Selskabsretlige faldgruber

Selskabsretlige faldgruber
FSR – danske revisorer
Oktober 2016
Seniorkonsulent, cand.merc.aud., ph.d., LL.M. Jesper Seehausen

Nogle observationer …
 De fleste revisorer beskæftiger sig ganske meget med
selskabsretlige forhold
 Det er vigtigt, at revisor kender de selskabsretlige regler
 SL ændres løbende
 Reglerne om selskabsretlige erklæringer er relativt komplicerede, og
det kan – når revisor stor over for en konkret selskabsretlig
transaktionen – være særdeles vanskeligt for revisor at finde ud af,
hvilken eller hvilke selskabsretlige erklæringer der skal afgives i den
konkrete situation
 Reglerne om selskabsretlige erklæringer er – i takt med at
fravælgelsesmulighederne generelt er blevet flere – blevet mere
komplicerede
 Selskabsretlige erklæringer kan være et vanskeligt – og potentielt
”farligt” – område for revisor at beskæftige sig med
 Der kommer flere og flere afgørelser fra Revisornævnet, og mange
af disse vedrører selskabsretlige forhold

Revisornævnets opfattelse – Revisornævnets kendelse af
13.05.13 i sag nr. 59/2012
Det forhold, at indklagede ikke var klar over retsstillingen,
kan ikke føre til et andet resultat

Hvad vil du gerne have med dig i dag?
Hvorfor har du valgt at deltage på dette kursus?
(ud over at du selvfølgelig får point … )

Hvem er jeg?
 Cand.merc.aud. 2004
– Danica-prisen for bedste kandidatafhandling
 Ph.d. 2010
– Afhandling om ”Going concern i retligt perspektiv – ledelsens og revisors ansvar”
– Udgivet af Thomson Reuters (Karnov Group)
 LL.M. 2014
– Afhandling om ”Revisor og revision m.v. i selskabsretligt perspektiv”
– Udgivet af Jurist- og Økonomforbundets Forlag
 Aalborg Universitet 2004-2008
– Ph.d.-stipendiat m.v.
– Tuborgfondets Erhvervsøkonomiske Pris
 Beierholm 2009-
– Faglig udviklingsafdeling
– Seniorkonsulent i revision, erklæringer og selskabsret
– Ansvarlig for erklæringer og selskabsretlige forhold
 Aalborg Universitet 2011-
– Ekstern lektor i revision, erklæringer og selskabsret
 Medlem af FSR – danske revisorers selskabsretsgruppe
 Underviser internt og eksternt
 Artikler i Revision & Regnskabsvæsen, RevisionsOrientering m.v.

Dagens program
 Status på SL
 Generelt om selskabsretlige
erklæringer og transaktioner
 Udvalgte selskabsretlige
transaktioner
– Stiftelse
– Efterfølgende erhvervelse
(efterstiftelse)
– Udlodning af udbytte
– Opløsning
– Fusion (national)
– … og spaltning (national)
– IVS’er, herunder omregistrering
– Erhvervelse af egne kapitalandele
– Selvfinansiering
– ”Kapitalejerlån”
transaktioner (fortsat)
– … men kun lidt om
 Kapitalforhøjelse
 Kapitalnedsættelse
 Omdannelse
– … og slet ikke noget om
 Grænseoverskridende fusion
 Grænseoverskridende spaltning
 Grænseoverskridende flytning af
hjemsted

Selskabsretlige forhold for revisorer med fokus på
selskabsretlige transaktioner
 Bogudgivelse fra FSR – danske
revisorer
 Skrevet af en forfattergruppe
bestående af repræsentanter
fra Beierholm, Ernst & Young
samt Kromann Reumert
 Består overordnet af tre dele:
– En juridisk del
– En regnskabsmæssig del
– En revisions- og
erklæringsmæssig del
 Tænkt som en håndbog for især
revisorer, men også andre
rådgivere, herunder advokater

Afgørelser fra Revisornævnet vedrørende selskabsretlige
forhold – 2012-2014 og 2015

Afgørelser fra Erhvervsankenævnet af relevans for
revisorer – 2012-2014 og 2015

Revisor og revision m.v. – i selskabsretligt perspektiv
 Bogudgivelse fra Jurist- og
Økonomforbundets Forlag
 Den første samlede fremstilling
om revisor og revision m.v. i
selskabsretligt perspektiv
 Er især skrevet til revisorer
samt advokater, jurister og
erhvervsjurister, herunder
revisor-, jura- og
erhvervsjurastuderende

Status på selskabsloven – de seneste ændringer (1:3)
 Lovforslag om ændring af SL m.v. vedtaget d. 16.05.13
– Lov nr. 616 af 12.06.13 – indførelse af IVS’er, nedsættelse af
minimumskrav til ApS’ers selskabskapital, afskaffelse af muligheden for at
stifte nye s.m.b.a.’er omfattet af LEV m.v.
– Indeholder ændringer af SL, LEV og ÅRL (samt CVR-loven)
– Hovedparten af ændringerne er trådt i kraft d. 01.01.14
 Ikrafttrædelsesbekendtgørelse nr. 1385 af 15.11.13
– Resten af ændringerne er trådt i kraft d. 15.03.15
 Ikrafttrædelsesbekendtgørelse nr. 242 af 11.03.15
 4 (!) dage fra bekendtgørelse til ikrafttræden
– Se de følgende plancher om de væsentligste ændringer for revisorer

 Lovforslag om ”ny” ÅRL vedtaget d. 21.05.15
– Lov nr. 738 af 01.06.15
– Indeholder – ud over en lang række ændringer af ÅRL – også enkelte
ændringer af SL, LEF og LEV (samt vphl.)
– Hovedparten af ændringerne har virkning for regnskabsår, der begynder d.
01.01.16 eller senere
 Regnskabsåret 2016 for virksomheder med kalenderåret som regnskabsår
– Ændringerne kan førtidsimplementeres med virkning for regnskabsår, der
begynder d. 01.01.15 eller senere, forudsat at det sker ”systematisk og
konsekvent”
 Regnskabsåret 2015 for virksomheder med kalenderåret som regnskabsår

 Lovforslag om ændring af SL m.v. vedtaget d. 26.05.15
– Lov nr. 739 af 01.06.15 – gennemførelse af dele den tidligere regerings
”skattelypakke” på erhvervsområdet
– Indeholder ændringer af SL og LEV (samt hvidvaskloven og SKL)
– Se de følgende plancher om ændringer af selskabsretlig betydning
 Lovforslag om ”ny” RL vedtaget d. 19.05.16
– Lov nr. 631 af 08.06.16 – gennemførelse af ændringer i revisordirektivet
og valgmuligheder i forordningen om særlige krav til revision af
virksomheder af interesse for offentligheden
– Indeholder – ud over en lang række ændringer af RL – også enkelte
ændringer af SL, LEV og LEF
 … og så er der jo det offentlige ejerregister og det kommende
register over reelle ejere
– Se senere plancher herom

Lov nr. 616 af 12.06.13 – de væsentligste ændringer for
revisorer (1:3)
Ændringer af SL Ikrafttræden
Nedsættelse af minimumskapitalen for ApS’er – fra DKK
80.000 til DKK 50.000
01.01.14
Mulighed for stiftelse af IVS’er 01.01.14
Præcisering af reglerne om stiftelse med ”rullende kapital”
– ”kædestiftelse”
Var i realiteten allerede
gældende
Mulighed for delvis indbetaling af overkurs i ApS’er 15.03.15
Ophævelse af kravet om udarbejdelse af en åbnings-,
overtagelses- eller overdragelsesbalance ved indskud eller
udlodning af en bestemmende kapitalpost i et andet
selskab
15.03.15
Præciseringer af reglerne om åbnings-, overtagelses- og
overdragelsesbalancer
01.01.14, men var i
realiteten allerede gældende
Præcisering af reglerne om ”vurderingsberetninger” fra det
centrale ledelsesorgan
01.01.14, men var i
Ændring af reglerne om stiftelse m.v. med
regnskabsmæssig virkning tilbage i tid
15.03.15
Præcisering af reglerne om efterfølgende erhvervelse
(efterstiftelse)
01.01.14, men var i

revisorer (2:3)
Ændringer af SL (fortsat) Ikrafttræden
Ændring af kapitaltabsreglerne – ophævelse af DKK
62.500-reglen
01.01.14
Ændring af reglerne om ”formaliaerklæringer” 01.01.14
Præcisering af reglerne om udlodning af ekstraordinært
udbytte
01.01.14, men var i
Ændring af reglerne om erhvervelse af egne kapitalandele 01.01.14
Mulighed for at skifteretten kan indkalde den hidtidige
revisor for et selskab under tvangsopløsning til at møde for
skifteretten og afgive oplysninger
01.01.14
Præcisering af reglerne om ”kreditorerklæringer” 01.01.14, men var i
Tydeliggørelse af muligheden og betingelserne for
”straksfusion” og ”-spaltning”
01.01.14, men var i
Mulighed for grænseoverskridende flytning af hjemsted 01.01.14
Præcisering af reglerne om revisors erstatningsansvar 01.01.14, men var i

revisorer (3:3)
Ændringer af LEV Ikrafttræden
Afskaffelse af muligheden for at stifte nye s.m.b.a’er 01.01.14

Indskud eller udlodning af en bestemmende kapitalpost i
et andet selskab – før og nu
Selskabsretlig transaktion Før 15.03.15 Efter 15.03.15
Stiftelse – indskud af en
bestemmende kapitalpost i et
andet selskab, f.eks. skattefri
aktieombytning
Vurderingsberetning og
åbningsbalance
Kun vurderingsberetning
Efterfølgende erhvervelse –
erhvervelse af en
andet selskab
Kun vurderingsberetning Kun vurderingsberetning
Kapitalforhøjelse – indskud af
en bestemmende kapitalpost
i et andet selskab, f.eks.
skattefri aktieombytning til et
eksisterende selskab
overtagelsesbalance
Udlodning af udbytte –
udlodning af en
andet selskab
overdragelsesbalance
Kapitalnedsættelse med
udbetaling til kapitalejere –
udlodning af en
andet selskab
overdragelsesbalance

Lov nr. 739 af 01.06.15 – ændringer af selskabsretlig
betydning (1:2)
Ændringer af SL Ikrafttræden
Afskaffelse af muligheden for at udstede nye
ihændehaveraktier
01.07.15
Indførelse af pligt for ejere af ihændehaveraktier til at lade
sig registrere i det offentlige ejerregister eller
ihændehaverregisteret, før de som kapitalejere kan
benytte deres forvaltningsmæssige og økonomiske
beføjelser
01.07.15

Lov nr. 739 af 01.06.15 – ændringer af selskabsretlig
betydning (2:2)
Ændringer af LEV Ikrafttræden
Indførelse af hjemmel for Erhvervsstyrelsen til også at lade
K/S’er samt andre virksomheds- og selskabsformer
omfattet af LEV være omfattet af reglerne om det
offentlige ejerregister
Lovbemærkningerne: i første omgang blot K/S’er, men ikke
f.eks. I/S’er – til gengæld både registreringspligtige og ikke
registreringspligtige K/S’er
Ny bekendtgørelse om ejerregisteret: registreringspligtige
K/S, men hverken ikke registreringspligtige K/S’er eller
andre virksomheds- og selskabsformer omfattet af LEV
01.07.15, men den nye
bekendtgørelse om
ejerregisteret er først trådt i
kraft 01.07.16 med
indberetningsfrist for
registreringspligtige K/S’er
til 01.10.16

Status på selskabsloven – kommende ændringer?
 Høringsudkast til lovforslag om ændring af SL m.v. udsendt d.
06.07.16
– Indeholder ændringer af SL og ÅRL
– Høringsfristen udløber d. 17.08.16
– Lovforslaget forventes fremsat i Folketinget i oktober 2016
– Loven forventes at træde i kraft d. 01.01.17
– Indhold
 Betinget lovliggørelse af ”kapitalejerlån”
– Se senere plancher om ”kapitalejerlån”
 Ændrede krav til ejerregistrering
– Det bliver en forudsætning for registrering af nye selskaber, at man registrerer
selskabets ejere
– Der indføres mulighed for tvangsopløsning i tilfælde, hvor et selskab slet ikke har
registreret ejeroplysninger
 Præcisering vedr. IVS’er
– Det præciseres, at kapitalforhøjelser i IVS’er kan ske ved enten indskud af
kontanter eller en ompostering fra selskabets frie reserver til selskabskapitalen
(fondsforhøjelse)

Generelt om selskabsretlige

Selskabsretlige transaktioner
Selskabsret, skatteret m.v.

Selskabsret, skatteret, regnskab, revision og erklæringer
– s… hænger sammen!
Selskabsret
Revision og
erklæringer
Regnskab
Skatteret

Terminologi – skatteretligt og selskabsretligt
Skatteretligt Selskabsretligt
Skattefri virksomhedsomdannelse Ikke omdannelse, men stiftelse (eller
kapitalforhøjelse) ved indskud af en
bestående virksomhed
Skattefri aktieombytning Stiftelse (eller kapitalforhøjelse) ved
indskud af en bestemmende
kapitalpost i et andet selskab
Skattefri tilførsel af aktiver Stiftelse (eller kapitalforhøjelse) ved
indskud af enkeltstående aktiver eller
en bestående virksomhed
 Stiftelse, hvis nyt selskab
 Kapitalforhøjelse, hvis eksisterende
selskab, f.eks. skuffeselskab

Selskabsretlige transaktioner – selskabsretligt og
skatteretligt (1:4)

Selskabsretlige transaktioner – selskabsretligt og
skatteretligt (2:4)
 Oversigt over selskabsretlige transaktioner – selskabsretligt og
skatteretligt
 Oversigten omfatter gængse selskabsretlige transaktioner omfattet
af SL
 Oversigten viser, hvordan disse selskabsretlige transaktioner
behandles skatteretligt
– Formålet med oversigten er således at give et overblik over den
skatteretlige behandling af de selskabsretlige transaktioner
– Oversigten viser de selskabsretlige transaktioner i de vandrette rækker og
den skatteretlige behandling i de lodrette kolonner
 Oversigten omfatter alene danske transaktioner og forhold og
således ikke udenlandske og grænseoverskridende transaktioner og
forhold

Selskabsretlige transaktioner – selskabsretligt og skatteretligt
(3:4)

Selskabsretlige transaktioner – selskabsretligt og skatteretligt
(4:4)

Selskabsretlige erklæringer
Revisionspligt eller ej?

Selskabsretlige erklæringer – revisionspligt eller ej? (1:2)
 Er revisionspligt eller fravalg af revision afgørende for, hvorvidt der i
forbindelse med forskellige selskabsretlige transaktioner skal
afgives selskabsretlige erklæringer?
 Nogle selskabsretlige erklæringer skal kun afgives, hvis selskabet er
underlagt revisionspligt
– F.eks. en mellembalance ved udlodning af ekstraordinært udbytte
– Skal kun forsynes med en reviewerklæring, hvis selskabet er underlagt
revisionspligt (SL § 183, stk. 4)
– Hvis selskabet ikke er underlagt revisionspligt, er der derimod ikke krav
om, at mellembalancen skal forsynes med en reviewerklæring
– ISRS 4410 kræver dog under visse betingelser, at revisor skal afgive en
erklæring, i det mindste en erklæring om opstilling af finansielle
oplysninger (assistanceerklæring), på mellembalancen
 Det afgørende er, om selskabet er underlagt revisionspligt eller ej
– Det er derimod uden betydning, om selskabet har fravalgt revision eller ej.
– Selskaber, der har mulighed for at fravælge revision, men ikke har gjort
brug af denne mulighed, sidestilles således med selskaber, der har fravalgt
revision

Selskabsretlige erklæringer – revisionspligt eller ej? (2:2)
Revisionspligt Fravalg af
revision
Erklæringer på
årsrapporter
Evt. erklæring på
mellembalance
Ja Nej Revisionspåtegning
er
Reviewerklæring
Erklæringer om
udvidet
gennemgang
Nej Nej Revisionspåtegning
er
Som udgangspunkt
ikke krav om
erklæring fra
revisor. ISRS 4410
kræver dog under
visse betingelser, at
revisor skal afgive
en erklæring, i det
mindste en
erklæring om
opstilling af
finansielle
oplysninger
(assistance-
erklæring)
Erklæringer om
udvidet
gennemgang
Ja (Erklæringer om
udvidet
gennemgang)
Reviewerklæringer
Erklæringer om
opstilling af
finansielle
oplysninger
(assistance-
erklæringer)

Revision eller udvidet gennemgang?

Selskabsretlige erklæringer – revision eller udvidet
gennemgang?
 Nogle selskabsretlige erklæringer kan afgives som erklæringer om
udvidet gennemgang frem for erklæringer om revision
 Dette kræver dog, at erklæringen – hvis der havde været tale om en
erklæring på en årsrapport – kunne have været afgivet som en
erklæring om udvidet gennemgang frem for en revisionspåtegning
 Stiftelse
– Valg af udvidet gennemgang som alternativ til revision skal fremgå af
stiftelsesdokumentet
– Det samme gælder ved fravalg af revision, der således også skal fremgå af
 Fusion eller spaltning
– Ud over en ”almindelig” stiftelse kan et selskab også stiftes som led i en
(egentlig) fusion eller en (fuldstændig eller delvis) spaltning
– Valg af udvidet gennemgang som alternativ til revision skal fremgå af
fusions- eller spaltningsplanen
– Hvis fusions- eller spaltningsplanen er fravalgt, kan beslutningen om valg
af udvidet gennemgang som alternativ til revision træffes i forbindelse
med vedtagelsen af gennemførelsen af fusionen eller spaltningen

Selskabslovens § 38
”Vurderingsberetning” fra ledelsen

Selskabslovens § 38 – ”vurderingsberetning” fra ledelsen (1:2)
Selskabsretlig transaktion ”Almindelig”
vurderingsberetning?
Stiftelse – indskud i andre værdier
end kontanter
Ja – medmindre de indskudte
aktiver (og forpligtelser) er
omfattet af SL § 38, stk. 1, og det
centrale ledelsesorgan udarbejder
en erklæring efter SL § 38, stk. 2
Efterfølgende erhvervelse Ja – medmindre de erhvervede
aktiver (og forpligtelser) …
Kapitalforhøjelse – indskud i andre
værdier end kontanter
Ja – medmindre de indskudte
Udlodning af udbytte – udlodning
af andre værdier end kontanter
Ja – medmindre de udloddede
Kapitalnedsættelse med udbetaling
til kapitalejere – udlodning af andre
værdier end kontanter
Ja – medmindre de udloddede
Omdannelse af ApS eller P/S til A/S Ja (medmindre de indskudte
aktiver og forpligtelser …)

Selskabslovens § 38 – ”vurderingsberetning” fra ledelsen (2:2)
Før 01.01.14 Efter 01.01.14
SL § 38, stk. 1 Kravet om udarbejdelse af en
vurderingsberetning gælder ikke ved
indskud af:
• Aktiver, der er individuelt målt og
præsenteret i et revideret års- eller
koncernregnskab for det foregående
regnskabsår, der er udarbejdet i
overensstemmelse med ÅRL, IFRS,
LFV eller – for udenlandske
virksomheder – EU’s 4. og 7. direktiv
• Værdipapirer eller
pengemarkedsinstrumenter, der er
optaget til den gennemsnitskurs,
hvortil de er blevet handlet på et
eller flere regulerede markeder i de 4
uger, der går forud for f.eks.
stiftelsesdokumentets
underskrivelse, medmindre det
centrale ledelsesorgan vurderer, at
denne gennemsnitskurs er påvirket
af ekstraordinære omstændigheder
eller i øvrigt ikke kan antages at
afspejle den aktuelle værdi
Kravet om udarbejdelse af en
vurderingsberetning gælder ikke ved
indskud af:
• Aktiver og forpligtelser
(nettoaktiver), der er målt til
dagsværdi og præsenteret individuelt
i et revideret års- eller
koncernregnskab for det foregående
regnskabsår, der er udarbejdet i
overensstemmelse med ÅRL, IFRS,
LFV eller – for udenlandske
virksomheder – EU’s
regnskabsdirektiv
• Værdipapirer eller
pengemarkedsinstrumenter …
Lovbemærk-
ningerne
Aktiverne skal være målt til dagsværdi,
idet dette er påkrævet i 2. direktiv

Selskabslovens § 38 – eksempler fra Erhvervsstyrelsen (1:4)
Eksempel Bemærkninger
1. Indskud af en
enkelt ejendom,
der indgår i et
selskabs
ejendomsportefølje
Et selskab, A, der ejer flere ejendomme, har tegnet kapitalandele i et
andet selskab B. Som vederlag for kapitalandelene i B indskyder A en
ejendom. I A's seneste årsregnskab er hele ejendomsporteføljen
værdiansat (til dagsværdi). A's årsrapport er forsynet med en ”blank”
revisionspåtegning
Erhvervsstyrelsens vurdering:
I dette tilfælde skal der udarbejdes en (”almindelig”) vurderingsberetning
udarbejdes, fordi den indskudte ejendom ikke er individuelt præsenteret i
årsregnskabet. Det vil dog være muligt at anvende undtagelsen, hvis der i
årsregnskabet er en note, hvoraf den enkelte ejendoms værdi fremgår
2. Indskud af en hel
ejendomsportefølje
Et selskab, A, der blandt flere aktiviteter ejer tre ejendomme, har tegnet
alle kapitalandele i det nystiftede selskab, B. Som vederlag for
kapitalandele i B indskyder A samtlige tre ejendomme. I A's seneste
årsregnskab er hele ejendomsporteføljen værdiansat (til dagsværdi). A's
årsrapport er forsynet med en ”blank” revisionspåtegning
I dette tilfælde skal der ikke udarbejdes en (”almindelig”)
vurderingsberetning (men derimod en ”vurderingsberetning” fra det
centrale ledelsesorgan), fordi det aktiv, der skal overtages, svarer til det
præsenterede aktivs værdi (hele ejendomsporteføljen), og
værdiansættelsen stammer fra det seneste, reviderede årsregnskab

3. Indskud af enkelte
værdipapirer, der
indgår i en større
værdipapir-
portefølje
Et selskab, A, der bl.a. har en større værdipapirportefølje, har tegnet
kapitalandele i et andet selskab, B. Som vederlag for kapitalandelene i B
indskyder A enkelte værdipapirer fra værdipapirbeholdningen. I A's
seneste årsregnskab er hele værdipapirporteføljen værdiansat (til
dagsværdi). A's årsrapport er forsynet med en ”blank” revisionspåtegning
I dette tilfælde kan undtagelsen i SL § 38, stk. 1, nr. 1 ikke benyttes til at
undlade at udarbejde en (”almindelig”) vurderingsberetning, fordi de
indskudte værdipapirer ikke er individuelt værdiansat
Hvis der er tale om børsnoterede værdipapirer, er det imidlertid muligt at
benytte undtagelsen i SL § 38, stk. 1, nr. 2 og beregne en
gennemsnitskurs i stedet for at lade en (”almindelig”) vurderingsberetning
udarbejde.

4. Indskud af hele
værdipapir-
porteføljen
Et selskab, A, der har en større værdipapirportefølje, har tegnet
kapitalandele i et andet selskab, B. Som vederlag for kapitalandele i B
indskyder A hele sin værdipapirbeholdning. I A's seneste årsregnskab er
hele værdipapirporteføljen værdiansat (til dagsværdi) samlet. A's
årsrapport er forsynet med en ”blank” revisionspåtegning
Som udgangspunkt er denne situation omfattet af undtagelsen i SL § 38,
stk. 1, nr. 1, og der er derfor ikke krav om udarbejdelse af en
(”almindelig”) vurderingsberetning. Man skal imidlertid være opmærksom
på, at det årsregnskab, hvori porteføljen er værdiansat, kan være op til 17
måneder gammelt, hvilket betyder, at kursværdien kan have ændret sig
betydeligt siden værdiansættelsen. Derfor er der i sådanne tilfælde grund
til at være særlig opmærksom på ledelsens erklæring og ikke mindst
ledelsens ansvar
Alternativt kan selskab A vælge at benytte undtagelsen i SL § 38, stk. 1,
nr. 2, der ligeledes fritager selskabet fra pligten til at lade en (”almindelig”)
vurderingsberetning udarbejde, men i stedet anvender en
gennemsnitskurs

5. Indskud af
kapitalandele i et
selskab
Ejeren (en fysisk person) af et selskab, A, stifter et holdingselskab for A,
Holding A. Som vederlag for kapitalandelene i Holding A indskyder ejeren
kapitalandelene i A. A's seneste årsrapport er forsynet med en ”blank”
revisionspåtegning
I denne situation kan undtagelsen i SL § 38, stk. 1, nr. 1 ikke benyttes,
fordi hele aktivets værdi ikke fremgår af årsregnskabet. Der skal derfor
udarbejdes en (”almindelig”) vurderingsberetning. Det er ikke
tilstrækkeligt at opgøre værdien af selskabet til aktiverne fratrukket
selskabskapitalen, idet selskabets goodwill ikke er aktiveret og derfor ikke
fremgår af årsregnskabet
6. Indskud af et aktiv,
der er værdiansat
(til dagsværdi) i et
mindre selskabs
årsregnskab
Et mindre ApS A, der ejer en ejendom, har tegnet kapitalandele i et A/S B.
Som vederlag for kapitalandele i B indskyder A ejendommen. I A's seneste
årsregnskab er ejendommen værdiansat (til dagsværdi). A er ikke
underlagt revisionspligt, og A har valgt ikke at få årsregnskabet revideret
Undtagelsen i SL § 38, stk. 1, nr. 1 kan ikke benyttes i denne situation,
selv om der er tale om individuel måling til dagsværdi af ejendommen og
en tilsvarende individuel præsentation, idet den pågældende årsrapport
ikke er forsynet med revisionspåtegning. Der skal derfor udarbejdes en
(”almindelig”) vurderingsberetning

Oversigt over selskabsretlige erklæringer (1:2)
ISA 700 ISA 805 (og
ISA 700)
Udvidet
gennemgang
ISRE 2400 ISRE 2410
DK
ISAE 3000
Erklæringer
om revision af
afsluttende
likvidations-
regnskaber
Erklæringer
om revision af
åbnings-
overtagelses-,
overdragel-
ses- eller
omdannelses-
balancer
Erklæringer
om revision af
fusions- eller
spaltnings-
regnskaber
(frivillige)
Erklæringer
om revision af
mellembalanc
er ved fusion,
spaltning eller
omdannelse
af et
andelsselskab
til et A/S
Erklæringer
om udvidet
gennemgang
af åbnings-
overtagelses-,
overdragel-
ses- eller
omdannelses-
balancer
Erklæringer
om udvidet
gennemgang
af
mellembalan-
cer ved
fusion,
spaltning eller
omdannelse
af et
andelsselskab
til et A/S
Erklæringer
om udvidet
gennemgang
af afsluttende
likvidations-
regnskaber
Review-
erklæringer
på
mellembalan-
cer ved
udlodning af
ekstraordi-
nært udbytte
(hvis revisor
ikke er valgt
til at revidere
selskabets
årsregnska-
ber)
(frivillige)
Erklæringer
om review af
fusions- eller
spaltningsreg
nskaber (hvis
revisor ikke er
valgt til at
revidere
selskabets
årsregnska-
ber)
(frivillige)
Review-
erklæringer
på
mellembalan-
cer ved
udlodning af
ekstraordi-
nært udbytte
(hvis revisor
er valgt til at
revidere
selskabets
årsregnska-
ber)
Erklæringer
om review af
fusions- eller
spaltningsreg
nskaber (hvis
revisor er
valgt til at
revidere
selskabets
årsregnska-
ber)
(frivillige)
Høj grad af
sikkerhed
Vurderings-
beretninger
Vurderings-
mands-
udtalelser om
fusions-,
spaltnings-
eller
omdannelses-
planen,
herunder
vederlaget
”Kreditor-
erklæringer”
”Genoptagelse
serklæringer”
”Omregistre-
ringserklærin-
ger”

Oversigt over selskabsretlige erklæringer (2:2)
ISA 700 ISA 805 (og
ISA 700)
Udvidet
gennemgang
ISRE 2400 ISRE 2410
DK
ISAE 3000
Begrænset
sikkerhed
Erklæring om
det centrale
ledelsesor-
gans
beretning ved
kapitalforhøjel
se eller -ned-
sættelse

Forbehold og supplerende oplysninger i selskabsretlige
erklæringer
 Erklæringsbekendtgørelsen
– Selskabsretlige erklæringer afgives altid efter §§ 16-19 om andre
erklæringer med sikkerhed
 Ikke krav om supplerende oplysninger vedrørende andre forhold, herunder
ledelsesansvar
– Forbehold efter de almindelige regler
 Erklæringsstandarderne
– Forbehold efter de almindelige regler
– Supplerende oplysninger efter de almindelige regler
 Men … et forbehold i en selskabsretlig erklæring kan have som
konsekvens, at transaktionen ikke kan gennemføres
 Det samme gælder ikke, for så vidt angår supplerende oplysninger,
men supplerende oplysninger må naturligvis ikke erstatte et
forbehold

Revisornævnets kendelse af 30.11.11 i sag nr. 71/2010
 Revisor havde afgivet to ”kreditorerklæringer” i forbindelse med en
fusion
 Revisor havde taget forbehold for going concern i begge erklæringer
 Der blev bl.a. klaget over, at erklæringerne ikke var korrekte og ikke
levede op til formkravene, idet ”kreditorerklæringer” altid skal
afgives uden forbehold
 Revisornævnet
– Revisornævnet finder det ikke godtgjort, at forbeholdet for going concern
er taget med urette, eller at indklagede har tilsidesat god revisorskik ved i
erklæringerne at have taget forbehold for going concern
 Herefter – og da der ikke er klaget over en mulig overtrædelse af
erklæringsbekendtgørelsen ved affattelsen af erklæringerne – frifindes
indklagede for dette klagepunkt”
 En ”kreditorerklæring” med forbehold har samme retsvirkning som
en ”negativ” ”kreditorerklæring”
– Kreditorerne skal således have en frist på 4 uger til at anmelde deres krav
til selskabet/selskaberne
– Det samme gælder, hvis ”kreditorerklæringen” er fravalgt

Beslutningstræer

Selskabsretlige erklæringer – beslutningstræer (1:2)

Selskabsretlige erklæringer – beslutningstræer (2:2)
 Indeholder en lang række beslutningstræer, der viser hvilke
selskabsretlige erklæringer, der skal afgives i forbindelse med
forskellige selskabsretlige transaktioner
 Beslutningen om, hvilke selskabsretlige erklæringer der skal afgives
i forbindelse med en konkret selskabsretlig transaktion, træffes ved
at besvare en række spørgsmål
 Når man har besvaret alle de relevante spørgsmål, ender man enten
i en grøn, en gul eller en rød kasse, hvoraf det fremgår, hvilke
selskabsretlige erklæringer der skal afgives i forbindelse med den
pågældende selskabsretlige transaktion
– En grøn kasse betyder, at der skal afgives en eller flere selskabsretlige
erklæringer i forbindelse med den pågældende transaktion
– En gul kasse betyder, at der skal udarbejdes et eller flere selskabsretlige
dokumenter i forbindelse med den pågældende transaktion, men at der
som udgangspunkt ikke skal afgives nogen selskabsretlig erklæring i
forbindelse med transaktionen
– En rød kasse betyder, at der ikke skal afgives nogen selskabsretlig
erklæring i forbindelse med den pågældende transaktion

Oversigt over beslutningstræerne (1:2)
 Stiftelse
 Efterfølgende erhvervelse (efterstiftelse)
– A/S
– ApS
 Kapitalafgang – udlodning af udbytte
– Udlodning af ordinært udbytte
– Udlodning af ekstraordinært udbytte
 Kapitalafgang – kapitalnedsættelse
– A/S
– ApS
 Opløsning

Oversigt over beslutningstræerne (2:2)
 Fusion (national)
– Fusionsplan, fusionsredegørelse og fusionsregnskab
– Mellembalance
– Vurderingsberetning, vurderingsmandsudtalelse og ”kreditorerklæring”
 Spaltning (national)
– Spaltningsplan, spaltningsredegørelse og spaltningsregnskab
– Mellembalance
– Vurderingsberetning, vurderingsmandsudtalelse og ”kreditorerklæring”
 Omdannelse
– Fra ApS eller P/S til A/S
– Fra andelsselskab til A/S
 Omregistrering
– Fra IVS til (almindeligt) ApS

Faldgruber vedr. selskabsretlige
formalia

Faldgruber vedr. selskabsretlige formalia (1:3)
 SL indeholder en lang række formalia, herunder forhold vedr.
dokumentfravælgelse og tidsfrister
– Det er vigtigt, at disse formalia overholdes, idet konsekvensen af
manglende overholdelse heraf kan være, at den pågældende
selskabsretlige transaktion ikke kan gennemføres, eller at transaktionen
må gennemføres på andre vilkår end oprindeligt planlagt
– Hvis den manglende overholdelse af formalia skyldes forhold, der kan
bebrejdes revisor, risikerer revisor at ifalde disciplinær- og/eller
erstatningsansvar
 HR – registrerings- eller anmeldelsesfrist på 2 uger
– Registreringspligtige oplysninger efter denne lov skal være optaget i
Erhvervsstyrelsens it-system senest 2 uger efter den retsstiftende
beslutning, medmindre andet er bestemt i eller i medfør af denne lov
 Hvis anmelder ikke selv forestår registreringen i Erhvervsstyrelsens it-system,
skal anmeldelse være modtaget senest 2 uger efter, at den retsstiftende
beslutning er truffet (SL § 9, stk. 1)

 Ved registrering forstås registrering i Erhvervsstyrelsens it-system –
dvs. registrering på Webreg
– Ved anmeldelse forstås anmeldelse med henblik på registrering i
Erhvervsstyrelsens it-system – dvs. anmeldelse ved indsendelse af
formularer (elektroniske eller papirbaserede)
 En anmelder, der registrerer et forhold i Erhvervsstyrelsens it-
system eller indsender anmeldelse herom til registrering i
Erhvervsstyrelsens it-system, indestår for, at registreringen eller
anmeldelsen er lovligt foretaget, herunder at der foreligger behørig
fuldmagt, og at dokumentationen i forbindelse med registreringen
eller anmeldelsen er gyldig (SL § 15, stk. 2)

 Ved registrering og anmeldelse kan Erhvervsstyrelsen i indtil 3 år fra
registreringstidspunktet stille krav om, at der indsendes bevis for, at
registreringen eller anmeldelsen er lovligt foretaget
– Erhvervsstyrelsen kan i forbindelse hermed i særlige tilfælde stille krav
om, at der indsendes en erklæring afgivet af en revisor om, at de
økonomiske dispositioner i forbindelse med registreringen eller
anmeldelsen er lovligt foretaget
– … hvis dette ikke indsendes, kan Erhvervsstyrelsen om nødvendigt
anmode skifteretten om at opløse selskabet (SL § 17, stk. 2)

Et eksempel fra det virkelige liv …

Revisors kontrol af visse
selskabsretlige formalia og
supplerende oplysninger om
ledelsesansvar

Revisors kontrol af visse selskabsretlige formalia –
supplerende oplysninger om ledelsesansvar (1:2)
 Ved revision og udvidet gennemgang skal revisor påse, om ledelsen
overholder sine forpligtelser til at udarbejde forretningsorden samt
oprette og føre bøger, fortegnelser og protokoller
– Ved revision skal revisor desuden påse, hvorvidt reglerne om forelæggelse
og underskrivelse af revisionsprotokollen er overholdt (SL § 147, stk. 2)
 Før d. 01.01.14
– Hvis revisor konstaterer, at disse krav ikke er overholdt, skal revisor afgive
en særskilt erklæring, der vedlægges årsrapporten til generalforsamlingen
(SL § 147, stk. 3)
– Kaldes for en ”formaliaerklæring”
 Efter d. 01.01.14
– Hvis revisor konstaterer, at disse krav ikke er overholdt, skal revisor afgive
en særskilt erklæring, der vedlægges årsrapporten til generalforsamlingen,
medmindre:
 Der på generalforsamlingen skal ske godkendelse af årsrapporten (overflødig
betingelse) og
 Forholdet er omtalt i revisionspåtegningen eller erklæringen om udvidet
gennemgang på årsrapporten (SL § 147, stk. 3)
– Erklæringsbekendtgørelsen kræver, at forholdet skal omtales som
supplerende oplysninger om ledelsesansvar under overskriften
”Supplerende oplysninger vedrørende andre forhold” (husk dog ny
erklæringsbekendtgørelse)

Revisors kontrol af visse selskabsretlige formalia og
supplerende oplysninger om ledelsesansvar (2:2)
 Hvis revisor giver supplerende oplysninger om ledelsesansvar i
revisionspåtegningen eller erklæringen om udvidet gennemgang på
årsrapporten, er der således ikke krav om, at revisor skal afgive en
særskilt ”formaliaerklæring” til generalforsamlingen
 Hvis revisor i denne situation ikke giver supplerende oplysninger om
ledelsesansvar i revisionspåtegningen eller erklæringen om udvidet
gennemgang på årsrapporten, overtræder revisor
erklæringsbekendtgørelsen
– Samtlige bestemmelser i SL, der er relevante i relation til
”formaliaerklæringer” (se de næste plancher), er strafbelagte
 Hvis revisor altid giver supplerende oplysninger om ledelsesansvar i
revisionspåtegningen eller erklæringen om udvidet gennemgang på
årsrapporten som påkrævet i erklæringsbekendtgørelsen, vil revisor
aldrig komme i en situation, hvor revisor skal afgive en særskilt
”formaliaerklæring” til generalforsamlingen
 Revisor kan derimod ikke nøjes med at afgive en særskilt
”formaliaerklæring” til generalforsamlingen og undlade at give
supplerende oplysninger om ledelsesansvar i revisionspåtegningen
eller erklæringen om udvidet gennemgang på årsrapporten, idet
revisor derved overtræder erklæringsbekendtgørelsen

Dokumenter m.v.
Relevante
bestemmelser
Bemærkninger
Det øverste
ledelsesorgans
forhandlingsprotokol
(mødereferater)
SL § 128
Skal føres af det øverste ledelsesorgan
Skal kun føres, hvis det øverste ledelsesorgan
består af flere medlemmer
Skal underskrives af samtlige tilstedeværende
ledelsesmedlemmer
Revisor skal påse, om der foreligger en
underskrevet forhandlingsprotokol, men skal
efter vores opfattelse ikke foretage en
indholdsmæssig efterprøvelse af
forhandlingsprotokollen – revisor skal dog være
opmærksom på åbenbare fejl
Bestyrelsens eller
tilsynsrådets
forretningsorden
SL § 130
I ApS’er, herunder IVS’er, der alene har en
direktion, er der ikke krav om, at direktionen skal
have en forretningsorden
forretningsorden, men skal efter vores opfattelse
ikke foretage en indholdsmæssig efterprøvelse af
forretningsordenen – – revisor skal dog være
opmærksom på åbenbare fejl
Hvad skal jeg kontrollere? (1:3)

Dokumenter m.v.
Relevante
bestemmelser
Bemærkninger
Selskabets ejerbog
SL § 5, nr. 8 samt §§ 50-
54
Skal føres af det centrale ledelsesorgan
Skal altid føres uanset antallet af kapitalejere
Revisor skal påse, om der foreligger en ejerbog,
men skal efter vores opfattelse ikke foretage en
indholdsmæssig efterprøvelse af ejerbogen –
revisor skal dog være opmærksom på åbenbare
fejl
Det offentlige
ejerregister
SL § 5, nr. 9 og § 58 Se de følgende plancher om ejerregisteret
Register over reelle
ejere
SL § 5, nr. 26 og § 58 a
Ikke trådt i kraft endnu – se de følgende
plancher om registeret over reelle ejere
Selskabets
fortegnelse over
visse kapitalejeres
kapitalposter
(”storaktionær-
fortegnelse”)
SL §§ 55 og 56
Finder kun anvendelse på A/S’er
Fortegnelsen udgør en bestanddel af selskabets
ejerbog, men kan placeres uden for ejerbogen i
en særlig fortegnelse
”storaktionærfortegnelse”, men skal efter vores
opfattelse ikke foretage en indholdsmæssig
efterprøvelse af ”storaktionærfortegnelsen” –
revisor skal dog være opmærksom på åbenbare
fejl

Dokumenter m.v.
Relevante
bestemmelser
Bemærkninger
Revisionsprotokollen SL § 129
Kun ved revision, og kun hvis der føres en
revisionsprotokol (ikke længere i virksomheder,
der ikke er af interesse for offentligheden)
Revisor skal påse, om revisionsprotokollen er
underskrevet
Særlige krav for
børsnoterede og
finansielle
virksomheder
SL, LFV, vphl. m.v. –
Generalforsamlingsprotokollen er ikke omfattet
af revisors kontrol, idet dirigenten er ansvarlig
herfor

Revisornævnets kendelse af 06.10.14 i sag nr. 74/2013
Nævnet bemærker, at det efter selskabslovens § 50 er selskabets
ledelse, som er ansvarlig for, at der føres ejerbog med oplysning om
kapitalejere.
Revisor har efter selskabslovens § 147, stk. 2, pligt til at påse, at
ledelsen overholder sine forpligtelser til at føre ejerbog, og hvis
revisor konstaterer, at dette ikke er tilfældet, skal revisor efter
selskabslovens § 147, stk. 3, udfærdige en erklæring herom, som
vedlægges årsrapporten til generalforsamlingen. Da overtrædelse af
selskabslovens § 50 kan medføre ansvar for ledelsen skal revisor
endvidere [nu: i stedet] oplyse om muligt ledelsesansvar i en
supplerende oplysning vedrørende andre forhold, jf.
erklæringsbekendtgørelsens regler herom.
Revisor har dog ikke pligt til at udføre særskilte revisionshandlinger
for at efterprøve om oplysningerne i ejerbogen er korrekte.
Nævnet må efter de foreliggende oplysninger, herunder den af klager
fremlagte korrespondance, lægge til grund, at der for … er ført
ejerbog, men at denne ikke har haft korrekt udvisende, idet selskabet
ikke siden klagers erhvervelse af aktierne i … har deklareret udbytte
over for klager. Revisornævnet finder på denne baggrund ikke
tilstrækkeligt grundlag for at udtale kritik af revisors kontrol af
ledelsens forpligtelse til at føre ejerbog, og de indklagede frifindes
derfor for denne del af klagepunkterne.

Det offentlige ejerregister
… og det kommende register over
reelle ejere

Det offentlige ejerregister – en kort opsummering
 Ejerregisteret åbnede for offentligheden d. 15.06.15
 Oplysninger om ejerforholdene i et selskab kan findes på CVR.dk
 Indberetning til ejerregisteret skal fortsat ske på Virk.dk
 Overdragelser af kapitalandele, der medfører, at en eller flere af de
relevante grænser vedr. ejerregisteret (5 %, 10 %, 15 %, 20 %, 25
%, 1/3, 50 %, 2/3, 90 % og 100 % af selskabskapitalen eller
stemmerettighederne) overskrides eller ikke længere overskrides,
skal meddeles til selskabet inden for 2 uger, hvorefter selskabet
hurtigst muligt skal indberette oplysningerne til ejerregisteret
– I nystiftede selskaber har kapitalejerne ligeledes 2 uger til at give
meddelelse til selskabet, hvorefter selskabet hurtigst muligt skal
indberette oplysningerne til ejerregisteret
 Det fremgår af Erhvervsstyrelsens vejledning om ejerregisteret, at
”hurtigst muligt” efter Erhvervsstyrelsens opfattelse skal forstås
som ”uden ugrundet ophold”
– Det vil formentlig sige ”inden for få dage”, jf. reglerne om godkendelse og
indberetning af årsrapporter

Nyt register over reelle ejere på vej …
 Vi har allerede ejerbogen og ejerregisteret samt undtagelsesvist
ihændehaverregisteret
– … og nu får vi også et register over reelle ejere!
 Er en udløber af den tidligere regerings ”skattelypakke”
 Implementerer desuden dele EU’s 4. hvidvaskdirektiv
– Skal implementeres senest i juli 2017
 Lovforslag vedtaget d. 01.03.16
– Lov nr. 262 af 16.03.16 – indførelse af et register over reelle ejere
– Det konkrete ikrafttrædelsestidspunkt fremgår ikke af loven
– I Erhvervsstyrelsens lægger der op til, at loven skal træde i kraft d.
01.01.17 – formentlig med en senere indberetningsfrist

Det offentlige ejerregister og det kommende register over
reelle ejere – hvad er forskellen?
Det offentlige ejerregister Register over reelle ejere
Hvilke selskaber m.v. er omfattet
af registeret?
Selskaber omfattet af SL (A/S’er,
ApS’er, herunder IVS’er, og P/S’er)
samt nu også K/S’er
Selskaber omfattet af SL,
virksomheder omfattet af LEV
bortset fra
enkeltmandsvirksomheder (K/S’er,
I/S’er m.v. ), erhvervsdrivende
fonde, finansielle virksomheder,
ikke erhvervsdrivende fonde og
foreninger m.v.
Hvem skal registreres i registeret? Legale ejere, dvs. kapitalejere, der
besidder mindst 5 % af
selskabskapitalen eller
stemmerettighederne (og under
visse betingelser panthavere)
Reelle ejere, dvs. fysiske personer,
der i sidste instans ejer eller
kontrollerer en væsentlig andel af
et selskab m.v.
I den forbindelse er der en
formodning for, at en fysisk
person, der direkte eller indirekte
ejer eller kontrollerer mere end 25
% af ejerandelene, eller som på
anden måde udøver kontrol
herover, er reel ejer af et selskab
m.v.
Særlig definition af reelle ejere for
fonde og foreninger
Er registeret offentligt
tilgængeligt?
Ja Ja, selv om 4. hvidvaskdirektiv
ikke kræver, at registeret skal
være offentligt tilgængeligt

Det offentlige ejerregister – hvad er konsekvenserne, hvis
reglerne ikke overholdes? (1:5)
 Hvordan kan Erhvervsstyrelsen reagere?
– Anmode ledelsen om at indsende en redegørelse (SL § 17, stk. 1)
– Anmode ledelsen om at indsende bevis for, at registreringerne i
ejerregisteret er korrekte (SL § 17, stk. 2)
 Herunder ved at anmode ledelsen om at indsende en kopi af ejerbogen, der
altid er tilgængelig for offentlige myndigheder (SL § 51, stk. 1)
– Pålægge de enkelte ledelsesmedlemmer daglige eller ugentlige
tvangsbøder, indtil der sker korrekt indberetning til ejerregisteret (SL §
366, stk. 2)
– Sende sagen videre til politiet med henblik på vurdering af, om
kapitalejere, ledelsen og/eller selskabet kan idømmes strafansvar i form af
bødestraf for overtrædelse af reglerne om ejerregisteret (SL § 366, stk. 1
og § 367, stk. 1 samt § 8 i bekendtgørelsen om ejerregisteret)

 Skal revisor kontrollere, hvorvidt reglerne om ejerregisteret er
overholdt?
– Ved revision og udvidet gennemgang skal revisor bl.a. påse, om ledelsen
overholder sine forpligtelser til at udarbejde forretningsorden samt oprette
og føre bøger, fortegnelser og protokoller (SL § 147, stk. 2)
– Denne bestemmelse omfatter f.eks. ejerbogen, herunder om der foreligger
en ejerbog, og om ejerbogen er uden åbenlyse fejl eller mangler
– Bestemmelsen omfatter desuden ejerregisteret, herunder om der er sket
indberetning til ejerregisteret, om dette er sket rettidigt, og om der er fejl
eller mangler i oplysningerne i ejerregisteret på baggrund af ejerbogen
eller revisors kendskab til selskabet og kapitalejerne i øvrigt
– LEV indeholder ikke en tilsvarende bestemmelse

 Skal revisor give supplerende oplysninger om ledelsesansvar, hvis
reglerne om ejerregisteret ikke er overholdt?
Hvad hvis … Supplerende oplysninger om
ledelsesansvar?
… der (endnu) ikke er sket
indberetning til ejerregisteret?
Hvis der på tidspunktet for revisors
afgivelse af revisionspåtegningen eller
erklæringen om udvidet gennemgang
(endnu) ikke er sket indberetning til
ejerregisteret, skal revisor efter vores
opfattelse altid give supplerende
oplysninger om ledelsesansvar (husk
dog den nye
erklæringsbekendtgørelse)

ledelsesansvar?
… indberetning til ejerregisteret er sket
for sent?
er sket indberetning til ejerregisteret,
men dette er sket for sent, skal revisor
efter vores opfattelse:
• Give supplerende oplysninger om
ledelsesansvar, hvis revisor
vurderer, at der ikke er tale om et
bagatelagtigt (fremadrettet et
uvæsentligt) forhold
• Ikke give supplerende oplysninger
om ledelsesansvar, hvis revisor
vurderer, at der er tale om et
bagatelagtigt (uvæsentligt) forhold
Det er en konkret vurdering, hvorvidt
der er tale om en bagatelagtigt
(uvæsentligt) forhold

ledelsesansvar?
… der er fejl eller mangler i
oplysningerne i ejerregisteret?
er sket indberetning til ejerregisteret,
men der er fejl eller mangler i
oplysningerne i ejerregisteret på
baggrund af ejerbogen eller revisors
kendskab til selskabet og kapitalejerne
i øvrigt, skal revisor efter vores
opfattelse give supplerende
oplysninger om ledelsesansvar,
medmindre revisor vurderer, at der er
tale om et bagatelagtigt (uvæsentligt)
forhold

Det offentlige ejerregister – indirekte ejerskab (1:2)
 Ikke blot direkte, men også indirekte ejerskab skal under visse
betingelser medregnes, når det skal fastlægges, hvad der skal
indberettes til ejerregisteret
 Erhvervsstyrelsens vejledning om ejerregisteret
– Hvis en ejer gennem en dattervirksomhed, hvori vedkommende har
bestemmende indflydelse [eller – hvis kapitalejeren er en fysisk person –
en virksomhed, hvori vedkommende har bestemmende indflydelse], råder
over stemmer eller kapital i selskabet, skal ejeren ligeledes medregne
dattervirksomhedens [eller – hvis kapitalejeren er en fysisk person –
virksomhedens] andele ved udregning af ejerens samlede ejerandele
 Det afgørende for om ejeren skal medregne den indirekte besiddelse er, at
ejeren samtidig har en direkte råderet over selskabets stemmer eller kapital,
for at der skal registreres et indirekte ejerskab (afsnit 4.5.4)
 Konsekvensen af dette er, at registreringen af ejerandelene og
stemmerettighederne i ejerregisteret under visse betingelser kan
summere til mere end 100 %
 Indirekte ejerskab skal ikke blot medregnes, når det skal
fastlægges, hvad der skal indberettes til ejerregisteret, men skal
også medregnes, når det skal fastlægges, hvad der skal registreres i
ejerbogen

Det offentlige ejerregister – indirekte ejerskab (2:2)
 Det er uden betydning, om A er en fysisk eller – som i eksemplerne – en
juridisk person
 Det er endvidere uden betydning, om selskab A, B og C er danske eller
udenlandske selskaber
 Selskab D skal derimod naturligvis være et dansk selskab, idet selskabet ellers
ikke er omfattet af reglerne om ejerregisteret

Det offentlige ejerregister – andre væsentlige spørgsmål
(1:3)
 Panthavere – hvornår skal der ske indberetning?
– Ejerregisteret omfatter ikke blot kapitalejere, der besidder mindst 5% af
selskabskapitalen eller stemmerettighederne, men også panthavere, der
har pant i kapitalandele, og som råder over mindst 5 % af
stemmerettighederne
– For så vidt angår panthavere, der har pant i kapitalandele, er det imidlertid
ikke tilstrækkeligt, at panthaveren råder over mindst 5 % af
stemmerettighederne, idet det også kræves, at panthaveren har til hensigt
at udnytte stemmerettighederne.
 En panthaver, der har pant i kapitalandele, og som råder over mindst 5 % af
stemmerettighederne, skal således ikke registreres i ejerregisteret,
medmindre panthaveren har erklæret at have til hensigt at udnytte
stemmerettighederne
– Ejerbogen omfatter derimod alle panthavere, der har pant i kapitalandele
 Det er uden betydning, om panthaveren råder over mindst 5 % af
stemmerettighederne eller ej
 Det er desuden uden betydning, om panthaven har erklæret at have til
hensigt at udnytte stemmerettighederne eller ej

(2:3)
 Egne kapitalandele – skal de indberettes?
– Der kan ikke udøves stemmeret på egne kapitalandele (SL § 85)
 Samt på et datterselskabs kapitalandele i moderselskabet, der også betragtes
som egne kapitalandele (SL § 201)
– Ejerregisteret omfatter imidlertid også egne kapitalandele, hvis
kapitalandelene udgør mindst 5 % af selskabskapitalen

(3:3)
 Potentielle stemmerettigheder – skal de indberettes?
– Ejerregisteret omfatter ikke blot ejerandele, men også stemmerettigheder
– Efter Erhvervsstyrelsens opfattelse omfatter ejerregisteret imidlertid alene
faktiske, men ikke potentielle stemmerettigheder
– Potentielle stemmerettigheder kan f.eks. bestå i følgende:
 Et konvertibelt gældsbrev, der kan konverteres til kapitalandele
 En købsoption med en option på at købe en (anden) kapitalejers kapitalandele
 En tegningsoption (warrant) med en option på et tegne yderligere
kapitalandele
– Efter Erhvervsstyrelsens opfattelse er sådanne potentielle
stemmerettigheder ikke omfattet af ejerregisteret
– Efter Erhvervsstyrelsens opfattelse er det i den forbindelse uden
betydning, om det f.eks. vil være fordelagtigt at udnytte en købsoption
(fordi købskursen aktuelt er lavere end den faktiske kurs), eller dette ikke
vil være fordelagtigt (fordi købskursen aktuelt er højere end den reelle
kurs)

Selskabsretlige transaktioner
Egenkapitalposter og -reserver

Selskabsretlige transaktioner – egenkapitalposter og -reserver
Egenkapitalposter
og –reserver
Udlodning af
udbytte (ordinært
eller
ekstraordinært)
Kapitalforhøjelse
ved udstedelse af
fondsandele
(fondsforhøjelse)
Erhvervelse af
egne kapitalandele
Lovlig
selvfinansiering
Lovlige
”kapitalejerlån”
(høringsudkast)
Selskabskapital Nej - Nej
Overkurs ved
emission
Ja
Reserve for
opskrivninger
Nej Ja Nej
Reserve for
nettoopskrivning
efter indre værdis
metode
Nej Ja Nej
Reserve for udlån og
sikkerhedsstillelse
Nej - -
Reserve for ikke
indbetalt
selskabskapital og
overkurs
Nej
Reserve for IVS’er Nej Ja, i forbindelse med
omregistrering til
(almindeligt) ApS
Nej
Reserve for
udviklings-
omkostninger (”ny”
ÅRL)
Nej Ja Nej
Øvrige lovpligtige
reserver
Afhænger af lovgivning
Vedtægtsmæssige
reserver
Afhænger af vedtægter
Øvrige reserver Afhænger f.eks. af generalforsamlingsbeslutning
Overført overskud Ja

Udvalgte selskabsretlige
transaktioner

Dagens program
 Status på SL
 Generelt om selskabsretlige
transaktioner
– Stiftelse
– Efterfølgende erhvervelse
(efterstiftelse)
– Udlodning af udbytte
– Opløsning
– Fusion (national)
– … og spaltning (national)
– IVS’er, herunder omregistrering
– Erhvervelse af egne kapitalandele
– Selvfinansiering
– ”Kapitalejerlån”
transaktioner (fortsat)
– … men kun lidt om
 Kapitalnedsættelse
 Omdannelse
– … og slet ikke noget om
 Grænseoverskridende fusion
 Grænseoverskridende spaltning
 Grænseoverskridende flytning af
hjemsted

Stiftelse generelt (1:3)
 Stiftelsesformer
– Kontant stiftelse
– Stiftelse ved indskud i andre værdier end kontanter (apportindskud)
 Indskud af enkeltstående aktiver
 Indskud af en bestående virksomhed
 Indskud af en bestemmende post ejerandelene i en anden virksomhed,
herunder en bestemmende kapitalpost i et andet selskab
– (Stiftelse ved fusion)
– (Stiftelse ved spaltning)
 Reglerne er ens for A/S’er og ApS’er
 Hvad med IVS’er?
– Selskabskapitalen i et IVS kan kun indskydes i kontanter (SL § 357 a, stk.
2)
– Det er således kun muligt at stifte et IVS kontant
– Det er derimod ikke muligt at stifte et IVS ved indskud i andre værdier end
kontanter

 SL §§ 24-41
 Stiftere (SL § 24)
– En eller flere
– Fysiske eller juridiske personer
 Stiftelsesdokument (SL §§ 25-27)
– Skal indeholde selskabets vedtægter
– Yderligere indholdsmæssige krav, herunder:
 Fra hvilken dato stiftelsen skal have retsvirkning
 Fra hvilken dato stiftelsen skal have virkning i regnskabsmæssig henseende
– Fravalg af revision eller tilvalg af udvidet gennemgang skal fremgå af
– Skal være underskrevet inden udløbet af regnskabsåret, hvis stiftelsen
skal have regnskabsmæssig virkning tilbage i tid
– Advokatarbejde – ikke revisorarbejde?

 Vedtægter (SL §§ 28-29)
 Husk også …
– Ejerbog
– Indberetning til ejerregisteret (og fremadrettet også registeret over reelle
ejere)
– Forretningsorden for bestyrelsen (hvis bestyrelsen består af flere
medlemmer)

Kontant stiftelse m.v.
Kontant stiftelse
 Ikke krav om erklæringer fra
revisor
 HR – ikke krav om erklæringer fra
revisor
 U – erhvervelse af aktiver i A/S’er,
hvis:
– Der er tale om erhvervelse fra stiftere
– Erhvervelsen sker i tiden fra datoen
for stiftelsesdokumentets underskrift
og indtil 2 år efter, at selskabet er
registreret
– Vederlaget svarer til mindst 10 % af
selskabskapitalen
– Kaldes efterfølgende erhvervelse eller
”efterstiftelse” (SL §§ 42-44)
– Se senere plancher herom
Erhvervelse af aktiver i
umiddelbar tilknytning til kontant
stiftelse

Stiftelse ved indskud i andre værdier end kontanter
(apportindskud) (1:2)
 Generelt om de indskudte aktiver
– Skal have en økonomisk værdi og kan ikke bestå i pligt til at udføre
arbejde eller udføre en tjenesteydelse (SL § 35, stk. 1)
– Fordringer på stiftere eller kapitalejere kan ikke indskydes (SL § 35, stk.
2)
 Der er derimod ikke noget til hinder for, at der indskydes en fordring på
tredjemand
 Indskud af enkeltstående aktiver eller en bestemmende post
ejerandele i en anden virksomhed, herunder en bestemmende
kapitalpost i et andet selskab
– HR – vurderingsberetning (SL §§ 36 og 37)
– U – ”vurderingsberetning” fra det centrale ledelsesorgan (SL § 38)
 Aktiver (og forpligtelser), der er målt til dagsværdi og præsenteret individuelt
i et revideret års- eller koncernregnskab for det forudgående regnskabsår
 Børsnoterede værdipapirer m.v.
– Skal indeholde en erklæring om, at værdien af de indskudte aktiver
”mindst svarer til” det aftalte vederlag (selskabskapital + evt. overkurs)
– Må højst være 4 uger gammel på tidspunktet for stiftelsesdokumentets
underskrift
– Skal indsendes til Erhvervsstyrelsen

Stiftelse ved indskud i andre værdier end kontanter
(apportindskud) (2:2)
 Indskud af en bestående virksomhed
– Vurderingsberetning – se foregående planche
– Åbningsbalance (SL § 36, stk. 3)
 Skal udarbejdes efter ÅRL (eller IFRS)
 Skal revideres eller forsynes med en erklæring om udvidet gennemgang, hvis
selskabet er underlagt revisionspligt
– Dog evt. krav om en erklæring om opstilling af finansielle oplysninger
(assistanceerklæring), selv om selskabet ikke er underlagt revisionspligt
 Erklæringen ”skal” være uden forbehold
 Skal udarbejdes pr. ”dags dato” eller første dag i første regnskabsår
(regnskabsmæssig virkning tilbage i tid)
 En del af vurderingsberetningen – skal derfor også indsendes til
Erhvervsstyrelsen

Stiftelse frem og ”tilbage” i tid (1:2)
 Stiftelsesdokumentet skal bl.a. indeholde oplysning om:
 Fra hvilken dato stiftelsen skal have retsvirkning
 Fra hvilken dato stiftelsen skal have virkning i regnskabsmæssig henseende
(SL § 26, nr. 5 og 6)
 Retsvirkning
– Det er under visse betingelser muligt at stifte et selskab med retsvirkning
frem i tid
– Det er derimod ikke muligt at stifte et selskab med retsvirkning tilbage i
tid
 Regnskabsmæssig virkning
– Hvis der er tale om stiftelse ved indskud af en bestående virksomhed eller
en bestemmende post ejerandele i en anden virksomhed, herunder en
bestemmende kapitalpost i et andet selskab, kan stiftelsen tillægges
virkning i regnskabsmæssig henseende fra første dag i indeværende
regnskabsår i den virksomhed, der indskydes, eller som kapitalposten
vedrører (SL § 40, stk. 6)
– Det er således under visse betingelser muligt at stifte et selskab med
regnskabsmæssig virkning tilbage i tid
– Det er derimod ikke muligt at stifte et selskab med regnskabsmæssig
virkning frem i tid
– Regnskabsåret må ikke være udløbet – stiftelsesdokumentet skal således
være underskrevet inden udløbet af regnskabsåret

Stiftelse frem og ”tilbage” i tid (2:2)
Stiftelse med
regnskabsmæssig
virkning tilbage i
tid
Stiftelse med
retsvirkning
samtidig med
stiftelses-
dokumentets
underskrift
Stiftelse med
retsvirkning frem i
tid (antal
uger/måneder
efter stiftelses-
dokumentets
underskrift)
Kontant stiftelse Nej Ja
Ja
(højst 12 måneder)
Stiftelse ved indskud
af enkeltstående
aktiver
Nej Ja Ja (højst 2 uger)
Stiftelse ved indskud
af en bestående
virksomhed eller en
bestemmende post
ejerandele i en anden
virksomhed,
herunder en
bestemmende
kapitalpost i et andet
selskab
Ja (første dag i 1.
regnskabsår)
Ja Ja (højst 2 uger)
Husk at stiftelsesdokumentet
i så fald skal være
underskrevet inden udløbet
af 1. regnskabsår

Selskabskapital og delvis indbetaling
 Minimumskapital (SL § 4, stk. 2 og § 357 a, stk. 2)
– A/S’er – DKK 500.000
– ApS’er – DKK 50.000
– IVS’er – DKK 1 (og højest DKK 49.999)
 Indbetaling af selskabskapital (SL §§ 33 og 34)
– Der skal til enhver tid være indbetalt 25 % af selskabskapitalen, dog mindst DKK
50.000
– Overkurs
 Før d. 15.03.15
– Hvis der fastsættes en overkurs, skal overkursen indbetales fuldt ud, selv om en del af
selskabskapitalen ikke indbetales
 Efter d. 15.03.15
– Hvis der fastsættes en overkurs, skal overkursen i A/S’er indbetales fuldt ud, selv om en del
af selskabskapitalen ikke indbetales
– I ApS’er skal en evt. overkurs ikke indbetales fuldt ud, men kan være delvist indbetalt med
samme andel som selskabskapitalen
– Hvis hele eller en del af selskabskapitalen indbetales ved indskud i andre værdier
end kontanter, skal hele selskabskapitalen indbetales
– Reglerne om delvis indbetaling af selskabskapitalen kan ikke blot anvendes i
forbindelse med en stiftelse, men også i forbindelse med en senere kapitalforhøjelse
– IVS’er kan ikke anvende reglerne om delvis indbetaling

Delvis indbetaling af selskabskapital og overkurs – eksempler
Eksempel 1 Eksempel 2 Eksempel 3 Eksempel 4
Forudsætninger Stiftelse af et
ApS med en
selskabskapital
på DKK 50.000
Stiftelse af ApS
med
selskabskapital
på DKK 200.000
og overkurs på
DKK 800.000 – i
alt DKK 1 mio.
Stiftelse af A/S
med
selskabskapital
på DKK 500.000
Stiftelse af A/S
med
selskabskapital
på DKK 500.000
og overkurs på
DKK 500.000 – i
alt DKK 1 mio.
Minimums-
indbetaling –
hidtidige regler
DKK 50.000 25 % af DKK
200.000 mio. +
DKK 800.000 =
DKK 850.000
Ikke indbetalt
selskabskapital
på DKK 150.000
25 % af DKK
500.000 = DKK
125.000
Ikke indbetalt
selskabskapital
på DKK 375.000
25 % af DKK
500.000 + DKK
500.000 = DKK
625.000
Ikke indbetalt
selskabskapital
på DKK 375.000
Minimums-
indbetaling –
nugældende
regler
Det samme 25 % af DKK 1
mio. = DKK
250.000
Ikke indbetalt
selskabskapital
på DKK 750.000
Det samme Det samme

Stiftelse med ”rullende” kapital – ”kædestiftelse” (1:3)
 Hvor mange selskaber kan man stifte for de samme DKK 50.000?
 Eksempel
– Personen A stifter selskabet B ved indskud af DKK 50.000
– Umiddelbart efter stiftelsen af B, stifter B selskabet C ved indskud af de
samme DKK 50.000
– Herefter stifter C selskabet D igen for de samme kontante midler osv.
 Hvad siger SL?
– Intet specifikt om ”rullende” kapital, men …
– Selskabet kan ikke registreres, medmindre mindst 25 % af den samlede
selskabskapital, dog mindst DKK 50.000 kr., er indbetalt
 Ved registrering eller anmeldelse af et selskab skal der indsendes bevis for, at
kapitalen er indbetalt til selskabet senest på registrerings- eller
anmeldelsestidspunktet (SL § 40, stk. 2)

 Hvad siger lovbemærkningerne?
– Det accepteres, at det samme indskud anvendes til at stifte to selskaber,
idet det er vurderet som forretningsmæssigt begrundet at kunne etablere
en holdingkonstruktion for det samme indskud, dvs. stiftelse af et
moderselskab og et datterselskab, og hvis formålet hermed ikke alene har
været at omgå kapitalkravet
 De samme værdier kan derimod ikke anvendes til at stifte tre eller flere
selskaber
– Reglerne om ”rullende” kapital finder i henhold til Erhvervsstyrelsens
praksis ligeledes ikke anvendelse, hvis der er en væsentlig
forretningsmæssig begrundelse for den valgte konstruktion, og hvis
formålet ikke er at omgå lovens kapitalkrav.
 Selskabets ledelse og rådgivere samt en evt. anmelder er ansvarlige herfor
 Skatteplanlægning er ikke en tilstrækkelig forretningsmæssig begrundelse
– Hvis et selskab er stiftet ved såkaldt ”rullende” kapital, vil selskabet blive
sendt til tvangsopløsning, og det vil i sådanne tilfælde ikke være muligt at
berigtige manglen, og tvangsopløsningen kan derfor ikke afbrydes

Stiftelse Lovligt?
Stiftelse af 2 underliggende
selskaber – moder- og
datterselskab
Lovligt (medmindre der
undtagelsesvist er tale om
omgåelse)
Stiftelse af 3 eller flere
underliggende selskaber
Ulovligt (medmindre der
undtagelsesvist er en væsentlig
forretningsmæssig begrundelse)
Stiftelse af 2 eller flere sideordnede
selskaber – søsterselskaber
Ulovligt
Vores anbefaling
Hvis der skal stiftes 3 eller flere underliggende selskaber, og revisor
vurderer, at der kan være en væsentlig forretningsmæssig begrundelse,
er revisor nødt til at forespørge Erhvervsstyrelsen om deres vurdering,
før revisor kan medvirke til stiftelsen

Revisornævnets kendelse af 11. juni 2012 i sag nr.
49/2011-R (og sag nr. 1/2011-R)
 Revisor havde afgivet vurderingsberetninger i forbindelse med
stiftelse af 32 ApS’er
 Selskabskapitalen var i alle tilfælde tilvejebragt ved en fordring på
DKK 80.000 på det stiftende selskab (moderselskabet), der tidligere
var stiftet med et apportindskud på DKK 80.000
 Revisornævnet
– Det fremgår af SL § 35, stk. 2, … at fordringer på stiftere ikke kan
indskydes eller overtages af selskabet og derfor heller ikke kan benyttes
som stiftelsesgrundlag
– Revisornævnet finder, at i denne situation burde det fremstå som klart for
indklagede, at stiftelsen, hvor indskuddet alene bestod af en fordring mod
moderselskabet, var i strid med selskabslovgivningen
 Dels strider konstruktionen mod selve lovens ordlyd, dels indeholdt
moderselskabet konkret ikke værdier svarende til de samlede fordringer på i
teorien 32 x DKK 80.000
 I denne sag, hvor A ApS i løbet af kort tid stifter 32 selskaber på samme
kapitalgrundlag, finder nævnet ikke der er tvivl om, at dette er en omgåelse
af kravet om et reelt kapitalindskud
– På denne baggrund finder Revisornævnet, at indklagede har handlet i strid
med god revisorskik
 Bøde på i alt DKK 200.000

Revisornævnets kendelse af 13. maj 2013 i sag nr.
59/2013-R
 Revisor havde afgivet vurderingsberetninger i forbindelse med
stiftelse af henholdsvis 9, 8 og 5 selskaber
 Der var tale om de samme aktiver, herunder et kontant indskud, der
blev anvendt ved stiftelse af de respektive selskaber
 Revisornævnet
– Nævnet lægger … – som også anført af SKAT – til grund, at samme aktiv
… kan anvendes til stiftelse af ”underliggende” selskaber (A stifter B, B
stifter C, C stifter D osv.), men … ikke [kan] anvendes ved ”sideordnede”
stiftelser (A stifter B, C, D osv.)
– Herefter kan ”410 kvm. herregårdssten samt 4 projektorer” ikke anvendes
ved stiftelse af selskaberne … , og herefter kan ”diverse værktøjer if.
faktura 2011024 fra D ApS” … endvidere ikke anvendes ved stiftelse af
selskaberne …
– Endvidere kan de DKK 80.000 ikke anvendes ved stiftelsen af …
– Ved at have afgivet blanke revisorerklæringer på vurderingsberetninger
vedr. de nævnte selskaber uden, der forelå et reelt kapitalgrundlag, har
indklagede tilsidesat god revisorskik, jf. RL § 16, stk. 1
– Det forhold, at indklagede ikke var klar over retsstillingen, kan ikke føre til
et andet resultat
 Bøde på DKK 200.000 henset til, at indklagede har udvist en
grundlæggende mangel på forståelse af sin opgave som
offentlighedens tillidsrepræsentant

Efterfølgende erhvervelse
Efterstiftelse

Efterfølgende erhvervelse
 Det centrale ledelsesorgan er ansvarlig for, at erhvervelse af aktiver
fra stiftere, kapitalejere eller medlemmer af ledelsen ikke er til
skade for selskabet, dets kapitalejere eller kreditorer (SL § 42)
 Et A/S’ erhvervelse af aktiver fra en stifter skal godkendes af
generalforsamlingen, hvis:
– Erhvervelsen sker i tiden fra datoen for stiftelsesdokumentets underskrift
og indtil 2 år efter, at selskabet er registreret
– Vederlaget svarer til mindst 10 % af selskabskapitalen (SL § 42 a, stk. 1)
 Det centrale ledelsesorgan skal i så fald udarbejde en redegørelse
om de nærmere omstændigheder ved erhvervelsen (SL § 42 a, stk. 2)
 Der skal desuden udarbejdes en vurderingsberetning – medmindre
SL § 38 finder anvendelse
– … ligesom der skal udarbejdes en overtagelsesbalance, hvis der er tale om
erhvervelse af en bestående virksomhed (SL § 43)
 Reglerne om efterfølgende erhvervelse finder ikke anvendelse på
sædvanlige forretningsmæssige dispositioner (SL § 44, stk. 2)

Hvordan kan jeg undgå at blive omfattet af reglerne om
efterfølgende erhvervelse?
 Hvem kan være stifter?
– Der kan være en eller flere stiftere (SL § 24, stk. 1)
– Både fysiske og juridiske personer kan være stiftere
– Der er ikke krav om, at der er sammenfald mellem stifteren eller stifterne og
kapitalejeren eller -ejerne
 Der er således ikke krav om, at en (fysisk eller juridisk) person også skal være stifter
for at blive kapitalejer
 Eksempel 1 – en fysisk person ønsker at stifte et selskab
– Undgå at vedkommende står som stifter af selskabet, hvis det er sandsynligt, at der
efter stiftelsen vil ske erhvervelse af aktiver fra vedkommende omfattet af reglerne
om efterfølgende erhvervelse
– Stifter kan f.eks. være en advokat eller en nærtstående til den kommende
kapitalejer
 Eksempel 2 – et selskab ønsker at stifte et datterselskab
– Undgå at det kommende moderselskab står som stifter af datterselskabet, hvis det
er sandsynligt, at der efter stiftelsen vil ske erhvervelse af aktiver fra
moderselskabet omfattet af reglerne om efterfølgende erhvervelse
– Stifter kan f.eks. være en advokat, en kapitalejer eller et medlem af ledelsen i det
kommende moderselskab
 Dog skal det naturligvis undgås, at en kapitalejer eller et medlem af ledelsen i
moderselskabet står som stifter af datterselskabet, hvis det er sandsynligt, at der efter
stiftelsen vil ske erhvervelse af aktiver fra vedkommende omfattet af reglerne om
efterfølgende erhvervelse

A conto-udlodning og udlodning af ekstraordinært udbytte
– ”kapitalejerlån” (1:2)
 Ekstraordinært udbytte må ikke forveksles med a conto-udbytte
– Ekstraordinært udbytte er – ligesom ordinært udbytte – endeligt udbytte
– Det er ikke muligt at udlodde a conto-udbytte, dvs. forlods udbytte
 Former for kapitalafgang
– Ordinært udbytte
– Ekstraordinært udbytte
– Udlodning i forbindelse med kapitalnedsættelse
– Udlodning i forbindelse med opløsning
– … og ikke andre! (SL § 179, stk. 1)
 Udbytte i ”almindelige” selskaber (selskaber i normal drift)
– Ordinært udbytte (SL §§ 180 og 181)
– Ekstraordinært udbytte (SL §§ 182 og 183)
 Udbytte m.v. i selskaber i likvidation
– Udlodning af udbytte – ordinært eller ekstraordinært (SL § 222)
– Udlodning af likvidationsprovenu (SL § 223)
 A conto-udlodning
 Endelig udlodning

A conto-udlodning og udlodning af ekstraordinært udbytte
– ”kapitalejerlån” (2:2)
 Selskaber i likvidation har således mulighed for at foretage a conto-
udlodning af likvidationsprovenu
 ”Almindelige” selskaber har derimod ikke mulighed for at udlodde a
conto-udbytte
– Der er således ikke noget, der hedder a conto-udbytte
– Udbytte er enten ordinært eller ekstraordinært – ellers er det ikke udbytte
– Ekstraordinært udbytte er (ligesom ordinært udbytte) endeligt udbytte –
ikke forlods (a conto) udbytte
 Hvis der trækkes penge ud af et selskab, og reglerne om
kapitalafgang, herunder f.eks. udlodning af ekstraordinært udbytte,
ikke er overholdt, er der tale om et ulovligt ”kapitalejerlån”
 Eksempel
– Et selskab med kalenderåret som regnskabsår udlodder i løbet af efteråret
”a conto-udbytte”
– I forbindelse med ”udlodningen” overholdes reglerne om udlodning af
ekstraordinært udbytte ikke – bl.a. udarbejdes der ikke en mellembalance,
der viser, at der er tilstrækkelige midler til rådighed for ”udlodningen”
– Konsekvensen af dette er, at ”udlodningen” er udtryk for et ulovligt
”kapitalejerlån”, der skal forrentes og tilbagebetales

Likvidation vs. opløsning ved betalingserklæring –
først likvidation …
Fordele
 Kapitalejerne hæfter ikke for
eventuel restgæld, der senere
måtte dukke op
 Selskabet kan ikke genoptages,
hvis der senere måtte dukke
restgæld op, men
bobehandlingen kan
”reassumeres”, hvis der
undtagelsesvist måtte dukke
yderligere midler op
 Ikke krav om indhentelse af
skattekvittance, men dette
anbefales
 Flere regler – mere kompliceret
proces (SL §§ 217-224)
 Langsommere opløsning
– Kreditorerne skal have en frist på 3
måneder til at anmelde deres krav til
likvidator
 Kan ikke anvendes, hvis selskabet er
under tvangsopløsning – selskabet
skal i så fald først genoptages
 Kan ikke anvendes, hvis
indsendelsesfristen for årsrapporten
er overskredet – årsrapporten skal i
så fald først indsendes
 Krav om afsluttende
likvidationsregnskab og erklæring
fra revisor (hvis selskabet er
underlagt revisionspligt)
 Dyrere at gennemføre
Ulemper

… og så opløsning ved betalingserklæring (1:2)
Fordele
 Færre regler – simplere proces
(SL § 216)
 Hurtigere opløsning
 Kan anvendes, selv om
selskabet er i likvidation
 Kan anvendes, selv om
indsendelsesfristen for
årsrapporten er overskredet, så
længe selskabet ikke er sendt
til tvangsopløsning
 Ikke krav om erklæringer fra
revisor
 Billigere at gennemføre
 Kan ikke anvendes, hvis
selskabet er under
tvangsopløsning – selskabet
skal i så fald først genoptages
 Kapitalejerne hæfter personligt,
solidarisk og ubegrænset for
eventuel restgæld, der senere
måtte dukke op
– Det er vigtigt, at dette
kommunikeres skriftligt til
kapitalejerne (overvej
fratrædelsesprotokollat ved
revision)
 Faste tidsfrister skal
overholdes
– Betalingserklæringen skal være
modtaget hos Erhvervsstyrelsen
senest 2 uger efter
underskrivelsen
Ulemper

… og så opløsning ved betalingserklæring (2:2)
 Krav om indhentelse af
skattekvittance – skal som
udgangspunkt indsendes til
Erhvervsstyrelsen sammen med
betalingserklæringen
– Må højst være 3 måneder
gammel på det tidspunkt, hvor
den modtages hos
Erhvervsstyrelsen
– Kan evt. eftersendes, men skal i
så fald være modtaget hos
Erhvervsstyrelsen senest 4 uger
efter, at betalingserklæringen er
modtaget
– Generel udfordring med meget
lange sagsbehandlingstider hos
SKAT
Ulemper (fortsat)

Likvidation vs. opløsning ved betalingserklæring – hvad er
så ”bedst”?
 Kapitalejernes hæftelse
– Taler for likvidation
– Afhænger dog af, hvor sandsynligt det vurderes at være, at der senere
dukker restgæld op
– Er der f.eks. tale om et tidligere driftselskab eller et holdingselskab uden
egentlig aktivitet?
 Tidsfaktoren
– Taler for opløsning ved betalingserklæring
– Likvidation tager rundt regnet 3 måneder
– Opløsning ved betalingserklæring går hurtigere, men hvor meget?
 Omkostninger
– Taler også for opløsning ved betalingserklæring
– Opløsning ved betalingserklæring indebærer imidlertid også omkostninger,
f.eks. i forbindelse med indhentelse af skattekvittance
 Det gode råd
Hvis der er nogen som helst tvivl om eventuelle krav mod
selskabet, er der ikke nogen tvivl om valget af opløsningsmåde

120 | November 2012 | Mastersæt. Power Point120 | Januar 2015 | Mastersæt. Power Point

Fusion generelt (1:3)
 Fusionstyper
– National fusion (SL §§ 236-253)
– Grænseoverskridende fusion – spaltning med deltagelse af et eller flere
selskaber fra andre EU- eller EØS-lande (SL §§ 271-290)
 Fusionsformer
– Uegentlig fusion (absorption)
 Et selskab kan opløses uden likvidation ved overdragelse af selskabets aktiver
og forpligtelser som helhed til et andet selskab mod vederlag til det eller de
ophørende selskabers kapitalejere (SL § 236, stk. 1, 1. pkt.)
– Egentlig fusion (ophørs- eller stiftelsesfusion eller kombination)
 Det samme gælder, når to eller flere selskaber sammensmeltes til et nyt
selskab (SL § 236, stk. 1, 2. pkt.)

 Fusionsformer (fortsat)
– Vandret fusion
 En fusion mellem søsterselskaber
 Kan både være en uegentlig og en egentlig fusion
 Ingen særlige regler for vandrette fusioner
– Lodret fusion
 En fusion mellem et moderselskab og et helejet datterselskab, hvor
moderselskabet er det fortsættende selskab (SL § 252)
 Er pr. definition en uegentlig fusion
 Visse særlige – lempeligere – regler for lodrette fusioner
– ”Omvendt” lodret fusion
 En fusion mellem et moderselskab og et helejet datterselskab, hvor
datterselskabet er det fortsættende selskab
 Er pr. definition en uegentlig fusion
 Ingen særlige regler for ”omvendte” lodrette fusioner

Uegentlig fusion Egentlig fusion

 Terminologi
– Fortsættende selskab – altid kun ét
– Ophørende selskab(er) – et eller flere
 Visse forskelle mellem A/S’er og ApS’er
– Fusionsplan
– Vurderingsberetning
– Beslutning om gennemførelse af en fusion
– Selskabskapitalen i et IVS kan som tidligere nævnt kun indskydes i
kontanter (SL § 357 a, stk. 2)
– Erhvervsstyrelsen har imidlertid på forespørgsel bekræftet, at der efter
Erhvervsstyrelsens opfattelse ikke er noget til hinder for, at et IVS deltager
i en fusion som fortsættende selskab
 Det er efter Erhvervsstyrelsens opfattelse uden betydning, om der er tale om
et eksisterende IVS (uegentlig fusion) eller et nyt IVS, der stiftes i forbindelse
med fusionen (egentlig fusion)
– Der er desuden naturligvis ikke noget til hinder for, at et IVS deltager i en
fusion som ophørende selskab

Spaltning generelt (1:3)
 Spaltningstyper
– National spaltning (SL §§ 254-270)
– Grænseoverskridende spaltning – spaltning med deltagelse af et eller flere
selskaber fra andre EU- eller EØS-lande (SL §§ 291-310)
 Spaltningsformer
– Fuldstændig spaltning (ophørsspaltning)
 Generalforsamlingen i et selskab kan træffe beslutning om spaltning af
selskabet
– Ved spaltningen overdrages aktiver og forpligtelser som helhed til flere bestående
eller nye selskaber, der dannes ved spaltningens gennemførelse, mod vederlag til
det indskydelse selskabs kapitalejere (SL § 254, stk. 1, 1. og 2. pkt.)
– Delvis spaltning (grenspaltning)
 Generalforsamlingen kan (desuden) træffe beslutning om en spaltning,
hvorved selskabet overdrager en del af sine aktiver og forpligtelser til et eller
flere bestående eller nye selskaber, der dannes ved spaltningens
gennemførelse (SL § 254, stk. 1, 3. pkt.)

 Spaltningsformer (fortsat)
– Lodret spaltning
 En spaltning, hvor samtlige kapitalandele i det indskydende selskab ejes af de
modtagende selskaber (SL § 270, stk. 1)
 Kan både være en fuldstændig og en delvis spaltning
 Visse særlige – lempeligere – regler for lodrette spaltninger
– ”Omvendt” lodret spaltning
 En spaltning, hvor samtlige kapitalandele i de modtagende selskaber ejes af det
indskydende selskab
 Ingen særlige regler for ”omvendte” lodrette spaltninger
– Proportional spaltning
 En spaltning, hvor der opstår et eller flere nye selskaber, og kapitalandelene i disse
selskaber tildeles kapitalejerne i det indskydende selskab proportionalt med deres
kapitalandele eller stemmer i det indskydende selskab (SL § 270, stk. 2)
 Visse særlige – lempeligere – regler for proportionale spaltninger

Fuldstændig spaltning Delvis spaltning

 Terminologi
– Indskydende selskab – altid kun ét
– Modtagende selskab(er) – et eller flere
 Visse forskelle mellem A/S’er og ApS’er
– Spaltningsplan
– Vurderingsberetning
– Beslutning om gennemførelse af en spaltning
– Selskabskapitalen i et IVS kan som tidligere nævnt kun indskydes i
kontanter (SL § 357 a, stk. 2)
– Erhvervsstyrelsen har imidlertid på forespørgsel bekræftet, at der efter
Erhvervsstyrelsens opfattelse ikke er noget til hinder for, at et IVS deltager
i en spaltning som modtagende selskab
 Det er efter Erhvervsstyrelsens opfattelse uden betydning, om der er tale om
et eksisterende IVS (delvis spaltning) eller et nyt IVS, der stiftes i forbindelse
med spaltningen (fuldstændig spaltning)
– Der er desuden naturligvis ikke noget til hinder for, at et IVS deltager i en
spaltning som indskydende selskab

Fusion/
spaltning
Fusions-
/spaltnings-
plan
Fusions-
/spaltnings-
redegørelse
Fusions-
/spaltnings-
regnskab
Mellem-
balance
Vurderings-
beretning
Vurderings-
mands-
udtalelse
”Kreditor-
erklæring”
Fusion og spaltning – hvilke dokumenter er (i hvert fald) i
spil?

Fusion og spaltning – dokumenter (1:10)
 Fusion-/spaltningsplan
– HR – udarbejdes af de centrale ledelsesorganer i de bestående selskaber,
der deltager i fusionen/spaltningen – fælles dokument (SL § 237, stk. 1/§
255, stk. 1)
– U – kan fravælges i enighed blandt kapitalejerne, hvis der alene deltager
ApS’er, herunder IVS’er, i fusionen/spaltningen (SL § 237/§ 255, stk. 2)
 Der skal i så fald i forbindelse med vedtagelsen af fusionens/spaltningens
gennemførelse tages stilling til en række forhold, der ellers ville have været
taget stilling til i forbindelse med udarbejdelsen af fusions-/spaltningsplanen
(SL § 248, stk. 3/§ 266, stk. 3)
 Fravælges derfor ikke altid i praksis, selv om der er mulighed herfor
– Skal bl.a. indeholde:
 Tidspunktet, fra hvilket et ophørende selskabs rettigheder og forpligtelser
regnskabsmæssigt skal anses for overgået
 Udkast til vedtægter, hvis der ved fusionen/spaltningen dannes et eller flere
nye selskaber (SL § 237, stk.3/§ 255, stk. 3)
– Skal for hvert af de bestående selskaber, der deltager i
fusionen/spaltningen, være underskrevet senest ved udløbet af det
regnskabsår, hvori tidspunktet for fusionens/spaltningens
regnskabsmæssige virkning indgår (SL § 237, stk. 4/§ 255, stk. 4)
– Skal indsendes til Erhvervsstyrelsen (SL § 244, stk. 1/§ 262, stk. 1)

 Fusions-/spaltningsredegørelse
– HR – udarbejdes af de centrale ledelsesorganer i hvert af de bestående
selskaber, der deltager i fusionen/spaltningen – i princippet særskilte
dokumenter, men i praksis ofte et fælles dokument (SL §238, stk. 1/§ 256,
stk. 1)
– U1 – kan fravælges i enighed blandt kapitalejerne (SL § 238, stk. 2/§ 256,
stk. 2)
 Fravælges ofte i praksis, hvis der er mulighed herfor
– U2 – kan undlades ved lodret fusion (SL § 252)
– U2 – kan desuden undlades ved proportional spaltning (SL § 270, stk. 2)
– Skal ”begrunde og forklare” den påtænkte fusion/spaltning, herunder en
evt. fusions-/spaltningsplan
– Skal indsendes til Erhvervsstyrelsen (SL § 251, stk. 1/§ 269, stk. 1)

 Fusions-/spaltningsregnskab
– Ikke et krav
– Et evt. fusions-/spaltningsregnskab skal udarbejdes efter ÅRL (eller IFRS)
(ÅRL § 129/§ 130)
– Ikke krav om en erklæring fra revisor, selv om selskabet er underlagt
revisionspligt
 Dog evt. krav om en erklæring om opstilling af finansielle oplysninger
(assistanceerklæring)
– Et evt. fusionsregnskab skal ikke indsendes til Erhvervsstyrelsen
– HR – et evt. spaltningsregnskab skal ligeledes ikke indsendes til
Erhvervsstyrelsen
– U – spaltningsplanen er ikke fravalgt, og spaltningsregnskabet erstatter
beskrivelsen og fordelingen af aktiver og forpligtelser i spaltningsplanen
 Spaltningsregnskabet er i denne situation en del af spaltningsplanen, der altid
skal indsendes til Erhvervsstyrelsen, hvis den ikke er fravalgt

Selskabsretlige faldgruber

Recommended

More Related Content

What's hot

What's hot (20)

Similar to Selskabsretlige faldgruber

Similar to Selskabsretlige faldgruber (20)

More from Jesper Seehausen

More from Jesper Seehausen (17)

Selskabsretlige faldgruber