Kpi 8.gang
Upcoming SlideShare
Loading in...5
×
 

Kpi 8.gang

on

  • 1,402 views

 

Statistics

Views

Total Views
1,402
Views on SlideShare
682
Embed Views
720

Actions

Likes
0
Downloads
11
Comments
0

4 Embeds 720

http://pages-tdm.au.dk 386
http://www.cil.au.dk 332
http://webcache.googleusercontent.com 1
http://www.google.dk 1

Accessibility

Categories

Upload Details

Uploaded via as Adobe PDF

Usage Rights

© All Rights Reserved

Report content

Flagged as inappropriate Flag as inappropriate
Flag as inappropriate

Select your reason for flagging this presentation as inappropriate.

Cancel
  • Full Name Full Name Comment goes here.
    Are you sure you want to
    Your message goes here
    Processing…
Post Comment
Edit your comment

Kpi 8.gang Kpi 8.gang Presentation Transcript

  • STRATEGISK KOMMUNIKATION HVORDAN HÅNDTERER MAN STRATEGISK TILSTEDEVÆRELSE I ET MEDIE, SOM INGEN HAR OVERBLIK OVER?
  • DAGENS FORELÆSNING 1. Kampagneplanlægning og kommunikationsformer på internettet + miniopgave 2. Pause 3. Troværdighed på nettet + miniopgave 4. Evt. diskussion 5. Gruppedannelse
  • Mange kommunikationskampagner opfylder ikke afsenderensmål eller har uklare og beskedne mål, hvis opfyldelse ikke er vigtige for afsenderens egentlige mål - Sepstrup
  • Janus: hvis kamppagneafsenderen anskues somorganisationen bag brandet eller produktet har Sepstrup ret...
  • ...men hvis afsender anskues som kommunikationsbureauet bag kampagnen, opfylder den til fulde sine mål
  • De mange dårligt virkende kampagner skyldes i høj grad,at afsenderne og samarbejdspartnerne i kommunikations- branchen mangler indsigt i massekommunikationens virkemåde (…). Hertil kommer at planlægningen af kampagner er utilstrækkelig, og at virksomheder og organisationer forsøger at løse flere og flere problemermed en kommunikationsindsats, ofte med udifferentierede løsninger og for få ressourcer i forhold til ambitionerne
  • De mange dårligt virkende kampagner skyldes i høj grad,at afsenderne og samarbejdspartnerne i kommunikations- branchen mangler indsigt i massekommunikationens virkemåde (…). Hertil kommer at planlægningen af kampagner er utilstrækkelig, og at virksomheder og organisationer forsøger at løse flere og flere problemermed en kommunikationsindsats, ofte med udifferentierede løsninger og for få ressourcer i forhold til ambitionerne
  • De mange dårligt virkende kampagner skyldes i høj grad,at afsenderne og samarbejdspartnerne i kommunikations- branchen mangler indsigt i massekommunikationens virkemåde (…). Hertil kommer at planlægningen af kampagner er utilstrækkelig, og at virksomheder og organisationer forsøger at løse flere og flere problemermed en kommunikationsindsats, ofte med udifferentierede løsninger og for få ressourcer i forhold til ambitionerne
  • De mange dårligt virkende kampagner skyldes i høj grad,at afsenderne og samarbejdspartnerne i kommunikations- branchen mangler indsigt i massekommunikationens virkemåde (…). Hertil kommer at planlægningen af kampagner er utilstrækkelig, og at virksomheder og organisationer forsøger at løse flere og flere problemermed en kommunikationsindsats, ofte med udifferentierede løsninger og for få ressourcer i forhold til ambitionerne
  • De mange dårligt virkende kampagner skyldes i høj grad,at afsenderne og samarbejdspartnerne i kommunikations- branchen mangler indsigt i massekommunikationens virkemåde (…). Hertil kommer at planlægningen af kampagner er utilstrækkelig, og at virksomheder og organisationer forsøger at løse flere og flere problemermed en kommunikationsindsats, ofte med udifferentierede løsninger og for få ressourcer i forhold til ambitionerne
  • opret profil
  • opret profil strategi
  • opret profil strategikompetent kampagne
  • opret profil strategikompetent kampagne
  • strategi opret profilkompetent kampagne
  • strategi opret profilkompetent kampagne
  • Medieformidlet kommunikation/ MassekommunikationInterpersonel kommunikation
  • Interpersonel kommunikation
  • Medieformidlet kommunikation/ Massekommunikation
  • interpersonel kommunikation
  • interpersonel kommunikation +
  • interpersonel kommunikation +medieformidlet kommunikation =
  • interpersonel kommunikation +medieformidlet kommunikation =sociale medier
  • Netværksvejen er rykket online
  • 90%Lurkers
  • 90% iagttagere afinteraktionssystemer
  • 90% iagttagere afinteraktionssystemer - i stedet for envejskommunikation
  • PROBLEMER VED SEPSTRUP
  • PROBLEMER VED SEPSTRUP Tilskriver ikke mediet megen betydning Baserer sig på Uses & Gratifications-tilgangen I opposition til Medium Theory
  • PROBLEMER VED SEPSTRUP Tilskriver ikke mediet megen betydning Baserer sig på Uses & Gratifications-tilgangen I opposition til Medium Theory Er ikke bevidst om Internettets betydning Fokuserer på kommunikation som få-til-mange Ser dialog som noget, der foregår offline
  • CORPORATE BRANDING
  • CORPORATE BRANDING Samlet kommunikationsindsats
  • CORPORATE BRANDING Samlet kommunikationsindsats Konsistens på tværs af medier og kampagner
  • CORPORATE BRANDING Samlet kommunikationsindsats Konsistens på tværs af medier og kampagner Udgangspunkt i organisationens corporate identity
  • CORPORATE BRANDING …a corporate brand is founded on an integrated and cross- disciplinary mindset based on the central ideas of who the organization is. It focuses on developing relationships with all stakeholders and engages stakeholders in defining who the organization is – and aspires not to be - Schultz, 2005
  • CORPORATE BRANDING- og sociale medier
  • CORPORATE BRANDING- og sociale medier Sociale medier er oplagte til at komme i dialog med interessenter om organisationens værdier og identitet
  • CORPORATE BRANDING- og sociale medier Sociale medier er oplagte til at komme i dialog med interessenter om organisationens værdier og identitet ...men det er sværere at opretholde et fælles brand, hvis der er mange flere organisations-medlemmer, der kommunikerer
  • CORPORATE BRANDING- og sociale medier Sociale medier er oplagte til at komme i dialog med interessenter om organisationens værdier og identitet ...men det er sværere at opretholde et fælles brand, hvis der er mange flere organisations-medlemmer, der kommunikerer Og tilbagemeldingerne til organisationen indgår i kommunikationen. Brandet bliver - ligesom ethos - en kollaborativ konstruktion mellem organisation og interessenter
  • SEPSTRUP OM BRANDSFra vare til mærke(vare) Mærke(vare) Symbolsk merværdi (Vare)mærke Navn, logo Funktionel brugsværdi Vare/ydelse
  • SEPSTRUP OM BRANDSFra vare til mærke(vare) Mærke(vare) Branding Symbolsk merværdi (Vare)mærke Navn, logo Funktionel brugsværdi Vare/ydelse
  • ORGANISATIONER OG TROVÆRDIGHED - ET RETORISK GREB PÅ INTERNETTET
  • Retorikken er en empirisk og normativ videnskab om produktionog reception af ytringer, betragtet i deres helhed. Den stiller det projekt op at forske i konkrete menneskelige ytringer set i forhold til deres totale situationskontekst - Christian Kock
  • Retorikken er en empirisk og normativ videnskab om produktionog reception af ytringer, betragtet i deres helhed. Den stiller det projekt op at forske i konkrete menneskelige ytringer set i forhold til deres totale situationskontekst - Christian Kock
  • LOGOS
  • LOGOSPATHOS
  • LOGOSPATHOSETHOS
  • LOGOS PATHOS ETHOS- the attitude toward a source of communication held at a given time by a receiver - McCroskey
  • ETHOS
  • ETHOS Perceived authoritativeness Modtagerens opfattelse af afsenderens autoritet, viden og kompetencer på det område, der kommunikeres om
  • ETHOS Perceived authoritativeness Modtagerens opfattelse af afsenderens autoritet, viden og kompetencer på det område, der kommunikeres om Perceived character Modtagerens opfattelse af afsenderens troværdighed og moralske karaktér
  • Der er forskel på, hvad de forskellige dimensioner af ethos betyder for forskellige typer organisationer
  • Initial ethos
  • Initial ethosDereived ethos
  • Initial ethosDereived ethosTerminal ethos
  • Hoff-Clausens fire ethos-typer:
  • Hoff-Clausens fire ethos-typer: tekstuel ethos
  • Hoff-Clausens fire ethos-typer: tekstuel ethos intertekstuel ethos
  • Hoff-Clausens fire ethos-typer: tekstuel ethos intertekstuel ethos eksemplarisk ethos
  • Hoff-Clausens fire ethos-typer: tekstuel ethos intertekstuel ethos eksemplarisk ethos rituel ethos
  • Hoff-Clausens fire ethos-typer: tekstuel ethos intertekstuel ethos eksemplarisk ethos rituel ethos
  • Hoff-Clausens fire ethos-typer: tekstuel ethos intertekstuel ethos eksemplarisk ethos rituel ethos
  • Hoff-Clausens fire ethos-typer: tekstuel ethos intertekstuel ethos eksemplarisk ethos rituel ethos
  • Hoff-Clausens fire ethos-typer: tekstuel ethos intertekstuel ethos eksemplarisk ethos rituel ethos
  • Kollaborativt ethosFremstillingen af bloggerenskarakter i teksten er altså et produktaf retorens inventive indsats, menogså af interaktion med andreundervejs i webloggens fortsattetilblivelse og af de tekstspor, sominteraktionen efterlader. Blog-læsernes metatekster og bloggerensreaktioner er dele af webloggenssamlede udtryk- Hoff-Clausen, Online Ethos
  • I forhold til sociale medier:
  • I forhold til sociale medier: Begrebet om intertekstuel ethos bør forståes endnu bredere. Bør også omfatte andre sites, andre medier, ja hele samfundet.
  • I forhold til sociale medier: Begrebet om intertekstuel ethos bør forståes endnu bredere. Bør også omfatte andre sites, andre medier, ja hele samfundet. Sociale medier medfører en radikalisering af begrebet ‘kollaborativ ethos’. Den dialogiske natur af kommunikationen gør at initiativtageren (virksomheden) kan ikke altid beskrives som den primære kilde til ytringer
  • tekstuel ethos
  • tekstuel ethosintertekstuel ethos
  • tekstuel ethosintertekstuel ethoseksemplarisk ethos
  • tekstuel ethosintertekstuel ethoseksemplarisk ethos rituel ethos
  • tekstuel ethosintertekstuel ethoseksemplarisk ethos rituel ethoskollaborativt ethos
  • tekstuel ethosintertekstuel ethoseksemplarisk ethos rituel ethoskollaborativt ethos perceived authoritativeness
  • tekstuel ethosintertekstuel ethoseksemplarisk ethos rituel ethoskollaborativt ethos perceived authoritativenessperceived character
  • tekstuel ethosintertekstuel ethoseksemplarisk ethos rituel ethoskollaborativt ethos perceived authoritativenessperceived character
  • tekstuel ethosintertekstuel ethoseksemplarisk ethos rituel ethoskollaborativt ethos perceived authoritativenessperceived character
  • tekstuel ethosintertekstuel ethoseksemplarisk ethos rituel ethoskollaborativt ethos perceived authoritativenessperceived character
  • tekstuel ethos perceived authoritativenessintertekstuel ethos perceived charactereksemplarisk ethos rituel ethoskollaborativt ethos
  • GRUPPEDANNELSE
  • NÆSTE GANG:
  • NÆSTE GANG: Empiriske undersøgelser (Helle)
  • NÆSTE GANG: Empiriske undersøgelser (Helle) Empiriske undersøgelser med temaet netkommunikation i gymnasie- og universitetsuddannelser. Nedslag i empiriske tilgange til undersøgelse af kommunikation.
  • NÆSTE GANG: Empiriske undersøgelser (Helle) Empiriske undersøgelser med temaet netkommunikation i gymnasie- og universitetsuddannelser. Nedslag i empiriske tilgange til undersøgelse af kommunikation.