitet.
Kontakt os for mere information og
fremvisning af en af vores 50 attrak-tive
erhvervsejendomme.
Kontakt
T: 39 17 66 11
W: ejendomme.pfa.dk
Lautrupsgade, København Ø Stationsparken, Glostrup Dampfærgevej, København Ø

Folketinget har i juni 2014 vedtaget et forslag til en ny LEF, jf.
lov nr. 712 af 25. juni 2014. Denne nye lov, der endnu ikke er
trådt i kraft, ændrer ikke på, at reglerne om fravalg af revision
ikke kan anvendes af erhvervsdrivende fonde.
Regnskabsklasse A omfatter – uanset størrelse – virksomheder, der
ikke har pligt til at aflægge årsrapport, men frivilligt vælger at gøre
dette, jf. ÅRL § 3, stk. 2 og § 7, stk. 1, nr. 1. Der er ikke krav om, at
virksomheder, der frivilligt vælger at aflægge årsrapport, skal indbe-rette
eller indsende årsrapporten til Erhvervsstyrelsen.17 Der er des-uden
ikke krav om, at virksomheder, der frivilligt vælger at aflægge
årsrapport, skal lade årsrapporten forsyne med en revisorerklæring,
f.eks. en revisionspåtegning, men hvis revisor har afgivet en erklæring
på årsrapporten, skal erklæringen indgå i årsrapporten, jf. ÅRL § 18, 2.
pkt.18
Regnskabsklasse B omfatter små virksomheder, jf. ÅRL § 7, stk. 1, nr.
2, dvs. virksomheder, der i to på hinanden følgende regnskabsår på
balancetidspunktet ikke overskrider to af følgende størrelser:
• Et gennemsnitligt antal heltidsbeskæftigede i løbet af regnskabsåret
på 50, jf. ÅRL § 7, stk. 1, nr. 1.19
Regnskabsklasse C omfatter mellemstore og store virksomheder, jf.
ÅRL § 7, stk. 1, nr. 3. Mellemstore virksomheder defineres som virk-somheder,
der i to på hinanden følgende regnskabsår på balancetids-punktet
på 250, jf. ÅRL § 7, stk. 2, nr. 2.
Store virksomheder defineres som virksomheder, der ikke er små eller
mellemstore, jf. ÅRL § 7, stk. 2, nr. 3, dvs. virksomheder, der i to på
hinanden følgende regnskabsår på balancetidspunktet overskrider to
af disse størrelsesgrænser.
Regnskabsklasse D omfatter – uanset størrelse – statslige aktieselska-ber
og virksomheder, der har kapitalandele, gældsinstrumenter eller
andre værdipapirer optaget til handel på et reguleret marked i et EU-eller
EØS-land, jf. ÅRL § 7, stk. 1, nr. 4.
Virksomheder omfattet af regnskabsklasse B, C eller D skal altid
aflægge årsrapport og indberette eller indsende årsrapporten til
Erhvervsstyrelsen, jf. ÅRL § 2, stk. 1 og § 138, stk. 1. Virksomheder
omfattet af regnskabsklasse B, C eller D er således altid underlagt
regnskabspligt.
ÅRL § 4 indeholder dog undtagelser for visse virksomheder omfattet
af LEV, § 5 indeholder undtagelser for visse ”kapitalinteressentskaber”
og ”kapitalkommanditselskaber”, og § 6 indeholder en undtagelse
for dattervirksomheder uden aktivitet. Disse undtagelser omtales ikke
nærmere.
5. Revisionspligten
Virksomheder omfattet af regnskabsklasse C eller D skal altid lade års-regnskabet
og et evt. koncernregnskab revidere, jf. ÅRL § 135, stk. 1,
1. pkt. Virksomheder omfattet af regnskabsklasse C eller D er således
altid underlagt revisionspligt.
Virksomheder omfattet af regnskabsklasse B skal derimod ikke nød-vendigvis
lade årsregnskabet revidere, jf. ÅRL § 135, stk. 1, 2. og 3.
pkt. samt § 135, stk. 2, 3, 6 og 7 – det afhænger bl.a. af virksomhe-dens
størrelse. Virksomheder omfattet af regnskabsklasse B er således
ikke nødvendigvis underlagt revisionspligt. Dette skyldes, at virksom-heder
omfattet af regnskabsklasse B under visse betingelser har mu-lighed
for at fravælge revision, ligesom sådanne virksomheder under
visse betingelser har mulighed for at tilvælge udvidet gennemgang.
Dette uddybes i de to næste afsnit.20
6. Fravalg af revision
6.1. Generelt
Virksomheder omfattet af regnskabsklasse B kan som udgangspunkt
fravælge revision og dermed undlade at lade årsregnskabet revidere,
hvis virksomheden i to på hinanden følgende regnskabsår på balance-tidspunktet
på 12, jf. ÅRL § 135, stk. 1, 3. pkt.
Herudover er der naturligvis krav om, at det ikke må fremgå af ved-tægterne,
at virksomhedens årsregnskaber skal revideres.
Der er desuden krav om, at medlemmerne af de ansvarlige ledelses-organer
i ledelsespåtegningen skal erklære, hvorvidt virksomheden op-fylder
betingelserne for at fravælge revision, jf. ÅRL § 9, stk. 4. Denne
oplysning skal gives hvert år.
I tilknytning til ledelsespåtegningen skal det desuden oplyses, hvis gene-ralforsamlingen
eller det tilsvarende godkendelsesorgan har truffet beslut-ning
om, at årsregnskabet for det kommende regnskabsår ikke skal revi-deres,
jf. ÅRL § 10 a. Denne oplysning skal dog kun gives, hvis årsregnska-bet
er revideret. Oplysningen skal derimod ikke gives, hvis årsregnskabet
ikke er revideret. Dette indebærer, at oplysningen kun skal gives forud for
det første regnskabsår, hvor årsregnskabet ikke skal revideres.
Hvis der er tale om et selskab omfattet af SL, skal beslutningen om
fravalg af revision træffes på en ordinær generalforsamling, jf. § 88,
stk. 1, nr. 3, hvorefter der på den ordinære generalforsamling bl.a.
skal træffes afgørelse om evt. ændring af beslutningen om revision af
selskabets kommende årsregnskaber, hvis selskabet ikke er underlagt
revisionspligt. Det er således ikke muligt at træffe beslutning om fra-valg
af revision på en ekstraordinær generalforsamling.

Hvis der er tale om et nystiftet selskab, skal det bl.a. fremgå af stif-telsesdokumentet,
hvis selskabets kommende årsregnskaber ikke skal
revideres, hvis selskabet ikke er underlagt revisionspligt, jf. SL § 27, stk.
1, nr. 4.
Hvis der er tale om et nystiftet selskab, der opstår som led i en
fusion eller en spaltning, skal generalforsamlingen træffe beslutning
om, hvorvidt selskabets kommende årsregnskaber skal revideres, hvis
selskabet ikke er underlagt revisionspligt, jf. SL § 250, stk. 5, jf. også §
250, stk. 1, nr. 4, for så vidt angår fusion, samt § 268, stk. 5, jf. også §
268, stk. 1, nr. 4, for så vidt angår spaltning.21 22 Det samme gælder
ved omdannelse af et andelsselskab til et aktieselskab, jf. SL § 335, stk.
4, jf. også § 337, stk. 3, nr. 3.
I det følgende omtales undtagelserne til reglerne om fravalg af revi-sion.
Der er tale om følgende undtagelser:
• Erhvervsdrivende fonde
• ”Holdingvirksomheder”
• Overtrædelser af selskabs-, regnskabs- eller skatte- og afgiftslovgiv-ningen
• Væsentlige fejl eller mangler konstateret ved undersøgelse af års-rapporten.
6.2. Erhvervsdrivende fonde
Reglerne om fravalg af revision kan ikke anvendes af erhvervsdrivende
fonde, jf. ÅRL § 135, stk. 2, jf. § 135, stk. 1, 3. pkt. Dvs., at erhvervsdri-vende
fonde altid skal lade årsregnskabet revidere – uanset størrelse.
Det fremgår af lovbemærkningerne, at det forhold, at reglerne om
fravalg af revision ikke kan anvendes af erhvervsdrivende fonde, hæn-ger
sammen med erhvervsdrivende fondes særlige ejer- og tilsynsfor-hold.
23
Folketinget har i juni 2014 vedtaget et forslag til en ny LEF, jf. lov nr.
712 af 25. juni 2014.24 Denne nye lov, der endnu ikke er trådt i kraft,
ændrer ikke på, at reglerne om fravalg af revision ikke kan anvendes af
erhvervsdrivende fonde.
6.3. ”Holdingvirksomheder”
”Holdingvirksomheder”, dvs. virksomheder, der besidder kapitalandele
i andre virksomheder, og som udøver betydelig (eller bestemmende
og dermed også betydelig) indflydelse over en eller flere af disse
virksomheders driftsmæssige eller finansielle ledelse, dvs. virksomhe-der,
der besidder kapitalandele i dattervirksomheder eller associerede
virksomheder, jf. ÅRL bilag 1, afsnit B, nr. 3-5, kan som udgangspunkt
anvende reglerne om fravalg af revision, hvis virksomheden og de
virksomheder, som virksomheden besidder kapitalandele i og udøver
betydelig (eller bestemmende) indflydelse over, i to på hinanden føl-gende
regnskabsår på balancetidspunktet tilsammen ikke overskrider
to af størrelserne for fravalg af revision, dvs.:
på 12, jf. ÅRL § 135, stk. 3, jf. § 135, stk. 1, 3. pkt.
Dvs., at ”holdingvirksomheder” ikke nødvendigvis skal lade årsregn-skabet
revidere – det afhænger af koncernens (ikke blot ”holdingvirk-somhedens”)
størrelse.
Balancesummen og nettoomsætningen beregnes som summen af al-le
virksomhedernes balancesummer henholdsvis nettoomsætninger, jf.
ÅRL § 135, stk. 2, 2. pkt., jf. § 110. Tilsvarende gælder med hensyn til
det gennemsnitlige antal heltidsbeskæftigede i løbet af regnskabsåret.
Det fremgår i den forbindelse af lovbemærkningerne, at der ikke skal
ske intern eliminering inden beregningen, men at der skal udlignes for
værdien af kapitalandelene i virksomhederne.25
Det fremgår af Erhvervs- og Vækstministeriets høringsnotat vedrø-rende
det pågældende lovforslag, at hvis en erhvervsdrivende fond
samtidig er ”holdingvirksomhed”, er det reglerne for ”holdingvirk-somheder”
og ikke reglerne for erhvervsdrivende fonde, der finder
anvendelse.26 Dvs., at erhvervsdrivende ”holdingfonde” som ud-gangspunkt
kan anvende reglerne om fravalg af revision, hvis fonden
og de virksomheder, som fonden besidder kapitalandele i og udøver
betydelig (eller bestemmende) indflydelse over, i to på hinanden føl-gende
regnskabsår på balancetidspunktet tilsammen ikke overskrider
to af de nævnte størrelser.
6.4. Overtrædelser af selskabs-, regnskabs- eller skatte- og af-giftslovgivningen
Reglerne om fravalg af revision kan ikke anvendes af en virksomhed,
hvis virksomheden, den, der har bestemmende indflydelse over
virksomheden, en tilknyttet virksomhed, dvs. en dattervirksomhed,
modervirksomheden eller dennes dattervirksomhed, jf. ÅRL bilag 1,
afsnit B, nr. 6, accepterer et bødeforelæg eller som led i en straffesag
dømmes for overtrædelse af selskabs-, regnskabs- eller skatte- og af-giftslovgivningen,
jf. ÅRL § 135, stk. 6, jf. § 135, stk. 1, 3. pkt. I disse
tilfælde skal virksomhedens årsregnskaber for de følgende tre regn-skabsår
revideres. Erhvervsstyrelsen kan forlænge den periode, hvor
virksomhedens årsregnskaber skal revideres, med op til to regnskabsår,
dvs. fra tre til fem regnskabsår.
I svaret på et af spørgsmålene til det pågældende lovforslag næv-nes
følgende – noget overordnede – eksempler på overtrædelser af
selskabs-, regnskabs- eller skatte- og afgiftslovgivningen, der kan med-føre,
at reglerne om fravalg af revision ikke kan anvendes:
• Overtrædelse af selskabslovgivningen:
• Ulovlige lån til kapitalejere og ledelsesmedlemmer samt opret-holdelse
heraf, dvs. ulovlige ”kapitalejerlån”27
• Andre uforsvarlige udbetalinger fra selskabet

• Overtrædelse af regnskabslovgivningen:
Hvis der er tale om et nystiftet selskab, skal det bl.a. fremgå af
stiftelsesdokumentet, hvis selskabets kommende årsregnska-ber
ikke skal revideres, hvis selskabet ikke er underlagt revisi-onspligt,
jf. SL § 27, stk. 1, nr. 4.
• Overtrædelse af reglerne om opstilling og præsentation af års-regnskabet
• Overtrædelse af reglerne om værdiansættelse af virksomhedens
eller – hvis der er tale om et selskab – selskabets aktiver og pas-siver
• Overtrædelse af bogføringslovgivningen:
• Overtrædelse af kravet om at bogføre alle transaktioner
• Overtrædelse af reglerne om opbevaring af regnskabsmateriale
• Overtrædelse af skatte- og afgiftslovgivningen:
• Unddragelse af moms
• Maskeret udbytte
• Manglende angivelse af indeholdt A-skat og AM-bidrag.28
Det er imidlertid vigtigt at være opmærksom på, at det ikke er til-strækkeligt,
at der foreligger en overtrædelse af selskabs-, regnskabs-eller
skatte- og afgiftslovgivningen, idet overtrædelsen også skal
have givet sig udslag i, at virksomheden, den, der har bestemmende
indflydelse over virksomheden, eller en tilknyttet virksomhed har ac-cepteret
et bødeforelæg eller som led i en straffesag er blevet dømt
for overtrædelsen.
Det er desuden vigtigt at være opmærksom på, at det forhold, at en
virksomhed ikke kan fravælge revision, hvis virksomheden, den, der
har bestemmende indflydelse over virksomheden, eller en tilknyttet
virksomhed accepterer et bødeforelæg eller som led i en straffesag
dømmes for overtrædelse af selskabs-, regnskabs- eller skatte- og
afgiftslovgivningen, ikke forudsætter, at Erhvervsstyrelsen træffer
beslutning herom, idet der er tale om en ”automatisk” sanktion.29
Hvis perioden, hvor virksomhedens årsregnskaber skal revideres, skal
forlænges med op til to regnskabsår, kræver det derimod, at Erhvervs-styrelsen
træffer beslutning herom.
6.5. Væsentlige fejl eller mangler konstateret ved undersøgelse
af årsrapporten
Reglerne om fravalg af revision kan desuden ikke anvendes af en
virksomhed, hvis Erhvervsstyrelsen ved en undersøgelse af årsrappor-ten
konstaterer væsentlige fejl eller mangler i forhold til selskabs- el-ler
regnskabslovgivningen, og Erhvervsstyrelsen på denne baggrund
beslutter, at reglerne om fravalg af revision ikke kan anvendes af
virksomheden i indeværende og de to følgende regnskabsår, jf.
ÅRL § 135, stk. 7, jf. § 135, stk. 1, 3. pkt. Erhvervsstyrelsen kan dog
altid beslutte, at reglerne om fravalg af revision ikke kan anvendes
af virksomheden, hvis der er ydet lån, der er omfattet af selskabslov-givningens
forbud mod lån til virksomhedsdeltagere og ledelse, dvs.
ulovlige ”kapitalejerlån”, og der er tale om lån af ikke ubetydelig
størrelse eller gentagne overtrædelser af forbuddet i selskabslovgiv-ningen.
Erhvervsstyrelsen kan i særlige tilfælde beslutte at forlænge
den periode, hvor virksomhedens årsregnskaber skal revideres, med
yderligere ét regnskabsår, dvs. fra to eller tre til tre eller fire regn-skabsår.
Det fremgår i den forbindelse af lovbemærkningerne, at:
• Der ved væsentlige fejl eller mangler som udgangspunkt forstås fejl
eller mangler, der indebærer, at årsregnskabet ikke giver et retvisen-de
billede, eller væsentlige overtrædelser af selskabslovgivningen
• Der altid vil blive pålagt revision i tilfælde, hvor forholdene om-kring
et ulovligt ”kapitalejerlån” betyder, at overtrædelsen samtidig
anmeldes til politiet. Erhvervsstyrelsen vil imidlertid også ud fra en
konkret vurdering kunne pålægge et selskab revision, selv om for-holdet
ikke er anmeldt til politiet. Det kan f.eks. være i situationer,
hvor selskabet har forsøgt at skjule de ulovlige forhold, eller lånet
har været opretholdt over en længere årrække. Det kan endvidere
være ud fra en vurdering af den potentielle risiko for tab, som
selskabet påfører f.eks. medarbejdere, kreditorer og det offentlige.
I denne vurdering vil f.eks. indgå lånets størrelse sammenholdt
med selskabets egenkapital og økonomiske forhold samt selskabets
resultater og udvikling, herunder f.eks. om selskabet gennem en
længere årrække har kørt med underskud.30
7. Tilvalg af udvidet gennemgang
7.1. Generelt
Som tidligere nævnt kan virksomheder omfattet af regnskabsklasse
B som udgangspunkt fravælge revision og dermed undlade at lade
årsregnskabet revidere, hvis virksomheden i to på hinanden følgende
regnskabsår på balancetidspunktet ikke overskrider to af følgende stør-relser:
på 12, jf. ÅRL § 135, stk. 1, 3. pkt.
Hertil kommer, at virksomheder omfattet af regnskabsklasse B som
udgangspunkt kan tilvælge udvidet gennemgang, dvs. vælge at lade
”revisionen” udføre som udvidet gennemgang efter Erhvervsstyrelsens
erklæringsstandard for små virksomheder, dvs. Erhvervsstyrelsens er-klæringsstandard
om udvidet gennemgang af årsregnskaber (og FSR –
danske revisorers standard om udvidet gennemgang af årsregnskaber,
der udarbejdes efter ÅRL), jf. ÅRL § 135, stk. 1, 2. pkt.
Det kan umiddelbart undre, at ÅRL henviser til, at virksomheder
omfattet af regnskabsklasse B kan vælge at lade ”revisionen” udføre
som udvidet gennemgang. Dette indikerer dog, at udvidet gen-nemgang
lovgivningsmæssigt som udgangspunkt er sidestillet med
revision.31
Det fremgår dog af lovbemærkningerne, at hvis virksomheden via

særlovgivning, f.eks. lovgivning om offentlige tilskud eller lignende,
har pligt til at lade årsregnskabet revidere, kan virksomheden ikke
vælge i stedet at lade årsregnskabet ”revidere” efter Erhvervsstyrelsens
erklæringsstandard om udvidet gennemgang af årsregnskaber (og
FSR – danske revisorers standard om udvidet gennemgang af årsregn-skaber,
der udarbejdes efter ÅRL), medmindre særlovgivningen tillader
dette.32
Særlovgivningen vil formentlig kun undtagelsesvist tillade, at ”revi-sionen”
kan udføres som udvidet gennemgang. Dette skyldes bl.a., at
særlovgivningen ofte stiller krav om forvaltningsrevision, hvilket ikke
giver mening i relation til udvidet gennemgang.
Hvis en virksomhed fravælger revision, er der som tidligere nævnt
krav om, at det ikke må fremgå af vedtægterne, at virksomhedens
årsregnskaber skal revideres. Hvis en virksomhed tilvælger udvidet
gennemgang, er der derimod ikke noget til hinder for, at det frem-går
af vedtægterne, at virksomhedens årsregnskaber skal revideres,
idet dette også omfatter udvidet gennemgang, medmindre andet
fremgår af vedtægterne, og betingelserne for tilvalg af udvidet gen-nemgang
i øvrigt er opfyldt. Dette skyldes, at udvidet gennemgang
som nævnt lovgivningsmæssigt som udgangspunkt er sidestillet med
revision.
Hvis en virksomhed fravælger revision, er der desuden krav om, at
medlemmerne af de ansvarlige ledelsesorganer i ledelsespåtegningen
skal erklære, hvorvidt virksomheden opfylder betingelserne for at fra-vælge
revision, jf. ÅRL § 9, stk. 4. Hvis en virksomhed tilvælger udvidet
gennemgang, er der derimod ikke krav om, at medlemmerne af de
ansvarlige ledelsesorganer i ledelsespåtegningen skal erklære, hvorvidt
virksomheden opfylder betingelserne for at fravælge revision, idet revi-sion
i denne situation netop ikke er fravalgt.33
I tilknytning til ledelsespåtegningen skal det desuden oplyses, hvis
generalforsamlingen eller det tilsvarende godkendelsesorgan har truf-fet
beslutning om, at årsregnskabet for det kommende regnskabsår
ikke skal revideres, jf. ÅRL § 10 a. Det skal derimod ikke oplyses, hvis
generalforsamlingen eller det tilsvarende godkendelsesorgan har truf-fet
beslutning om, at ”revisionen” af årsregnskabet for det kommende
regnskabsår skal udføres som udvidet gennemgang, idet årsregnska-bet
for det kommende regnskabsår i denne situation betragtes som
revideret.
Hvis der er tale om et selskab omfattet af SL, skal beslutningen om
fravalg af revision som tidligere nævnt træffes på en ordinær general-forsamling,
jf. § 88, stk. 1, nr. 3. Det samme gælder beslutningen om
tilvalg af udvidet gennemgang. Det er således ikke muligt at træffe
beslutning om tilvalg af udvidet gennemgang på en ekstraordinær
generalforsamling.34
Hvis der er tale om et nystiftet selskab, skal det som tidligere nævnt
bl.a. fremgå af stiftelsesdokumentet, hvis selskabets kommende
årsregnskaber ikke skal revideres, hvis selskabet ikke er underlagt re-visionspligt,
jf. SL § 27, stk. 1, nr. 4. Tilsvarende skal det bl.a. fremgå
af stiftelsesdokumentet, hvis ”revisionen” af selskabets kommende
årsregnskaber skal udføres som udvidet gennemgang.
Hvis der er tale om et nystiftet selskab, der opstår som led i en fusion
eller en spaltning, skal generalforsamlingen som tidligere nævnt træffe
beslutning om, hvorvidt selskabets kommende årsregnskaber skal re-videres,
hvis selskabet ikke er underlagt revisionspligt, jf. SL § 250, stk.
5, jf. også § 250, stk. 1, nr. 4, for så vidt angår fusion, samt § 268, stk.
5, jf. også § 268, stk. 1, nr. 4, for så vidt angår spaltning. Generalfor-samlingen
skal desuden træffe beslutning om, hvorvidt ”revisionen”
af selskabets kommende årsregnskaber skal udføres som udvidet gen-nemgang.
Det samme gælder ved omdannelse af et andelsselskab til
et aktieselskab, jf. SL § 335, stk. 4, jf. også § 337, stk. 3, nr. 3.
Det er vigtigt at være opmærksom på, at udvidet gennemgang ikke
kan anvendes af virksomheder omfattet af regnskabsklasse A.
ÅRL giver som nævnt mulighed for, at virksomheder omfattet af
regnskabsklasse B under visse betingelser kan tilvælge udvidet gen-nemgang,
jf. § 135, stk. 1, 2. pkt. ÅRL er imidlertid ikke til hinder for,
at udvidet gennemgang også kan anvendes af virksomheder omfattet
af regnskabsklasse A.
Det fremgår af både Erhvervsstyrelsens erklæringsstandard om udvi-det
gennemgang af årsregnskaber og FSR – danske revisorers standard
om udvidet gennemgang af årsregnskaber, der udarbejdes efter ÅRL,
at disse standarder omhandler revisors ansvar, når revisor engageres til
at udføre en udvidet gennemgang af et årsregnskab for en virksom-hed,
der i medfør af ÅRL § 135, stk. 1, 2. pkt. vælger at få foretaget
en udvidet gennemgang af årsregnskabet, jf. afsnit 1 i begge standar-der.
Det fremgår desuden af disse standarder, at udvidet gennemgang
alene kan anvendes af virksomheder omfattet af regnskabsklasse B,
herunder ”holdingvirksomheder”, der, jf. ÅRL § 135, har mulighed
for at vælge at få udført en udvidet gennemgang som alternativ til en
revision udført i overensstemmelse med ISA’erne, jf. afsnit A2 i begge
standarder.
Begge standarder er således – i modsætning til ÅRL – til hinder for,
at udvidet gennemgang også kan anvendes af virksomheder omfattet
af regnskabsklasse A.35
I det følgende omtales de undtagelser til reglerne om fravalg af revi-sion,
der er omtalt i afsnit 6.2-6.5 ovenfor, og de enkelte undtagelser
relateres til reglerne om tilvalg af udvidet gennemgang.
7.2. Erhvervsdrivende fonde
Reglerne om fravalg af revision kan som tidligere nævnt ikke anvendes
af erhvervsdrivende fonde, jf. ÅRL § 135, stk. 2, jf. § 135, stk. 1, 3.
pkt. Dette gælder også reglerne om tilvalg af udvidet gennemgang,
der således heller ikke kan anvendes af erhvervsdrivende fonde, jf. ÅRL
§ 135, stk. 2, jf. § 135, stk. 1, 2. pkt.
Folketinget har som tidligere nævnt vedtaget et forslag til en ny LEF,

Erhvervsstyrelsen kan i særlige tilfælde beslutte at forlænge
den periode, hvor virksomhedens årsregnskaber skal revide-res,
med yderligere ét regnskabsår, dvs. fra to eller tre til tre
eller fire regnskabsår.
jf. lov nr. 712 af 25. juni 2014. Denne nye lov, der endnu ikke er trådt
i kraft, ændrer ikke på, at reglerne om tilvalg af udvidet gennemgang
ikke kan anvendes af erhvervsdrivende fonde.
7.3. ”Holdingvirksomheder”
Som tidligere nævnt kan ”holdingvirksomheder”, dvs. virksomheder,
der besidder kapitalandele i andre virksomheder, og som udøver be-tydelig
(eller bestemmende og dermed også betydelig) indflydelse
over en eller flere af disse virksomheders driftsmæssige eller finansielle
ledelse, som udgangspunkt anvende reglerne om fravalg af revision,
hvis virksomheden og de virksomheder, som virksomheden besidder
kapitalandele i og udøver betydelig (eller bestemmende) indflydelse
over, i to på hinanden følgende regnskabsår på balancetidspunktet til-sammen
ikke overskrider to af størrelserne for fravalg af revision, dvs.:
på 12, jf. ÅRL § 135, stk. 3, jf. § 135, stk. 1, 3. pkt.
Hertil kommer, at ”holdingvirksomheder” som udgangspunkt kan
anvende reglerne om tilvalg af udvidet gennemgang, hvis virksomhe-den
og de virksomheder, som virksomheden besidder kapitalandele
i og udøver betydelig (eller bestemmende) indflydelse over, i to på
hinanden følgende regnskabsår på balancetidspunktet tilsammen ikke
overskrider to af størrelserne for regnskabsklasse B, dvs.:
på 50, jf. ÅRL § 135, stk. 3, jf. § 7, stk. 2, nr. 1 og § 135, stk. 1, 2.
pkt.
Balancesummen og nettoomsætningen beregnes som tidligere nævnt
som summen af alle virksomhedernes balancesummer henholdsvis
nettoomsætninger, jf. ÅRL § 135, stk. 2, 2. pkt., jf. § 110. Tilsvarende
gælder med hensyn til det gennemsnitlige antal heltidsbeskæftigede i
løbet af regnskabsåret.
Det fremgår i den forbindelse af Erhvervsstyrelsens erklæringsstan-dard
om udvidet gennemgang af årsregnskaber og FSR – danske
revisorers standard om udvidet gennemgang af årsregnskaber, der ud-arbejdes
efter ÅRL, at sammenlægningen sker fuldt ud uanset ejeran-del,
og at der kun foretages udligning af værdien af kapitalandelene i
virksomhederne, jf. afsnit A26 henholdsvis A30.
Det fremgår som tidligere nævnt af Erhvervs- og Vækstministeriets
høringsnotat vedrørende det pågældende lovforslag, at hvis en er-hvervsdrivende
fond samtidig er ”holdingvirksomhed”, er det reglerne
for ”holdingvirksomheder” og ikke reglerne for erhvervsdrivende
fonde, der finder anvendelse. Dvs., at erhvervsdrivende ”holdingfon-de”
som udgangspunkt kan anvende reglerne om fravalg af revision,
hvis fonden og de virksomheder, som fonden besidder kapitalandele
i og udøver betydelig (eller bestemmende) indflydelse over, i to på
hinanden følgende regnskabsår på balancetidspunktet tilsammen ikke
overskrider to af størrelserne for fravalg af revision (4/8/12). Erhvervs-drivende
”holdingfonde” kan desuden som udgangspunkt anvende
reglerne om tilvalg af udvidet gennemgang, hvis fonden og de virk-somheder,
som fonden besidder kapitalandele i og udøver betydelig
(eller bestemmende) indflydelse over, i to på hinanden følgende regn-skabsår
på balancetidspunktet tilsammen ikke overskrider to af størrel-serne
for regnskabsklasse B (36/72/50).
7.4. Overtrædelser af selskabs-, regnskabs- eller skatte- og af-giftslovgivningen
Reglerne om fravalg af revision kan som tidligere nævnt ikke anvendes
af en virksomhed, hvis virksomheden, den, der har bestemmende ind-flydelse
over virksomheden, eller en tilknyttet virksomhed accepterer
et bødeforelæg eller som led i en straffesag dømmes for overtrædelse
af selskabs-, regnskabs- eller skatte- og afgiftslovgivningen, jf. ÅRL §
135, stk. 6, jf. § 135, stk. 1, 3. pkt.
Dette gælder derimod – noget overraskende – ikke reglerne om til-valg
af udvidet gennemgang, der således sagtens kan anvendes af en
virksomhed, selv om virksomheden, den, der har bestemmende ind-flydelse
over virksomheden, eller en tilknyttet virksomhed accepterer
et bødeforelæg eller som led i en straffesag dømmes for overtrædelse
af selskabs-, regnskabs- eller skatte- og afgiftslovgivningen, jf. ÅRL §
135, stk. 6, modsætningsvist.
Det fremgår således af både Erhvervsstyrelsens erklæringsstandard
standard om udvidet gennemgang af årsregnskaber, der udarbejdes
efter ÅRL, at virksomheder, der skal lade årsregnskabet revidere efter
ÅRL § 135, stk. 6, kan vælge at lade ”revisionen” udføre som udvidet
gennemgang, jf. afsnit A25 henholdsvis A30.
7.5. Væsentlige fejl eller mangler konstateret ved undersøgelse
af årsrapporten
Reglerne om fravalg af revision kan desuden ikke anvendes af en virk-somhed,
hvis Erhvervsstyrelsen ved en undersøgelse af årsrapporten
konstaterer væsentlige fejl eller mangler i forhold til selskabs- eller
regnskabslovgivningen, og Erhvervsstyrelsen på denne baggrund be-slutter,
at reglerne om fravalg af revision ikke kan anvendes af virksom-heden
i indeværende og de to følgende regnskabsår, jf. ÅRL § 135,
stk. 7, jf. § 135, stk. 1, 3. pkt. Erhvervsstyrelsen kan dog altid beslutte,
at reglerne om fravalg af revision ikke kan anvendes af virksomheden,
hvis der er ydet lån, der er omfattet af selskabslovgivningens forbud
mod lån til virksomhedsdeltagere og ledelse, dvs. ulovlige ”kapitalejer-

lån”, og der er tale om lån af ikke ubetydelig størrelse eller gentagne
overtrædelser af forbuddet i selskabslovgivningen. Erhvervsstyrelsen
kan i særlige tilfælde beslutte at forlænge den periode, hvor virksom-hedens
årsregnskaber skal revideres, med yderligere ét regnskabsår,
dvs. fra to eller tre til tre eller fire regnskabsår.
Erhvervsstyrelsen kan samtidig beslutte, at reglerne om tilvalg af ud-videt
gennemgang ikke kan anvendes af virksomheden, jf. ÅRL § 135,
stk. 7, jf. § 135, stk. 1, 2. pkt.
Det fremgår således af både Erhvervsstyrelsens erklæringsstandard
standard om udvidet gennemgang af årsregnskaber, der udarbejdes
efter ÅRL, at virksomheder, der er blevet pålagt revision efter ÅRL §
135, stk. 7, kan vælge at lade ”revisionen” udføre som udvidet gen-nemgang,
medmindre Erhvervsstyrelsen har truffet beslutning om, at
virksomheden ikke kan lade ”revisionen” udføre som udvidet gennem-gang,
jf. afsnit A25 henholdsvis A30.
Det fremgår i den forbindelse af lovbemærkningerne, at Erhvervssty-relsens
beslutning om, at et selskab ikke kan anvende Erhvervsstyrel-sens
erklæringsstandard om udvidet gennemgang af årsregnskaber, vil
bero på en konkret vurdering af, om f.eks. selskabets ejer har forsøgt
at skjule lånet ved at lade det indgå i regnskabsposten ”Tilgodehaven-der
fra salg og tjenesteydelser” i stedet for den korrekte regnskabspost
”Tilgodehavender hos virksomhedsdeltagere og ledelse”.36 I sådanne
situationer kan et krav om egentlig revision være nødvendigt for at
sikre, at der ikke igen ydes ulovlige lån.
Reglerne om tilvalg af udvidet gennemgang kan som tidligere nævnt
sagtens anvendes af en virksomhed, selv om virksomheden, den, der
har bestemmende indflydelse over virksomheden, eller en tilknyttet
dømmes for overtrædelse af selskabs-, regnskabs- eller skatte- og af-giftslovgivningen.
Dette gælder dog naturligvis ikke, hvis Erhvervssty-relsen
ved en undersøgelse af årsrapporten har konstateret væsentlige
fejl eller mangler i forhold til selskabs- eller regnskabslovgivningen, og
Erhvervsstyrelsen på denne baggrund har besluttet, at reglerne om
tilvalg af udvidet gennemgang ikke kan anvendes af virksomheden.
8. ISRS 4410 – erklæringer om opstilling af finansielle op-lysninger
ISRS 4410 vedrørende opgaver om opstilling af finansielle oplysninger
kræver under visse betingelser, at revisor skal afgive en erklæring, i det
mindste en erklæring om assistance med opstilling af finansielle oplys-ninger,
hvis revisors navn identificeres med finansielle oplysninger.37
Dette vil f.eks. være tilfældet, hvis:
• De finansielle oplysninger kræves i henhold til lov eller øvrig regule-ring,
f.eks. ÅRL,
• De finansielle oplysninger skal offentliggøres, f.eks. hos Erhvervs-styrelsen,
• De finansielle oplysninger er tiltænkt til brug for andre parter end
den daglige eller den øverste ledelse, og det er sandsynligt, at
andre parter end den daglige eller den øverste ledelse vil forbinde
revisor med de finansielle oplysninger, eller
• De finansielle oplysninger kan udleveres til eller indhentes af andre
parter end de tiltænkte brugere, og det er sandsynligt, at andre
parter end den daglige eller den øverste ledelse vil forbinde revisor
med de finansielle oplysninger, jf. afsnit 3.
Hvis revisors navn identificeres med finansielle oplysninger, skal de
finansielle oplysninger således under visse betingelser forsynes med
en erklæring, i det mindste en erklæring om opstilling af finansielle
oplysninger.
Efter forfatterens opfattelse vil dette f.eks. være tilfældet, hvis revisor
assisterer med opstilling af årsrapporten, og:
• Årsrapporten er opstillet på papir med revisors navn og/eller logo,
• Årsrapporten sendes fra revisor til tredjemand (enten pr. mail eller
med almindelig post), eller
• Årsrapporten sendes fra revisor til virksomheden pr. mail, og det
er sandsynligt, at mailen fra revisor vil blive videresendt til tredje-mand.
I disse situationer skal årsrapporten efter forfatterens opfattelse for-synes
med en erklæring, i det mindste en erklæring om opstilling af
Efter forfatterens opfattelse er der derimod ikke krav om, at årsrap-porten
skal forsynes med en erklæring, i det mindste en erklæring
om opstilling af finansielle oplysninger, selv om revisor assisterer med
opstilling af årsrapporten og indberetning af årsrapporten via XBRL,
medmindre årsrapporten er opstillet på papir med revisors navn og/
eller logo, eller revisors navn i øvrigt fremgår af årsrapporten, f.eks. af
virksomhedsoplysningerne. Dette skyldes, at kun Erhvervsstyrelsen –
men ikke regnskabsbrugerne – i denne situation kan se, at revisor har
assisteret med opstilling af årsrapporten.
Hvis revisor har afgivet en erklæring på årsrapporten, skal erklærin-gen
indgå i årsrapporten, jf. ÅRL § 18, 2. pkt. for så vidt angår virk-somheder
omfattet af regnskabsklasse A, § 22, 2. pkt. for så vidt angår
virksomheder omfattet af regnskabsklasse B, § 78, stk. 1, 2. pkt., for så
vidt angår virksomheder omfattet af regnskabsklasse C, og § 102, stk.
1, 2. pkt. for så vidt angår virksomheder omfattet af regnskabsklasse
D. Dette gælder også – og især – den årsrapport, der indberettes eller
indsendes til Erhvervsstyrelsen. Det gælder desuden, uanset om der
er tale om en revisionspåtegning, en erklæring om udvidet gennem-gang,
en reviewerklæring eller en erklæring om opstilling af finansielle
oplysninger.

Hvis revisors navn identificeres med finansielle oplysninger,
skal de finansielle oplysninger under visse betingelser forsynes
med en erklæring, i det mindste en erklæring om opstilling af
9. Oversigt over erklæringsmulighederne på årsrapporten
Tabel 4 indeholder en oversigt over erklæringsmulighederne på års-rapporten.
10. Disciplinærretlige afgørelser vedrørende fravalg af
revision
Der findes så vidt vides endnu kun én disciplinærretlig afgørelse ved-rørende
fravalg af revision.38 Der er tale om Revisornævnets kendelse
af 15. april 2014 i sag nr. 133/2013.
I denne kendelse, der er indbragt af Revisortilsynet, lagde Revisor-nævnet
som ubestridt kvalitetskontrollantens oplysninger til grund
vedrørende de af kvalitetskontrollanten gennemgåede seks konkrete
sager, hvori indklagede havde afgivet erklæringer, herunder H A/S og
F ApS, idet indklagede ikke havde afgivet svar til Revisornævnet.
Revisortilsynet gjorde bl.a. gældende, at indklagede havde overtrådt
god revisorskik ved at påtage sig opgaver for og afgive erklæringer
vedrørende årsregnskaberne for 2010/11 for H A/S og F ApS, uden at
disse to selskaber havde fravalgt revision.
Revisortilsynet anførte i den forbindelse følgende:
”… [E]fter de herom gældende regler, jf. årsregnskabslo-vens
§ 135, jf. § 7, skal en virksomhed, der opfylder betin-gelserne
herfor, anmelde fravalget af revisor og indsende
de tilrettede vedtægter til Erhvervsstyrelsen. Generalfor-samlingsprotokollatet
skal vedlægges sammen med de
ændrede vedtægter.
I denne sag er ikke alle krav for at kunne fravælge revision
opfyldt, idet der bl.a. ikke er oplyst herom i ledelsespåteg-ningerne,
hvorfor selskaberne ikke har fravalgt revision i
henhold til reglerne herom. Revisortilsynet har i den forbin-delse
tilføjet, at man ikke har undersøgt, hvorvidt betingel-serne
for fravalg af revision i øvrigt har været til stede.
Uanset at det er ledelsens ansvar at fravælge revision kor-rekt,
bør revisor i forbindelse med aftaleindgåelse under-søge,
hvorvidt grundlaget for at kunne afgive reviewerklæ-ringer
er til stede, herunder overholdelse af formalia. Ved
at have accepteret og udført review af årsregnskaberne for
H A/S og F ApS, når kravene herfor ikke var til stede, er der
af indklagede sket en tilsidesættelse af god revisorskik.”
Revisornævnet anførte følgende herom:
”Indklagede har efter den foreliggende dokumentation
accepteret og udført review af årsregnskaberne for H A/S
og F ApS, uanset betingelserne herfor ikke var til stede, jf.
årsregnskabslovens § 135, jf. § 7. En revisor bør i forbin-delse
med aftaleindgåelse undersøge, hvorvidt det formelle
grundlag for at kunne afgive fx en reviewerklæring på en
årsrapport er til stede, og da den indklagede ikke har sikret
sig tilstrækkeligt i denne sag vedrørende evt. særligt formål
med afgivelse af et review for selskabet, har indklagede
herved tilsidesat god revisorskik.”
Indklagede blev for dette og en række andre forhold pålagt en bøde
på 50.000 kr.
Denne afgørelse viser tydeligt, at det – selv om det naturligvis i
første omgang er ledelsens ansvar, at betingelserne for fravalg af re-vision
er opfyldt – er vigtigt, at revisor er opmærksom på, hvorvidt
disse betingelser er opfyldt. Dette gælder ikke blot i forbindelse med
afgivelsen af en reviewerklæring – eller en erklæring om opstilling af
finansielle oplysninger – på årsrapporten, men allerede i forbindelse
med aftaleindgåelsen. Det må således forventes, at revisor allerede i
forbindelse med aftaleindgåelsen gør ledelsen opmærksom herpå, hvis
betingelserne for fravalg af revision ikke er opfyldt.
Tilsvarende er det – selv om det naturligvis i første omgang er ledel-sens
ansvar, at betingelserne for tilvalg af udvidet gennemgang er op-fyldt
– vigtigt, at revisor er opmærksom på, hvorvidt disse betingelser
er opfyldt.39 Også dette gælder ikke blot i forbindelse med afgivelsen
af en erklæring om udvidet gennemgang på årsrapporten, men allere-de
i forbindelse med aftaleindgåelsen. Det må således også forventes,
at revisor allerede i forbindelse med aftaleindgåelsen gør ledelsen op-mærksom
herpå, hvis betingelserne for tilvalg af udvidet gennemgang
ikke er opfyldt. Det er i den forbindelse vigtigt, at revisor er opmærk-som
på, at betingelserne for tilvalg af udvidet gennemgang ikke er de
samme som betingelserne for fravalg af revision, idet væsentligt flere
virksomheder kan tilvælge udvidet gennemgang sammenlignet med
virksomheder, der kan fravælge revision.
Det fremgår i den forbindelse af både Erhvervsstyrelsens erklærings-standard
om udvidet gennemgang af årsregnskaber og FSR – danske
revisorers standard om udvidet gennemgang af årsregnskaber, der
udarbejdes efter ÅRL, at revisor ikke må acceptere eller fortsætte en
opgave om udvidet gennemgang, hvis revisor ikke er overbevist om,
at virksomheden opfylder betingelserne for en udvidet gennemgang
efter ÅRL § 135, stk. 1, jf. afsnit 13 henholdsvis 18, litra a, nr. i).40
Tilsvarende fremgår ikke af ISRE 2400, som både Erhvervsstyrelsens
erklæringsstandard om udvidet gennemgang af årsregnskaber og FSR
– danske revisorers standard om udvidet gennemgang af årsregnska-

TABEL 4: ERKLÆRINGSMULIGHEDER PÅ ÅRSRAPPORTER
Virksomheder Erklæringsmuligheder på årsrapporten
Virksomheder omfattet af regnskabsklasse A, der frivilligt vælger at aflægge årsrapport – uanset stør-relse
(ÅRL § 3, stk. 2 og § 7, stk. 1, nr. 1)
Valgfrihed mellem:
• Erklæring om opstilling af finansielle oplysninger
• Ingen erklæring1
Udvidet gennemgang kan ikke anvendes af virk-somheder
omfattet af regnskabsklasse A
Virksomheder omfattet af regnskabsklasse B, der i to på hinanden følgende regnskabsår på balance-tidspunktet
• Et gennemsnitligt antal heltidsbeskæftigede i løbet af regnskabsåret på 12 (ÅRL § 135, stk. 1)
Valgfrihed mellem:
• Erklæring om udvidet gennemgang2
• Reviewerklæring3
• Erklæring om opstilling af finansielle oplysninger3
• Ingen erklæring1 3
Virksomheder omfattet af regnskabsklasse B, der i to på hinanden følgende regnskabsår på balance-tidspunktet
• En nettoomsætning 72 mio. kr.
• Et gennemsnitligt antal heltidsbeskæftigede i løbet af regnskabsåret på 50 (ÅRL § 135, stk. 1, 1. og 2. pkt.)
Valgfrihed mellem:
Erhvervsdrivende fonde omfattet af regnskabsklasse B, der i to på hinanden følgende regnskabsår på
balancetidspunktet ikke overskrider to af følgende størrelser:
• En nettoomsætning 72 mio. kr.
Altid revisionspåtegning
”Holdingvirksomheder”, herunder erhvervsdrivende ”holdingfonde”, omfattet af regnskabsklasse B,
der på koncernniveau inkl. associerede virksomheder i to på hinanden følgende regnskabsår på balan-cetidspunktet
Valgfrihed mellem:
• Reviewerklæring3
• Erklæring om opstilling af finansielle oplysninger3
• Ingen erklæring3
Valgfrihed mellem:
overskrider to af følgende størrelser:1
• Et gennemsnitligt antal heltidsbeskæftigede i løbet af regnskabsåret på 50 (ÅRL § 135, stk. 1, 1. pkt.)
Virksomheder omfattet af regnskabsklasse C, dvs. virksomheder, der i to på hinanden følgende regn-skabsår
på balancetidspunktet overskrider to af følgende størrelser:
• Et gennemsnitligt antal heltidsbeskæftigede i løbet af regnskabsåret på 50 (ÅRL § 7, stk. 1, nr. 3
og § 135, stk. 1, 1. pkt.)
Virksomheder omfattet af regnskabsklasse D, dvs. statslige aktieselskaber og virksomheder, der har ka-pitalandele,
gældsinstrumenter eller andre værdipapirer optaget til handel på et reguleret marked i et
EU- eller EØS-land – uanset størrelse (ÅRL § 7, stk. 1, nr. 4)
1 Medmindre ISRS 4410 kræver en erklæring, i det mindste en erklæring om opstilling af finansielle oplysninger, på årsrapporten.
2 En virksomhed kan ikke tilvælge udvidet gennemgang, hvis Erhvervsstyrelsen ved en undersøgelse af årsrapporten konstaterer væsentlige fejl eller mangler i forhold til
selskabs- eller regnskabslovgivningen, og Erhvervsstyrelsen på denne baggrund beslutter, at virksomheden ikke kan tilvælge udvidet gennemgang (§ 135, stk. 7).
3 En virksomhed kan ikke fravælge revision, hvis virksomheden, den, der har bestemmende indflydelse over virksomheden, eller en tilknyttet virksomhed, dvs. en dat-tervirksomhed,
modervirksomheden eller dennes dattervirksomhed, accepterer et bødeforelæg eller som led i en straffesag dømmes for overtrædelse af selskabs-,
regnskabs- eller skatte- og afgiftslovgivningen. En virksomhed kan desuden ikke fravælge revision, hvis Erhvervsstyrelsen ved en undersøgelse af årsrapporten konstaterer
væsentlige fejl eller mangler i forhold til selskabs- eller regnskabslovgivningen, og Erhvervsstyrelsen på denne baggrund beslutter, at virksomheden ikke kan fravælge
revision (§ 135, stk. 6 og 7).

Revisionspåtegninger skal anvendes af virksomheder omfattet
af regnskabsklasse C eller D og efter omstændighederne også
af virksomheder omfattet af regnskabsklasse B. Revisionspå-tegninger
kan desuden anvendes af virksomheder omfattet af
regnskabsklasse A.
ber, der udarbejdes efter ÅRL, er baseret på.41 Dette ændrer imidlertid
ikke ved, at det er vigtigt, at revisor – i forbindelse med indgåelse af
en aftale med en virksomhed om afgivelse af reviewerklæringer på
virksomhedens årsrapporter – er opmærksom på, hvorvidt betingel-serne
for fravalg af revision er opfyldt, hvilket som nævnt også tydeligt
fremgår af afgørelsen fra Revisornævnet.
Hvis Erhvervsstyrelsen modtager en årsrapport enten med en review-erklæring
eller en erklæring om opstilling af finansielle oplysninger
eller helt uden en erklæring, hvor betingelserne for fravalg af revision
ikke er opfyldt, og Erhvervsstyrelsen udtager årsrapporten til under-søgelse,
jf. ÅRL § 159, må det forventes, at Erhvervsstyrelsen sender
årsrapporten tilbage til virksomheden med pålæg om, at der skal ind-berettes
eller indsendes en ny årsrapport til Erhvervsstyrelsen med en
revisionspåtegning i stedet for en evt. reviewerklæring eller erklæring
om opstilling af finansielle oplysninger.
Tilsvarende må det forventes, at Erhvervsstyrelsen – hvis Erhvervs-styrelsen
modtager en årsrapport med en erklæring om udvidet gen-nemgang,
hvor betingelserne for tilvalg af udvidet gennemgang ikke
er opfyldt, og Erhvervsstyrelsen udtager årsrapporten til undersøgelse
– sender årsrapporten tilbage til virksomheden med pålæg om, at der
skal indberettes eller indsendes en ny årsrapport til Erhvervsstyrelsen
med en revisionspåtegning i stedet for en erklæring om udvidet gen-nemgang.
Noget andet er, at Erhvervsstyrelsen kan have vanskeligt ved at
opdage, at betingelserne for tilvalg af udvidet gennemgang ikke er
opfyldt, men dette ændrer ikke ved, at det er vigtigt, at revisor er op-mærksom
på, hvorvidt disse betingelser er opfyldt, ligesom Erhvervs-styrelsen
har mulighed for af både virksomheden, ledelsen og revisor
at forlange de oplysninger, der er nødvendige for, at Erhvervsstyrelsen
kan tage stilling til, hvorvidt betingelserne for tilvalg af udvidet gen-nemgang
er opfyldt, jf. ÅRL § 160, jf. også RL § 32, stk. 3 samt §§ 38
og 39 for så vidt angår revisor.
11. Afslutning
Denne artikel har omhandlet valg af erklæring på årsrapporten og har
bl.a. indeholdt et beslutningstræ, der viser, hvilke erklæringsmulighe-der
der er på årsrapporten.
Der er efterhånden mange erklæringsmuligheder på årsrapporten,
og det er vigtigt, at virksomheden – sammen med revisor – får valgt
den korrekte og mest hensigtsmæssige erklæring på årsrapporten –
dels i forhold til valgmulighederne i ÅRL, dels i forhold til virksomhe-dens
og regnskabsbrugernes konkrete behov.
Revisionspåtegninger skal anvendes af virksomheder omfattet af
regnskabsklasse C eller D og efter omstændighederne også af virksom-heder
omfattet af regnskabsklasse B. Revisionspåtegninger kan des-uden
anvendes af virksomheder omfattet af regnskabsklasse A.
Erklæringer om udvidet gennemgang kan efter omstændighe-derne
anvendes af virksomheder omfattet af regnskabsklasse B, men
derimod ikke af virksomheder omfattet af regnskabsklasse C eller D.
Erklæringer om udvidet gennemgang kan heller ikke anvendes af virk-somheder
omfattet af regnskabsklasse A, idet både Erhvervsstyrelsens
erklæringsstandard om udvidet gennemgang af årsregnskaber og FSR
– danske revisorers standard om udvidet gennemgang af årsregnska-ber,
der udarbejdes efter ÅRL, er til hinder for dette.
Reviewerklæringer og erklæringer om opstilling af finansielle oplys-ninger
kan efter omstændighederne anvendes af virksomheder omfat-tet
af regnskabsklasse B og kan desuden anvendes af virksomheder
omfattet af regnskabsklasse A.
Herudover er det vigtigt at være opmærksom på, at:
• Virksomheder omfattet af regnskabsklasse B ikke kan anvende
reglerne om fravalg af revision, hvis virksomheden, den, der har
bestemmende indflydelse over virksomheden, eller en tilknyttet
dømmes for overtrædelse af selskabs-, regnskabs- eller skatte- og
afgiftslovgivningen. Det er i den forbindelse vigtigt at være op-mærksom
på, at dette ikke forudsætter, at Erhvervsstyrelsen træffer
beslutning om, at virksomheden ikke kan anvende reglerne om fra-valg
af revision, idet der er tale om en ”automatisk” sanktion
• Der ikke er noget til hinder for, at virksomheder omfattet af regn-skabsklasse
B anvende reglerne om tilvalg af udvidet gennemgang,
selv om virksomheden, den, der har bestemmende indflydelse
over virksomheden, eller en tilknyttet virksomhed accepterer et
bødeforelæg eller som led i en straffesag dømmes for overtrædelse
af selskabs-, regnskabs- eller skatte- og afgiftslovgivningen, med-mindre
Erhvervsstyrelsen ved en undersøgelse af årsrapporten har
konstateret væsentlige fejl eller mangler i forhold til selskabs- eller
regnskabslovgivningen, og Erhvervsstyrelsen på denne baggrund
har besluttet, at virksomheden ikke kan anvende reglerne om udvi-det
gennemgang
• ISRS 4410 under visse betingelser kræver, at revisor skal afgive en
erklæring, i det mindste en erklæring om opstilling af finansielle
oplysninger, på årsrapporten, hvis revisors navn identificeres med
årsrapporten, hvilket er relevant for virksomheder omfattet af regn-skabsklasse
A eller B.

Forkortelser
BFL bogføringsloven, bekendtgørelse nr. 648
af 15. juni 2006 af bogføringsloven med
senere ændringer
erklæringsbekendtgørelsen Erhvervsstyrelsens bekendtgørelse nr. 385
af 17. april 2013 om godkendte revisorers
erklæringer
ISA International Standard on Auditing (IAASB)
/ international standard om revision (FSR
– danske revisorers Revisionstekniske Ud-valg)
ISRE International Standard on Review Engage-ments
(IAASB) / international standard om
reviewopgaver (FSR – danske revisorers
Revisionstekniske Udvalg)
IAASB International Auditing and Assurance Stan-dards
Board
kommunestyrelsesloven bekendtgørelse nr. 186 af 19. februar
2014 af lov om kommunernes styrelse
LEF, gammel lov om erhvervsdrivende fonde, bekendt-gørelse
nr. 560 af 19. maj 2010 af lov
om erhvervsdrivende fonde med senere
ændringer
LEF, ny lov om erhvervsdrivende fonde, lov nr.
712 af 25. juni 2014 om erhvervsdrivende
fonde
LEV lov om visse erhvervsdrivende virksom-heder,
bekendtgørelse nr. 1295 af 15.
november 2013 af lov om visse erhvervs-drivende
virksomheder med senere æn-dringer
Revisorbranchens foretrukne efteruddannelsespartner
“Fakta Kurser er p.t. de bedste kursusudbydere.”
“De har de bedste kurser. De har de bedste undervisere.
De har de bedste lokaliteter. Og så har de de skarpeste priser.”
“Underviserne er passionerede omkring det, de gør, og de er
supergode til at formidle stoffet knivskarpt.”
Mette Quottrup, registreret revisor, MQ Revision
Besøg faktakurser.dk og se hele vores kursusudbud
Eller ring på tlf. 7010 7019

LFV lov om finansiel virksomhed, bekendtgø-relse
nr. 911 af 4. august 2014 af lov om
finansiel virksomhed
LSRR lov om statsautoriserede og registrerede
revisorer, lov nr. 302 af 30. april 2003 om
statsautoriserede og registrerede revisorer
med senere ændringer (historisk)
RL revisorloven, lov nr. 468 af 17. juni 2008
om godkendte revisorer og revisionsvirk-somheder
med senere ændringer
SL selskabsloven, bekendtgørelse nr. 322 af
11. april 2011 af lov om aktie- og anparts-selskaber
statens regnskabsvæsen,
lov om
lov nr. 131 af 28. marts 1984 af lov om
statens regnskabsvæsen m.v.
XBRL eXtensible Business Reporting Language
ÅRL årsregnskabsloven, bekendtgørelse nr.
1253 af 1. november 2013 af årsregn-skabsloven
Standarder og udtalelser
ISA
ISA 700: Udformning af en konklusion og afgivelse af erklæring om et
regnskab
ISA 705: Modifikationer til konklusionen i den uafhængige revisors
erklæring
ISA 706: Supplerende oplysninger vedrørende forståelse af regnskabet
og supplerende oplysninger vedrørende forståelse af revisionen i den
uafhængige revisors erklæring
ISA 710: Sammenlignelige oplysninger – sammenligningstal og regn-skab
til sammenligning
ISA 720: Revisors ansvar i forbindelse med andre oplysninger i doku-menter,
der indeholder reviderede regnskaber
ISRE
ISRE 2400: Opgaver om review af historiske regnskaber
ISRE 2410 DK: Review af et perioderegnskab udført af selskabets uaf-hængige
revisor og yderligere krav ifølge dansk revisorlovgivning
ISRS
ISRS 4410: Opgaver om opstilling af finansielle oplysninger
Erhvervsstyrelsen
Erklæringsstandard for små virksomheder (udvidet gennemgang af
årsregnskaber) (bilag til erklæringsbekendtgørelsen)
FSR – danske revisorer
Standard om udvidet gennemgang af årsregnskaber, der udarbejdes
efter ÅRL
Litteratur
Bach, Lisa og Mikael Philip Schmidt (2014): Forslag til ny lov om erhvervsdrivende
fonde, Revision & Regnskabsvæsen, nr. 5, pp. 14-27
Bisgaard, Anders (2013): Udvidet gennemgang – formål, anvendelsesområde og
erklæring, Revision & Regnskabsvæsen, nr. 6, pp. 24-39
Bisgaard, Anders, Eskild Nørregaard Jakobsen, Jens Steen Jensen, Jesper Seehausen
og Kim Tang Lassen (2013): Selskabsretlige forhold for revisorer med fokus på
selskabsretlige transaktioner, København: FSR – danske revisorer
Bisgaard, Anders og Jesper Seehausen (2012a): Ny revisionspåtegning – hvad er
nyt, og hvordan ser den ud?, INSPI, nr. 2, pp. 30-45
Bisgaard, Anders og Jesper Seehausen (2012b): Ny revisionspåtegning – revisions-påtegninger
med og uden forbehold og supplerende oplysninger, Revision &
Regnskabsvæsen, nr. 2, pp. 40-58
Bisgaard, Anders og Jesper Seehausen (2013a): Erklæringer om udvidet gennem-gang
– med og uden forbehold og supplerende oplysninger, Revision & Regn-skabsvæsen,
nr. 7, pp. 12-35
Bisgaard, Anders og Jesper Seehausen (2013b): ISRS 4410 – ny standard vedrøren-de
opgaver om opstilling af finansielle oplysninger, Revision & Regnskabsvæsen,
nr. 10, pp. 14-36
Bisgaard, Anders og Jesper Seehausen (2014): Nye reviewerklæringer – med og
uden forbehold og supplerende oplysninger, Revision & Regnskabsvæsen, nr. 4,
pp. 14-47
Børjesson, Jan og Martin Chr. Kruhl (2011): Kapitalejerlån, Revision & Regnskabsvæ-sen,
nr. 7, pp. 30-39
Engelund, Lars og Jon Beck (2013): Udvidet gennemgang – praktiske problemstil-linger,
Revision & Regnskabsvæsen, nr. 6, pp. 40-55
Friis, Ole (2013): Nye regler om revision. Karsten Engsig Sørensen og Mette Neville
(red.): Selskaber – aktuelle emner, København: Jurist- og Økonomforbundets
Forlag, kapitel 13, pp. 303-328
Guldmann, Christian Bredtoft og Jan Storgaard Hove (2014): Aktionærlån – sel-skabsretligt
og skatteretligt, Revision & Regnskabsvæsen, nr. 8, pp. 16-28
Kellmer, Peter Thor og Jesper Seehausen (2012a): ”Kapitalejerlån” – eksempler på
(u)lovlige ”kapitalejerlån”, Revision & Regnskabsvæsen, nr. 7, pp. 17-31
Kellmer, Peter Thor og Jesper Seehausen (2012b): ”Kapitalejerlån” – forbuddet mod ”ka-pitalejerlån”
og undtagelserne hertil, Revision & Regnskabsvæsen, nr. 6, pp. 12-21
Korning, Mads Dich og Thomas Boding (2014): Udvidet gennemgang – hvad er
virksomhedernes og bankernes holdning?, Revision og Regnskabsvæsen, nr. 6,
pp. 32-36

Kruhl, Martin Chr. og Ole B. Sørensen (2014): Kapitalejerlån & selvfinansiering –
selskabsretligt, regnskabsretligt, erstatningsretligt, strafferetligt og skatteretligt,
København: Karnov Group
Seehausen, Jesper (2013): Yderligere lempelse af revisionspligten og udvidet gen-nemgang
som alternativ til revision – i selskabsretligt perspektiv, Nordisk Tids-skrift
for Selskabsret, nr. 1-2, pp. 115-138
Seehausen, Jesper (2014a): Revisor og revision m.v. – i selskabsretligt perspektiv,
København: Jurist- og Økonomforbundets Forlag
Seehausen, Jesper (2014b): Selskabsretlige erklæringer – beslutningstræer, Revisi-onsOrientering,
artikel A 7.12
Steffensen, Henrik, Lars Bunch, Jan-Christian Nilsen og Thomas Booker (2014):
Transaktioner i selskaber – selskabsret, regnskab og skat, København: Karnov
Group
Steffensen, Henrik, Lykke Skødt, Jan-Christian Nilsen og Jan Fedders (2011): Årsrap-porten
– kommentarer til årsregnskabsloven, 6. udgave, København: Karnov
Group
Noter
1 Artiklen er udtryk for forfatterens personlige holdninger og er ikke nødvendigvis
udtryk for holdningerne i FSR – danske revisorers selskabsretsgruppe.
2 Forfatteren kan kontaktes på jse@beierholm.dk.
3 I henhold til ÅRL anses en virksomhed for at være erhvervsdrivende, hvis den
yder varer, rettigheder, pengemidler, tjenester eller lignende, for hvilke den
normalt modtager vederlag, jf. § 1, stk. 2. En virksomhed anses dog altid for at
være erhvervsdrivende, hvis den er omfattet af SL, LEF, LEV eller i øvrigt er er-hvervsdrivende
i henhold til lov. Dette gælder, selv om virksomheden helt eller
delvist er undtaget fra kravene i disse love.
4 Folketinget har i juni 2014 vedtaget et forslag til en ny LEF, jf. lov nr. 712
af 25. juni 2014. Denne nye lov, der endnu ikke er trådt i kraft, ændrer
ikke på, at erhvervsdrivende fonde omfattet af LEF også er omfattet af ÅRL.
Der kan i den forbindelse henvises til fremstillingen hos Bach og Schmidt
(2014).
5 For så vidt angår selskabsretlige erklæringer, kan der henvises til fremstillingerne
hos henholdsvis Bisgaard m.fl. (2013), Seehausen (2014a og 2014b) og Steffen-sen
m.fl. (2014).
6 Der kan i den forbindelse henvises til fremstillingerne hos henholdsvis Bisgaard
(2013), Engelund og Beck (2013) samt Korning og Boding (2014), for så vidt
angår erklæringer om udvidet gennemgang.
7 Erklæringer om opstilling af finansielle oplysninger kaldtes tidligere for assistan-ceerklæringer.
I artiklen anvendes betegnelsen erklæringer om opstilling af finan-sielle
oplysninger, idet denne betegnelse bedst er i overensstemmelse med ISRS
4410.
8 Der findes så vidt vides endnu ingen disciplinærretlige afgørelser vedrørende
tilvalg af udvidet gennemgang.
9 ISA 710 vedrørende sammenlignelige oplysninger, herunder sammenligningstal
og regnskaber til sammenligning, samt ISA 720 om revisors ansvar i forbindelse
med andre oplysninger i dokumenter, der indeholder reviderede regnskaber,
kan også være relevante.
10 Der kan i den forbindelse henvises til fremstillingerne hos Bisgaard og Seehau-sen
(2012a og 2012b).
11 Der kan i den forbindelse henvises til fremstillingen hos Bisgaard og Seehausen
(2013a).
(2014).
13 Review kaldes også for gennemgang, ligesom reviewerklæringer også kaldes for
gennemgangserklæringer. I artiklen anvendes betegnelserne review og reviewer-klæringer
for ikke at forveksle gennemgang (review) og gennemgangserklærin-ger
(reviewerklæringer) med udvidet gennemgang og erklæringer om udvidet
gennemgang.
(2013b).
15 Erklæringer uden sikkerhed, herunder erklæringer om opstilling af finansielle
oplysninger, er ikke omfattet af erklæringsbekendtgørelsen.
16 Jf. også note 3 ovenfor.
17 Dette gælder også, selv om virksomheden frivilligt vælger at følge alle eller
nogle af reglerne i en højere regnskabsklasse, f.eks. regnskabsklasse B. Det ene-ste,
der i den forbindelse er krav om, er, at reglerne i den højere regnskabsklasse
skal følges systematisk og konsekvent, jf. ÅRL § 7, stk. 5.
18 Også dette gælder, selv om virksomheden frivilligt vælger at følge alle eller
nogle af reglerne i en højere regnskabsklasse, f.eks. regnskabsklasse B, jf. også
ovenstående note.
19 Modervirksomheder for koncerner, der har pligt til at aflægge koncernregnskab
og ikke har mulighed for at fravælge dette, skal dog altid følge reglerne for
regnskabsklasse C eller D, jf. ÅRL § 7, stk. 4.
20 Der kan i den forbindelse henvises til fremstillingen hos Seehausen (2013). For
så vidt angår tilvalg af udvidet gennemgang, kan der desuden henvises til frem-stillingen
hos Bisgaard (2013).
21 For så vidt angår fusion, må der nødvendigvis være tale om en egentlig fusion
(også kaldet en ophørs- eller stiftelsesfusion), dvs. en fusion, hvor to eller flere
selskaber sammensmeltes til et nyt selskab, jf. SL § 236. Der kan derimod ikke
være tale om en uegentlig fusion, dvs. en fusion, hvor et eller flere selskaber
opløses uden likvidation ved overdragelse af selskabets eller selskabernes aktiver
og forpligtelser som helhed til et andet – eksisterende – selskab mod vederlag
til det eller de ophørende selskabers kapitalejere. For så vidt angår spaltning,
kan der være tale om enten en fuldstændig spaltning (også kaldet en ophørs-spaltning),
dvs. en spaltning, hvor et selskabs aktiver og forpligtelser som
helhed overdrages til flere (bestående eller) nystiftede selskaber mod vederlag
til det indskydende selskabs kapitalejere, eller en delvis spaltning (også kaldet
en grenspaltning), dvs. en spaltning, hvor et selskab overdrager en del af sine
aktiver og forpligtelser til et eller flere (bestående eller) nystiftede selskaber, jf. SL
§ 254, stk.1.
22 Jf. desuden SL § 287, stk. 3, jf. også § 289, stk. 1, nr. 5, for så vidt angår græn-seoverskridende
fusion, samt § 307, stk. 3, jf. også § 309, stk. 1, nr. 5, for så
vidt angår grænseoverskridende spaltning.

23 Bemærkningerne til L 50 af 16. november 2005 vedrørende forslag til lov om
ændring af ÅRL, BFL og LSRR (reduktion af revisionspligt for visse virksomheder
og reduktion af andre administrative byrder) ad ÅRL § 135.
24 Jf. også note 4 ovenfor.
25 Bemærkningerne til L 26 af 10. oktober 2012 vedrørende forslag til lov om æn-dring
af ÅRL og RL (forenkling af revisionspligten og styrket offentligt tilsyn med
revisorer m.v.) ad ÅRL § 135.
26 Erhvervs- og Vækstministeriets høringsnotat vedrørende L 26 af 10. oktober
2012, jf. ovenstående note.
27 ”Kapitalejerlån” er en samlet betegnelse for lån til eller sikkerhedsstillelse for
kapitalejere eller ledelsesmedlemmer. Det er således vigtigt at være opmærksom
på, at der ikke nødvendigvis er tale om lån, idet der også kan være tale om sik-kerhedsstillelse,
ligesom der ikke nødvendigvis er tale om lån til eller sikkerheds-stillelse
for kapitalejere, idet der også kan være tale om lån til eller sikkerhedsstil-lelse
for ledelsesmedlemmer eller særligt nærtstående til kapitalejere eller ledel-sesmedlemmer.
Dette er årsagen til, at ”kapitalejerlån” er skrevet i anførselstegn.
Der kan i den forbindelse henvises til fremstillingerne hos henholdsvis Børjesson
og Kruhl (2011), Guldmann og Hove (2014), Kellmer og Seehausen (2012a og
2012b) samt Kruhl og Sørensen (2014).
28 Spørgsmål 1 fra Erhvervs-, Vækst- og Eksportudvalget vedrørende L 26 af 10.
oktober 2012, jf. note 27 ovenfor.,
29 Det kan således nemt misforstås, når Steffensen m.fl. (2011) anfører, at det for-hold,
at der lægges vægt på sager, hvor der kræves dom eller accept af bøde-forelæg,
medfører, at bestemmelsen må antages at blive brugt yderst sjældent
(p. 936).
30 Jf. note 27 ovenfor.
31 Arbejdsmæssigt er udvidet gennemgang derimod ikke sidestillet med revision,
men i højere grad med review. Dette skyldes, at både Erhvervsstyrelsens erklæ-ringsstandard
om udvidet gennemgang af årsregnskaber og FSR – danske revi-sorers
standard om udvidet gennemgang af årsregnskaber, der udarbejdes efter
ÅRL, er baseret på ISRE 2400.
33 Dette gælder dog ikke, hvis der undtagelsesvist er tale om en virksomhed, der
tidligere har fravalgt revision, men frivilligt tilvælger udvidet gennemgang uden
igen at tilvælge revision.
34 Friis (2013) anfører, at det må antages, at en ændring fra revision til udvidet
gennemgang kan vedtages af generalforsamlingen med simpelt flertal, idet
udvidet gennemgang – på samme måde som revision – er en kontrol med høj
grad af sikkerhed (p. 322). Det kan tiltrædes, at en ændring fra revision til ud-videt
gennemgang kan vedtages af generalforsamlingen, idet beslutningen om
tilvalg af udvidet gennemgang som nævnt skal træffes på en ordinær general-forsamling.
Det kan derimod ikke tiltrædes, at udvidet gennemgang – ligesom
revision – er en kontrol med høj grad af sikkerhed, idet udvidet gennemgang
som tidligere nævnt ikke er en erklæringsopgave med høj grad af sikkerhed,
men en erklæringsopgave med begrænset sikkerhed og yderligere sikkerhed på
grundlag af specifikt krævede supplerende handlinger.
35 Erhvervsstyrelsen har udarbejdet en oversigt over spørgsmål og svar vedrø-rende
udvidet gennemgang. Denne oversigt kan findes på Erhvervsstyrelsens
hjemmeside (http://erhvervsstyrelsen.dk/sporgsmaal_svar_erklaeringsstandar-den).
Oversigten indeholder – under overskriften ”Virksomheder i regnskabs-klasse
A og virksomheder i regnskabsklasse B, der ikke er underlagt lovpligtig
revision” – bl.a. følgende spørgsmål: ”Kan erklæringsstandarden [Erhvervs-styrelsens
erklæringsstandard om udvidet gennemgang af årsregnskaber]
anvendes af virksomheder, der aflægger årsregnskab efter reglerne i årsregn-skabslovens
regnskabsklasse A, og virksomheder i regnskabsklasse B, der ikke
er underlagt lovpligtig revision?”. Dette spørgsmål besvares på følgende
made: ”Den nye erklæringsbekendtgørelse [Erhvervsstyrelsens bekendtgørelse
nr. 385 af 17. april 2013 om godkendte revisorers erklæringer] er ikke til
hinder for, at virksomheder, der aflægger årsregnskab efter reglerne i årsregn-skabslovens
regnskabsklasse A, og virksomheder i regnskabsklasse B, der ikke
er underlagt lovpligtig revision, kan anvende erklæringsstandarden”. Der er
korrekt, at erklæringsbekendtgørelsen – ligesom ÅRL – ikke er til hinder for, at
udvidet gennemgang også kan anvendes af virksomheder omfattet af regn-skabsklasse
A. Erhvervsstyrelsens erklæringsstandard om udvidet gennemgang
af årsregnskaber er imidlertid – ligesom FSR – danske revisorers standard om
udvidet gennemgang af årsregnskaber, der udarbejdes efter ÅRL – til hinder
for, at udvidet gennemgang også kan anvendes af virksomheder omfattet af
regnskabsklasse A.
(2013b).
38 Der findes derimod endnu ingen disciplinærretlige afgørelser vedrørende tilvalg
af udvidet gennemgang.
39 Der findes som nævnt endnu ingen disciplinærretlige afgørelser vedrørende
tilvalg af udvidet gennemgang, jf. ovenstående note.
40 Det fremgår desuden af FSR – danske revisorers standard om udvidet gennem-gang
af årsregnskaber, der udarbejdes efter ÅRL, at revisor ikke må acceptere
eller fortsætte en opgave om udvidet gennemgang, hvis: (1) revisor ikke er
overbevist om: (a) at opgaven har et fornuftigt formål, og (b) at det efter
omstændighederne vil være hensigtsmæssigt at udføre en opgave om udvidet
gennemgang, (2) revisor har grund til at mene, at relevante etiske krav, her-under
kravene til uafhængighed, ikke vil blive opfyldt, (3) revisors indledende
forståelse af opgavens omstændigheder tyder på, at de oplysninger, der er
nødvendige for at udføre opgaven, sandsynligvis ikke vil være tilgængelige eller
pålidelige, (4) revisor har grund til at betvivle den daglige ledelses integritet på
en måde, der sandsynligvis vil påvirke en behørig udførelse af opgaven, eller (5)
den daglige eller den øverste ledelse begrænser omfanget af revisors arbejde
i vilkårene for en foreslået opgave på en sådan måde, at begrænsningen efter
revisors opfattelse vil resultere i, at revisor ikke kan udtrykke en konklusion om
årsregnskabet, jf. afsnit 18, litra a, nr. ii) og iii) samt litra b)-d). Dette fremgår
ikke af Erhvervsstyrelsens erklæringsstandard om udvidet gennemgang af års-regnskaber.
41 Det fremgår således blot af ISRE 2400, at revisor – medmindre lov eller øvrig re-gulering
stiller krav herom – ikke må acceptere en reviewopgave, hvis: (1) revi-sor
ikke er overbevist om: (a) at opgaven har et fornuftigt formål, og (b) at det
efter omstændighederne vil være hensigtsmæssigt at udføre en reviewopgave,

(2) revisor har grund til at mene, at relevante etiske krav, herunder kravene til
uafhængighed, ikke vil blive opfyldt, (3) revisors indledende forståelse af op-gavens
omstændigheder tyder på, at de oplysninger, der er nødvendige for at
udføre reviewopgaven, sandsynligvis ikke vil være tilgængelige eller pålidelige,
(4) revisor har grund til at betvivle den daglige ledelses integritet på en måde,
der sandsynligvis vil påvirke en behørig udførelse af reviewopgaven, eller (5)
den daglige eller den øverste ledelse begrænser omfanget af revisors arbejde i
vilkårene for en foreslået reviewopgave på en sådan måde, at begrænsningen
efter revisors opfattelse vil resultere i, at revisor ikke kan udtrykke en konklusion
om regnskabet, jf. afsnit 29, jf. også ovenstående note for så vidt angår FSR –
danske revisorers standard om udvidet gennemgang af årsregnskaber, der udar-bejdes
efter ÅRL.
KUN
15 kr.
pr. lønseddel
VIL DU KØRE LØN NEMT OG BILLIGT
Danløn gør det hurtigt, nemt og billigt at køre løn - også når du administrerer løn for flere
virksomheder. Systemet klarer automatisk en række overførsler og indberetninger og er
integreret til de mest udbredte økonomisystemer. Nemmere bliver det ikke! ?
Prøv Danløn gratis på danlon.dk
Danske Lønsystemer A/S Gydevang 46 3450 Allerød

Valg af erklæring på årsrapporten

Recommended

Recommended

More Related Content

What's hot

What's hot (20)

Similar to Valg af erklæring på årsrapporten

Similar to Valg af erklæring på årsrapporten (19)

More from Jesper Seehausen

More from Jesper Seehausen (15)

Valg af erklæring på årsrapporten