Teori U   Otto Scharmar   Ledelse I Dag
Upcoming SlideShare
Loading in...5
×
 

Teori U Otto Scharmar Ledelse I Dag

on

  • 1,045 views

 

Statistics

Views

Total Views
1,045
Views on SlideShare
1,033
Embed Views
12

Actions

Likes
0
Downloads
20
Comments
0

2 Embeds 12

https://www.linkedin.com 11
http://www.linkedin.com 1

Accessibility

Categories

Upload Details

Uploaded via as Adobe PDF

Usage Rights

© All Rights Reserved

Report content

Flagged as inappropriate Flag as inappropriate
Flag as inappropriate

Select your reason for flagging this presentation as inappropriate.

Cancel
  • Full Name Full Name Comment goes here.
    Are you sure you want to
    Your message goes here
    Processing…
Post Comment
Edit your comment

Teori U   Otto Scharmar   Ledelse I Dag Teori U Otto Scharmar Ledelse I Dag Document Transcript

  • Ledelseidag.dk nr. 9, oktober 2010 IndholdsfortegnelseTeori U - revolutionen indefraEr den svaret på en længsel eller en nyreligiøs reaktion på tidens storeudfordringer? Otto Scharmer har med sin Teori U vendt op og ned på detraditionelle forestillinger om ledelse. Han opererer bevidst med meditation ogspiritualitet, opfordrer ledere til at slippe fortiden og åbne hjertet i stedet for.Ledelse i Dag har talt med den verdenskendte MIT-forsker om den åndeligerevolution, som han mener er nødvendig for at skabe en bæredygtig fremtid. Ogom at bruge Guds nåde og kærligheden som arbejdsværktøj.Af journalist Louise SandagerI visse kredse har han nærmest guru-status. Sidst han var i Danmark, var der næsten 1.000mennesker, der pressede sig sammen i et auditorium i Ǻrhus, og arrangørerne kunne med lethedhave solgt dobbelt så mange billetter.Guderne skal vide, at det ellers ikke er lettilgængeligt stof, han rejser rundt og diverterer med, menledelsesforsker C. Otto Scharmer har ramt dybt ind i solar plexus på mange erhvervsledere, som hosham finder en større sammenhæng og langt mere dybde, end de normalt henter imanagementlitteraturen.Otto Scharmer er seniorlektor ved Massachusetts Institute of Technology og manden bag Teori U.En teori, der er banebrydende i forhold til den traditionelle ledelsestænkning, fordi den rækker langtud over gængse modeller og metoder. Her er ingen scorecards og ingen lean, men i stedethenvisninger til indiske meditationsmestre, den kristne nåde, Nietzsche, Rudolf Steiner ogAristoteles.For Scharmer er god ledelse nemlig ikke kun et spørgsmål om effektivitet, strategi og eksekvering.God ledelse er en del af en bedre verden, og derfor er hans teori også meget mere end en egentligledelsesteori. Den er snarere et bud på en ny – og mere bæredygtig – samfundsmodel. Et samfund,hvor frygten og kynismen er drevet ud til fordel for kreativitet og social ansvarlighed. Hvorindustrisamfundet og dets rationelle verdenssyn er udfaset og erstattet af nye sociale strukturer ogsamarbejdsformer.Otto Scharmer ved godt, at han udfordrer den almindelige holdning på bjerget, og han er fuldt udklar over, at hans teori er en krævende mundfuld for de fleste. At den kan virke både langhåret oghalleluja-agtig på selv garvede og åbentsindede ledelsestænkere.Alligevel holder han fast. Ja, faktisk har han vel nærmest dedikeret sit liv til U-teorien, som han harformuleret i en næsten 500 sider lang kleppert af en bog, der på dansk har titlen Teori U – lederskabder åbner fremtiden. Side 1 af 8
  • Det døende industrisamfundFor Scharmer er det indlysende nødvendigt med en samfundsomstilling. For som han konkluderer isin bog, så lever vi i en tid med intense konflikter; en tid, hvor vores samfundsskabte institutionerog strukturer ser ud til at have udspillet deres evner.Scharmer citerer gerne den tidligere tjekkiske præsident Vaclav Havel, som siger, at den modernetidsalder er slut, og han går ikke af vejen for at kalde vores nuværende tænkemåde for ”døende”.Ifølge Scharmer er menneskeheden simpelthen tvunget til at finde nye veje.- Det er en kendsgerning, at den samfundsmodel, som har virket i det meste af det 20. århundrede,ikke virker længere. Bare tag krisen. Det er jo ikke en krise for et enkelt land eller et enkelt område.Det er en global krise, som skyldes, at vores gamle sociale strukturer har spillet fallit. Vi kan ikkebruge dem længere, og den spinkle stabilitet, vi lever i, er i fare for at eksplodere, hvert øjeblik detskal være. Tiden er inde til at stoppe op og erkende, at vi ikke kan fortsætte på fortidens ruiner,siger Otto Scharmer til Ledelse i Dag.Enkelte kritikere har beskyldt Scharmer for at bruge dommedagsprofetier som udgangspunkt for sinteori. Som en prædikant, der gøder jorden for sin egen mirakelkur.Det afviser Scharmer pure. Han har ingen interesse i at skræmme, siger han, men når 850 millionermennesker sulter, tre milliarder lever i fattigdom, og 40.000 børn dør hver dag, samtidig med atjorden er ved at drukne i forurening, så er det ikke dommedagssnak, så er det en kendsgerning, atder er noget rivende galt.- Vi er simpelthen et sted, hvor vi er nødt til at genopfinde os selv. Nødt til at give slip på de gamle,indgroede problemløsningsmønstre, siger Scharmer.Fængslet af fortidenAt give slip på fortiden er ifølge MIT-forskeren den første forudsætning for at komme frem til nogetbedre. Det første step i hans U, som helt konkret symboliserer den bevægelse – mentaleerkendelsesrejse – vi må ud på for at kunne skabe en bedre fremtid – og blive bedre ledere.- Alt for ofte hænger vi fast i fortiden. Vi gør det, vi er vant til, vi kører videre på rutinerne, og nårvi står over for et problem, griber vi til de løsninger, vi kender i forvejen. Det er en rendownloading-mekanisme, hvor vi bare gentager vores egne tanke- og handlemønstre, siger OttoScharmer.For ham er det altafgørende, at vi slipper fortiden og i stedet begynder at handle ud fra fremtiden,mens den spirer frem. Vi skal så at sige nulstille og åbne op for de muligheder, som viser sig.- Da jeg først fremlagde idéen om, at man kunne lære af fremtiden, var der en masse folk, ogsåkolleger, som syntes, at jeg var tåbelig, og de sagde: ”Otto, lad vær med at spilde din tid”. Menefter at have arbejdet med masser af ledere fra mange forskellige brancher og sektorer, er jegoverbevist om, at vi ikke kan håndtere de udfordringer, vi står over for, hvis vi bare trækker på det,vi kender.Den indre kildeOtto Scharmer fik idéen til sin U-teori for over ti år siden, da han begyndte at lægge mærke til, at dedygtigste ledere og innovatører, han mødte, tilsyneladende opererede ud fra et helt andet mentaltniveau end almindelige gennemsnitsledere. Side 2 af 8
  • De var mere åbne, lyttende, nærværende. De var så at sige i stand til at komme helt ned i nogleandre lag af sig selv. Derfor reagerede de heller ikke på rygradden, når de stod over for enudfordring. De undrede sig snarere, observerede og opdagede nye muligheder, som ingen andrehavde set.- Jeg forstod pludselig, at det, der betyder noget, ikke er, hvad ledere gør, eller hvordan de gør det.Det er den indre tilstand, den indre kilde, hvorudfra de opererer, der gør forskellen, skriver OttoScharmer blandt andet i sin bog.Otto Scharmer har undervejs i sin forskning interviewet 150 teoretikere og folk med praktiskeerfaringer inden for strategi, viden, innovation og ledelse fra hele verden. Han har holdt snesevis afrefleksionsseminarer med andre forskere, og han har coachet ledere fra store globale virksomhedersom DaimlerChrysler, GlaxoSmithKline, Hewlett-Packard, Nissan og Shell.Og hver gang, hver eneste gang, har det slået ham, hvordan de mest kreative, de mest innovative varlangt mere bevidste om deres eget indre end alle andre, og hvordan de helt instinktivt åbner op forverden og tager imod de impulser, de møder.Du siger ligefrem, at de dygtigste, mest fremsynede ledere er dem, som er bedst i kontakt med sigselv?- Ja, det er folk, som kender de dybere lag i sig selv, og som tør bruge dem. De er ikkenødvendigvis klogere end andre, men de kender sig selv, og det er en enorm styrke for dem, sigerScharmer til Ledelse i Dag.Han har valgt at kalde den indre kilde, hvorfra alting udspringer, for den blinde plet. Blind, fordipletten repræsenterer en usynlig dimension i menneskets sociale felt. Det er hér, vores intentionerog bevidsthed opstår. Og det er den plet, vi skal ind og have fat i.- For at klare de udfordringer, vi står over for, er det tvingende nødvendigt, at vi kommer til atforstå og ændre det indre rum, hvorfra vi opererer, skriver Scharmer.Branden i barndommenScharmer mødte selv sin egen blinde plet, dengang han som barn blev sendt hjem fra skole, uden atlærerinden ville sige hvorfor. Dengang hans families 350 år gamle slægtsgård uden for Hamburgbrændte ned til grunden, og Ottos hidtidige liv forsvandt i flammer:”I det øjeblik forstod jeg, at der var en helt anden dimension af mig selv, som jeg aldrig før havdekendt, en dimension, der ikke havde forbindelse til fortiden – den verden, som lige var sunketsammen foran mine øjne – men til fremtiden, en verden som jeg kunne virkeliggøre gennem mit egetliv.”Jeg indså, at jeg ikke var den person, jeg troede, jeg var. Mit virkelige jeg var ikke knyttet til dematerielle ejendele, der lå og ulmede i ruinerne. Jeg vidste pludselig, at jeg, mit sande "Jeg", stadiglevede! Det var dette "Jeg", der var den seende. Og denne seende person var mere levende, merevågen, mere absolut nærværende, end det "Jeg", som jeg havde kendt før, fortæller Otto Scharmer isin bog. Side 3 af 8
  • At kunne give slipDen tysk-amerikanske forsker er fuldt ud klar over, at man ikke kan brænde en gård af, hver gangman skal videre i sin selvudvikling. Men han bruger hændelsen til at anskueliggøre, at det er imødet med vores blinde plet, at vi bliver seende. Og netop det at se er et vigtigt trin videre ned iU’et.For når vi først er holdt op med at downloade fortiden, når vi har sluppet alle vores vaner, så gælderdet om at se med friske øjne på verden omkring os.På din vej ned i U’et beder du folk om at nulstille og give slip. Du beder dem om at omdirigerederes sanser og begynde at tage imod. I alt skal de igennem syv såkaldte kognitive faser, hvor dearbejder intenst med deres psyke og deres følelser. Det er jo ikke ligefrem hverdagskost foralmindelige erhvervsledere. Kan alle finde ud af det her?- Jeg vil ikke påstå, at det er alle forundt. Men jeg har arbejdet med rigtig mange forskellige slagsmennesker, også mange, som måske ikke umiddelbart syntes at være prædestineret for den slagsøvelser. Folk på business-skoler for eksempel, som traditionelt er et kynisk miljø, hvor eleverne ermeget karriere-mindede og ikke specielt følelsesorienterede. Selv blandt dem har jeg været vildtoverrasket over, hvor hurtigt de tager teorien til sig, og hvor hurtigt de formår at forandre sig.Jeg har dem som regel i seks uger ad gangen, og allerede efter halvanden uge kan jeg mærke enmarkant forandring. Deltagerne bliver mere empatiske, de lytter og sanser. Og det bekræfter mig i,at det at føle for andre er en generel menneskelig evne, som vi med fordel kunne implementere somet redskab i undervisningen, siger han.Når skolen dræber kreativitetenOtto Scharmer har talt sig varm. I sit rolige, næsten zen-agtig toneleje. Som om de mange research-samtaler med indiske meditationsmestre, buddhister og daoister har lagret sig i ham. Alligevelfornemmer man en vis ophidselse, når talen falder på business-skoler. For selv om Scharmer hartilbragt det meste af sit voksenliv på den slags institutioner, er han overbevist om, at de ofte er endirekte forhindring for nytænkningen.- En meget stor del af vores uddannelsesapparat, også business-skoler, ingeniørskoler oglederuddannelser, er baseret på den traditionelle læringsmetode, hvor vi indprenter de studerende, atde skal søge løsningen på et problem i fortidens data. Til trods for, at vi alle sammen godt ved, atdet ikke er måden at innovere på, siger Scharmer.- Min skole, MIT, har fostret adskillige nobelprismodtagere, men det er slående, at de innovativeprocesser, som de er blevet kendt for, altid er udviklet i en helt anden kontekst end den, viunderviser i på skolen.Du citerer den indiske meditationsmester Nan for at sige, at vi har adskilt ånd og materie. Kan detvære forklaringen på, at vi i uddannelsessystemet – og senere i vores arbejde – sigter så målrettetpå de synlige, rationelle data?- Ja, for hele vores læringsmiljø er baseret på rationelle mekanismer. De studerende får slet ikkemulighed for at dyrke deres kreative og kognitive sider. Læringen udnytter kun en meget begrænsetdel af vores menneskelige kapacitet, og det er jo nærmest grotesk, når vi ved, at der er en klar,påvist forbindelse mellem empati og kreativitet.- Hver gang jeg interviewer entreprenører, som er kommet op med noget virkeligt nyt og innovativt,så fortæller de, hvordan de er blevet inspireret af følelsesmæssige oplevelser. Ved at åbne deres sind Side 4 af 8
  • og deres hjerter er de kommet i kontakt med nogle dybere lag af sig selv, og det generererkreativitet, siger han.Gennem nåleøjetDet er Otto Scharmer, der har opfundet begrebet presencing, som er en sammensmeltning af ordenepresence og sensing, og han bruger termen til at beskrive den tilstand, hvor vi begynder at tænke oghandle ud fra fremtiden, mens den opstår.Presencing sker nede i bunden af U’et. Når vi har givet slip på fortiden, nulstillet og åbnet voressanser. Det er hernede, den virkelig svære hurdle ligger. Det er hernede, at vi for alvor skal ind oghave fat i hjertets maskinkammer.- Når man bevæger sig ind i presencing-stadiet, frigør man sig og begynder uforbeholdent at opfatteud fra den fremtidige mulighed, der ligger i nuet. Altså ud fra det, der vil kunne realiseres, hvis duvil. Der er tale om en tilstand, hvor vi får adgang til vores virkelige væsen, skriver Scharmer,velvidende, at det er svært stof for mange erhvervsledere, som er vant til at have mere fokus påbundlinjen end på deres eget indre.Du siger, at man hernede i presencing-feltet skal igennem en slags ”nåleøje”, og hvis det ikkelykkes, bliver ethvert forsøg på forandring overfladisk. Hvordan ved man, om man er kommetigennem nåleøjet?- Det ved man, fordi man fornemmer det. Du får en indre følelse af nærvær, energi og kreativitet.Du føler instinktivt, at du er en del af noget større end dig selv. Og du forstår pludselig, at du selv eren del af løsningen på problemerne.- Så længe folk agerer på rutinen, synes de ofte, at problemer er noget, der bliver påført dem udefra.Men når de træder ind i presencing-feltet, opdager de, at de selv kan være med til at løseproblemerne. At de ikke bare er en passiv brik.Den indre modstandOtto Scharmer har guidet hundredevis af ledere gennem denne transformationsproces, og han vedpræcis, hvor vanskelig den er. Undervejs bliver vi nemlig, uundgåeligt, konfronteret med voresegen indre modstand.Scharmer taler ligefrem om indre stemmer, som hvisker til os, at det nye ikke kan lade sig gøre.Han har identificeret tre stremmer, som modarbejder forandringen: Først den dømmende stemme,som dækker over vores fordomme og forudindtagede meninger, så den kyniske stemme, som erden arrogante refleks, der gør, at vi ofte lægger følelsesmæssigt afstand til problemer og undlader atinvolvere os i andre mennesker, og endelig frygtens stemme, som prøver at forhindre, at vi giverslip på det, vi har, og det, vi kender. Det kan være frygt for at miste økonomisk sikkerhed, frygt forat blive udstødt, frygt for at blive latterligjort eller slet og ret frygten for døden.- Modstanden har mange ansigter, men det er alfa og omega, at man tager kampen op ogkonfronterer den, siger Scharmer.Du skal åbne digFor at komme igennem denne vanskelige fase, er der tre instrumenter, der skal stemmes. Treinstrumenter, som vi allerede er i besiddelse af, men som vi ifølge Scharmer alt for sjældent bruger: Side 5 af 8
  • Det åbne sind, det åbne hjerte og den åbne vilje.- Ingen musiker vil nogensinde spille et stykke musik uden et velstemt instrument. Men det ernøjagtig det, der sker i sociale felter. Vi prøver igen og igen at løse problemer med kollektiveinstrumenter, der ikke er stemt. I stedet for at standse op og stemme dem, sætter vi tempoet op,ansætter konsulenter, der vil forøge produktiviteten ved yderligere at reducere den tid, der er til atstemme og øve, eller ansætter dirigenter, der lover, at de vil dirigere endnu hurtigere. I stedet for atstandse op og gøre det, som ligger ligefor, skriver Scharmer i sin bog.Ved at åbne sit sind, se med friske øjne, stille spørgsmål og reflektere kan man ifølge Scharmerhoppe fra det første til det andet punkt i det, han kalder opmærksomhedsfeltet. Altså på rejsen indmod det blinde punkt og den indre kilde.Ved at åbne hjertet og lytte empatisk, sætte sig i andre menneskers sted og føle med dem, tager manyderligere et deep dive, og hvis man dertil formår at åbne viljen – give slip på forældede identiteterog intentioner – så er man fremme ved det centrale punkt, kilden.Kan det ikke være farligt for en leder at åbne sig så meget på arbejdet? Risikerer han ikke, atberegnende mennesker i hans nærhed udnytter den åbning?- Jo, det kan være farligt, men netop derfor siger jeg heller ikke, at han skal være i det her felt heletiden. Jeg siger bare, at for at være en god leder i dag skal man kunne operere i alle felter. Man skalkunne tackle rutinerne og samtidig være i stand til at dykke ned i sine dybere lag.Feedback fra universetSpiritualitet spiller en central rolle hos Scharmer. Mens de fleste managementbøger er kemiskrenset for åndelige og religiøse temaer, så arbejder Scharmer helt åbenlyst med ”universets kraft”.Han refererer til Guds nåde, tror på skæbnen og taler om en vilje, der er større end vores egen.Han bruger konsekvent meditation på sine kurser og låner glad og gerne fra buddhister og filosofferfor at nå frem til den tilstand af indre ro, der kan ”connecte” os til noget højere.Det er en spiritualitet, som blandt andet har fået den danske ledelsesprofessor Steen Hildebrandt tilat skrive, at Scharmers U-teori er ”svaret på en længsel”. Fordi den inkorporerer nogle helt andrefacetter af mennesket i ledelsestænkningen. Men også en spiritualitet, som provokerer. Blandt andetblev Scharmers forskning og teori i en anmeldelse på websiden Kommunikationsforum i september2008 kaldt for både essentialistisk og ”pseudo-videnskab af værste skuffe”.Hvordan reagerer ledere, når du bringer det spirituelle på banen?- De fleste reagerer faktisk meget positivt. Og det er jo heller ikke en ny dimension, jeg præsenterer.Spiritualiteten er en naturlig del af det at være menneske; den har bare været holdt ude af ledelse.Derfor møder jeg også rigtig mange, som siger: ”Endelig kan jeg snakke om det!” Og når vi dykkerind i U’et og når presencing-stadiet, så er der flere, som siger: ”Det her har jeg prøvet før; jegvidste bare ikke, at jeg vidste det!” Side 6 af 8
  • Du opfordrer ledere til at meditere. Hvorfor?Fordi det har en stor indvirken på hele din dag, ja på hele dit liv. Det er en af de metoder, der kanhjælpe folk til at knytte forbindelse til deres egen kilde, siger Scharmer, og om sin bog fortællerhan:- Mens jeg holdt dialogiske interview med 150 aktører inden for innovation og ledelse, slog det mig,at rigtig mange af dem, der havde gjort størst indtryk på mig, havde én ting til fælles. Depraktiserede alle et eller andet i deres dagligliv, der hjalp dem med at finde ind til deres bedste kildetil kreativitet. Mange af dem stod for eksempel tidligt op og brugte den tidlige morgenstilhed og rotil at finde samhørighed med det, de betragtede som deres opgave.Kærlighed og profitDu bruger ofte ordet kærlighed, og i den højre side af U’et, hvor nytænkningen skaludkrystalliseres, beskriver du, hvordan mange gruppedeltagere ligefrem oplever at føle kærlighedog hengivenhed. På en måde beder du os om at bruge følelser på jobbet, som normalt er forbeholdtprivatlivet?- Ja, men uden kærlighed sker der ikke noget. Jeg vil påstå, at man aldrig har set noget gennembrudinden for hverken entrepreneurship, videnskab eller kunst, uden at ophavsmanden har haft adgangtil kærlighed.Men er der ikke en etisk grænse for, hvor meget af os selv vi skal investere i vores arbejde? Duciterer selv en undersøgelse fra McKinsey & Company, som viser, at medarbejderprogrammer, derhar et betydeligt spirituelt element, har resulteret i betydelige produktivitetsstigninger. Er der ikkeen risiko for, at virksomheder vil begynde at misbruge spirituelle eller følelsesmæssige redskaberfor at øge profitten?- Jo, det er klart, at hvis vi bare bruger spirituelle redskaber for at maksimere profitten, uden i øvrigtat ændre samfundet, så ville det være rædselsfuldt kynisk.- Derfor er vi også nødt til at finde nye måder at organisere vores virksomheder og vores samfundpå, hvis vi – i større målestok – skal have adgang til de her dybere niveauer af kreativitet. Det ernoget af det, som jeg forsker i lige nu. Og det er en stor udfordring, siger Scharmer.- Men vi har jo selv indflydelse på udviklingen, og det er jo ikke nogen naturlov, hvor historienbevæger sig hen. Mange, selv fremtidsforskere, ser fremtiden som en modificeret version affortiden. Det gør jeg ikke. Jeg ser fremtiden som et komme. En åbning med en masse nyemuligheder. Side 7 af 8
  • Teori U modelKilde: Scharmer 2008 Otto Scharmer, forfatteren og manden bag Teori U, er seniorlektor ved Massachusetts Institute of Technology og stifter af ELIAS (Emerging Leaders for Innovation Across Sectors), som samarbejder med 20 ledende organisationer inden for erhvervsliv, det offentlige og civilsamfundet. Målet er at skabe prototyper på innovation af systemer, der vil bidrage til en mere bæredygtig verden. Sin U-teori har Otto Scharmer udviklet over mange år – blandt andet via de erfaringer, han har gjort som konsulent for globale virksomheder oginternationale institutioner, for eksempel med udarbejdelse af ledelsesprogrammer.Bogen "Teori U" udkom i 2007, på dansk i 2008, og blev modtaget med både totalt knæfald ogapplaus – og med skeptiske kommentarer. Skeptikerne bryder sig ikke om dens direkte henvendelsetil det enkelte menneske og Scharmers teori om ”den blinde plet”. Støtterne peger på, at verdenråber på nye tanker – og på et mere autentisk lederskab, hvor det enkelte menneske er i stand til atåbne sit sind og reflektere for at forandre verden.Otto Scharmer er forfatter til mange bøger, blandt andet ”Presence: An Exploration og ProfundChange in People”, Organizations and Society. Bogen er skrevet sammen med blandt andre PeterSenge.Otto Scharmer er desuden stifter og leder af Presencing Institute, der er et levende laboratoriumfor skabelse af sociale teknologier. Side 8 af 8