Nyheder i selskabsloven, "kapitalejerlån" m.v.
Upcoming SlideShare
Loading in...5
×
 

Nyheder i selskabsloven, "kapitalejerlån" m.v.

on

  • 801 views

 

Statistics

Views

Total Views
801
Views on SlideShare
796
Embed Views
5

Actions

Likes
0
Downloads
4
Comments
0

1 Embed 5

http://www.linkedin.com 5

Accessibility

Categories

Upload Details

Uploaded via as Adobe PDF

Usage Rights

© All Rights Reserved

Report content

Flagged as inappropriate Flag as inappropriate
Flag as inappropriate

Select your reason for flagging this presentation as inappropriate.

Cancel
  • Full Name Full Name Comment goes here.
    Are you sure you want to
    Your message goes here
    Processing…
Post Comment
Edit your comment

Nyheder i selskabsloven, "kapitalejerlån" m.v. Nyheder i selskabsloven, "kapitalejerlån" m.v. Presentation Transcript

  • Nyheder i selskabsloven, ”kapitalejerlån” m.v. Revinet 23. januar 2014 Seniorkonsulent, cand.merc.aud., ph.d. Jesper Seehausen
  • Hvem er jeg?  Cand.merc.aud. 2004 – Danica-prisen for bedste kandidatafhandling  Ph.d. 2010 – Afhandling om ”Going concern i retligt perspektiv” – Udgivet af Thomson Reuters (Karnov Group)  LL.M. 2014 (forventet) – Selskabsret med fokus på revisor og revision i selskabsretligt perspektiv  Aalborg Universitet 2004-2008 – Ph.d.-stipendiat – Tuborgfondets Erhvervsøkonomiske Pris – Udlandsophold ved University of Arizona, USA  Beierholm 2009– Faglig udviklingsafdeling – Seniorkonsulent i revision og selskabsret – Ansvarlig for erklæringer og selskabsretlige forhold  Aalborg Universitet 2011– Ekstern lektor i revision og selskabsret  Medlem af FSR – danske revisorers selskabsretsgruppe  Medlem af Karnov Groups redaktionsgruppe vedr. erklæringer  Underviser internt og eksternt  Artikler i Revision & Regnskabsvæsen, RevisionsOrientering m.v. 22 | | Revinet | Jesper Seehausen November 2012 | Mastersæt. Power Point
  • Hvad vil du rigtigt gerne have ud af dagen? 33 | | Revinet | Jesper Seehausen November 2012 | Mastersæt. Power Point
  • Dagens program - overordnet  Nyheder i selskabsloven – Status efter 1. januar 2014  ”Kapitalejerlån” (og selvfinansiering) – Selskabsretligt – Regnskabsmæssigt – Revisions- og erklæringsmæssigt – … og en lille smule skat  Erklæringer om opstilling af finansielle oplysninger (assistanceerklæringer) – ISRS 4410 44 | | Revinet | Jesper Seehausen November 2012 | Mastersæt. Power Point
  • Nyheder i selskabsloven
  • Dagens program – nyheder i selskabsloven  Generelt om ændring af SL m.v.  De væsentligste ændringer af SL (og ÅRL)  De væsentligste ændringer af LEV  Selskabsretlige erklæringer, herunder udvidet gennemgang  Selskabsretlige erklæringer – beslutningstræer (hæfte) 66 | | Revinet | Jesper Seehausen November 2012 | Mastersæt. Power Point
  • Hvor kan jeg læse mere?
  • Selskabsretlige forhold for revisorer med fokus på selskabsretlige transaktioner  Ny bogudgivelse fra FSR – danske revisorer  Skrevet af en forfattergruppe bestående af repræsentanter fra Beierholm, Ernst & Young samt Kromann Reumert  Består overordnet af tre dele: – En juridisk del – En regnskabsmæssig del – En revisions- og erklæringsmæssig del  Tænkt som dels en håndbog for især revisorer, men også andre rådgivere, herunder advokater, dels en praktisk lærebog til brug på cand.merc.aud.studierne 88 | | Revinet | Jesper Seehausen November 2012 | Mastersæt. Power Point
  • 99 | | Revinet | Jesper Seehausen November 2012 | Mastersæt. Power Point
  • Ændring af SL m.v. – de væsentligste ændringer for revisorer 10 | | 10 Revinet | Jesper Seehausen November 2012 | Mastersæt. Power Point
  • Ændring af SL m.v. – indførelse af IVS’er, nedsættelse af minimumskapitalen for ApS’er og andet godt 11 | | 11 Revinet | Jesper Seehausen November 2012 | Mastersæt. Power Point
  • Generelt om ændring af SL m.v.
  • Generelt om ændring af SL m.v. (1:3)  Betænkning i 2008 – Nr. 1498 om Modernisering af selskabsretten  SL vedtaget i 2009  Fase 1 trådte i kraft i 2010  Fase 2 trådte i kraft i 2011  Fase 3 er endnu ikke trådt i kraft – ejerregisteret  Evalueringsklausul i SL – Økonomi- og erhvervsministeren (nu erhvervs- og vækstministeren) skal senest 2 år efter ikrafttrædelsen af bestemmelserne i § 4 vedr. selskabskapital evaluere hele eller dele af loven  Evalueringsproces påbegyndt med høring i februar 2012  Interessentmøder i efteråret 2012  Høringsudkast til lovforslag om ændring af SL m.v. udsendt i december 2012 13 | | 13 Revinet | Jesper Seehausen November 2012 | Mastersæt. Power Point
  • Generelt om ændring af SL m.v. (2:3)  Lovforslag fremsat i februar 2013 – L 152  Lovforslag vedtaget i maj 2013 – Lov nr. 616 af 12. juni 2013  Indeholder ændringer af: – SL – LEV – ÅRL  Konsekvensændringerne som følge af ændringerne af SL – CVR-loven 14 | | 14 Revinet | Jesper Seehausen November 2012 | Mastersæt. Power Point
  • Generelt om ændring af SL m.v. (3:3)  Tidligere ændringer af SL fra 2009 (udvalgte) – Lov nr. 718 af 25. juni 2010 – rekonstruktion – Lov nr. 720 af 25. juni 2010 – yderligere lempelse af revisionspligten – Lov nr. 1557 af 21. december 2010 – fusion og spaltning – Lov nr. 477 af 30. maj 2012 – ihændehaveraktier – Lov nr. 1383 af 23. december 2012 – kønsmæssig sammensætning af ledelsen – Lov nr. 634 af 12. juni 2013 – styrket indsats over for økonomiske kriminalitet – forældelse 15 | | 15 Revinet | Jesper Seehausen November 2012 | Mastersæt. Power Point
  • Ikrafttræden  Ændringsloven – Erhvervs- og vækstministeren fastsætter tidspunktet for lovens ikrafttræden  Erhvervs- og vækstministeren kan herunder fastsætte regler om, at dele af loven træder i kraft på forskellige tidspunkter  Lovbemærkningerne – Loven vil blive sat i kraft, når de relevante it-løsninger er på plads  Loven forventes således at blive sat i kraft senest ét år efter lovforslagets vedtagelse og dermed senest i sommeren 2014  Ikrafttrædelsesbekendtgørelsen – Bekendtgørelse nr. 1385 af 15. november 2013 – Hovedparten af ændringerne træder i kraft den 1. januar 2014 – Resten af ændringerne træder i kraft på et senere tidspunkt – formentlig i løbet af 2014 16 | | 16 Revinet | Jesper Seehausen November 2012 | Mastersæt. Power Point
  • De væsentligste ændringer for revisorer (1:2) Ændringer Ikrafttræden Nedsættelse af minimumskapitalen for ApS’er – fra DKK 80.000 til DKK 50.000 01.01.14 Mulighed for stiftelse af iværksætterselskaber (IVS) 01.01.14 Præcisering af reglerne om stiftelse med ”rullende kapital” – ”kædestiftelse” Var i realiteten allerede gældende Mulighed for delvis indbetaling af overkurs i ApS’er Senere Ophævelse af kravet om udarbejdelse af en åbnings-, overtagelses- eller overdragelsesbalance ved indskud eller udlodning af en bestemmende kapitalpost i et andet selskab Senere Præciseringer af reglerne om åbnings-, overtagelses- og overdragelsesbalancer 01.01.14, men var i realiteten allerede gældende Præcisering af reglerne om ”vurderingsberetninger” fra det centrale ledelsesorgan 01.01.14, men var i realiteten allerede gældende Ændring af reglerne om stiftelse m.v. med regnskabsmæssig virkning tilbage i tid Senere Præcisering af reglerne om efterfølgende erhvervelse (efterstiftelse) 01.01.14, men var i realiteten allerede gældende 17 | | 17 Revinet | Jesper Seehausen November 2012 | Mastersæt. Power Point
  • De væsentligste ændringer for revisorer (2:2) Ændringer Ikrafttræden Ændring af kapitaltabsreglerne – ophævelse af DKK 62.500-reglen 01.01.14 Ændring af reglerne om ”formaliaerklæringer” 01.01.14 Præcisering af reglerne om udlodning af ekstraordinært udbytte 01.01.14, men var i realiteten allerede gældende Ændring af reglerne om erhvervelse af egne kapitalandele 01.01.14 Mulighed for at skifteretten kan indkalde den hidtidige revisor for et selskab under tvangsopløsning til at møde og skifteretten og afgive oplysninger 01.01.14 Præcisering af reglerne om ”kreditorerklæringer” 01.01.14, men var i realiteten allerede gældende Tydeliggørelse af muligheden og betingelserne for ”straksfusion” og ”-spaltning” 01.01.14, men var i realiteten allerede gældende Mulighed for grænseoverskridende flytning af hjemsted 01.01.14 Præcisering af reglerne om revisors erstatningsansvar 01.01.14, men var i realiteten allerede gældende Afskaffelse af muligheden for at stifte selskaber med begrænset ansvar (s.m.b.a) 01.01.14 18 | | 18 Revinet | Jesper Seehausen November 2012 | Mastersæt. Power Point
  • De væsentligste ændringer af SL (og ÅRL)
  • Minimumskapitalen for ApS’er  SL fra 2009 medførte, at minimumskapitalen for ApS’er blev nedsat fra DKK 125.000 til DKK 80.000  Minimumskapitalen for ApS’er nedsættes nu yderligere fra DKK 80.000 til DKK 50.000  Minimumskapitalen for A/S’er fastholdes derimod på DKK 500.000  2. direktiv – A/S’er – minimumskapital på EUR 25.000 ≈ DKK 185.000 – ApS’er – ikke omfattet af direktivet  Kapitaltabsreglerne ændres – behandles senere 20 | | 20 Revinet | Jesper Seehausen November 2012 | Mastersæt. Power Point
  • Iværksætterselskaber (IVS) – kort fortalt (1:2)  Der indføres mulighed for at stifte et IVS med en minimumskapital på blot DKK 1  Ikke en selvstændig selskabsform, men en særlig type ApS – Er derfor som udgangspunkt underlagt reglerne for ApS’er – Henvisninger i lovgivningen til ApS’er omfatter derfor fremover også IVS’er – Inspiration i Tyskland  ”Unternehmergesellschaft (haftungsbeschränkt)” – ”UG (haftungsbeschränkt)”  Minimumskapital på EUR 1  Variation af GmbH – minimumskapital på EUR 25.000 – Muligheden for at stifte selskaber med begrænset ansvar (s.m.b.a.) afskaffes  Kan først blive et ”rigtigt” ApS, når der er opbygget en kapital på mindst DKK 50.000  Skal opbygge kapitalen på mindst DKK 50.000 at henlægge mindst 25 % af det årlige overskud til en bundet reserve under egenkapitalen – ”Reserve for iværksætterselskaber” 21 | | 21 Revinet | Jesper Seehausen November 2012 | Mastersæt. Power Point
  • Iværksætterselskaber (IVS) – kort fortalt (2:2)  Kan ikke udlodde udbytte, før der er opbygget en kapital på mindst DKK 50.000  Når kapitalen – dvs. selskabskapitalen og den bundne reserve – udgør mindst DKK 50.000 – kan selskabet omregistreres til et ”rigtigt” ApS – Vurderingsmandserklæring om, at kapitalen er til stede  Skal anvende betegnelsen ”iværksætterselskab” eller ”IVS” – Kan dog ikke kun stiftes og drive af ”iværksættere” – Der er således ingen begrænsninger for, hvem der kan stifte eller eje et IVS – Der er i princippet heller ingen begrænsninger for antallet af kapitalejere – Kan f.eks. også anvendes som holdingselskab eller komplementarselskab i en K/S-konstruktion  Skal aflægge årsrapport og lade årsregnskabet revidere eller forsyne med en anden erklæring fra revisor på lige fod med et ”rigtigt” ApS 22 | | 22 Revinet | Jesper Seehausen November 2012 | Mastersæt. Power Point
  • Iværksætterselskaber (IVS) – selskabskapital (1:2)  Minimumskapital på blot DKK 1  Der er intet til hinder for, at et IVS stiftes med en selskabskapital på mere end DKK 1 – Det er efter Erhvervsstyrelsens opfattelse ikke muligt et stifte et IVS med en selskabskapital på mere end DKK 49.999  Der er desuden intet til hinder for, at et IVS stiftes til overkurs  Et selskab, herunder et IVS, skal til enhver tid have et forsvarligt kapitalberedskab  Efter omstændighederne kan det være uforsvarligt at stifte og drive et IVS med en selskabskapital på DKK 1  Lovbemærkningerne – Reglerne om et forsvarligt kapitalberedskab gælder også for IVS’er, hvilket medfører, at det afhænger af selskabets aktiviteter og økonomiske situation, hvad der i det konkrete selskab vil være et tilstrækkeligt kapitalberedskab  Vær opmærksom på kapitaltabsreglerne – behandles senere 23 | | 23 Revinet | Jesper Seehausen November 2012 | Mastersæt. Power Point
  • Iværksætterselskaber (IVS) – selskabskapital (2:2)  Selskabskapitalen kan alene indskydes i kontanter – Ikke apportindskud – hverken enkeltstående aktiver, en bestående virksomhed eller en bestemmende kapitalpost i et andet selskab – Ikke skattefri virksomhedsomdannelse – indskud af en bestående virksomhed – Ikke holdingstiftelse via aktieombytning – indskud af en bestemmende kapitalpost i et andet selskab – Dette gælder både i forbindelse med stiftelsen og i forbindelse med evt. senere kapitalforhøjelser  Reglerne om delvis indbetaling af selskabskapitalen kan ikke anvendes  Selskabskapitalen kan betegnes som ”selskabskapital”, ”virksomhedskapital” eller ”anpartskapital”, men næppe ”iværksætterkapital” eller lignende 24 | | 24 Revinet | Jesper Seehausen November 2012 | Mastersæt. Power Point
  • ”Reserve for iværksætterselskaber” og udlodning af udbytte (1:2)  Skal henlægge mindst 25 % af det årlige overskud til en bundet reserve under egenkapitalen – ”Reserve for iværksætterselskaber”  Der er intet til hinder for at henlægge mere end 25 % af det årlige overskud til den bundne reserve – Det er derimod ikke muligt at henlægge mindre end 25 % af det årlige overskud til den bundne reserve (medmindre selskabskapitalen og den bundne reserve tilsammen udgør mindst DKK 50.000)  Den bundne reserve kan højst udgøre DKK 49.999  Den bundne reserve kan ikke elimineres med selskabets overskud eller formindskes på anden måde – Reserven skal dog opløses eller formindskes, i det omfang selskabskapitalen forøges  Eksempel – Overskud i ”år 1” – mindst 25 % skal henlægges til den bundne reserve – Underskud i ”år 2” – påvirker ikke den bundne reserve – Overskud i ”år 3” – mindst 25 % skal henlægges til den bundne reserve uden hensyntagen til, at selskabet havde underskud i ”år 2” 25 | | 25 Revinet | Jesper Seehausen November 2012 | Mastersæt. Power Point
  • ”Reserve for iværksætterselskaber” og udlodning af udbytte (2:2)  Kan ikke udlodde udbytte, før der er opbygget en kapital på mindst DKK 50.000  Omfatter både ordinært og ekstraordinært udbytte  Når kapitalen – dvs. selskabskapitalen og den bundne reserve – udgør mindst DKK 50.000, kan selskabet udlodde udbytte efter de almindelige regler 26 | | 26 Revinet | Jesper Seehausen November 2012 | Mastersæt. Power Point
  • Omregistrering af et IVS til et ”rigtigt” ApS (1:2)  Når kapitalen – dvs. selskabskapitalen og den bundne reserve – udgør mindst DKK 50.000, kan selskabet omregistreres til et ”rigtigt” ApS – Beslutningen træffes af generalforsamlingen – ”dobbelt 2/3” flertal – Universalsuccession – kreditorerne skal ikke samtykke  I forbindelse med omregistreringen skal der udarbejdes en vurderingsmandserklæring om, at kapitalen er til stede – Kan i et vist omfang sammenlignes med en ”genoptagelseserklæring” ved genoptagelse af et selskab i likvidation eller under tvangsopløsning om, at kapitalen er til stede – En ”genoptagelseserklæring skal – ud over en erklæring om, at kapitalen er til stede –også indeholde en erklæring om, at der ikke er ydet lån m.v. i strid med reglerne om selvfinansiering og ”kapitalejerlån”  En vurderingsmandserklæring ved omregistrering af et IVS til et ”rigtigt” ApS skal ikke indeholde en sådan erklæring 27 | | 27 Revinet | Jesper Seehausen November 2012 | Mastersæt. Power Point
  • Omregistrering af et IVS til et ”rigtigt” ApS (2:2)  Vurderingsmandserklæring om, at kapitalen er til stede (fortsat) – Skal afgives med høj grad af sikkerhed efter:  Erklæringsbekendtgørelsens §§ 16-19  ISA 805 (og ISA 700) eller ISAE 3000 DK – Kan efter Erhvervsstyrelsens opfattelse ikke afgives som en erklæring om udvidet gennemgang  Omregistreringen af et IVS til et ”rigtigt” ApS anses for gennemført, når vedtægterne, for så vidt angår kapital og selskabsbetegnelse, er ændret, således at de opfylder de sædvanlige krav for ApS’er, og omregistreringen er registreret hos Erhvervsstyrelsen – Som led i omregistreringen overføres den bundne reserve til selskabskapitalen  Der er ikke krav om, at et IVS skal omregistreres til et egentligt ApS, når kapitalen udgør mindst DKK 50.000 – Et IVS kan således fortsætte som et IVS, selv om kapitalen udgør (væsentligt) mere end DKK 50.000  Et IVS kan ikke omregistreres eller omdannes til et A/S 28 | | 28 Revinet | Jesper Seehausen November 2012 | Mastersæt. Power Point
  • Erhvervsstyrelsens hjemmeside (1:2) 29 | | 29 Revinet | Jesper Seehausen November 2012 | Mastersæt. Power Point
  • Erhvervsstyrelsens hjemmeside (2:2) 30 | | 30 Revinet | Jesper Seehausen November 2012 | Mastersæt. Power Point
  • Stiftelse med ”rullende” kapital – ”kædestiftelse” (1:3)  Hvor mange selskaber kan man stifte for de samme DKK 50.000?  Eksempel – Personen A stifter selskabet B ved indskud af DKK 50.000 – Umiddelbart efter stiftelsen af B, stifter B selskabet C ved indskud af de samme DKK 50.000 – Herefter stifter C selskabet D igen for de samme kontante midler osv.  Hvad siger SL? – Intet specifikt om ”rullende” kapital, men … – Ved registrering eller anmeldelse af et selskab skal der indsendes bevis for, at kapitalen er indbetalt til selskabet senest på registrerings- eller anmeldelsestidspunktet 31 | | 31 Revinet | Jesper Seehausen November 2012 | Mastersæt. Power Point
  • Stiftelse med ”rullende” kapital – ”kædestiftelse” (2:3)  Hvad siger lovbemærkningerne? – Det accepteres, at det samme indskud anvendes til at stifte to selskaber, idet det er vurderet som forretningsmæssigt begrundet at kunne etablere en holdingkonstruktion for det samme indskud, dvs. stiftelse af et moderselskab og et datterselskab, og hvis formålet hermed ikke alene har været at omgå kapitalkravet  De samme værdier kan derimod ikke anvendes til at stifte tre eller flere selskaber – Reglerne om ”rullende” kapital finder i henhold til Erhvervsstyrelsens praksis ligeledes ikke anvendelse, hvis der er en væsentlig forretningsmæssig begrundelse for den valgte konstruktion, og hvis formålet ikke er at omgå lovens kapitalkrav.  Selskabets ledelse og rådgivere samt en evt. anmelder er ansvarlige herfor  Skatteplanlægning er ikke en tilstrækkelig forretningsmæssig begrundelse – Hvis et selskab er stiftet ved såkaldt ”rullende” kapital, vil selskabet blive sendt til tvangsopløsning, og det vil i sådanne tilfælde ikke være muligt at berigtige manglen, og tvangsopløsningen kan derfor ikke afbrydes 32 | | 32 Revinet | Jesper Seehausen November 2012 | Mastersæt. Power Point
  • Stiftelse med ”rullende” kapital – ”kædestiftelse” (3:3) Stiftelse Lovligt? Stiftelse af 2 underliggende selskaber – moder- og datterselskab Lovligt (medmindre der undtagelsesvist er tale om omgåelse) Stiftelse af 3 eller flere underliggende selskaber Ulovligt (medmindre der undtagelsesvist er en væsentlig forretningsmæssig begrundelse) Stiftelse af 2 eller flere sideordnede selskaber – søsterselskaber Ulovligt Vores anbefaling Hvis der skal stiftes 3 eller flere underliggende selskaber, og revisor vurderer, at der kan være en væsentlig forretningsmæssig begrundelse, bør revisor forespørge Erhvervsstyrelsen om deres vurdering, før revisor medvirker til stiftelsen 33 | | 33 Revinet | Jesper Seehausen November 2012 | Mastersæt. Power Point
  • Revisornævnets kendelse af 11. juni 2012 i sag nr. 49/2011-R (og sag nr. 1/2011-R)  Revisor havde afgivet vurderingsberetninger i forbindelse med stiftelse af 32 ApS’er  Selskabskapitalen var i alle tilfælde tilvejebragt ved en fordring på DKK 80.000 på det stiftende selskab (moderselskabet), der tidligere var stiftet med et apportindskud på DKK 80.000  Revisornævnet – ”Det fremgår af SL § 35, stk. 2, …. at fordringer på stiftere ikke kan indskydes eller overtages af selskaber og derfor heller ikke kan benyttes som stiftelsesgrundlag – Revisornævnet finder, at i denne situation burde det fremstå som klart for indklagede, at stiftelsen, hvor indskuddet alene bestod af en fordring mod moderselskabet, var i strid med selskabslovgivningen  Dels strider konstruktionen mod selve lovens ordlyd, dels indeholdt moderselskabet konkret ikke værdier svarende til de samlede fordringer på i teorien 32 x DKK 80.000  I denne sag, hvor A ApS i løbet af kort tid stifter 32 selskaber på samme kapitalgrundlag, finder nævnet ikke der er tvivl om, at dette er en omgåelse af kravet om et reelt kapitalindskud – På denne baggrund finder Revisornævnet, at indklagede har handlet i strid med god revisorskik”  Bøde på i alt DKK 200.000 34 | | 34 Revinet | Jesper Seehausen November 2012 | Mastersæt. Power Point
  • Revisornævnets kendelse af 13. maj 2013 i sag nr. 59/2013-R  Revisor havde afgivet vurderingsberetninger i forbindelse med stiftelse af henholdsvis 9, 8 og 5 selskaber  Der var tale om de samme aktiver, herunder et kontant indskud, der blev anvendt ved stiftelse af de respektive selskaber  Revisornævnet – ”Nævnet lægger … – som også anført af SKAT – til grund, at samme aktiv i givet fald kan anvendes til stiftelse af ’underliggende’ selskaber (A stifter B, B stifter C, C stifter D osv.), men kan ikke anvendes ved ’sideordnede’ stiftelser (A stifter B, C, D osv.) – Herefter kan ’410 kvm. herregårdssten samt 4 projektorer’ ikke anvendes ved stiftelse af selskaberne … , og herefter kan ’diverse værktøjer if. faktura 2011024 fra D ApS’ … endvidere ikke anvendes ved stiftelse af selskaberne … – Endvidere kan de DKK 80.000 ikke anvendes ved stiftelsen af … – Ved at have afgivet blanke revisorerklæringer på vurderingsberetninger vedrørende de nævnte selskaber uden, der forelå et reelt kapitalgrundlag, har indklagede tilsidesat god revisorskik, jf. RL § 16, stk. 1 – Det forhold, at indklagede ikke var klar over retsstillingen, kan ikke føre til et andet resultat”  Bøde på DKK 200.000 ” henset til, at indklagede har udvist en grundlæggende mangel på forståelse af sin opgave som offentlighedens tillidsrepræsentant” 35 | | 35 Revinet | Jesper Seehausen November 2012 | Mastersæt. Power Point
  • Delvis indbetaling af selskabskapitalen og overkurs i ApS’er (1:3)  Reglerne om delvis indbetaling af selskabskapitalen ændres, således at en evt. overkurs fremover også kan indbetales delvist, men kun i ApS’er – Hvis overkursen indbetales delvist, er det dog et krav, at overkursen skal indbetales delvist med samme andel som selskabskapitalen – Der er intet til hinder for, at overkursen indbetales fuldt ud, selv om selskabskapitalen indbetales delvist – Det er derimod ikke muligt at indbetale overkursen delvist, hvis selskabskapitalen indbetales fuldt ud  I A/S’er fastholdes derimod reglen om, at en evt. overkurs skal indbetales fuldt ud, idet dette er direktivbestemt (2. direktiv)  I ApS’er (og A/S’er) fastholdes desuden reglen om, at der altid skal være indbetalt mindst DKK 50.000 (tidligere DKK 80.000)  I både ApS’er og A/S’er desuden reglen om, at selskabskapitalen og en evt. overkurs skal indbetales fuldt ud, hvis selskabet stiftes ved helt eller delvist indskud af andre værdier end kontanter 36 | | 36 Revinet | Jesper Seehausen November 2012 | Mastersæt. Power Point
  • Delvis indbetaling af selskabskapitalen og overkurs i ApS’er (2:3)  Reglerne om delvis indbetaling af selskabskapitalen kan fortsat anvendes ikke blot i forbindelse med en kontant stiftelse, men også i forbindelse med en kontant kapitalforhøjelse i et eksisterende selskab  Lovbemærkningerne – Reglen om, at selskabskapitalen og en evt. overskud skal indbetales fuldt ud, hvis selskabet stiftes ved helt eller delvist indskud af andre værdier end kontanter, har ikke afsmittende effekt i forhold til f.eks. en stiftelse, der sker ved indskud af kontanter, og hvor der efterfølgende sker en kapitalforhøjelse i andre værdier end kontanter  I sådanne tilfælde medfører kapitalforhøjelsen ved indskud af andre værdier end kontanter således ikke, at den udestående kapital fra den kontante stiftelse skal indbetales, medmindre ledelsen kalder den udestående kapital efter de sædvanlige regler herom 37 | | 37 Revinet | Jesper Seehausen November 2012 | Mastersæt. Power Point
  • Delvis indbetaling af selskabskapitalen og overkurs i ApS’er (3:3)  Eksempel 1 – Stiftelse af ApS med selskabskapital på DKK 50.000 – Minimumsindbetaling  ”Gamle” regler – DKK 80.000 (nu DKK 50.000)  Nye regler – det samme (DKK 50.000)  Eksempel 2 – Stiftelse af ApS med selskabskapital på DKK 1 mio. til kurs 1000 – Minimumsindbetaling  ”Gamle” regler – 25 % af DKK 1 mio. + DKK 9 mio. = DKK 9,25 mio.  Nye regler – 25 % af DKK 10 mio. = DKK 2,50 mio.  Eksempel 3 – Stiftelse af A/S med minimumskapital på DKK 500.000 – Minimumsindbetaling  ”Gamle” regler – 25 % af DKK 500.000 = DKK 125.000  Nye regler – det samme 38 | | 38 Revinet | Jesper Seehausen November 2012 | Mastersæt. Power Point
  • Åbnings-, overtagelses- eller overdragelsesbalance ved indskud eller udlodning af en bestemmende kapitalpost i et andet selskab (1:3)  Terminologien – Åbningsbalance – stiftelse – Overtagelsesbalance – efterfølgende erhvervelse (efterstiftelse) eller kapitalforhøjelse – Overdragelsesbalance – udlodning af udbytte eller kapitalnedsættelse  Reglerne om stiftelse ved indskud af andre værdier end kontanter ændres, således at der fremover kun skal udarbejdes en åbningsbalance ved indskud af en bestående virksomhed, men ikke ved indskud af en bestemmende kapitalpost i et andet selskab  Ud over stiftelse ved indskud af andre værdier end kontanter får denne ændring også betydning ved: – Kapitalforhøjelse ved indskud af andre værdier end kontanter – Udlodning af udbytte ved udlodning af andre værdier end kontanter – Kapitalnedsættelse med udbetaling til kapitalejere ved udlodning af andre værdier end kontanter  Ved efterfølgende erhvervelse skal der i forvejen kun udarbejdes en overtagelsesbalance ved erhvervelse af en bestående virksomhed, men ikke ved erhvervelse af en bestemmende kapitalpost i et andet selskab 39 | | 39 Revinet | Jesper Seehausen November 2012 | Mastersæt. Power Point
  • Åbnings-, overtagelses- eller overdragelsesbalance ved indskud eller udlodning af en bestemmende kapitalpost i et andet selskab (2:3)  En åbningsbalance ved stiftelse ved indskud af en bestående virksomhed skal omfatte hele virksomheden – En overtagelsesbalance ved efterfølgende erhvervelse af en bestående virksomhed eller kapitalforhøjelse ved indskud af en bestående virksomhed skal derimod kun omfatte den overtagne virksomhed – Tilsvarende præciseres det, at en overdragelsesbalance ved udlodning af en bestående virksomhed (udlodning af udbytte eller kapitalnedsættelse med udbetaling til kapitalejere) kun skal omfatte den overdragne virksomhed  Det præciseres desuden, at en åbnings-, overtagelses- eller overdragelsesbalance skal udarbejdes i overensstemmelse med det regelsæt, som selskabet udarbejdet årsrapport efter – ÅRL eller IFRS 40 | | 40 Revinet | Jesper Seehausen November 2012 | Mastersæt. Power Point
  • Åbnings-, overtagelses- eller overdragelsesbalance ved indskud eller udlodning af en bestemmende kapitalpost i et andet selskab (3:3)  Det præciseres endvidere, at en evt. revisorerklæring på en åbnings, overtagelses- eller overdragelsesbalance ikke skal være en revisionspåtegning, men en erklæring om revision – Erklæringsbekendtgørelsens §§ 16-19 – Ikke oplysning om, at revisionen ikke har givet anledning til forbehold, selv om dette er tilfældet – Ikke supplerende oplysninger vedr. andre forhold, herunder ledelsesansvar – Herudover kan det naturligvis være relevant for revisor at forsyne en åbnings-, overtagelses- eller overdragelsesbalance med en erklæring om udvidet gennemgang, review eller opstilling af finansielle oplysninger (assistance) 41 | | 41 Revinet | Jesper Seehausen November 2012 | Mastersæt. Power Point
  • ”Vurderingsberetning” fra det centrale ledelsesorgan (1:2)  Kravet om udarbejdelse af en vurderingsberetning ved stiftelse ved indskud af andre værdier end kontanter gælder ikke ved indskud af: – Aktiver, der er individuelt målt og præsenteret i et revideret års- eller koncernregnskab for det foregående regnskabsår, der er udarbejdet i overensstemmelse med ÅRL, IFRS, LFV eller 4. og 7. direktiv – Værdipapirer eller pengemarkedsinstrumenter, der er optaget til den gennemsnitskurs, hvortil de er blevet handlet på et eller flere regulerede markeder i de 4 uger, der går forud for stiftelsesdokumentets underskrivelse, medmindre det centrale ledelsesorgan vurderer, at denne gennemsnitskurs er påvirket af ekstraordinære omstændigheder eller i øvrigt ikke kan antages at afspejle den aktuelle værdi  Dette kræver dog, at det centrale ledelsesorgan skal udarbejde en erklæring, der kan sammenlignes med en vurderingsberetning fra en vurderingsmand, f.eks. en revisor – Der er således tale om en slags ”vurderingsberetning” fra det centrale ledelsesorgan 42 | | 42 Revinet | Jesper Seehausen November 2012 | Mastersæt. Power Point
  • ”Vurderingsberetning” fra det centrale ledelsesorgan (2:2)  Bemærkningerne til SL fra 2009 – Aktiverne skal være målt til dagsværdi, idet dette er påkrævet i 2. direktiv – Dette fremgår nu direkte af SL  Det præciseres desuden, at der – ud over aktiver – også kan indskydes forpligtelser – Det fremgår således nu direkte af SL, at bestemmelsen både omfatter aktiver og forpligtelser, der er præsenteret individuelt i et revideret årseller koncernregnskab for det forudgående regnskabsår, således at indskuddet består af nettoaktiver  Ud over stiftelse ved indskud af andre værdier end kontanter får disse præciseringer også betydning ved: – Efterfølgende erhvervelse – Kapitalforhøjelse ved indskud af andre værdier end kontanter – Udlodning af udbytte ved udlodning af andre værdier end kontanter – Kapitalnedsættelse med udbetaling til kapitalejere ved udlodning af andre værdier end kontanter – (Omdannelse af et ApS eller P/S til et A/S) 43 | | 43 Revinet | Jesper Seehausen November 2012 | Mastersæt. Power Point
  • Stiftelse m.v. med regnskabsmæssig virkning tilbage i tid (1:2)  Reglerne om stiftelse med regnskabsmæssig virkning tilbage i tid ændres, således at det fremover ikke kun er muligt at stifte et selskab med regnskabsmæssig virkning tilbage i tid ved indskud af en bestående virksomhed eller en bestemmende kapitalpost i et andet kapitalselskab, men også ved indskud af en bestemmende post ejerandele i en anden virksomhed  Dvs. – Ikke kun A/S’er, herunder P/S’er, og ApS’er, herunder IVS’er …  Et IVS kan derimod ikke stiftes ved indskud af en bestemmende kapitalpost/en bestemmende post ejerandele i et andet kapitalselskab/en anden virksomhed, idet selskabskapitalen alene kan indskydes i kontanter – … men også f.eks. I/S’er og K/S’er 44 | | 44 Revinet | Jesper Seehausen November 2012 | Mastersæt. Power Point
  • Stiftelse m.v. med regnskabsmæssig virkning tilbage i tid (2:2)  Ud over stiftelse ved indskud af en bestående virksomhed eller en bestemmende kapitalpost/en bestemmende post ejerandele i et andet selskab/en anden virksomhed får denne ændring også betydning ved: – Efterfølgende erhvervelse af … – Kapitalforhøjelse ved indskud af … – Udlodning af udbytte ved udlodning af … – Kapitalnedsættelse med udbetaling til kapitalejere ved udlodning af … 45 | | 45 Revinet | Jesper Seehausen November 2012 | Mastersæt. Power Point
  • Efterfølgende erhvervelse (efterstiftelse) (1:2)  Reglerne om efterfølgende erhvervelse har hidtil kun fundet anvendelse på A/S’er  Dette ændres som udgangspunkt ikke, idet det fortsat vil fremgå af SL, at: – Et A/S’ erhvervelse af aktiver fra en stifter skal godkendes af generalforsamlingen, hvis:  Erhvervelsen sker i tiden fra stiftelsesdokumentets underskrift og indtil 2 år efter, at selskabet er registreret  Vederlaget svarer til mindst 10 % af selskabskapitalen – Det centrale ledelsesorgan skal udarbejde en redegørelse om de nærmere omstændigheder ved erhvervelsen – Der som udgangspunkt skal udarbejdes en vurderingsberetning og evt. en overtagelsesbalance 46 | | 46 Revinet | Jesper Seehausen November 2012 | Mastersæt. Power Point
  • Efterfølgende erhvervelse (efterstiftelse) (2:2)  Hidtil har det desuden fremgået af loven, at et A/S’ centrale ledelsesorgan er ansvarligt for, at erhvervelse af aktiver ikke er til skade for selskabet, dels kapitalejere eller kreditorer – Denne bestemmelse udvides, således at det fremover vil fremgå af loven, at et selskabs, herunder et ApS’, centrale ledelsesorgan er ansvarligt for, at erhvervelse af aktiver fra stiftere, kapitalejere eller medlemmer af ledelsen ikke er til skade for selskabet, dels kapitalejere eller kreditorer 47 | | 47 Revinet | Jesper Seehausen November 2012 | Mastersæt. Power Point
  • Kapitaltab  Hvornår befinder et selskab sig i en kapitaltabssituation?  ”Gamle” regler – Hvis egenkapitalen udgør mindre end halvdelen af selskabskapitalen eller – Hvis egenkapitalen udgør mindre end DKK 62.500  Nye regler – Hvis egenkapitalen udgør mindre end halvdelen af selskabskapitalen – Uanset om egenkapitalen udgør mindre end DKK 62.500 eller ej  Denne ændring har betydning for ApS’er, herunder IVS’er, med en selskabskapital på mindre end DKK 125.000  Kapitaltabsreglerne gælder også for ApS’er med en selskabskapital på DKK 50.000 og IVS’er med en selskabskapital på DKK 1!  SL kræver fortsat, at ledelsen skal sikre, at generalforsamling afholdes senest 6 måneder efter, at det konstateres, at selskabet befinder sig i en kapitaltabssituation – På generalforsamlingen skal det centrale ledelsesorgan redegøre for selskabets økonomiske stilling og om fornødent stille forslag om foranstaltninger, der bør træffes, herunder om selskabets opløsning 48 | | 48 Revinet | Jesper Seehausen November 2012 | Mastersæt. Power Point
  • Kapitaltab og supplerende oplysninger om ledelsesansvar (1:2)  SL – Overtrædelse af kapitaltabsreglerne straffes med bøde  Erklæringsbekendtgørelsen – Revisor skal give supplerende oplysninger om forhold, som revisor er blevet bekendt med under sit arbejde, og som giver en begrundet formodning om, at medlemmer af ledelsen kan ifalde erstatnings- eller strafansvar for handlinger eller undladelser der vedrører virksomheden, tilknyttede virksomheder, virksomhedsdeltagere, kreditorer eller medarbejdere  Herunder skal altid oplyses om overtrædelse af bl.a. den for virksomheden fastsatte selskabsretlige eller tilsvarende lovgivning – Der er tale om ”Supplerende oplysninger vedrørende andre forhold” 49 | | 49 Revinet | Jesper Seehausen November 2012 | Mastersæt. Power Point
  • Kapitaltab og supplerende oplysninger om ledelsesansvar (2:2)  Hvis revisor bliver opmærksom på, at selskabet befinder sig i en kapitaltabssituation, skal revisor således give supplerende oplysninger om ledelsesansvar, men kun hvis 6 måneders-fristen er overskredet, og ledelsen (endnu) ikke har reageret – Hvis 6 måneders-fristen (endnu) ikke er overskredet, skal revisor derimod ikke supplerende oplysninger om ledelsesansvar  Revisor skal dog gøre ledelsen opmærksom på kapitaltabsreglerne, herunder i revisionsprotokollen – Hvis ledelsen har reageret inden for 6 måneders-fristen, skal revisor heller ikke give supplerende oplysninger om ledelsesansvar  Ledelsens reaktion skal dokumenteres, f.eks. i et generalforsamlingsreferat  Det er derimod ikke tilstrækkeligt, at ledelsens reaktion omtales i årsregnskabet og/eller ledelsesberetningen, men der er naturligvis intet til hinder herfor  Hvad med udvidet gennemgang, review og opstilling af finansielle oplysninger (assistance)? 50 | | 50 Revinet | Jesper Seehausen November 2012 | Mastersæt. Power Point
  • Supplerende oplysninger om ledelsesansvar – eksempler (1:3)  Fælles forudsætninger – Kalenderåret som regnskabsår – Revision af årsregnskabet for 2013 – Revisionspåtegningen afgives den 31. maj 2014 – Selskabet befinder sig en kapitaltabssituation  Eksempel 1 – Kapitaltabssituationen er først konstateret i forbindelse med udarbejdelsen af årsrapporten, og der er intet der tyder på, at kapitaltabssituationen burde have været konstateret på et tidligere tidspunkt – Ikke supplerende oplysninger om ledelsesansvar, idet 6 måneders-fristen ikke er overskredet  Eksempel 2 – Kapitaltabssituationen er først konstateret i forbindelse med udarbejdelsen af årsrapporten, men ledelsen burde efter revisors opfattelse have konstateret kapitaltabssituationen på et tidligere tidspunkt – Supplerende oplysninger om ledelsesansvar, hvis 6 måneders-fristen er overskredet, idet ledelsen har en løbende forpligtelse til at være opmærksom på, om selskabet befinder sig en kapitaltabssituation 51 | | 51 Revinet | Jesper Seehausen November 2012 | Mastersæt. Power Point
  • Supplerende oplysninger om ledelsesansvar – eksempler (2:3)  Eksempel 3 – Kapitaltabssituationen er konstateret i løbet af regnskabsåret – Ledelsen har endnu ikke reageret – Supplerende oplysninger om ledelsesansvar, hvis 6 måneders-fristen er overskredet  Eksempel 4 – Kapitaltabssituationen er konstateret i løbet af regnskabsåret – Ledelsen har reageret inden for 6 måneders-fristen – Ikke supplerende oplysninger om ledelsesansvar, idet kapitaltabsreglerne er overholdt  Eksempel 5 – Kapitaltabssituationen er konstateret i løbet af regnskabsåret – Ledelsen har reageret, men ikke inden for 6 måneders-fristen – Supplerende oplysninger om ledelsesansvar, idet kapitaltabsreglerne ikke er overholdt 52 | | 52 Revinet | Jesper Seehausen November 2012 | Mastersæt. Power Point
  • Supplerende oplysninger om ledelsesansvar – eksempler (3:3)  Eksempel 6 – Revisor gav supplerende oplysninger om ledelsesansvar som følge af overtrædelse af kapitaltabsreglerne i revisionspåtegningen på årsrapporten for 2012 – Selskabet befinder sig fortsat i en kapitaltabssituation – Ikke supplerende oplysninger om ledelsesansvar, forudsat at der er tale om samme kapitaltabssituation 53 | | 53 Revinet | Jesper Seehausen November 2012 | Mastersæt. Power Point
  • Revisors rapportering om going concern Omtale af usikkerhed i årsregnskabet Væsentlig usikkerhed om fortsat drift Tilstrækkelig Relevant valg (enig med ledelsen) Ikke relevant valg (uenighed med ledelsen) 54 | | 54 Forbehold for utilstrækkelige eller manglende oplysninger Konklusion uden forbehold Going concern valgt som regnskabsprincip Going concern ikke valgt som regnskabsprincip Supplerende oplysninger vedrørende forhold i regnskabet Utilstrækkelig Relevant valg (enig med ledelsen) Revinet | Jesper Seehausen November 2012 | Mastersæt. Power Point Konklusion med forbehold eller afkræftende konklusion Forbehold for fortsat drift Forbehold for fortsat drift og forbehold for utilstrækkelige eller manglende oplysninger Afkræftende konklusion Afkræftende konklusion Supplerende oplysninger vedrørende forhold i regnskabet Konklusion uden forbehold
  • Kapitaltab og going concern – hvad er forskellen?  Det er vigtigt ikke at forveksle kapitaltab og going concern!  Kapitaltab – Revisor skal give supplerende oplysninger om ledelsesansvar som følge af overtrædelse af kapitaltabsreglerne, hvis selskabet befinder sig i en kapitaltabssituationen, og ledelsen ikke har reageret inden for 6 måneders-fristen – Det er i den forbindelse uden betydning, om der er going concernproblemer, dvs. væsentlighed usikkerhed om fortsat drift, eller ej – Der er tale om ”Supplerende oplysninger vedrørende andre forhold”  Going concern – Revisor skal desuden tage forbehold eller give supplerende oplysninger om going concern, hvis der er going concern-problemer – Det er i den forbindelse uden betydning, om selskabet befinder sig en kapitaltabssituation eller ej, men dette vil ofte være tilfældet – Hvis selskabet befinder sig i en kapitaltabssituation, skal revisor både tage forbehold eller give supplerende oplysninger om going concern og give supplerende oplysninger om ledelsesansvar som følge af overtrædelse af kapitaltabsreglerne – Hvis revisor giver supplerende oplysninger om going concern, er der tale om ”Supplerende oplysninger vedrørende forhold i regnskabet” 55 | | 55 Revinet | Jesper Seehausen November 2012 | Mastersæt. Power Point
  • Formulering af supplerende oplysninger om ledelsesansvar  Der er ikke noget til hinder for, at revisor udtrykker usikkerhed, hvis der reelt er usikkerhed – Dette skyldes, at der er tale om et potentielt ledelsesansvar og ikke nødvendigvis et faktisk ledelsesansvar  Det er desuden vigtigt, at det klart fremgår af de supplerende oplysninger, at ledelsen kan ifalde ansvar, idet dette er årsagen til, at revisor skal give de supplerende oplysninger – Det er f.eks. ikke tilstrækkeligt, at det fremgår af de supplerende oplysninger, at selskabet befinder sig i en kapitaltabssituation, idet det ikke er givet, at ledelsen har overtrådt kapitaltabsreglerne, selv om selskabet befinder sig i en kapitaltabssituation – Kun hvis ledelsen har overtrådt kapitaltabsreglerne, foreligger der et potentielt ledelsesansvar, og kun i denne situation er der krav om, at revisor skal give supplerende oplysninger om ledelsesansvar 56 | | 56 Revinet | Jesper Seehausen November 2012 | Mastersæt. Power Point
  • Eksempler på supplerende oplysninger (1:2) Supplerende oplysninger om going concern Konklusion Det er vores opfattelse, at årsregnskabet giver et retvisende billede af … Supplerende oplysninger vedrørende forhold i regnskabet Uden at modificere vores konklusion gør vi opmærksom på oplysningerne i note … , hvori ledelsen redegør for væsentlig usikkerhed om selskabets evne til at fortsætte driften, da det endnu er usikkert, om der opnås tilsagn om de begærede lån til finansiering af driften og de nødvendige investeringer i de førstkommende år. Ledelsen bedømmer, at låneansøgningerne vil blive imødekommet og aflægger i overensstemmelse hermed årsregnskabet under forudsætningen om virksomhedens fortsatte drift. Vi er enige med ledelsen i beskrivelsen af usikkerhederne og valget af regnskabsprincip. Udtalelse om ledelsesberetningen Vi har i henhold til årsregnskabsloven … . Det er på denne baggrund vores opfattelse, at oplysningerne i ledelsesberetningen er i overensstemmelse med årsregnskabet. 57 | | 57 Revinet | Jesper Seehausen November 2012 | Mastersæt. Power Point
  • Eksempler på supplerende oplysninger (2:2) Supplerende oplysninger om ledelsesansvar – kapitaltab Konklusion Det er vores opfattelse, at årsregnskabet giver et retvisende billede af … Erklæringer i henhold til anden lovgivning og øvrig regulering Supplerende oplysninger vedrørende andre forhold Selskabet har tabt over 50 % af selskabskapitalen. I strid med selskabsloven er der ikke inden for lovens tidsfrister redegjort for selskabets økonomiske stilling og om fornødent stillet forslag om foranstaltninger, der bør træffes, herunder selskabets opløsning, hvorved ledelsen kan ifalde ansvar. Udtalelse om ledelsesberetningen Vi har i henhold til årsregnskabsloven … . Det er på denne baggrund vores opfattelse, at oplysningerne i ledelsesberetningen er i overensstemmelse med årsregnskabet. 58 | | 58 Revinet | Jesper Seehausen November 2012 | Mastersæt. Power Point
  • ”Formaliaerklæringer” og supplerende oplysninger om ledelsesansvar (1:3)  Revisor skal påse, om ledelsen overholder sine forpligtelser til at udarbejde forretningsorden samt oprette og føre bøger, fortegnelser og protokoller – Revisor skal desuden påse, hvorvidt reglerne om forelæggelse og underskrivelse af revisionsprotokollen er overholdt  ”Gamle” regler – Hvis revisor konstaterer, at disse krav ikke er overholdt, skal revisor afgive en særskilt erklæring, der vedlægges årsrapporten til generalforsamlingen – Kaldes for en ”formaliaerklæring”  Nye regler – Hvis revisor konstaterer, at disse krav ikke er overholdt, skal revisor afgive en særskilt erklæring, der vedlægges årsrapporten til generalforsamlingen, medmindre:  Der på generalforsamlingen skal ske godkendelse af årsrapporten (overflødig betingelse) og  Forholdet er omtalt i revisionspåtegningen eller erklæringen om udvidet gennemgang på årsrapporten 59 | | 59 Revinet | Jesper Seehausen November 2012 | Mastersæt. Power Point
  • ”Formaliaerklæringer” og supplerende oplysninger om ledelsesansvar (2:3)  Nye regler (fortsat) – Erklæringsbekendtgørelsen kræver, at forholdet skal omtales som supplerende oplysninger om ledelsesansvar under overskriften ”Supplerende oplysninger vedrørende andre forhold”  Hvis revisor giver supplerende oplysninger om ledelsesansvar i revisionspåtegningen eller erklæringen om udvidet gennemgang på årsrapporten, er der således ikke krav om, at revisor skal afgive en særskilt ”formaliaerklæring” til generalforsamlingen  Hvis revisor i denne situation ikke giver supplerende oplysninger om ledelsesansvar i revisionspåtegningen eller erklæringen om udvidet gennemgang på årsrapporten, overtræder revisor erklæringsbekendtgørelsen – Samtlige bestemmelser i SL, der er relevante i relation til ”formaliaerklæringer” (se de følgende plancher), er strafbelagte 60 | | 60 Revinet | Jesper Seehausen November 2012 | Mastersæt. Power Point
  • ”Formaliaerklæringer” og supplerende oplysninger om ledelsesansvar (3:3)  Hvis revisor altid giver supplerende oplysninger om ledelsesansvar i revisionspåtegningen eller erklæringen om udvidet gennemgang på årsrapporten som påkrævet i erklæringsbekendtgørelsen, vil revisor aldrig komme i en situation, hvor revisor skal afgive en særskilt ”formaliaerklæring” til generalforsamlingen  Revisor kan derimod ikke nøjes med at afgive en særskilt ”formaliaerklæring” til generalforsamlingen og undlade at give supplerende oplysninger om ledelsesansvar i revisionspåtegningen eller erklæringen om udvidet gennemgang på årsrapporten, idet revisor derved overtræder erklæringsbekendtgørelsen  Hvad med udvidet gennemgang, review og opstilling af finansielle oplysninger (assistance)? 61 | | 61 Revinet | Jesper Seehausen November 2012 | Mastersæt. Power Point
  • Hvad skal jeg kontrollere? (1:3) Relevante bestemmelser Dokumenter Bemærkninger Skal føres af det øverste ledelsesorgan Skal kun føres, hvis det øverste ledelsesorgan består af flere medlemmer Det øverste ledelsesorgans forhandlingsprotokol Bestyrelsens eller tilsynsrådets forretningsorden 62 | | 62 SL § 128 Skal underskrives af samtlige tilstedeværende ledelsesmedlemmer Revisor skal påse, om der foreligger en underskrevet forhandlingsprotokol, men skal efter vores opfattelse ikke foretage en indholdsmæssig efterprøvelse af forhandlingsprotokollen I ApS’er, herunder IVS’er, der alene har en direktion, er der ikke krav om, at direktionen skal have en forretningsorden SL § 130 Revinet | Jesper Seehausen November 2012 | Mastersæt. Power Point Revisor skal påse, om der foreligger en forretningsorden, men skal efter vores opfattelse ikke foretage en indholdsmæssig efterprøvelse af forretningsordenen
  • Hvad skal jeg kontrollere? (2:3) Relevante bestemmelser Dokumenter Selskabets ejerbog SL § 5, nr. 8 samt §§ 5054 (kun delvist trådt i kraft) Bemærkninger Skal føres af det centrale ledelsesorgan Skal altid føres uanset antallet af kapitalejere Ikrafttrædelsesbekendtgørelsens § 7 SL § 5, nr. 9 og § 58 (endnu ikke trådt i kraft) Selskabets ejerregister Revisor skal påse, om der foreligger en ejerbog, men skal efter vores opfattelse ikke foretage en indholdsmæssig efterprøvelse af ejerbogen – Finder kun anvendelse på A/S’er Selskabets fortegnelse over visse kapitalejeres kapitalposter (”storaktionærfortegnelse”) SL §§ 55 og 56 samt ikrafttrædelsesbekendtgørelsens § 8 Fortegnelsen udgør en bestanddel af selskabets ejerbog, men kan placeres uden for ejerbogen i en særlig fortegnelse Revisor skal påse, om der foreligger en ”storaktionærfortegnelse”, men skal efter vores opfattelse ikke foretage en indholdsmæssig efterprøvelse af ”storaktionærfortegnelsen” Kun ved revision Revisionsprotokollen 63 | | 63 SL § 129 Revinet | Jesper Seehausen November 2012 | Mastersæt. Power Point Revisor skal påse, om revisionsprotokollen er underskrevet
  • Hvad skal jeg kontrollere? (3:3) Dokumenter Relevante bestemmelser Bemærkninger Særlige krav for børsnoterede og finansielle virksomheder SL, LFV, vphl. m.v. – Generalforsamlingsprotokollen er ikke omfattet af revisors kontrol, idet dirigenten er ansvarlig herfor 64 | | 64 Revinet | Jesper Seehausen November 2012 | Mastersæt. Power Point
  • Udlodning af ekstraordinært udbytte (1:2)  Reglerne om udlodning af ekstraordinært udbytte præciseres, for så vidt angår hvilke midler, der kan udloddes som ekstraordinært  ”Gamle” regler – Midler, der kan udloddes som ordinært udbytte – frie reserver i seneste godkendte årsregnskab – Overskud i indeværende regnskabsår frem til datoen for beslutningen om udlodning, hvis beløbet ikke er udloddet, forbrugt eller bundet – Frie reserver, der er opstået eller blevet frigjort i indeværende regnskabsår  Nye regler – Midler, der kan udloddes som ordinært udbytte – frie reserver i seneste godkendte årsregnskab – Optjent overskud og frie reserver, der er opstået eller blevet frigjort efter den periode, der senest er aflagt årsrapport for, medmindre beløbet af udloddet, forbrugt eller bundet 65 | | 65 Revinet | Jesper Seehausen November 2012 | Mastersæt. Power Point
  • Udlodning af ekstraordinært udbytte (2:2)  Eksempel – Kalenderåret som regnskabsår – På baggrund af årsrapporten for 2012 udlodder selskabet ordinært udbytte i foråret 2013 – Efter udløbet af regnskabsåret 2013, men inden afholdelse af den ordinære generalforsamling i foråret 2014 ønsker selskabet at udlodde ekstraordinært udbytte på grundlag af overskud, der er optjent i løbet af 2013, eller frie reserver, der er opstået eller blevet frigjort i løbet af 2013 – Hidtil har SL været til hinder for en sådan udlodning – ikke i ”indeværende regnskabsår” (2014) – Fremover er loven derimod ikke til hinder for en sådan udlodning – efter ”den periode, der senest er aflagt årsrapport for” (2012) – Der skal under alle omstændigheder udarbejdes en mellembalance, idet 6 måneders-fristen er overskredet – Mellembalancen skal forsynes med en reviewerklæring, hvis selskabet er underlagt revisionspligt 66 | | 66 Revinet | Jesper Seehausen November 2012 | Mastersæt. Power Point
  • Udlodning af ekstraordinært udbytte generelt  Generalforsamlingen kan træffe beslutning om udlodning af ekstraordinært udbytte, når selskabet har aflagt mindst én ordinær årsrapport – Generalforsamlingen må ikke beslutte udlodning af højere ekstraordinært udbytte end foreslået eller tiltrådt af det centrale ledelsesorgan  Generalforsamlingen kan desuden bemyndige det centrale ledelsesorgan til efter aflæggelsen af den første årsrapport at træffe beslutning om udlodning af ekstraordinært udbytte – Bemyndigelsen kan indeholde økonomiske og tidsmæssige begrænsninger – Der er ikke krav om, bemyndigelsen skal optages i vedtægterne  Der er ikke krav om, at årsrapporten skal omfatte et helt kalenderår  Et selskab, der opstår som led i en fusion eller spaltning, kan først udlodde ekstraordinært udbytte, når selskabet har aflagt sin første årsrapport  Ekstraordinært udbytte må ikke forveksles med a conto-udbytte – Ekstraordinært udbytte er – ligesom ordinært udbytte – endeligt udbytte – Det er ikke muligt at udlodde a conto-udbytte, dvs. forlods udbytte 67 | | 67 Revinet | Jesper Seehausen November 2012 | Mastersæt. Power Point
  • Revisornævnets kendelse af 22. august 2011 i sag nr. 76/2010-S  Indbragt af Revisortilsynet  Regnskabsåret 2007/08 var 1. regnskabsår for B ApS  Selskabet havde ekstraordinært udloddet DKK 120.000 i løbet af regnskabsåret  Revisornævnet – Dette var i strid med det absolutte forbud … [mod at udlodde udbytte i løbet af 1. regnskabsår] og burde derfor have affødt en supplerende oplysning i revisionspåtegningen … , som imidlertid var blank  Ved at have undladt at give supplerende oplysning om udlodningen havde revisor ikke overholdt god revisorskik  Revisor blev dog ikke pålagt nogen bøde, idet revisor tidligere i samme sag var pålagt en bøde på DKK 100.00 for overtrædelse af uafhængighedsreglerne 68 | | 68 Revinet | Jesper Seehausen November 2012 | Mastersæt. Power Point
  • Erhvervelse af egne kapitalandele  Reglerne om erhvervelse af egne kapitalandele ændres, således at erhvervelse af egne kapitalandele fremover kun kan ske med midler, der kan udloddes som ordinært udbytte – frie reserver i seneste godkendte årsregnskab  Hidtil har erhvervelse af egne kapitalandele (måske) også kunnet ske med midler, der kun kan udloddes som ekstraordinært udbytte  Denne ændring skyldes, at Erhvervsstyrelsen er blevet opmærksom på, at det næppe er i overensstemmelse med 2. direktiv at tillade erhvervelse af egne kapitalandele med midler, der kun kan udloddes som ekstraordinært udbytte  Lovbemærkningerne – Der vil fortsat være krav om, at det skal være forsvarligt at erhverve de pågældende egne kapitalandele  Hvis ledelsen derfor ved, at der siden balancedatoen i den seneste årsrapport har været et fald i selskabets frie reserver, skal ledelsen tage højde for dette, inden de erhverver (yderligere) egne kapitalandele  Der vil fremover være overensstemmelse mellem, hvilke midler der kan udloddes som ordinært udbytte, hvilke midler der kan anvendes til erhvervelse af egne kapitalandele, og hvilke midler der kan anvendes til lovlig selvfinansiering 69 | | 69 Revinet | Jesper Seehausen November 2012 | Mastersæt. Power Point
  • ”Kreditorerklæringer” i forbindelse med fusion og spaltning (1:2)  I forbindelse med en fusion eller spaltning skal der fortsat udarbejdes en ”kreditorerklæring”, medmindre kapitalejerne i enighed beslutter, at der ikke skal udarbejdes en sådan erklæring  Hidtil har det fremgået af SL, at en ”kreditorerklæring” skal angive, hvorvidt kreditorerne i det enkelte selskab må antages at være tilstrækkeligt sikrede efter fusionen eller spaltningen  Fremover fremgår det derimod af loven, at en ”kreditorerklæring” skal angive, hvorvidt kreditorerne i det enkelte selskab må antages at være tilstrækkeligt sikrede efter fusionen eller spaltningen i forhold til selskabets nuværende situation  Denne præcisering gør det nemmere for revisor at afgive en ”kreditorerklæring” i forbindelse med en fusion eller spaltning med deltagelse af et eller flere nødlidende selskaber – Kreditorerne skal ikke nødvendigvis være sikrede til mindst kurs 100 – Kreditorerne skal derimod mindst være sikrede til samme kurs som før fusionen eller spaltningen, selv om kursen er (væsentligt) under 100 – Der er således i realiteten tale om en ”ikke-forringelseserklæring” 70 | | 70 Revinet | Jesper Seehausen November 2012 | Mastersæt. Power Point
  • ”Kreditorerklæringer” i forbindelse med fusion og spaltning (2:2)  Fordelen ved at udarbejde en ”kreditorerklæring” er fortsat: – At man undgår 4 ugers-fristen for kreditorernes anmeldelse af krav til selskaberne – At man undgår at skulle stille sikkerhed for uforfaldne fordringer (og indfri forfaldne fordringer)  Reglerne om ”kreditorerklæringer” gælder både ved national og grænseoverskridende fusion og spaltning – Reglerne gælder desuden ved omdannelse af et andelsselskab til et A/S 71 | | 71 Revinet | Jesper Seehausen November 2012 | Mastersæt. Power Point
  • ”Straksfusion” og ”-spaltning”  Muligheden og betingelserne for ”straksfusion” og ”-spaltning” tydeliggøres, idet dette fremover fremgår direkte af SL – Loven anvendes dog ikke begreberne ”straksfusion” og ”-spaltning”, men disse begreber anvendes flere steder i lovbemærkningerne  Betingelser – Der deltager alene ApS’er, herunder IVS’er – Fusions- eller spaltningsplanen er fravalgt  Dette kan ske i enighed blandt kapitalejerne, idet der alene deltager ApS’er, herunder IVS’er – ”Kreditorerklæringen” er ikke fravalgt og er ”positiv”  Derved undgås 4 ugers-fristen for kreditorernes anmeldelse af krav til selskaberne – 4 ugers-fristen for beslutning om gennemførelse af fusionen eller spaltningen efter Erhvervsstyrelsens offentliggørelse af ”kreditorerklæringen” er fraveget  Dette kan lade sig gøre, idet der alene deltager ApS’er, herunder IVS’er  Ud over ”straksfusion” og ”-spaltning” finder der også regler om ”straksomdannelse” af et andelsselskab til et A/S 72 | | 72 Revinet | Jesper Seehausen November 2012 | Mastersæt. Power Point
  • Revisors erstatningsansvar – kan man overholdet være i tvivl … ? 73 | | 73 Revinet | Jesper Seehausen November 2012 | Mastersæt. Power Point
  • Revisors erstatningsansvar  Hidtil har det ikke fremgået eksplicit af SL, at revisor kan ifalde erstatningsansvar – Det fremgår imidlertid af loven, at hvis et revisionsselskab er valgt til revisor, er både revisionsselskabet og den revisor, som revisionen er overdraget til, erstatningsansvarlige, hvilket forudsætningsvis indebærer, at revisor kan ifalde erstatningsansvar – Dette følger desuden allerede af den almindelige culparegel, der også finder anvendelse på revisorer  Fremover fremgår det eksplicit af loven, at reglerne om stifteres og ledelsesmedlemmers erstatningsansvar også finder tilsvarende på revisorer – I dag fremgår det kun af loven, at disse regler finder tilsvarende anvendelse på vurderings- og granskningsmænd m.v.  Almindelige betingelser for erstatningsansvar – ud over culpa – Tab – Årsagssammenhæng (kausalitet) – Adækvans (påregnelighed) – Ikke egen skyld eller accept af risiko 74 | | 74 Revinet | Jesper Seehausen November 2012 | Mastersæt. Power Point
  • De væsentligste ændringer af LEV
  • Selskaber med begrænset ansvar (s.m.b.a.) (1:2)  Muligheden for at stifte selskaber med begrænset ansvar (s.m.b.a.) afskaffes – Det vil således ikke være muligt at stifte s.m.b.a.’er efter den 1. januar 2014 (forudsat at ændringsloven er trådt i kraft) – Dette gælder, uanset om selskabet stiftes ved en ”almindelig” stiftelse eller som led i en fusion eller spaltning – Der er derimod intet til hinder for, at to eller flere eksisterende s.m.b.a.’er fusionerer med det ene selskab som fortsættende selskab, ligesom der intet er til hinder for, at et eksisterende s.m.b.a. deltager i en spaltning, uanset om det pågældende selskab deltager som indskydende eller modtagende selskab  Det vil fortsat være muligt at stifte andelsselskaber (andelsforeninger) med begrænset ansvar (a.m.b.a.) og foreninger med begrænset ansvar (f.m.b.a.) – kaldes tilsammen for virksomheder med begrænset ansvar (v.m.b.a.)  Eksisterende s.m.b.a.’er kan desuden fortsætte som hidtil – For s.m.b.a.’er, der er stiftet før den 1. januar 2014, finder lovens regler om foreninger med begrænset ansvar anvendelse med de fornødne tilpasninger 76 | | 76 Revinet | Jesper Seehausen November 2012 | Mastersæt. Power Point
  • Selskaber med begrænset ansvar (s.m.b.a.) (2:2)  Afskaffelsen af muligheden for at stifte s.m.b.a.’er skal ses i sammenhæng med indførelsen af IVS’er – lovbemærkningerne – I forbindelse med evalueringen af SL blev der fremsat ønske om, at man får flere virksomheder over i en lovreguleret selskabsform, hvor der – i modsætning til LEV, hvor der gælder meget få lovkrav – stilles krav til ledelse, kapital og åbenhed samtidig med, at man bevarer en vis fleksibilitet til gavn for især iværksættere  På baggrund heraf forslås det, at indføre bestemmelser i SL om en ny selskabsform betegnet IVS, der er en særlig type ApS, dog med særregler omkring selskabets kapitalforhold, bl.a. at der alene stilles krav om en selskabskapital på DKK 1 ved stiftelsen  For at få flere til at benytte denne nye selskabsform foreslås det samtidigt, at det pr. 1. januar 2014 ikke skal være muligt at stifte nye s.m.b.a.’er 77 | | 77 Revinet | Jesper Seehausen November 2012 | Mastersæt. Power Point
  • Selskabsretlige erklæringer, herunder udvidet gennemgang
  • Revisionsteknisk udvalgs udtalelse om selskabsretlige erklæringer (1:2)  Selskabsretlige transaktioner – Stiftelse – Efterfølgende erhvervelse (efterstiftelse) – Kapitalforhøjelse – Kapitalafgang – udlodning af udbytte og kapitalnedsættelse – Opløsning – likvidation og genoptagelse – Fusion – national eller grænseoverskridende  Vær opmærksom på at udtalelsen ikke er udtømmende med hensyn til undtagelser – Spaltning – national eller grænseoverskridende  Vær opmærksom på at udtalelsen ikke er udtømmende med hensyn til undtagelser – Omdannelse – Men (endnu) ikke …  Omregistrering  Grænseoverskridende flytning af hjemsted 79 | | 79 Revinet | Jesper Seehausen November 2012 | Mastersæt. Power Point
  • Revisionsteknisk udvalgs udtalelse om selskabsretlige erklæringer (2:2)  Selskabsformer – A/S’er, herunder P/S’er – ApS’er  Herunder IVS’er  Erklæringsstandarder – ISA 700 – ISA 805 (og ISA 700) – ISRE 2400 – ISRE 2410 DK – ISAE 3000 DK – Hvad med udvidet gennemgang?  Sikkerhed i erklæring – Høj grad af sikkerhed – Begrænset sikkerhed – Begrænset sikkerhed og yderligere sikkerhed – ved udvidet gennemgang? 80 | | 80 Revinet | Jesper Seehausen November 2012 | Mastersæt. Power Point
  • Selskabsretlige erklæringer – revisionspligt eller ej?  Nogle selskabsretlige erklæringer skal kun afgives, hvis selskabet er underlagt revisionspligt  Det afgørende er, om selskabet er underlagt revisionspligt eller ej  Det er derimod uden betydning, om selskabet har fravalgt revision eller ej  Selskaber, der har mulighed for at fravælge revision, men ikke har gjort brug af denne mulighed, sidestilles således med selskaber, der har fravalgt revision  Husk at ISRS 4410 under visse betingelser kræver, at revisor skal afgive en erklæring, i det mindste en erklæring om opstilling af finansielle oplysninger (assistanceerklæring), hvis revisor forbindes med finansielle oplysninger 81 | | 81 Revinet | Jesper Seehausen November 2012 | Mastersæt. Power Point
  • Selskabsretlige erklæringer – revision eller udvidet gennemgang?  Nogle selskabsretlige erklæringer kan fremover afgives som erklæringer om udvidet gennemgang frem for erklæringer om revision  Dette kræver dog, at erklæringen – hvis der havde været tale om en erklæring på en årsrapport – kunne have været afgivet som en erklæring om udvidet gennemgang frem for en revisionspåtegning  Stiftelse – Valg af udvidet gennemgang som alternativ til revision skal fremgå af stiftelsesdokumentet – Det samme gælder ved fravalg af revision, der således også skal fremgå af stiftelsesdokumentet  Fusion eller spaltning – Ud over en ”almindelig” stiftelse kan et selskab også stiftes som led i en (egentlig) fusion eller en (fuldstændig eller delvis) spaltning – Valg af udvidet gennemgang som alternativ til revision skal fremgå af fusions- eller spaltningsplanen – Hvis fusions- eller spaltningsplanen er fravalgt, kan beslutningen om valg af udvidet gennemgang som alternativ til revision træffes i forbindelse med vedtagelsen af gennemførelsen af fusionen eller spaltningen 82 | | 82 Revinet | Jesper Seehausen November 2012 | Mastersæt. Power Point
  • Oversigt over selskabsretlige erklæringer (1:2) ISA 700 ISA 805 (og ISA 700) Udvidet gennemgang ISRE 2400 eller ISRE 2410 DK ISAE 3000 DK Erklæringer om revision af afsluttende likvidationsregnskaber Erklæringer om revision af åbningsbalancer m.v. Erklæringer om udvidet gennemgang af åbningsbalancer m.v. Reviewerklæringer på mellembalancer (udlodning af ekstraordinært udbytte) Høj grad af sikkerhed Erklæringer om revision af mellembalancer (fusion, spaltning eller omdannelse) ”Genoptagelseserklæringer” (alternativt ISAE 3000 DK) ”Omregistreringserklæringer” – IVS (alternativt ISAE 3000 DK) 83 | | 83 Revinet | Jesper Seehausen November 2012 | Mastersæt. Power Point Erklæringer om udvidet gennemgang af mellembalancer (fusion, spaltning eller omdannelse) Erklæringer om udvidet gennemgang af afsluttende likvidationsregnskaber Vurderingsberetninger Vurderingsmandsudtalelser om fusions-, spaltnings- eller omdannelsesplanen, herunder vederlaget ”Kreditorerklæringer" ”Genoptagelseserklæringer” (alternativt ISA 805 og ISA 700)
  • Oversigt over selskabsretlige erklæringer (2:2) ISA 700 ISA 805 (og ISA 700) Udvidet gennemgang ISRE 2400 eller ISRE 2410 DK ISAE 3000 DK Høj grad af sikkerhed (fortsat) ”Omregistreringserklæringer” – IVS (alternativt ISA 805 og ISA 700) Begrænset sikkerhed Erklæring om det centrale ledelsesorgans beretning 84 | | 84 Revinet | Jesper Seehausen November 2012 | Mastersæt. Power Point
  • Forbehold og supplerende oplysninger i selskabsretlige erklæringer  Erklæringsbekendtgørelsen – Selskabsretlige erklæringer afgives altid efter §§ 16-19 om andre erklæringer med sikkerhed  Ikke krav om supplerende oplysninger vedrørende andre forhold, herunder ledelsesansvar – Forbehold efter de almindelige regler  Erklæringsstandarderne – Forbehold efter de almindelige regler – Supplerende oplysninger efter de almindelige regler  Men … et forbehold i en selskabsretlig erklæring kan have som konsekvens, at transaktionen ikke kan gennemføres  Det samme gælder ikke, for så vidt angår supplerende oplysninger, men supplerende oplysninger må naturligvis ikke erstatte et forbehold 85 | | 85 Revinet | Jesper Seehausen November 2012 | Mastersæt. Power Point
  • Revisornævnets kendelse af 30. november 2011 i sag nr. 71/2010-S  Revisor havde afgivet to ”kreditorerklæringer” i forbindelse med en fusion  Revisor havde taget forbehold for going concern i begge erklæringer  Der blev bl.a. klaget over, at erklæringerne ikke var korrekte og ikke levede op til formkravene, idet ”kreditorerklæringer” altid skal afgives uden forbehold  Revisornævnet – Revisornævnet finder det ikke godtgjort, at forbeholdet for going concern er taget med urette, eller at indklagede har tilsidesat god revisorskik ved i erklæringerne at have taget forbehold for going concern  Herefter – og da der ikke er klaget over en mulig overtrædelse af erklæringsbekendtgørelsen ved affattelsen af erklæringerne – frifindes indklagede for dette klagepunkt”  En ”kreditorerklæring” med forbehold har samme retsvirkning som en ”negativ” ”kreditorerklæring” – Kreditorerne skal således have en frist på 4 uger til at anmelde deres krav til selskabet/selskaberne – Det samme gælder, hvis ”kreditorerklæringen” er fravalgt 86 | | 86 Revinet | Jesper Seehausen November 2012 | Mastersæt. Power Point
  • Selskabsretlige erklæringer Beslutningstræer
  • Selskabsretlige erklæringer – beslutningstræer (1:2) 88 | | 88 Revinet | Jesper Seehausen November 2012 | Mastersæt. Power Point
  • Selskabsretlige erklæringer – beslutningstræer (2:2)  Viser hvilke selskabsretlige erklæringer, der skal afgives i forbindelse med forskellige selskabsretlige transaktioner  Beslutningen om, hvilke selskabsretlige erklæringer der skal afgives i forbindelse med en konkret selskabsretlig transaktion, træffes ved at besvare en række spørgsmål  Når man har besvaret alle de relevante spørgsmål, ender man enten i en grøn, en gul eller en rød kasse, hvoraf det fremgår, hvilke selskabsretlige erklæringer der skal afgives i forbindelse med den pågældende selskabsretlige transaktion – En grøn kasse betyder, at der skal afgives en eller flere selskabsretlige erklæringer i forbindelse med den pågældende transaktion – En gul kasse betyder, at der skal udarbejdes et eller flere selskabsretlige dokumenter i forbindelse med den pågældende transaktion, men at der som udgangspunkt ikke skal afgives nogen selskabsretlig erklæring i forbindelse med transaktionen – En rød kasse betyder, at der ikke skal afgives nogen selskabsretlig erklæring i forbindelse med den pågældende transaktion  Hæftet er opdateret med ændringsloven – også de ændringer, der endnu ikke er trådt i kraft! 89 | | 89 Revinet | Jesper Seehausen November 2012 | Mastersæt. Power Point
  • Oversigt over beslutningstræerne (1:2)  Stiftelse  Efterfølgende erhvervelse (efterstiftelse)  Kapitalforhøjelse – A/S – ApS  Kapitalafgang – udlodning af udbytte – Udlodning af ordinært udbytte – Udlodning af ekstraordinært udbytte  Kapitalafgang – kapitalnedsættelse – A/S – ApS  Opløsning 90 | | 90 Revinet | Jesper Seehausen November 2012 | Mastersæt. Power Point
  • Oversigt over beslutningstræerne (2:2)  Fusion (national) – Fusionsplan, fusionsredegørelse og fusionsregnskab – Mellembalance – Vurderingsberetning, vurderingsmandsudtalelse og ”kreditorerklæring”  Spaltning (national) – Spaltningsplan, spaltningsredegørelse og spaltningsregnskab – Mellembalance – Vurderingsberetning, vurderingsmandsudtalelse og ”kreditorerklæring”  Omdannelse – Fra ApS eller P/S til A/S – Fra andelsselskab til A/S 91 | | 91 Revinet | Jesper Seehausen November 2012 | Mastersæt. Power Point
  • Stiftelse ved fusion – se ”Fusion” Stiftelse – A/S og ApS, herunder IVS Stiftelse ved spaltning – se ”Spaltning” Er der tale om kontant stiftelse? Nej Ja Er der tale om stiftelse ved indskud af enkeltstående aktiver eller en bestemmende post ejerandele i en anden virksomhed eller stiftelse ved indskud af en bestående virksomhed? Enkeltstående aktiver eller bestemmende post ejerandele Bestående virksomhed Er de indskudte aktiver og forpligtelser omfattet af selskabslovens 38, stk. 1, og udarbejder det centrale ledelsesorgan en erklæring efter selskabslovens 38, stk. 2? Er de indskudte aktiver (og forpligtelser) omfattet af selskabslovens 38, stk. 1, og udarbejder det centrale ledelsesorgan en erklæring efter selskabslovens 38, stk. 2? Nej Ja Er selskabet underlagt revisionspligt? Ja Ingen krav om erklæringer fra revisor 92 | | 92 Revinet | Jesper Seehausen November 2012 | Mastersæt. Power Point Nej Vurderingsberetning Ja Åbningsbalance med erklæring om revision eller udvidet gennemgang Nej Åbningsbalance - ikke krav om revision eller udvidet gennemgang Er selskabet underlagt revisionspligt? Ja Vurderingsberetning og åbningsbalance med erklæring om revision eller udvidet gennemgang Nej Vurderingsberetning og åbningsbalance - ikke krav om revision eller udvidet gennemgang af åbningsbalance
  • Selskabsretlige erklæringer - beslutningstræer 93 | | 93 Revinet | Jesper Seehausen November 2012 | Mastersæt. Power Point
  • ”Kapitalejerlån” (og selvfinansiering)
  • Hvorfor er ”kapitalejerlån” interessante? Regnskab Revision og erklæringer Uændret Uændret Skatteret Strafferet Uændret Selskabsret Uændret 95 | | 95 Revinet | Jesper Seehausen November 2012 | Mastersæt. Power Point ”Kapitalejerlån” Erstatningsret Uændret
  • Dagens program – ”kapitalejerlån” (og selvfinansiering)  Hvor mange ulovlige ”kapitalejerlån” findes der?  Revisortilsynet og Erhvervsstyrelsen – kvalitetskontrol og tilsyn  Eksempler på ”kapitalejerlån” – selskabs- og skatteretligt (hæfte)  Selskabsretlige aspekter  Skatteretlige aspekter  Strafferetlige aspekter  Regnskabsmæssige aspekter  Revisions- og erklæringsmæssige aspekter  Foreløbige konklusioner fra FSR – danske revisorers arbejdsgruppe 96 | | 96 Revinet | Jesper Seehausen November 2012 | Mastersæt. Power Point
  • Hvor mange ulovlige ”kapitalejerlån” findes der? 97 | | 97 Revinet | Jesper Seehausen November 2012 | Mastersæt. Power Point
  • FSR – danske revisorers undersøgelse af ulovlige ”kapitalejerlån” – november 2013 (1:3) 98 | | 98 Revinet | Jesper Seehausen November 2012 | Mastersæt. Power Point
  • FSR – danske revisorers undersøgelse af ulovlige ”kapitalejerlån” – november 2013 (2:3) 99 | | 99 Revinet | Jesper Seehausen November 2012 | Mastersæt. Power Point
  • FSR – danske revisorers undersøgelse af ulovlige ”kapitalejerlån” – november 2013 (3:3) 100 | | Revinet | Jesper Seehausen 100 November 2012 | Mastersæt. Power Point
  • Revisortilsynet og Erhvervsstyrelsen Kvalitetskontrol og tilsyn
  • Revisortilsynets redegørelse vedr. kvalitetskontrollen – 2012 102 | | Revinet | Jesper Seehausen 102 November 2012 | Mastersæt. Power Point
  • Erhvervsstyrelsens redegørelse vedr. det offentlige tilsyn med revisorer og revisionsvirksomheder – 2012 103 | | Revinet | Jesper Seehausen 103 November 2012 | Mastersæt. Power Point
  • Eksempler på ”kapitalejerlån” Selskabs- og skatteretligt
  • Eksempler på ”kapitalejerlån” (1:3) 105 | | Revinet | Jesper Seehausen 105 November 2012 | Mastersæt. Power Point
  • Eksempler på ”kapitalejerlån” (2:3)  Indeholder en lang række eksempler på ”kapitalejerlån”, herunder både lovlige og ulovlige ”kapitalejerlån”  Omfatter både de selskabsretlige og de skatteretlige aspekter  Selskabsretligt – Er der tale om en ulovligt ”kapitalejerlån”? – Eksempler på lovlige ”kapitalejerlån” er markeret med grøn, eksempler på ulovlige ”kapitalejerlån” med rød og eksempler på muligvis ulovlige ”kapitalejerlån” med gul  Skatteretligt – Skal ”kapitalejerlånet” beskattes? – Eksempler på ”kapitalejerlån”, der ikke skal beskattes, er markeret med grøn, eksempler på ”kapitalejerlån”, der skal beskattes, med rød og eksempler på ”kapitalejerlån”, der muligvis skal beskattes, med gul 106 | | Revinet | Jesper Seehausen 106 November 2012 | Mastersæt. Power Point
  • Eksempler på ”kapitalejerlån” (3:3)  Forudsætninger – Der er ikke tale om omgåelse – Lånet eller sikkerhedsstillelsen krænker ikke evt. minoritetskapitalejeres eller kreditorernes interesser – Lånet eller sikkerhedsstillelsen er forsvarlig(t) i forhold til selskabets kapitalberedskab – Der eksisterer ikke forskellige kapitalklasser i selskabet – Der foreligger ikke ejeraftaler eller andet, der forrykker ejerforholdene mellem kapitalejerne – Der er tale om et ”kapitalejerlån”, der er ydet efter den 14. august 2012, hvor LL § 16E trådte i kraft (eller vilkår væsentligt ændret)  Det er ofte en konkret vurdering, dels hvorvidt et ”kapitalejerlån” er ulovligt, dels hvorvidt ”kapitalejerlånet” skal beskattes 107 | | Revinet | Jesper Seehausen 107 November 2012 | Mastersæt. Power Point
  • ”Kapitalejerlån” Selskabsretlige aspekter 108 | | Revinet | Jesper Seehausen 108 November 2012 | Mastersæt. Power Point
  • Forbuddet mod ”kapitalejerlån” og undtagelserne hertil 109 | | Revinet | Jesper Seehausen 109 November 2012 | Mastersæt. Power Point
  • Begrebet ”kapitalejerlån” m.v.  Begrebet ”kapitalejerlån” – Kaldtes tidligere for ”aktionær-” eller ”anpartshaverlån” – En samlet betegnelse for lån til eller sikkerhedsstillelse for kapitalejere eller medlemmer af ledelsen m.v. – Et selskabsretligt, ikke et skatteretligt begreb  Kapitalejere – En samlet betegnelse for aktionærer og anpartshavere (SL § 5, nr. 15)  Ledelsen – En samlet betegnelse for direktionen, den evt. bestyrelse og det evt. tilsynsråd (§ 5, nr. 4, 5 og 19 samt § 111) – Omfatter kun direktører, der er registreret som direktører hos Erhvervsstyrelsen  Personer, der bærer titlen direktør, men ikke er registreret som direktører hos Erhvervsstyrelsen, er ikke omfattet – Omfatter også evt. medarbejdervalgte bestyrelsesmedlemmer – Omfatter også evt. suppleanter til bestyrelsen eller tilsynsrådet (§ 111, stk. 4) 110 | | Revinet | Jesper Seehausen 110 November 2012 | Mastersæt. Power Point
  • Forbuddet mod ”kapitalejerlån” (1:2)  Hovedreglen – ”kapitalejerlån” er ulovlige – Et selskab må ikke direkte eller indirekte stille midler til rådighed, yde lån eller stille sikkerhed for kapitalejere eller ledelsen i selskabet, jf. dog § 211-214  Tilsvarende gælder i forhold til kapitalejere eller ledelsen i selskabets moderselskab og andre virksomheder end selskabets moderselskab, der har bestemmende indflydelse over selskabet  1. pkt. gælder også personer, der er knyttet til en person, som er omfattet af 1. eller 2. pkt., ved ægteskab eller slægtskab i ret op- eller nedstigende linje, eller som på anden måde står den pågældende særligt nær (SL § 210, stk. 1)  Bemærk – Forbuddet er ikke betinget af, at de pågældende har bestemmende indflydelse i selskabet – Forbuddet omfatter både fysiske og juridiske personer, herunder både kapitalselskaber (A/S og ApS), ”personselskaber” (I/S samt K/S og P/S m.v.), fonde og foreninger m.v.  Husk dog undtagelsen vedr. ”moderselskabslån” (§ 211, stk. 1) 111 | | Revinet | Jesper Seehausen 111 November 2012 | Mastersæt. Power Point
  • Forbuddet mod ”kapitalejerlån” (2:2)  Bemærk (fortsat) – Forbuddet gælder også, selv om lånet ydes på markedsmæssige vilkår, og der stilles betryggende sikkerhed for lånet – Det er forholdene på långivningstidspunktet, der er afgørende – Erhvervsstyrelsen anlægger en formålsfortolkning  ”Ved vurderingen af § 210 skal også formålet med bestemmelsen tages i betragtning. En konstruktion kan således overholde ordlyden i bestemmelsen, men alligevel blive betragtet som en overtrædelse af bestemmelsen, hvis konstruktionen har til formål at omgå § 210” (udtalelse af 29. april 2010) – Bestemmelsen om særligt nærtstående personer tager fortrinsvis sigte på samlevere, men andre nærtstående som f.eks. søskende kan efter omstændighederne også være omfattet af bestemmelsen  Hvad med svigerbørn?  Erhvervsstyrelsens fortolkning – ”Det er en konkret vurdering, og ja svigerbørn kan sagtens være omfattet. I skal vurdere[, om] … lånet [foretages] som følge af … den pågældendes tilknytning til svigerfaderen, og … vi [lægger] afgørende vægt på, om der foretages tilsvarende lån til andre” (svar på konkret forespørgsel) 112 | | Revinet | Jesper Seehausen 112 November 2012 | Mastersæt. Power Point
  • Eksempel 45 – søsterselskaber (1:2) C 50,1-100 % 50,1-100 % B A/S A A/S Lån eller sikkerhed 113 | | Revinet | Jesper Seehausen 113 November 2012 | Mastersæt. Power Point
  • Eksempel 45 – søsterselskaber (2:2) Selskabsretligt Skatteretligt • Dette er ikke et (ulovligt)  Lånet eller sikkerhedsstillelsen skal ”kapitalejerlån”, idet låntagerselskabet eller det selskab, der får stillet sikkerhed, ikke er kapitalejer i långiverselskabet eller det selskab, der stiller sikkerhed, medmindre der er tale om omgåelse • Lovbemærkningerne - Forbuddet mod ”kapitalejerlån” omfatter ikke lån til andre selskaber, der er kontrolleret af den samme personkreds, medmindre der ved lånet tilsigtes en omgåelse af lånerestriktionerne, f.eks. ved at låneprovenuet skal anvendes til udbetaling til kapitalejerne i låntagerselskabet formentlig ikke beskattes  LL § 16E, stk. 1, 1. pkt. – Hvis et selskab … omfattet af SEL § 1, stk. 1, nr. 1 … direkte eller indirekte yder lån til en fysisk person, behandles lånet efter skattelovgivningens almindelige regler om hævninger uden tilbagebetalingspligt, forudsat at der mellem långiver og låntager er en forbindelse omfattet af § 2, dvs. bestemmende indflydelse  LL § 16E, stk. 1, 3. pkt. – 1. … pkt. finder tilsvarende anvendelse på sikkerhedsstillelser og på midler, der stilles til rådighed  B A/S er ikke en fysisk person, men en juridisk person  Hertil kommer, at B A/S ikke har bestemmende indflydelse over A A/S  Det må dog vurderes konkret, idet C konkret kan have indirekte fordel 114 | | Revinet | Jesper Seehausen 114 November 2012 | Mastersæt. Power Point
  • Eksempel 47 – søsterselskaber (1:2) C ApS 50,1-100 % 0,1-50 % Lån B A/S A A/S Lån 115 | | Revinet | Jesper Seehausen 115 November 2012 | Mastersæt. Power Point
  • Eksempel 47 – søsterselskaber (2:2) Selskabsretligt Skatteretligt • Dette er et ulovligt ”kapitalejerlån”,  Det ulovlige ”kapitalejerlån” skal selv om låntagerselskabet eller det selskab, der får stillet sikkerhed, ikke er kapitalejer i långiverselskabet eller det selskab, der stiller sikkerhed, idet der er tale om omgåelse • Både lånet fra A A/S til B A/S og lånet fra B A/S til C ApS er ulovligt • Lovbemærkningerne - Forbuddet mod ”kapitalejerlån” omfatter ikke lån til andre selskaber, der er kontrolleret af den samme personkreds, medmindre der ved lånet tilsigtes en omgåelse af lånerestriktionerne, f.eks. ved at låneprovenuet skal anvendes til udbetaling til kapitalejerne i låntagerselskabet 116 | | Revinet | Jesper Seehausen 116 November 2012 | Mastersæt. Power Point ikke beskattes  LL § 16E, stk. 1, 1. pkt. – Hvis et selskab … omfattet af SEL § 1, stk. 1, nr. 1 … direkte eller indirekte yder lån til en fysisk person, behandles lånet efter skattelovgivningens almindelige regler om hævninger uden tilbagebetalingspligt, forudsat at der mellem långiver og låntager er en forbindelse omfattet af § 2, dvs. bestemmende indflydelse  C ApS er ikke en fysisk person, men en juridisk person
  • Eksempel 57 – interessentskaber (1:2) C ?% ?% B I/S A A/S Lån eller sikkerhed 117 | | Revinet | Jesper Seehausen 117 November 2012 | Mastersæt. Power Point
  • Eksempel 57 – interessentskaber (2:2) Selskabsretligt Skatteretligt • Dette er et ulovligt ”kapitalejerlån”,  Det ulovlige ”kapitalejerlån” skal selv om ”låntagerselskabet” eller det ”selskab”, der får stillet sikkerhed, ikke er kapitalejer i långiverselskabet eller det selskab, der stiller sikkerhed • Lovkommentarerne - Lån til et interessentskab, hvor en eller flere af interessenterne er kapitalejere … i det långivende selskab, er efter Erhvervsstyrelsens administrative praksis omfattet af forbuddet mod ”kapitalejerlån” beskattes, hvis C har bestemmende indflydelse over A A/S  Det ulovlige ”kapitalejerlån” skal derimod ikke beskattes, hvis C ikke har bestemmende indflydelse over A A/S • Det er uden betydning, om C har bestemmende indflydelse over B I/S eller ej  LL § 16E, stk. 1, 1. pkt. – Hvis et selskab … omfattet af SEL § 1, stk. 1, nr. 1 … direkte eller indirekte yder lån til en fysisk person, behandles lånet efter skattelovgivningens almindelige regler om hævninger uden tilbagebetalingspligt, forudsat at der mellem långiver og låntager er en forbindelse omfattet af § 2, dvs. bestemmende indflydelse  LL § 16E, stk. 1, 3. pkt. – 1. … pkt. finder tilsvarende anvendelse på sikkerhedsstillelser  Et interessentskab er transparent skatteretligt 118 | | Revinet | Jesper Seehausen 118 November 2012 | Mastersæt. Power Point
  • Eksempel 69 – udlån af ”fysiske” aktiver (1:2) B Udlån af bil eller lignende ?% A A/S 119 | | Revinet | Jesper Seehausen 119 November 2012 | Mastersæt. Power Point
  • Eksempel 69 – udlån af ”fysiske” aktiver (2:2) Selskabsretligt Skatteretligt • Dette er ikke et ulovligt  Dette er ikke et ”kapitalejerlån”, der ”kapitalejerlån” • Lovkommentarerne - Forbuddet mod ”kapitalejerlån” finder kun anvendelse på udlån af penge eller pengeeffekter (checks, veksler, obligationer, aktier og lignende) - Udlån af biler, skibe, sommerhuse, maskiner m.v. er derimod som udgangspunkt ikke omfattet af forbuddet - Dette gælder dog kun ubetinget, hvis der er tale om lån til brug, dvs. et låneforhold, hvor låntager har pligt til at tilbagelevere selve den lånte genstand • Udlånet kan dog efter omstændighederne være i strid med den selskabsretlige lighedsgrundsætning (SL § 45, stk. 1, 1. pkt.) 120 | | Revinet | Jesper Seehausen 120 November 2012 | Mastersæt. Power Point skal beskattes, selv om B måtte have bestemmende indflydelse over A A/S  Dispositionen kan dog have andre skattemæssige konsekvenser – det afhænger af, hvilke aktiver der udlånes, og om B har bestemmende indflydelse over A A/S eller ej  Endvidere kan det være et praktisk problem at dokumentere udlån fremfor ”gave”, dvs. aftaler, løbende betalinger samt indberetninger får direkte betydning for udfaldet
  • Forbuddet mod ”kapitalejerlån” – sammenfatning Omfattede dispositioner Omfattede personer Lån Kapitalejere eller ledelsen i selskabet Sikkerhedsstillelse Kapitalejere eller ledelsen i selskabets moderselskab og andre virksomheder end selskabets moderselskab, der har bestemmende indflydelse over selskabet Andre dispositioner, hvor der stilles midler til rådighed for de omfattede personer Særligt nærtstående til disse personer (ved ægteskab, slægtskab i ret- op eller nedstigende linje eller på anden måde) 121 | | Revinet | Jesper Seehausen 121 November 2012 | Mastersæt. Power Point
  • Undtagelser til forbuddet mod ”kapitalejerlån”  Undtagelse 1 – selvfinansiering – Et selskab kan direkte eller indirekte stille midler til rådighed, yde lån eller stille sikkerhed for kapitalejere eller ledelsen i selskabet, hvis der er tale om selvfinansiering, jf. §§ 206-209 (SL § 210, stk. 2)  Hovedreglen – selvfinansiering er ulovligt – Et selskab må ikke direkte eller indirekte stille midler til rådighed, yde lån eller stille sikkerhed for tredjemands erhvervelse af kapitalandele i selskabet eller dets moderselskab, jf. dog § 206, stk. 2 samt §§ 213 og 214 (§ 206, stk. 1)  Undtagelse – selvfinansiering er lovligt under visse betingelser – Kreditvurdering af modtageren eller modtagerne (§ 206, stk. 3) – Godkendelse af generalforsamlingen – Skriftlig redegørelse fra det centrale ledelsesorgan (§ 207)  Skal indsendes til Erhvervsstyrelsen – Krav om forsvarlighed – Kun beløb, der kan anvendes til udlodning af ordinært udbytte (frie reserver i årsregnskabet) (§ 208) – Sædvanlige markedsvilkår (§ 209) 122 | | Revinet | Jesper Seehausen 122 November 2012 | Mastersæt. Power Point
  • Undtagelser til forbuddet mod ”kapitalejerlån” (fortsat)  Undtagelse 2 – ”kapitalejerlån” til danske og visse udenlandske moderselskaber – ”moderselskabslån” (”koncernlån”) – Et selskab kan direkte eller indirekte stille midler til rådighed, yde lån eller stille sikkerhed for danske og visse udenlandske moderselskabers forpligtelser (SL § 211, stk. 1) – For så vidt angår udenlandske moderselskaber, er det et krav, at der er tale om et moderselskab, der er et aktie- eller anpartsselskab eller et selskab med en tilsvarende retsform, og at moderselskabet har hjemsted i:  Et andet EU-land  Et EØS-land  Schweiz  Australien, Canada, Hong Kong, Japan, Sydkorea, New Zealand, Singapore, Taiwan eller USA (Erhvervs- og Selskabsstyrelsens bekendtgørelse om lån m.v. til udenlandske moderselskaber) 123 | | Revinet | Jesper Seehausen 123 November 2012 | Mastersæt. Power Point
  • Undtagelser til forbuddet mod ”kapitalejerlån” (3:5)  Bemærk – Moderselskabet er det evt. selskab, der har bestemmende indflydelse over selskabet (§ 5, nr. 20 samt §§ 6 og 7) – Et selskab kan kun have ét direkte moderselskab  Hvis flere selskaber opfylder betingelserne for at være moderselskab, er det alene det selskab, der faktisk udøver den bestemmende indflydelse over selskabet, der anses for at være moderselskab (§ 6, stk. 1) – Bestemmelsen om moderselskaber omfatter både direkte og indirekte moderselskaber – Et lån fra et datterselskab til dets moderselskab må ikke krænke evt. minoritetskapitalejeres eller kreditorernes interesser – Lånet skal desuden både være i datterselskabets og moderselskabets (og dermed koncernens) interesse 124 | | Revinet | Jesper Seehausen 124 November 2012 | Mastersæt. Power Point
  • Eksempel 31 – kapitalejere i selskabet (1:2) C ApS B ApS 50 % 50 % A A/S 125 | | Revinet | Jesper Seehausen 125 November 2012 | Mastersæt. Power Point
  • Eksempel 31 – kapitalejere i selskabet (2:2) Selskabsretligt Skatteretligt • Dette er et ulovligt ”kapitalejerlån”,  ”Kapitalejerlånet” skal ikke beskattes medmindre B ApS undtagelsesvist har bestemmende indflydelse over A A/S og dermed er moderselskab for dette selskab (se eksempel 29) • Hvis modtageren af lånet eller sikkerheden havde været C ApS, ville resultatet naturligvis have været det samme • SL § 210, stk. 1, 1. pkt. - Et selskab må ikke direkte eller indirekte stille midler til rådighed, yde lån eller stille sikkerhed for kapitalejere … i selskabet • Hvis B ApS har bestemmende indflydelse over A A/S, kan dette f.eks. skyldes, at B ApS ejer eller råder over mere end halvdelen af stemmerettighederne i A A/S, eller at B ApS har beføjelse til at udpege eller afsættelse flertallet af medlemmerne i det øverste ledelsesorgan i A A/S, og dette ledelsesorgan har bestemmende indflydelse over A A/S (SL § 7, stk. 2 og stk. 3, nr. 1 og 3) 126 | | Revinet | Jesper Seehausen 126 November 2012 | Mastersæt. Power Point  LL § 16E, stk. 1, 1. pkt. – Hvis et selskab … omfattet af SEL § 1, stk. 1, nr. 1 … direkte eller indirekte yder lån til en fysisk person, behandles lånet efter skattelovgivningens almindelige regler om hævninger uden tilbagebetalingspligt, forudsat at der mellem långiver og låntager er en forbindelse omfattet af § 2, dvs. bestemmende indflydelse  LL § 16E, stk. 1, 3. pkt. – 1. … pkt. finder tilsvarende anvendelse på sikkerhedsstillelser og på midler, der stilles til rådighed  B ApS er ikke en fysisk person, men en juridisk person
  • Eksempel 40 – udenlandske moderselskaber (1:2) C Lån 50,1-100 % Danmark B ”ApS” Lån Tyskland 50,1-100 % Danmark A A/S 127 | | Revinet | Jesper Seehausen 127 November 2012 | Mastersæt. Power Point
  • Eksempel 40 – udenlandske moderselskaber (2:2) Selskabsretligt Skatteretligt • Dette er et ulovligt ”kapitalejerlån”,  Det ulovlige ”kapitalejerlån” skal selv om Tyskland er et af de mange EU-lande, der – modsat Danmark – ikke har et generelt forbud mod ”kapitalejerlån”, idet der er tale om omgåelse beskattes  LL § 16E, stk. 1, 1. pkt. – Hvis et selskab … omfattet af SEL § 1, stk. 1, nr. 1 … direkte eller indirekte yder lån til en fysisk person, behandles lånet efter skattelovgivningens almindelige regler om hævninger uden tilbagebetalingspligt, forudsat at der mellem långiver og låntager er en forbindelse omfattet af § 2, dvs. bestemmende indflydelse  C har indirekte bestemmende indflydelse over A A/S 128 | | Revinet | Jesper Seehausen 128 November 2012 | Mastersæt. Power Point
  • Eksempel 56 – interessentskaber (1:2) B I/S Lån eller sikkerhed 50,1-100 % A A/S 129 | | Revinet | Jesper Seehausen 129 November 2012 | Mastersæt. Power Point
  • Eksempel 56 – interessentskaber (2:2) Selskabsretligt Skatteretligt • Dette er et ulovligt ”kapitalejerlån”  Det ulovlige ”kapitalejerlån” skal måske • SL § 210, stk. 1, 1. pkt. - Et selskab må ikke direkte eller indirekte stille midler til rådighed, yde lån eller stille sikkerhed for kapitalejere … i selskabet • SL § 211, stk. 1 - Et selskab kan direkte eller indirekte stille midler til rådighed, yde lån eller stille sikkerhed for danske … moderselskabers forpligtelser • SL § 5, nr. 20 samt §§ 6 og 7 - Ved et moderselskab forstås et kapitalselskab, der har bestemmende indflydelse over en eller flere dattervirksomheder • Et interessentskab er ikke et kapitalselskab og kan dermed ikke være moderselskab (LEV § 2, stk. 1) beskattes – det afhænger af ejerforholdene i B I/S  Det ulovlige ”kapitalejerlån” skal beskattes, hvis B I/S er delvist ejet af en fysisk person, der har bestemmende indflydelse over B I/S og dermed A A/S  Det ulovlige ”kapitalejerlån” skal derimod ikke beskattes, hvis B I/S ikke er delvist ejer af en fysisk person, der har bestemmende indflydelse over B I/S og dermed A A/S  LL § 16E, stk. 1, 1. pkt. – Hvis et selskab … omfattet af SEL § 1, stk. 1, nr. 1 … direkte eller indirekte yder lån til en fysisk person, behandles lånet efter skattelovgivningens almindelige regler om hævninger uden tilbagebetalingspligt, forudsat at der mellem långiver og låntager er en forbindelse omfattet af § 2, dvs. bestemmende indflydelse  LL § 16E, stk. 1, 3. pkt. – 1. … pkt. finder tilsvarende anvendelse på sikkerhedsstillelser  Et interessentskab er transparent skatteretligt 130 | | Revinet | Jesper Seehausen 130 November 2012 | Mastersæt. Power Point
  • Undtagelser til forbuddet mod ”kapitalejerlån” (fortsat)  Undtagelse 3 – sædvanlige forretningsmæssige dispositioner – Et selskab kan som led i en sædvanlig forretningsmæssig disposition direkte eller indirekte stille midler til rådighed, yde lån eller stille sikkerhed for de omfattede personer (SL § 212)  Bemærk – Sædvanlige forretningsmæssige dispositioner er som hovedregel kendetegnet ved, at selskabet løbende foretager dispositioner af denne karakter med uafhængige parter – Dispositioner, der er sjældent forekommende, er mere komplicerede  Her må der foretages en konkret vurdering af, om transaktionen kan betragtes som sædvanlig for selskabet og inden for branchen – Der er ikke kun selve transaktionen, men også vilkårene for transaktionen, der skal være sædvanlige  Betalingsbetingelser, kreditvurdering, sikkerhedsstillelse m.v. skal således ske på samme vilkår, som tilsvarende transaktioner sædvanligvis gennemføres med over for tredjemand 131 | | Revinet | Jesper Seehausen 131 November 2012 | Mastersæt. Power Point
  • Hvad er en sædvanlig forretningsmæssig disposition?  Betingelser, der skal være opfyldt, for at der er tale om en (enkeltstående) sædvanlig forretningsmæssig disposition – Har kapitalejeren og selskabet en fælles interesse i, at der bliver ydet lån eller stillet sikkerhed til det pågældende formål? – Er vilkårene for dispositionen fastsat ud fra almindelige markedsvilkår, og ligger det fast, at dispositionen ikke krænker andre kapitalejere eller kreditorerne? – Er vilkårene for dispositionen fastsat efter sædvanlige forretningsmæssige principper, og er dispositionen et led i selskabets forretninger? – Må dispositionen forventes at indebære klare fordele for selskabet, eller er dispositionen nødvendig for at opretholde status quo? – Ville selskabet også have foretaget dispositionerne, hvis det ikke havde været underlagt kapitalejerens indflydelse? – Tages der fornødent hensyn til selskabets interesser i tilfælde af lånets misligholdelse, herunder en forsvarlig afvikling af selskabets mellemværende med kapitalejeren, og bliver lånet afviklet på sædvanlig måde, således at selskabets risiko ikke forlænges unødvendigt?  Baseret på artikel i UfR gengivet i lovkommentarerne 132 | | Revinet | Jesper Seehausen 132 November 2012 | Mastersæt. Power Point
  • Revisornævnets kendelse af 30. august 2011 i sag nr. 77/2010-S Revisornævnet lægger til grund for sin afgørelse, at forbuddet mod anpartshaverlån ifølge den dagældende selskabslovgivning – og den nugældende – er et absolut forbud. Nævnet lægger videre til grund ved afgørelsen, at den omstændighed, at der er foregået et køb/salg mellem selskab og hovedanpartshaver, ikke automatisk bevirker, at der foreligger et ulovligt anpartshaverlån, idet der kan være tale om en normal forretningsmæssig disposition. I denne sag lægger nævnet til grund som bevist, at A ApS' frasalg af en luksusbil, som anført af indklagede, på overdragelsestidspunktet var erhvervsmæssigt velbegrundet, hvilket blandt andet kan ses af selskabets årsrapport for regnskabsåret 2008. Nævnet lægger videre til grund, at salget var sædvanligt set i forhold til, at selskabet, der havde købt bilen, så sig nødsaget til at sælge den. Nævnet har i den forbindelse lagt vægt på, at der i praksis på området ikke alene ses på, hvad der er sædvanligt for selskabet, men også, hvad der er sædvanligt for branchen. Nævnet har endelig anset det bevist, ved en erklæring fra en bilforhandler, hvis indhold ikke er bestridt af klager, om, at salgsvilkårene, der indeholdt en afdragsordning, på overdragelsestidspunktet og i forhold til bilen skete på markedsmæssige vilkår. Henset hertil samt til at det ubestridt lægges til grund, at hovedanpartshaveren var økonomisk solid, og da indklagede havde foretaget undersøgelser og vurderinger i forhold til transaktionen, finder Revisornævnet ikke, at indklagede har overtrådt erklæringsbekendtgørelsen og handlet i strid med god revisorskik ved at undlade at afgive en supplerende erklæring [oplysning]. Derfor frifindes indklagede. 133 | | Revinet | Jesper Seehausen 133 November 2012 | Mastersæt. Power Point
  • Undtagelser til forbuddet mod ”kapitalejerlån” (fortsat)  Undtagelse 4 – pengeinstitutter m.v. – Forbuddet mod ”kapitalejerlån” (og forbuddet mod selvfinansiering) finder ikke anvendelse på pengeinstitutter og realkreditlån ydet af et realkreditinstitut (SL § 213)  Undtagelse 5 – ”medarbejderlån” med henblik på erhvervelse af kapitalandele – Forbuddet mod ”kapitalejerlån” (og forbuddet mod selvfinansiering) finder ikke anvendelse på dispositioner foretaget med henblik på at erhverve kapitalandele af eller til medarbejderne i selskabet eller et datterselskab (§ 214) 134 | | Revinet | Jesper Seehausen 134 November 2012 | Mastersæt. Power Point
  • Undtagelser til forbuddet mod ”kapitalejerlån” – sammenfatning Undtagelser Bemærkninger Undtagelse vedr. selvfinansiering Et selskab kan direkte eller indirekte stille midler til rådighed, yde lån eller stille sikkerhed for de omfattede personer, hvis der er tale om selvfinansiering Undtagelse vedr. ”kapitalejerlån” til danske og visse udenlandske moderselskaber Et selskab kan direkte eller indirekte stille midler til rådighed, yde lån eller stille sikkerhed for danske og visse udenlandske moderselskabers forpligtelser Undtagelse vedr. sædvanlige forretningsmæssige dispositioner Et selskab kan som led i en sædvanlig forretningsmæssig disposition direkte eller indirekte stille midler til rådighed, yde lån eller stille sikkerhed for de omfattede personer Undtagelse vedr. pengeinstitutter m.v. Forbuddet mod ”kapitalejerlån” finder ikke anvendelse på pengeinstitutter og realkreditlån ydet af et realkreditinstitut Undtagelse vedr. ”medarbejderlån” med henblik på erhvervelse af kapitalandele Forbuddet mod ”kapitalejerlån” finder ikke anvendelse på dispositioner foretaget med henblik på at erhverve kapitalandele af eller til medarbejderne i selskabet eller et datterselskab 135 | | Revinet | Jesper Seehausen 135 November 2012 | Mastersæt. Power Point
  • Tilbagebetaling, hæftelse og modregning 136 | | Revinet | Jesper Seehausen 136 November 2012 | Mastersæt. Power Point
  • Tilbagebetaling og hæftelse (1:2)  Hvis et selskab har ydet økonomisk bistand i strid med § 210, stk. 1 vedr. ”kapitalejerlån” (eller § 206, stk. 1 vedr. selvfinansiering), skal beløbet tilbageføres til selskabet sammen med en årlig rente af beløbet svarende til den rente, der er fastsat i rentelovens § 5, stk. 1 og 2 med et tillæg af 2 %, medmindre højere rente er aftalt (SL § 215, stk. 1)  Den rente, der er fastsat i rentelovens § 5, stk. 1 og 2, svarer til Nationalbankens udlånsrente med et tillæg af 8 % (tidligere 7 %, ændret med virkning pr. 1. marts 2013)  Renteopgørelse – Nationalbankens udlånsrente pr. 1. januar 2014 – 0,2 % – Tillæg i medfør af rentelovens § 5, stk. 1 og 2 – 8 % – Tillæg i medfør af SL § 215, stk. 1 – 2 % – Årlig rente i alt – 10,2 %  Kan tilbagebetaling ikke finde sted, eller kan aftaler om anden økonomisk bistand ikke bringes til ophør, indestår de personer, der har truffet aftale om eller opretholdt dispositioner i strid med § 210, stk. 1 (eller § 206, stk. 1) for det tab, som selskabet måtte blive påført (§ 215, stk. 2) 137 | | Revinet | Jesper Seehausen 137 November 2012 | Mastersæt. Power Point
  • Tilbagebetaling og hæftelse (2:2)  Sikkerhedsstillelse foretaget i strid med § 210, stk. 1 (eller § 206, stk. 1) er bindende for selskabet, hvis aftaleparten ikke havde kendskab til, at sikkerheden var stillet i strid med denne (disse) bestemmelse(r) (§ 215, stk. 3) – Långivning foretaget i strid med bestemmelsen (bestemmelserne) er derimod aldrig bindende  Bemærk – Tilbagebetaling skal i princippet ske straks, men Erhvervsstyrelsen giver typisk en frist på 6 uger, hvis den opdager et ulovligt ”kapitalejerlån” – Låntagers salg af de pågældende kapitalandele eller dennes udtræden af selskabets ledelse anses ikke som en afvikling af lånet  Det ulovlige forhold kan således kun ophøre gennem tilbagebetaling 138 | | Revinet | Jesper Seehausen 138 November 2012 | Mastersæt. Power Point
  • Tilbagebetaling som løn eller udbytte  Der er intet til hinder for, at et ulovligt ”kapitalejerlån” tilbagebetales som løn eller udbytte – Der er i denne situation ikke tale om, at det ulovlige ”kapitalejerlån” omkvalificeres til løn eller udbytte, men blot at ”kapitalejerlånet” tilbagebetales som løn eller udbytte og ikke med likvide midler  Tilbagebetaling som løn – Indberetning af bruttoløn, således at nettolønnen svarer til det ulovlige ”kapitalejerlån” – Der skal indeholdes kildeskat af lønnen efter de almindelige regler herom  Tilbagebetaling som udbytte – Udlodning af udbytte, således at det udbetalte udbytte svarer til det ulovlige ”kapitalejerlån” – Der kan være tale om ordinært eller ekstraordinært udbytte – De almindelige regler om udlodning af udbytte skal overholdes – Der skal desuden indeholdes udbytteskat efter de almindelige regler herom  Der er ikke krav om, at der er likvide midler, der forlader selskabet i forbindelse med tilbagebetalingen 139 | | Revinet | Jesper Seehausen 139 November 2012 | Mastersæt. Power Point
  • Tilbagebetaling ved eftergivelse?  Tilbagebetaling af et ulovligt ”kapitalejerlån” ved eftergivelse accepteres ikke selskabsretligt, idet der ikke er tale om reel tilbagebetaling  Man risikerer desuden nemt at handle i strid med selskabets og/eller kreditorernes interesser  Det forhold, at en fordring kan (skal) nedskrives regnskabsmæssigt, hvis den er ”nødlidende”, er således ikke ensbetydende med, at fordringen kan nedskrives selskabsretligt  Erhvervsstyrelsens fortolkning – ”… [D]et [er] vores opfattelse, at et selskab ikke kan eftergive ulovlige lån. Disse skal søges tilbagebetalt (herunder modregnes i udbytte, løn m.v.)” (svar på konkret forespørgsel) 140 | | Revinet | Jesper Seehausen 140 November 2012 | Mastersæt. Power Point
  • Modregning i koncernforhold (1:5) Eksempel 1 Eksempel 2 C ”Lån 1” C 100 % B ApS 100 % A A/S 141 | | Revinet | Jesper Seehausen 141 November 2012 | Mastersæt. Power Point 100 % ”Lån 2” ”Lån 1” B ApS 100 % A A/S ”Lån 2”
  • Modregning i koncernforhold (2:5)  I eksempel 1 er ”lån 1” som udgangspunkt et ulovligt ”kapitalejerlån”, idet C er kapitalejer i B ApS – Tilsvarende gælder i eksempel 2, idet C er kapitalejer i B, der er moderselskab for A A/S – Hertil kommer, at SL både forbyder direkte og indirekte ”kapitalejerlån”(§ 210, stk. 1)  I begge eksempler er ”lån 2” imidlertid større end ”lån 1”  Netto (på koncernniveau) er der således ikke tale om et ulovligt ”kapitalejerlån”, men om et lovligt lån fra C til A A/S eller B ApS  Dette forudsætter imidlertid, at de to lån kan modregnes juridisk  Hvis ”lån 1” er større end ”lån 2”, er der under alle omstændigheder tale om et ulovligt ”kapitalejerlån” fra B ApS eller A A/S til C 142 | | Revinet | Jesper Seehausen 142 November 2012 | Mastersæt. Power Point
  • Modregning i koncernforhold (3:5)  Almindelige betingelser for modregning af fordringer – Udjævnelighed  Fordringerne skal lyde på samme type af aktiv (penge)  Denne betingelse er opfyldt – Afviklingsmodenhed  Frigørelses- henholdsvis forfaldstiden skal være kommet for hovedhenholdsvis modfordringen  Denne betingelse er normalt også opfyldt – Gensidighed  Fordringerne skal bestå mellem de samme personer (fysiske eller juridiske)  Denne betingelse er ikke opfyldt!  Konsekvensen heraf er, at de to lån ikke kan modregnes juridisk, og at ”lån 1” derfor er et ulovligt ”kapitalejerlån”, selv om der netto ikke er tale om et ulovligt ”kapitalejerlån” 143 | | Revinet | Jesper Seehausen 143 November 2012 | Mastersæt. Power Point
  • Modregning i koncernforhold (4:5) Eksempel 3 C 100 % ”Lån 3” DKK 500.000 B ApS 100 % A A/S 144 | | Revinet | Jesper Seehausen 144 November 2012 | Mastersæt. Power Point ”Lån 1” DKK 1 mio. ”Lån 2” DKK 1 mio.
  • Modregning i koncernforhold (5:5)  C har tidligere ydet et lån på DKK 1 mio. til B ApS (”lån 1”), ligesom B ApS tidligere har ydet et lån på DKK 1 mio. til A A/S (”lån 2”)  I løbet af regnskabsåret låner C DKK 500.000 i A A/S (”lån 3”)  Ultimo regnskabsåret ”udlignes” dette lån ved, at der afdrages først DKK 500.000 på lånet fra B ApS til A A/S og dernæst samme beløb på lånet fra C til B ApS  Erhvervsstyrelsens fortolkning – ”… [V]i [mener], at sagen skal vurderes pr. juridisk enhed. Lån til og fra selskaber i en koncern kan ikke vurderes samlet som et nettobeløb, men skal vurderes pr. selskab” – ”Vi er umiddelbart også af den opfattelse, at lån til og fra et selskab ikke kan betragtes netto. Hvis der er modregningsadgang, må det forudsættes, at denne udnyttes, hvis forholdet skal anses for lovligt” (svar på konkret forespørgsel)  ”Lån 3” er således i løbet af regnskabsåret udtryk for et ulovligt ”kapitalejerlån”, idet C er kapitalejer i B ApS, der er moderselskab for A A/S 145 | | Revinet | Jesper Seehausen 145 November 2012 | Mastersæt. Power Point
  • Hvordan reagerer Erhvervsstyrelsen, hvis den konstaterer et ulovligt ”kapitalejerlån”? 146 | | Revinet | Jesper Seehausen 146 November 2012 | Mastersæt. Power Point
  • Erhvervsstyrelsens reaktion – step 1 (1:3) 147 | | Revinet | Jesper Seehausen 147 November 2012 | Mastersæt. Power Point
  • Erhvervsstyrelsens reaktion – step 1 (2:3) 148 | | Revinet | Jesper Seehausen 148 November 2012 | Mastersæt. Power Point
  • Erhvervsstyrelsens reaktion – step 1 (3:3) 149 | | Revinet | Jesper Seehausen 149 November 2012 | Mastersæt. Power Point
  • Erhvervsstyrelsens reaktion – step 2 150 | | Revinet | Jesper Seehausen 150 November 2012 | Mastersæt. Power Point
  • Erhvervsstyrelsens reaktion – step 3 151 | | Revinet | Jesper Seehausen 151 November 2012 | Mastersæt. Power Point
  • Politiets evt. reaktion 152 | | Revinet | Jesper Seehausen 152 November 2012 | Mastersæt. Power Point
  • Erhvervsankenævnets kendelse af 24. februar 2012 (j.nr. 2010-0023508) Erhvervsankenævnet finder efter det oplyste, at det af klager ydede lån til anpartshaverne … ikke var led i en sædvanlig forretningsmæssig disposition, jf. SL § 212. Herefter – og da hverken det af klager anførte om passivitet og forældelse eller om, at der er sendt inkassoskrivelser til … , og at disse muligt kunne formås til at stille sikkerhed for det fulde mellemværende, kan føre til et andet resultat – tiltræder ankenævnet, at Erhvervs- og Selskabsstyrelsen ved skrivelse af 17. november 2010 har påbudt selskabet at søge lånet inklusiv lovpligtige renter inddrevet straks og dokumentere dette over for styrelsen. 153 | | Revinet | Jesper Seehausen 153 November 2012 | Mastersæt. Power Point
  • Erhvervsankenævnets kendelse af 11. januar 2013 (j.nr. 2012-0026414) (1:2) Erhvervsankenævnet finder efter det oplyste, herunder navnlig revisors påtegning og ledelsens beretning i årsrapporten for 2010, at K ApS’ mellemregning med anpartshaver på DKK 7.716.637 måtte anses som et lån fra selskabet til anpartshaver i strid med SL § 210. Ankenævnet kan således ikke lægge til grund, at ejeren af selskabet har foretaget en a conto udlodning i 2010 efter reglerne om ekstraordinær udlodning på DKK 5.000.000. Nævnet har blandt andet lagt vægt på, at udlodningen ikke er indarbejdet i selskabets årsrapport for 2010, og at der ikke er modtaget dokumentation for den selskabsretlige gennemførelse af udlodningen men at det tværtimod angives i ledelsesberetningen, at de endelige dokumenter aldrig blev udarbejdet, hvorfor der i stedet gennemføres en ordinær udlodning for 2010 [dvs. i 2011]. Ankenævnet finder endvidere ikke, at mellemregningen kan anses som en forudbetaling fra selskabet til anpartshaver i forbindelse med handlen vedrørende den faste ejendom … . Nævnet har blandt andet lagt vægt på, at forudbetalingen ikke fremgår af selskabets årsrapport for 2010, herunder af balancen i årsregnskabet. 154 | | Revinet | Jesper Seehausen 154 November 2012 | Mastersæt. Power Point
  • Erhvervsankenævnets kendelse af 11. januar 2013 (j.nr. 2012-0026414) (2:2) For så vidt angår spørgsmålet, om mellemregningen i forbindelse med ejendomshandelen vedrørende … [ejendommen] er omfattet af SL § 212 og dermed alligevel er lovlig bemærkes, at mellemregningen ikke findes at være led i en sædvanlig forretningsmæssig disposition, jf. § 212. Det findes således ikke godtgjort, at anpartshaver kunne have solgt den faste ejendom på de vilkår, som handlen indebar – herunder med betaling af købesummen på aftaletidspunktet og overdragelse af ejendommen på en i forhold hertil fremtidig ikke fastsat dato – til en uafhængig tredjemand. Ankenævnet tiltræder derfor, at Erhvervsstyrelsen ved skrivelse af 28. november 2011 har påbudt selskabet at søge lånet inklusiv lovpligtige renter inddrevet straks og dokumentere dette over for styrelsen. 155 | | Revinet | Jesper Seehausen 155 November 2012 | Mastersæt. Power Point
  • ”Kapitalejerlån” Skatteretlige aspekter 156 | | Revinet | Jesper Seehausen 156 November 2012 | Mastersæt. Power Point
  • ”Kapitalejerlån” – skatteretlige aspekter (1:3)  Husk at ”kapitalejerlån” er et selskabsretligt, ikke et skatteretligt begreb  Hovedreglen – visse ”kapitalejerlån” skal beskattes – Hvis et selskab m.v. omfattet af SEL § 1, stk. 1, nr. 1 eller 2 og tilsvarende selskaber m.v. hjemmehørende i udlandet direkte eller indirekte yder lån til en fysisk person, behandles lånet efter skattelovgivningens almindelige regler om hævninger uden tilbagebetalingspligt, forudsat at der mellem långiver og låntager er en forbindelse omfattet af § 2  1. pkt. finder tilsvarende anvendelse på sikkerhedsstillelser og på midler, der stilles til rådighed (LL § 16E, stk. 1) – Ved tilbagebetaling af lån m.v., der er beskattet efter stk. 1, medregnes det tilbagebetalte ikke ved opgørelsen af selskabets skattepligtige indkomst (§ 16E, stk. 2) 157 | | Revinet | Jesper Seehausen 157 November 2012 | Mastersæt. Power Point
  • ”Kapitalejerlån” – skatteretlige aspekter (2:3)  Hovedreglen – visse ”kapitalejerlån” skal beskattes (fortsat) – SEL § 1, stk. 1, nr. 1 og 2 omfatter:  A/S’er og ApS’er  Andre selskaber, i hvilke ingen af deltagerne hæfter personligt for selskabets forpligtelser, og som fordeler overskuddet i forhold til deltagernes i selskabet indskudte kapital  Selskaber omfattet af § 2C  Selskaber m.v. omfattet af LEV § 3 – LL § 2 omhandler bestemmende indflydelse  Ved bestemmende indflydelse forstås ejerskab eller rådighed over stemmerettigheder, således at der direkte eller indirekte ejes mere end 50 % af aktiekapitalen eller rådes over mere end 50 % af stemmerne  Ved bedømmelsen af bestemmende indflydelse medregnes aktier og stemmerettigheder, som indehaves af koncernforbundne selskaber eller personlige aktionærer og deres nærtstående  Som nærtstående anses den skattepligtiges ægtefælle, forældre og bedsteforældre samt børn og børnebørn og disses ægtefæller eller dødsboer efter de nævnte personer 158 | | Revinet | Jesper Seehausen 158 November 2012 | Mastersæt. Power Point
  • ”Kapitalejerlån” – skatteretlige aspekter (2:3)  Undtagelse 1 – sædvanlige forretningsmæssige dispositioner – 1. pkt. finder ikke anvendelse på lån, der ydes som led i en sædvanlig forretningsmæssig disposition (LL § 16E, stk. 1) – Bemærk at bestemmelsen ikke henviser til SL § 212  Undtagelse 2 – pengeinstitutter – 1. pkt. finder ikke anvendelse på sædvanlige lån fra pengeinstitutter (LL § 16E, stk. 1)  Undtagelse 3 – selvfinansiering – 1. pkt. finder ikke anvendelse på lån til selvfinansiering som nævnt i SL § 206, stk. 2 (LL § 16E, stk. 1)  En undtagelse vedr. ”kapitalejerlån” til moderselskaber er ikke nødvendig, idet LL § 16E kun omfatter ”kapitalejerlån” til fysiske personer 159 | | Revinet | Jesper Seehausen 159 November 2012 | Mastersæt. Power Point
  • Omfattede personer – selskabs- og skatteretligt Kun selskabsretligt Fysiske kapitalejere uden bestemmende indflydelse Juridiske kapitalejere uden bestemmende indflydelse Kun skatteretligt Fysiske kapitalejere med bestemmende indflydelse i udenlandske selskaber eller virksomheder Ledelsesmedlemmer Både selskabs- og skatteretligt Fysiske kapitalejere med bestemmende indflydelse Særligt nærtstående 160 | | Revinet | Jesper Seehausen 160 November 2012 | Mastersæt. Power Point
  • ”Kapitalejerlån” Strafferetlige aspekter 161 | | Revinet | Jesper Seehausen 161 November 2012 | Mastersæt. Power Point
  • Strafferetlige aspekter  Overtrædelse af § 210, stk. 1 vedr. ”kapitalejerlån” (eller § 206, stk. 1 vedr. selvfinansiering) straffes med bøde, ligesom et selskabs opretholdelse af dispositioner, der er truffet i strid med denne (disse) bestemmelse(r), straffes med bøde (SL § 367, stk. 1) – Dvs., at ikke alene ydelse, men også opretholdelse af et ulovligt ”kapitalejerlån” (eller ulovlig selvfinansiering) er strafbart  Der kan pålægges selskaber m.v. (juridiske personer) strafansvar efter reglerne i strfl. kapitel 5 (SL § 369, stk. 1) – I praksis er straffesubjektet imidlertid ledelsen, ikke selskabet  Forældelsesfristen for strafansvaret er 5 år (tidligere 2 år, ændret med virkning pr. 1. juli 2013) regnet fra det tidspunkt, hvor det ulovlige ”kapitalejerlån” (eller den ulovlige selvfinansiering) er indfriet (strfl. § 93, stk. 1, nr. 1 og § 94, stk. 1) 162 | | Revinet | Jesper Seehausen 162 November 2012 | Mastersæt. Power Point
  • Statsadvokaten for Særlig Økonomisk Kriminalitets notat om ulovlige ”aktionær-” eller ”anpartshaverlån” (1:2)  Baseret på UfR 1997.256 H, men stadig udtryk for gældende ret  Låntagere – aktionærer, anpartshavere eller medlemmer af ledelsen – Bøde på 5 % af lånets hovedstol – Bøden halveres hvis lånet tilbagebetales med renter inden for den 6 ugers frist, der typisk fastsættes af Erhvervs- og Selskabsstyrelsen (nu Erhvervsstyrelsen) ved konstatering af et ulovligt ”aktionær-” eller ”anpartshaverlån”  Medlemmer af ledelsen, der ikke er låntagere, men har disponeret på selskabets vegne – Samme bødestørrelser som for låntagere  Medlemmer af ledelsen, der ikke er låntagere og ikke har deltaget i den ulovlige disposition – Kan straffes med bøde, hvis de har fået kendskab til den ulovlige disposition, men ikke har taget skridt til at kræve lånet tilbagebetalt – Bøde på 1 % af lånets hovedstol – For advokater og andre særligt kyndige kan bøden efter omstændighederne forhøjes op til 2 % af lånets hovedstol 163 | | Revinet | Jesper Seehausen 163 November 2012 | Mastersæt. Power Point
  • Statsadvokaten for Særlig Økonomisk Kriminalitets notat om ulovlige ”aktionær-” eller ”anpartshaverlån” (2:2)  Revisorer – Bør indbringes for Disciplinærnævnet (nu Revisornævnet) – I mere alvorlige tilfælde kan der rejse tiltale for overtrædelse af de straffebestemmelser, der gælder for revisorer  Bødeberegning – Ved bødeberegningen bør udgangspunktet være lånets hovedstol uden tillæg af påløbne renter – Hvis lånet har haft vekslende størrelse, bør bøden beregnes på baggrund af den højeste saldo i den periode, hvor forældelse ikke er indtrådt 164 | | Revinet | Jesper Seehausen 164 November 2012 | Mastersæt. Power Point
  • ”Kapitalejerlån” Regnskabsmæssige aspekter 165 | | Revinet | Jesper Seehausen 165 November 2012 | Mastersæt. Power Point
  • Note- og skemakrav (1:5)  Hvis et selskab (eller en erhvervsdrivende fond) har et tilgodehavende hos medlemmer af ledelsen, skal selskabet angive summen af disse tilgodehavender fordelt på hver ledelseskategori – For hver kategori skal angives de væsentligste vilkår, herunder rentefoden, og de beløb, der er tilbagebetalt i løbet af året – Er et lån optaget og indfriet i årets løb, skal det oplyses særskilt – Stk. 1 finder tilsvarende anvendelse for sikkerhedsstillelser, der er sket for den nævnte personkreds – Stk. 1 og 2 finder tilsvarende anvendelse for ledelsesmedlemmer i modervirksomheder – Stk. 1-3 finder tilsvarende anvendelse for personer, der står de omhandlede ledelsesmedlemmer særligt nær (ÅRL § 73)  Bemærk – Notekravet omfatter kun selskaber (A/S, ApS og P/S) (samt erhvervsdrivende fonde) – Notekravet gælder dog også for selskaber (og erhvervsdrivende fonde) omfattet af regnskabsklasse B 166 | | Revinet | Jesper Seehausen 166 November 2012 | Mastersæt. Power Point
  • Note- og skemakrav (2:5) – Notekravet omfatter kun ”ledelseslån”, dvs. lån til eller sikkerhedsstillelse for medlemmer af ledelsen  Notekravet omfatter derimod ikke egentlige ”kapitalejerlån”, dvs. lån til eller sikkerhedsstillelse for kapitalejere, der ikke er medlemmer af ledelsen – Notekravet omfatter dog både lovlige og ulovlige ”ledelseslån” – Der er ikke krav om opdeling i lovlige og ulovlige mellemværender – Oplysningerne skal ikke gives i forhold til enkeltpersoner, men i forhold til ledelseskategorier, f.eks. direktion og bestyrelse – Oplysningerne skal dog også gives, selv om der kun er ét medlem af den pågældende ledelseskategori – Notekravet omfatter også tilgodehavender medlemmer af ledelsen i moderselskaber, ”bedstemoderselskaber” og evt. længere op i koncernen, så længe der er bestemmende indflydelse – Særligt nærtstående personer er defineret i SL § 210, stk. 1, 3. pkt. – Notekravet omfatter også tilgodehavender hos ledelsesmedlemmers personligt drevne virksomheder – Notekravet indeholder ingen undtagelser og omfatter derfor også ”ledelseslån” opstået som led i sædvanlige forretningsmæssige dispositioner 167 | | Revinet | Jesper Seehausen 167 November 2012 | Mastersæt. Power Point
  • Note- og skemakrav (3:5)  Balanceskemaerne – ”Finansielle anlægsaktiver” – omfatter bl.a.:  ”Tilgodehavender hos tilknyttede virksomheder”  ”Tilgodehavender hos associerede virksomheder”  ”Tilgodehavender hos virksomhedsdeltagere og ledelse” (ÅRL bilag 2, skema 1) – ”Tilgodehavender” under ”Omsætningsaktiver” – omfatter bl.a.:  ”Tilgodehavender fra salg og tjenesteydelser”  ”Tilgodehavender hos tilknyttede virksomheder”  ”Tilgodehavender hos associerede virksomheder”  ”Andre tilgodehavender”  ”Tilgodehavender hos virksomhedsdeltagere og ledelse” (bilag 2, skema 2) 168 | | Revinet | Jesper Seehausen 168 November 2012 | Mastersæt. Power Point
  • Note- og skemakrav (4:5)  Bemærk – ”Tilgodehavender hos tilknyttede virksomheder” har forrang for ”Tilgodehavender hos virksomhedsdeltagere og ledelse”  Tilgodehavender hos tilknyttede virksomheder skal således indregnes under ”Tilgodehavender hos tilknyttede virksomheder” og ikke under ”Tilgodehavender hos virksomhedsdeltagere og ledelse” – ”Tilgodehavender fra salg og tjenesteydelser” har derimod ikke forrang for ”Tilgodehavender hos virksomhedsdeltagere og ledelse”  Tilgodehavender hos virksomhedsdeltagere og ledelse opstået som led i almindelige samhandel skal således indregnes under ”Tilgodehavender hos virksomhedsdeltagere og ledelse” og ikke under ”Tilgodehavender fra salg og tjenesteydelser” – Ulovlige ”kapitalejerlån” skal altid indregnes under ”Omsætningsaktiver” og aldrig under ”Anlægsaktiver”  Lovlige ”kapitalejerlån” kan derimod i princippet både indregnes under ”Anlægs-” og ”Omsætningsaktiver” 169 | | Revinet | Jesper Seehausen 169 November 2012 | Mastersæt. Power Point
  • Note- og skemakrav (5:5)  Bemærk (fortsat) – Skemakravet omfatter tilgodehavender hos både virksomhedsdeltagere, f.eks. kapitalejere, og ledelse  Notekravet i § 73 omfatter derimod alene ”ledelseslån”, men ikke egentlige ”kapitalejerlån” – Skemakravet omfatter – ligesom notekravet – både lovlige og ulovlige ”ledelseslån” – Der er ikke krav om opdeling i lovlige og ulovlige mellemværender – Skemakravet omfatter – i modsætning til notekravet – ikke tilgodehavender hos særligt nærtstående – Skemakravet omfatter – ligesom notekravet – også tilgodehavender hos de omfattede personers personligt drevne virksomheder 170 | | Revinet | Jesper Seehausen 170 November 2012 | Mastersæt. Power Point
  • ”Kapitalejerlån” Revisions- og erklæringsmæssige aspekter 171 | | Revinet | Jesper Seehausen 171 November 2012 | Mastersæt. Power Point
  • Forbehold og supplerende oplysninger (1:2)  Hvis revisor bliver opmærksom på et ”kapitalejerlån”, skal revisor vurdere, hvorvidt der er tale om et lovligt eller et ulovligt ”kapitalejerlån” – Revisor skal ikke blot være opmærksom på ”kapitalejerlån”, der eksisterer på balancedagen, men også ”kapitalejerlån”, der har eksisteret i løbet af regnskabsåret, men er tilbagebetalt på balancedagen (erklæringsvejledningens afsnit 5.6.2)  Forbehold – Hvis notekravet i ÅRL § 73 ikke er overholdt, skal revisor tage forbehold herfor – som udgangspunkt altid væsentligt – Hvis et ”kapitalejerlån” ikke er indregnet under ”Tilgodehavender hos virksomhedsdeltagere og ledelse” under ”Omsætningsaktiver”, skal revisor tage forbehold herfor – som udgangspunkt altid væsentligt – Hvis et ”kapitalejerlån” ikke er målt korrekt, f.eks. fordi lånet ikke er tillagt lovpligtige renter eller ikke er nedskrevet til en lavere nettorealisationsværdi, skal revisor tage forbehold herfor, hvis forholdet er væsentligt  Hvad med udvidet gennemgang, review og opstilling af finansielle oplysninger (assistance)? 172 | | Revinet | Jesper Seehausen 172 November 2012 | Mastersæt. Power Point
  • Revisornævnets kendelser af henholdsvis 29. november 2011 i sag nr. 52/2011-R og 23. oktober 2013 i sag nr. 14/2012-R Efter de foreliggende oplysninger, herunder kvalitetskontrollantens erklæring og arbejdspapirer, som står uimodsagt fra indklagedes side, lægger nævnet til grund, at det i årsrapporten for 2009 for PH-K ApS under tilgodehavender opførte beløb på DKK 14.628 udgjorde et ulovligt anpartshaverlån. Nævnet bemærker, at det af sammenligningstallet for 2008 fremgår, at der også for dette år eksisterede et tilgodehavende hos anpartshaver. Herefter og af de grunde, som er anført af Revisortilsynet, finder nævnet, at indklagede ved ikke at have afgivet supplerende oplysning om det ulovlige anpartshaverlån og supplerende oplysning [forbehold] om, at der ikke i årsregnskabet er oplyst om de væsentligste vilkår for tilgodehavendet, jf. ÅRL § 73, har overtrådt erklæringsbekendtgørelsens § 7, stk. 1, og 2, og derved tilsidesat god revisorskik. Efter indholdet af kvalitetskontrollantens erklæring og arbejdspapirer sammenholdt med revisors erkendelse finder nævnet det godtgjort, at årsrapporten for 2010 for D A/S ikke indeholdt de oplysninger om tilgodehavender hos medlemmer af ledelsen, som kræves efter årsregnskabslovens § 73, og at revisor derfor burde have taget forbehold i sin påtegning. Revisor har herved overtrådt erklæringsbekendtgørelsens § 6, stk. 2, nr. 2. 173 | | Revinet | Jesper Seehausen 173 November 2012 | Mastersæt. Power Point
  • Forbehold og supplerende oplysninger (2:2)  Supplerende oplysninger om ledelsesansvar – Revisor skal give supplerende oplysninger om forhold, som revisor er blevet bekendt med under sit arbejde, og som giver en begrundet formodning om, at medlemmer af ledelsen kan ifalde erstatnings- eller strafansvar for handlinger eller undladelser der vedrører virksomheden, tilknyttede virksomheder, virksomhedsdeltagere, kreditorer eller medarbejdere  Herunder skal altid oplyses om overtrædelse af bl.a. den for virksomheden fastsatte selskabsretlige eller tilsvarende lovgivning (erklæringsbekendtgørelsens § 7, stk. 2)  Der er tale om ”Supplerende oplysninger vedrørende andre forhold” (§ 7, stk. 4)  Hvis revisor bliver opmærksom på et ulovligt ”kapitalejerlån”, skal revisor således som udgangspunkt altid give supplerende oplysninger om ledelsesansvar – Erklæringsvejledningen gør dog undtagelse for bagatelagtige beløb (afsnit 5.6.2)  Hvad med udvidet gennemgang, review og opstilling af finansielle oplysninger (assistance)? 174 | | Revinet | Jesper Seehausen 174 November 2012 | Mastersæt. Power Point
  • Disciplinærnævnets kendelse af 16. juli 2002 i sag nr. 15/2001-S … og flere senere kendelser Forbuddet i AL § 115, stk. 1 (nu SL § 210, stk. 1), mod lån til selskabsdeltagere er absolut og er ikke afhængigt hverken af omstændighederne ved lånets opståen, de tekniske forhold vedrørende selskabets bogføring eller revisors vurdering af evt. risici for selskabets kreditorer. Revisors pligt til at gøre opmærksom på sådanne forhold er ligeledes absolut, jf. erklæringsbekendtgørelsens § 6, stk. 2 (nu § 7, stk. 2) Herefter finder Disciplinærnævnet, at indklagede har tilsidesat god revisionsskik ved to regnskabsår i træk ikke at påtale disse lån i årsregnskabet, skønt indklagede i henhold til revisionsprotokollen var fuldt opmærksom på disse og deres manglende lovlighed. Det tilføjes, at det er en alvorlig tilsidesættelse af revisors pligter som offentlighedens tillidsrepræsentant at afgive ”blank” revisionspåtegning sideløbende med, at revisionsprotokollen, der ikke var tilgængelig for offentligheden, klart viser, at revisor var opmærksom på forholdet og ønskede at gøre dette klart over for selskabets ledelse. 175 | | Revinet | Jesper Seehausen 175 November 2012 | Mastersæt. Power Point
  • Revisornævnets kendelse af 28. juni 2012 i sag nr. 51/2011-S I henhold til den dagældende ApL § 49, stk. 1 (nu SL § 210, stk. 1) må et anpartsselskab ikke yde lån eller stille sikkerhed for anpartshavere, bestyrelsesmedlemmer eller direktører i selskabet. Der er ikke nogen væsentlighedsgrænse i forhold til lånets eller sikkerhedens størrelse. 176 | | Revinet | Jesper Seehausen 176 November 2012 | Mastersæt. Power Point
  • Revisornævnets kendelse af 5. juli 2010 i sag nr. 38/2009S  Indbragt af Revisortilsynet  Udvalgte regnskabstal – Årets resultat DKK 6,1 mio. – Balancesum DKK 9,1 mio.  Ulovlige ”aktionærlån” – I alt DKK 20.079  Revisornævnet – ”Vi finder, at der for samtlige tilgodehavender er tale om ulovlige aktionærlån, som burde have ført til en supplerende oplysning i revisionspåtegningen, jf. erklæringsbekendtgørelsens § 7, stk. 2  Beløbenes ringe størrelse i forhold til selskabets indtjening og egenkapital kan – henset til at forbuddet mod aktionærlån i AL § 115, stk. 1 (nu SL § 210, stk. 1), er absolut – ikke føre til andet resultat”  Bøde på DKK 15.000 177 | | Revinet | Jesper Seehausen 177 November 2012 | Mastersæt. Power Point
  • Revisornævnets kendelse af 29. marts 2010 i sag nr. 68/2008-R  Indbragt af Revisortilsynet  Udvalgte regnskabstal – Nettoomsætning DKK 2,4 mio. – Årets resultat t.DKK 96 – Balancesum DKK 1,3 mio.  Ulovligt ”anpartshaverlån” – DKK 10.000 primo regnskabsåret – DKK 1.976 ultimo regnskabsåret  Revisornævnet – ”Indklagede har overtrådt erklæringsbekendtgørelsens 7, stk. 2, og har derved handlet i strid med god revisionsskik  Beløbets ringe størrelse kan under de foreliggende omstændigheder ikke føre til andet resultat”  Bøde på DKK 15.000 ”under hensyn til, at det ulovlige udlån androg DKK 10.000 ved regnskabsårets begyndelse, og at udsving i årets løb kan have forekommet” 178 | | Revinet | Jesper Seehausen 178 November 2012 | Mastersæt. Power Point
  • Revisornævnets kendelse af 17. december 2012 i sag nr. 90/2011-R  Indbragt af Revisortilsynet  Udvalgte regnskabstal – Årets resultat t.DKK -250 – Egenkapital t.DKK 713 – Balancesum DKK 2,4 mio.  Ulovligt ”kapitalejerlån” – DKK 5.733  Revisornævnet – ”Som sagen er forelagt nævnet, finder nævnet, at forholdet såvel beløbsmæssigt som i forhold til selskabets økonomiske stilling er af bagatelagtig karakter, hvorfor indklagede frifindes i dette klagepunkt” 179 | | Revinet | Jesper Seehausen 179 November 2012 | Mastersæt. Power Point
  • Hvad kan vi lære af disse afgørelser?  Forbuddet mod ”kapitalejerlån” er absolut – der gælder ikke nogen bagatelgrænse  Revisors pligt til at give supplerende oplysninger om ledelsesansvar er ligeledes som udgangspunkt absolut  Der gælder dog en bagatelgrænse, idet revisor ikke har pligt til at give supplerende oplysninger om ledelsesansvar, hvis der er tale om et bagatelagtigt beløb – Dette ændrer dog ikke ved, at der er tale om et ulovligt ”kapitalejerlån”  ”DKK 1 i 1 minut” gælder således ikke  Hvad, der konkret er et bagatelagtigt beløb, afhænger i et vist omfang af selskabets økonomiske stilling – f.eks. årets resultat, egenkapitalen og balancesummen – ”Kapitalejerlånets” absolutte størrelse har dog også betydning  Vores anbefaling Hvis der er tvivl, så er der ingen tvivl! 180 | | Revinet | Jesper Seehausen 180 November 2012 | Mastersæt. Power Point
  • Disciplinærnævnets kendelse af 10. december 2007 i sag nr. 41/2007-S Som sagen er oplyst, lægger Disciplinærnævnet indklagedes forklaring til grund, hvorefter mellemregningen med hovedanpartshaveren i Q ApS opstod som følge af, at en udgift til en privat forsikring ved en fejl fra bankens side blev betalt af selskabet, og at forholdet blev berigtiget umiddelbart efter, at fejlen blev opdaget. Nævnet finder det på denne baggrund ikke godtgjort, at der var etableret et anpartshaverlån, og at mellemregningen ville kunne medføre noget ansvar for ledelsen. Nævnet er således enig med indklagede i, at der ikke forelå en overtrædelse af ApL § 49 (nu SL § 210), og at forholdet derfor ikke burde føre til en supplerende oplysning i revisionspåtegningen. Indklagede frifindes derfor for denne del af klagen. 181 | | Revinet | Jesper Seehausen 181 November 2012 | Mastersæt. Power Point
  • Revisornævnets kendelse af 23. oktober 2013 i sag nr. 33/2012-S Det er ubestridt, at der i 2008 har været en ulovlig mellemregning mellem selskabets direktør og D A/S, på en konto, som vedrørte direktørens udlejning af en ejendom til selskabet på forretningsmæssige vilkår. Efter revisors forklaring om, at han ikke kendte til den ulovlige mellemregning mellem selskabets direktør og D A/S, finder nævnet det ikke godtgjort, at han kendte til den. Nævnet finder endvidere ikke, at der foreligger omstændigheder, som kan begrunde, at revisor i ved sin stikprøvevise kontrol i forbindelse med sin revision af årsrapporten burde have konstateret de private posteringer på mellemregningskontoen. Revisor frifindes derfor i dette forhold. 182 | | Revinet | Jesper Seehausen 182 November 2012 | Mastersæt. Power Point
  • Formulering af supplerende oplysninger om ledelsesansvar – endnu engang  Der er ikke noget til hinder for, at revisor udtrykker usikkerhed, hvis der reelt er usikkerhed – Dette skyldes, at der er tale om et potentielt ledelsesansvar og ikke nødvendigvis et faktisk ledelsesansvar  Det er desuden vigtigt, at det klart fremgår af de supplerende oplysninger, at ledelsen kan ifalde ansvar, idet dette er årsagen til, at revisor skal give de supplerende oplysninger – Det er f.eks. ikke tilstrækkeligt, at det fremgår af de supplerende oplysninger, at selskabet befinder sig i en kapitaltabssituation, idet det ikke er givet, at ledelsen har overtrådt kapitaltabsreglerne, selv om selskabet befinder sig i en kapitaltabssituation – Kun hvis ledelsen har overtrådt kapitaltabsreglerne, foreligger der et potentielt ledelsesansvar, og kun i denne situation er der krav om, at revisor skal give supplerende oplysninger om ledelsesansvar 183 | | Revinet | Jesper Seehausen 183 November 2012 | Mastersæt. Power Point
  • Kan I acceptere denne formulering? Supplerende oplysninger vedrørende andre forhold … Som følge heraf er der risiko for, at tilgodehavendet omfattes af bestemmelserne i selskabslovens § 210 om ulovlige kapitalejerlån, hvorved ledelsen kan ifalde ansvar. 184 | | Revinet | Jesper Seehausen 184 November 2012 | Mastersæt. Power Point
  • … det kan Revisornævnet, jf. kendelse af 27. april 2012 i sag nr. 48/2011-S! Efter det af indklagede anførte om posteringerne på de 3 mellemregningskonti i C ApS’ bogholderi og de overvejelser, som indklagede gjorde sig i relation til spørgsmålet, om der forelå et ulovligt anpartshaverlån, finder nævnet ikke grundlag for at kritisere, at indklagede i den supplerende oplysning på årsrapporten for 2007 for C ApS formulerede oplysningen således, at der "som følge heraf er risiko for, at tilgodehavendet omfattes af bestemmelserne i anpartsselskabslovens § 49 om ulovligt anpartshaverlån, hvorved ledelsen kan ifalde ansvar". Nævnet frifinder således indklagede for dette klagepunkt. 185 | | Revinet | Jesper Seehausen 185 November 2012 | Mastersæt. Power Point
  • Revisornævnets kendelser af henholdsvis 11.10.12 i sag nr. 69/2011-R, 21.12.12 i sag nr. 95/2011-S og 21.10.13 i sag nr. 84/2012-S Den omstændighed, at sagen i forhold til selskabets ledelse af SKAT blev afgjort med en advarsel, kan overfor revisors pligter ikke føre til andet resultat. Den omstændighed, at SKAT efter det oplyste ikke har gjort ansvar gældende i forhold til selskabets ledelse, kan overfor revisors pligter ikke føre til andet resultat. Det forhold, at Finanstilsynet ikke har gjort ansvar gældende over for C's ledelse i forhold til LFV § 75, kan ikke føre til andet resultat i forhold til de indklagedes ansvar. Det findes heller ikke at kunne tillægges betydning for de indklagedes ansvar, at C ikke havde etableret de nødvendige forretningsgange med hensyn til overholdelse af kapitalkravet. 186 | | Revinet | Jesper Seehausen 186 November 2012 | Mastersæt. Power Point
  • Hvor længe skal jeg blive ved med at give supplerende oplysninger om ledelsesansvar? (1:2)  Hovedreglen – En gang!  Undtagelsen – Ulovlige ”kapitalejerlån” (og ulovlig selvfinansiering) – Revisor skal give supplerende oplysninger om ledelsesansvar, så længe det ulovlige ”kapitalejerlån” består – Revisor kan således kun undlade at give supplerende oplysninger om ledelsesansvar, hvis der ikke i løbet af regnskabsåret har bestået et ulovligt ”kapitalejerlån”, og der ikke efter balancedagen er opstået et nyt ”kapitalejerlån” – Revisor skal således give supplerende oplysninger om ledelsesansvar, selv om det ulovlige ”kapitalejerlån” …  … er indfriet i løbet af regnskabsåret …  … er indfriet efter balancedagen eller …  … først er opstået efter balancedagen – også selv om det ulovlige ”kapitalejerlån” er indfriet på erklæringstidspunktet – Dette skyldes, at ikke alene ydelse, men også opretholdelse af et ulovligt ”kapitalejerlån” er strafbart (SL § 367, stk. 1) 187 | | Revinet | Jesper Seehausen 187 November 2012 | Mastersæt. Power Point
  • Hvor længe skal jeg blive ved med at give supplerende oplysninger om ledelsesansvar? (2:2)  Undtagelsen (fortsat) – Hvis et ulovligt ”kapitalejerlån” er indfriet på erklæringstidspunktet, er der ikke noget til hinder for, at det fremgår af de supplerende oplysninger, at det ulovlige ”kapitalejerlån” er indfriet, men der er ikke krav herom – Det er dog vigtigt, at det ulovlige ”kapitalejerlån” reelt er indfriet på erklæringstidspunktet, hvilke f.eks. ikke er tilfældet, hvis det ulovlige ”kapitalejerlån” påtænkes tilbagebetalt som ordinært udbytte, idet udbytteudlodningen endnu ikke er vedtaget på erklæringstidspunktet 188 | | Revinet | Jesper Seehausen 188 November 2012 | Mastersæt. Power Point
  • Supplerende oplysninger om ledelsesansvar – eksempler (1:2)  Fælles forudsætninger – Revision af årsregnskabet for 2013 – Revisionspåtegningen afgives den 31. maj 2014 – Ulovligt ”kapitalejerlån”, der ikke er bagatelagtigt  Eksempel 1 – Lånet er ikke indfriet på påtegningstidspunktet – Supplerende oplysninger om ledelsesansvar  Eksempel 2 – Lånet er indfriet i løbet af 2014, dvs. efter balancedagen, men inden påtegningstidspunktet – Supplerende oplysninger om ledelsesansvar, idet forældelsesfristen for strafansvaret ikke er udløbet  Eksempel 3 – Lånet er indfriet i løbet af 2013, dvs. i løbet af regnskabsåret – Supplerende oplysninger om ledelsesansvar, idet forældelsesfristen for strafansvaret ikke er udløbet 189 | | Revinet | Jesper Seehausen 189 November 2012 | Mastersæt. Power Point
  • Supplerende oplysninger om ledelsesansvar – eksempler (2:2)  Eksempel 4 – Lånet er indfriet i løbet af 2012, dvs. i løbet af foregående regnskabsår – Ikke supplerende oplysninger om ledelsesansvar, selv om forældelsesfristen for strafansvaret ikke er udløbet, forudsat at revisor (eller en tidligere revisor) har givet supplerende oplysninger om ledelsesansvar i revisionspåtegningen på årsrapporten for 2012  Eksempel 5 – Lånet er først opstået i løbet af 2014, dvs. efter balancedagen, men inden påtegningstidspunktet – Supplerende oplysninger om ledelsesansvar  Eksempel 6 – Det samme ulovlige lån har eksisteret igennem flere år, og de eneste bevægelser, der er sket, er de lovpligtige rentetilskrivninger – Supplerende oplysninger om ledelsesansvar hvert år, indtil lånet er tilbagebetalt – Samme resultat, hvis der er sket rentetilskrivninger med en lavere rentesats end den lovpligtige, eller der slet ikke er sket rentetilskrivninger 190 | | Revinet | Jesper Seehausen 190 November 2012 | Mastersæt. Power Point
  • ”Kapitalejerlån” Foreløbige konklusioner fra FSR – danske revisorers arbejdsgruppe 191 | | Revinet | Jesper Seehausen 191 November 2012 | Mastersæt. Power Point
  • Foreløbige konklusioner fra FSR – danske revisorers arbejdsgruppe (1:3)  Tværgående arbejdsgruppe under FSR – danske revisorer  Arbejdsgruppen består af repræsentanter fra: – Regnskabsteknisk Udvalg – Revisionsteknisk Udvalg – Skatteudvalget – Sekretariatet  Arbejdsgruppen har i december 2012 udsendt et kort notat, der indeholder arbejdsgruppens foreløbige konklusioner – Arbejdsgruppen har (endnu) ikke udsendt et endeligt eller opfølgende notat  Arbejdsgruppens notat fokuserer på situationer, hvor et selskab ønsker at konvertere eller ompostere en hævning i form af et ulovligt ”kapitalejerlån” til selskabets hovedkapitalejer til løn – Notatet behandler derimod ikke situationer, hvor et ulovligt ”kapitalejerlån” ønskes konverteret eller omposteret til udbytte  Arbejdsgruppens notat er bl.a. baseret på en konkret forespørgsel til Erhvervsstyrelsen 192 | | Revinet | Jesper Seehausen 192 November 2012 | Mastersæt. Power Point
  • Foreløbige konklusioner fra FSR – danske revisorers arbejdsgruppe (2:3)  Arbejdsgruppens foreløbige konklusion – Det juridiske grundlag (formalia) skal være på plads inden regnskabsårets udløb, hvis det ulovlige ”kapitalejerlån” regnskabsmæssigt skal kunne omposteres til løn i indeværende regnskabsår (20x1) – I modsat fald kan ompostering først ske med virkning for det følgende regnskabsår (20x2)  Det betyder bl.a., at der regnskabsmæssigt og selskabsretligt er et ulovligt ”kapitalejerlån” på balancedagen (20x1) 193 | | Revinet | Jesper Seehausen 193 November 2012 | Mastersæt. Power Point
  • Foreløbige konklusioner fra FSR – danske revisorers arbejdsgruppe (3:3)  Typesituationer 1. Forholdet er bragt i orden senest på balancedagen 2. Hovedkapitalejeren mangler at afregne skat på balancedagen 3. Forholdet er ikke bragt på plads på balancedagen  Fælles forudsætninger – Hovedkapitalejeren låner den 01.09.x1 ulovligt DKK 100.000 i selskabet – I forhold til størrelsen af selskabets kapitalberedskab er det ikke uforsvarligt at hæve DKK 100.000 – Skattemæssigt anses beløbet for løn på udbetalingstidspunktet, hvorfor selskabet har pligt til at indeholde og afregne kildeskat efter de almindelige regler herom – Skattemæssigt anses det hævede for at være bruttoløn – Løn beskattes med 50 % 194 | | Revinet | Jesper Seehausen 194 November 2012 | Mastersæt. Power Point
  • Typesituation 1 – forholdet er bragt i orden senest på balancedagen (1:3)  Specifikke forudsætninger – Senest på balancedagen er det juridiske grundlag (formalia) i orden, f.eks. i form af en aftale mellem hovedkapitalejeren og selskabet, der tilkender hovedkapitalejeren en ekstra løn svarende til størrelsen af det ulovlige lån – Senest på balancedagen har selskabet indberettet og betalt kildeskatten (DKK 50.000) på vegne af hovedkapitalejeren – Senest på balancedagen har hovedkapitalejeren indbetalt et tilsvarende beløb (DKK 50.000) til selskabet  Regnskab – Beløbet på DKK 100.000 præsenteres som løn i resultatopgørelsen, og der er ikke et ulovligt ”kapitalejerlån” på balancedagen – Der har imidlertid været et ulovligt ”kapitalejerlån” i årets løb, idet hævningen på DKK 100.000 ikke blev håndteret som løn på udbetalingstidspunktet  Der skal derfor foretages renteberegning fra lånet ydes, til konverteringen finder sted – Hvis hovedkapitalejeren også er ledelsesmedlem i selskabet, skal notekravene i ÅRL § 73 overholdes 195 | | Revinet | Jesper Seehausen 195 November 2012 | Mastersæt. Power Point
  • Typesituation 1 – forholdet er bragt i orden senest på balancedagen (2:3)  Revision – Der har i årets løb været et ulovligt ”kapitalejerlån”, idet hævningen på DKK 100.000 ikke blev håndteret som løn på udbetalingstidspunktet  Revisor skal derfor i revisionspåtegningen give supplerende oplysninger om ledelsesansvar som følge af overtrædelse af reglerne om ”kapitalejerlån” – Revisor skal endvidere vurdere, om revisionspåtegningen skal indeholde supplerende oplysninger om selskabets manglende indeholdelse af A-skat på udbetalingstidspunktet  Det er min opfattelse, at revisor i revisionspåtegningen også skal give supplerende oplysninger om ledelsesansvar som følge af overtrædelse af skattelovgivningen  Dvs. – Selskabsretligt anses det ulovlige ”kapitalejerlån” på DKK 100.000 for tilbagebetalt som løn  De lovpligtige renter skal dog også betales 196 | | Revinet | Jesper Seehausen 196 November 2012 | Mastersæt. Power Point
  • Typesituation 1 – forholdet er bragt i orden senest på balancedagen (3:3) Ulovligt ”kapitalejerlån” DKK 100.000 + lovpligtige renter Lån DKK 100.000 20x1 01.09 197 | | Revinet | Jesper Seehausen 197 November 2012 | Mastersæt. Power Point 31.12 Årsrapport: • Løn DKK 100.000 • ÅRL § 73, hvis medlem af ledelsen Revisionspåtegning: • Supplerende oplysninger – ulovligt ”kapitalejerlån” • Supplerende oplysninger – overtrædelse af skattelovgivningen 31.05 20x2
  • Typesituation 2 – hovedkapitalejeren mangler at afregne skat på balancedagen (1:4)  Specifikke forudsætninger – Senest på balancedagen er det juridiske grundlag (formalia) i orden, f.eks. i form af en aftale mellem hovedkapitalejeren og selskabet, der tilkender hovedkapitalejeren en ekstra løn svarende til størrelsen af det ulovlige lån – Senest på balancedagen har selskabet indberettet og betalt kildeskatten (DKK 50.000) på vegne af hovedkapitalejeren – På balancedagen har hovedkapitalejeren endnu ikke indbetalt Askattebeløbet (DKK 50.000) til selskabet  Regnskab – Beløbet på DKK 100.000 præsenteres som løn i resultatopgørelsen, og der er for dette forhold ikke et ulovligt ”kapitalejerlån” på balancedagen – Selskabet har imidlertid fået et nyt tilgodehavende på DKK 50.000 hos hovedkapitalejeren, idet selskabet på hovedkapitalejerens vegne har betalt kildeskatten til SKAT  Dette tilgodehavende anses skattemæssigt ikke for at være et nyt lån, der skal beskattes, men selskabsretligt er der tale om et ulovligt ”kapitalejerlån”, der skal tilbagebetales med lovpligtige renter  På balancedagen er der således et ulovligt ”kapitalejerlån” som følge af selskabets krav mod hovedkapitalejeren for den indbetalte kildeskat 198 | | Revinet | Jesper Seehausen 198 November 2012 | Mastersæt. Power Point
  • Typesituation 2 – hovedkapitalejeren mangler at afregne skat på balancedagen (2:4) – På udbetalingstidspunktet blev hævningen på DKK 100.000 desuden ikke håndteret som løn, hvorfor der også i årets løb har været et ulovligt ”kapitalejerlån” i årets løb  Der skal derfor foretages renteberegning fra lånet ydes, til konverteringen finder sted – Hvis hovedkapitalejeren også er ledelsesmedlem i selskabet, skal notekravene i ÅRL § 73 overholdes  Revision – Der har i årets løb været et ulovligt ”kapitalejerlån”, idet hævningen på DKK 100.000 ikke blev håndteret som løn på udbetalingstidspunktet  Endvidere er der på balancedagen et ulovligt ”kapitalejerlån” på DKK 50.000  Revisor skal derfor i revisionspåtegningen give supplerende oplysninger om ledelsesansvar som følge af overtrædelse af reglerne om ”kapitalejerlån” – Revisor skal endvidere vurdere, om revisionspåtegningen skal indeholde supplerende oplysninger om selskabets manglende indeholdelse af A-skat på udbetalingstidspunktet  Det er min opfattelse, at revisor i revisionspåtegningen også skal give supplerende oplysninger om ledelsesansvar som følge af overtrædelse af skattelovgivningen 199 | | Revinet | Jesper Seehausen 199 November 2012 | Mastersæt. Power Point
  • Typesituation 2 – hovedkapitalejeren mangler at afregne skat på balancedagen (3:4)  Dvs. – Selskabsretligt anses det ulovlige ”kapitalejerlån” på DKK 100.000 for tilbagebetalt som løn  De lovpligtige renter skal dog også betales – Det ulovlige ”kapitalejerlån” på DKK 50.000 + lovpligtige renter er endnu ikke tilbagebetalt 200 | | Revinet | Jesper Seehausen 200 November 2012 | Mastersæt. Power Point
  • Typesituation 2 – hovedkapitalejeren mangler at afregne skat på balancedagen (4:4) Ulovligt ”kapitalejerlån” DKK 100.000 + lovpligtige renter Lån DKK 100.000 20x1 01.09 201 | | Revinet | Jesper Seehausen 201 November 2012 | Mastersæt. Power Point 31.12 Årsrapport: • Løn DKK 100.000 • Ulovligt ”kapitalejerlån” DKK 50.000 + lovpligtige renter • ÅRL § 73, hvis medlem af ledelsen Revisionspåtegning: • Supplerende oplysninger – ulovligt ”kapitalejerlån” (også for 20x2) • Supplerende oplysninger – overtrædelse af skattelovgivningen 31.05 20x2
  • Typesituation 3 – forholdet er ikke bragt på plads på balancedagen (1:3)  Specifikke forudsætninger – På balancedagen er det juridiske grundlag (formalia) endnu ikke i orden  F.eks. er der på balancedagen endnu ikke indgået en aftale mellem hovedkapitalejeren og selskabet, der tilkender hovedkapitalejeren en ekstra løn svarende til størrelsen af det ulovlige lån – På balancedagen har selskabet endnu ikke indberettet og betalt kildeskatten (DKK 50.000) på vegne af hovedkapitalejeren  Regnskab – Det ulovlige ”kapitalejerlån” (DKK 100.000) eksisterer på balancedagen og skal tilbagebetales med lovpligtige renter – Selskabets tilgodehavende kan ikke regnskabsmæssigt omposteres til løn på balancedagen  Hvis hovedkapitalejeren efter balancedagen indgår en aftale med selskabet, der tilkender hovedkapitalen en ekstra løn svarende til størrelsen et det ulovlige lån, er der tale om en efterfølgende, ikke regulerende begivenhed  I næste årsregnskab (20x2) kan tilgodehavendet omposteres til løn – På balancedagen har selskabet en gæld til SKAT på DKK 50.000, da selskabet har pligt til at indeholde og afregne kildeskatten vedr. det ulovlige lån, der skattemæssigt anses som løn  Da forholdet er opstået før balancedagen, skal beløbet medtages som en gældsforpligtelse 202 | | Revinet | Jesper Seehausen 202 November 2012 | Mastersæt. Power Point
  • Typesituation 3 – forholdet er ikke bragt på plads på balancedagen (2:3)  Regnskab (fortsat) – På balancedagen har selskabet et yderligere tilgodehavende på DKK 50.000 hos hovedkapitalejeren vedr. kildeskatten  Dette tilgodehavende anses skattemæssigt ikke for at være et nyt lån, der skal beskattes, men selskabsretligt er der tale om et ulovligt ”kapitalejerlån”, der skal tilbagebetales med lovpligtige renter – På balancedagen er der således samlet set ulovlige ”kapitalejerlån” på DKK 150.000 + lovpligtige renter – Hvis hovedkapitalejeren også er ledelsesmedlem i selskabet, skal notekravene i ÅRL § 73 overholdes  Revision – På balancedagen er der samlet set ulovlige ”kapitalejerlån” på DKK 150.000 + lovpligtige renter  Revisor skal derfor i revisionspåtegningen give supplerende oplysninger om ledelsesansvar som følge af overtrædelse af reglerne om ”kapitalejerlån” – Revisor skal endvidere vurdere, om revisionspåtegningen skal indeholde supplerende oplysninger om selskabets manglende indeholdelse af A-skat  Det er min opfattelse, at revisor i revisionspåtegningen også skal give supplerende oplysninger om ledelsesansvar som følge af overtrædelse af skattelovgivningen 203 | | Revinet | Jesper Seehausen 203 November 2012 | Mastersæt. Power Point
  • Typesituation 3 – forholdet er ikke bragt på plads på balancedagen (3:3) Årsrapport: • Ulovlige ”kapitalejerlån” DKK 100.000 + DKK 50.000 + lovpligtige renter • Gældsforpligtelse til SKAT DKK 50.000 • ÅRL § 73, hvis medlem af ledelsen Revisionspåtegning: • Supplerende oplysninger – ulovligt ”kapitalejerlån” (også for 20x2) • Supplerende oplysninger – overtrædelse af skattelovgivningen Lån DKK 100.000 20x1 01.09 204 | | Revinet | Jesper Seehausen 204 November 2012 | Mastersæt. Power Point 31.12 31.05 20x2
  • Hvor kan jeg læse mere?
  • ”Kapitalejerlån” – selskabsretligt samt regnskabsog revisionsmæssigt 206 | | Revinet | Jesper Seehausen 206 November 2012 | Mastersæt. Power Point
  • Selskabsretlige forhold for revisorer med fokus på selskabsretlige transaktioner 207 | | Revinet | Jesper Seehausen 207 November 2012 | Mastersæt. Power Point
  • Erklæringer om opstilling af finansielle oplysninger (assistanceerklæringer)
  • Erklæringer om opstilling af finansielle oplysninger (assistanceerklæringer)  Regelgrundlag – Revisorloven finder kun delvist anvendelse (§ 1, stk. 3) – Ikke omfattet af erklæringsbekendtgørelsen – ISRS 4410 vedr. opgaver om opstilling af finansielle oplysninger  Erstatter ISRS 4410 DK om assistance med regnskabsopstilling og yderligere krav ifølge dansk revisorlovgivning  Trådte i kraft med virkning for erklæringer, der afgives den 01.07.13 eller senere  Dvs. med virkning for kalenderårsregnskaberne 2013  Grad af sikkerhed – Ingen sikkerhed  Konklusion – Nej 209 | | Revinet | Jesper Seehausen 209 November 2012 | Mastersæt. Power Point
  • Erklæring om opstilling af finansielle oplysninger (assistanceerklæring) på årsrapport Revisors erklæring om opstilling af finansielle oplysninger Til den daglige ledelse i … Vi har opstillet årsregnskabet for … for regnskabsåret … på grundlag af selskabets bogføring og øvrige oplysninger, som den daglige ledelse har tilvejebragt Årsregnskabet omfatter … Vi har udført opgaven i overensstemmelse med ISRS 4410 vedrørende opgaver om opstilling af finansielle oplysninger Vi har anvendt vores faglige ekspertise til at assistere den daglige ledelse med at udarbejde og præsentere årsregnskabet i overensstemmelse med årsregnskabsloven. Vi har overholdt relevante bestemmelser i revisorloven og FSR – danske revisorers etiske regler for revisorer, herunder principper vedrørende integritet, objektivitet, faglig kompetence og fornøden omhu Årsregnskabet samt nøjagtigheden og fuldstændigheden af de oplysninger, der er anvendt til opstillingen af årsregnskabet, er den daglige ledelses ansvar Da en opgave om opstilling af finansielle oplysninger ikke er en erklæringsopgave med sikkerhed, er vi ikke forpligtet til at verificere nøjagtigheden eller fuldstændigheden af de oplysninger, den daglige ledelse har givet os til brug for at opstille årsregnskabet. Vi udtrykker derfor ingen revisions- eller gennemgangskonklusion om, hvorvidt årsregnskabet er udarbejdet i overensstemmelse med årsregnskabsloven 210 | | Revinet | Jesper Seehausen 210 November 2012 | Mastersæt. Power Point
  • Forbehold i erklæringer om opstilling af finansielle oplysninger (assistanceerklæringer)? (1:2) 211 | | Revinet | Jesper Seehausen 211 November 2012 | Mastersæt. Power Point
  • Forbehold i erklæringer om opstilling af finansielle oplysninger (assistanceerklæringer)? (2:2)  Hvad gør jeg så? – Fratræder opgaver og undlader at afgive erklæring eller – Afgiver en erklæring med sikkerhed, f.eks. en reviewerklæring, med det eller de nødvendige forbehold  Forbehold i erklæringen på årsrapporten? – Hvis erklæringen på årsrapporten (revision, udvidet gennemgang eller review) indeholder forbehold, er det ikke muligt at afgive en erklæring om opstilling af finansielle oplysninger på det interne årsregnskab, idet det eller de forhold, der giver anledning til forbeholdet eller forbeholdene i erklæringen på årsrapporten, forudsætningsvis også påvirker det interne årsregnskab 212 | | Revinet | Jesper Seehausen 212 November 2012 | Mastersæt. Power Point
  • Supplerende oplysninger i erklæringer om opstilling af finansielle oplysninger (assistanceerklæringer)?  Ikke krav om supplerende oplysninger  Supplerende oplysninger vedr. forhold i regnskabet? – Ikke krav, men formentlig intet til hinder herfor – Med eller uden overskrift? Tja …  Supplerende oplysninger vedr. forståelse af opgaven (svarende til supplerende oplysninger vedrørende forståelse af revisionen)? – Ikke krav, men formentlig intet til hinder herfor – Med eller uden overskrift? Tja …  Supplerende oplysninger vedr. andre forhold (overtrædelse af bogføringslovgivningen eller ledelsesansvar) – Ikke krav og formentlig i strid med revisors tavshedspligt – Vi anbefaler, at revisor aldrig giver supplerende oplysninger vedr. andre forhold i erklæringer om opstilling af finansielle oplysninger 213 | | Revinet | Jesper Seehausen 213 November 2012 | Mastersæt. Power Point
  • Oversigt over de forskellige typer af erklæringer på årsrapporter (1:4) Generelt Revisionspåtegninger Erklæringer om udvidet gennemgang Reviewerklæringer Erklæringer om opstilling af finansielle oplysninger (assistanceerklæringer) Revisorloven Ja Ja Ja Delvist Erklæringsbekendtgørelsen §§ 3-8 §§ 9-11 §§ 12-15 Ikke omfattet Standarder ISA’erne, herunder ISA 700, ISA 705 og ISA 706 Erhvervsstyrelsen s og FSR – danske revisorers standarder om udvidet gennemgang ISRE 2400 ISRS 4410 Grad af sikkerhed Høj grad af sikkerhed Begrænset sikkerhed og yderligere sikkerhed på grundlag af specifikt krævede supplerende handlinger Begrænset sikkerhed Ingen sikkerhed 214 | | Revinet | Jesper Seehausen 214 November 2012 | Mastersæt. Power Point
  • Oversigt over de forskellige typer af erklæringer på årsrapporter (2:4) Erklæring Revisionspåtegninger Erklæringer om udvidet gennemgang Reviewerklæringer Erklæringer om opstilling af finansielle oplysninger (assistanceerklæringer) Konklusion Ja, positiv Ja, positiv Ja, negativ Nej Oplysning om, at opgaven ikke har givet anledning til forbehold Ja Ja Nej – Forbehold Ja Ja Ja Nej Anbefaling til generalforsamlingen om ikke at godkende årsrapporten Ja Ja Nej Nej Supplerende oplysninger: • Forhold i regnskabet Ja Ja Ja Ikke krav • Forståelse af opgaven Ja Ja Ja Ikke krav • Andre forhold, herunder ledelsesansvar Ja Ja Nej Nej Udtalelse om ledelsesberetning Ja Ja Nej Nej Andre erklæringer, hvis revisor har indgået aftale med ledelsen herom Nej Ja Ja Nej 215 | | Revinet | Jesper Seehausen 215 November 2012 | Mastersæt. Power Point
  • Oversigt over de forskellige typer af erklæringer på årsrapporter (3:4) Arbejdshandlinger Revisionspåtegninger Erklæringer om udvidet gennemgang Reviewerklæringer Erklæringer om opstilling af finansielle oplysninger (assistanceerklæringer) Kundekendskab Ja, forståelse af virksomheden og dens omgivelser, herunder dens interne kontrol Ja, forståelse af virksomheden og dens omgivelser Ja, forståelse af virksomheden og dens omgivelser Ja, forståelse af virksomhedens forretning og drift, herunder dens regnskabssystem og bogføring Analytiske handlinger Ja Ja Ja Nej Forespørgsler Ja Ja Ja Nej Efterprøvelse Ja Nej, men krav om overvejelse af andre og yderligere handlinger, herunder efterprøvelseshandl inger, samt specifikt krævede supplerende handlinger Nej, men krav om overvejelse af andre og yderligere handlinger, herunder efterprøvelseshandl inger Nej Opstilling og gennemlæsning af årsregnskabet Nej Nej Nej Ja 216 | | Revinet | Jesper Seehausen 216 November 2012 | Mastersæt. Power Point
  • Oversigt over de forskellige typer af erklæringer på årsrapporter (4:4) Øvrige forhold Revisionspåtegninger Erklæringer om udvidet gennemgang Reviewerklæringer Erklæringer om opstilling af finansielle oplysninger (assistanceerklæringer) Aftalebrev Ja (evt. tiltrædelsesprotokol lat) Ja Ja Ja Aftalebrev – hvor ofte? Konkret vurdering Konkret vurdering Konkret vurdering Konkret vurdering Ledelsens regnskabserklæring Ja Ja Ja Nej Revisionsprotokol Ja Nej Nej Nej 217 | | Revinet | Jesper Seehausen 217 November 2012 | Mastersæt. Power Point
  • Oversigt over revisorlovens krav til erklæringer (1:2) Erklæringer med sikkerhed Andre erklæringer God revisorskik Alene professionel kompetence og fornøden omhu Tavshedspligt Ja Ja Lovpligtig forsikring Ja Ja Disciplinære sanktioner Ja Ja Underretning om økonomiske forbrydelser Ja Ja Krav til revisors arbejde 218 | | Revinet | Jesper Seehausen 218 November 2012 | Mastersæt. Power Point
  • Oversigt over revisorlovens krav til erklæringer (2:2) Erklæringer med sikkerhed Andre erklæringer Offentlighedens tillidsrepræsentant Ja Nej Uafhængighed Ja Nej (men oplysningskrav) Tilsynsbaseret kvalitetskontrol Ja Nej Erklæringer skal afgives gennem en revisionsvirksomhed Ja Nej En række andre krav til revisor og revisionsvirksomheden Ja Nej 219 | | Revinet | Jesper Seehausen 219 November 2012 | Mastersæt. Power Point
  • Skal regnskabet eller de finansielle oplysninger forsynes med en ledelsespåtegning eller lignende? (1:2)  Årsrapporter – Ja! – Når årsrapporten er udarbejdet, skal alle medlemmerne af de ansvarlige ledelsesorganer underskrive den og datere underskriften  De skal give deres underskrift i tilknytning til en ledelsespåtegning, hvori de erklærer … (§ 9, stk. 1)  Andet end årsrapporter – ISRS 4410 DK – den ”gamle” standard  Revisor skal modtage ledelsens bekræftelse af dens ansvar for den passende præsentation af de regnskabsmæssige oplysninger og af dens godkendelse af de regnskabsmæssige oplysninger – En sådan bekræftelse kan afgives i form af ledelseserklæringer, som dækker nøjagtigheden og fuldstændigheden af de underliggende regnskabsdata og den fuldstændige oplysning om alle væsentlige og relevante forhold til revisor (afsnit 17)  I praksis er dette ofte håndteret i en ledelsespåtegning eller lignende 220 | | Revinet | Jesper Seehausen 220 November 2012 | Mastersæt. Power Point
  • Skal regnskabet eller de finansielle oplysninger forsynes med en ledelsespåtegning eller lignende? (2:2)  Andet end årsrapporter (fortsat) – ISRS 4410 – den nye standard  Revisor skal i opgavedokumentationen bl.a. medtage en kopi af den endelige version af de opstillede finansielle oplysninger, som den daglige ledelse eller – hvor det er relevant – den øverste ledelse har bekræftet deres ansvar for, og revisors erklæring (afsnit 38, litra c)  Vil typisk være i form af en ledelsespåtegning eller lignende 221 | | Revinet | Jesper Seehausen 221 November 2012 | Mastersæt. Power Point
  • Hvornår skal jeg afgive en erklæring om opstilling af finansielle oplysninger (assistanceerklæring)? (1:2) ISRS 4410 DK – den ”gamle” standard  Associeres revisors navn med regnskabsmæssige oplysninger, der har været underkastet assistance? ISRS 4410 – den nye standard  Kræves de finansielle oplysninger i henhold til lov eller øvrig regulering?  Skal de finansielle oplysninger offentliggøres?  Hvis det er sandsynligt, at andre parter end den daglige eller den øverste ledelse vil forbinde revisor med de finansielle oplysninger – Er de finansielle oplysninger tiltænkt til brug for andre parter end den daglige eller den øverste ledelse? – Kan de finansielle oplysninger udleveres til eller indhentes af andre parter end de tiltænkte brugere?  Identificeres revisors navn med de finansielle oplysninger? 222 | | Revinet | Jesper Seehausen 222 November 2012 | Mastersæt. Power Point
  • Hvornår skal jeg afgive en erklæring om opstilling af finansielle oplysninger (assistanceerklæring)? (2:2)  Revisor skal efter vores opfattelse afgive en erklæring, i det mindste en erklæring om opstilling af finansielle oplysninger, på regnskaber og andre finansielle oplysninger i følgende situationer: – Hvis regnskabet eller de finansielle oplysninger er opstillet på papir med revisors logo, og regnskabet eller de finansielle oplysninger kræves i henhold til lov eller øvrig regulering – Hvis regnskabet eller de finansielle oplysninger er opstillet på papir med revisors logo, og regnskabet eller de finansielle oplysninger også er tiltænkt til brug for andre parter end ledelsen, eller det er sandsynligt, at regnskabet eller de finansielle oplysninger vil blive udleveret til eller indhentet af andre parter end ledelsen – Hvis regnskabet eller de finansielle oplysninger sendes fra revisor til tredjemand pr. mail eller med almindelig post, også selv om regnskabet eller de finansielle oplysninger ikke er opstillet på papir med revisors logo – Hvis regnskabet eller de finansielle oplysninger sendes fra revisor til kunden pr. mail, og det er sandsynligt, at mailen fra revisor vil blive videresendt til tredjemand 223 | | Revinet | Jesper Seehausen 223 November 2012 | Mastersæt. Power Point
  • ISRS 4410 – ny standard vedr. opgaver om opstilling af finansielle oplysninger 224 | | Revinet | Jesper Seehausen 224 November 2012 | Mastersæt. Power Point
  • Tak for i dag! 225 | | Revinet | Jesper Seehausen 225 November 2012 | Mastersæt. Power Point
  • Jesper Seehausen  jse@beierholm.dk  96 34 78 84 / 29 60 28 84 www.linkedin.com/in/jesperseehausen www.slideshare.net/jseehaus 226 | | Revinet | Jesper Seehausen 226 November 2012 | Mastersæt. Power Point