• Share
  • Email
  • Embed
  • Like
  • Save
  • Private Content
Informanten Forår 2007
 

Informanten Forår 2007

on

  • 3,601 views

School magazine for department of Anthropology at Universty of Aarhus, where I have been training myself using Indesign. This is the Spring '07 issue. It's a pity, the frontpage is severely bruised by ...

School magazine for department of Anthropology at Universty of Aarhus, where I have been training myself using Indesign. This is the Spring '07 issue. It's a pity, the frontpage is severely bruised by some of the Slideshare system. You can find the original frontpage in my Slideshare profile - it looks a lot nicer.

Statistics

Views

Total Views
3,601
Views on SlideShare
3,594
Embed Views
7

Actions

Likes
0
Downloads
28
Comments
1

3 Embeds 7

http://www.slideshare.net 5
http://wildfire.gigya.com 1
http://www.linkedin.com 1

Accessibility

Upload Details

Uploaded via as Adobe PDF

Usage Rights

© All Rights Reserved

Report content

Flagged as inappropriate Flag as inappropriate
Flag as inappropriate

Select your reason for flagging this presentation as inappropriate.

Cancel

11 of 1 previous next

  • Full Name Full Name Comment goes here.
    Are you sure you want to
    Your message goes here
    Processing…
  • Der var desværre problemer med kompatibiliteten, da jeg overførte Informanten og pjecerne. Der fremkommer små sorte bokse, hvor baggrunden skulle være gennemsigtig. Ærgerligt, men lad os se, om ikke jeg får det fikset engang i en ferie.
    Are you sure you want to
    Your message goes here
    Processing…
Post Comment
Edit your comment

    Informanten Forår 2007 Informanten Forår 2007 Presentation Transcript

    • d Ant ropolo gi o g E tno gr a f i INF RMANTEN fordi sandheden skal konstrueres april 07 Læs om... Lænestols- antropologi i Second Life Charlotte i Ghana Testsejlads i Stillehavet Jagten på verdens mest intelligente mennesker Hvorfor Hylland-Eriksen pisser mig af... Arven efter Geertz Inf rmanten d
    • informanten Leder Antropologien mistede i efteråret en af fagets ledende lyden til de afrikanske trom- og mest diskuterede personligheder, da Clifford Geertz mer med på praktikophold i (1926 – 2006) desværre åndede ud efter et liv med aka- Malawi eller Ghana og lad dig demisk bravour. Geertz har udbredt antropologisk teori inspirere af fotografier i antro- og metode både indenfor og udenfor faget, og vi kender pologien. Test dit nationale ham for en indædt kamp mod positivistiske tenden- tilførsforhold, sejl med fagets ser, for begreber som thick and thin description, samt sømænd på Galathea-ekspedi- det udødelige spin omkring det diffuse kulturbegreb. tionen og hør om dig selv og den Geertz er måske den mest refererede antropolog til dags danske identitet fra en tysk stude- dato, og han er for de fleste kendt som ophavsmanden rende. Dette blandt meget andet til den symbolske antropologi. Han var i 1980´erne og er en del af Informanten i nye klæder, 1990´erne udsat for en heftig kritik, og hans ideer blev forår 2007. tortureret og dødsdømt af den berygtede repræsen- På de indre redaktions-linier går tations-inkvisition. Trods denne retoriske rettergang rygterne om et generationsskifte, har Geertz fundet sin renæssance, og han bliver flittigt hvilket desværre afspejler sig i virke- brugt indenfor blandt andet organisationsantropolo- lighedens dystre ansigt. Vi siger med gien og har flere fingre med i feltarbejdets metodiske gråd i stemmen farvel til gamle men spil. I virvaret af kritik og lovprisninger er det svært, for ikke udbrændte redaktions-sjæle, ikke at sige umuligt, at sætte Geertz og hans livsværk i men hvad der er endnu vigtigere si- en teoretisk bås. En synd der ikke ville være i Geertz´ ger vi også HEJ til nye og entusiastiske ånd og gå direkte mod hans syn på videnskaben som et medlemmer af redaktionen. Vi har al- åbent fortolkningsunivers. Vi vil dog alligevel dedikere lerede fået flere fremragende skribenter dette blad til hanekampens mester med en kort nekro- med i logen, men der er altid plads til fle- log samt nogle artikler om hans forfatterskab og ellers re ildsjæle. Kom glad, til dig som vil gøre en opfordre til videre studier af en af antropologiens stør- forskel og med pennen som våben være med ste tænkere. til at konstruere sandheden. Ud over temaet præsenterer vi i dette lidt forsinkede forårsnummer meget andet, og gamle som nye skriben- Med mine sidste penne-strøg byder jeg velkommen til ter har glædet os med deres tanker og ord. Gør dig klar endnu et nummer af Informanten. til et eventyr om verdens klogeste mennesker, tag med Simon Lex Redaktion Ane Rolsted Rikke Jonas Sindal Bonde Nielsen Elisabeth (layouter) Poulsen Troels-Henrik Cecil Marie Simon Westergaard Schou Pallesen Balslev Krag Lex (ansv. redaktør) Informanten er Afdelingen for Antropologi og Etnografis studieblad Trykkeri: Fælles Trykkeriet for Sundhedsvidenskab og Humaniora Oplag: 200 eksemplarer Inf rmanten 2 d
    • tema Nekrolog Efter en kompliceret hjerteoperation døde antro- pologen Clifford James Geertz d. 31. Oktober 2006. Han blev 80 år. Gennem sin 50 år lange karriere, opnåede Geertz et betyd- ningsfuldt eftermæle blandt så forskellige faggrupper som geografer, økologer, statskundskabere, humanister og histo- rikere. For de fleste antropologistuderende er Geertz sandsyn- ligvis mest kendt for ”Interpretation of Cultures”. Værkets lyriske indledning er karakteristisk for Geertz´s skrivestil og kan ses som et levn fra hans tidlige drøm om at blive forfatter. I årenes løb har han modtaget en lang række litterære priser og æresgrader fra bl.a. universiteterne Harvard, Yale, Prince- ton og Cambridge samt Antichoch, Swarthmore og Williams collages. Hans værker er oversat til over 20 sprog. Geertz bevægede sig indenfor en række forskellige antro- pologiske felter, blandt andet arbejde, religion, med særligt fokus på islam, basarhandel, økonomisk udvikling, traditio- nelle politiske strukturer, samt landsby- og familieliv. Han var med til at ændre den gængse tænkemåde på mange om- råder ved at pege på kulturel kompleksitet og behovet for fortolkning. Sine feltarbejder koncentrerede Geertz omkring Java, Bali, Celebres og Sumatra i Indonesien, samt i Marokko. I vard universitet for at læse antropologi. maj 2000 blev han tildelt en ærespris i Marokko. 1952-56 Forskningsassistent Af nære efterladne er hans kone, antropologen Dr. Ka- 1956 Geertz modtager Ph.D. fra Afdelingen af Sociale ren Blu, børnene Erika og Benjamin Geertz samt ekskonen Relationer. Hildred Geertz, professor emeritus ved antropologi ved Prin- 1956-57 Henholdsvis lektor og instruktor på Harvard ceton. 1957-58 Lektor ved center for internationale studier ved Massachutes teknologiske institut Geertz CV 1960-61 Professor Assistent ved antropologi på Berkely, ef- 1926 Clifford James Geertz fødes d. 23. August, San Fran- terfølgende samme stilling i Chicago sisco. 1962 Promoveret til Assosiate professor 1943-45 Aftjener værnepligt i flåden 1964 Professor 1945 Begynder på Antioch College i Yellow Springs, 1968 Udnævnelse til afdelings professor i samfundsvi- Ohio med hovedfag i engelsk. Efter et praktikop- denskab hold som redaktions bud på The New York Post, 1970 Permanent ansættelse på samfundsvidenskabeligt finder Geertz ud af, at hans fremtid ikke er som fakultet på Institut for Fremskridts Studier medarbejder på en avis, og skifter til filosofi. 1982 Udnævnes til Harold F. Linder professor. 1950 Modtager A.B. i filosofi, hvorefter han tog til Har- 2000 Udnævnes til Professor Emeritus. Inf rmanten  d
    • tema I take nature to be (some of) those webs... Af Dennis Nørmark fordi den er meget mere fleksibel, end de emotionelle reakti- onsformer. Med kultur kan vi hurtigt distribuere ny viden til Det er velkendt, at Clifford Geertz skrev om kulturen, at den hinanden, og vi kan tilpasse vores kulturelle viden i forhold var et net af betydning som mennesket spandt om sig selv. til det, der gavner vores overlevelse. Menneskearten behøver Det er også velkendt, at han beskæftigede sig med kulturens ikke, at vente på at en fordelagtig genetisk mutation, breder offentlige former og fortolkningen af disse, men at Geertz sig til hvert enkelt individ og giver dem de egenskaber, der også havde en idé om, hvad kulturen kom af, er der nok ikke skal til for at dyrke jorden, nej, vi kan blot vente på at nogen mange der ved eller beskæftiger sig med. Den har også puttet får ideen, hvorefter vi igennem evnen til selektiv imitation sig godt, i hovedværket The Interpretations of Cultures i ka- kan viderebringe informationen, lige nu og her. Informatio- pitlet: ”The Impact of the Concept of Culture on the Concept nen skal ikke først overføres med digital præcision fra foræl- of Man”. dre til afkom igennem generne. Kultur bliver således, hvad Her ser vi noget så sjældent som en antropolog, der be- antropologen William H. Durham har kaldt en ”anden kanal skæftiger sig med menneskets evolutionshistorie (eller, det for informationsoverførsel indenfor en menneskegruppe, et er der sådan set masser af antropologer der gør, men sjældent sekundært system af arv.” dem vi beskæftiger os med på Moesgård), og giver et bud på, hvor kultur kommer fra. Det er blot ikke særlig præcist: ”en Putting all the eggs in one (cultural) basket eller anden form for genetisk ændring gjorde mennesket i Kultur er en biologisk mulighed for Geertz, og på samme stand til at producere og udøve kultur.” måde er den det, for den evolutionære psykologi. Nogle Vi får ikke af vide, hvilken mutation og hvor og vi får dyr har store horn, andre har ekkolokalisering og nogle kan ikke at vide. Men ok, det er heller ikke Geertz’ projekt. Hans finde vej ved hjælp af stjernerne . Mennesket har udviklet projekt er at vise os, hvad forholdet er mellem vores natur kultur. En neurobiologisk mulighed på grund af ændringer og vores kultur. Og det er her jeg tror at hans beskrivelse er i den menneskelige hjernebark som kan lokaliseres og kort- virkelig grundlæggende mangelfuld. lægges . En disposition som udvikler menneskets evne til at kunne håndtere mere og mere komplekse former for kultur Kultur som tilpasning op igennem den humane udvikling , hvorved det ”kulturelle Moderne evolutionære psykologer og antropologer ser ikke dyr” udvikler nervesystemer, der bliver bedre og bedre til at kulturens fremkomst som en enkel mirakuløs ”happening” håndtere denne nye evne. igennem evolutionen og på sin vis, er Geertz enig i dette Geertz har en enorm betydning i antropologien og er perspektiv. Heller ikke han ser kulturens fremkomst som en med rette blevet betragtet som den nok mest indflydelsesrige enkeltstående begivenhed, men som en proces, der har taget antropolog overhovedet. Men man kan også argumentere måske millioner af år. Det er umuligt at fastsætte et specifikt for, at hans forståelse af kultur netop er symptomatisk for en tidspunkt, hvor det hele skete. ”Mennesker har fødselsdage, fejlagtig forestilling om, at kultur er uafhængig af biologiske menneskeheden har ikke.” behov, og at kultur fuldstændig har udraderet alle former for Kultur er hos Geertz et semiotisk begreb. En viden om naturlig viden. Altså den naturlige betydningsdannelse som betydning som mennesker deler og som de overfører til hin- mennesket danner udenom kultur, og som skyldes vores per- anden. Den kognitive antropolog A. Kimball Romney skelner ceptuelle og neurale systems objektive beskaffenhed . imidlertid imellem ”Den Naturlige Viden” og ”Den Kultu- Kulturel viden er helt bestemt essentielt for mennesket, relle Viden” . Den naturlige viden er den, som vi bærer rundt men evnen til kulturel viden er blot en biologisk tilpasning, på i vores nervesystem, og som er opstået som en tilpasning der fungerer som et supplement til vores biologiske viden. til naturen. Til den virkelige fysiske verden. Den kulturelle Kultur kan ikke løfte os ud af vores biologi. Det mener viden er et supplement til vores natur, et kæmpesupplement, Geertz imidlertid, ja han mener ligefrem, at vi intet magter Inf rmanten 4 d
    • tema uden kultur: ”Uden anvisning fra vores kulturelle mønstre Geertz har ret og kultur virkelig fungerer helt uafhængigt af – organiserede systemer af betydningsfulde symboler – bliver biologi, er der potentielt ingen grænser for, hvad mennesker menneskets adfærd ganske simpelt ustyrlig, et rent kaos af kan finde på. Der er således ingen naturlig erfaringer eller meningsløse handlinger og eksploderende følelser og men- evolutionære mekanismer der kan betragtes som særligt pri- neskets erfaring bliver totalt uden form.” vilegerede, fordi al viden er et produkt af menneskelig kultur Det er en fuldstændig urealistisk stor magt at give til kul- og videreføres gennem traditionernes sociale nedarvning. turen og jeg vil nærmere sige, at det forholder sig omvendt. Gudskelov tager Geertz fejl. Kultur kan meget let føre os De udfordringer naturen stiller os over for, når vi skal have på katastrofekurs. Evolutionshistorien har givet os bestemte tilfredsstillet vores behov, og vore emotionelle reaktions- egenskaber og dem skal vi være meget glade for. mønstre har også i høj grad været med til at forme vores kul- tur. Kulturens utilstrækkelighed Hvis al fortolkning af information var afhængig af kultu- Menneskekulturer begår igennem historien dumheder, der rel viden og vi ingen automatiske reaktioner havde, ville vi udsletter dem fra jordens overflade. Det, som vi i dag ken- faktisk være temmelig ilde stedt. Hvis en ny kulturel viden der som Påskeøerne, er et sørgeligt vidnesbyrd om, hvor direkte modarbejder vores overlevelse, vil den kulturelle dumt og kortsigtet mennesket tænker. Øerne er i dag så godt evne gå fra at være en nyttig (nyttig, men ikke uundvær- som ribbet for træer. Midt i Påskeøernes mærkeligt golde lig) kapacitet, til at være en dødelig kilde til misinformation. og ufrugtbare landskaber står der mærkværdige stenstatuer, Forestil dig, at en ny tilegnet kulturel viden udslettede vores hvis gådefulde herkomst har givet både seriøse forskere og naturlige påpasselighed overfor højder, hvis en kulturel fore- mærkværdige fantaster noget at tænke over. Hvorfor bosæt- stilling fik os til at dræbe vores afkom, eller hvis det blev hø- ter folk sig og rejser statuer, midt i så ufrugtbart et landskab? jeste mode at stoppe alt indbyrdes samarbejde. Meget usand- Det virker bizart men ny arkæologisk forskning tyder på, at synligt ville de fleste nok mene. Men hvorfor egentlig? Hvis det afpillede landskab og statuerne i virkeligheden er for- Inf rmanten  d
    • tema bundet på en tragi(komi)sk måde. det på Påskeøerne, ikke klare alt. Clif- Meget tyder på, at der har været skov ford Geertz’ forestilling om, at kultu- på øen, men at den oprindelige befolk- ren er alt, er derfor ganske enkelt me- ning, faktisk fældede det hele, fordi get usandsynlig i strengt darwinistisk træstammerne blev brugt som forstand. ”transportbånd” og løftestænger For at sige det ligeud: En art, der kun- i befolkningens afsindige for- ne løsrive sig totalt fra den adfærd – der i søg på at rejse de mange– i et milliarder af år har sikret overlevelsen – i et praktisk perspektiv – ubru- overmodigt forsøg på at erstatte sine naturlige gelige statuer. Resultatet var præferencer og egenskaber med udelukkende kultu- erosion, jorden forsvandt, rel viden, ville ikke have udviklet den verdensdominans, og det gjorde brændet også. den har den dag i dag. Vi ville for længst være forsvun- Ingen ild og ingen jord, er en det fra jordens overflade. Hvis der ydermere økologisk katastrofe. var noget, der hed ”udelukkende kulturel Tragedien på Påskeøen er et viden” måtte vi også spørge om, hvor godt eksempel på, at kulturelle den kom fra og hvad den byggede på. forestillinger kan være ganske Det er et rent hokus pokus argument ødelæggende og kontra-adaptive. at hævde, at det hel begyndte med Hvis Påskeøens beboere, havde en kultur. Det er at opfatte kultur som biologisk nedarvet antipati mod at et mirakel, i stedet for dét, som det i ødelægge deres eget nærmiljø, ville det virkeligheden er: en tilpasningsform. næppe være kommet så vidt. Problemet er Geertz’s argument skal i virkelighe- blot, at mennesket kun i ganske få årtusinder har den vendes på hovedet. Hvis mennesket mi- haft tilstrækkelig teknologi til at kunne udvise en så altom- stede sin naturlige viden og erstattede den med en ren kultu- fattende destruktionskraft. Det er ikke længe nok til, at evo- rel viden, ville uregerlighed, kaos og meningsløse handlinger lutionen har kunnet bygge en naturlig viden ind i kroppen herske. Menneskehjernen er ingen tom tavle som kulturen, på os, der advarede os mod vores potentielle overgreb på na- kan skrive hvad som helst på, vi er en stærkt tilpasset or- turen. Derfor gik det galt. ganisme, med medfødte instinkter og en biologisk udviklet Grunden til at det sjældent går så galt er netop at vi gud- kapacitet for fleksibel viden: også kaldet kultur. I stedet for skelov har andet viden at trække på end den kulturelle. Igen- at adskille kultur og biologi fra hinanden, er det langt mere nem vores evolution har vi dannet en naturlig viden, der frugtbart at se på, hvordan de gensidigt påvirker hinanden får os til eksempelvis at respektere store højder , elske vores – til stadighed i dag, såvel som igennem den menneskelige børn, imitere samfundets dygtigste og værdsætte samarbejde evolution. . Det ligger altså lige for at konkludere, at dette er en adfærd, Vi er ikke kun et dyr, som er et hundrede procent afhæn- der ligger i vores gener, fordi det ser ud til at være et univer- gigt af det kulturelle net som vi til dagligt ligger og spræller selt fænomen. Det er universelt, fordi det er adaptivt. Kul- i. Der er nemlig et sikkerhedsnet under os, det hedder vores turer, hvor man ikke holder af sit afkom, ikke samarbejder, natur og det kunne være klædeligt hvis Geertz og andre an- og hvor ingen respekterer højder, har ganske enkelt mindre tropologer med ham, havde taget det bare en smule mere sandsynlighed for at overleve. Naturlig viden er en grund- alvorligt. d læggende adfærdsstyring, som garanterer et mindstemål af fornuftig adfærd hos homo sapiens, men den kan, som vi så Inf rmanten 6 d
    • tema Artiklen er en let redigeret uddrag af bogen Det Virke- - Boyd, Robert og Peter J. Richerson. 2005. The Origin lige Menneske – sjælens og kulturens naturhistorie, af Den- and Evolution of Cultures. Oxford University Press nis Nørmark og Lars Andreassen, som udkommer på forlaget - Bundgård, Peer. F. 2003. Indledning. I: Peer F. Bundgård, People’s Press til efteråret. Jesper Egholm, Martin Skov (red.): Kognitiv Semiotik. Kø- benhavn: Haase & Søns Forlag - Cosmides, Leda og John Tooby. 1992. “Cognitive Adap- tations for Social Exchange”. I: The Adapted Mind – Evo- lutionary Psychology and the Generation of Culture. New York: Oxford University Press - Diamond, Jared. 2005. Collapse – how societies choose to fail or survive. London: Allen Lane - Donald, Merlin. 2001. A Mind So Rare – The Evolu- tion of Human Consciousness. New York: W. W. Norton & Company - Durham, William H. 1991. Co-Evolution – Genes, Cul- ture, and Human Diversity. Stanford: Stanford University Press - Edgertron, R. B. 1992. Sick Societes – Challenging the myth of primitve harmony. New York: The Free Press - Geertz, Clifford. 1973: The interpretation of cultures. Basic Books, New York Menzies, Ross G. og J. Christopher Clarke. 1995. “The etiology of phobias: A Nonassociative account”. I: Clinical Psychology Review, Vol. 15, nr. 1 s. 23-48 - Nørretranders, Tor. 2002. Det Generøse Menneske – en naturhistorie om at umage giver mage. København: People’s Press - Panksepp, Jaak 1998 Affective Neuroscience: The fou- ndations of Human and animal Emotions. Oxford. NY: Ox- ford University Press.. - Romney, A. Kimball. 1999. “Culture Consensus as a Sta- tistical Model”. I: Current Anthropology vol. 40, supplement, s. 103-115 - Sewel Jr., William H. 1997. “Geertz, Cultural Systems, and History: From Synchrony to Transformation” I: “Repre- sentations” No. 59 (specialudgaven: The Fate of “Culture”: Geertz and Beyond) s. 35-55 - Tomasello, Michael. 1999. The Cultural Origins of Hu- man Cognition. Cambridge, Mass.: Harvard University Press - Wilson, Edward O. 1989: Den Biologiske Følelse – om arternes uddøen. Viborg: Munksgaard Inf rmanten  d
    • tema Three ways of looking at Clifford Geertz (1926 – 2006) “Man is an animal suspended in webs of significance he himself has spun”: Weber or Geertz Af Poul Pedersen ikke – ligesom hans berømte kollega, Marshall Sahlins, hel- ler ikke gjorde det. Det er nu længe siden, at Sahlins gav be- 1 Da jeg hørte om Clifford Geertz’ død (han døde den 30. oktober 2006), reagerede jeg, som man vel gør, når folk dør efter et langt og rigt liv. Vi skal alle dø, og Geertz’ ende- grebspolitiet fingeren (Sahlins 1993). Her er de to berømte sætninger: ligt var ikke sørgeligt. Jeg havde kun set ham en enkelt gang (i 1996). På den anden side havde jeg gennem 36 år jeg læst The concept of culture I espouse, and whose utility the hans værker og været optaget af hans tanker, og de ville leve essays below attempt to demonstrate, is essentially a semio- videre uafhængigt af hans legemlige bortgang. Geertz citerer tic one. Believing with Max Weber, that man is an animal Malinowski: Som kilde til religionens opståen er døden den suspended in webs of significance he himself has spun, I take vigtigste. Ikke døden, siger Geertz, men kaos. Det er, når alt culture to be those webs, and the analysis of it to be the- mister sin mening, at vi tyr til religionen. Mening og kaos refore not an experimental science in search of law but an er yderpunkterne i Geertz’ antropologiske vision. Fra Weber interpretive one in search of meaning (Geertz 1973:5). fik han forestillingen om, at verden ville være fundamentalt meningsløs, hvis ikke det var fordi, at menneskene instink- Jeg har altid undret og ærgret mig over, at Geertz her tivt påduttede den en mening. I sine sidste år talte han om kun taler om sit kulturbegrebs semiotiske side. Beskrivelsen døden, som stoikerne gjorde det: Når jeg er, er døden ikke. af mennesket som dette dyr, der hænger udspændt i et net Når døden er, er jeg ikke, So, what’s the problem? For mit af betydning, rummer også dyret som spinder det net, hvori eget vedkommende tror jeg, at vi altid bliver mere berørt af dyret hænger udspændt. Hvis mennesket er et meningsdyr, døden, end vi aner. For selv om døden ikke er, taler vi om så er det samtidig et handlingsdyr. Vi har med andre ord i den, og dens mening bliver derfor altid et spørgsmål. Så langt Geertz’ billede kulturens, og menneskets to dimensioner, den tror jeg, at Geertz var med. Jeg tænkte dog også på et helt semiotiske og den pragmatiske, mening og handling. Måske andet spørgsmål. Mere om det nedenfor. læste man bedre indenad i 1973 og behøvede ikke at få pin- det alt ud som nu: Agency, agency og atter agency, hedder 2 Verdens to berømteste sætninger om kultur står i The Interpretation of Cultures, Geertz’ første artikelsam- ling og mest berømte bog. Læg mærke til titlens flertalsform: det fra det antropologiske begrebspoliti. I et interview fra 1999 (publiceret 2002) forklarer han, at den interpretative antropologi, som han siges at have stået fadder til, ikke er en Bogen hedder ikke The Interpretation of Culture, selvom disciplin, men et perspektiv: ”So interpretation in my view Google viser 24.100 poster med den titel. Heldigvis finder is fundamentally about getting some idea of how people vi 180.000, som anfører The Interpretation of Cultures. Men conceptualize, understand their world, what they are doing, glæden over de mange retfærdige dæmpes af de mange syn- how they are going about doing it, to get an idea of their dere. Det lille ”s” gør en stor forskel: ”Small facts speak to world” (Panourgia 2002:422, min fremhævning). large issues” (1973: 23). Det er Geertz’ bekendelse til diversi- For mange år siden fortalte Johannes Fabian mig, teten og den antropologiske ret til kulturbegrebet: Kulturer at den interpretative eller symbolske antropologi ikke var findes – de er organiseret kultur (Geertz 2000). I slutningen Geertz’ opfindelse. Geertz skabte baggrunden og inkarnere- af 1980’erne dukkede et selvbestaltet antropologisk begrebs- de den i The Interpretation of Cultures. Men det var Sherry politi op og forbød (under parolen ”Kritik af kulturbegrebet”) Ortner, som sammen med andre Chicago-antropologer, som ellers lovlydige borgere at anvende kulturbegrebet i andre mestendels var elever af Geertz, der gjorde det til en bevæ- sammenhænge end ”bakteriekultur”. Men Geertz gav sig gelse og til et alternativ til tidens åndløse neo-evolutionisme, Inf rmanten 8 d
    • tema kulturmaterialisme, kultur-økologi m.m. Fabian har uden tvivl ret, når han peger på tidsånden, for Geertz’ antropologi synes i god samklang med den post-1968’ske – og det i den grad at Geertz og hans fæller er blevet kaldt postmodernister avant la lettre. 3 Det spørgsmål, som jeg også tænkte på, var et, som jeg gerne havde stillet Geertz. For år tilbage kom jeg til at tænke på, hvad der egentlig lå i denne sætning: Believing with Max Weber, that man is an animal suspended in webs of significance he himself has spun, I take culture to be those webs, and the analysis of it to be therefore not an experimen- tal science in search of law but an interpretive one in search of meaning. I tredive år havde jeg læst dette, citeret det i mine arbejder og udlagt det i undervisningen uden at spe- kulere på, hvad Weber bestilte dér. Havde Weber sagt noget lignende? Hvorfor skjule citatet og undlade en reference? Da jeg sådan var begyndt at undres, prøvede jeg at finde ”cita- tet” i de Weberudgaver, jeg havde ved hånden – forgæves desværre. Så sendte jeg en mail til en britisk kollega, som er klog på Weber: ”Hvor skriver Weber noget med ’man is an animal suspended in webs of significance’?” Kollegaen vidste det ikke, men sendte spørgsmålet videre til nogle virkelige Weberfreaks. Den ene svarede, at han ikke lige kunne sted- fæste det, men at det sandsynligvis var fra Webers metodolo- ning. giske skrifter. Det vidste jeg, det ikke var, for dem havde jeg selv været igennem. Næste skridt var at finde egnede tyske I alle 194 tilfælde, som kædede citatet sammen med søgeord for om muligt at kunne lokalisere ”citatet” i de af Geertz, refereredes til Geertz 1973, The Interpretation of Webers værker, som var tilgængelige på internettet: Intet Cultures. Samtlige 24 tilfælde, som knyttede citatet sammen resultat. med Weber, havde ingen reference til noget værk overho- Nu tyede jeg til Google og søgte efter ”webs of signifi- vedet. Med andre ord var Webercitatet udokumenteret. Lad cance” og fik 567 poster, og ved at supplere med henholdsvis mig give nogle få eksempler på disse. De er fundet på Google ”-Weber” og ”-Geertz” fik jeg følgende resultater: (web-referencen er udeladt): 24 tilfælde kædede citatet utvetydigt sammen med 1. Ralph Levy har citatet på sin hjemmeside sammen med Weber meget andet. Sådan: 194 tilfælde kædede citatet utvetydigt sammen med Man is an animal suspended in webs of significance he Geertz himself has spun – Max Weber 249 tilfælde var så uklare, at jeg lod dem ude af betragt- Inf rmanten  d
    • tema 2. Den højt respekterede historiker Anatol Lieven skriver i Man is an animal suspended in webs of significance he sin bog America Right or Wrong: An Anatomy of American himself has spun (Max Weber). Nationalism, Oxford University Press, 2005, side 28: Like European imperialists of the past, any Americans 7. Joanne Tippet anfører: genuinely see their country’s national interests and am- Weber said, ”man is an animal suspended in webs of sig- bitions as coterminous with goodness, civilization, pro- nificance he (sic) himself has spun” (Weber in Geertz gress and the interests of all humanity. Communal self- 1973:5). deception among members of a shared political culture, driven by a mixture of ideology and self-interest, is the 8. Carol Berkenkotfer erklærer: issue here. In the wonderful phrase of Max Weber, ’Man The concept of verstehen can be inferred from Weber’s is an animal suspended in webs of significance’. maxim,”Man is an animal suspended in webs of signifi- cance he himself has spun. 3. Florence Chee, School of Communication, Simon Fraser University, præsenterer et abstract af sit paper, 23. februar Citaterne viser problemet: Der er ingen pålidelige refe- 2006: rencer til Weber, om nogen overhovedet. De foreliggende This paper is a vivid illustration of Max Weber’s famous referencer fører tilbage til Geertz. Alting syntes at køre ring utterance that, ’man is an animal suspended in webs of fra Geertz til Geertz. Jeg var nu klar over, at jeg ikke selv significance he himself has spun’, which has since been kunne løse problemet. Derfor sendte jeg en mail til Wolf- used in order to analyze various cultural settings (Geertz, gang Schluchter i Heidelberg. Han er en verdens førende 1973:5). Webereksperter, så han måtte kunne hjælpe. Jeg spurgte ham, om han vidste, hvor Weber havde skrevet noget i ret- 4. Jonathan Haidt, social- og moralpsykolog, fortæller: ning af ”Man is an animal suspended in webs of significance One of my favorite quotes is from Max Weber: ’Man is he himself has spun”, og at jeg selv havde søgt at spore det, og an animal suspended in webs of signification’. So I think at jeg hver gang kom tilbage til Geertz. Schluchter svarede that with morality, we build a castle in the air and then mig, at Weber aldrig har sagt noget lignende, og at ”citatet” we live in it, but it is a real castle. It has no objective fou- er en parafrase over weberske synspunkter. Det fører kun ndation, a foundation outside of our fantasy, but that’s tilbage til Geertz. true about money; that’s true about music; that’s true Her var det så, at jeg skulle have spurgt Geertz, hvor- about most of the things that we care about. for han i sin tid formulerede sin inspiration fra Weber på en måde, der gav anledning til at tro, at han citerede Weber og 5. NN skriver: derved ledte tusinde af mennesker – blandt andre mig – på You may ask why myth and ritual legitimise power? Max vildspor. Det var det spørgsmål, som faldt mig ind, da jeg Weber’s answer was that ‘man is an animal suspended in hørte, at Geertz var død. Og nu kan det aldrig besvares uan- webs of significance he himself has spun.’ set hvor grundigt, vi studerer hans værker, for han tog sin hemmelighed med sig i graven. Døden gør en forskel. d 6. En anden NN skriver: Inf rmanten 10 d
    • tema Litteratur Geertz, Clifford 1973 The Interpretation of Cultures: Selected Es- says by Clifford Geertz. New York: Basic Books. 2000 ”The Uses of Diversity”, i: Available Light: Anthropological Reflections on P h i l o - sophical Topics. Princeton, N.J.: Princeton University Press, 68-88 (først publ. 1986). Panourgiá, Neni 2002 ”Interview with Clifford Geertz”, Anthropo- logical Theory 2, 2, 421-431. Sahlins, Marshall 1993 ”Goodbye to Tristes Tropes: Ethnography in the Context of Modern World History”, The Journal of Modern History, 65,1, 1-25. Inf rmanten 11 d
    • liminalt Med Geertz på feltarbejde Clifford Geertz har i de seneste årtier været en lige akt, og folk flygter fra dyrenes dødskamp. Jeg observerer, inspirationskilde ikke bare indenfor symbolsk an- hvordan kampens enhed splintres, og ud af organismen væl- tropologi og kulturalisme, men også når det kom- ter et syn fra en anden verden. Jeg tørrer forvirret mine øjne, mer til metodiske overvejelser og feltarbejdet. da der ud af støvet kommer en hvid skægget mand, og hvad Dette skinner tydeligt igennem i grundbogen for jeg formoder er hans kone. De spæner akavat forbi mig, og antropologisk metode Ind i Verden (2003), hvor jeg blinker endnu engang i dette forunderlige øjeblik. Som han flittigt bliver refereret og henvist til. Geertz fluen på væggen har jeg erfaret et af de vigtige øjeblikke i an- har hovedsageligt udøvet feltarbejde i Marokko tropologiens historie. Manden hedder Clifford, og vi er med (Sefrou) og i Indonesien (Pare) og er kendt især for Geertz på feltarbejde. den vilde flugt fra det balinesiske politi, som kan læses i ”The Raid” i Deep Play: Notes on the Ba- Accepten linese Cockfight. En flugt væk fra overmagten og Episoden, hvor Geertz løber for livet med de lokale baline- ind i balinesernes verden. sere for at undgå politiets brutalitet, er et symbol på antropo- logens kamp for at blive en del af et til tider lukket og frem- Af Simon Lex med fællesskab. Geertz mener, at netop denne oplevelse var en indgang til den balinesiske kultur, da det lokale samfund Blink med øjet på baggrund af hans direkte deltagelse accepterede ham som Jeg blinker dybt og sætter mig ind i en balinesisk mands be- en del af deres fællesskab. Accepten er netop vigtig, da det er vidsthed. Året er 1958, og jeg står på en støvet vej i en lille her antropologen åbner/lukkes ind ad vinduet til erkendelse landsby. Pludselig bryder helvede løs, og råb og skrig lyder af det kendte i det fremmede eller måske det fremmede i det fra pladsen, hvor en kamp mellem haner sætter sindene i kog, kendte. Er man ikke en accepteret del af dagligdagen, er det og hvor store beløb skifter hænder, som timerne går. Men næsten umuligt at skabe et helhedskendskab til det studerede det er ikke det sidste dødsstød, som skaber virvar og kaos. objekt. Selv om der i de fleste tilfælde ligger måneders forbe- Politiet har valgt at slå til imod denne på overfladen ulov- redelse og overvejelser inden et feltarbejde, viser Geertz med Inf rmanten 12 d
    • liminalt denne indledende anakdote (the raid), at adgangen til felten ikke eksisterer, og han modsætter sig på den måde den posi- er af essentiel betydning og i mange tilfælde skabes i kao- tivistiske videnskab: ”the aim of anthropological research is tiske og ikke kontrollerbare situationer. Episoder som disse the enlargement of human discourse” (Geertz, 1973, 14). I brænder sig ind i etnografens bevidsthed som essentielle og fortolkningen af symboler og handlinger, som udfolder sig altafgørende, og viser hvordan et moment i praksis kan blive i felten, er det på den måde muligt at tilegne sig ny viden udødeliggjort i en teoretiske vidensramme. og udvide horisonten epistemologisk såvel som ontologisk - både for den studerende og for de studerede. Tynd og tyk Geertz løber i det nævnte øjeblik væk fra rollen som en over- Med Geertz som inspiration fladisk observant, og han forcerer her den usynlige grænse Feltarbejdet er i de seneste år blevet sat i fokus, og ifølge den mellem os og de andre. Han er ikke længere bare en passiv nye studieordning sættes halvandet år på kandidatuddannel- videnskabelig overvåger, der beskriver slagets gang fra første sen af til metodeforberedelse, pilotprojekter, feltarbejde og skrab til vinderens triumferende ”kykkeliky”. Han forsøger speciale. Alle områder, som mere eller mindre, har at gøre at udvide den kalkulerende registrering, som entydigt be- med etnografien og antropologiens store kæphest – vores skriver begivenhedens overfladiske data (thin description). udødelige feltarbejde. Finder man det for flyvende at tage på Dette kan han opnå ved at være en accepteret del af kul- et kort og flygtigt fantasifeltarbejde med Clifford Geertz, er turen og ved at deltage i balinesernes hverdag. Ved at være det værd at grave ned i hans metodologiske overvejelser, som til stede som en aktiv deltager, er det altså muligt at under- skinner igennem i store dele af hans forfatterskab. Blandt an- søge, hvordan mennesker producerer betydning i et virvar det giver bogen After the Fact: Two Countries, Four Deca- af fortolkninger, meninger og motiver. Som antropologer des, One Anthropologist (af Geertz himself) et indblik i hans fortolker vi deres fortolkninger og graver os dybere ned i metodiske ideer og overvejelser. Overvejelser der stadig fun- de betydningslag, som ligger i den sociale interakton. Ved gerer som inspirationskilder for antropologer og etnografer, at opleve dagligdagens små begivenheder kan vi opbygge en der skal en tur ud i det ukendte. forståelsesramme, der i den teoretiske distancering kan blive Overgangen fra den usikre baby-etnograf i svøb (outsi- til store konklusioner. Denne form for dybere forståelse og der) til den erfarne og anerkendte antropolog (insider) er en fortolkning af objektets handlinger kalder Geertz for thick transformation, som alle antroploger skal igennem på feltar- description. At blive en del af objektets hverdag er, ifølge bejdet. Om det er rygende på en fredspibe i Amazonas eller i Geertz, ikke ensbetydende med, at man kan blive en fuldt kaffestuen på byggepladsen, er det værd at tænke tilbage på integreret del af ”de indfødtes” verden men nærmere, at man den hvide mand med skægget, som i flugten fra politiet ikke får muligheden for at fortolke et åbent univers af symboler bare løb sig ind i balinesernes hverdag men også ind i den og handlinger, som udfolder sig i feltens dagligdag. antropologiske hall of fame. d I studiet af kulturelle fællesskaber ønsker Geertz ikke at gengive eller lede efter en forsvunden sandhed, da den Inf rmanten 1 d
    • liminalt Et eventyr om jagten på verdens mest intelligente mennesker Lille spejl på væggen der, hvem er klogest i verden undersøgelsen var således klokkeklart: Metoden var forkert. her? Videnskabsmænd har efter intense under- Erfaringen herfra var, at når man skulle måle folks intel- søgelser endelig fundet frem til verdens klogeste ligens, skulle man starte med at fastlægge intelligenshierar- mennesker. kiet og så derefter definere intelligens og indrette metoden således, at man på fuld videnskabelig vis kom frem til det Af Ole Høiris ønskede resultat. Dette skulle naturligvis ikke kun bekræfte den hvide, europæiske mands intelligensmæssige overlegen- Engang i 1950’erne var 2. Verdenskrigs uhyrligheder kom- hed, for noget sådant blev med tiden ikke helt politik kor- met på så stor afstand, at der var forskere, der mente, at man rekt. godt igen – og nu helt objektivt – kunne undersøge, om der ikke var bare en lille sammenhæng mellem race og intelli- Hvem er den klogeste på jorden her? gens. Man foranstaltede en undersøgelse, og alt tegnede til, Så gik der mange år, og engang i 1980’erne ville man igen at den ville give et resultat i form af, at der virkelig var en prøve at finde frem til forholdet mellem racer eller folk/etni- ganske ringe forskel. I bunden var de sorte afrikanere, heref- ske grupper, som det lidt pænere hed nu, og så intelligensen. ter fulgte araberne og så kom asiaterne med europæerne som Man kunne nu konstatere, at det store eksperiment med at endnu mere intelligente. Så kom det sidste resultat ind. Det skabe et sovjetmenneske, der var det dekadente, kapitalisti- drejede sig om eskimoerne, som de hed dengang, og resul- ske, vesterlandske menneske overlegent, var slået fejl, så der tatet viste, at eskimoerne var mere intelligente end europæ- var ingen fare fra den kant – heller ikke på det forsknings- erne og således verdens mest intelligente race. Resultatet af mæssige plan, da den nye sovjetiske åbenhed havde elimine- Inf rmanten 14 d
    • liminalt ret denne mulighed. Nu samledes nogle kloge forskere for den hvide mand, og at det heller ikke ikke kunne være den at finde frem til den metode, der førte til det rigtige resultat, hvide mand. Det ville nemlig virke stærkt demoraliserende hvorfor de først måtte finde frem til dette resultat. Det var en på såvel forskernes selvfølelse som bevilgende fonde, hvis vanskelig sag, men som indledning blev de hurtigt enige om, de hvide var dummere end andre. Efter lang tids overve- at forskellene skulle formuleres gradvist – som en bakke og jelse gav løsningen sig: der kunne være mere end et folk, ikke som en trappe. Dertil skulle man af hensyn til besvær- der var det mest intelligente. Dette ville også passe med en lige, men indflydelsesrige medlemmer af de nederste intel- kurve, som ikke endte i en spids på toppen, men i en kurve, ligensgrupper markere, at resultatet her ikke gjaldt for det så det med det gradvise kunne fastholdes hele vejen igen- enkelte individ, men for hele befolkninger, og at der intet nem. Ved at gøre f.eks. to folk til de mest intelligente, kunne var i vejen for, at selv individer fra de folk, der scorede lavest, man give den ene plads til de hvide, og når man så så på kunne være lige så intelligente, ja endog mere intelli- verden, fondsadministratorer og på gamle gente end dem, der scorede højest. Man skulle fin- intelligensopfattelser, kunne der vel de et gennemsnit for hver gruppe, men der var ikke være tvivl om, at den anden inden for alle grupperne store variationer, og måtte gå til asiatere. Nu gav det således kunne man dække sig ind under, at ligesom ikke mening at operere i de seriøse kritiske bemærkninger, man det gamle racefelt, for så ville der fik fra medlemmer af de mindst intelli- være mange, hvis intelligens var gente grupper blot ved deres kritik, hvis tvivlsom, som ville komme med den havde effekt, demonstrerede den i slipstrømmen. Russere og an- pågældendes positive afvigelse fra dre slavere måtte udelukkes som sin races – undskyld, sit folks gen- kommunister. Tyskernes masse- nemsnit. Endelig var det også givet, psykose og robotagtige eksistens at det ikke skulle være en måling på under 2 verdenskrig havde man køn. Man skulle ikke have noget af at ikke helt glemt, så de var også ude- rode sig ud i det uvejr, som ville rejse lukket. Det samme gjaldt kineserne, sig, hvis man placerede mænd som som ud over at være massemennesker jo mere intelligente end kvinder, eller også var kommunister. Og her var der også med henvisning til sproglig formåen som et den fremtidige verdenshistorie at tage hensyn intelligent træk, kvinder som mere intelligente til. En femtedel af verdens befolkning kunne ikke end mænd. Begge resultater ville være et rent mi- være de mest intelligente, uden at de ville virke globalt nefelt og kunne sætte spørgsmålstegn ved den viden- truende, så man måtte altså operere på niveauet folk. skabelige undersøgelses seriøsitet og dermed ved for- skernes fondsmæssige fremtidsmuligheder. Hermed var Asiaterne tager teten fundamentet for undersøgelsen lagt, men tilbage stod Da dette nu forgik i USA var det let at finde frem til asia- det store spørgsmål, hvem skulle være mest intelligent. terne. Her var der heller ikke nogen i forsamlingen, der havde noget i klemme. Der var en klar tendens til, at de Den hvide mands dilemma frie stipendier til universiteterne, som blev givet til de mest Det første dilemma var, at det jo var for banalt at gøre lovende og intelligente unge mennesker, gik til asiater, og den hvide europæer, ja selv den hvide angloeuropæer til en nøjere undersøgelse viste, at det især var unge af japansk de mest intelligente. Det ville også vække unødig harme, oprindelse, der fik disse stipendier. Nu kunne man såle- så man var faktisk i den situation, at det ikke kunne være des udpege japanerne som det mest intelligente folk, men Inf rmanten 1 d
    • liminalt det kunne man jo alligevel ikke. Ikke bare stod 2. verdenskrig i vejen, men at udpege japanerne ville også føre til genopfriskning af to gamle videnskabe- lige debatter, som begge satte Amerikas renommé på spil. Den første stammede helt tilbage fra middelalderen og gik på, at udviklingen bevægede sig fra øst til vest. Det var den vej, kristendommen havde bevæget sig; spanierne havde støttet teorien i det 16. århundrede, englænderne i det 18. og 19. århund- rede og amerikanerne havde fundet teorien bekræftet i det 20. århundre- de. I slutningen af det 20. århundrede havde japanerne så fået øje på teorien og fundet den i overensstemmelse med historien, noget der dog fra amerikan- ske historikeres side var blevet heftigt kritiseret og tilbagevist. Japan-amerikanerne overhaler indenom Den anden debat, som intelligensfor- sen af en lang række amerikanere som værende på linie med skerne var oppe imod, blev i 1749 indledt af Comte de Buffon en Platon og en Aristoteles. Det var i forhold til denne debat, i Frankrig, og selv om den kun poppede op engang imellem, man ikke ville styrke modstandernes argumenter, så derfor så var den bestemt ikke glemt i den amerikanske forsknings- var japanere som de mest intelligente udelukket. Men der verden. Buffon påviste, at mennesker (indianerne) og dyr i var en løsning, som tvært imod styrkede den amerikanske Amerika stod langt tilbage i forhold til den gamle verdens side i debatten om Amerika som verdens mest kreative miljø. befolkning, og dette blev snart efter fulgt op af Cornelius de Man kunne gøre japanere, født i Amerika, til de mest intel- Pauw med en påvisning af, at de europæere, der slog sig ned ligente asiater. Så så det hele pludselig helt anderledes ud, i Amerika, også degenererede. Dette affødte århundredlange og legitimiteten fandt man hos den gamle tysk-amerikanske debatter, hvor amerikanerne forsøgte at påvise, at Amerikas antropolog, Franz Boas, der allerede i 1911 havde påvist, at land og klima skabte et kreativt miljø, der skabte intelligente racernes fysiske type som f.eks. forholdet mellem hovedets og kreative mennesker, der i fortiden var helt på højde med længde og bredde, ændrede sig, når de voksede op i USA. For den gamle verdens befolkninger, og som nu ville overgå den Boas var japanere netop et af eksemplerne, og selv om det gamle verdens historieskabende fremskridt, og i denne for- for Boas havde drejet sig om at afvise raceforskelle, så blev bindelse kunne man jo så også henvise til teorien om udvik- argumentet om de intelligente japan-amerikanere købt med lingens bevægelse mod vest. Dette havde ført til amerikanske det samme som et eksempel på intelligensforskel. ideer om statens og agerbrugets opfindelse i både den gamle og den nye verden uafhængigt af hinanden samt fremhævel- Inf rmanten 16 d
    • liminalt Hollowood tager prisen Man begyndte nu at tænke, om man ikke kunne finde et al- ment højt estimeret felt i Amerika, som kunne tilskrives en mindre, men identificerbar national gruppe, som ikke ville bringe forskningen og dens fremtidige bevillinger i fare, og som det i offentligheden ville være acceptabelt at tildele den fine karakteristik. Og efter forskellige forslag var der bid. Ud over krigsindustrien, som ikke kunne gøre sig forhåbninger på det intelligensmæssige område, ligegyldigt hvor intelli- gente dræbermaskiner de udviklede, var der underholdnings- industrien med Hollywood i spidsen. Det viste sig nemlig, at de folk, der i sin tid havde gjort Hollywood til filmens ver- denscentrum kombinerede to væsentlige ting: de var jøder og de var indvandret til Amerika fra Ukraine. Indvandrede ukrainske jøder! Det var løsningen. Ingen europæer kunne Europæerne taber terræn tillade sig at blive fornærmet eller i det mindste give udtryk Så var der det med europæerne, som skulle være lige så in- for det, når det var jøder, der var blevet udpeget; man slap telligente som de i Amerika fødte japanere. Hvem skulle uden om problemet med Israel og gjorde valget alment ac- man vælge her? Der var ikke tvivl om, at man ville gen- ceptabelt, for de ukrainske jøder var ikke nogen magtfaktor bruge ideen om, at det skulle være folk, der var kommet til i hverken Israel eller Amerika, og endelig kunne man med Amerika, men det var der jo mange forskellige folk, der var. føje hævde, at Hollywoods filmindustri var såvel en forret- At udvælge dem af engelsk afstamning, som sad centralt i ningsmæssig som en kunstnerisk produktion. det amerikanske magtsystem ville give mening, men ville Og herved kom helheden til at gå op. Der var både hvide også få englænderne i England til at reagere og måske lave og asiater. De var alle en del af Amerika – USA. Deres intelli- mod-intelligensanalyser og genoptage de gamle påvisninger gens dækkede såvel det akademiske og kunstneriske som det af intelligensforfaldet hos europæere bosat i Amerika, men forretningsmæssige. Her var løsningen, tilbage stod kun et med mere moderne videnskabelige metoder. Det ville også mindre arbejde, at udarbejde den videnskabelige metode, der være for banalt. Hermed var irerne også udelukket, for det ville føre til dette videnskabelig resultat, men det var hurtigt ville genere de amerikanske englændere. Spanierne og ita- overstået. Halvbuen, som blev navnet på denne trinløse hie- lienerne var slet ikke på tale, og hvorledes skulle man også rarkisering af menneskelig intelligens på en form for folke- begrunde det på en måde, så andre end de selv ville acceptere ligt niveau, som ikke sagde noget om de enkelte individers det? Siden Romerrigets fald har disse sydeuropæere altid væ- intelligens, spredte sit budskab til verden, og så sandsynlig ret mere til fest, farver og religion, til det følelsesmæssige og så den ud, og så lidt provokerende i forhold til andre magt- kunstneriske, end til det intelligente. Det var således virkelig fulde befolkningsgrupper var den, at den kun gav mindre en vanskelig sag, men nogen skulle udpeges; både de hvides dønninger rundt om i verden, for hvem ville gøre sig selv til og undersøgelsens status var på spil. Jøderne blev foreslået, racist ved at betvivle et videnskabeligt resultat, der pegede men igen, det kunne skabe problemer at vise, at jøderne i på netop disse to grupper. USA var mere intelligente end jøderne i Israel eller jøder alle andre steder i verden. Det ville selv ikke den jødiske befolk- PS: Det skal bemærkes, at enhver lighed med virkelighe- ning i USA acceptere – ikke offentligt i det mindste. den er utilsigtet. d Inf rmanten 1 d
    • liminalt Praktikophold i udlandet Af Charlotte Torp Møller taget stilling til, hvad det betød at skulle afsted. Men afsted kom jeg på mirakuløs vis. Jeg er stadig ikke helt sikker på, Jeg besluttede mig sidste år for, at jeg ville i praktik dette (8) hvordan det lykkedes mig at komme til Accra, men det var semester. Jeg havde besluttet, at det skulle være i Afrika og noget med Kastrup og Heathrow på vejen. I Accra blev den gerne måtte have noget med uddannelse eller opbygningen anden praktikant (en statskundskaber fra Århus) og jeg mødt af samfund at gøre. Jeg var så heldig at IBIS opslog den helt af 200 graders varme, da vi kom ud af flyet (ej måske der perfekte praktikplads. Deres ”Education for Empowerment” kun var 35, men alligevel). Det skal siges, at det var i Januar -projekt skulle have en praktikant til Ghana, nærmere be- måned, så selvom jeg godt vidste jeg ville blive mødt af en stemt Buduburam, en liberiansk flygtninge-settlement med varme-mur når jeg forlod flyet, så var jeg alligevel ikke helt ca. 40.000 indbyggere udenfor Accra. Praktikanten skulle forberedt på hvor varmt, der ville være kl. 23 om aftenen. understøtte program-fascilitatoren i de gængse ting om- Nå, men blandt de 150 mennesker, der stod udenfor luft- kring ALP (Accelerated Learners Programme), og arbejde havnen og ventede på familie til at tage på pilgrimsrejse, stod med partnerorganisationerne, der implementerer program- også en mand med et skilt, hvor der stod; IBIS, Rasmus og met, samt støtte Central Education Board i at monitorere og Charlotte. Næsten ligesom på film. Bortset fra, at de på film supervisere skolerne i lejren. Det var sådan set en nem nok altid er helt nystrøgede, og der ingen larm er. -Sådan var beslutning. På det tidspunkt gik jeg stadig rundt i Århus, i Accra altså ikke lige. Der var varmt og der var mennesker den hverdag jeg havde kendt de 3 år jeg har læst der. Jeg overalt, hvilket også resulterede i at jeg nærmest trådte på en søgte og var så heldig også at få pladsen. Så det var jo helt dame, der lå på et tæppe og sov og derved næsten lavede et perfekt, -lige bortset fra, at jeg faktisk ikke helt havde taget gevaldigt styrt, -ikke verdens heldigste ankomst. Nå men ef- stilling til mit liv, hvis jeg skulle afsted. Jeg havde planlagt ter at være kommet på hotellet, og have brugt 4 dage i Accra, det, selvfølgelig. Jeg havde sagt mit værelse op og aftalt at så skulle jeg til Buduburam hvor jeg er nu. En mindre detalje få mine ting opmagasineret etc.. Men jeg havde ikke rigtigt var, at hende, der står for programmet herude, ikke var klar Inf rmanten 18 d
    • liminalt over, at jeg skulle blive her fra den dag af, så jeg havde in- den bus, må sende SÅ mange tanker igennem deres hoveder. tet sted at bo. Det er jo altid et rart udgangspunkt. Men det Ellers er det også lidt specielt at være i Liberia i Ghana. fandt vi (og jeg er netop i dag d 3/3-07 flyttet ind). Anden Jeg har aldrig rigtigt tænkt på en flygtningesituationer mel- lille detalje var så, at der heller ingen møbler var til mig, det lem nabolande. Men det er ikke særlig meget anderledes end vil sige ingen seng, køkken eller noget som helst. Der var de flygtninge, der kommer langvejsfra til Danmark. De bli- bogstaveligt talt 4 vægge og en dør. Så mig ud og finde en ver stadig diskriminerede og stigmatiserede. De er ”de dér seng, og så var jeg jo nærmest klar. Nå nej, huset var jo ikke liberianere”, og man kan selvfølgelig ikke stole på dem, hvis klart til at flytte ind i endnu. Så sengen blev sat i et ekstra man spørger ghaneserne. Så jeg kunne de første par uger tage rum på kontoret, hvor den jo så har stået og hvor jeg har mig selv i at udøve en ekstrem forsigtighed i forhold til de boet til i dag. Nu skal jeg bare lige have anskaffet noget, der folk jeg mødte på gaden. Frygtelige tanker som ”hvorfor vil kan minde om et komfur, nogle gryder, tallerkener og bestik. du kende mig, jeg kan ikke give dig penge” og ”nej, du må Det er lidt sjovt nærmest at flytte hjemmefra igen. Men vil ikke vide hvor jeg bor eller få mit tlf. nummer, for så stjæler dog sige, at jeg er glad for, at jeg har prøvet det i DK for snart du bare alt hvad jeg har” sneg sig ind i mit hoved. Det er lidt mange år siden. Ellers kunne jeg godt have mistet modet lidt skræmmende at jeg (er lige ved at sige ’at alle’) kan tænke et par gange. Dertil skal dog siges, at jeg er glad for at bo her sådan. Jeg er det mest naive og godtroende menneske. Men i lejren, og for at jeg har fået et rigtigt godt forhold til IBIS’ måske netop derfor har alle de advarsler om LIBERIANERE partner organisation herude – SHIFSD. De er de sødeste og gjort så stort indtryk. Problemet er bare at: ja, der er sikkert mest hjælpsomme mennesker. Havde det ikke været for dem, nogle liberianere, der vil udnytte situationen, meeeeen, det og de frivillige de har, så havde det været en overvældende ville en ghaneser af samme sind sgu også, eller en dansker for skræmmende oplevelse at komme herud. den sags skyld. Men måske det er rammende for hele pro- Jeg har så mange gange takket mig selv for, at jeg har valgt blemstillingen; at komme udefra, og træde ind i en situation en praktik frem for et feltarbejde. Tanken om at komme her- mellem to nationaliteter, der er bragt til at leve sammen pga. ned, ikke kende nogen, ikke være helt sikker på hvor man en sindssyg krig. Mon ikke det ville være det samme uanset skal hen, ikke rigtigt vide hvad man skal (det gør jeg nu for- hvor i verden man befinder sig? I hvert fald møder jeg hver resten ikke alligevel, men det finder jeg løbende ud af) og dag nye udfordringer og gør sjove observationer både i mit ikke ane hvem man skal spørge om hjælp. Det er en virkelig arbejde og i min hverdag, hvor jeg bevæger mig rundt i lejren, skræmmende tanke. Ikke at jeg ikke nu, i dag, tænker, at jeg hvad enten det måtte være alene, i selskab med liberianere, sagtens kunne finde diverse problemstillinger herude. Det er andre frivillige eller begge dele. Og lige så meget som jeg ikke et problem, for der kan laves utallige feltarbejder her- lærer om Liberia, Buduburam og hele flygtninge situationen, ude. Det er en næsten 20 år gammel flygtningelejr, hvorfra lige så meget lærer jeg om mig selv. Jeg har ændret ganske der hver 3. uge kører en busfuld af liberianere tilbage til Li- meget ved min opførsel, og er lidt spændt på hvor længe det beria. Alle deres ejendele ryger på taget, og så er det ellers en holder når jeg kommer hjem. Ville jeg f.eks. spise brød, som køretur på en uge godt og vel. Det må være en syret følelse, der har kravlet MANGE myrer på hjemme? Nok ikke hvis de rejste derfra med hver deres frygtelige historie fra krigen, jeg selv tog dem af. Ville jeg virkelig genbruge vand? Hmm. de kan have boet her i de 17 år lejren har eksisteret, og nu Sikkert ikke. I hvert fald ikke i samme grad. Men når man skal de så hjem. Og det til et land der stadig ikke er opbygget. ikke har vand, så er der bare ikke så meget at gøre. :) d Langt de fleste starter helt HELT forfra. Den uge de sidder i Inf rmanten 1 d
    • liminalt Også etnografer kan savne den hjemlige hygge Denne artikel er en historie om en studerendes blink med øjnene er alt forandret. Øjenlågene går atter op, og første møde med noget feltarbejdslignende under jeg kigger direkte ind i et myggenets uendelig mange huller. fremmede himmelstrøg. Det er historier, der ikke Blikket sørger videre opad mod det virvar af græsstrå, der kommer med i en feltarbejdsrapport; om over- for de næste måneder skal udgøre taget over mit hoved. Lige raskelsen ved for første gang at sidde alene langt dele uvirkeligt og fascinerende. Sådan følte jeg det i hvert fra den trygge hverdag – og hvordan jeg trods alle tilfælde, da jeg i august sidste år, som volontør for Folkekir- gode intentioner og hele min antropologiske bag- kens Nødhjælp, drog mod et af verdens allerfattigste lande, grund endte som en lille dansk dreng i en ganske Malawi, i det sydøstlige Afrika. Med en eventyrlyst, et håb ny verden. om at forstå nødhjælpsorganisationers arbejde bedre og ikke mindst 4 års antropologistudier, mente jeg det var på tide, at Af Jørgen Skrubbeltrang jeg fik Afrika lidt mere ind under huden – volontørprogram- met var en enestående mulighed. Afrika under huden Jeg slog altså i august øjnene op i familien Masofas hytte Tilværelsen er fascinerende; den ene dag går jeg rundt blandt langt fra alt, hvad jeg normalt vil betegne som uundværligt. det nære og velkendte. Jeg kysser min kæreste, går en tur ned Familiens køkken består af 3 sten, en grydeske, en kniv, to af Strøget, har en forelæsning på Moesgård. Men som med et gryder, en spand, en taburet og et bålsted – intet andet. Møb- ler er generelt ikke-eksisterende. På grund af mit besøg, er Inf rmanten 20 d
    • liminalt der kommet en seng og en træstol indenfor, formentlig de lyttede til rotterne der gnavede, kakerlakkerne der trippede, første nogensinde. Så alt foregår på sivmåtter på gulvet. Her hundene der hylede. spiser vi, sidder vi, snakker vi, og familien sover på selv sam- me. En gaffel, en spiseske og to teskeer er en komplet liste Afsavn og samhørighed over mængden af bestik, så alle måltider indtages med fing- Jeg husker en aften efter aftensmaden, den klassiske omgang rene. Jeg får den ene af husets to eksisterende tallerkener, fa- majsgrød med bønner og græskarblade, hvor jeg sad sammen deren den anden; moderen og de 5 børn indtager deres mad med familien og lyttede til deres lystige snak på Chichewa. direkte fra gryderne. 5 store D-batterier er det tætteste man Vi havde mange af disse stunder, hvor jeg blot sad og fulgte kommer en strømkilde. med i deres snak uden, at jeg forstod et ord. Det var befri- ende at føle, hvordan jeg kunne blive en del af det fællesskab, Rutiner i det fremmede som jeg på så mange måder stod uden for. På et tidspunkt var Mit modsvar til denne nye verden var at begynde at oparbejde alle stille i nogle minutter; vi sad ubevægelige, lyttede til ra- rutiner. Jeg nærmest higede efter dem. Små tåbelige rutiner dioen, cikaderne, landsbyens dæmpede lyde. Tordenløse lyn der kunne blive til faste holdepunkter. Alene det at vi spiste i hundredvis splittede kontinuerligt mørket. Pludselig midt på stort set samme tidspunkter på dagen, var en befrielse. Jeg mellem alt det jeg ikke forstod et ord af, spillede radioen san- vidste, hvad der ville ske. For ikke at tale om befrielsen ved gen ’Goodbye My Lover’ af James Blunt. Det var et stort hit, at spise på det samme sted i huset, med de samme mennesker, da jeg forlod Danmark. Melankolsk og hjerteskærende som og i store hele den samme mad. Jeg indarbejdede morgenri- kun popsangere kan gøre det. Jeg tog sangen til mig, faldt i tualer med faste toiletbesøg, tandbørstning, badning, opryd- staver over afsavnet af min kæreste; den kom uventet, jeg ning af myggenet. Stille og roligt blev alle disse små rutiner havde paraderne nede, øjnene blev blanke. Lige så lidt som og ritualer til noget der kunne minde om en dagligdag. Man jeg forstår af deres chichewa, ligeså lidt forstår min værts- fungerer lidt mere per refleks. Den ene dag begyndte at tage mor, Emmy, engelsk, men hun forstod så åbenlyst, hvad der den næste, en uge den anden. Fra i starten at have en følelse foregik hos mig. Hun sendte mig et smil, som kun Emmy af, at jeg var på hele tiden og 100 procent, begyndte jeg grad- kan. Det rummede så meget varme, forståelse, medfølelse, at vist at slappe mere af. Hvile i mine omgivelser. Udfordringen jeg selv ikke kunne andet end at sende hende et stort smil opstår i det øjeblik jeg løfter blikket, bryder ud af rutinen, og tilbage. Aldrig før har jeg følt en så overvældende samhørig- opdager hvor jeg i virkeligheden er. I en malawiansk landsby hed med et sted og blandt mennesker, der umiddelbart er så midt i ikke alt for meget. Så kunne jeg atter begynde at stille fremmede fra mit vestlige liv. spørgsmålet, “hvad er det nu lige jeg laver her?” En proces Historien rummer noget af det allerstærkeste, jeg tager der foregik dagligt – primært om aftenen når det afrikanske med mig fra Malawi. Både hvordan jeg pludselig og uden mørke sænkede sig, og jeg lå tilbage under myggenettet og varsel kunne rammes af melankoli og knugende afsavn til alt Inf rmanten d
    • liminalt der hjemme, lige fra menneskerne jeg elsker til det at gøre tasier havde forestillede mig og håbet på. Men alt omkring enkelte dagligdags ting, som at lave mad eller gå på indkøb. dem er mig fremmed og i nogen grad fjernt; der er så meget Afsavn og melankoli der kunne få mig til at gå i stå, blive i deres livsmønstre, traditioner og kulturer, som jeg ikke i handlingslammet, give mig blanke øjne. Men historien rum- løbet af de fire måneder, jeg var der, formåede hverken at mer også det fantastiske; det fascinerende, at føle sig som et begribe elle forstå. Ligeså betagende som kulturmødet med del af et fællesskab, som man ved man aldrig kommer til at det fremmede er, ligeså fantastisk er det at opdage lig- og tilhøre. At føle samhørigheden med den fremmede og indtil samhørigheden med de bagvedliggende mennesker. For mig for ganske få uger siden helt ukendte verden. at se ligger de store forskelle i vores handlemuligheder. Jeg vælger at rejse til Malawi og opleve deres kultur, muliggøre Kulturmødet; ligheder i det fremmede det gensidige kulturmøde. Jeg vælger også at rejse hjem igen. Det står mig nu klart, at jeg medbragte et helt kartotek af Jeg er ikke malawianer og bliver det aldrig; jeg savnede min fordomme om ’den almindelige afrikaner’, da jeg kom til vestlige forbrugstilværelse; jeg savnede kæresten, vennerne, Malawi. Meget mere end jeg selv bryder mig om, medbragte familien så det kunne gøre helt ondt. Så da projektet sluttede, jeg både billedet af et kontinent plaget af fattigdom og sult, var det naturligt for mig at rejse tilbage. men også billedet af den ædle simple afrikanske bonde, der lever i pagt med sine omgivelser, og de krav naturen stil- Følelser på spil ler. Hos de to familier jeg boede hos, har jeg fundet mas- Jeg har rejst som backpacker mange gange, men opholdet i ser af nærhed, stolthed og livsmod. Jeg har følt familiernes Malawi var mit første ’feltarbejdslignende’. Masser af mik- glæde over et besøg fra en fjern slægtning eller en uventet sede følelser var i spil; jeg har fået oplevelser, som jeg aldrig triumf for landsbyens fodboldhold. Jeg har følt skuffelsen og vil være foruden, det har været lige præcis så spændende og afmagten, når pengene ikke rækker til den livsnødvendige fascinerende, som jeg turde håbe – men det har også været gødning, eller når familiens yngste datter pludselig bliver vigtig for mig at erkende, at jeg som etnograf også kunne sav- alvorlig syg. Men jeg vil aldrig kalde dem ædle. Der er ikke ne hele min trygge århusianske tilværelse, uden at jeg følte noget ophøjet over livet hos hverken familien Masofa el- mig mindre ’etnografisk’ af den grund. De miksede følelser ler familien Mukoko. De er mennesker, der er nødsaget til har ikke ændret min nysgerrighed. Jeg brænder stadig for at at leve deres liv under vilkår, der er dem givet. Men deres lære om mennesker, der lever under andre geografiske og følelser er let genkendelige, glæden såvel som sorgen, stolt- kulturelle vilkår end jeg. Selvom jeg ikke kan forestille mig heden såvel som afmagten. Da jeg på et tidspunkt holdt op selv sidde flere år i en afrikansk landsby, synes jeg, at vores med at se familierne omkring mig i dette ophøjede lys, skabt fag er mere spændende nu end nogensinde før. Jeg skal snart lige dele af en påtaget medlidenhed og forestilling om ’den på mit ’rigtige’ feltarbejde, og jeg glæder mig som et lille barn ædle bonde’, begyndte jeg at føle mig utrolig taknemmelig og til igen at komme langt ud over landets grænser – og komme ikke mindst utrolig privilegeret. Menneskerne jeg har lært at hjem igen. d kende, minder mere om mig selv, end jeg i mine vildeste fan- Inf rmanten 22 d
    • liminalt Diese Dänen, Diese Dänen… A few little something’s about the Danes, through And that brings me to another positive difference: the not the eyes of a German university student paying a synchronised TV. I guess there is no need to explain how visit to the colder north (Denmark, obviously!) much better it is to actually know the voices of the actors and to be able to watch movies in the original language. Written by Franziska Werner As I am not watching TV the whole day here, I am able to Student at Heidelberg University speak about other differences. There is the example of having dinner together. At first I thought it was very confusing that Whilst I prepared my little trip to Denmark, I wasn’t really the people I live with don’t wish each other to ‘enjoy the expecting that I was going to notice any big cultural diffe- food’ before they start eating together. In Germany we wish rences between Germany and Denmark. And, of course, it’s each other ‘Guten Appetit’ and then start, which means that not like entering an entirely new world, as I was quite sure, I am used to wait untill everyone’s plate is filled with food, that Denmark is no longer populated with no-one but blond- then we take each other’s hands….just kidding :) bearded fishermen having skin like leather, wearing those I don’t consider it as rude at all; I see it as a typical cul- blue rain-protecting-something-hats and smoking a pipe all tural difference. Especially because the Danish have just day long. another eating behaviour I had to get used to. Instead of But after being in Århus for a bit more than two weeks I saying “Guten Appetit”, the Danish say “Tak for mad” after can see a few differences, which are indeed worth to men- finishing the meal. tion. I think that makes sense, too. Let’s start with the very impressive fact that almost eve- Another difference concerning the language is that the ry Danish person at every age is able to communicate with Danish people don’t use a word as please. And that means to foreigners in English. I’ve heard about it before coming here, me that I am acting too polite sometimes. but I was incredibly surprised when an old homeless kind-of- Now I could go on and on with differences in prices, ar- drunk guy started to have conversations with me in fluent chitecture, beer, fashion, countryside…but I am headed out English. After a while he seemed to swop into Spanish... to the streets of Århus to spend my last week in Denmark Maybe it’s been a lucky incident but I can tell in general smiling to (and laughing at) the very friendly Danes…. that I am very impressed by the language abilities the Danes posses. Diese Dänen, Diese Dänen…... d Inf rmanten 2 d
    • liminalt Side 22 Vild Christian 1. årg. i færd med at... at... Øhm, ja, hvad ER han egentlig i færd med?? Inf rmanten 24 d
    • liminalt Testsejlads i Stillehavet Til trods for at de traditionelle kanoer i Manuspro- befolkningen af store dele af Stillehavet er foregået i fortiden. vinsen efterhånden alle er ved at være erstattet af Hvad har været muligt med fortøjer der minder om disse? speedbåde, er kapsejlads i de gamle både stadig af Derudover kan målingerne af kanoernes sejlegenskaber (de central betydning for intern hån i familien. bærer sejl) bidrage til en dokumentation af byggeproces, sejl og rigning, som jeg løbende har arbejdet på siden udstillin- Af Anders Emil Rasmussen gen ’Yumi Bildim Kanu’ på Moesgaard Museum. Denne do- kumentation kan bidrage til at skive et lille kapitel i Papua En sømandsskrøne: Ny Guineas teknologihistorie. Selvom kanoerne har fået en Med Galathea 3 på Manus renæssance, dels som symboler på etnisk og regional identi- Hen over julen havde jeg den mulighed at komme tilbage tet og dels som følge af olieprisstigninger, er de i det meste til Mbuke. Som en del af Galathea3 ekspeditionen tog jeg af provinsen i dag erstattet af speedbåde. En lille sømands- sammen med tre andre etnografer og fire arkæologer igen skrøne er på sin plads, inden jeg mister mine læsere: til Manusprovinsen for at gennemføre forskellige mindre undersøgelser, som for vi etnografers vedkommende var af Inden uvejret opfølgende karakter og for arkæologerne var pilotprojekter Den dag jeg havde planlagt at testsejle udriggerkanoen ’Su- (Se pressemeddelelse: www.aal.au.dk/global/nyheder/nyt/ yan’ var der ingen vind. Der var en trykkende tordenvejrs- presgalathea). Jeg selv skulle, ud over opfølgning på mit før- stemning i den lille landsby med de mange udriggerkanoer ste feltarbejde, lave en mindre undersøgelse af områdets ud- som ligger langs stranden. Ejeren af kanoen, Polongou, for- riggerkanoers sejlegenskaber sammen med Ph.d. stud. Stef- klarede mig, at der nok skulle komme vind og pegede på nog- fen Dalsgaard. Resultaterne af denne kan give arkæologer et le sorte skyer ude i horisonten. Kombinationen af de sorte sammenligningsgrundlag, når de søger at forklare hvordan skyer og fornemmelsen for torden gjorde mig en smule skep- Inf rmanten 2 d
    • liminalt tisk, overfor at stævne ud på Stillehavet i en udhulet træ- overbord, og med at fylde kanoens skrog med vand, valgte stamme med en udrigger til den ene side og et enormt sejl op jeg at forlade den observerende og passive rolle. Ligesom i luften. Jeg valgte dog, som jeg har haft stort held med før, at mine forgængere i antropologien gjorde det i begyndelsen stole mere på de lokales dømmekraft i forhold til regionens af 1900-tallet, begynde jeg at deltage i de lokales aktiviteter, vejrforhold end på min egen. Vi tog af sted, fire mand om- dog ikke af metodiske hensyn, men af nødvendighed. bord, med et ekstra stort sejl nu hvor vinden var så svag og et par fiskeliner, hvis nu man skulle være heldig. Jeg sprang ned i selve kanoens skrog og begyndte at øse vand ud, så hurtigt jeg kunne. Bliver kanoens skrog fyldt Vi drev langsomt af sted, for en vind der næsten var for med vand mister man manøvre-evnen, hvilket kan betyde at svag til at vindmåleren kunne registrere dens hastighed. Jeg sejlet på et tidspunkt bliver ramt af vinden fra den forkerte sad på den platform, som er placeret ovenpå de bomme som side og under de pågældende vindforhold havarere både sig forbinder selve kanoen med udriggeren, og noterede data selv og den øvrige rig. Skøderne (de reb som bruges til at fra de forskellige måleinstrumenter; fart over grund, styret regulere sejlet i forhold til vinden) blev holdt af de to mænd kurs, vindretning osv. Solen skinnede og bortset fra Polon- som nu hang ude på udriggeren med fare for at blive skyllet gou, som sad bagerst i kanoen med den enorme styreåre, sad bort, hver gang den dykkede gennem en bølge. De gjorde vi tre mand høj på platformen og tyggede betelnødder (lokalt hvad de kunne for at holde det alt for store sejl under kontrol, nydelsesmiddel), røg cigaretter og talte om det, mænd til ti- på trods af de voldsomme vindstød. der taler om, når selv samme ikke er til stede. Mine målinger var fine, da vi ikke tidligere har fået nogen målinger i så svag Tiltagende vindstyrke vind. Igen kunne jeg konstatere at kanoen sejlede ualminde- Sejlet på de traditionelle udriggerkanoer i Manusprovinsen ligt hurtigt i forhold til vindhastigheden, sammenlignet med er rektangulære og holdes på plads af en bom for oven, som andre sejlbåde i tilsvarende størrelse. holder sejlet fikseret til mastens top og en anden bom for neden, som hænger på sejlets underside. Den nederste bom Nødvendig deltagelse støtter nederst på masten med en lille gaffel og får sejlet til at ”Regnen kommer nærmere” sagde jeg henkastet og pegede på stå op som en ruder. Vinden var stadigt tiltagende. Pludseligt de sorte skyer, som nu var så tæt på, at man kunne se den begyndte den nederste bom at arbejde sig op af masten og voldsomme regn under dem. ”Den slags må du ikke sige, du sejlet blev en voldsomt blafrende pose i toppen af masten. får regnen til at komme hurtigere på den måde!” svarede Li- Dette forskød presset på masten og begyndte at presse stæv- tau, med et skævt smil og med henvisning til at vi snart ville nen under vand. Den ellers voldsomme fart blev bremset komme i læ af en af Mbukes naboøer – noget som selvsagt lidt og vandet fossede ind over rælingen i den forreste del af er ønskværdigt frem for at bliver ramt af en tordenbyge på kanoen. De to mand på udriggeren kæmpede for at trække åbent hav. Vi nåede ikke i læ af øen før vind ledsaget af hag- sejlet ned, mens Polongou råbte kommandoer fra sin plads lende slagregn ramte sejlet med kulingstyrke. Som en trold ved styreåren. Jeg gjorde hvad jeg kunne, for at holde kanoen af en æske lettede udriggeren fra vandoverfladen og fartøjets over vandoverfladen ved at øse stadig mere panisk, velviden- hastighed steg fra 2 knobs fart (ca. 3,5 km/h) til 13 (ca. 24 de at mit forehavende nu var dømt til at mislykkes, hvis ikke km/h) på hvad der forekom, at være få sekunder. begivenhedernes gang tog en pludselig drejning. Mine to ledsagere fra ’soldækket’ sad nu pludselig helt Polongou forsøgte at lukke noget af vinden ud af sejlet, ude på udriggeren og hindrede med deres vægt fartøjet i at ved at syre kanoen op mod vinden og dermed undgå kæn- kæntre. Som bølgerne rejste sig og kaskader af saltvand tru- tring og for at reducere det pres på masten, som var skyld ede med at skylle både mine måleinstrumenter og mig selv at vandet fossede ind. Dette fik sejlet til at blafre voldsomt i Inf rmanten 26 d
    • liminalt den kraftige vind og bommene begyndte at banke faretru- Farten er det vigtigste ende mod masten. Det tovværk som holder masten oprejst er Vinden var ganske afgjort for stærk på kanten af den tor- bundet med relativt simple stik (knuder), fordi masten skal denbyge. Masten var brækket, en af bommene til sejlet var kunne flyttes til forskellige placeringer på kanoen afhæn- brækket, og en anden del af riggen lavet af tykt hårdttræ gigt af vinden under de enkelte sejladser. Disse kunne ikke var knækket som en tændstik. Man kan undre sig over, at modstå de voldsomme ryk som det blafrende sejl forsagede de erfarne kanosejlere valgte at tage ud at sejle under de på- og hele masten begyndte nu at bevæge sig frem og tilbage i gældende vejrforhold. En væsentlig del af forklaringen er hidsige ryk. nok den, at der altid er konkurrence om hvem der har den hurtigste kano på Mbuke. Hver gang jeg kom tilbage fra en Mand over borde testsejlads, blev jeg spurgt hvilken topfart der var blevet målt, Sigtbarheden var nede på få meter på grund af den voldsom- således at testresultaterne kunne indgå i de allerede eksiste- me regn og pludseligt susede vi tæt forbi en anden kano, som rende rivaliseringer mellem de forskellige mænd som ejer lå og drev uden sejl for at ride vejret af. Netop som den anden kanoer på Mbuke. kano forsvandt i den tætte regn bag os, lød en række små smæld, en voldsom knirken og dernæst et plask, da mast, sejl Jeg har fået fortalt, at det under de almindelige kapsej- og den øvrige rig blev flået af vores fartøj, og væltede forover ladser på Mbuke ikke er ualmindeligt, at mere end en kano ned i vandet foran kanoen. Kanoens opskud (fart) skød den kæntrer eller pådrages skader. Det er en lille pris at betale, i op over mast og sejl, som nu blev trukket i skøder og stag forsøget på at vinde håneretten over sin fætter fra en anden under kanoen. Pludseligt lå vi relativt stille, mens vind, salt- klan. Den særlige relation mellem fætre med forældre som er vand og regn skyllede over os, og de to mand kæmpede med søskende af forskelligt køn, er nemlig i en lang række hen- at få redet sejlet op af vandet. Jeg øste stadig vand ud af ka- seender præget af (kærlig) hån og konkurrence. I øvrigt er noen, da jeg opdagede at Polongou ikke længere var ombord. det et videnskabeligt faktum, at min families kano (det gode Den pludselige opbremsning havde kastet ham overbord og skib RuCreek) er den absolut hurtigste og alle der siger noget nu kom han svømmende forbi, tilbage mod kanoens bagende, andet lyver! Særligt to mænd ved navn Chakumai Pangila og smilende som om intet var hændt. ”Går det godt Mwaton?”, Steffen Dalsgaard skal i ikke høre på, når de påstår, at deres ”Øh, ja, ja, øh… masten faldt af jo…!?” prøvede jeg, ”Ja, ja, det sørgelige undskyldning for en kano nogensinde bare tilnær- kan jo ske” svarede han, ”Vinden var for stærk”. melsesvist skulle kunne måle sig med RuCreek! Vrøvl! d Inf rmanten 2 d
    • liminalt Det forræderiske foto - eller hvorfor Hylland-Eriksen pisser mig af Fotografiet har til alle tider spillet en vigtig rolle Som sagt ser vi dag sjældent fotos af den moderne etno- indenfor antropologien; det kan nemlig med let- graf tronende over sine indfødte informanter. Men hvad er hed indfange den virkelighed, som antropologen det så, der pisser mig så af ved fotografierne i 1.semester-bi- med møje og besvær forsøger at nedfælde på skrift. belen, Hylland Eriksens ’Små Steder – Store Spørgsmål’?; en Eller hvad? For er der ikke noget der skurer, når brasiliansk indianer, der fisker med bue og pil, unge punkere linsen zoomer ind på etniske anden, og når denne i Oslo, en kvinde med nøgne bryster, der graver i jorden senere stirrer op på os fra siderne i den antropolo- med en pind på Ny Guinea, unge punkere i Oslo. Hylland giske monografi? Eriksen behøver knap nok at forklare, hvad der foregår på billederne. Man ser billederne og kender historien på for- Af Henrik Hvenegaard Mikkelsen hånd, for der gengives en velkendt virkelighed. Billederne er altså i stand til at fortælle en historie i sig selv, idet de Noget af det sjoveste jeg er stødt på gennem granskning af passer ind i – og bekræfter - vores kategorier. Men er dette etnografiske værker må være fotografiet af den piberygende ikke imod ideen med etnografi? Og hvad ønsker antropolo- Evans-Pritchard, centralt placeret i billedet omgivet af sine gen at fortælle med billedet? I E-P’s og Malinowskis tilfælde afrikanske informanter (som af en eller grund giver honør!?). forekommer det mig, at de ønsker at give værket autenticitet, Endnu en kandidat kunne være et andet ligeså opstillet bil- idet man giver læseren et bevis for at etnografen rent faktisk lede, nemlig det af Malinowski, ulasteligt klædt i hvid skjorte har været der, hvor han påstår at have været: ´Ja, vi har væ- og skinnende støvler og omgivet af nysgerrige indfødte på ret her! ja, det var under primitive og hårde forhold! Og, ja, en strand i Ny Guinea. Begge fotos er - i journalistisk for- det var et eventyr! - ville du ikke ønske, at du selv havde væ- stand - meget vellykkede; de indeholder nemlig en kontrast, ret der?´ Billedet reproducerer en fantasi om det eksotiske; der bevirker at motivet brænder sig ind på nethinden: Der en fantasi om at opleve det vilde under kontrollerede forhold figurerer én hvid og påklædt person overfor en gruppe sorte (det er jo ikke hårdere end at Malinowskis skjorte stadig er og halvnøgne personer. Samtidig er motiverne tydelige. Det pinlig ren). At disse billeder er problematiske i et etnografisk handler om primitive indfødte og sofistikerede videnskabs- perspektiv er åbenlyst; de repræsenterer nogle magtforhold, mænd. Billederne fortæller en genkendelig historie - de pas- som etnografien netop forsøger at gøre op med. Problemet ser ind i vores kategorier. Desuden er etnografen på begge ligger at hvordan billederne anvendes til reproducere vores fotos placeret på en måde i billedet, så man ikke er i tvivl om kategorier. hans status i forhold til de indfødte. Førhen så man ofte, at etnografen vendte hjem fra felten Vi er udmærket klar over, at denne type fotografi intet med en skat bestående af ikke blot diverse artefakter, brugs- har med moderne etnografi at gøre. Og således trækker vi på og kunstgenstande, men også af fx hjerneskaller, næser, ører smilebåndet og priser os lykkelige over, at kolonitiden for og endda kønsdele. I dag består skatten primært af vores længst er forbi; at antropologien ikke længere anvendes til feltnoter; at bringe ting med hjem får mindre og mindre be- at reproducere ugunstige magtforhold, som tilfældet var i di- tydning – efter repræsentationskrisen er antropologen ble- sciplinens spæde opstart. Og at vi i dag ikke har behov for at vet opfordret til at skilte med sin subjektive positionering i sætte os selv i scene ved at præsentere verden for felt-fotos, sine tekster; det er jo vores egne erfaringer fra felten, som vi hvorpå vi er omgivet af eksotiske indfødte. De sidste antro- bygger vores videnskab på. Så teksten har vundet indpas på pologiske superhelte (antropologerne hvis udseende vi ken- bekostning af den materielle kultur og med den, fotografiet. der fra diverse billeder lig ovenstående) er efterhånden ved Gennem videnskabelig refleksivitet forsøger vi at sætte os ud at uddø: Verden – og etnografien – har bevæget sig videre. over, eller i det mindste at være opmærksom på faren for at Problemet er bare, at inde i vores hoveder lever kolonitiden reproducere ugunstige magtforhold. Men her er det interes- i bedste velgående. sant at bemærke, at magtforhold skabes allerede idet én part Inf rmanten 28 d
    • liminalt tv: Evans-Pritchard, centralt placeret i billedet omgivet af sine afrikanske informanter (som af en eller grund giver honør!?) Nedenfor: Malinowski i skinnende hvidt, omgivet af nysgerrige indfødte på en strand i Ny Guinea. gør en anden til et studieobjekt. Det drejer sig om en moder- Teksten former billederne og omvendt. ne kolonialisering, som er svær at sætte sig ud over, fordi den Fotografi er både en kunstform, et håndværk, og et studie ikke kun foregår, når videnskabsmænd rejser sig ud i verden i psykologiske virkemidler. Derudover er det et uvurder- og henter data hjem om primitive samfund; det sker nemlig ligt redskab til indsamling af data og til den efterfølgende også, idet turisten fotograferer mazaier, aboriginies og ama- vidensformidling. Fotoet har altså forskellige niveauer, som, zon-indianere. Også her vil der nemlig være én part, som be- hvis det anvendes rigtigt, kan bringe kvalitet ind i det antro- væger sig ud i verden for at bringe viden hjem om den anden. pologiske værk. Udviklingen af fotografiet skete nogenlunde Og der skabes ’det eksotiske’ (forstået som det, der afviger fra synkront med den moderne antropologis fremkomst i mid- det vestlige, det normale. Og afvigelser er sjove at tage bille- ten af det 19. århundrede, og de har da også gået hånd i hånd der af og endnu sjovere at vise frem, når man kommer hjem: helt op til i vore dage. Fotografi som etnografisk metode er da Se hvor tæt jeg var på disse eksotiske mennesker!) også blevet udviklet (måske mest systematisk af John Collier i Det etnografiske foto bedømmes ikke blot på et journali- klassikeren visual anthropology), men har alligevel ikke fået stisk eller et æstetisk grundlag; i journalistikken vil det vel- den opmærksomhed, som den fortjener. Fotografiet er blevet lykkede billede være umiddelbart genkendeligt – det drejer så alment, at ALLE antropologer, som rejser ud i verden på sig om et vise motiver, som passer ind i og bekræfter katego- feltarbejde, ofte ubevidst, anvender fotografiet som metode; rier. Etnografens opgave, er derimod at udfordre eksisterende man tager måske blot nogle ’turist-fotos’ for mindets skyld, kategorier. For at fotografiet kan bruges etnografisk må det men alligevel er det jo ofte sådanne billeder, der efterfølgen- være et ’åbent’ billede – dvs. et billede, hvis primære opgave de vil forme vores erindringer fra felten. Men fordi man sjæl- det ikke er at reproducere stereotyper (som man ser i Hyl- dent gør sig overvejelser omkring, hvad fotoet betyder for land Eriksens etnografiske grundbog). Fotoet skal supplere, ens opfattelse af verden (og verdens opfattelse af etnografen, ikke overskygge, teksten. Phillipe Bourgois har i sin bog ’in som løber rundt med et kamera), løber man måske en risiko search of respect’, hvor han skildrer livet i en narko-bule i for at gøre sig selv en videnskabelig bjørnetjenste. Hvordan Harlem, benyttet billeder på en interessant måde; i god, ano- vi behandler vores data er omgæret af systematisering og me- nymiserende og etisk forsvarlig stil benytter han billeder, der tode, som har til måls at lade informanten – ikke etnografen ikke viser ansigter; faktisk bliver man i tvivl om, hvad der – tale. Dette gælder sjældent de billeder som anvendes; de præcist foregår på de slørede, sort/hvide fotos; for at få en fremstår primært som en bekræftelse af vores forestillinger. historie ud af billederne må man læse teksten. I journalistisk For at fotografiet kan anvendes i dette projekt nødvendiggør forstand er ikke alle billederne vellykkede - de fortæller ikke det en bevidsthed om, at fotografiet er en vigtig kilde til vi- en klar historie. Men gennem billederne får man en stem- den om felten, videnskaben og os selv. d ningsoplevelse, som ville være svær at gengive i ren tekst. Inf rmanten 2 d
    • liminalt Lænestolsantropologi ver. 2.0 Under det introduktionsforløb, vi alle på dette stiske parti Front National, som byggede et hovedkvarter i studie har fulgt, er vi alle faldet over begrebet læ- Second Life. Venstreorienterede brugere besluttede sig for nestolsantropologi. Det er et begreb, underviseren at angribe dette hovedkvarter, hvilket resulterede i en over- ofte har introduceret med et skælmsk smil. For belastning af den server, hvorpå hovedkvarteret lå. Resulta- blot tanken om at sidde i sin lænestol teoretisere tet var, at den del af Second Life ‘røg ned’ da serveren ikke uden at indgå aktivt i felten virker i dag decideret kunne klare det voldsomme brugerpres. absurd for vores disciplin. Hvorfor opretter Front National og andre firmaer så et Men måske kan vi netop nu med rette gøre det- hovedkvarter i Second Life? Det skal ikke underkendes, at te? Den virtuelle verden Second Life byder i hvert der stadig er en vis PR-værdi i at gøre dette, og derudover fald ind med mulighed for at ”gå i felten” fra læne- giver det mulighed for, at man kan holde møder med folk der stolen. er forskellige steder ‘på samme sted’. Købmandsskolen i Århus har taget konsekvensen af dette Af Troels-Henrik Balslev Krag og udfører nu fjernundervisning i Second Life. Hvad er Second Life? Imagined communities, rev Second Life er en virtuel verden der i skrivende stund (primo Men hvad der falder mig for brystet er, at Second Life ikke april 2007) bryster sig af at have godt 5,3 millioner indbyg- er noget egentlig nyt. Når man møder og interagerer med gere. andre avatarer, forgår dette via skrift – fuldstændig ligesom Man entrer Second Life igennem et program på sin PC en god gammeldags chatkanal. Alt det andet, hvor man van- eller Mac og skal så danne sig en figur – en avatar – som så er drer rundt i den virtuelle verden, er i bund og grund blot en éns virtuelle repræsentation. meget avanceret form for påklædningsdukker. Dette er der for så vidt ikke noget nyt i, eftersom com- Det skal ikke på nogen som helst måde underkendes, at puterspillere efterhånden har gjort det samme i generatio- man kan se sociale systemer i Second Life og at der er noget ner. Dét der gør Second Life til noget specielt er, at der i ganske fantastisk over det faktum, at folk verden over kan modsætning til et computerspil ikke er noget man skal. Store tale sammen. onlinespil som World of Warcraft, Final Fantasy og Eve har Og er der sagt sociale systemer og grupper, vil nogen sik- alle nogle relative, overordnede mål, som alle der deltager i kert mene, at antropologien altid vil kunne finde en vinkel. konceptet stræber imod. Men Second Life er på mange må- Men der er et altoverskyggende problem ved Second Life; der en genskabelse af den virkelige verden, og man skal selv der er ingen der ved helt præcist hvem folk er, når der tales tillægge denne mening. i Second Life. Enhver der har prøvet at chatte på en offentlig Dog adskiller Second Life sig lidt. Du får for eksempel chatkanal har prøvet at blive forstyrret af ‘spammers’ der går selv lov at bestemme dit køn og udseende og blot med et ind på en kanal for at råbe op om at bøsser er grimme eller at click på en knap kan du få din avatar til at flyve. Morten BACH Band er det fedeste band i verden. Og Second Life er heller ikke nogen undtagelse. Der er Men dén altafgørende grund til, at Second Life er blevet så folk i Second Life, der er der for en gang let, overfladisk un- populært (og dermed at denne artikel er blevet til) er, at fir- derholdning. maer om nogen har taget idéen til sig. En lang række firmaer I antropologien er det en ‘standing cliché’ at folk siger og organisationer har engageret sig i Second Life og har købt ét og gør noget andet. Second Life sætter dette udsagn på virtuelt land og bygget hovedkvarterer i Second Life. Og de spidsen, da man ikke har nogen reel måde, man kan finde mange brugere har vist at reagere på disse bygninger og ste- ud af dette på. I Second Life sidder man – med andre ord der. Et eksempel er Jean Marie Le Pens franske, nationali- – med en udtalt potentiel, idealiseret usandhed og en praksis, Inf rmanten 30 d
    • liminalt I Second Life kan man købe land for Linden $, som kan omveksles til Det er muligt at tage sig en flyvetur i Second Life. Men måske netop US$. At handle i Second Life kræver dog et medlemsskab, der koster denne frihed til at flyve og se ud som man har lyst til gør det svært at lidt penge. forholde sig antropologisk til Second Life? der kan underbygge denne (virtuelt) uden de store sociale studier af for eksempel chatkanaler. konsekvenser. Men at chatkanalen har fået en bastard med en virtuel Med andre ord, så skal man – hvis man vil tage sociale påklædningsdukke bør ikke besnære antropologen – For det systemer i Second Life antropologisk seriøst – indvillige i at er netop i det lugtende, smag- og mærkbare liv, at antropo- ‘købe pakken’ eller at gå med på den forestilling, de involve- logien stadig udføres. rede avatarer har om systemet. Og dermed har man alvorlige problemer med at teste systemerne via antropologisk me- Det med småt tode. Bag på universitetetsbladet AU-gustus (AUs alumnemagasin, Nr.1 marts 2007) kunne man i den seneste udgave læse en Antropologien, bagsidehistorie om hvordan man i Internettets tidlige dage hverdagen og Second Life diskuterede hvor vidt man skulle have dette nye tiltag ind Læser man rundt på Nettet om Second Life og antropologien, på kontorene. Der var stærke kræfter, der påpegede at Net- vil man erfare, at der fokuseres meget på hverdagen. For et tet blot var legetøj, og at det ikke havde noget at gøre på et reelt spørgsmål, når man taler om Second Life, vil være om professionelt akademisk kontor. det giver mening at studere noget, folk alligevel oftest fre- En sådan historie er selvfølgelig komisk i dag, og jeg er kventerer i deres fritid? fuldt bevidst om at denne artikel kan havne i samme kate- Det påpeges at netop fordi folk ikke er tilstede hele tiden gori, hvis Second Life virkelig fænger. Derfor vil jeg blot på- i Second Life, vil man aldrig for det indgående kendskab til pege, at Second Life – ligesom Internettet – er fyldt med gøgl dagligdagen, som er så vigtigt for den antropologiske metode. og leg, men også har nogle gode sider. Når folk går i Second Life gør de det ofte med et meget kon- Pointen i denne artikel er blot at påpege at kommunika- kret mål. tion (her: chat) ikke bliver mere troværdig af, at man tilføjer Eller med andre ord; man går ikke i Second Life for at en fiktiv, virtuel overflade. kede sig. Og netop fordi det er i den kedsommelige (me- Artiklen kan forhåbentlig fordre en debat... d ningsløse?) hverdag at antropologien kommer ‘under huden’ på et samfund, er det problematisk at undersøge Second Life fra lænestolen. Læs mere her: Man kan selvfølgelig arbejde med Second Life antropolo- http://Antropology.net/tags/second_life gisk, men denne form for undersøgelser vil forudsætte studi- Lene Thirup (Ph.d. om netcommunities) er af mennesker bag skærmen, og dermed minde om tidligere http://www.secondlife.com Inf rmanten 1 d
    • liminalt & Om at rejse bort om at være nyankommet Refleksioner fra felten. Om at vågne op uden at oplevelser man eksempelvis kan have, når en noget vrissen vide hvor man, og om de mange ting der skal læres forelæser i en bestemt tone påpeger, at ens snorken forstyr- i felten – blandt andet at gå på toilet rer hans forelæsning om slægtskab i Papua Ny Guineas høj- land. ”Hvor er jeg? Hvem er dette menneske? Hvor må man Af Anders Emil Rasmussen ryge?”, når man lige at tænke, inden man genkender sine medstuderende og Moesgårds foredragssal. Jeg havde en af Vågen – men hvor? disse oplevelser for nylig. Måske kender I det. Man vågner op efter søvn, fuldstændig Jeg vågnede ved lyden af en påhængsmotor, der, på sin ude af stand til at komme i tanke om hvor man er og hvad egen ikke særlig sagte måde, bad om at få sin sidste fred i en man laver på det pågældende sted. Det er en af den slags container et sted. Jeg satte mig op fra mit soveleje og så lige Inf rmanten 32 d
    • liminalt ind i øjnene på en ung kvinde med kruset sort Toilettet ved markedet i Pelipowai er som så hår i rottehaler: ”Mwaton, da passas!” sagde hun mange andre i Manus et lille hus på pæle over smilende og pegede ud i den måneblå nat. Jeg vandet, forbundet med kysten af en bro af træ- var stadig forvirret. Jeg fik viklet mig ud af de stammer 2 meter over vandoverfladen. På Mbu- sørgelige rester af det der engang var min gule ke har denne bro heldigvis et gelænder. Det har regnfrakke, hvorunder jeg havde sovet badet i den ikke i en af nabolandsbyerne, Pelipowai. en mellemting af sved, solcreme og kulde. Det Som jeg stod der foran markedet og kiggede begyndte det at dæmre: ’Mwaton’ er mig selv, ud af den 15 meter lange træstamme-strækning ’da passas’ er passagen mellem Manus Island og til toilettet tænkte jeg ved mig selv; ‘det kan du Los Negros Island et sted i det vestlige Stillehav. ikke det der, Anders’. Alligevel valgte jeg at for- Jeg kiggede i retning af den smilende kvindes finger og blev søge. Ambitiøst gav jeg mig til at vandre ud af de vaklende klar over at det ualmindeligt hårde underlag, jeg havde sovet træstammer, af forskellig kvalitet, som heldigvis lå to og to. på, var dækket af en udriggerkano og at tingesten, jeg kunne Da jeg var nået to tredjedele af vejen ud til toilettet, måtte jeg se stikke op midt i billedet, var stævnen på kanoen. Disse erkende, at jeg var ved at miste balancen. Den eneste udvej stævne havde jeg i de foregående fire måneder skrevet 1000 jeg kunne se var, at sætte farten op i håbet om at nå frem til siders feltnoter om. Jeg havde lavet 25 interviews med spe- toilettet inden det var for sent. Det lykkedes med nød og cialiserede kanobyggere på Mbuke Island, for at finde ud af næppe, og da jeg kom ind i det lille palmebladshus med fire- hvorfor denne lille sære tingest sidder og stritter i hver ende fem pinde på kryds og tværs i stedet for gulv, var jeg ganske af stort set alle større kanoer i Manusprovinsen, Papua Ny tilfreds med min præstation. Guinea. Jeg var så småt ved at knappe mine bukser op, da en af de Vi befandt os på en 15 meter lang kano på vej til pro- to pinde som jeg stod på bukkede under for min vægt. Den vinshovedstaden, hvorfra jeg den følgende dag ville lade mig knækkede med et smæld, som kunne høres også på den mod- transportere – på ladet af de danske autosyningsmyndighe- satte side af markedet i Pelipowai. På vej ned mod det noget ders værste mareridt – til lufthavnen. Jeg var på vej hjem. tvivlsomme vand under toilettet lykkedes det mig af få fat i Ikke hjem til den palmegrønne ø Mbuke og mine venner der noget med min ene arm og det mindre uheldige ben. Som jeg bygger kanoer, men hjem til Danmark for at skive en feltrap- hang der, med halvdelen af min krop ud gennem bunden af port om netop disse kanobyggeres konceptualisering af viden toilettet viklet ind i resterne af toilettets gulv, forsøgte jeg (Noget som jeg ikke har tænkt mig at uddybe her, men se evt. at komme i tanke om argumenterne imod feltarbejde i eget min feltrapport ”Manden, øksen og stævnen – Om subjekt, samfund. viden og fremstilling af ting”, den står på biblioteket). Nuvel, jeg fik kæmpet mig op igen, og på vej tilbage af broen var jeg trods alt glad for, at jeg ikke var faldet helt Som et barn i felten igennem. Bedst som jeg gik der blev det klart for mig, at jeg Inden denne - måske noget romantiserede - afgang havde endnu engang var ved at miste balancen. Heldigvis lå træ- jeg gennemført et feltarbejde som bekræftede hvad mange stammerne jo to og to og selvom den træstamme jeg ikke antropologer har sagt om feltarbejde. Det er en læreproces allerede gik på så lidt tvivlsom ud, følte jeg ikke at jeg havde og etnografen tilegner sig noget af sin viden ved at tilegne andet valg, end at forsøge at genoprette balancen ved at træ- sig de praktiske færdigheder, som er del af den praksis han de på den. Det var ikke noget godt valg. Den knækkede uden eller hun forsøger forstå. Frederik Barth har sågar skrevet, at tøven og der hang jeg så i luften uden mulighed for at på- etnografen minder om barnet i sin mangel på basal viden og virke begivenhedernes gang. Tilbage ved markedet fik jeg at færdigheder. Ligesom barnet må etnografen på ny lære dag- vide, at netop det toilet ikke længere var i brug. Jeg fik aldrig ligdagsaktiviteter, som for eksempel … at gå på toilet: spurgt om de mente før, eller efter mit besøg. d Inf rmanten  d
    • studieliv Hvem er du? Og er du mest dansk, norsk eller svensk? Informanten giver dig svaret Af Cecil Marie Schou Pallesen synet indtil jeg skal ned og mødes med min Kelly Family- fanclub. ”Du kom til verden som et selvstændigt individ inden for men- d) Jeg står tidligt op, læser, ringer til min mor og senere neskearten. Allerede fra første dag begyndte dine medfødte min mormor. Bagefter bager jeg en ’klassens time-kage’ og egenskaber og arveanlæg at danne din personlighed. Den ser Roomservice. personlighed der i årene siden, konstant er blevet præget af dine omgivelser, og har gjort dig til den, du er i dag.”, skriver 2. Det er lørdag formiddag, og solen skinner. Hvad gør et firma, som kalder sig Danmarks førende analysevirksom- du? hed, og som i øvrigt ønsker at være anonymt i denne artikel. a) Jeg ringer til min mor og senere min mormor og afta- Hvis du ikke selv er klar over, hvem du er i dag, og hvis ler at komme et smut forbi dagen efter. Jeg cykler en tur til du desuden efter en overdosis Lévi-Strauss skulle være i tvivl Bilka, hvor der er tilbud på hakket svinekød, som jeg senere om, om du overhovedet har en personlighed, så fortvivl ikke! fordeler i poser og putter i fryseren. Informanten har fået fingrene i en personlighedstest lavet på b) Jeg læser lidt i en Umberto Eco-roman, laver humus, baggrund af Minervamodellen samt adskillige års antropo- pakker en kurv med økologiske lækkerier og mødes med uni- logisk feltarbejde og giver dig her muligheden for at finde vennerne i uni-parken, hvor vi spiller lidt guitar og diskute- sandheden om dig selv og dine medstuderende. Som en eks- rer venstrefløjens fremtid. tra feature er det nu også muligt, udfra en række spørgsmål, c) Jeg tjekker fodboldresultaterne på tekst-tv, smutter hen at vurdere, hvorvidt din personlighed har størst lighed med i kiosken for at købe Ekstrabladet, fordi der er en spændende en nordmands, en svenskers eller en danskers. historie om en indvandrergruppe, som har banket en pige fra Horsens. Bagefter laver jeg orden i min frimærkesamling. Tag testen: (sæt kryds udfor det svar, som umiddelbart d) Jeg henter en flok venner fra Handelshøjskolen i min passer bedst på dig) mørkeblå Volvo stationcar, og vi kører et smut ud på Mols- kroen, hvor vi spiser frokost. Senere læser jeg lidt i ’Fra so- 1. Det er onsdag, og du har ikke undervisning. Hvad gør cialstat til minimalstat’, som er skrevet af en rigtig god forfat- du? ter, som virkelig har vist mig, at man sagtens kan komme til a) jeg læser teksterne til torsdag og fredag og laver hu- tops uden at kunne noget, bare man selv tror på det. mus b) jeg læser teksterne til torsdag og fredag og mandag 3. Det er mandag, og du skal lave aftensmad. Hvad gør og tirsdag og kører en tur i min mørkeblå Volvo stationcar. du? c) Jeg sover til kl. 11, læser lidt og ser bowling i fjern- a) Jeg henter noget Sushi på Frederiksbjerg efter min ob- Inf rmanten 34 d
    • studieliv ligatoriske træning i Fitness.dk. Senere er jeg til møde i en a) Jeg sover til kl. 12 og mødes med en ven (-inde). Vi studentergruppe, som arbejder for afskaffelse af gruppeek- tager sammen på McDonald’s og kører derefter ud på sta- samen. Jeg mener simpelthen ikke det er fair, at man skal dion for at se kamp med vores favorithold, AGF. Vi har vores trækkes ned af alle etno-flipperne på sit studie, bare fordi AGF-tøj på, og kampen er rigtig god, selvom vores hold taber man skal lære at samarbejde. 10-1. Bagefter tager vi på McDonald’s igen, men denne gang b) Jeg tager en pose med hakket svinekød op af fryseren, bare Drive In. Vi tager hjem til mig og installerer anlægget og mens jeg laver frikadeller efter min mors og mormors og ser Matador med rigtig fed lyd. opskrift, glæder jeg mig over, at jeg fik kødet billigt i Bilka b) Jeg står op kl. 07, er nede at træne i Fitness.dk og når forleden. Jeg laver en stor portion frikadeller, så der er til at læse Berlingske Tidende mens jeg løber på løbebåndet. Jeg madpakken de næste dage. Senere mødes jeg med min kusine kører hjem og læser en tekst af en idiot, som hedder Karl og ser Anna Pihl mens vi spiser de citronmuffins, jeg bagte Marx. Jeg synes virkelig ikke han har fat i den lange ende, i formiddags. Inden jeg går i seng, sætter jeg dagens noter i men på studiet siger de, at jeg bør læse ham, og så gør jeg det orden i nogle praktiske mapper i forskellige farver. selvfølgelig – dog med en vist portion skepsis. Jeg ser tv-avis c) Jeg tager i Bazar Vest, som er et fantastisk sted fyldt og forarges over de autonome, som bliver ved med at kyle med etnicitet. Her snakker jeg med de fremmede, som er me- brosten efter politiet. Jeg taler i telefon med min far, som get interessante mennesker, og jeg fylder cykelkurven med deler min holdning til de autonome. Jeg stryger min skjorte figner, kikærter, halalkød, mangochutney, granatæbler og og går i seng, så jeg er veludhvilet til undervisning mandag porrer. Jeg laver porretærte og humus til mine venner i kol- morgen. lektivet, hvorefter jeg ser deadline på DR2. Det er efterhån- c) Jeg står op kl. 08 og har lidt ondt i hovedet efter festen den det eneste lødige tv i Danmark. i går. Jeg cykler ud til min mormor, og sammen bager vi bol- d) Jeg tager et smut i Rema1000, hvor de har nogle rig- ler. Vi snakker om alt det uhyggelige, som sker i København, tig gode færdigretter. Jeg vælger biksemad, og snupper 1 ½ og vi er glade for, at vi bor i Østjylland. Jeg tager hjem og liter cola med i farten. Jeg varmer retten i mikroovnen mens læser lidt og sætter mine noter i orden i de praktiske map- jeg leder på nettet efter et surroundsound-anlæg til min stue. per i forskellige farver. Jeg mødes med en veninde, og sam- Senere ser jeg ’10 år yngre på 10 dage’ mens jeg kigger lidt i men ser vi Forbrydelsen. Inden jeg går i seng, lægger jeg tøj en tekst af én de kalder Købmands-Barth. Synes egentlig han frem til i morgen, så jeg ikke skal stresse inden jeg cykler til virker sej nok. Moesgård. d) Jeg ville egentlig sove længe, men vækkes af musikken 4. Det er søndag morgen, og i går var der etno-fest. Hvad fra min hvide iPod, fordi jeg har glemt at slå alarmen fra. Jeg gør du? sætter nogle kikærter i blød, så jeg kan lave humus i mor- Inf rmanten  d
    • studieliv gen, mens jeg skimmer overskrifterne i fredagens Informa- tion. Jeg er ikke helt frisk efter etno-festen, for jeg dansede rigtig meget til noget reggae-musik, og desuden røg jeg vist for mange brune Kings. Jeg snakker med min mor, og jeg får lov at låne lidt penge, for jeg kan simpelthen ikke overleve på SU’en, og slet ikke når jeg skal give mit månedlige bidrag til forskellige nødhjælpsorganisationer. Jeg mødes på en café med nogle venner fra uni, og vi drikker cafélatte hele efter- middagen mens vi snakker om Bourdieu, som vi rigtig godt kan lide. indre altruist. Ca. 120 points: Du er helt tosset med familie og hygge, og det er bestemt ikke at kimse ad, for du føler dig tryg og glad, når du laver bradepandekager. I øvrigt er dit system med mapper i flotte farver ikke dumt. Overvej at spørge en af halal-hippierne på dit studie, om han/hun vil lære dig at lave humus, for det vil du med sikkerhed blive glad for i længden – og fremmed mad er ikke så farligt, som det lyder. Ca. 160 points: Du er til det traditionelle og materialisti- Tæl dine points sammen: ske, og det virker som om, du er en anelse rodløs. Det er dog 1: a=10 b=20 c=40 d=30 fint, at du er medlem af forskellige klubber, for det giver dit 2: a=30 b=10 c=40 d=20 liv indhold. Lad være med at fortælle halal-hippierne på dit 3: a=20 b=30 c=10 d=40 studie, at du godt kan lide mad fra McDonald’s, for det kan 4: a=40 b=20 c=30 d=10 give en del negativ symbolsk kapital. Find evt. sammen med én, som har ca. 120 points, og lad ham/hende lære dig at bage Resultat: bradepandekager – det vil du blive glad for i længden. Ca. 40 points: Du er det, man populært kalder en halal- hippie. Du er moderne, idealistisk og er solidarisk med alle Bonus-info: – men mest med dem, som ligner dig selv. Et godt råd: husk Ca. 40 points: Din personlighed er forholdsvist svensk. tahini i humusen. Ca. 80 points: Du er meget som andre danskere. Ca. 80 points: Du er moderne og materialistisk orienteret. Ca. 120 points: Din personlighed ligner de fleste nord- Du er ambitiøs og mener, at man kan, hvad man vil. Du skal mænds. nok nå langt, især hvis du tager dig i agt for halal-hippierne Ca. 160 points: Her er du udenfor kategori, men måske på dit studie, som til stadighed vil forsøge at appellere til din minder du om gennemsnits-finnen? d Inf rmanten 36 d
    • studieliv Fra ligegyldig lokkegås til koens kompagnon Nogle har bemærket en plastikgås’ tilstedeværelse i Barbarens kælder, men ikke alle ved hvorfra denne skabning er kommet…. Af Ane Bonde Rolsted På Venøs vindomsuste strande, mens mørke skyer hang over Danmark og lyset stadig var på tilbagetog, kravlede gåsen frem fra sit skjul. Et skjul med en identitet som anonym, én blandt mange lokkegæs, klar til efterårets jagt. Ensom lå den på grænsen mellem græs og sand, da en flok 1. semesters studerende kom forbi. Kærlighed ved første blik er ikke nødvendigvis en vending der beskriver denne efterårsdags Venøscenarie tilstrækkeligt, og et uhyre insisterende forsøg på at afsætte gåsen til en forbipasserende grønklædt mand blev udført. Dette mislykkedes til fulde, end ikke han ville kendes ved denne forvoksede grimme ælling i plast. Tilbage i borgen på toppen af Venøs skrænter varmede det daværende 1. se- mester-folk sig ved svinekød og øl. Gåsen blev inviteret med til fest, og det var ikke blot lamperøg den fik. Nej, gåsen foldede sig i sandhed ud, konfir- mandbrandert, dødsdruk eller kamp-beruset er end ikke dækkende fraser for gåsens udfoldelse denne gyldne nat. En liminalfase fra ligegyldig lok- kegås til fast bar-inventar. En fugl i plast på frokostbord, en fugl i plast til drikkeleg, sågar en fugl, der viste sig ganske nyttig ved indtagelse af alkohol. I sin beruselse over sin nye rolle -og eventuelt til dels af den alkohol som flød langs dens ryg med kurs mod de stude- rendes svælg- bød gåsen op til dans. Den svingede og svajede, inden den til sidst gik omkuld -efter et bad vel at mærke- i en tilfældig sovepose… Gåsen tog med, kunne ikke klare en afsked med etnofolket, sendte hellere fingerkys mod Venø. Hjemme på gården, i mosen, bosat nær Barbarens ko, har den nu slået vingerne sammen for en tid. Det er ikke tid til træk, det er tid til fordybelse. Gåsen lod sig præsentere og introducere for mangen af mosegårdens folk, da de trak i juletøjet og indtog øl til tonerne af ko- pieret Dave Matthews, men endnu har den ikke mødt alle. Den byder sig selv velkommen i håb om opmærksomhed og kær- lige klap fra forbipasserende i kælderens hyggelige stunder. Lad os hjælpe den til at føle sig tilpas…. d Inf rmanten  d
    • studieliv S t u d e n t e r r å d e t v e d A a r h u s U n i v e r s i t e t STUDENTERRÅDET INFORMERER Hvad betyder den nye karakterskala for dig? Den 1. september 2007 træder den nye karakterskala i kraft på Universitetet. Uafhængigt af hvor du er i dit uddannelsesforløb, vil du efter denne dato blive tildelt karakterer efter den nye 7-trinsskala. Den nye karakterskala gælder også, hvis du skal til sygeeksamen eller omprøver efter den 1. september. 7-trinsskalaen ser ud som følger: - 12 gives for den fremragende præstation - 10 gives for den fortrinlige præstation - 7 gives for den gode præstation - 4 gives for den jævne præstation - 02 gives for den tilstrækkelige præstation - 00 gives for den utilstrækkelige præstation - -3 gives for den ringe præstation Centralt for de nye karakterer er, at der skal være sammenhæng mellem den enkelte karakter og de faglige mål. For universitetsuddannelserne betyder dette, at der i alle studieordninger skal fastsættes præcise målbeskrivelser og kriterier for vurdering af målopfyldelsen for de enkelte fag. De karakterer som du allerede har på dit eksamensbevis, og som er tildelt efter 13- skalaen vil figurere på dit endelige eksamensbevis, som de er i dag. Karaktererne vil derudover blive konverteret til 7-trinsskalaen, og disse konverterede karakterer vil ligeledes figurere, så begge karakterer står på eksamensbeviset. Karakterer tildelt efter den 1. september 2007 vil ikke blive konverteret til 13-skalaen. Nedenstående tabel viser hvordan karaktererne bliver konverteret. På 7-trinsskalaen skal man have 02 eller derover for at bestå: 13-skalaen 7-trinsskalaen 13 12 11 12 10 10 9 7 8 7 7 4 6 2 5 0 3 0 0 -3 For yderligere information kontakt venligst Uddannelsespolitisk Sekretær ved Studenterrådet, Freja Boe-Hansen på tlf. 2899 2314 eller e-mail freja@sr.au.dk Studen- terrådet ved Aarhus Universitet Nordre Ringgade 3 8000 Århus C Tlf: 89 42 54 64 Fax: 89 42 54 74 s r @ s r. a u . d k / w w w. s r. a u . d k Inf rmanten 38 d
    • studieliv Annonce: Find din indre LOGO-tegner! KULA mangler et fantastisk, fint, fængende og frækt logo. Deltag i konkurrencen – aflever dit bud på KULAs nye logo til dit ynglingsKU- LAmedlem. Vinderen får en gave samt en hel del symbolsk kapital. Opfordring: KULA WHAT???? En række foreninger er stiftet for at forbedre studiemiljøet på Mosen og foredragsforeningen KULA er en af dem. Men for at en forening til forbedring af studiemiljø kan opfylde en sådan ambition, er det vigtigt at vide, hvad de studer- ende gerne vil have… Derfor vil vi fra KULAs side i den kommende tid opfordre til debat om forbedringer af fored- ragsforeningen, så den kommer alle os studer- ende endnu mere til gode. Der vil blive startet en debat på FC samt uddelt spørgeskemaer. Og hermed vil vi fra KULA gerne komme det hele lidt i forkøbet, opfordre til refleksion og del- tagelse i den kommende debat ved at spørge: Hvad kan KULA gøre for dig? Inf rmanten  d
    • indholdsfortegnelse Leder 2 Testsejlads i Stillehavet 24 Tema af Anders Emil Rasmussen Det forræderiske fotografi 27 Geertz: Nekrolog 3 af Henrik Hvenegaard I take nature to be Lænestolsantropologi version 2.0 29 (some of) those webs 4 af Troels-Henrik Balslev Krag af Dennis Nørmark Om at rejse bort Three ways of & om at være nyankommet 32 looking at Clifford Geertz 8 af Anders Emil Rasmussen af Poul Pedersen Med Geertz på feltarbejde 12 Studieliv af Simon Westergaard Lex Hvem er du? -og er du mest dansk, norsk eller svensk? 34 Liminalt af Cecil Bødker Et eventyr om jagten på Fra ligegyldig lokkegås verdens mest intelligente mennesker 14 til koens kompagnon 37 af Ole Høiris af Ane Bonde Rolsted Hvad betyder den nye Praktikophold i udlandet 18 karakterskala for dig? 38 af Charlotte Torp Møller Studenterrådet informerer Også etnografer kan savne Nyt fra KULA 39 den hjemlige hygge 20 af Jørgen Skrubbeltrang Indholdsfortegnelse 40 Diese Dänen, diese Dänen... 23 af Franziska Werner