Ajour med selskabsretten

640 views

Published on

0 Comments
0 Likes
Statistics
Notes
  • Be the first to comment

  • Be the first to like this

No Downloads
Views
Total views
640
On SlideShare
0
From Embeds
0
Number of Embeds
3
Actions
Shares
0
Downloads
3
Comments
0
Likes
0
Embeds 0
No embeds

No notes for slide

Ajour med selskabsretten

  1. 1. Ajour med selskabsretten Revisordøgnet 2013 Bella Center, 27. september 2013 Seniorkonsulent, cand.merc.aud., ph.d. Jesper Seehausen
  2. 2. 2 | November 2012 | Mastersæt. Power Point2 | Ajour med selskabsretten | Jesper Seehausen Hvad vil du gerne have ud af eftermiddagen?
  3. 3. 3 | November 2012 | Mastersæt. Power Point3 | Ajour med selskabsretten | Jesper Seehausen Eftermiddagens program  Generelt om ændring af SL m.v.  De væsentligste ændringer af SL (og ÅRL)  De væsentligste ændringer af LEV  Selskabsretlige erklæringer, herunder udvidet gennemgang  Selskabsretlige beslutningstræer (hæfte )
  4. 4. 4 | November 2012 | Mastersæt. Power Point4 | Ajour med selskabsretten | Jesper Seehausen Hvem er jeg?  Cand.merc.aud. 2004 – Danica-prisen for bedste kandidatafhandling  Ph.d. 2010 – Afhandling om ”Going concern i retligt perspektiv” (Thomson Reuters)  LL.M. 2014 (forventet) – Selskabsret med fokus på revisor og revision i selskabsretligt perspektiv  Aalborg Universitet 2004-2008 – Ph.d.-stipendiat m.v. – Tuborgfondets Erhvervsøkonomiske Pris  Beierholm 2009- – Faglig udviklingsafdeling – Seniorkonsulent i revision og selskabsret – Ansvarlig for erklæringer og selskabsretlige forhold  Aalborg Universitet 2011- – Ekstern lektor i revision og selskabsret  Medlem af FSR – danske revisorers selskabsretsgruppe  Medlem af Karnov Groups redaktionsgruppe vedr. erklæringer  Underviser internt og eksternt  Artikler i bl.a. Revision & Regnskabsvæsen
  5. 5. 5 | November 2012 | Mastersæt. Power Point5 | Ajour med selskabsretten | Jesper Seehausen Hvor kan jeg læse mere?
  6. 6. 6 | November 2012 | Mastersæt. Power Point6 | Ajour med selskabsretten | Jesper Seehausen Selskabsretlige forhold for revisorer med fokus på selskabsretlige transaktioner  Ny bogudgivelse fra FSR – danske revisorer  Skrevet af en forfattergruppe bestående af repræsentanter fra Beierholm, Ernst & Young samt Kromann Reumert  Består overordnet af tre dele: – En juridisk del – En regnskabsmæssig del – En revisions- og erklæringsmæssig del  Tænkt som dels en håndbog for især revisorer, men også andre rådgivere, herunder advokater, dels en praktisk lærebog til brug på cand.merc.aud.- studierne
  7. 7. 7 | November 2012 | Mastersæt. Power Point7 | Ajour med selskabsretten | Jesper Seehausen
  8. 8. 8 | November 2012 | Mastersæt. Power Point8 | Ajour med selskabsretten | Jesper Seehausen Ændring af SL m.v. – de væsentligste ændringer for revisorer
  9. 9. 9 | November 2012 | Mastersæt. Power Point9 | Ajour med selskabsretten | Jesper Seehausen Yderligere lempelse af revisionspligten og udvidet gennemgang som alternativ til revision – i selskabsretligt perspektiv
  10. 10. Generelt om ændring af SL m.v.
  11. 11. 11 | November 2012 | Mastersæt. Power Point11 | Ajour med selskabsretten | Jesper Seehausen Generelt om ændring af SL m.v. (1:3)  Betænkning i 2008 – Nr. 1498 om Modernisering af selskabsretten  SL vedtaget i 2009  Fase 1 trådte i kraft i 2010  Fase 2 trådte i kraft i 2011  Fase 3 er endnu ikke trådt i kraft – ejerregisteret  Evalueringsklausul i SL – Økonomi- og erhvervsministeren (nu erhvervs- og vækstministeren) skal senest 2 år efter ikrafttrædelsen af bestemmelserne i § 4 vedr. selskabskapital evaluere hele eller dele af loven  Evalueringsproces påbegyndt med høring i februar 2012  Interessentmøder i efteråret 2012  Høringsudkast til lovforslag om ændring af SL m.v. udsendt i december 2012
  12. 12. 12 | November 2012 | Mastersæt. Power Point12 | Ajour med selskabsretten | Jesper Seehausen Generelt om ændring af SL m.v. (2:3)  Lovforslag fremsat i februar 2013 – L 152  Lovforslag vedtaget i maj 2013 – Lov nr. 616 af 12. juni 2013  Indeholder ændringer af: – SL – LEV – ÅRL  Konsekvensændringerne som følge af ændringerne af SL – CVR-loven
  13. 13. 13 | November 2012 | Mastersæt. Power Point13 | Ajour med selskabsretten | Jesper Seehausen Generelt om ændring af SL m.v. (3:3)  Tidligere ændringer af SL fra 2009 (udvalgte) – Lov nr. 718 af 25. juni 2010 – rekonstruktion – Lov nr. 720 af 25. juni 2010 – yderligere lempelse af revisionspligten – Lov nr. 1557 af 21. december 2010 – fusion og spaltning – Lov nr. 477 af 30. maj 2012 – ihændehaveraktier – Lov nr. 1383 af 23. december 2012 – kønsmæssig sammensætning af ledelsen – Lov nr. 634 af 12. juni 2013 – styrket indsats over for økonomiske kriminalitet – forældelse
  14. 14. 14 | November 2012 | Mastersæt. Power Point14 | Ajour med selskabsretten | Jesper Seehausen De væsentligste ændringer (1:2)  SL (og ÅRL) – Minimumskapitalen for ApS’er – Iværksætterselskaber (IVS) – Stiftelse med ”rullende kapital” – ”kædestiftelse” – Delvis indbetaling af selskabskapitalen i ApS’er – Åbnings-, overtagelses- eller overdragelsesbalancer ved indskud eller udlodning af en bestemmende kapitalpost i et andet selskab – ”Vurderingsberetning” fra det centrale ledelsesorgan – Stiftelse m.v. med regnskabsmæssig virkning tilbage i tid – Efterfølgende erhvervelse (efterstiftelse) – Kapitaltab – ”Formaliaerklæringer” og supplerende oplysninger om ledelsesansvar – Udlodning af ekstraordinært udbytte – Erhvervelse af egne kapitalandele – Revisors møde- og oplysningspligt vedr. selskaber under tvangsopløsning – ”Kreditorerklæringer” i forbindelse med fusion og spaltning – ”Straksfusion” og ”-spaltning” – Grænseoverskridende flytning af hjemsted – Revisors erstatningsansvar
  15. 15. 15 | November 2012 | Mastersæt. Power Point15 | Ajour med selskabsretten | Jesper Seehausen De væsentligste ændringer (2:2)  LEV – Selskaber med begrænset ansvar (s.m.b.a.)  Hertil kommer en lang række tekniske ændringer og sproglige præciseringer  Dette gælder især, for så vidt angår fusion og spaltning  Ændringsloven (23 sider) og ikke mindst lovforslaget (201 sider) er derfor ganske omfattende  Lovbemærkningerne – SL’s opbygning medfører, at de samme sproglige ændringer skal foretages adskillige gange, hvilket medfører, at omfanget af lovforslaget umiddelbart indikerer langt flere ændringer, end hvad der reelt er tale om
  16. 16. 16 | November 2012 | Mastersæt. Power Point16 | Ajour med selskabsretten | Jesper Seehausen Ikrafttræden? (1:2)  Erhvervs- og vækstministeren fastsætter tidspunktet for lovens ikrafttræden – Erhvervs- og vækstministeren kan herunder fastsætte regler om, at dele af loven træder i kraft på forskellige tidspunkter  Erhvervs- og vækstministeren kan desuden fastsætte regler om særlige overgangsordninger for selskaber og virksomheder omfattet af SL eller LEV  Lovbemærkningerne – Loven vil blive sat i kraft, når de relevante it-løsninger er på plads  Loven forventes således at blive sat i kraft senest ét år efter lovforslagets vedtagelse og dermed senest i sommeren 2014 – Overgangsordninger kan især blive aktuelle i forhold til de ændringer, der foretages i relation til fusioner og spaltninger
  17. 17. 17 | November 2012 | Mastersæt. Power Point17 | Ajour med selskabsretten | Jesper Seehausen Ikrafttræden? (2:2)  Erhvervsstyrelsens hjemmeside
  18. 18. De væsentligste ændringer af SL (og ÅRL)
  19. 19. 19 | November 2012 | Mastersæt. Power Point19 | Ajour med selskabsretten | Jesper Seehausen Minimumskapitalen for ApS’er  SL fra 2009 medførte, at minimumskapitalen for ApS’er blev nedsat fra DKK 125.000 til DKK 80.000  Minimumskapitalen for ApS’er nedsættes nu yderligere fra DKK 80.000 til DKK 50.000  Minimumskapitalen for A/S’er fastholdes derimod på DKK 500.000  2. direktiv – A/S’er – minimumskapital på EUR 25.000 ≈ DKK 185.000 – ApS’er – ikke omfattet af direktivet  Kapitaltabsreglerne ændres – behandles senere
  20. 20. 20 | November 2012 | Mastersæt. Power Point20 | Ajour med selskabsretten | Jesper Seehausen Iværksætterselskaber (IVS) – generelt (1:2)  Der indføres mulighed for at stifte et IVS med en minimumskapital på blot DKK 1  Ikke en selvstændig selskabsform, men en særlig type ApS – Er derfor som udgangspunkt underlagt reglerne for ApS’er – Henvisninger i lovgivningen til ApS’er omfatter der fremover også IVS’er – Inspiration i Tyskland  ”Unternehmergesellschaft (haftungsbeschränkt)” – ”UG (haftungsbeschränkt)”  Minimumskapital på EUR 1  Variation af GmbH – minimumskapital på EUR 25.000 – Muligheden for at stifte selskaber med begrænset ansvar (s.m.b.a.) afskaffes – behandles senere  Kan først blive et ”rigtigt” ApS, når der er opbygget en kapital på mindst DKK 50.000  Skal opbygge kapitalen på mindst DKK 50.000 at henlægge mindst 25 % af det årlige overskud til en bundet reserve under egenkapitalen – ”Reserve for iværksætterselskaber”
  21. 21. 21 | November 2012 | Mastersæt. Power Point21 | Ajour med selskabsretten | Jesper Seehausen Iværksætterselskaber (IVS) – generelt (2:2)  Kan ikke udlodde udbytte, før der er opbygget en kapital på mindst DKK 50.000  Når kapitalen – dvs. selskabskapitalen og den bundne reserve – udgør mindst DKK 50.000 – kan selskabet omregistreres til et egentligt ApS – Vurderingsmandserklæring om, at kapitalen er til stede  Skal anvende betegnelsen ”iværksætterselskab” eller ”IVS” – Kan dog ikke kun stiftes og drive af ”iværksættere” – Der er ingen begrænsninger for, hvem der kan stifte eller eje et IVS – Der er i princippet heller ingen begrænsninger for antallet af kapitalejere – Kan f.eks. også anvendes som holdingselskab eller komplementarselskab i en K/S-konstruktion  Skal aflægge årsrapport og lade årsregnskabet revidere eller forsyne med en anden erklæring fra revisor på lige fod med et egentligt ApS
  22. 22. 22 | November 2012 | Mastersæt. Power Point22 | Ajour med selskabsretten | Jesper Seehausen Iværksætterselskaber (IVS) – selskabskapital (1:2)  Minimumskapital på blot DKK 1  Der er intet til hinder for, at et IVS stiftes med en selskabskapital på mere end DKK 1 – Der er i princippet heller intet til hinder for, at et IVS stiftes med en selskabskapital på DKK 50.000 eller mere  Der er desuden intet til hinder for, at et IVS stiftes til overkurs  Et selskab, herunder et IVS, skal til enhver tid have et forsvarligt kapitalberedskab  Efter omstændighederne kan det være uforsvarligt at stifte og drive et IVS med en selskabskapital på DKK 1  Lovbemærkningerne – Reglerne om et forsvarligt kapitalberedskab gælder også for IVS’er, hvilket medfører, at det afhænger af selskabets aktiviteter og økonomiske situation, hvad der i det konkrete selskab vil være et tilstrækkeligt kapitalberedskab  Vær opmærksom på kapitaltabsreglerne – behandles senere
  23. 23. 23 | November 2012 | Mastersæt. Power Point23 | Ajour med selskabsretten | Jesper Seehausen Iværksætterselskaber (IVS) – selskabskapital (2:2)  Selskabskapitalen kan alene indskydes i kontanter – Hverken enkeltstående aktiver, en bestående virksomhed eller en bestemmende kapitalpost i et andet selskab – Ikke skattefri virksomhedsomdannelse (VOL) – indskud af en bestående virksomhed – Ikke holdingstiftelse via aktieombytning (ABL) – indskud af en bestemmende kapitalpost i et andet selskab  Gælder både i forbindelse med stiftelsen og i forbindelse med evt. senere kapitalforhøjelser  Reglerne om delvis indbetaling af selskabskapitalen kan ikke anvendes – Medmindre der helt undtagelsesvist er tale om et IVS, der stiftes med en selskabskapital på mere end DKK 50.000  Selskabskapitalen kan betegnes som ”selskabskapital” eller ”anpartskapital”, men næppe ”iværksætterkapital” eller lignende
  24. 24. 24 | November 2012 | Mastersæt. Power Point24 | Ajour med selskabsretten | Jesper Seehausen ”Reserve for iværksætterselskaber” og udlodning af udbytte (1:2)  Skal henlægge mindst 25 % af det årlige overskud til en bundet reserve under egenkapitalen – ”Reserve for iværksætterselskaber”  Der er intet til hinder for at henlægge mere end 25 % af det årlige overskud til den bundne reserve – Det er derimod ikke muligt at henlægge mindre end 25 % af det årlige overskud til den bundne reserve (medmindre selskabskapitalen og den bundne reserve tilsammen udgør mindst DKK 50.000)  Den bundne reserve kan ikke elimineres med selskabets overskud eller formindskes på anden måde – Reserven skal dog opløses, i det omfang selskabskapitalen forøges  Eksempel – Overskud i ”år 1” – mindst 25 % skal henlægges til den bundne reserve – Underskud i ”år 2” – påvirker ikke den bundne reserve – Overskud i ”år 3” – mindst 25 % skal henlægges til den bundne reserve uden hensyntagen til, at selskabet havde underskud i ”år 2”
  25. 25. 25 | November 2012 | Mastersæt. Power Point25 | Ajour med selskabsretten | Jesper Seehausen ”Reserve for iværksætterselskaber” og udlodning af udbytte (2:2)  Kan ikke udlodde udbytte, før der er opbygget en kapital på mindst DKK 50.000  Omfatter både ordinært og ekstraordinært udbytte  Når kapitalen – dvs. selskabskapitalen og den bundne reserve – udgør mindst DKK 50.000, kan selskabet udlodde udbytte efter de almindelige regler
  26. 26. 26 | November 2012 | Mastersæt. Power Point26 | Ajour med selskabsretten | Jesper Seehausen Omregistrering af et IVS til et ApS (1:2)  Når kapitalen – dvs. selskabskapitalen og den bundne reserve – udgør mindst DKK 50.000, kan selskabet omregistreres til et egentligt ApS – Beslutningen træffes af generalforsamlingen – ”dobbelt 2/3” flertal – Universalsuccession – kreditorerne skal ikke samtykke  I forbindelse med omregistreringen skal der udarbejdes en vurderingsmandserklæring om, at kapitalen er til stede – Kan i et vist omfang sammenlignes med en ”genoptagelseserklæring” ved genoptagelse af et selskab i likvidation eller under tvangsopløsning om, at kapitalen er til stede – En ”genoptagelseserklæring skal – ud over en erklæring om, at kapitalen er til stede –også indeholde en erklæring om, at der ikke er ydet lån m.v. i strid med reglerne om selvfinansiering og ”kapitalejerlån”  En vurderingsmandserklæring ved omregistrering af et IVS til et egentligt ApS skal ikke indeholde en sådan erklæring
  27. 27. 27 | November 2012 | Mastersæt. Power Point27 | Ajour med selskabsretten | Jesper Seehausen Omregistrering af et IVS til et ApS (2:2)  Vurderingsmandserklæring om, at kapitalen er til stede (fortsat) – Skal afgives med høj grad af sikkerhed efter:  Erklæringsbekendtgørelsens §§ 16-19  ISA 805 (og ISA 700) eller ISAE 3000 DK – Kan efter Erhvervsstyrelsens opfattelse ikke afgives som en erklæring om udvidet gennemgang  Omregistreringen af et IVS til et egentligt ApS anses for gennemført, når vedtægterne, for så vidt angår kapital og selskabsbetegnelse, er ændret, således at de opfylder de sædvanlige krav for ApS’er, og omregistreringen er registreret hos Erhvervsstyrelsen – Som led i omregistreringen overføres den bundne reserve til selskabskapitalen  Der er ikke krav om, at et IVS skal omregistreres til et egentligt ApS, når kapitalen udgør mindst DKK 50.000 – Et IVS kan således fortsætte som et IVS, selv om kapitalen udgør (væsentligt) mere end DKK 50.000  Et IVS kan ikke omdannes til et A/S
  28. 28. 28 | November 2012 | Mastersæt. Power Point28 | Ajour med selskabsretten | Jesper Seehausen Stiftelse med ”rullende” kapital – ”kædestiftelse” (1:2)  Hvor mange selskaber kan der stiftes for DKK 50.000 (tidligere DKK 80.000)?  Eksempel – Personen A stifter selskabet B ved indskud af DKK 50.000 – Umiddelbart efter stiftelsen af B, stifter B selskabet C ved indskud af de samme DKK 50.000 – Herefter stifter C selskabet D igen for de samme kontante midler osv.  Lovbemærkningerne – Det accepteres, at det samme indskud anvendes til at stifte to selskaber, idet det er vurderet som forretningsmæssigt begrundet at kunne etablere en holdingkonstruktion for det samme indskud, dvs. stiftelse af et moderselskab og et datterselskab, og hvis formålet hermed ikke alene har været at omgå kapitalkravet  De samme værdier kan derimod ikke anvendes til at stifte tre eller flere selskaber
  29. 29. 29 | November 2012 | Mastersæt. Power Point29 | Ajour med selskabsretten | Jesper Seehausen Stiftelse med ”rullende” kapital – ”kædestiftelse” (2:2)  Lovbemærkningerne (fortsat) – Reglerne om ”rullende” kapital finder i henhold til Erhvervsstyrelsens praksis ligeledes ikke anvendelse, hvis der er en væsentlig forretningsmæssig begrundelse for den valgte konstruktion, og hvis formålet ikke er at omgå lovens kapitalkrav.  Selskabets ledelse og rådgivere samt en evt. anmelder er ansvarlige herfor  Skatteplanlægning er ikke en tilstrækkelig forretningsmæssig begrundelse – Hvis et selskab er stiftet ved såkaldt ”rullende” kapital, vil selskabet blive sendt til tvangsopløsning, og det vil i sådanne tilfælde ikke være muligt at berigtige manglen, og tvangsopløsningen kan derfor ikke afbrydes  Søsterselskaber kan ikke stiftes med ”rullende” kapital
  30. 30. 30 | November 2012 | Mastersæt. Power Point30 | Ajour med selskabsretten | Jesper Seehausen Revisornævnets kendelse af 11. juni 2012 i sag nr. 49/2011-R (og sag nr. 1/2011-R) (1:2)  Revisor havde afgivet vurderingsberetninger i forbindelse med stiftelse af 32 ApS’er  Selskabskapitalen var i alle tilfælde tilvejebragt ved en fordring på DKK 80.000 på det stiftende selskab (moderselskabet), der tidligere var stiftet med et apportindskud på DKK 80.000  Revisornævnet – Det fremgår af SL § 35, stk. 2, …. at fordringer på stiftere ikke kan indskydes eller overtages af selskaber og derfor heller ikke kan benyttes som stiftelsesgrundlag – Revisornævnet finder, at i denne situation burde det fremstå som klart for indklagede, at stiftelsen, hvor indskuddet alene bestod af en fordring mod moderselskabet, var i strid med selskabslovgivningen  Dels strider konstruktionen mod selve lovens ordlyd, dels indeholdt moderselskabet konkret ikke værdier svarende til de samlede fordringer på i teorien 32 x DKK 80.000  I denne sag, hvor A ApS i løbet af kort tid stifter 32 selskaber på samme kapitalgrundlag, finder nævnet ikke der er tvivl om, at dette er en omgåelse af kravet om et reelt kapitalindskud
  31. 31. 31 | November 2012 | Mastersæt. Power Point31 | Ajour med selskabsretten | Jesper Seehausen Revisornævnets kendelse af 11. juni 2012 i sag nr. 49/2011-R (og sag nr. 1/2011-R) (2:2)  Revisornævnet (fortsat) – På denne baggrund finder Revisornævnet, at indklagede har handlet i strid med god revisorskik”  Bøde på i alt DKK 200.000
  32. 32. 32 | November 2012 | Mastersæt. Power Point32 | Ajour med selskabsretten | Jesper Seehausen Revisornævnets kendelse af 13. maj 2013 i sag nr. 59/2013-R (1:2)  Indbragt af SKAT  Revisor havde afgivet vurderingsberetninger i forbindelse med stiftelse af henholdsvis 9, 8 og 5 selskaber  Der var tale om de samme aktiver, herunder et kontant indskud, der blev anvendt ved stiftelse af de respektive selskaber  Revisornævnet – Nævnet lægger … – som også anført af SKAT – til grund, at samme aktiv i givet fald kan anvendes til stiftelse af ’underliggende’ selskaber (A stifter B, B stifter C, C stifter D osv.), men kan ikke anvendes ved ’sideordnede’ stiftelser (A stifter B, C, D osv.) – Herefter kan ’410 kvm. herregårdssten samt 4 projektorer’ ikke anvendes ved stiftelse af selskaberne … , og herefter kan ’diverse værktøjer if. faktura 2011024 fra D ApS’ … endvidere ikke anvendes ved stiftelse af selskaberne … – Endvidere kan de DKK 80.000 ikke anvendes ved stiftelsen af …
  33. 33. 33 | November 2012 | Mastersæt. Power Point33 | Ajour med selskabsretten | Jesper Seehausen Revisornævnets kendelse af 13. maj 2013 i sag nr. 59/2013-R (2:2)  Revisornævnet (fortsat) – Ved at have afgivet blanke revisorerklæringer på vurderingsberetninger vedrørende de nævnte selskaber uden, der forelå et reelt kapitalgrundlag, har indklagede tilsidesat god revisorskik, jf. RL § 16, stk. 1 – Det forhold, at indklagede ikke var klar over retsstillingen, kan ikke føre til et andet resultat  Bøde på DKK 200.000 ” henset til, at indklagede har udvist en grundlæggende mangel på forståelse af sin opgave som offentlighedens tillidsrepræsentant”
  34. 34. 34 | November 2012 | Mastersæt. Power Point34 | Ajour med selskabsretten | Jesper Seehausen Delvis indbetaling af selskabskapitalen i ApS’er (1:3)  Reglerne om delvis indbetaling af selskabskapitalen ændres, således at en evt. overkurs fremover også kan indbetales delvist, men kun i ApS’er – Hvis overkursen indbetales delvist, er det dog et krav, at overkursen skal indbetales delvist med samme andel som selskabskapitalen – Der er intet til hinder for, at overkursen indbetales fuldt ud, selv om selskabskapitalen indbetales delvist, – Det er derimod ikke muligt at indbetale overkursen delvist, hvis selskabskapitalen indbetales fuldt ud  I A/S’er fastholdes derimod reglen om, at en evt. overkurs skal indbetales fuldt ud, idet dette er direktivbestemt (2. direktiv)  I ApS’er (og A/S’er) fastholdes desuden reglen om, at der altid skal være indbetalt mindst DKK 50.000 (tidligere DKK 80.000)  I både ApS’er og A/S’er, herunder P/S’er fastholdes desuden reglen om, at selskabskapitalen og en evt. overkurs skal indbetales fuldt ud, hvis selskabet stiftes ved helt eller delvist indskud af andre værdier end kontanter
  35. 35. 35 | November 2012 | Mastersæt. Power Point35 | Ajour med selskabsretten | Jesper Seehausen Delvis indbetaling af selskabskapitalen i ApS’er (2:3)  Reglerne om delvis indbetaling af selskabskapitalen kan fortsat anvendes ikke blot i forbindelse med en kontant stiftelse, men også i forbindelse med en kontant kapitalforhøjelse i et eksisterende selskab  Lovbemærkningerne – Reglen om, at selskabskapitalen og en evt. overskud skal indbetales fuldt ud, hvis selskabet stiftes ved helt eller delvist indskud af andre værdier end kontanter, har ikke afsmittende effekt i forhold til f.eks. en stiftelse, der sker ved indskud af kontanter, og hvor der efterfølgende sker en kapitalforhøjelse i andre værdier end kontanter  I sådanne tilfælde medfører kapitalforhøjelsen ved indskud af andre værdier end kontanter således ikke, at den udestående kapital fra den kontante stiftelse skal indbetales, medmindre ledelsen kalder den udestående kapital efter de sædvanlige regler herom
  36. 36. 36 | November 2012 | Mastersæt. Power Point36 | Ajour med selskabsretten | Jesper Seehausen Delvis indbetaling af selskabskapitalen i ApS’er (3:3)  Eksempel 1 – Stiftelse af ApS med selskabskapital på DKK 50.000 – Minimumsindbetaling  ”Gamle regler” – DKK 50.000 (DKK 80.000)  Nye regler – det samme  Eksempel 2 – Stiftelse af ApS med selskabskapital på DKK 1 mio. til kurs 1000 – Minimumsindbetaling  ”Gamle” regler – 25 % af DKK 1 mio. + DKK 9 mio. = DKK 9,25 mio.  Nye regler – 25 % af DKK 10 mio. = DKK 2,50 mio.  Eksempel 3 – Stiftelse af A/S med minimumskapital på DKK 500.000 – Minimumsindbetaling  ”Gamle” regler – 25 % af DKK 500.000 = DKK 125.000  Nye regler – det samme
  37. 37. 37 | November 2012 | Mastersæt. Power Point37 | Ajour med selskabsretten | Jesper Seehausen Åbnings-, overtagelses- eller overdragelsesbalancer ved indskud eller udlodning af en bestemmende kapitalpost i et andet selskab (1:3)  Terminologien – Åbningsbalance – stiftelse – Overtagelsesbalance – efterfølgende erhvervelse (efterstiftelse) eller kapitalforhøjelse – Overdragelsesbalance – udlodning af udbytte eller kapitalnedsættelse  Reglerne om stiftelse ved indskud af andre værdier end kontanter ændres, således at der fremover kun skal udarbejdes en åbningsbalance ved indskud af en bestående virksomhed, men ikke ved indskud af en bestemmende kapitalpost i et andet selskab  Ud over stiftelse ved indskud af andre værdier end kontanter år denne ændring også betydning ved: – Kapitalforhøjelse ved indskud af andre værdier end kontanter – Udlodning af udbytte ved udlodning af andre værdier end kontanter – Kapitalnedsættelse med udbetaling til kapitalejere ved udlodning af andre værdier end kontanter  Ved efterfølgende erhvervelse skal der i forvejen kun udarbejdes en overtagelsesbalance ved erhvervelse af en bestående virksomhed, men ikke ved erhvervelse af en bestemmende kapitalpost i et andet selskab
  38. 38. 38 | November 2012 | Mastersæt. Power Point38 | Ajour med selskabsretten | Jesper Seehausen Åbnings-, overtagelses- eller overdragelsesbalancer ved indskud eller udlodning af en bestemmende kapitalpost i et andet selskab (2:3)  En åbningsbalance ved stiftelse ved indskud af en bestående virksomhed skal omfatte hele virksomheden – En overtagelsesbalance ved efterfølgende erhvervelse af en bestående virksomhed eller kapitalforhøjelse ved indskud af en bestående virksomhed skal derimod kun omfatte den overtagne virksomhed – Tilsvarende præciseres det, at en overdragelsesbalance ved udlodning af en bestående virksomhed (udlodning af udbytte eller kapitalnedsættelse med udbetaling til kapitalejere) kun skal omfatte den overdragne virksomhed  Det præciseres desuden, at en åbnings-, overtagelses- eller overdragelsesbalance skal udarbejdes i overensstemmelse med det regelsæt, som selskabet udarbejdet årsrapport efter – ÅRL eller IFRS
  39. 39. 39 | November 2012 | Mastersæt. Power Point39 | Ajour med selskabsretten | Jesper Seehausen Åbnings-, overtagelses- eller overdragelsesbalancer ved indskud eller udlodning af en bestemmende kapitalpost i et andet selskab (3:3)  Det præciseres endvidere, at en evt. revisorerklæring på en åbnings-, overtagelses- eller overdragelsesbalance ikke skal være en revisionspåtegning, men en erklæring om revision – Erklæringsbekendtgørelsens §§ 16-19 – Ikke oplysning om, at revisionen ikke har givet anledning til forbehold, selv om dette er tilfældet – Ikke supplerende oplysninger vedr. andre forhold, herunder ledelsesansvar – Herudover kan det naturligvis være relevant for revisor at forsyne en åbnings-, overtagelses- eller overdragelsesbalance med en erklæring om udvidet gennemgang, review eller opstilling af finansielle oplysninger (assistance)
  40. 40. 40 | November 2012 | Mastersæt. Power Point40 | Ajour med selskabsretten | Jesper Seehausen ”Vurderingsberetning” fra det centrale ledelsesorgan (1:2)  Kravet om udarbejdelse af en vurderingsberetning ved stiftelse ved indskud af andre værdier end kontanter gælder ikke ved indskud af: – Aktiver, der er individuelt målt og præsenteret i et revideret års- eller koncernregnskab for det foregående regnskabsår, der er udarbejdet i overensstemmelse med ÅRL, IFRS, LFV eller 4. og 7. direktiv – Værdipapirer eller pengemarkedsinstrumenter, der er optaget til den gennemsnitskurs, hvortil de er blevet handlet på et eller flere regulerede markeder i de 4 uger, der går forud for stiftelsesdokumentets underskrivelse, medmindre det centrale ledelsesorgan vurderer, at denne gennemsnitskurs er påvirket af ekstraordinære omstændigheder eller i øvrigt ikke kan antages at afspejle den aktuelle værdi  Dette kræver dog, at det centrale ledelsesorgan skal udarbejde en erklæring, der kan sammenlignes med en vurderingsberetning fra en vurderingsmand, f.eks. en revisor – Der er således tale om en slags ”vurderingsberetning” fra det centrale ledelsesorgan
  41. 41. 41 | November 2012 | Mastersæt. Power Point41 | Ajour med selskabsretten | Jesper Seehausen ”Vurderingsberetning” fra det centrale ledelsesorgan (2:2)  Bemærkningerne til SL fra 2009 – Aktiverne skal være målt til dagsværdi, idet dette er påkrævet i 2. direktiv – Dette fremgår nu direkte af SL  Det præciseres desuden, at der – ud over aktiver – også kan indskydes forpligtelser – Det fremgår således nu direkte af SL, at bestemmelsen både omfatter aktiver og forpligtelser, der er præsenteret individuelt i et revideret års- eller koncernregnskab for det forudgående regnskabsår, således at indskuddet består af nettoaktiver  Ud over stiftelse ved indskud af andre værdier end kontanter får disse præciseringer også betydning ved: – Efterfølgende erhvervelse – Kapitalforhøjelse ved indskud af andre værdier end kontanter – Udlodning af udbytte ved udlodning af andre værdier end kontanter – Kapitalnedsættelse med udbetaling til kapitalejere ved udlodning af andre værdier end kontanter – (Omdannelse af et ApS eller P/S til et A/S)
  42. 42. 42 | November 2012 | Mastersæt. Power Point42 | Ajour med selskabsretten | Jesper Seehausen Stiftelse m.v. med regnskabsmæssig virkning tilbage i tid (1:2)  Reglerne om stiftelse med regnskabsmæssig virkning tilbage i tid ændres, således at det fremover ikke kun er muligt at stifte et selskab med regnskabsmæssig virkning tilbage i tid ved indskud af en bestående virksomhed eller en bestemmende kapitalpost i et andet kapitalselskab, men også ved indskud af en bestemmende post ejerandele i en anden virksomhed  Dvs. – Ikke kun A/S’er, herunder P/S’er, og ApS’er, herunder IVS’er …  Et IVS kan derimod ikke stiftes ved indskud af en bestemmende kapitalpost/en bestemmende post ejerandele i et andet kapitalselskab/en anden virksomhed, idet selskabskapitalen alene kan indskydes i kontanter – … men også f.eks. I/S’er og K/S’er
  43. 43. 43 | November 2012 | Mastersæt. Power Point43 | Ajour med selskabsretten | Jesper Seehausen Stiftelse m.v. med regnskabsmæssig virkning tilbage i tid (2:2)  Ud over stiftelse ved indskud af en bestående virksomhed eller en bestemmende kapitalpost/en bestemmende post ejerandele i et andet selskab/en anden virksomhed får denne ændring også betydning ved: – Efterfølgende erhvervelse af … – Kapitalforhøjelse ved indskud af … – Udlodning af udbytte ved udlodning af … – Kapitalnedsættelse med udbetaling til kapitalejere ved udlodning af …
  44. 44. 44 | November 2012 | Mastersæt. Power Point44 | Ajour med selskabsretten | Jesper Seehausen Efterfølgende erhvervelse (efterstiftelse) (1:2)  Reglerne om efterfølgende erhvervelse har hidtil kun fundet anvendelse på A/S’er  Dette ændres som udgangspunkt ikke, idet det fortsat vil fremgå af SL, at: – Et A/S’ erhvervelse af aktiver fra en stifter skal godkendes af generalforsamlingen, hvis:  Erhvervelsen sker i tiden fra stiftelsesdokumentets underskrift og indtil 2 år efter, at selskabet er registreret  Vederlaget svarer til mindst 10 % af selskabskapitalen – Det centrale ledelsesorgan skal udarbejde en redegørelse om de nærmere omstændigheder ved erhvervelsen – Der som udgangspunkt skal udarbejdes en vurderingsberetning og evt. en overtagelsesbalance
  45. 45. 45 | November 2012 | Mastersæt. Power Point45 | Ajour med selskabsretten | Jesper Seehausen Efterfølgende erhvervelse (efterstiftelse) (2:2)  Hidtil har det desuden fremgået af loven, at et A/S’ centrale ledelsesorgan er ansvarligt for, at erhvervelse af aktiver ikke er til skade for selskabet, dels kapitalejere eller kreditorer – Denne bestemmelse udvides, således at det fremover vil fremgå af loven, at et selskabs, herunder et ApS’, centrale ledelsesorgan er ansvarligt for, at erhvervelse af aktiver fra stiftere, kapitalejere eller medlemmer af ledelsen ikke er til skade for selskabet, dels kapitalejere eller kreditorer
  46. 46. 46 | November 2012 | Mastersæt. Power Point46 | Ajour med selskabsretten | Jesper Seehausen Kapitaltab  Hvornår befinder et selskab sig i en kapitaltabssituation?  ”Gamle” regler – Hvis egenkapitalen udgør mindre end halvdelen af selskabskapitalen eller – Hvis egenkapitalen udgør mindre end DKK 62.500  Nye regler – Hvis egenkapitalen udgør mindre end halvdelen af selskabskapitalen – Uanset om egenkapitalen udgør mindre end DKK 62.500 eller ej  Denne ændring har betydning for ApS’er, herunder IVS’er, med en selskabskapital på mindre end DKK 125.000  Kapitaltabsreglerne gælder også for ApS’er med en selskabskapital på DKK 50.000 og IVS’er med en selskabskapital på DKK 1!  SL kræver fortsat, at ledelsen skal sikre, at generalforsamling afholdes senest 6 måneder efter, at det konstateres, at selskabet befinder sig i en kapitaltabssituation – På generalforsamlingen skal det centrale ledelsesorgan redegøre for selskabets økonomiske stilling og om fornødent stille forslag om foranstaltninger, der bør træffes, herunder om selskabets opløsning
  47. 47. 47 | November 2012 | Mastersæt. Power Point47 | Ajour med selskabsretten | Jesper Seehausen Kapitaltab og supplerende oplysninger om ledelsesansvar (1:2)  SL – Overtrædelse af kapitaltabsreglerne straffes med bøde  Erklæringsbekendtgørelsen – Revisor skal (endvidere) give supplerende oplysninger om forhold, som revisor er blevet bekendt med under sit arbejde, og som giver en begrundet formodning om, at medlemmer af ledelsen kan ifalde erstatnings- eller strafansvar for handlinger eller undladelser der vedrører virksomheden, tilknyttede virksomheder, virksomhedsdeltagere, kreditorer eller medarbejdere  Herunder skal altid oplyses om overtrædelse af bl.a. den for virksomheden fastsatte selskabsretlige eller tilsvarende lovgivning – Der er tale om ”Supplerende oplysninger vedrørende andre forhold”
  48. 48. 48 | November 2012 | Mastersæt. Power Point48 | Ajour med selskabsretten | Jesper Seehausen Kapitaltab og supplerende oplysninger om ledelsesansvar (2:2)  Hvis revisor bliver opmærksom på, at selskabet befinder sig i en kapitaltabssituation, skal revisor således give supplerende oplysninger om ledelsesansvar, men kun hvis 6 måneders-fristen er overskredet, og ledelsen (endnu) ikke har reageret – Hvis 6 måneders-fristen (endnu) ikke er overskredet, skal revisor derimod ikke supplerende oplysninger om ledelsesansvar  Revisor skal dog gøre ledelsen opmærksom på kapitaltabsreglerne, herunder i revisionsprotokollen – Hvis ledelsen har reageret inden for 6 måneders-fristen, skal revisor heller ikke give supplerende oplysninger om ledelsesansvar  Ledelsens reaktion skal dokumenteres, f.eks. i et generalforsamlingsreferat  Det er derimod ikke tilstrækkeligt, at ledelsens reaktion omtales i årsregnskabet og/eller ledelsesberetningen, men der er naturligvis intet til hinder herfor  Hvad med udvidet gennemgang, review og opstilling af finansielle oplysninger (assistance)?
  49. 49. 49 | November 2012 | Mastersæt. Power Point49 | Ajour med selskabsretten | Jesper Seehausen Supplerende oplysninger om ledelsesansvar – eksempler (1:3)  Fælles forudsætninger – Kalenderåret som regnskabsår – Revision af årsregnskabet for 2013 – Revisionspåtegningen afgives den 31. maj 2014 – Selskabet befinder sig en kapitaltabssituation  Eksempel 1 – Kapitaltabssituationen er først konstateret i forbindelse med udarbejdelsen af årsrapporten, og der er intet der tyder på, at kapitaltabssituationen burde have været konstateret på et tidligere tidspunkt – Ikke supplerende oplysninger om ledelsesansvar, idet 6 måneders-fristen ikke er overskredet  Eksempel 2 – Kapitaltabssituationen er først konstateret i forbindelse med udarbejdelsen af årsrapporten, men ledelsen burde efter revisors opfattelse have konstateret kapitaltabssituationen på et tidligere tidspunkt – Supplerende oplysninger om ledelsesansvar, hvis 6 måneders-fristen er overskredet, idet ledelsen har en løbende forpligtelse til at være opmærksom på, om selskabet befinder sig en kapitaltabssituation
  50. 50. 50 | November 2012 | Mastersæt. Power Point50 | Ajour med selskabsretten | Jesper Seehausen Supplerende oplysninger om ledelsesansvar – eksempler (2:3)  Eksempel 3 – Kapitaltabssituationen er konstateret i løbet af regnskabsåret – Ledelsen har endnu ikke reageret – Supplerende oplysninger om ledelsesansvar, hvis 6 måneders-fristen er overskredet  Eksempel 4 – Kapitaltabssituationen er konstateret i løbet af regnskabsåret – Ledelsen har reageret inden for 6 måneders-fristen – Ikke supplerende oplysninger om ledelsesansvar, idet kapitaltabsreglerne er overholdt  Eksempel 5 – Kapitaltabssituationen er konstateret i løbet af regnskabsåret – Ledelsen har reageret, men ikke inden for 6 måneders-fristen – Supplerende oplysninger om ledelsesansvar, idet kapitaltabsreglerne ikke er overholdt
  51. 51. 51 | November 2012 | Mastersæt. Power Point51 | Ajour med selskabsretten | Jesper Seehausen Supplerende oplysninger om ledelsesansvar – eksempler (3:3)  Eksempel 6 – Revisor gav supplerende oplysninger om ledelsesansvar som følge af overtrædelse af kapitaltabsreglerne i revisionspåtegningen på årsrapporten for 2012 – Selskabet befinder sig fortsat i en kapitaltabssituation – Ikke supplerende oplysninger om ledelsesansvar, forudsat at der er tale om samme kapitaltabssituation
  52. 52. 52 | November 2012 | Mastersæt. Power Point52 | Ajour med selskabsretten | Jesper Seehausen Revisors rapportering om going concern Væsentlig usikkerhed om fortsat drift Omtale af usikkerhed i årsregnskabet Tilstrækkelig Utilstrækkelig Going concern valgt som regnskabsprincip Relevant valg Supplerende oplysninger vedr. forhold i regnskabet Konklusion med forbehold eller afkræftende konklusion Ikke relevant valg Afkræftende konklusion Afkræftende konklusion Going concern ikke valgt som regnskabsprincip Relevant valg Supplerende oplysninger vedrørende forhold i regnskabet (Ikke relevant valg) (Afkræftende konklusion)
  53. 53. 53 | November 2012 | Mastersæt. Power Point53 | Ajour med selskabsretten | Jesper Seehausen Kapitaltab og going concern – hvad er forskellen?  Det er vigtigt ikke at forveksle kapitaltab og going concern!  Kapitaltab – Revisor skal give supplerende oplysninger om ledelsesansvar som følge af overtrædelse af kapitaltabsreglerne, hvis selskabet befinder sig i en kapitaltabssituationen, og ledelsen ikke har reageret inden for 6 måneders-fristen – Det er i den forbindelse uden betydning, om der er going concern- problemer, dvs. væsentlighed usikkerhed om fortsat drift, eller ej – Der er tale om ”Supplerende oplysninger vedrørende andre forhold”  Going concern – Revisor skal desuden tage forbehold eller give supplerende oplysninger om going concern, hvis der er going concern-problemer – Det er i den forbindelse uden betydning, om selskabet befinder sig en kapitaltabssituation eller ej, men dette vil ofte være tilfældet – Hvis selskabet befinder sig i en kapitaltabssituation, skal revisor både tage forbehold eller give supplerende oplysninger om going concern og give supplerende oplysninger om ledelsesansvar som følge af overtrædelse af kapitaltabsreglerne – Hvis revisor giver supplerende oplysninger om going concern, er der tale om ”Supplerende oplysninger vedrørende forhold i regnskabet”
  54. 54. 54 | November 2012 | Mastersæt. Power Point54 | Ajour med selskabsretten | Jesper Seehausen Eksempler på supplerende oplysninger (1:2) Supplerende oplysninger om going concern Konklusion Det er vores opfattelse, at årsregnskabet giver et retvisende billede af … Supplerende oplysninger vedrørende forhold i regnskabet Uden at modificere vores konklusion gør vi opmærksom på oplysningerne i note … , hvori ledelsen redegør for væsentlig usikkerhed om selskabets evne til at fortsætte driften, da det endnu er usikkert, om der opnås tilsagn om de begærede lån til finansiering af driften og de nødvendige investeringer i de førstkommende år. Ledelsen bedømmer, at låneansøgningerne vil blive imødekommet og aflægger i overensstemmelse hermed årsregnskabet under forudsætningen om virksomhedens fortsatte drift. Vi er enige med ledelsen i beskrivelsen af usikkerhederne og valget af regnskabsprincip. Udtalelse om ledelsesberetningen Vi har i henhold til årsregnskabsloven … . Det er på denne baggrund vores opfattelse, at oplysningerne i ledelsesberetningen er i overensstemmelse med årsregnskabet.
  55. 55. 55 | November 2012 | Mastersæt. Power Point55 | Ajour med selskabsretten | Jesper Seehausen Eksempler på supplerende oplysninger (2:2) Supplerende oplysninger om ledelsesansvar – kapitaltab Konklusion Det er vores opfattelse, at årsregnskabet giver et retvisende billede af … Erklæringer i henhold til anden lovgivning og øvrig regulering Supplerende oplysninger vedrørende andre forhold Selskabet har tabt over 50 % af selskabskapitalen. I strid med selskabsloven er der ikke inden for lovens tidsfrister redegjort for selskabets økonomiske stilling og om fornødent stillet forslag om foranstaltninger, der bør træffes, herunder selskabets opløsning, hvorved ledelsen kan ifalde ansvar. Udtalelse om ledelsesberetningen Vi har i henhold til årsregnskabsloven … . Det er på denne baggrund vores opfattelse, at oplysningerne i ledelsesberetningen er i overensstemmelse med årsregnskabet.
  56. 56. 56 | November 2012 | Mastersæt. Power Point56 | Ajour med selskabsretten | Jesper Seehausen ”Formaliaerklæringer” og supplerende oplysninger om ledelsesansvar (1:3)  Hvad er en ”formaliaerklæring”? – En særskilt erklæring, der vedlægges årsrapporten til generalforsamlingen, hvis revisor konstaterer, at:  Ledelsen ikke overholder sine forpligtelser til at udarbejde forretningsorden samt oprette og føre bøger, fortegnelser og protokoller eller  Regler om forelæggelse og underskrivelse af revisionsprotokollen ikke er overholdt  Reglerne om ”formaliaerklæringer” ændres, således at der fremover ikke er krav om, at revisor skal afgive en ”formaliaerklæring” til generalforsamlingen, hvis: – Der på generalforsamlingen skal ske godkendelse af årsrapporten (overflødig betingelse) og – Forholdet er omtalt i revisionspåtegningen (eller erklæringen om udvidet gennemgang) på årsrapporten  Erklæringsbekendtgørelsen kræver, at forholdet skal omtales som supplerende oplysninger om ledelsesansvar under overskriften ”Supplerende oplysninger vedrørende andre forhold”  Hvad med udvidet gennemgang, review og opstilling af finansielle oplysninger (assistance)?
  57. 57. 57 | November 2012 | Mastersæt. Power Point57 | Ajour med selskabsretten | Jesper Seehausen ”Formaliaerklæringer” og supplerende oplysninger om ledelsesansvar (2:3)  Erhvervsstyrelsens tidligere fortolkning – Der var ikke nogen sammenhæng mellem regler om ”formaliaerklæringer” og reglerne vedr. supplerende oplysninger om ledelsesansvar – Forhold, der gav anledning til en særskilt ”formaliaerklæring” til generalforsamlingen, gav også anledning til supplerende oplysninger om ledelsesansvar i revisionspåtegningen på årsrapporten  Samtlige bestemmelser i SL, der er relevante i relation til ”formaliaerklæringer”, er strafbelagte – Forhold, gav giver anledning til supplerende oplysninger om ledelsesansvar i revisionspåtegningen på årsrapporten, gav ikke nødvendigvis anledning til en særskilt ”formaliaerklæring” til generalforsamlingen  Ikke samtlige strafbelagte bestemmelser i SL er relevante i relation til ”formaliaerklæringer” – Forhold, der gav anledning til både en særskilt ”formaliaerklæring” til generalforsamlingen og supplerende oplysninger om ledelsesansvar i revisionspåtegningen på årsrapporten, fritog ikke revisor for at afgive en særskilt ”formaliaerklæring til generalforsamlingen og give supplerende om ledelsesansvar i revisionspåtegningen på årsrapporten
  58. 58. 58 | November 2012 | Mastersæt. Power Point58 | Ajour med selskabsretten | Jesper Seehausen ”Formaliaerklæringer” og supplerende oplysninger om ledelsesansvar (3:3)  Erhvervsstyrelsens nye fortolkning – Revisor skal kun afgive en særskilt ”formaliaerklæring” til generalforsamlingen, hvis forholdet ikke er omtalt i revisionspåtegningen (eller erklæringen om udvidet gennemgang) på årsrapporten  Ikke medtaget i det oprindelige lovforslag, men indsat under Folketingets behandling efter henvendelse fra FSR – danske revisorer  Dvs. – Revisor skal aldrig afgive en særskilt ”formaliaerklæring” til generalforsamlingen, forudsat at revisor altid giver supplerende oplysninger om ledelsesansvar i revisionspåtegningen (eller erklæringen om udvidet gennemgang på årsrapporten – Revisor kan derimod ikke ”nøjes med” at afgive en særskilt ”formaliaerklæring” til generalforsamlingen og undlade at give supplerende oplysninger om ledelsesansvar i revisionspåtegningen (eller erklæringen om udvidet gennemgang) på årsrapporten, idet revisor derved overtræder erklæringsbekendtgørelsen
  59. 59. 59 | November 2012 | Mastersæt. Power Point59 | Ajour med selskabsretten | Jesper Seehausen Hvilke dokumenter skal revisor kontrollere? (1:2) Dokumenter Relevante bestemmelser Bemærkninger Det øverste ledelsesorgans forhandlingsprotokol SL § 128 Skal føres af det øverste ledelsesorgan Skal kun føres, hvis det øverste ledelsesorgan består af flere medlemmer Skal underskrives af samtlige tilstedeværende ledelsesmedlemmer Bestyrelsens eller tilsynsrådets forretningsorden SL § 130 I ApS’er, herunder IVS’er, der alene har en direktion, er der ikke krav om, at direktionen skal have en forhandlingsprotokol Selskabets ejerbog SL §5, nr. 8 samt §§ 50-54 (kun delvist trådt i kraft) Ikrafttrædelsesbekendt- gørelsens § 7 Skal føres af det centrale ledelsesorgan Skal altid føres uanset antallet af kapitalejere
  60. 60. 60 | November 2012 | Mastersæt. Power Point60 | Ajour med selskabsretten | Jesper Seehausen Hvilke dokumenter skal revisor kontrollere? (2:2) Dokumenter Relevante bestemmelser Bemærkninger Selskabets ejerregister SL § 5, nr. 9 og § 58 (endnu ikke trådt i kraft) – Selskabets fortegnelse over visse kapitalejeres kapitalposter (”storaktionærfortegnelse”) SL §§ 55 og 56 samt ikrafttrædelses- bekendtgørelsens § 8 Finder kun anvendelse på A/S’er Fortegnelsen udgør en bestanddel af selskabets ejerbog, men kan placeres uden for ejerbogen i en særlig fortegnelse Revisionsprotokollen SL § 129 Kun revision Særlige krav for børsnoterede og finansielle virksomheder SL, LFV, vphl. m.v. – Generalforsamlingsprotokollen er ikke omfattet af revisors kontrol, idet dirigenten er ansvarlig herfor
  61. 61. 61 | November 2012 | Mastersæt. Power Point61 | Ajour med selskabsretten | Jesper Seehausen Udlodning af ekstraordinært udbytte (1:2)  Reglerne om udlodning af ekstraordinært udbytte præciseres, for så vidt angår hvilke midler, der kan udloddes som ekstraordinært  ”Gamle” regler – Midler, der kan udloddes som ordinært udbytte – frie reserver i seneste godkendte årsregnskab – Overskud i indeværende regnskabsår frem til datoen for beslutningen om udlodning, hvis beløbet ikke er udloddet, forbrugt eller bundet – Frie reserver, der er opstået eller blevet frigjort i indeværende regnskabsår  Nye regler – Midler, der kan udloddes som ordinært udbytte – frie reserver i seneste godkendte årsregnskab – Optjent overskud og frie reserver, der er opstået eller blevet frigjort efter den periode, der senest er aflagt årsrapport for, medmindre beløbet af udloddet, forbrugt eller bundet
  62. 62. 62 | November 2012 | Mastersæt. Power Point62 | Ajour med selskabsretten | Jesper Seehausen Udlodning af ekstraordinært udbytte (2:2)  Eksempel – Kalenderåret som regnskabsår – På baggrund af årsrapporten for 2012 udlodder selskabet ordinært udbytte i foråret 2013 – Efter udløbet af regnskabsåret 2013, men inden afholdelse af den ordinære generalforsamling i foråret 2014 ønsker selskabet at udlodde ekstraordinært udbytte på grundlag af overskud, der er optjent i løbet af 2013, eller frie reserver, der er opstået eller blevet frigjort i løbet af 2013 – Hidtil har SL været til hinder for en sådan udlodning – ikke i ”indeværende regnskabsår” (2014) – Fremover er loven derimod ikke til hinder for en sådan udlodning – efter ”den periode, der senest er aflagt årsrapport for” (2012) – Der skal under alle omstændigheder udarbejdes en mellembalance, idet 6 måneders-fristen er overskredet – Mellembalancen skal forsynes med en reviewerklæring, hvis selskabet er underlagt revisionspligt
  63. 63. 63 | November 2012 | Mastersæt. Power Point63 | Ajour med selskabsretten | Jesper Seehausen Udlodning af ekstraordinært udbytte generelt  Generalforsamlingen kan træffe beslutning om udlodning af ekstraordinært udbytte, når selskabet har aflagt mindst én ordinær årsrapport – Generalforsamlingen må ikke beslutte udlodning af højere ekstraordinært udbytte end foreslået eller tiltrådt af det centrale ledelsesorgan  Generalforsamlingen kan desuden bemyndige det centrale ledelsesorgan til efter aflæggelsen af den første årsrapport at træffe beslutning om udlodning af ekstraordinært udbytte – Bemyndigelsen kan indeholde økonomiske og tidsmæssige begrænsninger – Der er ikke krav om, bemyndigelsen skal optages i vedtægterne  Der er ikke krav om, at årsrapporten skal omfatte et helt kalenderår  Et selskab, der opstår som led i en fusion eller spaltning, kan først udlodde ekstraordinært udbytte, når selskabet har aflagt sin første årsrapport  Ekstraordinært udbytte må ikke forveksles med a conto-udbytte – Ekstraordinært udbytte er – ligesom ordinært udbytte – endeligt udbytte – Det er ikke muligt at udlodde a conto-udbytte, dvs. forlods udbytte
  64. 64. 64 | November 2012 | Mastersæt. Power Point64 | Ajour med selskabsretten | Jesper Seehausen Revisornævnets kendelse af 22. august 2011 i sag nr. 76/2010-S  Indbragt af Revisortilsynet  Regnskabsåret 2007/08 var 1. regnskabsår for B ApS  Selskabet havde ekstraordinært udloddet DKK 120.000 i løbet af regnskabsåret  Revisornævnet – Dette var i strid med det absolutte forbud … [mod at udlodde udbytte i løbet af 1. regnskabsår] og burde derfor have affødt en supplerende oplysning i revisionspåtegningen … , som imidlertid var blank  Ved at have undladt at give supplerende oplysning om udlodningen havde revisor ikke overholdt god revisorskik  Revisor blev dog ikke pålagt nogen bøde, idet revisor tidligere i samme sag var pålagt en bøde på DKK 100.00 for overtrædelse af uafhængighedsreglerne
  65. 65. 65 | November 2012 | Mastersæt. Power Point65 | Ajour med selskabsretten | Jesper Seehausen Erhvervelse af egne kapitalandele  Reglerne om erhvervelse af egne kapitalandele ændres, således at erhvervelse af egne kapitalandele fremover kun kan ske med midler, der kan udloddes som ordinært udbytte – frie reserver i seneste godkendte årsregnskab  Hidtil har erhvervelse af egne kapitalandele (måske) også kunnet ske med midler, der kun kan udloddes som ekstraordinært udbytte  Denne ændring skyldes, at Erhvervsstyrelsen er blevet opmærksom på, at det næppe er i overensstemmelse med 2. direktiv at tillade erhvervelse af egne kapitalandele med midler, der kun kan udloddes som ekstraordinært udbytte  Lovbemærkningerne – Der vil fortsat være krav om, at det skal være forsvarligt at erhverve de pågældende egne kapitalandele  Hvis ledelsen derfor ved, at der siden balancedatoen i den seneste årsrapport har været et fald i selskabets frie reserver, skal ledelsen tage højde for dette, inden de erhverver (yderligere) egne kapitalandele  Der vil fremover være overensstemmelse mellem, hvilke midler der kan udloddes som ordinært udbytte, hvilke midler der kan anvendes til erhvervelse af egne kapitalandele, og hvilke midler der kan anvendes til lovlig selvfinansiering
  66. 66. 66 | November 2012 | Mastersæt. Power Point66 | Ajour med selskabsretten | Jesper Seehausen ”Kreditorerklæringer” i forbindelse med fusion og spaltning (1:2)  I forbindelse med en fusion eller spaltning skal der fortsat udarbejdes en ”kreditorerklæring”, medmindre kapitalejerne i enighed beslutter, at der ikke skal udarbejdes en sådan erklæring  Hidtil har det fremgået af SL, at en ”kreditorerklæring” skal angive, hvorvidt kreditorerne i det enkelte selskab må antages at være tilstrækkeligt sikrede efter fusionen eller spaltningen  Fremover fremgår det derimod af loven, at en ”kreditorerklæring” skal angive, hvorvidt kreditorerne i det enkelte selskab må antages at være tilstrækkeligt sikrede efter fusionen eller spaltningen i forhold til selskabets nuværende situation  Denne præcisering gør det nemmere for revisor at afgive en ”kreditorerklæring” i forbindelse med en fusion eller spaltning med deltagelse af et eller flere nødlidende selskaber – Kreditorerne skal ikke nødvendigvis være sikrede til mindst kurs 100 – Kreditorerne skal derimod mindst være sikrede til samme kurs som før fusionen eller spaltningen, selv om kursen er (væsentligt) under 100 – Der er således i realiteten tale om en ”ikke-forringelseserklæring”
  67. 67. 67 | November 2012 | Mastersæt. Power Point67 | Ajour med selskabsretten | Jesper Seehausen ”Kreditorerklæringer” i forbindelse med fusion og spaltning (2:2)  Fordelen ved at udarbejde en ”kreditorerklæring” er fortsat: – At man undgår 4 ugers-fristen for kreditorernes anmeldelse af krav til selskaberne – At man undgår at skulle stille sikkerhed for uforfaldne fordringer (og indfri forfaldne fordringer)  Reglerne om ”kreditorerklæringer” gælder både ved national og grænseoverskridende fusion og spaltning – Reglerne gælder desuden ved omdannelse af et andelsselskab til et A/S
  68. 68. 68 | November 2012 | Mastersæt. Power Point68 | Ajour med selskabsretten | Jesper Seehausen ”Straksfusion” og ”-spaltning”  Muligheden og betingelserne for ”straksfusion” og ”-spaltning” tydeliggøres, idet dette fremover fremgår direkte af SL – Loven anvendes dog ikke begreberne ”straksfusion” og ”-spaltning”, men disse begreber anvendes flere steder i lovbemærkningerne  Betingelser – Der deltager alene ApS’er, herunder IVS’er – Fusions- eller spaltningsplanen er fravalgt  Dette kan ske i enighed blandt kapitalejerne, idet der alene deltager ApS’er, herunder IVS’er – ”Kreditorerklæringen” er ikke fravalgt og er ”positiv”  Derved undgås 4 ugers-fristen for kreditorernes anmeldelse af krav til selskaberne – 4 ugers-fristen for beslutning om gennemførelse af fusionen eller spaltningen efter Erhvervsstyrelsens offentliggørelse af ”kreditorerklæringen” er fraveget  Dette kan lade sig gøre, idet der alene deltager ApS’er, herunder IVS’er  Ud over ”straksfusion” og ”-spaltning” finder der også regler om ”straksomdannelse” af et andelsselskab til et A/S
  69. 69. 69 | November 2012 | Mastersæt. Power Point69 | Ajour med selskabsretten | Jesper Seehausen Grænseoverskridende flytning af hjemsted (1:2)  Der indføres regler om grænseoverskridende flytning af hjemsted omtrent svarende til reglerne om grænseoverskridende fusion eller spaltning – Tilsvarende regler var også medtaget i det oprindelige forslag til SL fra 2009, men udgik under Folketingets behandling  Ved en grænseoverskridende flytning af hjemsted forstås, at et selskab flytter hjemsted fra ét EU- eller EØS-land til et andet EU- eller EØS-land  Hidtil har det ikke været muligt for et dansk selskab at flytte hjemsted til et andet EU- eller EØS-land, ligesom det ikke har været muligt for et selskab med hjemsted i et andet EU- eller EØS-land at flytte hjemsted til Danmark – EU-domstolen har dog afsagt en række domme, der fastslår, at der skal være adgang til at flytte hjemsted på tværs af landegrænser inden for EU med henvisning til den frie etableringsret – Cartesio- (C-210/06) og VALE- dommene (C-378/10)  Det er dog allerede i dag muligt for at dansk selskab at gennemføre en grænseoverskridende fusion med et datterselskab med hjemsted i et andet EU- eller EØS-land som fortsættende selskab, hvilket i realiteten indebærer en grænseoverskridende flytning af hjemsted for det danske selskab
  70. 70. 70 | November 2012 | Mastersæt. Power Point70 | Ajour med selskabsretten | Jesper Seehausen Grænseoverskridende flytning af hjemsted (2:2)  En grænseoverskridende flytning af hjemsted kræver, at både lovgivningen i det land, som selskabet ønsker at flytte fra, og lovgivningen i det land, som selskabet ønsker at flytte til, skal tillade grænseoverskridende flytning af hjemsted – Danmark indfører nu regler om grænseoverskridende flytning af hjemsted, men der er ingen garanti for, at andre EU- eller EØS-land har eller vil indføre tilsvarende regler  Der findes ikke et direktiv om grænseoverskridende flytning af hjemsted, ligesom der f.eks. findes et direktiv om grænseoverskridende fusion – 10. direktiv – Der findes heller ikke et direktiv om grænseoverskridende spaltning  Hvad med de skatteretlige konsekvenser?  Hvad med SE-selskaber – ”europæiske aktieselskaber”?
  71. 71. 71 | November 2012 | Mastersæt. Power Point71 | Ajour med selskabsretten | Jesper Seehausen Revisors erstatningsansvar – kan man overholdet være i tvivl … ?
  72. 72. 72 | November 2012 | Mastersæt. Power Point72 | Ajour med selskabsretten | Jesper Seehausen Revisors erstatningsansvar  Hidtil har det ikke fremgået eksplicit af SL, at revisor kan ifalde erstatningsansvar – Det fremgår imidlertid af loven, at hvis et revisionsselskab er valgt til revisor, er både revisionsselskabet og den revisor, som revisionen er overdraget til, erstatningsansvarlige, hvilket forudsætningsvis indebærer, at revisor kan ifalde erstatningsansvar – Dette følger desuden allerede af den almindelige culparegel, der også finder anvendelse på revisorer  Fremover fremgår det eksplicit af loven, at reglerne om stifteres og ledelsesmedlemmers erstatningsansvar også finder tilsvarende på revisorer – I dag fremgår det kun af loven, at disse regler finder tilsvarende anvendelse på vurderings- og granskningsmænd m.v.  Almindelige betingelser for erstatningsansvar – ud over culpa – Tab – Årsagssammenhæng (kausalitet) – Adækvans (påtegnelighed) – Ikke egen skyld eller accept af risiko
  73. 73. De væsentligste ændringer af LEV
  74. 74. 74 | November 2012 | Mastersæt. Power Point74 | Ajour med selskabsretten | Jesper Seehausen Selskaber med begrænset ansvar (s.m.b.a.) (1:2)  Muligheden for at stifte selskaber med begrænset ansvar (s.m.b.a.) afskaffes – Det vil således ikke være muligt at stifte s.m.b.a.’er efter den 1. januar 2014 (forudsat at ændringsloven er trådt i kraft) – Dette gælder, uanset om selskabet stiftes ved en ”almindelig” stiftelse eller som led i en fusion eller spaltning – Der er derimod intet til hinder for, at to eller flere eksisterende s.m.b.a.’er fusionerer med det ene selskab som fortsættende selskab, ligesom der intet er til hinder for, at et eksisterende s.m.b.a. deltager i en spaltning, uanset om det pågældende selskab deltager som indskydende eller modtagende selskab  Det vil fortsat være muligt at stifte andelsselskaber (andelsforeninger) med begrænset ansvar (a.m.b.a.) og foreninger med begrænset ansvar (f.m.b.a.) – kaldes tilsammen for virksomheder med begrænset ansvar (v.m.b.a.)  Eksisterende s.m.b.a.’er kan desuden fortsætte som hidtil – For s.m.b.a.’er, der er stiftet før den 1. januar 2014, finder lovens regler om foreninger med begrænset ansvar anvendelse med de fornødne tilpasninger
  75. 75. 75 | November 2012 | Mastersæt. Power Point75 | Ajour med selskabsretten | Jesper Seehausen Selskaber med begrænset ansvar (s.m.b.a.) (2:2)  Afskaffelsen af muligheden for at stifte s.m.b.a.’er skal ses i sammenhæng med indførelsen af IVS’er – lovbemærkningerne – I forbindelse med evalueringen af SL blev der fremsat ønske om, at man får flere virksomheder over i en lovreguleret selskabsform, hvor der – i modsætning til LEV, hvor der gælder meget få lovkrav – stilles krav til ledelse, kapital og åbenhed samtidig med, at man bevarer en vis fleksibilitet til gavn for især iværksættere  På baggrund heraf forslås det, at indføre bestemmelser i SL om en ny selskabsform betegnet IVS, der er en særlig type ApS, dog med særregler omkring selskabets kapitalforhold, bl.a. at der alene stilles krav om en selskabskapital på DKK 1 ved stiftelsen  For at få flere til at benytte denne nye selskabsform foreslås det samtidigt, at det pr. 1. januar 2014 ikke skal være muligt at stifte nye s.m.b.a.’er
  76. 76. Selskabsretlige erklæringer, herunder udvidet gennemgang
  77. 77. 77 | November 2012 | Mastersæt. Power Point77 | Ajour med selskabsretten | Jesper Seehausen Revisionsteknisk udvalgs udtalelse om selskabsretlige erklæringer (1:2)  Selskabsretlige transaktioner – Stiftelse – Efterfølgende erhvervelse (efterstiftelse) – Kapitalforhøjelse – Kapitalafgang – udlodning af udbytte og kapitalnedsættelse – Opløsning – likvidation og genoptagelse – Fusion – national eller grænseoverskridende  Bemærk at udtalelsen ikke er udtømmende med hensyn til undtagelser – Spaltning – National eller grænseoverskridende  Bemærk at udtalelsen ikke er udtømmende med hensyn til undtagelser – Omdannelse – Men (endnu) ikke ...  Grænseoverskridende flytning af hjemsted
  78. 78. 78 | November 2012 | Mastersæt. Power Point78 | Ajour med selskabsretten | Jesper Seehausen Revisionsteknisk udvalgs udtalelse om selskabsretlige erklæringer (2:2)  Selskabsformer – A/S’er, herunder P/S’er – ApS’er  Herunder IVS’er  Erklæringsstandarder – ISA 700 – ISA 805 (og ISA 700) – ISRE 2410 DK – ISAE 3000 DK – Hvad med udvidet gennemgang?  Sikkerhed i erklæring – Høj grad af sikkerhed – Begrænset sikkerhed – Begrænset sikkerhed og yderligere sikkerhed – ved udvidet gennemgang?
  79. 79. 79 | November 2012 | Mastersæt. Power Point79 | Ajour med selskabsretten | Jesper Seehausen Selskabsretlige erklæringer – revisionspligt eller ej?  Nogle selskabsretlige erklæringer skal kun afgives, hvis selskabet er underlagt revisionspligt  Det afgørende er, om selskabet er underlagt revisionspligt eller ej  Det er derimod uden betydning, om selskabet har fravalgt revision eller ej  Selskaber, der har mulighed for at fravælge revision, men ikke har gjort brug af denne mulighed, sidestilles således med selskaber, der har fravalgt revision  Husk at ISRS 4410 under visse betingelser kræver, at revisor skal afgive en erklæring, i det mindste en erklæring om opstilling af finansielle oplysninger (assistanceerklæring), hvis kan revisor forbindes med finansielle oplysninger
  80. 80. 80 | November 2012 | Mastersæt. Power Point80 | Ajour med selskabsretten | Jesper Seehausen Selskabsretlige erklæringer – revision eller udvidet gennemgang?  Nogle selskabsretlige erklæringer kan fremover afgives som erklæringer om udvidet gennemgang frem for erklæringer om revision  Dette kræver dog, at erklæringen – hvis der havde været tale om en erklæring på en årsrapport – kunne have været afgivet som en erklæring om udvidet gennemgang frem for en revisionspåtegning  Stiftelse – Valg af udvidet gennemgang som alternativ til revision skal fremgå af stiftelsesdokumentet – Det samme gælder ved fravalg af revision, der således også skal fremgå af stiftelsesdokumentet  Fusion eller spaltning – Ud over en ”almindelig” stiftelse kan et selskab også stiftes som led i en (egentlig) fusion eller en (fuldstændig eller delvis) spaltning – Valg af udvidet gennemgang som alternativ til revision skal fremgå af fusions- eller spaltningsplanen – Hvis fusions- eller spaltningsplanen er fravalgt, kan beslutningen om valg af udvidet gennemgang som alternativ til revision træffes i forbindelse med vedtagelsen af gennemførelsen af fusionen eller spaltningen
  81. 81. 81 | November 2012 | Mastersæt. Power Point81 | Ajour med selskabsretten | Jesper Seehausen Oversigt over selskabsretlige erklæringer (1:2) ISA 700 ISA 805 (og ISA 700) Udvidet gennemgang ISRE 2410 DK ISAE 3000 DK Erklæringer om revision af afsluttende likvidations- regnskaber Erklæringer om revision af åbningsbalancer m.v. Erklæringer om revision af mellembalancer (fusion, spaltning eller omdannelse) ”Genoptagel- seserklæringer” (alternativt ISAE 3000 DK) ”Omregistre- ringserklærin- ger” – IVS (alternativt ISAE 3000 DK) Erklæringer om udvidet gennemgang af afsluttende likvidations- regnskaber Erklæringer om udvidet gennemgang af åbningsbalancer m.v. Review- erklæringer på mellembalancer (udlodning af ekstraordinært udbytte) Høj grad af sikkerhed Vurderings- beretninger Vurderings- mands- udtalelser om fusions-, spaltnings- eller omdannelses- planen, herunder vederlaget ”Kreditor- erklæringer" ”Genoptagel- seserklæringer” (alternativt ISA 805 og ISA 700)
  82. 82. 82 | November 2012 | Mastersæt. Power Point82 | Ajour med selskabsretten | Jesper Seehausen Oversigt over selskabsretlige erklæringer (2:2) ISA 700 ISA 805 (og ISA 700) Udvidet gennemgang ISRE 2410 DK ISAE 3000 DK Erklæringer om udvidet gennemgang af mellembalancer (fusion, spaltning eller omdannelse) Høj grad af sikkerhed (fortsat) ”Omregistre- ringserklærin- ger” – IVS (alternativt ISA 805 og ISA 700) Begrænset sikkerhed Erklæring om det centrale ledelsesorgans beretning
  83. 83. 83 | November 2012 | Mastersæt. Power Point83 | Ajour med selskabsretten | Jesper Seehausen Forbehold og supplerende oplysninger i selskabsretlige erklæringer  Erklæringsbekendtgørelsen – Selskabsretlige erklæringer afgives altid efter §§ 16-19 om andre erklæringer med sikkerhed  Ikke krav om supplerende oplysninger vedrørende andre forhold, herunder ledelsesansvar – Forbehold efter de almindelige regler  Erklæringsstandarderne – Forbehold efter de almindelige regler – Supplerende oplysninger efter de almindelige regler  Men … et forbehold i en selskabsretlig erklæring kan have som konsekvens, at transaktionen ikke kan gennemføres  Det samme gælder ikke, for så vidt angår supplerende oplysninger, men supplerende oplysninger må naturligvis ikke erstatte et forbehold
  84. 84. 84 | November 2012 | Mastersæt. Power Point84 | Ajour med selskabsretten | Jesper Seehausen Revisornævnets kendelse af 30. november 2011 i sag nr. 71/2010-S  Revisor havde afgivet to ”kreditorerklæringer” i forbindelse med en fusion  Revisor havde taget forbehold for going concern i begge erklæringer  Der blev bl.a. klaget over, at erklæringerne ikke var korrekte og ikke levede op til formkravene, idet ”kreditorerklæringer” altid skal afgives uden forbehold  Revisornævnet – Revisornævnet finder det ikke godtgjort, at forbeholdet for going concern er taget med urette, eller at indklagede har tilsidesat god revisorskik ved i erklæringerne at have taget forbehold for going concern  Herefter – og da der ikke er klaget over en mulig overtrædelse af erklæringsbekendtgørelsen ved affattelsen af erklæringerne – frifindes indklagede for dette klagepunkt”  En ”kreditorerklæring” med forbehold har samme retsvirkning som en ”negativ” ”kreditorerklæring” – Kreditorerne skal således have en frist på 4 uger til at anmelde deres krav til selskabet/selskaberne – Det samme gælder, hvis ”kreditorerklæringen” er fravalgt
  85. 85. Selskabsretlige erklæringer Beslutningstræer
  86. 86. 86 | November 2012 | Mastersæt. Power Point86 | Ajour med selskabsretten | Jesper Seehausen Selskabsretlige erklæringer – beslutningstræer (1:2)
  87. 87. 87 | November 2012 | Mastersæt. Power Point87 | Ajour med selskabsretten | Jesper Seehausen Selskabsretlige erklæringer – beslutningstræer (2:2)  Viser hvilke selskabsretlige erklæringer, der skal afgives i forbindelse med forskellige selskabsretlige transaktioner  Beslutningen om, hvilke selskabsretlige erklæringer der skal afgives i forbindelse med en konkret selskabsretlig transaktion, træffes ved at besvare en række spørgsmål  Når man har besvaret alle de relevante spørgsmål, ender man enten i en grøn, en gul eller en rød kasse, hvoraf det fremgår, hvilke selskabsretlige erklæringer der skal afgives i forbindelse med den pågældende selskabsretlige transaktion – En grøn kasse betyder, at der skal afgives en eller flere selskabsretlige erklæringer i forbindelse med den pågældende transaktion – En gul kasse betyder, at der skal udarbejdes et eller flere selskabsretlige dokumenter i forbindelse med den pågældende transaktion, men at der som udgangspunkt ikke skal afgives nogen selskabsretlig erklæring i forbindelse med transaktionen – En rød kasse betyder, at der ikke skal afgives nogen selskabsretlig erklæring i forbindelse med den pågældende transaktion  Hæftet er opdateret med udvidet gennemgang, men endnu ikke med ændringsloven!
  88. 88. 88 | November 2012 | Mastersæt. Power Point88 | Ajour med selskabsretten | Jesper Seehausen Oversigt over beslutningstræerne (1:2) 1. 1. Stiftelse 2. Efterfølgende erhvervelse (efterstiftelse) 3. Kapitalforhøjelse – A/S – ApS 4. Kapitalafgang – udlodning af udbytte – Udlodning af ordinært udbytte – Udlodning af ekstraordinært udbytte 5. Kapitalafgang – kapitalnedsættelse – A/S – ApS 6. Opløsning
  89. 89. 89 | November 2012 | Mastersæt. Power Point89 | Ajour med selskabsretten | Jesper Seehausen Oversigt over beslutningstræerne (2:2) 7. Fusion (national) – Fusionsplan, fusionsredegørelse og fusionsregnskab – Mellembalance – Vurderingsberetning, vurderingsmandsudtalelse og ”kreditorerklæring” 8. Spaltning (national) – Spaltningsplan, spaltningsredegørelse og spaltningsregnskab – Mellembalance – Vurderingsberetning, vurderingsmandsudtalelse og ”kreditorerklæring” 9. Omdannelse – Fra ApS eller P/S til A/S – Fra andelsselskab til A/S
  90. 90. 90 | November 2012 | Mastersæt. Power Point90 | Ajour med selskabsretten | Jesper Seehausen
  91. 91. 91 | November 2012 | Mastersæt. Power Point91 | Ajour med selskabsretten | Jesper Seehausen Tak for i dag!
  92. 92. 92 | November 2012 | Mastersæt. Power Point92 | Ajour med selskabsretten | Jesper Seehausen Jesper Seehausen  jse@beierholm.dk  9634 7884 / 2960 2884 www.linkedin.com/in/jesperseehausen www.slideshare.net/jseehaus www.twitter.com/jesperseehausen

×