Your SlideShare is downloading. ×
Going concern og konkursramte selskaber – en opfølgende undersøgelse
Upcoming SlideShare
Loading in...5
×

Thanks for flagging this SlideShare!

Oops! An error has occurred.

×
Saving this for later? Get the SlideShare app to save on your phone or tablet. Read anywhere, anytime – even offline.
Text the download link to your phone
Standard text messaging rates apply

Going concern og konkursramte selskaber – en opfølgende undersøgelse

354
views

Published on


0 Comments
0 Likes
Statistics
Notes
  • Be the first to comment

  • Be the first to like this

No Downloads
Views
Total Views
354
On Slideshare
0
From Embeds
0
Number of Embeds
0
Actions
Shares
0
Downloads
10
Comments
0
Likes
0
Embeds 0
No embeds

Report content
Flagged as inappropriate Flag as inappropriate
Flag as inappropriate

Select your reason for flagging this presentation as inappropriate.

Cancel
No notes for slide

Transcript

  • 1. Going concern og – en opfølgende undersøgelse 1. Indledning Denne artikel omhandler en omfattende undersøgelse af de seneste årsrapporter og erklæringer for en større, tilfældigt udvalgt stikprøve af de selskaber, herunder både aktie- og anpartsselskaber, der er gået konkurs i 2011, samt resultaterne af denne undersøgelse. Undersøgelsen er gennemført i samarbejde mellem Beierholm og FSR. Undersøgelsen bygger videre på en tidligere, lignende undersøgelse af de seneste årsrapporter og erklæringer for en større, tilfældigt ud- valgt stikprøve af de selskaber, der gik konkurs i 2008 og 1. kvartal 2009. Denne undersøgelse og resultaterne heraf blev omtalt i Revision & Regnskabsvæsen, nr. 9, 2009 (Bisgaard og Seehausen, 2009). Ud over en større, tilfældigt udvalgt stikprøve af de selskaber, der er gået konkurs i 2011, omfatter den nye undersøgelse også en tilsvaren-Af partner, statsaut. revisor, Anders Bisgaard, de, tilfældigt udvalgt stikprøve af selskaber, herunder både aktie- ogFaglig udviklingsafdeling, Beierholm og formand anpartsselskaber, der ikke er gået konkurs. Denne stikprøve fungererfor FSR’s Revisionstekniske Udvalg1 og seniorkon- som kontrolgruppe.sulent, cand.merc.aud., ph.d. Jesper Seehausen, Det overordnede formål med den nye undersøgelse er således delsFaglig udviklingsafdeling, Beierholm og ekstern at undersøge udviklingen sammenlignet med undersøgelsen fra 2009,lektor, Institut for Økonomi og Ledelse samt Juri- dels at undersøge forskellene mellem stikprøven af konkursramte sel-disk Institut, Aalborg Universitet skaber og kontrolgruppen af ikke-konkursramte selskaber.28 Going concern og konkursramte selskaber – en opfølgende undersøgelse Revision & Regnskabsvæsen nr. 12 · 2012
  • 2. konkursramte selskaberRevision & Regnskabsvæsen nr. 12 · 2012 Going concern og konkursramte selskaber – en opfølgende undersøgelse 29
  • 3. Artiklen er struktureret på følgende måde. I afsnit 2 knyttes der gene- 2.2. Revisors ansvarrelle bemærkninger til ledelsens og revisors ansvar i relation til going I det følgende omtales først revisors vurdering af going concern ogconcern. I afsnit 3 og 4 omtales den nye undersøgelse og resultaterne dernæst revisors rapportering herom.heraf. I afsnit 5 afsluttes artikler med de overordnede resultater af dennye undersøgelse. I næste nummer af Revision & Regnskabsvæsen bringes der en 2.2.1. Revisors vurdering af going concernuddybende artikel, der dels sammenholder resultaterne af den nye Det fremgår af ISA 570 om fortsat drift, at revisors ansvar er at:undersøgelse med andre undersøgelser fra f.eks. Erhvervsstyrelsen og • Opnå tilstrækkeligt og egnet revisionsbevis for, at ledelsens an-FSR, dels perspektiverer resultaterne af den nye undersøgelse i forhold vendelse af forudsætningen om fortsat drift ved udarbejdelsen ogtil ledelsens og revisors ansvar i relation til going concern – både nu aflæggelsen af regnskabet er passende, og atog i fremtiden. • Konkludere, hvorvidt virksomhedens evne til at fortsætte driften er forbundet med væsentlig usikkerhed, jf. afsnit 6.2. Ledelsens og revisors ansvar i relation til going concern Det fremgår desuden af denne standard, at revisor ved sin stilling-I det følgende knyttes der generelle bemærkninger til ledelsens og tagen til ledelsens vurdering af virksomhedens evne til at fortsætterevisors ansvar i relation til going concern. Først omtales ledelsens an- driften skal dække den samme periode, som ledelsen har anvendt vedsvar og dernæst revisors ansvar.2 udførelsen af sin vurdering som krævet i den relevante regnskabsmæs- sige begrebsramme, jf. afsnit 13.4 Hvis ledelsens vurdering af virksom- hedens evne til at fortsætte driften dækker en periode på mindre end2.1. Ledelsens ansvar 12 måneder efter balancedagen, skal revisor anmode ledelsen om atDet fremgår af ÅRL § 13, stk. 1, nr. 4, at årsrapporten skal udarbejdes forlænge vurderingsperioden til mindst 12 måneder efter balanceda-efter den grundlæggende forudsætning, at driften af en aktivitet for- gen.modes at fortsætte medmindre den ikke skal eller ikke antages at kunne Dvs., at den tidshorisont, der skal anvendes i forbindelse med revi-fortsætte. Hvis en aktivitet afvikles, skal klassifikation og opstilling samt sors vurdering af going concern, skal være den samme som den tids-indregning og måling tilpasses med denne afvikling. horisont, der anvendes i forbindelse med ledelsens vurdering af going Det fremgår tilsvarende af RV 1 om årsrapporten, dens formål og concern, og at der skal anvendes en tidshorisont på mindst 12 måne-indhold, at ledelsen ved udarbejdelsen af årsrapporten skal foretage der fra balancedagen i forbindelse med ledelsens og dermed revisorsen bedømmelse af virksomhedens evne til at fortsætte driften, jf. afsnit vurdering af going concern.44. Årsrapporten skal udarbejdes på going concern-basis, dvs. medfortsat drift for øje, medmindre ledelsen har til hensigt at lade virk-somheden træde i likvidation eller bringe virksomhedens aktiviteter tilophør eller ikke har noget realistisk alternativ hertil. Dette fremgår og-så af regnskabsvejledningen for mindre virksomheder, jf. afsnit 3.3.1,samt IAS 1, jf. afsnit 25, og IFRS for SMV, jf. afsnit 3.8.3 Det fremgår desuden af RV 1, at der ved bedømmelse af, hvor-vidt årsrapporten kan udarbejdes på going concern-basis, skal tageshensyn til alle givne oplysninger om den overskuelige fremtid for enperiode på i det mindste – men ikke begrænset til – 12 måneder efterbalancedagen, jf. afsnit 46. Dette fremgår også af regnskabsvejlednin-gen for mindre virksomheder, jf. afsnit 3.3.1, samt IAS 1, jf. afsnit 26,og IFRS for SMV, jf. afsnit 3.9. Dvs., at der skal anvendes en tidshorisont på mindst 12 måneder frabalancedagen i forbindelse med ledelsens vurdering af going concern.Dette gælder både efter ÅRL – som fortolket i RV 1 og regnskabsvej-ledningen for mindre virksomheder – samt efter IFRS.30 Going concern og konkursramte selskaber – en opfølgende undersøgelse Revision & Regnskabsvæsen nr. 12 · 2012
  • 4. 2.2.2. Revisors rapportering om going concern jf. ISA 570, afsnit 21 og A26 samt erklæringsbekendtgørelsens §Tabel 1 indeholder en oversigt over revisors rapportering om going 6, stk. 2, nr. 4, jf. generelt også ISA 705, afsnit 8 og erklæringsbe-concern.5 kendtgørelsens § 6, stk. 1. Hvis usikkerheden vedrørende fortsat drift heller ikke er tilstrækkeligt omtalt i årsregnskabet, skal revisor som nævnt også tage forbehold for de manglende oplysninger.Tabel 1: Revisors rapportering om going concern Der er i denne situation i princippet tale om to særskilte forbehold, Omtale af usikkerhed i men i praksis kan de to forbehold fint sammenskrives til ét samlet Væsentlig forbehold. årsregnskabet usikkerhed om fortsat drift Tilstrækkelig Utilstrækkelig Det fremgår desuden af tabellen, at revisor – i relation til going con- Supplerende Forbehold for oplysninger manglende cern – skal give supplerende oplysninger i følgende situationer: vedrørende oplysninger • Hvis going concern er valgt som regnskabsprincip, og revisor er Relevant valg enig med ledelsen i dette valg, og usikkerheden vedrørende fortsat forhold i regn- (enig med skabet Konklusion drift er tilstrækkeligt omtalt i årsregnskabet, jf. ISA 570, afsnit 19 og ledelsen) med forbehold A21, jf. generelt også ISA 706 om supplerende oplysninger vedrø- Konklusion eller afkræften- rende forståelse af regnskabet og supplerende oplysninger vedrø- Going concern uden forbehold de konklusion rende forståelse af revisionen i den uafhængige revisors erklæring, valgt som regn- skabsprincip Forbehold for afsnit 6 og erklæringsbekendtgørelsens § 7, stk. 1 fortsat drift • Hvis going concern ikke er valgt som regnskabsprincip, og revisor Forbehold for Ikke relevant og forbehold er enig med ledelsen i dette valg, jf. ISA 570, afsnit A26, jf. generelt fortsat drift valg for manglende også ISA 706, afsnit 6 og erklæringsbekendtgørelsens § 7, stk. 17 (uenig med oplysninger • De supplerende oplysninger skal i begge situationer gives under Afkræftende ledelsen) konklusion overskriften ”Supplerende oplysninger vedrørende forhold i regn- Afkræftende skabet”, jf. erklæringsbekendtgørelsens § 7, stk. 4. konklusion Going concern Relevant valg Supplerende oplysninger ikke valgt 2.2.3. Hvad med review og assistance? (enig med vedrørende forhold i regnskabet som regnskabs- ledelsen) Konklusion uden forbehold Hvis revisor udfører review – også kaldet gennemgang – i stedet for princip1 revision, finder ISRE 2400 DK om review af regnskaber og yderligere1 Den situation, hvor going concern er valgt som regnskabsprincip, men revisor krav ifølge dansk revisorlovgivning anvendelse. Revisors ansvar i re- er uenig med ledelsen i dette valg, er ikke medtaget i tabellen, idet denne situa- lation til going concern er i denne situation i princippet det samme tion næppe vil kunne forekomme i praksis. som ved revision – både for så vidt angår revisors vurdering af going concern, og for så vidt angår revisors rapportering om going concern. Revisors skal således – i relation til going concern – tage forbehold ogDet fremgår af denne tabel, at revisor – i relation til going concern – give supplerende oplysninger i de samme situationer, som er omtaltskal tage forbehold i følgende situationer: ovenfor, jf. ISRE 2400 DK, afsnit 27 og 27a samt erklæringsbekendtgø-• Hvis going concern er valgt som regnskabsprincip, og revisor er relsens § 10, stk. 1, jf. § 6, stk. 2, og § 11, stk. 1.8 9 enig med ledelsen i dette valg, men usikkerheden vedrørende fort- Hvis revisor i stedet udfører regnskabsmæssig assistance, finder ISRS sat drift ikke er tilstrækkeligt omtalt i årsregnskabet. Revisor skal i 4410 DK om assistance med regnskabsopstilling og yderligere krav denne situation tage forbehold for de manglende oplysninger og ifølge dansk revisorlovgivning anvendelse. Revisor har i denne situa- udtrykke enten en konklusion med forbehold eller en afkræftende tion i princippet intet ansvar i relation til going concern – hverken i konklusion, jf. ISA 570, afsnit 20, A23 og A24, jf. generelt også ISA relation til vurdering eller rapportering. Revisor kan således hverken 705 om modifikationer til konklusionen i den uafhængige revisors tage forbehold eller give supplerende oplysninger i en assistanceer- erklæring, afsnit 7, litra a og afsnit 8 samt erklæringsbekendtgørel- klæring. Det fremgår imidlertid af ISRS 4410 DK, at hvis revisor bliver sens § 6, stk. 16 opmærksom på væsentlig fejlinformation, skal revisor forsøge at blive• Hvis going concern er valgt som regnskabspraksis, men revisor er enig med virksomheden om de nødvendige rettelser eller tilføjelser, jf. uenig med ledelsen i dette valg. Revisor skal i denne situation tage afsnit 16. Hvis ikke sådanne rettelser eller tilføjelser bliver foretaget i de forbehold for fortsat drift og udtrykke en afkræftende konklusion, regnskabsmæssige oplysninger, skal revisor trække sig fra opgaven. Al-Revision & Regnskabsvæsen nr. 12 · 2012 Going concern og konkursramte selskaber – en opfølgende undersøgelse 31
  • 5. ternativet til et forbehold er således, at revisor trækker sig fra opgaven den samlede population af konkursramte selskaber og til sidst de toog dermed ikke afgiver nogen erklæring.10 stikprøver – dels stikprøven af konkursramte selskaber, dels kontrol- gruppen af ikke-konkursramte selskaber.2.2.4. Sammenfatning af revisors ansvarDet er vigtigt at være opmærksom på, at revisors vurdering af going 3.1. Dataindsamlingen og gennemførelsen af undersøgelsenconcern omfatter en vurdering på et bestemt tidspunkt af fremtidige Indsamlingen af de data, som undersøgelsen er baseret på, og selveog ifølge sagens natur usikre udfald af begivenheder eller forhold, jf. gennemførelsen af undersøgelsen er beskrevet i boks 1.ISA 570, afsnit 5.11 Det er i den forbindelse vigtigt at være opmærk-som på følgende:• Graden af usikkerhed i forbindelse med udfaldet af en begivenhed Boks 1: Dataindsamling og gennemførelse af undersøgel- eller et forhold stiger betydeligt, desto længere i fremtiden en begi- sen venhed, et forhold eller udfaldet finder sted Indsamlingen af de data, som undersøgelsen er baseret på, er foregået• Enhver vurdering om fremtiden, herunder revisors vurdering af på følgende måde: going concern, er baseret på de oplysninger, der er til rådighed • Experian har leveret en liste over, hvilke selskaber, herunder både på det tidspunkt, hvor vurderingen foretages, hvilket – for så vidt aktie- og anpartsselskaber, der er gået konkurs i 2011. Denne liste angår revisors vurdering af going concern – vil sige tidspunktet for omfatter alle selskaber, om hvilke der i Statstidende er givet med- revisors afgivelse af revisionspåtegningen (eller reviewerklæringen) delelse om konkursdekret i 2011. Listen omfatter dog ikke færøske og grønlandske selskaber• Efterfølgende begivenheder kan resultere i udfald, der ikke er konsi- • 500 af de selskaber, der er gået konkurs i 2011, er tilfældigt ud- stente med vurderingen, der var rimelig på det tidspunkt, hvor den valgt til stikprøven af konkursramte selskaber. Dette svarer til 14 blev foretaget. % af de selskaber, der er gået konkurs i 2011. Selskaber, hvor konkursdekretet senere er ophævet, er fjernet fra stikprøven, og etDette er imidlertid ikke ensbetydende med, at revisor kun skal ind- tilsvarende antal yderligere selskaber er udtaget til stikprøvendrage historiske forhold i forbindelse med vurderingen af going con- • Datoen for konkursdekretet for de selskaber, der indgår i stikprøvencern, idet der skal anvendes en tidshorisont på mindst 12 måneder af konkursramte selskaber, er fremskaffet via Statstidende. Selska-fra balancedagen i forbindelse med denne vurdering. Denne tidsho- ber, hvor datoen for konkursdekretet ikke er oplyst, er fjernet frarisont rækker væsentligt ud over tidspunktet for revisors afgivelse af stikprøven, og et tilsvarende antal yderligere selskaber er udtagetrevisionspåtegningen, hvilket indebærer, at revisor også skal inddrage til stikprøveforventede fremtidige forhold i forbindelse med vurderingen af going • Ud over stikprøven af konkursramte selskaber er der som kontrol- gruppe også tilfældigt udvalgt 500 selskaber, herunder både aktie-concern. og anpartsselskaber, der ikke er gået konkurs1 Det er desuden vigtigt at være opmærksom på, at revisor ikke kan • De seneste årsrapporter for de selskaber, der indgår i de to stikprø-forudse fremtidige begivenheder eller forhold, der kan bevirke, at en ver, er fremskaffet via NN Markedsdata.virksomhed må ophøre med at fortsætte driften, og at manglendehenvisning i revisors erklæring til usikkerhed om fortsat drift derfor Undersøgelsen er gennemført på følgende måde:ikke kan betragtes som en garanti for virksomhedens evne til at fort- • Undersøgelsen er baseret på en gennemlæsning af de seneste års-sætte driften, jf. ISA 570, afsnit 7. Dette burde være indlysende, idet rapporter og erklæringer for samtlige de selskaber, der indgår i deen garanti for virksomhedens evne til at fortsætte driften ikke kan ud- to stikprøverstedes af nogen – hverken revisor eller andre. Nogle regnskabsbrugere • De data, som undersøgelsen er baseret på, er samlet i en database.har imidlertid en uberettiget forventning om, at manglende henvis- 1 Det kan naturligvis ikke afvises, at et eller flere af selskaberne efterfølgende erning i revisors erklæring til usikkerhed om fortsat drift er en garanti for gået konkurs, men selskaberne var ikke gået konkurs eller taget under konkurs-virksomhedens evne til at fortsætte driften. Dette er naturligvis uhel- behandling på tidspunktet for stikprøvens udtagelse.digt, idet det medvirker til at skabe og opretholde en forventnings-kløft mellem regnskabsbrugerne og den ydelse, som revisor leverer.123. Den nye undersøgelseI det følgende omtales først indsamlingen af de data, som undersøgel-sen er baseret på, og selve gennemførelsen af undersøgelsen, dernæst32 Going concern og konkursramte selskaber – en opfølgende undersøgelse Revision & Regnskabsvæsen nr. 12 · 2012
  • 6. Figur 1: Erklærede konkurser (både virksomhedskonkurser og personlige konkurser) – januar 2008-oktober 2012 Tabel 2: Sammensætningen af den samlede population af konkursramte selskaber – den nye undersøgelse sammen- holdt med undersøgelsen fra 20093.2. Den samlede population – konkursramte selskaber Konkursramte 2008 og 2011 Ændring2Undersøgelsen omfatter som tidligere nævnt de seneste årsrapporter selskaber1 1. kvartal 2009og erklæringer for en større, tilfældigt udvalgt stikprøve af de sel- Selskaber i alt: 4.282 (100 %) 4.403 (100 %) + 28 %skaber, herunder både aktie- og anpartsselskaber, der gået konkurs i • Aktieselskaber 761 (18 %) 711 (16 %) + 17 %2011. • Anpartsselskaber 3.523 (82 %) 3.692 (84 %) + 31 % Tabel 2 viser sammensætningen af den samlede population, der be- Selskaber med årsrap- 3.167 (100 %) 3.529 (100 %) + 39 %står af alle aktie- og anpartsselskaber, der er gået konkurs i 2011. Sam- port i alt:mensætningen af den samlede population fra undersøgelsen fra 2009, • Aktieselskaber 674 (21 %) 648 (18 %) + 20 %der bestod af alle aktie- og anpartsselskaber, der gik konkurs i 2008 og • Anpartsselskaber 2.293 (79 %) 2.881 (82 %) + 57 %1. kvartal 2009, er medtaget til sammenligning. Selskaber uden årsrap- 1.117 (100 %) 874 (100 %) -2 % port i alt: • Aktieselskaber 87 (8 %) 63 (7 %) -9 % • Anpartsselskaber 1.030 (92 %) 811 (93 %) -2 % 1 Tallene er ekskl. færøske og grønlandske selskaber. 2 Denne kolonne viser ændringen fra 2008 og 1. kvartal 2009 til 2011, hvor 2008 og 1. kvartal 2009 er omregnet til 12 måneder.Revision & Regnskabsvæsen nr. 12 · 2012 Going concern og konkursramte selskaber – en opfølgende undersøgelse 33
  • 7. Det fremgår af denne tabel, at der er 4.403 selskaber, der er gået kon- i perioden januar 2008-oktober 2012.14 Det er vigtigt at være op-kurs i 2011. Dette kan sammenlignes med 2008 og 1. kvartal 2009, mærksom på, at denne figur både omfatter virksomhedskonkurser,hvor der var 4.282 selskaber, der gik konkurs. Dette svarer – hvis 2008 herunder selskabskonkurser, og personlige konkurser. Både under-og 1. kvartal 2009 omregnes til 12 måneder – til en stigning på 28 %. søgelsen fra 2009 og den nye undersøgelse omfatter derimod aleneDet er således væsentligt flere selskaber, der er gået konkurs i 2011, selskabskonkurser.sammenlignet med 2008 og 1. kvartal 2009. Denne stigning er isærtrukket af anpartsselskaber, hvor 31 % flere selskaber er gået konkurs,men også af anpartsselskaber, hvor 17 % flere selskaber er gået kon- 3.3. Stikprøverne – konkursramte selskaber og kontrolgruppenkurs. Stigningen er desuden udelukkende trukket af selskaber, der har Ud over en større, tilfældigt udvalgt stikprøve af de selskaber, der eraflagt mindst én årsrapport, hvor 39 % flere selskaber er gået konkurs, gået konkurs i 2011, omfatter undersøgelsen som tidligere nævnthvorimod 2 % færre selskaber, der ikke har nået at aflægge en ene- også en tilsvarende, tilfældigt udvalgt stikprøve af selskaber, herunderste årsrapport, er gået konkurs. Stigningen er således især trukket af både aktie- og anpartsselskaber, der ikke er gået konkurs. Denne stik-anpartsselskaber, der har aflagt mindst én årsrapport, hvor hele 57 % prøve fungerer som kontrolgruppe15flere selskaber er gået konkurs, hvorimod 9 % færre aktieselskaber, der Tabel 3 viser sammensætningen af de to stikprøver – dels stikprøvenikke har nået at aflægge mindst én årsrapport, er gået konkurs. af konkursramte selskaber, dels kontrolgruppen af ikke-konkursramte Det fremgår desuden af tabellen, at 16 % af de selskaber, der er selskaber. Sammensætningen af stikprøven af konkursramte selskabergået konkurs i 2011, er aktieselskaber, og at 84 % af disse selskaber fra undersøgelsen fra 2009 er medtaget til sammenligning.således er anpartsselskaber. Dette svarer omtrent til 2008 og 1. kvartal2009, hvor 18 % af de selskaber, der gik konkurs, var aktieselskaber,og 82 % af disse selskaber således var anpartsselskaber. Tabel 3: Sammensætningen af stikprøven af konkursram- Det fremgår endvidere af tabellen, at 80 % (3.529 af 4.403) af de te selskaber og kontrolgruppen af ikke-konkursramteselskaber, der er gået konkurs i 2011, har aflagt mindst én årsrapport, selskaber – den nye undersøgelse sammenholdt med un-og at 20 % (874 af 4.403) af disse selskaber således ikke har nået at dersøgelsen fra 2009aflægge én eneste årsrapport. Dette kan sammenlignes med 2008 og Konkurs Konkurs- Ikke-kon-1. kvartal 2009, hvor 74 % (3.167 af 4.282) af de selskaber, der gik ramte ramte kursramtekonkurs, havde aflagt mindst én årsrapport, og 26 % (1.117 af 4.282) selskaber selskaber selskaberaf disse selskaber således ikke havde nået at aflægge én eneste årsrap- 2008 og 1. 2011 2011 (kon-port. Dette viser, at de selskaber, der er gået konkurs i 2011, generelt kvartal 2009 trolgruppe)er ældre end de selskaber, der gik konkurs i 2008 og 1. kvartal 2009. Stikprøve 25 % af 14 % af – Det fremgår endelig af tabellen, at der er relativt flere aktie- end an- 3.167 3.529partsselskaber, der har aflagt mindst én årsrapport, og at der således er Selskaber med årsrap-relativt færre aktie- end anpartsselskaber, der ikke har nået at aflægge port: 788 (100 %) 500 (100 %) 500 (100 %)én eneste årsrapport. Det fremgår således af tabellen, dels at 18 % af • Aktieselskaber 168 (21 %) 88 (18 %) 101 (20 %)de selskaber, der er gået konkurs i 2011 og har aflagt mindst én års- • Anpartsselskaber 620 (79 %) 412 (82 %) 399 (80 %)rapport, er aktieselskaber, og at 82 % af de disse selskaber således eranpartsselskaber, dels at blot 7 % af de selskaber, der er gået konkurs i2011 og ikke har nået at aflægge én eneste årsrapport, er aktieselska- Det fremgår af denne tabel, at stikprøven af konkursramte selskaberber, mens hele 93 % af disse selskaber er anpartsselskaber. Dette viser, består af 500 selskaber svarende til 14 % af de selskaber, der er gåetat aktieselskaber generelt lever længere end anpartsselskaber, hvilket konkurs i 2011. Denne stikprøve er lidt mindre end stikprøven af kon-tyder på, at de sikkerhedsforanstaltninger, der findes i aktieselskaber, kursramte selskaber fra undersøgelsen fra 2009, der bestod af 788 sel-men ikke i anpartsselskaber, herunder den højere minimumskapital og skaber svarende til 25 % af de selskaber, der gik konkurs i 2008 og 1.det forhold, at der i aktieselskaber skal være en bestyrelse eller et til- kvartal 2009. Der er dog stadig tale om en ganske stor stikprøve, dersynsråd, hvorimod dette ikke er påkrævet i anpartsselskaber, virker efter sagtens kan anvendes til at generalisere fra stikprøven til den samledehensigten, idet der alt andet lige er større sandsynlighed for, at aktie- population.end anpartsselskaber når at aflægge mindst én årsrapport.13 Det fremgår desuden af tabellen, at kontrolgruppen af ikke-konkurs- Der er som nævnt væsentligt flere selskaber, der er gået konkurs i ramte selskaber består af 500 selskaber, der ikke er gået konkurs. Sam-2011, sammenlignet med 2008 og 1. kvartal 2009. Dette fremgår menlagt er der således udvalgt 500 selskaber – 500 konkursramte ogogså af figur 1, der viser udviklingen i antallet af erklærede konkurser 500 ikke-konkursramte.34 Going concern og konkursramte selskaber – en opfølgende undersøgelse Revision & Regnskabsvæsen nr. 12 · 2012
  • 8. Figur 2: Antal måneder fra balancedato i seneste årsrapport til dato for afsigelse af konkursdekret1 1 En måned regnes som 30 dage. Et år regnes således som 360 dage. Det fremgår endelig af tabellen, at 18 % af selskaberne i stikprøven • Supplerende oplysning om ledelsesansvar – kapitaltab (afsnitaf konkursramte selskaber er aktieselskaber, og at 82 % af disse sel- 4.4.5)skaber således af anpartsselskaber. Dette svarer omtrent til dels den • Supplerende oplysninger om ledelsesansvar – ”kapitalejerlån”samlede population af konkursramte selskaber, hvor 16 % af selska- (afsnit 4.4.6)berne som tidligere nævnt er aktieselskaber, og 84 % af selskaberne • Revisors konklusion (afsnit 4.4.7)således er anpartsselskaber, dels kontrolgruppen af ikke-konkursramte • Revisors anbefaling til generalforsamlingen om ikke at godkendeselskaber, hvor 20 % af selskaberne er aktieselskaber, og 80 % af sel- årsrapporten (afsnit 4.4.8)skaberne således er anpartsselskaber. Dette viser, at der relativt set ikke • Forbehold og supplerende oplysninger vedrørende going concern ier væsentligt flere aktie- end anpartsselskaber, der går konkurs. seneste årsrapport – antal måneder fra balancedato til dato for afsi- gelse af konkursdekret (afsnit 4.5) • Forbehold og supplerende oplysninger vedrørende going concern i4. Resultaterne af den nye undersøgelse seneste årsrapport – udvalgte regnskabsposter m.v. (afsnit 4.6).I det følgende omtales resultaterne af den nye undersøgelse opdelt påfølgende områder:• Balancedato i seneste årsrapport, dato for årsrapport og dato for 4.1. Balancedato i seneste årsrapport, dato for årsrapport og afsigelse af konkursdekret (afsnit 4.1) dato for afsigelse af konkursdekret• Udvalgte regnskabsposter m.v. i seneste årsrapport (afsnit 4.2) Figur 2 viser antallet af måneder fra balancedatoen i den seneste års-• Erklæring på seneste årsrapport (afsnit 4.3) rapport til datoen for afsigelse af konkursdekretet for de selskaber, der• Forbehold og supplerende oplysninger i seneste årsrapport: indgår i stikprøven af konkursramte selskaber. • Forbehold og supplerende oplysninger generelt (afsnit 4.4.1) Det fremgår af denne figur, at der i 21 % af tilfældene går mindre • Forbehold vedrørende henholdsvis going concern og andet end end 12 måneder fra balancedatoen i den seneste årsrapport til datoen going concern (afsnit 4.4.2) for afsigelse af konkursdekretet, og at der således i 79 % af tilfældene • Supplerende vedrørende henholdsvis going concern og andet går mindst 12 måneder fra balancedatoen til datoen for afsigelse af end going concern (afsnit 4.4.3) konkursdekretet.16 Der går gennemsnitligt 534 dage fra balanceda- • Forbehold og supplerende oplysninger vedrørende going con- toen i den seneste årsrapport til datoen for afsigelse af konkursdekret. cern samlet set (afsnit 4.4.4) Dette kan sammenlignes med undersøgelsen fra 2009, hvor der i 25Revision & Regnskabsvæsen nr. 12 · 2012 Going concern og konkursramte selskaber – en opfølgende undersøgelse 35
  • 9. % af tilfældene gik mindre end 12 måneder fra balancedatoen i den Sammenfattende viser den nye undersøgelse således følgende:seneste årsrapport til datoen for afsigelse af konkursdekretet, mens • I 21 % af tilfældene går der mindre end 12 måneder fra balanceda-der i 75 % af tilfældene gik mindst 12 måneder fra balancedatoen til toen i den seneste årsrapport til datoen for afsigelse af konkursde-datoen for afsigelse af konkursdekretet, og hvor der gennemsnitligt kretet. I 79 % af tilfældene går der således mindst 12 måneder fragik 515 dage fra balancedatoen i den seneste årsrapport til datoen for balancedatoen til datoen for afsigelse af konkursdekretetafsigelse af konkursdekretet. Dette viser, at de selskaber, der er gået • De selskaber, der er gået konkurs i 2011, er gennemsnitligt gåetkonkurs i 2011, gennemsnitligt er gået konkurs senere efter balance- konkurs senere efter balancedatoen i den seneste årsrapport end dedatoen i den seneste årsrapport end de selskaber, der gik konkurs i selskaber, der gik konkurs i 2008 og 1. kvartal 20092008 og 1. kvartal 2009. • Konkursramte selskaber aflægger gennemsnitligt årsrapport senere Det fremgår desuden af figuren, at der i 68 % af tilfældene går mel- end ikke-konkursramte selskaber.lem 1 og 2 år fra balancedatoen i den seneste årsrapport til datoen forafsigelse af konkursdekretet. Dette tyder på, at aflæggelsen af årsrap-porten, der skal foregå i denne periode, hvis indsendelsesfristen skal 4.2. Udvalgte regnskabsposter m.v. i seneste årsrapportoverholdes, giver anledning til refleksion for ledelsen og overvejelser Tabel 4 viser udvalgte regnskabsposter m.v. i den seneste årsrapportom mulige tiltag for at sikre selskabets fortsatte drift. for de selskaber, der indgår i henholdsvis stikprøven af konkursramte Den nye undersøgelse viser endvidere følgende: selskaber og kontrolgruppen af ikke-konkursramte selskaber.18• Der går gennemsnitligt 389 dage fra datoen for den seneste årsrap- port, dvs. ledelsespåtegningen, til datoen for afsigelse af konkurs- dekretet. Dette kan sammenlignes med undersøgelsen fra 2009, Tabel 4: Udvalgte regnskabsposter m.v. i seneste årsrapport hvor der gennemsnitligt gik 364 dage fra datoen for den seneste Konkursramte Ikke-konkursram- årsrapport til datoen for afsigelse af konkursdekretet. Dette viser, selskaber 2011 te selskaber 2011 at de selskaber, der er gået konkurs i 2011, gennemsnitligt er gået (kontrolgruppe) konkurs senere efter datoen for den seneste årsrapport end de Selskabskapital (gennemsnit) 727.000 kr. 871.000 kr. selskaber, der gik konkurs i 2008 og 1. kvartal 2009. Dette hænger Egenkapital: naturligt sammen med, at de selskaber, der er gået konkurs i 2011, Gennemsnit -825.000 kr. 19,6 mio. kr. som nævnt gennemsnitligt er gået konkurs senere efter balance- Positiv 48 % 84 % datoen i den seneste årsrapport end de selskaber, der gik konkurs i Negativ 52 % 16 % 2008 og 1. kvartal 2009. Nul 0% 0%• Der går gennemsnitligt 146 dage – svarende til næsten 5 måneder Kapitaltab (SL § 119): – fra balancedatoen i den seneste årsrapport til datoen for selve Ikke kapitaltab 39 % 79 % årsrapporten.17 Dette svarer næsten fuldstændigt til undersøgelsen Kapitaltab 61 % 21 % fra 2009, hvor der gennemsnitligt gik 147 dage fra balancedatoen Balancesum (gennemsnit) 8,5 mio. kr. 46,6 mio. kr. i den seneste årsrapport til datoen for selve årsrapporten. Der er Egenkapital/balancesum således intet, der tyder på, at de selskaber, der er gået konkurs i (soliditet) -10 % 42 % 2011, har aflagt årsrapport hverken senere eller tidligere end de Årets resultat (nettoresultat selskaber, der gik konkurs 2008 og 1. kvartal 2009. efter skat): Gennemsnit -3,7 mio. kr. 1,3 mio. kr.Den nye undersøgelse viser imidlertid også, at der – for så vidt an- Positiv 24 % 57 %går de selskaber, der indgår i kontrolgruppen af ikke-konkursramte Negativ 73 % 41 %selskaber – gennemsnitligt går 115 dage – svarende til næsten 4 Nul 3% 1%måneder – fra balancedatoen i årsrapporten til datoen for selveårsrapporten. Dette viser, at konkursramte selskaber gennemsnitligtaflægger årsrapport senere end ikke-konkursramte selskaber. Detteskyldes formentlig, at ledelsen i konkursramte selskaber – og revisor Det fremgår af denne tabel, at de konkursramte selskaber gennemsnit-for sådanne selskaber – ønsker at ”trække” aflæggelsen af årsrappor- ligt har en selskabskapital på 727.000 kr., mens de ikke-konkursramteten – og afslutningen af revisionen af årsregnskabet – så længe som selskaber gennemsnitligt har en selskabskapital på 871.000 kr. Dettemuligt for at have bedre overblik over selskabets finansielle stilling tyder på, at konkursramte selskaber gennemsnitligt er mindre endog fremtidsudsigter. ikke-konkursramte selskaber.36 Going concern og konkursramte selskaber – en opfølgende undersøgelse Revision & Regnskabsvæsen nr. 12 · 2012
  • 10. Det fremgår desuden af tabellen, at de konkursramte selskaber gen- gennemsnitligt har en soliditet – målt som egenkapitalen i % af ba-nemsnitligt har en negativ egenkapital af omtrent samme størrelse lancesummen – på -10 %, mens de ikke-konkursramte selskaber gen-som selskabskapitalen (-825.000 kr.), mens de ikke-konkursramte sel- nemsnitligt har en soliditet på 42 %.skaber gennemsnitligt har en væsentlig, positiv egenkapital (19,6 mio. Det fremgår endelig af tabellen, at de konkursramte selskaber gen-kr.). For så vidt angår de konkursramte selskaber, har 48 % af selska- nemsnitligt har realiseret et resultat på -3,7 mio. kr., mens de ikke-berne en positiv egenkapital, mens 52 % af selskaberne har en negativ konkursramte selskaber gennemsnitligt har realiseret et resultat påegenkapital. For så vidt angår de ikke-konkursramte selskaber, har 84 1,3 mio. kr. For så vidt angår de konkursramte selskaber, har 24 % af% af selskaberne en positiv egenkapital, mens 16 % af selskaberne har selskaberne realiseret et positivt resultat, mens 73 % af selskaberne haren negativ egenkapital. realiseret et negativt resultat. For så vidt angår de ikke-konkursramte Det fremgår af SL § 119, at ledelsen skal sikre, at generalforsamling selskaber, har 57 % af selskaberne realiseret et positiv resultat, mensafholdes senest 6 måneder efter, at det konstateres, at egenkapitalen 41 % af selskaberne har realiseret et negativt resultat. Denne relativtudgør mindre end halvdelen af den tegnede kapital, dvs. selskabska- store andel af ikke-konkursramte selskaber, der har realiseret et ne-pitalen, eller mindre end 62.500 kr. På generalforsamlingen skal det gativt resultat, tyder på, at det forhold, at et selskab har realiseret etcentrale ledelsesorgan redegøre for selskabets økonomiske stilling og negativt resultat, naturligvis er en indikator for, at selskabet har goingom fornødent stille forslag om foranstaltninger, der bør træffes, her- concern-problemer, men ikke en afgørende indikator. Det samme kanunder selskabets opløsning. som nævnt siges om det forhold, at et selskab befinder sig i en kapi- Selskabet befinder sig således i en kapitaltabssituation, hvis egenka- taltabssituation, hvor 21 % af de ikke-konkursramte selskaber befinderpitalen: sig i en kapitaltabssituation, og – i mindre grad og sammenhængende• Udgør mindre end halvdelen af selskabskapitalen, eller hermed – det forhold, at et selskab har en negativ egenkapital, hvor• Udgør mindre end 62.500 kr. 16 % af de ikke-konkursramte selskaber har en negativ egenkapital. Sammenfattende viser den nye undersøgelse således følgende:Det fremgår af tabellen, dels at 39 % af de konkursramte selskaber • Konkursramte selskaber er gennemsnitligt mindre end ikke-konkurs-ikke befinder sig i en kapitaltabssituation, mens 61 % af disse selska- ramte selskaberber befinder sig i en kapitaltabssituation, dels at 79 % af de ikke-kon- • Det forhold, at et selskab har en negativ egenkapital, og – sammen-kursramte selskaber ikke befinder i en kapitaltabssituation, mens 21 % hængende hermed – det forhold, at et selskab befinder sig i en kapi-af disse selskaber befinder sig i en kapitaltabssituation. Dette viser, at taltabssituation, er naturligvis indikatorer for, at selskabet har goingvæsentligt flere konkursramte end ikke-konkursramte selskaber – ikke concern-problemer, men ikke afgørende indikatorer. Det samme kanoverraskende – befinder sig en kapitaltabssituation. Det viser desuden, siges om det forhold, at et selskab har realiseret et negativt resultat.at en relativt stor andel af de konkursramte selskaber (39 %) pr. balan-cedatoen ikke befinder sig i en kapitaltabssituation, hvilket – sammen-holdt med det forhold, at en endnu større andel af de konkursramte 4.3. Erklæring på seneste årsrapportselskaber (48 %) pr. balancedatoen har en positiv egenkapital – tyder Tabel 5 viser, hvilken erklæring revisor har afgivet på den seneste årsrap-på, at der efter balancedatoen og evt. også efter aflæggelsen af års- port for de selskaber, der indgår i henholdsvis stikprøven af konkursram-rapporten – og afslutningen af revisionen af årsregnskabet – kan være te selskaber og kontrolgruppen af ikke-konkursramte selskaber. De til-indtruffet en eller flere uforudsete hændelser, der har forrykket selska- svarende tal for undersøgelsen fra 2009 er medtaget til sammenligning.bets finansielle stilling væsentligt. Det viser endelig, at en relativt storandel af de ikke-konkursramte selskaber (21 %) befinder sig i en kapi- Tabel 5: Erklæring på seneste årsrapporttaltabssituation. Dette tyder på, at det forhold, at et selskab befinder Konkursramte Konkursramte Ikke-konkurs-sig i en kapitaltabssituation, naturligvis er en indikator for, at selskabet selskaber 2008 selskaber 2011 ramte selska-har going concern-problemer, men ikke en afgørende indikator. og 1. kvartal ber 2011 (kon- Det fremgår desuden af tabellen, at de konkursramte selskaber gen- 2009 trolgruppe)nemsnitligt har en balancesum på 8,5 mio. kr., mens de ikke-konkurs- Revisionspåteg- 98 % 90 % 91 %ramte selskaber gennemsnitligt har en balancesum på 46,6 mio. kr. ningDette viser, at konkursramte selskaber gennemsnitligt er mindre end Reviewerklæring 1% 2% 2%ikke-konkursramte selskaber, hvilket som nævnt også antydes af det Assistanceer-forhold, at de konkursramte selskaber gennemsnitligt har en mindre 2% 1% klæring 1%selskabskapital end de ikke-konkursramte selskaber. Ingen erklæring 6% 6% Det fremgår endvidere af tabellen, at de konkursramte selskaberRevision & Regnskabsvæsen nr. 12 · 2012 Going concern og konkursramte selskaber – en opfølgende undersøgelse 37
  • 11. Figur 3: Antal måneder fra dato for revisionspåtegning eller reviewerklæring på seneste årsrapport til dato forafsigelse af konkursdekret1 100% 90% 80% 70% 60% 55% 50% 50% 45% 40% 30% 20% 10% 7% 5% 5% 5% 4% 4% 5% 4% 4% 2% 3% 1% 1% 1% 0% 10-11 måneder 11-12 måneder <1 år i alt <1 måned 1-2 måneder 2-3 måneder 3-4 måneder 4-5 måneder 5-6 måneder 6-7 måneder 7-8 måneder 8-9 måneder >= 1 år i alt 9-10 måneder 1-2 år 2-3 år 3-4 år1 En måned regnes som 30 dage. Et år regnes således som 360 dage.Det fremgår af denne tabel, at for ca. 90 % af både de konkursramte onspåtegning er en erklæring med høj grad af sikkerhed, hvorimod enog de ikke-konkursramte selskaber har revisor afgivet en revisionspå- reviewerklæring er en erklæring med begrænset sikkerhed. Assistanceer-tegning på den seneste årsrapport. For ca. 10 % af både de konkurs- klæringer er derimod erklæringer uden sikkerhed og indeholder derforramte og de ikke-konkursramte selskaber er den seneste årsrapport pr. definition hverken forbehold eller supplerende oplysninger.således forsynet med enten en review- eller assistanceerklæring eller Figur 3 viser antallet af måneder fra datoen for revisionspåtegnin-slet ikke nogen revisorerklæring. Dette kan sammenlignes med under- gen eller reviewerklæringen på den seneste årsrapport til datoen forsøgelsen fra 2009, hvor revisor for 98 % af de konkursramte selskaber afsigelse af konkursdekretet for de selskaber, der indgår i stikprøven afhavde afgivet en revisionspåtegning på den seneste årsrapport. Dette konkursramte selskaber.viser, at andelen af selskaber, der fravælger revision, er steget – i hvert Det fremgår af denne figur, at der i 45 % af tilfældene går mindrefald blandt de konkursramte selskaber. Der er dog – noget overrasken- end 12 måneder fra datoen for revisionspåtegningen eller reviewer-de – intet, der tyder på, at konkursramte selskaber i højere grad end klæringen på den seneste årsrapport til datoen for afsigelse af kon-ikke-konkursramte selskaber fravælger revision. kursdekretet, og at der således i 55 % af tilfældene går mindst 12 I det følgende fokuseres der på revisionspåtegninger og reviewerklæ- måneder fra datoen for revisionspåtegningen eller reviewerklæringenringer. Selskaber, hvor revisor har afgivet en assistanceerklæring på den på den seneste årsrapport til datoen for afsigelse af konkursdekretet.seneste årsrapport, og selskaber, hvor der slet ikke er afgivet nogen Der går gennemsnitligt 386 dage fra datoen for revisionspåtegningenrevisorerklæring på den seneste årsrapport, holdes således udenfor. eller reviewerklæringen på den seneste årsrapport til datoen for afsi-Dette skyldes, at både revisionspåtegninger og reviewerklæringer er gelse af konkursdekretet. Dette kan sammenlignes med undersøgelsenerklæringer med sikkerhed, hvilket gør det muligt at analysere på, både fra 2009, hvor der i 51 % af tilfældene gik mindre end 12 månederhvilke forbehold revisor har taget, og hvilke supplerende oplysninger fra datoen for revisionspåtegningen eller reviewerklæringen på denrevisor har givet. Det er i den forbindelse uden betydning, at en revisi- seneste årsrapport til datoen for afsigelse af konkursdekretet, mens der38 Going concern og konkursramte selskaber – en opfølgende undersøgelse Revision & Regnskabsvæsen nr. 12 · 2012
  • 12. Figur 4: Forbehold og/eller supplerende oplysninger i revisionspåtegningen eller reviewerklæringen på seneste års-rapport (1) 100% 2% 15% 90% 17% 18% 80% 2% 70% 36% Både forbehold og supplerende oplysninger 60% 40% Kun supplerende oplysninger 50% 10% Kun forbehold 40% 72% Hverken forbehold eller supplerende 9% 30% oplysninger ("blank") 20% 40% 26% 10% 0% Konkursramte selskaber Konkursramte selskaber Kontrolgruppe 2011 2008 og 1. kvartal 2009 2011i 49 % af tilfældene gik mindst 12 måneder fra datoen for revisions- endelige vurdering af going concern skal dog naturligvis først foreta-påtegningen eller reviewerklæringen på den seneste årsrapport til da- ges på tidspunktet for revisors afgivelse af revisionspåtegningen ellertoen for afsigelse af konkursdekretet, og hvor der gennemsnitligt gik reviewerklæringen.368 dage fra datoen for revisionspåtegningen eller reviewerklæringen Sammenfattende viser den nye undersøgelse således følgende:på den seneste årsrapport til datoen for afsigelse af konkursdekretet. • Andelen af selskaber, der fravælger revision, er steget – i hvert faldDette viser, at de selskaber, der er gået konkurs i 2011, gennemsnit- blandt de konkursramte selskaberligt er gået konkurs senere efter datoen for revisionspåtegningen eller • Der er – noget overraskende – intet der tyder på, at konkursramtereviewerklæringen på den seneste årsrapport end de selskaber, der gik selskaber i højere grad end ikke-konkursramte selskaber fravælgerkonkurs i 2008 og 1. kvartal 2009. Dette hænger naturligt sammen revisionmed, at de selskaber, der er gået konkurs i 2011, som tidligere nævnt • For så vidt angår de konkursramte selskaber, går der i 45 % af tilfæl-gennemsnitligt er gået konkurs senere efter både balancedatoen i den dene mindre end 12 måneder fra datoen for revisionspåtegningen el-seneste årsrapport og datoen for selve årsrapporten, dvs. ledelses- ler reviewerklæringen på den seneste årsrapport til datoen for afsigel-påtegningen, end de selskaber, der gik konkurs i 2008 og 1. kvartal se af konkursdekretet. I 55 % af tilfældene går der således mindst 122009. måneder fra balancedatoen til datoen for afsigelse af konkursdekretet Det er vigtigt, at være opmærksom på, at der som tidligere nævnt • De selskaber, der er gået konkurs i 2011, er gennemsnitligt gåetskal anvendes en tidshorisont på mindst 12 måneder fra balance- konkurs senere efter datoen for revisionspåtegningen eller review-dagen i forbindelse med revisors vurdering af going concern. Tids- erklæringen på den seneste årsrapport end de selskaber, der gikhorisonten for revisors vurdering af going concern beregnes således konkurs i 2008 og 1. kvartal 2009.med udgangspunkt i balancedagen og ikke tidspunktet for revisorsafgivelse af revisionspåtegningen eller reviewerklæringen. RevisorsRevision & Regnskabsvæsen nr. 12 · 2012 Going concern og konkursramte selskaber – en opfølgende undersøgelse 39
  • 13. Figur 5: Forbehold og/eller supplerende oplysninger i revisionspåtegningen eller reviewerklæringen på seneste årsrapport (2)4.4. Forbehold og supplerende oplysninger i seneste årsrapport plerende oplysninger, i 15 % af tilfældene både havde taget forbehold og givet supplerende oplysninger og således i 15 % af tilfældene hver-4.4.1. Forbehold og supplerende oplysninger generelt ken havde taget forbehold eller givet supplerende oplysninger, menFigur 4 og 5 viser, hvor ofte revisor har taget forbehold og/eller givet afgivet en ”blank” revisionspåtegning eller reviewerklæring. Dettesupplerende oplysninger i revisionspåtegningen eller reviewerklærin- viser, at revisor – for så vidt angår de selskaber, der er gået konkurs igen på den seneste årsrapport for de selskaber, der indgår i henholds- 2011 – oftere har givet supplerende oplysninger sammenlignet medvis stikprøven af konkursramte selskaber og kontrolgruppen af ikke- de selskaber, der er gået konkurs i 2008 og 1. kvartal 2009, hvorimodkonkursramte selskaber. De tilsvarende tal for undersøgelsen fra 2009 antallet af forbehold umiddelbart synes at være uændret.er medtaget til sammenligning. Det fremgår desuden af denne figur, at revisor – for så vidt angår de Det er vigtigt at være opmærksom på, at begge figurer omfatter ikke-konkursramte selskaber – i blot 2 % af tilfældene kun havde tagetforbehold og supplerende oplysninger generelt og ikke kun forbehold forbehold, at revisor i 19 % af tilfældene kun have givet supplerendeog supplerende oplysninger vedrørende going concern. I de efterføl- oplysninger, at revisor i blot 2 % af tilfældene både have taget forbe-gende afsnit sondres der derimod mellem forbehold og supplerende hold og givet supplerende oplysninger, og at revisor således i hele 77oplysninger vedrørende henholdsvis going concern og andet end % af tilfældene hverken havde taget forbehold eller givet supplerendegoing concern. oplysninger, men afgivet en ”blank” revisionspåtegning eller review- Det fremgår af figur 4, at revisor – for så vidt angår de konkursramte erklæring. Dette viser, at revisor – ikke overraskende – langt oftereselskaber – i 10 % af tilfældene kun har taget forbehold, at revisor i tager forbehold i konkursramte selskaber sammenlignet med ikke-43 % af tilfældene kun har givet supplerende oplysninger, at revisor konkursramte selskaber, ligesom revisor langt oftere giver supplerendei 19 % af tilfældene både har taget forbehold og givet supplerende oplysninger.oplysninger, og at revisor således i 28 % af tilfældene hverken har Det fremgår af figur 5, at, at revisor – for så vidt angår de konkurs-taget forbehold eller givet supplerende oplysninger, men afgivet en ramte selskaber – i 29 % af tilfældene har taget forbehold (og evt.”blank” revisionspåtegning eller reviewerklæring. Dette kan sammen- givet supplerende oplysninger), mens revisor i 62 % af tilfældene harlignes med undersøgelsen fra 2009, hvor revisor i 10 % af tilfældene givet supplerende oplysninger (og evt. taget forbehold). Dette kankun havde taget forbehold, i 36 % af tilfældene kun havde givet sup- sammenlignes med undersøgelsen fra 2009, hvor revisor i 24 % af40 Going concern og konkursramte selskaber – en opfølgende undersøgelse Revision & Regnskabsvæsen nr. 12 · 2012
  • 14. Figur 6: Forbehold vedrørende henholdsvis going concern og/eller andet end going con- cern i revisionspåtegningen eller reviewerklæringen på seneste årsrapport (1)tilfældene havde taget forbehold (og evt. givet supplerende oplys- %, mens forskellen i andelen af supplerende oplysninger er på 40ninger), mens revisor i 51 % af tilfældene havde givet supplerende %-point (forskellen mellem 22 % og 62 %) svarende til hele 182 %!(og evt. taget forbehold). Dette viser ikke blot, at revisor – for så Sammenfattende viser den nye undersøgelse således følgende:vidt angår de selskaber, der er gået konkurs i 2011 – oftere har givet • For så vidt angår de konkursramte selskaber, har revisor i 10 % afsupplerende oplysninger sammenlignet med de selskaber, der er tilfældene kun taget forbehold i revisionspåtegningen eller review-gået konkurs i 2008 og 1. kvartal 2009, hvilket også fremgår af figur erklæringen på den seneste årsrapport, i 43 % af tilfældene kun4, men også at revisor – for så vidt angår de selskaber, der er gået givet supplerende oplysninger, i 19 % af tilfældene både tagetkonkurs i 2011 – oftere har taget forbehold sammenlignet med de forbehold og givet supplerende oplysninger og i 28 % af tilfældeneselskaber, der er gået konkurs i 2008 og 1. kvartal 2009, hvilket ikke hverken taget forbehold eller givet supplerende oplysninger, menumiddelbart fremgår af figur 4. Stigningen i andelen af forbehold fra afgivet en ”blank” revisionspåtegning eller reviewerklæring2008 og 1. kvartal 2009 til 2011 er på 5 %-point (fra 24 % til 29 %) • For så vidt angår de selskaber, der er gået konkurs i 2011, har revi-svarende til 21 %, og stigningen i andelen af supplerende oplysninger sor oftere taget forbehold sammenlignet med de selskaber, der erer af samme relative størrelse – en stigning på 11 %-point (fra 51 % gået konkurs i 2008 og 1. kvartal 2009, ligesom revisor oftere hartil 62 %) svarende til 22 %. givet supplerende oplysninger Det fremgår desuden af denne figur, at revisor – for så vidt angår • Revisor tager – ikke overraskende – langt oftere forbehold i kon-de ikke-konkursramte selskaber – i blot 4 % af tilfældene har taget kursramte selskaber sammenlignet med ikke-konkursramte selska-forbehold (og evt. givet supplerende oplysninger), mens revisor i 22 ber, ligesom revisor langt oftere giver supplerende oplysninger.% af tilfældene har givet supplerende oplysninger (og evt. taget for-behold). Dette viser, at revisor – ikke overraskende – langt oftere tagerforbehold i konkursramte selskaber sammenlignet med ikke-konkurs- 4.4.2. Forbehold vedrørende henholdsvis going concern ogramte selskaber, ligesom revisor oftere langt oftere giver supplerende andet end going concernoplysninger, hvilket også fremgår af figur 4. Forskellen i andelen af Figur 6 og 7 viser, hvor ofte revisor har taget forbehold vedrørendeforbehold mellem ikke-konkursramte og konkursramte selskaber er på henholdsvis going concern og/eller andet end going concern i revi-25 %-point (forskellen mellem 4 % og 29 %) svarende til hele 625 sionspåtegningen eller reviewerklæringen på den seneste årsrapportRevision & Regnskabsvæsen nr. 12 · 2012 Going concern og konkursramte selskaber – en opfølgende undersøgelse 41
  • 15. Figur 7: Forbehold vedrørende henholdsvis going concern og/eller andet end going concern i revisionspåtegningen eller reviewerklæringen på seneste årsrapport (2)for de selskaber, der indgår i henholdsvis stikprøven af konkursramte taget forbehold vedrørende going concern (og evt. andet end goingselskaber og kontrolgruppen af ikke-konkursramte selskaber. De tilsva- concern), mens revisor i 63 % af disse tilfælde har taget forbeholdrende tal for undersøgelsen fra 2009 er medtaget til sammenligning. vedrørende andet end going concern (og evt. going concern). I 23 % Det er vigtigt at være opmærksom på, at begge figurer kun omfatter af tilfældene har revisor som nævnt både taget forbehold vedrørendetilfælde, hvor revisor har taget forbehold. I næste afsnit fokuseres der going concern og andet end going concern. Dette kan sammenlignesderimod på tilfælde, hvor revisor har givet supplerende oplysninger. I med undersøgelsen fra 2009, hvor revisor i 53 % af de tilfælde, hvorafsnit 4.4.4 nedenfor behandles forbehold og supplerende oplysninger revisor havde taget forbehold, havde taget forbehold vedrørende goingvedrørende going concern under ét. concern (og evt. andet end going concern), mens revisor i 72 % af dis- Det fremgår af figur 6, at revisor – for så vidt angår de konkursramte se tilfælde havde taget forbehold vedrørende andet end going concernselskaber – i 37 % af de tilfælde, hvor revisor har taget forbehold, kun (og evt. going concern). Dette viser, at revisor – for så vidt angår de sel-har taget forbehold vedrørende going concern, at revisor i 40 % af skaber, der er gået konkurs i 2011 – relativt oftere har taget forbeholddisse tilfælde kun har taget forbehold vedrørende andet end going vedrørende going concern sammenlignet med de selskaber, der er gåetconcern, og at revisor således i 23 % af tilfældene både har taget konkurs i 2008 og 1. kvartal 2009, hvorimod revisor i relativt mindreforbehold vedrørende going concern og andet end going concern. omfang har taget forbehold vedrørende andet end going concern.Dette kan sammenlignes med undersøgelsen fra 2009, hvor revisor Figur 5 viser som tidligere nævnt, at revisor – for så vidt angår dei 28 % af de tilfælde, hvor revisor havde taget forbehold, kun havde selskaber, der er gået konkurs i 2011 – oftere har taget forbehold sam-taget forbehold vedrørende going concern, i 47 % af disse tilfælde menlignet med de selskaber, der er gået konkurs i 2008 og 1. kvartalkun havde taget forbehold vedrørende andet end going concern og 2009. Figur 7 viser, at denne stigning udelukkende er trukket af for-således i 25 % af tilfældene både havde taget forbehold vedrørende behold vedrørende going concern, hvorimod forbehold vedrørendegoing concern og andet end going concern. andet end going concern – noget overraskende – har trukket i modsat Det fremgår desuden af denne figur, at revisor – for så vidt angår de retning.ikke-konkursramte selskaber – i 39 % af de tilfælde, hvor revisor har Det fremgår desuden af figur 7, at revisor – for så vidt angår de ikke-taget forbehold, kun har taget forbehold vedrørende going concern, konkursramte selskaber – i 61 % af de tilfælde, hvor revisor har tagetat revisor i 50 % af disse tilfælde kun har taget forbehold vedrørende forbehold, har taget forbehold vedrørende going concern (og evt.andet end going concern, og at revisor således i 11 % af tilfældene andet end going concern), mens revisor i 50 % af disse tilfælde harbåde har taget forbehold vedrørende going concern og andet end taget forbehold vedrørende andet end going concern (og evt. goinggoing concern. concern). I 11 % af tilfældene har revisor som nævnt både taget for- Det fremgår af figur 7, at revisor – for så vidt angår de konkursramte behold vedrørende going concern og andet end going concern. Detteselskaber – i 60 % af de tilfælde, hvor revisor har taget forbehold, har viser, at den relative andel af forbehold vedrørende going concern –42 Going concern og konkursramte selskaber – en opfølgende undersøgelse Revision & Regnskabsvæsen nr. 12 · 2012
  • 16. Figur 8: Supplerende oplysninger vedrørende henholdsvis going concern og/eller andet end going concern i revisionspåtegningen eller reviewerklæringen på seneste årsrapport (1)for så vidt angår de tilfælde, hvor revisor har taget forbehold – er om- Det er vigtigt at være opmærksom på, at begge figurer kun omfattertrent ens for de konkursramte og de ikke-konkursramte selskaber (hen- tilfælde, hvor revisor har givet supplerende oplysninger, ligesom figurholdsvis 60 % og 61 %). Dette er umiddelbart overraskende, men skal 6 og 7 kun omfatter tilfælde, hvor revisor har taget forbehold. I næstenaturligvis sammenholdes med, at revisor som tidligere nævnt langt afsnit behandles forbehold og supplerende oplysninger vedrørendeoftere tager forbehold i konkursramte selskaber sammenlignet med going concern under ét.ikke-konkursramte selskaber, hvilket fremgår af figur 4 og 5. Det fremgår af figur 8, at revisor – for så vidt angår de konkursramte Sammenfattende viser den nye undersøgelse således følgende: selskaber – i 16 % af de tilfælde, hvor revisor har givet supplerende• For så vidt angår de konkursramte selskaber, har revisor i 37 % af oplysninger, kun har givet supplerende oplysninger vedrørende going de tilfælde, hvor revisor har taget forbehold, kun taget forbehold concern, at revisor i 60 % af disse tilfælde kun har givet supplerende vedrørende going concern, i 40 % af disse tilfælde kun taget forbe- oplysninger vedrørende andet end going concern, og at revisor så- hold vedrørende andet end going concern og i 23 % af tilfældene ledes i 24 % af tilfældene både har givet supplerende oplysninger både taget forbehold vedrørende going concern og andet end vedrørende going concern og andet end going concern. Dette kan going concern sammenlignes med undersøgelsen fra 2009, hvor revisor i 12 % af de• Det forhold, at revisor – for så vidt angår de selskaber, der er gået tilfælde, hvor revisor havde givet supplerende oplysninger, kun havde konkurs i 2011 – oftere har taget forbehold sammenlignet med de givet supplerende oplysninger vedrørende going concern, i 69 % af selskaber, der er gået konkurs i 2008 og 1. kvartal 2009, skyldes disse tilfælde kun havde givet supplerende oplysninger vedrørende udelukkende, at revisor oftere har taget forbehold vedrørende andet end going concern og således i 19 % af tilfældene både havde going concern, hvorimod forbehold vedrørende andet end going givet supplerende oplysninger vedrørende going concern og andet concern – noget overraskende – har trukket i modsat retning. end going concern. Det fremgår desuden af denne figur, at revisor – for så vidt angår de ikke-konkursramte selskaber – i 18 % af de tilfælde, hvor revisor har4.4.3. Supplerende oplysninger vedrørende henholdsvis go- givet supplerende oplysninger, kun har givet supplerende oplysningering concern og andet end going concern vedrørende going concern, at revisor i 67 % af disse tilfælde kun harFigur 8 og 9 viser, hvor ofte revisor har giver supplerende oplysnin- givet supplerende oplysninger vedrørende andet end going concern,ger vedrørende henholdsvis going concern og/eller andet end going og at revisor således i 16 % af tilfældene både har givet supplerendeconcern i revisionspåtegningen eller reviewerklæringen på den seneste oplysninger vedrørende going concern og andet end going concern.årsrapport for de selskaber, der indgår i stikprøverne for henholdsvis Det fremgår af figur 9, at revisor – for så vidt angår de konkursramtekonkursramte og ikke-konkursramte selskaber. De tilsvarende tal for selskaber – i 40 % af de tilfælde, hvor revisor har givet supplerendeundersøgelsen fra 2009 er medtaget til sammenligning. oplysninger, har givet supplerende oplysninger vedrørende goingRevision & Regnskabsvæsen nr. 12 · 2012 Going concern og konkursramte selskaber – en opfølgende undersøgelse 43
  • 17. Figur 9: Supplerende oplysninger vedrørende henholdsvis going concern og/eller andet end going concern i revisionspåtegningen eller reviewerklæringen på seneste årsrapport (2)concern (og evt. andet end going concern), mens revisor i hele 84 % rørende andet end going concern (og evt. going concern). I 16 % afaf disse tilfælde har givet supplerende oplysninger vedrørende andet tilfældene har revisor som nævnt både givet supplerende oplysningerend going concern (og evt. going concern). I 24 % af tilfældene har vedrørende going concern og andet end going concern.revisor som nævnt både givet supplerende oplysninger vedrørende Sammenfattende viser den nye undersøgelse således følgende:going concern og andet end going concern. Dette kan sammenlignes • For så vidt angår de konkursramte selskaber, har revisor i 16 % af demed undersøgelsen fra 2009, hvor revisor i 31 % af de tilfælde, hvor tilfælde, hvor revisor har givet supplerende oplysninger, kun givetrevisor havde givet supplerende oplysninger, havde givet supplerende supplerende oplysninger vedrørende going concern, i 60 % af disseoplysninger vedrørende going concern (og evt. andet end going tilfælde kun givet supplerende oplysninger vedrørende andet endconcern), mens revisor i hele 88 % af disse tilfælde havde givet sup- going concern og i 24 % af tilfældene både givet supplerende op-plerende oplysninger vedrørende andet end going concern (og evt. lysninger vedrørende going concern og andet end going concerngoing concern). Dette viser, at revisor – for så vidt angår de selskaber, • Det forhold, at revisor – for så vidt angår de selskaber, der er gåetder er gået konkurs i 2011 – relativt oftere har givet supplerende op- konkurs i 2011 – oftere har givet supplerende oplysninger sam-lysninger vedrørende going concern sammenlignet med de selskaber, menlignet med de selskaber, der er gået konkurs i 2008 og 1.der er gået konkurs i 2008 og 1. kvartal 2009, hvorimod revisor i kvartal 2009, skyldes udelukkende, at revisor oftere har givet sup-relativt mindre omfang har givet supplerende oplysninger vedrørende plerende oplysninger vedrørende going concern, hvorimod sup-andet end going concern. plerende oplysninger vedrørende andet end going concern – noget Figur 4 og 5 viser som tidligere nævnt, at revisor – for så vidt an- overraskende – har trukket i modsat retning.går de selskaber, der er gået konkurs i 2011 – oftere har givet sup-plerende oplysninger sammenlignet med de selskaber, der er gåetkonkurs i 2008 og 1. kvartal 2009. Figur 9 viser, at denne stigning 4.4.4. Forbehold og supplerende oplysninger vedrørendeudelukkende er trukket af supplerende oplysninger vedrørende go- going concern samlet seting concern, hvorimod supplerende oplysninger vedrørende andet Figur 10 og 11 viser, hvor ofte revisor har taget forbehold eller givetend going concern – noget overraskende – har trukket i modsat supplerende oplysninger vedrørende going concern i revisionspåteg-retning. ningen eller reviewerklæringen på den seneste årsrapport for de sel- Det fremgår desuden af figur 9, at revisor – for så vidt angår de ikke- skaber, der indgår i henholdsvis stikprøven af konkursramte selskaberkonkursramte selskaber – i 33 % af de tilfælde, hvor revisor har givet og kontrolgruppen af ikke-konkursramte selskaber. De tilsvarende talsupplerende oplysninger, har givet supplerende oplysninger vedrø- for undersøgelsen fra 2009 er medtaget til sammenligning.rende going concern (og evt. andet end going concern), mens revisor Det er vigtigt at være opmærksom på, at begge figurer kun omfat-i hele 82 % af disse tilfælde har givet supplerende oplysninger ved- ter forbehold og supplerende vedrørende going concern, men ikke44 Going concern og konkursramte selskaber – en opfølgende undersøgelse Revision & Regnskabsvæsen nr. 12 · 2012
  • 18. Figur 10: Forbehold eller supplerende oplysninger vedrørende going concern i revisionspåtegnin- gen eller reviewerklæringen på seneste årsrapport (1) Figur 11: Forbehold eller supplerende oplysninger vedrørende going concern i revisionspåteg- ningen eller reviewerklæringen på seneste årsrapport (2)Revision & Regnskabsvæsen nr. 12 · 2012 Going concern og konkursramte selskaber – en opfølgende undersøgelse 45
  • 19. forbehold og supplerende oplysninger vedrørende andet end going lysninger vedrørende going concern som nævnt er steget med 46 %,concern. I afsnit 4.4.1 ovenfor er der ikke sondret mellem forbehold hvilket er en ganske markant stigning.og supplerende oplysninger vedrørende henholdsvis going concern Det er desuden vigtigt at være opmærksom på, at revisors vurderingog andet end going concern. I afsnit 4.4.2 ovenfor er der fokuseret på af going concern som tidligere nævnt omfatter en vurdering på ettilfælde, hvor revisor har taget forbehold, mens der i foregående afsnit bestemt tidspunkt af fremtidige og ifølge sagens natur usikre udvalger fokuseret på tilfælde, hvor revisor giver supplerende oplysninger. I af begivenheder eller forhold, at enhver vurdering om fremtiden, her-nærværende afsnit behandles forbehold og supplerende oplysninger under revisors vurdering af going concern, er baseret på de oplysnin-vedrørende going concern derimod under ét. ger, der er til rådighed på det tidspunkt, hvor vurderingen foretages, Det fremgår af figur 10, at revisor – for så vidt angår de konkurs- hvilket – for så vidt angår revisors vurdering af going concern – vilramte selskaber – i 41 % af tilfældene har taget forbehold eller givet sige tidspunktet for revisors afgivelse af revisionspåtegningen (ellersupplerende oplysninger vedrørende going concern, og at revisor reviewerklæringen), og at efterfølgende begivenheder kan resulteresåledes i 59 % af tilfældene hverken har taget forbehold eller givet i udfald, der ikke er konsistente med vurderingen, der var rimelig påsupplerende oplysninger vedrørende going concern. Dette kan sam- det tidspunkt, hvor den blev foretaget, jf. ISA 570, afsnit 5.menlignes med undersøgelsen fra 2009, hvor revisor i 28 % af tilfæl- Det er endvidere vigtigt at være opmærksom på, at revisor ikke kandene havde taget forbehold eller givet supplerende oplysninger ved- forudse fremtidige begivenheder eller forhold, der kan bevirke, at enrørende going concern og således i 72 % af tilfældene hverken havde virksomhed må ophøre med at fortsætte driften, og at manglendetaget forbehold eller givet supplerende oplysninger vedrørende going henvisning i revisors erklæring til usikkerhed om fortsat drift kan derforconcern. Dette viser, at revisor – for så vidt angår de selskaber, der er ikke betragtes som en garanti for virksomhedens evne til at fortsættegået konkurs i 2011 – oftere har taget forbehold eller givet supple- driften, jf. ISA 570, afsnit 7.rende oplysninger vedrørende going concern sammenlignet med de Det er endelig vigtigt at være opmærksom på, at det ikke er muligtselskaber, der er gået konkurs i 2008 og 1. kvartal 2009. Stigningen i at sige, i hvilken andel af de tilfælde, hvor revisor hverken har tagetandelen af forbehold eller supplerende oplysninger vedrørende going forbehold eller givet supplerende oplysninger vedrørende going con-concern fra 2008 og 1. kvartal 2009 til 2011 er på 13 %-point (fra 28 cern, der er tale om, at revisor ikke har levet op til god revisorskik. Det% til 41 %) svarende til 46 %. forhold, at et selskab går konkurs, uden at revisor har taget forbehold Det fremgår desuden af denne figur, at revisor – for så vidt angår eller givet supplerende oplysninger vedrørende going concern, kan så-de ikke-konkursramte selskaber – i 9 % af tilfældene har taget forbe- ledes skyldes to forhold. For det første kan det skyldes, at revisor hver-hold eller givet supplerende oplysninger vedrørende going concern, ken burde have taget forbehold eller givet supplerende oplysningerog at revisor således i 91 % af tilfældene hverken har taget forbe- vedrørende going concern, men at efterfølgende begivenheder harhold eller givet supplerende oplysninger vedrørende going concern. resulteret i udfald, der ikke er konsistente med revisors vurdering afDette viser, at revisor – ikke overraskende – langt oftere tager forbe- going concern, der var rimelig på det tidspunkt, hvor den blev foreta-hold eller giver supplerende oplysninger vedrørende going concern i get, og at revisor således har levet op til god revisorskik. For det andetkonkursramte selskaber sammenlignet med ikke-konkursramte selska- kan det skyldes, at revisor enten burde have taget forbehold eller givetber. Forskellen i andelen af forbehold eller supplerende vedrørende supplerende oplysninger vedrørende going concern, og at revisorgoing concern mellem ikke-konkursramte og konkursramte selskaber således ikke har levet op til god revisorskik. Det er da op til kurator oger på 32 %-point (forskellen mellem 9 % og 41 %) svarende til hele andre med retlig interesse at tage stilling til, hvorvidt revisor skal ind-356 %! bringes for domstolene og/eller Revisornævnet. Det er blot vigtigt at Dette viser samlet set, dels at revisor er blevet ”bedre” til at tage understrege, at det forhold, at et selskab går konkurs, uden at revisorforbehold og give supplerende oplysninger vedrørende going concern har taget forbehold eller givet supplerende oplysninger vedrørendei konkursramte selskaber, idet revisor oftere tager forbehold og giver going concern, ikke nødvendigvis er ensbetydende med, at revisorsupplerende oplysninger vedrørende going concern sammenlignet ikke har levet op til god revisorskik.med tidligere, dels at revisor tilsyneladende er god til at fokusere på Det fremgår af figur 11, at revisor – for så vidt angår de konkursram-de rigtige selskaber, idet revisor relativt sjældent tager forbehold el- te selskaber – i 17 % af tilfældene har taget forbehold vedrørende go-ler giver supplerende oplysninger vedrørende going concern i ikke- ing concern, mens revisor i 25 % af tilfældene har givet supplerendekonkursramte selskaber. oplysninger vedrørende going concern. Dette giver (med afrunding) Det kan naturligvis diskuteres, hvorvidt det er rimeligt, at revisor i 59 i alt de 41 %, der fremgår af figur 10. Dette kan sammenlignes med% af tilfældene hverken har taget forbehold eller givet supplerende undersøgelsen fra 2009, hvor revisor i 13 % af tilfældene havde tagetoplysninger vedrørende going concern. Det er imidlertid vigtigt at forbehold vedrørende going concern, mens revisor i 16 % af tilfæl-være opmærksom på, at andelen af forbehold eller supplerende op- dene havde givet supplerende oplysninger vedrørende going concern.46 Going concern og konkursramte selskaber – en opfølgende undersøgelse Revision & Regnskabsvæsen nr. 12 · 2012
  • 20. Dette viser, at revisor – for så vidt angår de selskaber, der er gået kon- 4.4.5. Supplerende oplysninger om ledelsesansvar – kapitaltabkurs i 2011 – oftere har taget forbehold vedrørende going concern Kapitaltabsreglerne i SL § 119 er kort omtalt i afsnit 4.2. ovenfor.sammenlignet med de selskaber, der er gået konkurs i 2008 og 1. Det fremgår af erklæringsbekendtgørelsens § 7, stk. 2, at revisor ikvartal, ligesom revisor oftere har givet supplerende oplysninger ved- revisionspåtegningen skal give supplerende oplysninger om ledel-rørende going concern. Stigningen i andelen af forbehold vedrørende sesansvar, dvs. forhold, som revisor er blevet bekendt med under sitgoing concern er på 4 %-point (fra 13 % til 17 %) svarende til 31 %, arbejde, og som giver en begrundet formodning om, at et eller fleremens stigningen i andelen af supplerende oplysninger vedrørende go- medlemmer af ledelsen kan ifalde erstatnings- eller strafansvar foring concern er på 9 %-point (fra 16 % til 25 %) svarende til 56 %. handlinger eller undladelser, der berører: Figur 10 viser som nævnt, at revisor – for så vidt angår de selskaber, • Virksomheden,der er gået konkurs i 2011 – oftere har taget forbehold eller givet sup- • Tilknyttede virksomheder,plerende oplysninger vedrørende going concern sammenlignet med • Virksomhedsdeltagere,de selskaber, der er gået konkurs i 2008 og 1. kvartal. Figur 11 viser, • Kreditorer ellerat denne stigning både er trukket af forbehold og supplerende oplys- • Medarbejdere.ninger vedrørende going concern, men at de supplerende oplysningervedrørende going concern har trukket mest. Herunder skal altid oplyses om overtrædelse af bl.a. den for virksom- Det fremgår desuden af figur 11, at revisor – for så vidt angår de heden fastsatte selskabsretlige eller tilsvarende lovgivning.19 Dvs., atikke-konkursramte selskaber – i blot 2 % af tilfældene har taget forbe- revisor bl.a. skal give supplerende oplysninger om ledelsesansvar, hvishold vedrørende going concern, mens revisor i 7 % af tilfældene har kapitaltabsreglerne er overtrådt.givet supplerende oplysninger vedrørende going concern. Der er tale om ”Supplerende oplysninger vedrørende andre for- Figur 10 viser som nævnt, at revisor – ikke overraskende – langt of- hold”, jf. § 7, stk. 4.tere tager forbehold eller giver supplerende oplysninger vedrørende Det er vigtigt at være opmærksom på, at revisor kun skal give sup-going concern i konkursramte selskaber sammenlignet med ikke- plerende oplysninger om ledelsesansvar, hvis kapitaltabsreglerne erkonkursramte selskaber. Figur 11 viser, at dette både gælder forbehold overtrådt. Det er således ikke tilstrækkeligt, at egenkapitalen udgørog supplerende oplysninger vedrørende going concern, men at især mindre end halvdelen af selskabskapitalen eller mindre end 62.500forbehold vedrørende going concern er sjældne i ikke-konkursramte kr., og at selskabet dermed befinder sig i en kapitaltabssituation, idetselskaber. Forskellen i andelen af forbehold vedrørende going con- ledelsen som tidligere nævnt – efter at det konstateres, at selskabetcern mellem ikke-konkursramte og konkursramte selskaber er på 15 befinder sig i en kapitaltabssituation – har 6 måneder til at sikre, at der%-point (forskellen mellem 2 % og 17 %) svarende til hele 750 %, afholdes generalforsamling, hvor det centrale ledelsesorgan redegørmens forskellen i andelen af supplerende oplysninger vedrørende for selskabets økonomiske stilling og om fornødent stiller forslag omgoing concern er på 18 %-point (forskellen mellem 7 % og 25 %) foranstaltninger, der bør træffes, herunder selskabets opløsningsvarende til hele 257 %! Det er desuden vigtigt at være opmærksom på, at revisor kun skal Sammenfattende viser den nye undersøgelse således følgende: give supplerende oplysninger om ledelsesansvar, herunder som følge• For så vidt angår de konkursramte selskaber, har revisor i 41 % af af overtrædelse af kapitaltabsreglerne, i revisionspåtegninger på års- tilfældene taget forbehold eller givet supplerende oplysninger ved- rapporter (eller andre fuldstændige regnskaber med generelt formål, rørende going concern, mens revisor i 59 % af tilfældene hverken jf. erklæringsbekendtgørelsens § 2).20 Revisor skal derimod ikke give har taget forbehold eller givet supplerende oplysninger vedrørende supplerende oplysninger om ledelsesansvar i reviewerklæringer, herun- going concern der på årsrapporter. Det samme gælder naturligvis, for så vidt angår• For så vidt angår de selskaber, der er gået konkurs i 2011, har assistanceerklæringer på årsrapporter.21 revisor oftere taget forbehold eller givet supplerende oplysninger Det fremgår som tidligere nævnt af tabel 4, der viser udvalgte regn- vedrørende going concern sammenlignet med de selskaber, der skabsposter m.v. i den seneste årsrapport for de selskaber, der indgår er gået konkurs i 2008 og 1. kvartal 2009. Denne stigning er både i henholdsvis stikprøven af konkursramte selskaber og kontrolgruppen trukket af forbehold og supplerende oplysninger vedrørende going af ikke-konkursramte selskaber, dels at 39 % af de konkursramte sel- concern, men de supplerende oplysninger vedrørende going con- skaber ikke befinder sig i en kapitaltabssituation, mens 61 % af disse cern har trukket mest selskaber befinder sig i en kapitaltabssituation, dels at 79 % af de ikke-• Revisor tager – ikke overraskende – langt oftere forbehold eller gi- konkursramte selskaber ikke befinder i en kapitaltabssituation, mens ver supplerende oplysninger vedrørende going concern i konkurs- 21 % af disse selskaber befinder sig i en kapitaltabssituation. ramte selskaber sammenlignet med ikke-konkursramte selskaber. Disse tal omfatter både selskaber, hvor revisor har afgivet en revision- spåtegning på den seneste årsrapport, og selskaber, hvor revisor harRevision & Regnskabsvæsen nr. 12 · 2012 Going concern og konkursramte selskaber – en opfølgende undersøgelse 47
  • 21. afgivet en reviewerklæring på den seneste årsrapport. I det følgende Tabel 7: Supplerende oplysninger om ledelsesansvar somfokuseres der derimod på selskaber, hvor revisor har afgivet en revisi- følge af overtrædelse af kapitaltabsreglerne og forbe-onspåtegning på den seneste årsrapport, idet revisor som nævnt kun hold eller supplerende oplysninger vedrørende goingskal give supplerende oplysninger om ledelsesansvar, herunder som concern i revisionspåtegningen på seneste årsrapportfølge af overtrædelse af kapitaltabsreglerne, i revisionspåtegninger Konkursramte og Hverken forbehold Forbehold ellerpå årsrapporter (eller andre fuldstændige regnskaber med generelt ikke-konkursramte eller supplerende supplerende oplys-formål). selskaber 2011 oplysninger ved- ninger vedrørende Tabel 6 viser, hvor ofte revisor har givet supplerende oplysninger om rørende going going concernledelsesansvar som følge af overtrædelse af kapitaltabsreglerne i revisi- concernonspåtegningen på den seneste årsrapport for de selskaber, der indgår Supplerende oplysnin- 1% 7%i henholdsvis stikprøven af konkursramte selskaber og kontrolgruppen ger om ledelsesansvaraf ikke-konkursramte selskaber.22 som følge af overtræ- delse af kapitaltabs- reglerneTabel 6: Supplerende oplysninger om ledelsesansvar somfølge af overtrædelse af kapitaltabsreglerne i revisions-påtegningen på seneste årsrapport Det fremgår af denne tabel, dels at revisor i blot 1 % af de tilfælde, Konkursramte Ikke-konkursram- hvor revisor hverken taget forbehold eller givet supplerende oplysnin- selskaber 2011 te selskaber 2011 ger vedrørende going concern, har givet supplerende oplysninger om (kontrolgruppe) ledelsesansvar som følge af overtrædelse af kapitaltabsreglerne, dels at Supplerende oplysninger om 4% 1% revisor i blot 7 % af de tilfælde, hvor revisor har taget forbehold eller ledelsesansvar som følge af givet supplerende oplysninger vedrørende going concern, har givet overtrædelse af kapitaltabs- sådanne supplerende oplysninger. reglerne Dette viser, at revisor – ikke overraskende – oftere giver supplerende oplysninger om ledelsesansvar som følge af overtrædelse af kapital- tabsreglerne, hvis revisor samtidig tager forbehold eller giver supple-Det fremgår af denne tabel, dels at revisor – for så vidt angår de kon- rende oplysninger vedrørende going concern.kursramte selskaber – i blot 4 % af tilfældene har givet supplerende Det viser imidlertid også, at revisor – noget overraskende – relativtoplysninger om ledelsesansvar som følge af overtrædelse af kapital- sjældent giver supplerende oplysninger om ledelsesansvar som følgetabsreglerne, dels at revisor – for så vidt angår de ikke-konkursramte af overtrædelse af kapitaltabsreglerne, selv om revisor samtidig tagerselskaber – i blot 1 % af tilfældene har givet sådanne supplerende forbehold eller giver supplerende oplysninger vedrørende going con-oplysninger. cern. Dette skyldes formentlig, at det forhold, at et selskab befinder Dette viser, at revisor – ikke overraskende – oftere giver supple- sig i en kapitaltabssituation, som tidligere nævnt er en indikator for,rende oplysninger om ledelsesansvar som følge af overtrædelse af at selskabet har going concern-problemer, men ikke en afgørendekapitaltabsreglerne i konkursramte selskaber sammenlignet med ikke- indikator. Man kan således sagtens forestille sig et selskab, hvor revisorkonkursramte selskabet. vurderer, at selskabet har going concern-problemer, men hvor selska- Det viser imidlertid også, at revisor – noget overraskende – meget bet ikke befinder sig i en kapitaltabssituation, ligesom man sagtenssjældent giver supplerende oplysninger om ledelsesansvar som følge kan forestille sig et selskab, der befinder sig i en kapitaltabssituation,af overtrædelse af kapitaltabsreglerne – selv i konkursramte selskaber. men hvor revisor ikke vurderer, at selskabet har going concern-proble- Tabel 7 viser, hvor ofte revisor – for de selskaber, der indgår i hen- mer.23 Hertil kommer, at revisor som nævnt kun skal give supplerendeholdsvis stikprøven af konkursramte selskaber og kontrolgruppen af oplysninger om ledelsesansvar, hvis kapitaltabsreglerne er overtrådt.ikke-konkursramte selskaber under ét – har givet supplerende oplys- Revisor skal derimod ikke give supplerende oplysninger om ledelses-ninger om ledelsesansvar som følge af overtrædelse af kapitaltabsreg- ansvar, selv om selskabet befinder sig i en kapitaltabssituation, hvislerne i revisionspåtegningen på den seneste årsrapport dels i de til- kapitaltabsreglerne (endnu) ikke er overtrådt.fælde, hvor revisor hverken har taget forbehold eller givet supplerende Sammenfattende viser den nye undersøgelse således følgende:oplysninger vedrørende going concern, dels i de tilfælde, hvor revisor • Revisor giver – ikke overraskende – oftere supplerende oplysningerhar taget forbehold eller givet supplerende oplysninger vedrørende om ledelsesansvar som følge af overtrædelse af kapitaltabsreglernegoing concern. i konkursramte selskaber sammenlignet med ikke-konkursramte sel-48 Going concern og konkursramte selskaber – en opfølgende undersøgelse Revision & Regnskabsvæsen nr. 12 · 2012
  • 22. skabet, ligesom revisor – heller ikke overraskende – oftere giver sup- give supplerende oplysninger om ledelsesansvar i reviewerklæringer, plerende oplysninger om ledelsesansvar som følge af overtrædelse herunder på årsrapporter. Det samme gælder naturligvis, for så vidt af kapitaltabsreglerne, hvis revisor samtidig tager forbehold eller angår assistanceerklæringer på årsrapporter. giver supplerende oplysninger vedrørende going concern Tabel 8 viser, hvor ofte revisor har givet supplerende oplysninger om• Revisor giver dog – noget overraskende – meget sjældent sup- ledelsesansvar som følge af overtrædelse af reglerne om ”kapitalejer- plerende oplysninger om ledelsesansvar som følge af overtrædelse lån” i revisionspåtegningen på den seneste årsrapport for de selskaber, af kapitaltabsreglerne – selv i konkursramte selskaber, ligesom der indgår i henholdsvis stikprøven af konkursramte selskaber og kon- revisor – noget overraskende – relativt sjældent giver supplerende trolgruppen af ikke-konkursramte selskaber.27 oplysninger om ledelsesansvar som følge af overtrædelse af kapi- taltabsreglerne, selv om revisor samtidig tager forbehold eller giver supplerende oplysninger vedrørende going concern. Tabel 8: Supplerende oplysninger om ledelsesansvar som følge af overtrædelse af reglerne om ”kapitalejerlån” i revisionspåtegningen på seneste årsrapport4.4.6. Supplerende oplysninger om ledelsesansvar – ”kapitale- Konkursramte Ikke-konkursramtejerlån” selskaber 2011 selskaber 2011”Kapitalejerlån” er en samlet betegnelse for det, der tidligere kaldtes (kontrolgruppe)for ”aktionær-” eller ”anpartshaverlån”. Supplerende oplysninger om 18 % 6% ”Kapitalejerlån” er desuden en samlet betegnelse for lån til eller sik- ledelsesansvar som følge afkerhedsstillelse for kapitalejere eller medlemmer af ledelsen m.v. Der overtrædelse af reglerne omer således vigtigt at være opmærksom på, at der ikke nødvendigvis er ”kapitalejerlån”tale om egentlige kapitalejerlån, idet der også kan være tale om ledel-seslån, ligesom der ikke nødvendigvis er tale om egentlige lån, idetder også kan være tale om sikkerhedsstillelse. Det fremgår af denne tabel, dels at revisor – for så vidt angår de Reglerne om ”kapitalejerlån” findes i SL §§ 210-215: konkursramte selskaber – i 18 % af tilfældene har givet supplerende• § 210, stk. 1 indeholder forbuddet mod ”kapitalejerlån” oplysninger om ledelsesansvar som følge af overtrædelse af reglerne• § 210, stk. 2 og §§ 211-214 indeholder undtagelser, herunder til om ”kapitalejerlån”, dels at revisor – for så vidt angår de ikke-konkurs- forbuddet mod ”kapitalejerlån”24 ramte selskaber – i 6 % af tilfældene har givet sådanne supplerende• § 215 omhandler tilbagebetaling, herunder af ulovlige ”kapitalejer- oplysninger. lån”.25 Dette viser, at revisor oftere giver supplerende oplysninger om ledel- sesansvar som følge af overtrædelse af reglerne om ”kapitalejerlån”Disse regler skal ikke omtales yderligere.26 i konkursramte selskaber sammenlignet med ikke-konkursramte sel- Revisor skal som tidligere nævnt give supplerende oplysninger skabet. Det er usikkert, hvad dette skyldes, men forskellen er relativtom ledelsesansvar, herunder som følge af overtrædelse af den for markant. En mulig forklaring kan dog være, at konkursramte selskabervirksomheden fastsatte selskabsretlige eller tilsvarende lovgivning, jf. som tidligere nævnt gennemsnitligt er mindre end ikke-konkursramteerklæringsbekendtgørelsens § 7, stk. 2. Dvs., at revisor skal give sup- selskaber, og at kapitalejere og medlemmer af ledelsen i mindre sel-plerende oplysninger om ledelsesansvar, hvis reglerne om ”kapitalejer- skaber er mere tilbøjelige til at optage ulovlige ”kapitalejerlån” endlån” er overtrådt. kapitalejere og medlemmer af ledelsen i større selskaber. Det er vigtigt at være opmærksom på, at revisor kun skal give sup- Tabel 9 viser, hvor ofte revisor – for de selskaber, der indgår i hen-plerende oplysninger om ledelsesansvar, hvis reglerne om ”kapitale- holdsvis stikprøven af konkursramte selskaber og kontrolgruppen afjerlån” er overtrådt. Det er således ikke tilstrækkeligt, at der foreligger ikke-konkursramte selskaber under ét – har givet supplerende oplys-et ”kapitalejerlån”, idet ”kapitalejerlånet” kan være omfattet af en af ninger om ledelsesansvar som følge af overtrædelse af reglerne omundtagelserne til forbuddet mod ”kapitalejerlån” og dermed være lov- ”kapitalejerlån” i revisionspåtegningen på den seneste årsrapport delsligt. Der skal således være tale om et ulovligt ”kapitalejerlån”. i de tilfælde, hvor revisor hverken har taget forbehold eller givet sup- Det er desuden vigtigt at være opmærksom på, at revisor kun skal plerende oplysninger vedrørende going concern, dels i de tilfælde,give supplerende oplysninger om ledelsesansvar, herunder som følge hvor revisor har taget forbehold eller givet supplerende oplysningeraf overtrædelse af reglerne om ”kapitalejerlån”, i revisionspåtegninger vedrørende going concern.på årsrapporter (eller andre fuldstændige regnskaber med genereltformål, jf. erklæringsbekendtgørelsens § 2). Revisor skal derimod ikkeRevision & Regnskabsvæsen nr. 12 · 2012 Going concern og konkursramte selskaber – en opfølgende undersøgelse 49
  • 23. Tabel 9: Supplerende oplysninger om ledelsesansvar som Tabel 10 indeholder en oversigt over de forskellige typer af konklusio-følge af overtrædelse af reglerne om ”kapitalejerlån” ner.29og forbehold eller supplerende oplysninger vedrørendegoing concern i revisionspåtegningen på seneste årsrap-port Tabel 10: Uenighed med ledelsen og begrænsning i revi- Konkursramte Hverken forbe- Forbehold eller sors arbejde – konklusion uden forbehold, konklusion og ikke-konkursramte hold eller supple- supplerende op- med forbehold, afkræftende konklusion og manglende selskaber 2011 rende oplysnin- lysninger ved- konklusion ger vedrørende rørende going Uvæsentlige Væsentlige, Væsentlige og going concern concern forhold men ikke gen- gennemgri- Supplerende oplysninger om 10 % 16 % nemgribende bende forhold ledelsesansvar som følge af forhold overtrædelse af reglerne om Uenighed med Konklusion Konklusion Afkræftende ”kapitalejerlån” ledelsen uden forbehold med forbehold konklusion Begrænsning i Konklusion Konklusion Manglende revisors arbejde uden forbehold med forbehold konklusionDet fremgår af denne tabel, dels at revisor i 10 % af de tilfælde, hvorrevisor hverken taget forbehold eller givet supplerende oplysningervedrørende going concern, har givet supplerende oplysninger om Tabel 1 indeholder som tidligere nævnt en oversigt over revisors rap-ledelsesansvar som følge af overtrædelse af reglerne om ”kapitalejer- portering om going concern.lån”, dels at revisor i 16 % af de tilfælde, hvor revisor har taget forbe- Det fremgår af denne tabel, at revisor i relation til going concernhold eller givet supplerende oplysninger vedrørende going concern, skal tage forbehold og dermed udtrykke enten en konklusion med for-har givet sådanne supplerende oplysninger. behold eller en afkræftende konklusion i følgende situationer: Dette viser, at revisor oftere giver supplerende oplysninger om ledel- • Hvis going concern er valgt som regnskabsprincip, og revisor ersesansvar som følge af overtrædelse af reglerne om ”kapitalejerlån”, enig med ledelsen i dette valg, men usikkerheden vedrørende fort-hvis revisor samtidig tager forbehold eller giver supplerende oplysnin- sat drift ikke er tilstrækkeligt omtalt i årsregnskabet. Revisor skal iger vedrørende going concern. Det er usikkert, hvad dette skyldes, denne situation tage forbehold for de manglende oplysninger ogmen det hænger naturligt sammen med, at revisor som nævnt oftere udtrykke enten en konklusion med forbehold eller en afkræftendegiver supplerende oplysninger om ledelsesansvar som følge af over- konklusiontrædelse af reglerne om ”kapitalejerlån” i konkursramte selskaber sam- • Hvis going concern er valgt som regnskabspraksis, men revisor ermenlignet med ikke-konkursramte selskabet. uenig med ledelsen i dette valg. Revisor skal i denne situation tage Sammenfattende viser den nye undersøgelse således, at revisor forbehold for fortsat drift og udtrykke en afkræftende konklusion.oftere giver supplerende oplysninger om ledelsesansvar som følge afovertrædelse af reglerne om ”kapitalejerlån” i konkursramte selska- Revisor kan derimod ikke udtrykke en manglende konklusion i relationber sammenlignet med ikke-konkursramte selskabet, ligesom revisor til going concern, medmindre der er andre væsentlige og gennemgri-oftere giver supplerende oplysninger om ledelsesansvar som følge bende forhold, der afføder en manglende konklusion, og revisor i denaf overtrædelse af reglerne om ”kapitalejerlån”, hvis revisor samtidig konkrete situation vurderer, at den manglende konklusion er stærkeretager forbehold eller giver supplerende oplysninger vedrørende going end den afkræftende konklusion.concern. Tabellen tager udgangspunkt i, at revisor afgiver en revisionspåteg- ning. Hvis revisor i stedet afgiver en reviewerklæring, er revisors rap- porteringsmuligheder i relation til going concern imidlertid de samme4.4.7. Revisors konklusion som ved revision.Revisor kan i en revisionspåtegning eller en reviewerklæring udtrykke Tabel 11 viser, hvor ofte revisor har udtrykt henholdsvis en konklu-fire typer af konklusioner:28 sion uden forbehold, en konklusion med forbehold, en afkræftende• Konklusion uden forbehold konklusion eller en manglende konklusion i revisionspåtegningen eller• Konklusion med forbehold reviewerklæringen på den seneste årsrapport for de selskaber, der ind-• Afkræftende konklusion går i henholdsvis stikprøven af konkursramte selskaber og kontrolgrup-• Manglende konklusion. pen af ikke-konkursramte selskaber.3050 Going concern og konkursramte selskaber – en opfølgende undersøgelse Revision & Regnskabsvæsen nr. 12 · 2012
  • 24. Tabel 11: Revisors konklusion i revisionspåtegningen el- Tabel 12: Revisors konklusion og forbehold eller sup-ler reviewerklæringen på seneste årsrapport plerende oplysninger vedrørende going concern i re- Konkursramte Ikke-konkursramte visionspåtegningen eller reviewerklæringen på seneste selskaber 2011 selskaber 2011 årsrapport (kontrolgruppe) Konkursramte og Ikke forbehold Forbehold ved- Konklusion uden forbehold 73 % 96 % ikke-konkursramte vedrørende go- rørende going selskaber 2011 ing concern concern Konklusion med forbehold 13 % 3% Konklusion uden forbehold 93 % 7% Afkræftende konklusion 10 % 1% Konklusion med forbehold 5% 38 % Manglende konklusion 4% 1% Afkræftende konklusion 1% 47 % Manglende konklusion 1% 9%Det fremgår af denne tabel, at revisor – for så vidt angår de konkurs-ramte selskaber – i 73 % af tilfældene har udtrykt en konklusion udenforbehold, og at revisor således i 36 % af tilfældene har udtrykt enten Det fremgår af denne tabel, at revisor i 93 % af de tilfælde, hvor revi-en konklusion med forbehold (13 %), en afkræftende konklusion (10 sor ikke har taget forbehold vedrørende going concern, har udtrykt en%) eller en manglende konklusion (4 %). konklusion uden forbehold, og at revisor således i 7 % af disse tilfælde Det fremgår desuden af tabellen, at revisor – for så vidt angår de har udtrykt enten en konklusion med forbehold (5 %), en afkræftendeikke-konkursramte selskaber – i hele 96 % af tilfældene har udtrykt en konklusion (1 %) eller en manglende konklusion (1 %).konklusion med forbehold, og at revisor således i blot 4 % af tilfælde- Det fremgår desuden af tabellen, at revisor i 7 % af de tilfælde, hvorne har udtrykt enten en konklusion med forbehold (3 %), en afkræf- revisor har taget forbehold vedrørende going concern, har udtrykttende konklusion (1 %) eller en manglende konklusion (1 %). en konklusion uden forbehold, og at revisor således i 93 % af disse Dette viser, at revisor – ikke overraskende – oftere udtrykker en kon- tilfælde har udtrykt enten en konklusion med forbehold (38 %), enklusion med forbehold, en afkræftende konklusion eller en manglende afkræftende konklusion (47 %) eller en manglende konklusion (10 %)konklusion i konkursramte selskaber sammenlignet med ikke-konkurs- Dette viser, at revisor langt oftere udtrykker en konklusion med for-ramte selskaber. Dette hænger naturligt sammen med, at revisor som behold, en afkræftende konklusion eller en manglende konklusion,tidligere nævnt – heller ikke overraskende – langt oftere tager forbe- hvis revisor tager forbehold vedrørende going concern. Dette erhold i konkursramte selskaber sammenlignet med ikke-konkursramte naturligvis ikke overraskende, idet revisor altid mindst skal udtrykkeselskaber, idet revisor pr. definition kun skal udtrykke en konklusion en konklusion med forbehold, hvis revisor tager forbehold, herundermed forbehold, en afkræftende konklusion eller en manglende konklu- vedrørende going concern. Det er således mere overraskende, at re-sion, hvis revisor tager forbehold. visor har udtrykt en konklusion uden forbehold i 7 % af de tilfælde, Tabel 12 viser, hvor ofte revisor – for de selskaber, der indgår i hen- hvor revisor har taget forbehold vedrørende going concern, idet detteholdsvis stikprøven af konkursramte selskaber og kontrolgruppen af ik- er i strid med både erklæringsbekendtgørelsen og -standarderne ogke-konkursramte selskaber under ét – har udtrykt henholdsvis en kon- dermed god revisorskik. Det er derimod ikke nødvendigvis i strid medklusion uden forbehold, en konklusion med forbehold, en afkræftende god revisorskik, at revisor har udtrykt en manglende konklusion i 9 %konklusion eller en manglende konklusion i revisionspåtegningen eller af de tilfælde, hvor revisor har taget forbehold vedrørende fortsat drift,reviewerklæringen på den seneste årsrapport dels i de tilfælde, hvor selv om revisor som nævnt ikke kan udtrykke en manglende konklusi-revisor ikke har taget forbehold vedrørende going concern, dels i de on i relation til going concern, idet der kan være andre væsentlige ogtilfælde, hvor revisor har taget forbehold vedrørende going concern. gennemgribende forhold, der afføder en manglende konklusion, og revisor kan i denne situation vurdere, at den manglende konklusion er stærkere end den afkræftende konklusion. Det er naturligvis heller ikke i strid med god revisorskik, at revisor har udtrykt en konklusion med forbehold, en afkræftende konklusion eller en manglende konklusion i 7 % af de tilfælde, hvor revisor ikke har taget forbehold vedrørende going concern, idet revisor forudsætningsvis har taget forbehold ved- rørende andet end going concern. Sammenfattende viser den nye undersøgelse således, at revisor – ikke overraskende – oftere udtrykker en konklusion med forbehold, enRevision & Regnskabsvæsen nr. 12 · 2012 Going concern og konkursramte selskaber – en opfølgende undersøgelse 51
  • 25. afkræftende konklusion eller en manglende konklusion i konkursramte Tabel 13: Anbefaling til generalforsamlingen om ikke atselskaber sammenlignet med ikke-konkursramte selskaber, ligesom re- godkende årsrapporten i revisionspåtegningen på sene-visor – heller ikke overraskende – langt oftere udtrykker en konklusion ste årsrapportmed forbehold, en afkræftende konklusion eller en manglende konklu- Konkursramte Ikke-konkursramtesion, hvis revisor tager forbehold vedrørende going concern. selskaber selskaber 2011 2011 (kontrolgruppe) Anbefaling til generalforsam- 2% 0%4.4.8. Revisors anbefaling til generalforsamlingen om ikke lingen om ikke at godkendeat godkende årsrapporten årsrapportenDet fremgår af erklæringsbekendtgørelsens § 6, stk. 5, at revisor skaloplyse, hvis et forbehold er af så afgørende betydning, at det fører til,at generalforsamlingen ikke bør godkende regnskabet. Det fremgår af denne tabel, dels at revisor – for så vidt angår de kon- Det fremgår i den forbindelse af erklæringsvejledningen, at en sådan kursramte selskaber – i blot 2 % af tilfældene har anbefalet generalfor-oplysning f.eks. er relevant, hvis revisor vurderer, at virksomhedens samlingen ikke at godkende årsrapporten, dels at revisor – for så vidtledelse er i stand til at udarbejde et regnskab, der opfylder lovgivnin- angår de ikke-konkursramte selskaber – ikke i et eneste tilfælde hargens krav, men ikke har gjort det, jf. afsnit 5.4.4. Dette vil f.eks. være anbefalet generalforsamlingen ikke at godkende årsrapporten.tilfældet, hvis virksomhedens ledelse har valgt værdiansættelsesmeto- Dette viser, at revisor – ikke overraskende – oftere anbefaler general-der, der efter revisors opfattelse fører til, at regnskabet bliver misvisen- forsamlingen ikke at godkende årsrapporten i konkursramte selskaberde. Oplysningen kan særligt være relevant, hvis revisor har udtrykt en sammenlignet med ikke-konkursramte selskaber.afkræftende konklusion, eller revisor slet ikke er i stand til at udtrykke Det viser imidlertid også, at revisor meget sjældent anbefaler gene-en konklusion. ralforsamlingen ikke at godkende årsrapporten – selv i konkursramte Hvis virksomhedens ledelse ikke er i stand til at udarbejde et regn- selskaber.skab, der opfylder lovgivningens krav, vil det derimod ikke være rele- Tabel 14 viser, hvor ofte revisor – for de selskaber, der indgår i hen-vant for revisor at oplyse, at generalforsamlingen ikke bør godkende holdsvis stikprøven af konkursramte selskaber og kontrolgruppen afregnskabet. ikke-konkursramte selskaber under ét – har anbefalet generalforsam- Dvs., at en oplysning om, at generalforsamlingen ikke bør god- lingen ikke at godkende årsrapporten i revisionspåtegningen på denkende regnskabet, særligt kan være relevant, hvis revisor udtrykker en seneste årsrapport i de tilfælde, hvor revisor har udtrykt henholdsvisafkræftende konklusion eller en manglende konklusion. Hvis revisor en konklusion uden forbehold, en konklusion med forbehold, en”kun” udtrykker en konklusion med forbehold, vil en sådan oplysning afkræftende konklusion eller en manglende konklusion i revisionspå-derimod næppe være relevant.31 Det samme gælder naturligvis, hvis tegningen.revisor udtrykker en konklusion uden forbehold. Det er vigtigt at være opmærksom på, at en oplysning om, at gene-ralforsamlingen ikke bør godkende regnskabet, kun er relevant i revisi- Tabel 14: Anbefaling til generalforsamlingen om ikke atonspåtegninger på årsrapporter (eller andre fuldstændige regnskaber godkende årsrapporten og revisors konklusion i revisi-med generelt formål, jf. erklæringsbekendtgørelsens § 2). En sådan onspåtegningen på seneste årsrapportoplysning er derimod ikke relevant i reviewerklæringer, herunder på Konkurs- Konklusion Konklusion Afkræf- Manglendeårsrapporter. Dette samme gælder naturligvis, for så vidt angår assi- ramte og uden for- med for- tende kon- konklusionstanceerklæringer på årsrapporter.32 ikke-kon- behold behold klusion Da der normalt vil være tale om en revisionspåtegning på en årsrap- kursramteport, bør oplysningen formuleres således, at generalforsamlingen ikke selskaberbør godkende årsrapporten, idet det er årsrapporten, ikke (års)regn- 2011skabet, der godkendes af generalforsamlingen. Anbefaling 0% 0% 11 % 26 % Tabel 13 viser, hvor ofte revisor har anbefalet generalforsamlingen til gene-ikke at godkende årsrapporten i revisionspåtegningen på den seneste ralforsam-årsrapport for de selskaber, der indgår i henholdsvis stikprøven af lingen om ikke at god-konkursramte selskaber og kontrolgruppen af ikke-konkursramte sel- kende års-skaber.33 rapporten52 Going concern og konkursramte selskaber – en opfølgende undersøgelse Revision & Regnskabsvæsen nr. 12 · 2012
  • 26. Figur 12: Forbehold eller supplerende oplysninger vedrørende going concern i revisionspåtegnin- gen eller reviewerklæringen på seneste årsrapport og antal måneder fra balancedato til dato for afsigelse af konkursdekret1 1 En måned regnes som 30 dage. Et år regnes således som 360 dage.Det fremgår af denne tabel, dels at revisor ikke i et eneste af de til- 4.5. Forbehold og supplerende oplysninger vedrørende goingfælde, hvor revisor har udtrykt en konklusion uden forbehold eller en concern i seneste årsrapport – antal måneder fra balancedatokonklusion med forbehold, har anbefalet generalforsamlingen ikke at til dato for afsigelse af konkursdekretgodkende årsrapporten, dels at revisor i henholdsvis 11 % og 26 % Der skal som tidligere nævnt anvendes en tidshorisont på mindst 12af de tilfælde, hvor revisor har udtrykt en afkræftende konklusion eller måneder fra balancedagen i forbindelse med revisors vurdering afen manglende konklusion, har anbefalet generalforsamlingen ikke at going concern.godkende årsrapporten. Det fremgår som tidligere nævnt af figur 2, der viser antallet af Dette viser, at revisor – ikke overraskende – langt oftere anbefaler måneder fra balancedatoen i den seneste årsrapport til datoen forgeneralforsamlingen ikke at godkende årsrapporten, hvis revisor ud- afsigelse af konkursdekretet for de selskaber, der indgår i stikprøventrykker en afkræftende konklusion eller en manglende konklusion, end af konkursramte selskaber, at der i 21 % af tilfældene går mindre endhvis revisor udtrykker en konklusion med forbehold (eller en konklu- 12 måneder fra balancedatoen i den seneste årsrapport til datoen forsion uden forbehold). Dette harmonerer fint med erklæringsvejlednin- afsigelse af konkursdekretet, og at der således i 79 % af tilfældene gårgen, hvoraf det som nævnt fremgår, at en oplysning om, at general- mindst 12 måneder fra balancedatoen i den seneste årsrapport til da-forsamlingen ikke bør godkende regnskabet eller årsrapporten, særligt toen for afsigelse af konkursdekretet.kan være relevant, hvis revisor udtrykker en afkræftende konklusion Det fremgår som tidligere nævnt af figur 10, der viser, hvor ofteeller en manglende konklusion. revisor har taget forbehold eller givet supplerende oplysninger vedrø- Sammenfattende viser den nye undersøgelse således følgende: rende going concern i revisionspåtegningen eller reviewerklæringen• Revisor anbefaler – ikke overraskende – oftere generalforsamlingen på den seneste årsrapport for de selskaber, der indgår i henholdsvis ikke at godkende årsrapporten i konkursramte selskaber sammen- stikprøven af konkursramte selskaber og kontrolgruppen af ikke- lignet med ikke-konkursramte selskaber konkursramte selskaber, at revisor – for så vidt angår de konkursramte• Revisor anbefaler dog meget sjældent generalforsamlingen ikke at selskaber – i 41 % af tilfældene har taget forbehold eller givet supple- godkende årsrapporten – selv i konkursramte selskaber rende oplysninger vedrørende going concern, og at revisor således i• Revisor anbefaler – heller ikke overraskende – langt oftere general- 59 % af tilfældene hverken har taget forbehold eller givet supplerende forsamlingen ikke at godkende årsrapporten, hvis revisor udtrykker oplysninger vedrørende going concern. en afkræftende konklusion eller en manglende konklusion, end hvis Figur 12 viser, hvor ofte revisor har taget forbehold eller givet revisor udtrykker en konklusion med forbehold (eller en konklusion supplerende oplysninger vedrørende going concern i revisionspå- uden forbehold). tegningen eller reviewerklæringen på den seneste årsrapport for deRevision & Regnskabsvæsen nr. 12 · 2012 Going concern og konkursramte selskaber – en opfølgende undersøgelse 53
  • 27. Figur 13: Forbehold eller supplerende oplysninger vedrørende going concern i revisionspåteg- ningen eller reviewerklæringen på seneste årsrapport og antal måneder fra balancedato til dato for afsigelse af konkursdekret (konkursramte selskaber 2011)1 1 En måned regnes som 30 dage. Et år regnes således som 360 dage.selskaber, der indgår i stikprøven af konkursramte selskaber, dels i de len i andelen af forbehold eller supplerende oplysninger vedrørendetilfælde, hvor der er mindre end 12 måneder fra balancedatoen i den going concern er på 24 %-point (forskellen mellem 36 % og 60 %)seneste årsrapport til datoen for afsigelse af konkursdekretet, dels i svarende til 67 %. Dette understreger vigtigheden af, at der anven-de tilfælde, hvor der er mindst 12 måneder fra balancedatoen i den des en afgrænset tidshorisont i forbindelse med revisors vurdering afseneste årsrapport til datoen for afsigelse af konkursdekretet. De tilsva- going concern – en tidshorisont, der i ISA 570 er fastsat til mindst 12rende tal for undersøgelsen fra 2009 er medtaget til sammenligning. måneder fra balancedagen. Det fremgår af denne figur, at revisor i 60 % af de tilfælde, hvor der Dette kan sammenlignes med undersøgelsen fra 2009, hvor revisorer mindre end 12 måneder fra balancedatoen i den seneste årsrapport i 43 % af de tilfælde, hvor der var mindre end 12 måneder fra balan-til datoen for afsigelse af konkursdekretet, har taget forbehold eller gi- cedatoen i den seneste årsrapport til datoen for afsigelse af konkurs-vet supplerende oplysninger vedrørende going concern, og at revisor dekretet, havde taget forbehold eller givet supplerende oplysningersåledes i 40 % af disse tilfælde hverken har taget forbehold eller givet vedrørende going concern og således i 57 % af disse tilfælde hverkensupplerende oplysninger vedrørende going concern. havde taget forbehold eller givet supplerende oplysninger vedrørende Det fremgår desuden af figuren, at revisor i 36 % af de tilfælde, hvor going concern, og hvor revisor i 23 % af de tilfælde, hvor der varder er mindst 12 måneder fra balancedatoen i den seneste årsrapport mindst 12 måneder fra balancedatoen i den seneste årsrapport til da-til datoen for afsigelse af konkursdekretet, har taget forbehold eller gi- toen for afsigelse af konkursdekretet, havde taget forbehold eller givetvet supplerende oplysninger vedrørende going concern, og at revisor supplerende oplysninger vedrørende going concern og således i 77 %således i 64 % af disse tilfælde hverken har taget forbehold eller givet af disse tilfælde hverken havde taget forbehold eller giver supplerendesupplerende oplysninger vedrørende going concern. oplysninger. Dette viser, at revisor – ikke overraskende – oftere tager forbehold Figur 10 viser som tidligere nævnt, at revisor – for så vidt angår deeller giver supplerende oplysninger vedrørende going concern i de selskaber, der er gået konkurs i 2011 – oftere har taget forbehold ellertilfælde, hvor der er mindre end 12 måneder fra balancedatoen i den givet supplerende oplysninger vedrørende going concern sammenlig-seneste årsrapport til datoen for afsigelse af konkursdekretet, end i net med de selskaber, der er gået konkurs i 2008 og 1. kvartal 2009.de tilfælde, hvor der er mindst 12 måneder fra balancedatoen i den Figur 12 viser, at dette både gælder i de tilfælde, hvor der er mindreseneste årsrapport til datoen for afsigelse af konkursdekretet. Forskel- end 12 måneder fra balancedatoen i den seneste årsrapport til datoen54 Going concern og konkursramte selskaber – en opfølgende undersøgelse Revision & Regnskabsvæsen nr. 12 · 2012
  • 28. for afsigelse af konkursdekretet, og i de tilfælde, hvor der er mindst 6-9 måneder fra balancedatoen i den seneste årsrapport til datoen for12 måneder fra balancedatoen i den seneste årsrapport til datoen for afsigelse af konkursdekretet – havde taget forbehold eller givet supple-afsigelse af konkursdekretet. For så vidt angår de tilfælde, hvor der er rende oplysninger vedrørende going concern. Det skal dog nævnes,mindre end 12 måneder fra balancedatoen i den seneste årsrapport at de tal, der ligger til grund for andelen på 25 %, er meget små.til datoen for afsigelse af konkursdekretet, er stigningen i andelen af Revisor har således taget forbehold eller givet supplerende oplysningerforbehold eller supplerende oplysninger vedrørende going concern på vedrørende going concern i blot 1 ud af i alt 4 selskaber, hvor der er17 %-point (forskellen mellem 43 % og 60 %) svarende til 40 %. For 3-6 måneder fra balancedatoen i den seneste årsrapport til datoen forså vidt angår de tilfælde, hvor der er mindst 12 måneder fra balance- afsigelse af konkursdekretet.37datoen i den seneste årsrapport til datoen for afsigelse af konkursde- Sammenfattende viser den nye undersøgelse således følgende:kretet, er stigningen i andelen af forbehold eller supplerende oplysnin- • Revisor tager – ikke overraskende – oftere forbehold eller giver sup-ger vedrørende going concern på 13 %-point (forskellen mellem 23 plerende oplysninger vedrørende going concern i de tilfælde, hvor% og 36 %) svarende til 57 %. der er mindre end 12 måneder fra balancedatoen i den seneste års- Dette viser samlet set, dels at revisor er blevet ”bedre” til at tage rapport til datoen for afsigelse af konkursdekretet, end i de tilfælde,forbehold og give supplerende oplysninger vedrørene going concern hvor der er mindst 12 måneder fra balancedatoen i den senestei konkursramte selskaber, dels at dette både gælder i de tilfælde, årsrapport til datoen for afsigelse af konkursdekretet. Revisor tagerhvor der er mindre end 12 måneder fra balancedatoen i den seneste således – ikke overraskende – oftere forbehold eller giver supple-årsrapport til datoen for afsigelse af konkursdekretet, og i de tilfælde, rende oplysninger vedrørende going concern, desto kortere derhvor der er mindst 12 måneder fra balancedatoen i den seneste års- er mellem balancedatoen i den seneste årsrapport og datoen forrapport til datoen for afsigelse af konkursdekretet. afsigelse af konkursdekretet Figur 13 viser, hvor ofte revisor har taget forbehold eller givet sup- • Det forhold, at revisor – for så vidt angår de selskaber, der er gåetplerende oplysninger vedrørende going concern i revisionspåtegnin- konkurs i 2011 – oftere har taget forbehold eller givet supplerendegen eller reviewerklæringen på den seneste årsrapport for de selska- oplysninger vedrørende going concern sammenlignet med de sel-ber, der indgår i stikprøven af konkursramte selskaber, i de tilfælde, skaber, der er gået konkurs i 2008 og 1. kvartal 200, gælder både ihvor der er henholdsvis 3-6 måneder, 6-9 måneder, 9-12 måneder de tilfælde, hvor der er mindre end 12 måneder fra balancedatoensamt mindst 12 måneder fra balancedatoen i den seneste årsrapport i den seneste årsrapport til datoen for afsigelse af konkursdekretet,til datoen for afsigelse af konkursdekretet.34 35 og i de tilfælde, hvor der er mindst 12 måneder fra balancedatoen i Det fremgår af denne figur, at revisor i 66 % af de tilfælde, hvor der den seneste årsrapport til datoen for afsigelse af konkursdekretet.er 6-9 måneder fra balancedatoen i den seneste årsrapport til datoenfor afsigelse af konkursdekretet, har taget forbehold eller givet sup-plerende oplysninger vedrørende going concern, at revisor i 60 % afde tilfælde, hvor der er 9-12 måneder fra balancedatoen i den senesteårsrapport til datoen for afsigelse af konkursdekretet, har taget forbe-hold eller givet supplerende oplysninger vedrørende going concern,og at revisor i 36 % af de tilfælde, hvor der er mindst 12 måneder frabalancedatoen i den seneste årsrapport til datoen for afsigelse af kon-kursdekretet, har taget forbehold eller givet supplerende oplysninger,hvilket også fremgår af figur 12. Dette viser, at revisor – ikke overraskende – oftere tager forbeholdeller giver supplerende oplysninger vedrørende going concern, destokortere der er mellem balancedatoen i den seneste årsrapport og da-toen for afsigelse af konkursdekretet.36 Det fremgår dog også af figuren, at revisor i blot 25 % af de tilfælde,hvor der er 3-6 måneder fra balancedatoen i den seneste årsrapport tildatoen for afsigelse af konkursdekretet, har taget forbehold eller givetsupplerende oplysninger vedrørende going concern. Dette er overra-skende, idet det umiddelbart måtte forventes, at revisor i mindst 66 %af disse tilfælde – svarende til andelen af forbehold eller supplerendeoplysninger vedrørende going concern blandt de tilfælde, hvor der erRevision & Regnskabsvæsen nr. 12 · 2012 Going concern og konkursramte selskaber – en opfølgende undersøgelse 55
  • 29. Figur 14: Forbehold eller supplerende oplysninger vedrørende going concern i revisionspåtegnin- gen eller reviewerklæringen på seneste årsrapport og egenkapital1 1 En stor, positiv egenkapital defineres som en egenkapital, der er større end den gennemsnitlige egenkapital for de selskaber, der har en po- sitiv egenkapital, mens en mindre, positiv egenkapital defineres som en egenkapital, der er mindre end den gennemsnitlige egenkapital for disse selskaber. En stor, negativ egenkapital defineres tilsvarende som en egenkapital, der er mindre, dvs. mere negativ, end den gennemsnit- lige egenkapital for de selskaber, der har en negativ egenkapital, mens en mindre, negativ egenkapital defineres som en egenkapital, der er større, dvs. mindre negativ, end den gennemsnitlige egenkapital for disse selskaber. Tabel 15: Forbehold eller supplerende oplysninger ved- rørende going concern i revisionspåtegningen eller reviewerklæringen på seneste årsrapport og udvalgte regnskabsposter m.v. Positiv Negativ Konkursramte selskaber 2011 egenkapital egenkapital4.6. Forbehold og supplerende oplysninger vedrørende going Forbehold eller supplerende oplysnin-concern i seneste årsrapport – udvalgte regnskabsposter m.v. 16 % 64 % ger vedrørende going concernTabel 15 viser, hvor ofte revisor har taget forbehold eller givet sup- Ikkeplerende oplysninger vedrørende going concern i revisionspåtegnin- Kapitaltab (SL § 119) Kapitaltab kapitaltabgen eller reviewerklæringen på den seneste årsrapport for de selska- Forbehold eller supplerende oplysnin-ber, der indgår i stikprøven af konkursramte selskaber, i de tilfælde, 12 % 59 % ger vedrørende going concernhvor den seneste årsrapport udviser en positiv henholdsvis negativ Årets resultat (nettoresultat efter Positivt Negativtegenkapital, i de tilfælde, hvor selskabet ikke befinder henholdsvis skat) resultat resultatbefinder sig i en kapitaltabssituation i henhold til SL § 119, og i de Forbehold eller supplerende oplysnin-tilfælde, hvor den seneste årsrapport udviser et positivt henholdsvis 18 % 49 % ger vedrørende going concernnegativt resultat.3856 Going concern og konkursramte selskaber – en opfølgende undersøgelse Revision & Regnskabsvæsen nr. 12 · 2012
  • 30. Det fremgår som tidligere nævnt af tabel 4, der viser udvalgte regn- Dette viser, at revisor – ikke overraskende – oftere tager forbeholdskabsposter m.v. i den seneste årsrapport for de selskaber, der indgår eller giver supplerende oplysninger vedrørende going concern i dei henholdsvis stikprøven af konkursramte selskaber og kontrolgruppen tilfælde, hvor selskabet har en negativ egenkapital, end i de tilfælde,af ikke-konkursramte selskaber, at 48 % af de konkursramte selskaber hvor selskabet har en positiv egenkapital. Dette tyder på, at dethar en positiv egenkapital, mens 52 % af disse selskaber har en nega- forhold, at et selskab har en negativ egenkapital, naturligvis er entiv egenkapital. indikator for, at selskabet har going concern-problemer, men ikke en Det fremgår i den forbindelse af tabel 15, dels at revisor i 16 % af de afgørende indikator.tilfælde, hvor selskabet har en positiv egenkapital, har taget forbehold Det fremgår som tidligere nævnt af tabel 4, at 39 % af de konkurs-eller givet supplerende oplysninger vedrørende going concern, dels ramte selskaber ikke befinder sig en kapitaltabssituation, mens 61 % afat revisor i 64 % af de tilfælde, hvor selskabet har en negativ egenka- disse selskaber befinder sig i en kapitaltabssituation.pital, har taget forbehold eller givet supplerende oplysninger vedrø- Det fremgår i den forbindelse af tabel 15, dels at revisor i 12 % af derende going concern. tilfælde, hvor selskabet ikke befinder sig i en kapitaltabssituation, har Den mobile revisor - et koncept fra Inventio.IT baseret på Dynamics C5 AuditPlus, C5 Online og Hosted Desktop tilpasset revisors behov for effektivitet, fleksibilitet og mobilitet C5 AuditPlus anvendes af mere end 2000 revisorer og er et af markedets mest udbredte Optimeret Magnus brancheløsninger. C5 AuditPlus håndterer alt kunde- Årsafslutning omkring regnskab, klientbogføring, årsafslutning bogføring samt den interne timesagsstyring - det er effektivitet. Igangværende Periode- C5 Online er Danmarks mest anvendte økono- arbejder rapportering misystem. C5 Online sikre både din kunde og dig som revisor adgang døgnet rundt fra enhver PC med internetadgang - det er fleksibilitet. Standard kontoplaner C5 Online Ressource planlægning Pris fra 149,-/mdr. Hosted Desktop sikre dig høj stabilitet og sikkerhed til en fast månedlig ydelse. Slip for besværet og overlad driften af din server og programmer til Inventio.IT og få adgang til dine data døgnet rundt uanset lokalitet - det er mobilitet. Revisor Budget Eksport Se meget mere på www.auditplus.dk eller www.c5online.nu Simulering Timesag Moms Anlæg Inventio.IT A/S Lyskær 3 EF Tilst Søndervej 136 Tlf. 70 26 98 99 www.inventio.it 2730 Herlev 8381 Tilst Fax 70 26 98 97 info@inventio.itRevision & Regnskabsvæsen nr. 12 · 2012 Going concern og konkursramte selskaber – en opfølgende undersøgelse 57
  • 31. Figur 15: Forbehold eller supplerende oplysninger vedrørende going concern i revisionspåtegnin- gen eller reviewerklæringen på seneste årsrapport og årets resultat1 1 Et stort, positivt resultat defineres som et resultat, der er større end det gennemsnitlige resultat for de selskaber, der har realiseret et positivt resultat, mens et mindre, positivt resultat defineres som et resultat, der er mindre end det gennemsnitlige resultat for disse selskaber. Et stor, negativt resultat defineres tilsvarende som et resultat, der er mindre, dvs. mere negativt, end det gennemsnitlige resultat for de selskaber, der har realiseret et negativt resultat, mens et mindre, negativt resultat defineres som et resultat, der er større, dvs. mindre negativt, end det gen- nemsnitlige resultat for disse selskaber.taget forbehold eller givet supplerende oplysninger vedrørende going der på, at også det forhold, at et selskab befinder sig en kapitaltabssi-concern, dels at revisor i 59 % af de tilfælde, hvor selskabet befinder tuation, naturligvis er en indikator for, at selskabet har going concern-sig i en kapitaltabssituation, har taget forbehold eller givet supple- problemer, men ikke en afgørende indikator, hvilket som tidligererende oplysninger vedrørende going concern. nævnt også fremgår af det forhold, at en relativt stor andel af de ikke- Dette viser, at revisor – ikke overraskende – oftere tager forbehold konkursramte selskaber (21 %) befinder sig i en kapitaltabssituation.eller giver supplerende oplysninger vedrørende going concern i de Det fremgår som tidligere nævnt af tabel 4, at 24 % af de konkurs-tilfælde, hvor selskabet befinder sig i en kapitaltabssituation, end i de ramte selskaber har realiseret et positivt resultat, mens 73 % af dissetilfælde, hvor selskabet ikke befinder sig i en kapitaltabssituation, hvil- selskaber har realiseret et negativt resultat.ket hænger naturligt sammen med det forhold, at revisor som nævnt Det fremgår i den forbindelse af tabel 15, dels at revisor i 18 % af deoftere tager forbehold eller giver supplerende oplysninger vedrørende tilfælde, hvor selskabet har realiseret et positivt resultat, har taget for-going concern i de tilfælde, hvor selskabet har en negativ egenkapital, behold eller givet supplerende oplysninger vedrørende going concern,end i de tilfælde, hvor selskabet har en positiv egenkapital. Dette ty- dels at revisor i 49 % af de tilfælde, hvor selskabet har realiseret et ne-58 Going concern og konkursramte selskaber – en opfølgende undersøgelse Revision & Regnskabsvæsen nr. 12 · 2012
  • 32. gativt resultat, har taget forbehold eller givet supplerende oplysninger negativ resultat, har taget forbehold eller givet supplerende oplysnin-vedrørende going concern. ger vedrørende going concern. Dette viser, at revisor – ikke overraskende – oftere tager forbehold Dette viser, at revisor – ikke overraskende – oftere tager forbeholdeller giver supplerende oplysninger vedrørende going concern i de eller giver supplerende oplysninger vedrørene going concern, destotilfælde, hvor selskabet har realiseret et negativt resultat, end i de mere negativt resultat selskaber har realiseret.tilfælde, hvor selskabet har realiseret et positivt resultat. Dette tyder Sammenfattende viser den nye undersøgelse således følgende:på, at også det forhold, at et selskab har realiseret et negativt resul- • Revisor tager – ikke overraskende – oftere forbehold eller giver sup-tat, naturligvis er en indikator for, at selskabet har going concern- plerende oplysninger vedrørende going concern i de tilfælde, hvorproblemer, men ikke en afgørende indikator, hvilket som tidligere selskabet har en negativ egenkapital, og – sammenhængende her-nævnt også fremgår af det forhold, at en relativt stor andel af de med – de tilfælde, hvor selskabet befinder sig i en kapitaltabssitua-ikke-konkursramte selskaber (41 %) har realiseret et negativt resul- tion, end i de tilfælde, hvor selskabet har en positiv egenkapital, ogtat. de tilfælde, hvor selskabet ikke befinder sig i en kapitaltabssituation. Figur 14 viser, hvor ofte revisor har taget forbehold eller givet sup- Revisor tager således – ikke overraskende – oftere forbehold ellerplerende oplysninger vedrørende going concern i revisionspåtegnin- giver supplerende oplysninger vedrørende going concern, destogen eller reviewerklæringen på den seneste årsrapport for de selska- mere negativ egenkapital selskabet harber, der indgår i stikprøven af konkursramte selskaber, i de tilfælde, • Revisor tager – heller ikke overraskende – oftere forbehold ellerhvor den seneste årsrapport udvider henholdsvis en stor, positiv egen- giver supplerende oplysninger vedrørende going concern i de til-kapital, en mindre, positiv egenkapital, en mindre, negativ egenkapital fælde, hvor selskabet har realiseret et negativt resultat, end i de til-og en stor, negativ egenkapital.39 fælde, hvor selskabet har realiseret et positivt resultat. Revisor tager Det fremgår af denne figur, at revisor i blot 4 % af de tilfælde, hvor således – ikke overraskende – oftere forbehold eller giver supple-selskabet har en stor, positiv egenkapital, har taget forbehold eller gi- rende oplysninger vedrørende going concern, desto mere negativtvet supplerende oplysninger vedrørende going concern, at revisor i 18 resultat selskabet har realiseret.% af de tilfælde, hvor selskaber har en mindre, positiv egenkapital, hartaget forbehold eller givet supplerende oplysninger vedrørende going 5. Afslutningconcern, at revisor i 58 % af de tilfælde, hvor selskaber har en mindre,negativ egenkapital, har taget forbehold eller givet supplerende op- Denne artikel har omhandlet en omfattende undersøgelse af de se-lysninger vedrørende going concern, og at revisor i hele 93 % af de neste årsrapporter og erklæringer for en større, tilfældigt udvalgt stik-tilfælde, hvor selskaber har en stor, negativ egenkapital, har taget for- prøve af de selskaber, herunder både aktie- og anpartsselskaber, der erbehold eller givet supplerende oplysninger vedrørende going concern. gået konkurs i 2011, samt resultaterne af denne undersøgelse. Dette viser, at revisor – ikke overraskende – oftere tager forbehold Undersøgelsen bygger videre på en tidligere undersøgelse af deeller giver supplerende oplysninger vedrørene going concern, desto seneste årsrapporter og erklæringer for en større, tilfældigt udvalgtmere negativ egenkapital selskabet har. stikprøve af de selskaber, der gik konkurs i 2008 og 1. kvartal. Figur 15 viser, hvor ofte revisor har taget forbehold eller givet sup- Ud over en større, tilfældigt udvalgt stikprøve af de selskaber, der erplerende oplysninger vedrørende going concern i revisionspåtegnin- gået konkurs i 2011, omfatter den nye undersøgelse også en tilsvaren-gen eller reviewerklæringen på den seneste årsrapport for de selska- de, tilfældigt udvalgt stikprøve af selskaber, herunder både aktie- ogber, der indgår i stikprøven af konkursramte selskaber, i de tilfælde, anpartsselskaber, der ikke er gået konkurs. Denne stikprøve fungererhvor den seneste årsrapport udvider henholdsvis et stort, positivt som kontrolgruppe.resultat, et mindre, positivt resultat, et mindre, negativt resultat og et Det overordnede formål med den nye undersøgelse har således væ-stort, negativt resultat.40 ret dels at undersøge udviklingen sammenlignet med undersøgelsen Det fremgår af denne figur, at revisor i blot 9 % af de tilfælde, hvor fra 2009, dels at undersøge forskellene mellem stikprøven af konkurs-selskabet har realiseret et stort, positivt resultat, har taget forbehold ramte selskaber og kontrolgruppen af ikke-konkursramte selskaber.eller givet supplerende oplysninger vedrørende going concern, at re- Overordnet viser den nye undersøgelse, dels at revisor er blevetvisor i 20 % af de tilfælde, hvor selskaber har realiseret et mindre, po- ”bedre” til at tage forbehold og give supplerende oplysninger vedrø-sitivt resultat, har taget forbehold eller givet supplerende oplysninger rene going concern i konkursramte selskaber, dels at dette både gæl-vedrørende going concern, at revisor i 47 % af de tilfælde, hvor sel- der i de tilfælde, hvor konkursdekretet afsiges inden for 12 månederskaber har realiseret et mindre, negativt resultat, har taget forbehold efter balancedatoen i den seneste årsrapport, og i de tilfælde, hvoreller givet supplerende oplysninger vedrørende going concern, og at konkursdekretet afsiges senere end 12 måneder efter balancedatoen irevisor i hele 70 % af de tilfælde, hvor selskabet har realiseret et stort, den seneste årsrapport.Revision & Regnskabsvæsen nr. 12 · 2012 Going concern og konkursramte selskaber – en opfølgende undersøgelse 59
  • 33. Forkortelser Standarder og udtalelsererklæringsbekendtgørelsen Erhvervs- og Selskabsstyrelsens bekendtgørelse nr. 668 RV af 26. juni 2008 om godkendte revisorers erklæringer RV 1: Årsrapporten, dens formål og indhold (ajourført)erklæringsvejledningen Erhvervs- og Selskabsstyrelsens vejledning af 24. marts Regnskabsvejledning for mindre virksomheder 2009 om bekendtgørelsen om godkendte revisorers Regnskabsvejledning for klasse B- og C-virksomheder (udkast) erklæringer (erklæringsbekendtgørelsen) IAS og IFRSIAASB International Auditing and Assurance Standards Board Begrebsramme for udarbejdelse og præsentation af årsregnskaberIAS International Accounting Standard (IASB) IAS 1: præsentation af årsregnskaberIASB International Accounting Standards Board IFRS for SMVIFRS International Financial Reporting Standard (IASB) ISAISA International Standard on Auditing (IAASB) / interna- ISA 570: Fortsat drift (going concern) (clarificeret) tional standard om revision (Revisionsteknisk Udvalg) ISA 705: Modifikationer til konklusionen i den uafhængige revisors erklæring (ajour-ISRE International Standard on Review Engagements (IA- ført) ASB) / international standard om review (Revisionstek- ISA 706: Supplerende oplysninger vedrørende forståelse af regnskab og supple- nisk Udvalg) rende oplysninger vedrørende forståelse af revisionen i den uafhængige revisorsISRS International Standard on Related Services (IAASB) / erklæring (ajourført) international standard om beslægtede opgaver (Revisi- ISRE onsteknisk Udvalg) ISRE 2400 DK: Review af regnskaber og yderligere krav ifølge dansk revisorlovgiv-RV regnskabsvejledning (Regnskabsteknisk Udvalg) ningSL selskabsloven, bekendtgørelse nr. 322 af 11. april ISRE 2400 DK: Opgaver om review af historiske regnskaber og yderligere krav ifølge 2011 af lov om aktie- og anpartsselskaber med senere dansk revisorlovgivning (udkast) ændringer ISRSSMV små og mellemstore virksomheder ISRS 4410 DK: Assistance med regnskabsopstilling og yderligere krav ifølge danskstrfl. straffeloven, bekendtgørelse nr. 1007 af 24. oktober revisorlovgivning 2012 af straffeloven ISRS 4410 DK: Opgaver om opstilling af finansielle oplysninger og yderligere kravUR revisionsudtalelse (Revisionsteknisk Udvalg) ifølge dansk revisorlovgivning (udkast)ÅRL årsregnskabsloven, bekendtgørelse nr. 323 af 11. april Revisionsteknisk Udvalgs udtalelser 2011 af årsregnskabsloven med senere ændringer Udtalelse om modifikationer til konklusionen i den uafhængige revisors erklæring Udtalelse om supplerende oplysninger i den uafhængige revisors erklæring UR (udgået) UR 2007-3: Modifikation af den uafhængige revisors påtegning (forbehold og sup- plerende oplysninger) Litteratur Bisgaard, Anders og Jesper Seehausen (2009): Going concern – en undersøgelse af de seneste årsrapporter og revisionspåtegninger for konkursramte selskaber, Revision & Regnskabsvæsen, nr. 9, pp. 12-28 Bisgaard, Anders og Jesper Seehausen (2012): Ny revisionspåtegning – revisions- påtegninger med og uden forbehold og supplerende oplysninger, Revision & Regnskabsvæsen, nr. 2, pp. 40-58 Kellmer, Peter Thor og Jesper Seehausen (2012a): ”Kapitalejerlån” – eksempler på (u)lovlige ”kapitalejerlån”, Revision & Regnskabsvæsen, nr. 7, pp. 17-31 Kellmer, Peter Thor og Jesper Seehausen (2012b): ”Kapitalejerlån” – forbuddet mod ”kapitalejerlån” og undtagelserne hertil, Revision & Regnskabsvæsen, nr. 6, pp. 12-21 Seehausen, Jesper (2009a): Going concern (1) – ledelsens ansvar i relation til going concern, Revision & Regnskabsvæsen, nr. 6, pp. 12-2660 Going concern og konkursramte selskaber – en opfølgende undersøgelse Revision & Regnskabsvæsen nr. 12 · 2012
  • 34. Seehausen, Jesper (2009b): Going concern (2) – revisors ansvar i relation til going er erstattet af Revisionsteknisk Udvalgs udtalelse om supplerende oplysninger i concern (a) – revisors vurdering af going concern, Revision & Regnskabsvæsen, den uafhængige revisors erklæring, der oprindeligt er fra januar 2012, men blev nr. 7, pp. 24-37 udsendt i en ajourført udgave med enkelte præciseringer i juli 2012. Denne ud-Seehausen, Jesper (2009c): Going concern (3) – revisors ansvar i relation til going talelse indeholder ikke en tilsvarende tabel. concern (b) – revisors rapportering om going concern, Revision & Regnskabs- 6 Eksemplerne på forbehold i ISA 570 lægger op til, at en konklusion med forbe- væsen, nr. 8, pp. 12-25 hold er relevant, hvis årsregnskabet ikke indeholder fyldestgørende oplysningerSeehausen, Jesper (2009d): Going concern (4) – domme og afgørelser i relation til om usikkerheden vedrørende fortsat drift, hvorimod en afkræftende konklusion going concern, Revision & Regnskabsvæsen, nr. 9, pp. 40-52 er relevant, hvis årsregnskabet slet ikke indeholder oplysninger om denne usik-Seehausen, Jesper (2009e): Going concern og den finansielle krise (1) – ledelsens kerhed, jf. afsnit A23 og A24. og revisors generelle ansvar i relation til going concern, INSPI, nr. 5, pp. 54-61 7 Den situation, hvor going concern er valgt som regnskabsprincip, men revisorSeehausen, Jesper (2009f): Going concern og den finansielle krise (2) – betydnin- er uenig med ledelsen i dette valg, er ikke medtaget i tabellen, idet denne situa- gen af den finansielle krise for ledelsens og revisors ansvar i relation til going tion næppe vil kunne forekomme i praksis. concern (a), INSPI, nr. 6, pp. 32-45 8 Hvis revisor giver supplerende oplysninger, skal de supplerende oplysninger dogSeehausen, Jesper (2009g): Going concern og den finansielle krise (3) – betydnin- gives under overskriften ”Supplerende oplysninger” og ikke ”Supplerende op- gen af den finansielle krise for ledelsens og revisors ansvar i relation til going lysninger vedrørende forhold i regnskabet”, jf. erklæringsbekendtgørelsens § 11, concern (b), INSPI, nr. 9, pp. 30-45 stk. 2.Seehausen, Jesper (2011a): Going concern i retligt perspektiv – ledelsens og revisors 9 Revisionsteknisk Udvalg har i november 2012 udsendt et udkast til en ny ISRE ansvar, Revision & Regnskabsvæsen, nr. 4, pp. 18-38 2400 DK vedrørende opgaver om review af historiske regnskaber og yderligereSeehausen, Jesper (2011b): Going concern i retligt perspektiv – ledelsens og revisors krav ifølge dansk revisorlovgivning. Denne standard træder i kraft med virkning ansvar, København: Thomson Reuters for review af regnskaber for perioder, der slutter den 31. december 3013 eller senere. Standarden ændrer i princippet ikke på revisors ansvar i relation til go- ing concern, men indeholder – i modsætning til den eksisterende standard – en række særskilte bestemmelser herom, jf. afsnit 53 og 54.Noter 10 Revisionsteknisk Udvalg har i juli 2012 udsendt et udkast til en ny ISRS 4410 DK vedrørende opgaver om opstilling af finansielle oplysninger og yderligere krav1 Artiklen er udtryk for forfatternes personlige holdninger og er ikke nødvendigvis ifølge dansk revisorlovgivning. Denne standard træder i kraft med virkning for udtryk for Revisionsteknisk Udvalgs holdninger. erklæringer, der afgives den 1. juli 2013 eller senere. Standarden ændrer imid-2 Der kan i den forbindelse henvises til Seehausens (2009a, 2009b og 2009c) ar- lertid ikke på revisors ansvar i relation til going concern, idet der stadig er tale tikler om ledelsens og revisors ansvar i relation til going concern, der blev bragt om erklæringer uden sikkerhed. i Revision & Regnskabsvæsen, nr. 6-8, 2009. Disse artikler kan sammenholdes 11 Denne bestemmelse vedrører egentlig på ledelsens ansvar i relation til going med Seehausens (2009d) artikel om domme og afgørelser i relation til going concern, men det samme kan naturligvis siges om revisors ansvar i relation til concern, der blev bragt i nr. 9, 2009. Der kan desuden henvises til Seehausens going concern. ISA 570 kan i sagens natur ikke anvendes som retskilde, når (2011a) artikel om going concern i retligt perspektiv, der blev bragt i nr. 4, ledelsens ansvar i relation til going concern skal fastlægges. 2011 og er baseret på forfatterens ph.d.-afhandling om samme emne (Seehau- 12 Forventningskløften kan opdeles i forståelses- og forventningskløften, hvor sen, 2011b). Der kan endelig henvises til Seehausens (2009e, 2009f og 2009g) forståelseskløften relaterer sig til regnskabsbrugerens berettigede forventninger, artikler om going concern og den finansielle krise. hvorimod forventningskløften relaterer sig til regnskabsbrugerens uberettigede3 Regnskabsteknisk Udvalg har i september 2012 udsendt et udkast til en ny forventninger. Der er her tale om forventningskløften, idet der klart er tale om regnskabsvejledning for virksomheder omfattet af regnskabsklasse B eller C. Det en uberettiget forventning, hvis regnskabsbrugerne har en forventning om, at er tanken, at denne vejledning skal erstatte samtlige eksisterende regnskabs- manglende henvisning i revisors erklæring til usikkerhed om fortsat drift er en vejledninger, dvs. RV 1-22 og regnskabsvejledningen for mindre virksomheder. garanti for virksomhedens evne til at fortsætte driften. Høringsfristen udløber den 3. januar 2013, og vejledningen forventes at blive 13 Det fremgår af SL § 4, stk. 1, at aktieselskaber skal have en selskabskapital på udsendt i endelig form i løbet af 1. kvartal 2013. Vejledningen ændrer imidlertid mindst 500.000 kr., og at anpartsselskaber skal have en selskabskapital på ikke på ledelsens ansvar i relation til going concern, jf. afsnit 3.3.1. mindst 80.000 kr. Det fremgår af § 111, stk. 1, at aktieselskaber altid skal have4 Der henvises i den forbindelse til IAS 1, jf. afsnit A10 med note 11, jf. også afsnit enten en bestyrelse eller et tilsynsråd (samt en direktion), hvorimod anpartssel- 3, med note 1. skaber kan nøjes med at have en direktion, jf. også definitionerne af henholdsvis5 Denne tabel er baseret på tabellerne i henholdsvis erklæringsvejledningen, jf. det centrale og det øverste ledelsesorgan i § 5, nr. 4 og 5. afsnit 5.4.2.4, og den tidligere UR 2007-3; Modifikation af den uafhængige revi- 14 Denne figur er baseret på data fra Danmarks Statistikbank. sors påtegning (forbehold og supplerende oplysninger), jf. afsnit III. UR 2007-3 15 Det kan naturligvis ikke afvises, at et eller flere af selskaberne efterfølgende erRevision & Regnskabsvæsen nr. 12 · 2012 Going concern og konkursramte selskaber – en opfølgende undersøgelse 61
  • 35. gået konkurs, men selskaberne var ikke gået konkurs eller taget under kon- uden forbehold og supplerende oplysninger, der blev bragt i Revision & kursbehandling på tidspunktet for stikprøvens udtagelse. Regnskabsvæsen, nr. 2, 2012.16 En måned regnes som 30 dage. Et år regnes således som 360 dage. 29 Denne tabel er baseret på tabellerne i henholdsvis erklæringsvejledningen, jf.17 Det fremgår af ÅRL § 138, stk. 1, at virksomheder omfattet af regnskabs- afsnit 5.5, og Revisionsteknisk Udvalgs udtalelse om modifikationer til kon- klasse B eller C skal indsende årsrapporten til Erhvervsstyrelsen uden ugrun- klusionen i den uafhængige revisors erklæring, dvs. forbehold. det ophold efter godkendelse og således, at årsrapporten er modtaget hos 30 Undersøgelsen fra 2009 omfattede ikke revisors konklusion og er derfor ikke styrelsen senest 5 måneder efter regnskabsårets afslutning. For virksomheder medtaget til sammenligning. omfattet af regnskabsklasse D er fristen 4 måneder efter regnskabsårets af- 31 Dette kan også udledes af Revisionsteknisk Udvalgs udtalelse om modifikatio- slutning. ner til konklusionen i den uafhængige revisors erklæring, dvs. forbehold.18 Undersøgelsen fra 2009 omfattede ikke udvalgte regnskabsposter m.v. og er 32 Reviewerklæringer på årsrapporter er omfattet af erklæringsbekendtgørel- derfor ikke medtaget til sammenligning. sens §§ 9-12, og disse bestemmelser omfatter ikke en bestemmelse sva-19 Der skal desuden oplyses om overtrædelse af strfl. kapitel 28, skatte-, afgifts- rende til § 6, stk. 5. Assistanceerklæringer (på årsrapporter) er erklæringen og tilskudslovgivningen samt lovgivningen om regnskabsaflæggelse, herun- uden sikkerhed og er dermed slet ikke omfattet af erklæringsbekendtgørel- der bogføring og opbevaring af regnskabsmateriale. sen.20 Erklæringsbekendtgørelsen definerer et regnskab som (1) en årsrapport, et 33 Undersøgelsen fra 2009 omfattede ikke revisors anbefaling til generalforsam- årsregnskab, et koncernregnskab, en delårsrapport, et delårsregnskab eller et lingen om ikke at godkende årsrapporten og er derfor ikke medtaget til sam- delårskoncernregnskab i henhold til ÅRL samt (2) et andet tilsvarende regn- menligning. skab, der ikke er omfattet af nr. 1, som i det mindste indeholder en resultat- 34 Der er i stikprøven ingen tilfælde, hvor der er mindre end 3 måneder fra opgørelse, en balance og forklarende noter, og som tjener et generelt formål balancedatoen i den seneste årsrapport til datoen for afsigelse af konkursde- og retter sig mod en bred kreds af brugere, jf. § 2. kretet.21 Reviewerklæringer på årsrapporter er omfattet af erklæringsbekendtgørelsens 35 For overskuelighedens skyld er de tilsvarende tal for undersøgelsen fra 2009 §§ 9-12, og disse bestemmelser omfatter ikke en bestemmelse svarende til § ikke medtaget til sammenligning. 7, stk. 2. Assistanceerklæringer (på årsrapporter) er erklæringen uden sikker- 36 Dette fremgik også af undersøgelsen fra 2009. hed og er dermed slet ikke omfattet af erklæringsbekendtgørelsen. 37 I undersøgelsen fra 2009 gjaldt konklusionen om, at revisor oftere tager for-22 Undersøgelsen fra 2009 omfattede ikke supplerende oplysninger om ledel- behold eller giver supplerende oplysninger vedrørende going concern, desto sesansvar, herunder som følge af overtrædelse af kapitaltabsreglerne, og er kortere der er mellem balancedatoen i den seneste årsrapport og datoen for derfor ikke medtaget til sammenligning. afsigelse af konkursdekretet, også for de tilfælde, hvor der var 3-6 måneder23 Man kan naturligvis også sagtens forestille sig et selskab, der ikke befinder fra balancedatoen i den seneste årsrapport til datoen for afsigelse af konkurs- sig en i kapitaltabssituation, og hvor revisor vurderer, at selskabet ikke har dekretet. going concern-problemer, ligesom man sagtens kan forestille sig et selskab, 38 Jf. note 18 ovenfor. der befinder sig i en kapitaltabssituation, og hvor revisor vurderer, at selska- 39 En stor, positiv egenkapital defineres som en egenkapital, der er større end bet har going concern-problemer. Dette er formentlig de hyppigst forekom- den gennemsnitlige egenkapital for de selskaber, der har en positiv egenka- mende tilfælde i praksis. pital, mens en mindre, positiv egenkapital defineres som en egenkapital, der24 Undtagelserne i §§ 213 og 214 gælder både i relation til forbuddet mod er mindre end den gennemsnitlige egenkapital for disse selskaber. En stor, ”kapitalejerlån” og i relation til forbuddet mod selvfinansiering, jf. § 206, stk. negativ egenkapital defineres tilsvarende som en egenkapital, der er mindre, 1. dvs. mere negativ, end den gennemsnitlige egenkapital for de selskaber, der25 Reglerne om tilbagebetaling i § 215 både gælder i relation til ulovlige ”kapi- har en negativ egenkapital, mens en mindre, negativ egenkapital defineres talejerlån” og i relation til ulovlig selvfinansiering, jf. § 206, stk. 1. som en egenkapital, der er større, dvs. mindre negativ, end den gennemsnit-26 Der kan i stedet til Kellmer og Seehausens (2012a og 2012b) artikel om lige egenkapital for disse selskaber. forbuddet mod ”kapitalejerlån” og undtagelserne hertil samt forfatternes 40 Et stort, positivt resultat defineres som et resultat, der er større end det gen- artikel med eksempler på ”kapitalejerlån”, herunder både lovlige og ulov- nemsnitlige resultat for de selskaber, der har realiseret et positivt resultat, lige ”kapitalejerlån”, der blev bragt i Revision & Regnskabsvæsen, nr. 6 og mens et mindre, positivt resultat defineres som et resultat, der er mindre 7, 2012. end det gennemsnitlige resultat for disse selskaber. Et stor, negativt resultat27 Undersøgelsen fra 2009 omfattede ikke supplerende oplysninger om ledel- defineres tilsvarende som et resultat, der er mindre, dvs. mere negativt, end sesansvar, herunder som følge af overtrædelse af reglerne om ”kapitalejer- det gennemsnitlige resultat for de selskaber, der har realiseret et negativt lån”, og er derfor ikke medtaget til sammenligning. resultat, mens et mindre, negativt resultat defineres som et resultat, der er28 For så vidt angår revisionspåtegninger, kan der i den forbindelse henvises større, dvs. mindre negativt, end det gennemsnitlige resultat for disse selska- til Bisgaard og Seehausens (2012) artikel om revisionspåtegninger med og ber.62 Going concern og konkursramte selskaber – en opfølgende undersøgelse Revision & Regnskabsvæsen nr. 12 · 2012
  • 36. GOING CONCERN I RETLIGT PERSPEKTIV – LEDELSENS OG REVISORS ANSVAR Af Jesper Seehausen (baseret på forfatterens ph.d.-afhandling)Vurderingen af en virksomheds evne til at fortsætte sin drift – going concern – er en af degrundlæggende forudsætninger for, at årsrapporten er retvisende.I denne bog analyseres ansvaret for vurderingen af going concern i retligt perspektiv – hvorledelsen har ansvaret for at udarbejde og aflægge årsrapporten, og revisor har ansvaret forrevisionen.Bogen behandler bl.a. følgende hovedspørgsmål:• Hvad er sammenhængen mellem ledelsens og revisors ansvar i relation til going concern?• Hvordan kommer denne sammenhæng til udtryk inden for forskellige retsområder i form af regnskabs- og revisions- samt selskabs-, konkurs- og erstatningsretten?Den danske regulering analyseres og perspektiveres med den fællesskabsretlige, den inter-nationale og den amerikanske regulering.Analysen inddrager desuden en lang række afgørelser og domme.PRIS: kr. 1.196,- ekskl. momsISBN: 9788761929181 UDGAVE: 1 /2011 SIDER: 806Der tages forbehold for trykfejl og udsolgte varer.Bestil ”Going concern i retligt perspektiv – ledelsens og revisors ansvar” hos kundeservice på tlf. 33 740 740eller via vores onlinebutik på www.karnovgroup.dkKARNOV GROUP DENMARK A/SNYTORV 5 • 1450 KØBENHAVN KT: 33 74 07 00 • KARNOVGROUP.DK

×