Portræt af Ivan Braun og hans forberedelser til Everest

1. 8 Træn / maj/juni 2013
fotoChristianThøgersen

2. maj/juni 2013 / Træn 9
Frasofa til Everest
I 2010 fandt Ivan Braun sig selv liggende på sofaen - bitter ved tanken om,
at hans drøm om at bestige verdens højeste bjerg nok aldrig ville blive indfriet.
Men så kom nyheden om en aldersrekord på 76 år på toppen af Everest. Det fik
Ivan op af sofaen - med retning mod toppen af Everest i 2015. TRÆN har taget
en snak med den 45-årige dansker, der mener, at vi alle kan blive bjergbestigere.
Det lyder spændende med dit nye pro-
jekt, men det må kræve en heftig form.
Hvordan forbereder du dig til mødet med
Everest?
De første par år har træningen primært
været baseret på, hvad jeg har kunnet læse
mig til – hvilket ikke er meget – samt hvad
jeg har kunnet spørge mig frem til hos andre
bjergbestigere. Jeg var så heldig, at en
tidligere og nu pensioneret Everest-ekspedi-
tionsleder gav sig tid til at agere mentor for
mig i de første år, og han har givet en masse
råd til træningen.
Han mener, at ud over at være i god fysisk
form er det vigtigt, at man mentalt også er
rustet og klar. Hans filosofi er bl.a. “The Gol-
den Walk”, der i al sin enkelthed går ud på, at
man skal vandre iført de støvler, man påtæn-
ker at bestige bjerget med, med mindst 10
kg i rygsækken og gå i 10 timer. Når man har
gået i 10 timer, skal man have fornemmelsen
“feel like dancing”.
På trods af mange forsøg er det dog
endnu ikke lykkedes mig at føle mig klar til
dans efter 10 timers vandren iført ottetu-
sindmeter-støvler. Dans er end ikke på top
10 over de ting, jeg har haft lyst til efter en
vandretur. Men disse ture har været givet
godt ud, for selv på en lang hård dag i bjer-
gene, hvor man måske har haft 8, 10 eller
flere timer foran sig, så har det virket som
“herregud, det er jo snart overstået” - nok
mest fordi kroppen har prøvet belastningen
under træningen.
Træner du på andre måder?
Som noget nyt her i 2013 har jeg indgået en
aftale med en personlig træner, Bjørn Søvsø
fra Multitesta. Bjørn er kandidat i Idræt fra
SDU, og han beskæftiger sig til dagligt med
træning og rådgivning inden for forskel-
lige former for udholdenhedssport. Som
bjergbestiger stilles der store krav til både
udholdenhed og styrke, så træningen skal
hele tiden balanceres i forhold til de krav,
jeg stilles overfor. Her kan Bjørn hjælpe mig
således at min træning bliver så optimal
som mulig, og jeg kan koncentrere mig om at
bestige bjerge.
Hvordan forbereder man sig mentalt på
mødet med verdens højeste bjerg?
Det korte svar er, at se på “den bedste
udgave af mig til opgaven”. Det lidt længere
svar er, at jeg vil være i fysisk perfekt form,
jeg vil mentalt være på toppen og forberedt,
jeg vil erfaringsmæssigt være klar til opga-
ven og vil med de forgående ekspeditioner
og bjerge i bagagen være rustet til opgaven.
Min tur op ad Everest er et anliggende
imellem mig og Everest! Med det mener jeg,
at jeg vil prøve kræfter med bjerget uden
hjælpere, uden ilt, og uden tekniske hjælpe-
midler, i det omfang som det er muligt. Jeg
tager dog ikke stilling til andre bjergbesti-
gere eller deres valg, jeg tror oprigtigt på, at
vi alle bestiger vores egne bjerge, på vores
egne måde, og derfor bør - og kan - vi ikke
sammenligne os med hinanden.
Hvordan bruger du dine bjergerfaringer i
din hverdag?
Jeg tror på, at alle kan lære meget fra
bjergbestigning til løsning af dagligdagens
udfordringer. Vi ved jo alle godt, at noget af
det letteste og mest formålsløse, vi kan give
os til, er at sættes os ned og have ondt af
os selv, hvis tingene går os i mod. Hvis man
sætter sig ned og mener, at omgivelserne
er uretfærdige i bjergene, er man på et
skråplan.
Det sværeste ved bjergbestigning er
faktisk ikke nødvendigvis at bestige selve
bjergene, men derimod at få økonomien til at
gå op, især hvis man som jeg, har skruet livet
sammen omkring bjergbestigningen. Til tider
kræver det styrke og vilje for at holde modet
Ivan Braun
45 år, gift og far til to.
Har blandt andet besteget Mont Blanc
(2010), Mt Kenya & Kilimajaro (2011),
Tharpu Chuli (første danske bestigning)
(2012), Pik Lenin (2012) og er pt. i Paki-
stan for at bestige Nanga Parbat (8.125
m), der regnes for at være et af de
sværeste 8000m-bjerge - kun overgået
af K2. Ivan lever af at holde foredrag -
blandt andre “Vi er alle bjergbestigere.”
Følg ham på facebook.com/ivan.braun
eller læs mere på www.ivanbraun.dk.
Ivan Brauns ugentlige træningspas
Mellem 10 og 30 timers træning om fordelt på:
2-3 x klatring
3 x løb (interval og udholdenhed)
3 x styrketræning (udholdenhed, styrke og cirkeltræning)
2 x gang/march - op til 8-10 timer tættere på afgang til Everest
2-3 timer om ugen på mentaltræning og meditation.
»
“Som bjergbestiger stil-
les der store krav til
både udholdenhed og
styrke, så træningen
skal hele tiden balance-
res i forhold til de krav,
jeg stilles overfor.”

3. 10 Træn / maj/juni 2013
oppe, og her benytter jeg de samme mentale
værktøjer som ved en dag på bjerget, hvor
vejret er imod mig, og jeg eksempelvis skal
trekke otte timer i strid modvind med tøsne.
Der er mange bbjergbestigere, der er døde
i deres forsøg på at nå toppen. Er du ikke
bange for at lide samme skæbne?
Ha - jo, det faktum spøger lidt. Nej, jeg har
en aftale med min hustru og familie om, at
jeg altid vil komme retur fra bjergene. Det er
vigtigere for mig at komme sikkert ned end
at komme usikkert på toppen. Bjerget er der
jo altid, så hvis jeg ikke når toppen ved første
forsøg, ved jeg hvor det står. 80 % af alle
uheld og dødsfald sker på vejen ned - stati-
stisk set. Det faktum er jeg hyper opmærk-
som på, og jeg søger på alle mine ture at have
masser af overskud til turen ned.
Lægger du så isøkse og crampons på hyl-
den, når du har besteget Everest?
Bare tanken om, at man en dag skulle vågne
op uden mål er skræmmende. Jeg valgte i
2011 at forlade skrivebordets trygge kant, og
har lige siden været “professionel” bjerg-
bestiger, hvis man kan kalde sig det, og hvis
man “må” kalde sig det i dagens Danmark.
Efter Everest har jeg planlagt at komme en
tur forbi “The Seven Summits”, ligesom jeg
har kig på en række andre bjerge, alpetoppe
og vulkaner, mere end rigeligt til årene efter
Everest.
Jeg leger også med tanken om at føre andre
i bjergene, eller afholde lederkruser i bjergene.
Jeg tror, at mange kunne få et enormt udbytte
af at være i bjergene og under trygge forhold
blive sat i situationer, hvor de skal træffe valg
under pres, opleve hvad det vil det sige at få
krop, sjæl og vilje til at arbejde sammen.
Jeg tror først at jeg smider isøkse og
crampons på hylden i 2028, det år hvor jeg
fylder 60. Vi joker hjemme i familien med,
at jeg går på “bjergbestigerpension” som
60-årig. (lkc / cfm)
“Til tider kræver det
styrke og vilje for at
holde modet oppe, og
her benytter jeg de
samme mentale værktø-
jer som ved en dag
på bjerget, hvor vejret
er imod mig, og jeg
eksempelvis skal trekke
otte timer i strid
modvind med tøsne.”
Fakta Bestigning af Mount Everest
Mount Everest, som er verdens højeste bjerg på 8.850 moh, blev officielt besteget for
første gang i 1953 af newzealænderen Edmund Hillary. Siden da har over 3.000 bjerg-
bestigere nået verdens top. Selvom bjerget nu er blevet klappet på toppen en del gange,
er det stadig en ikke helt ufarlig ekspedition at bevæge sig ud på. Således har knap 5
procent af alle dem, der har gjort forsøget, mistet livet undervejs. I alt har 219 mistet livet
i forsøget på at nå toppen i perioden 1922-2010.
»
Fotowikipedia