Liv for liv en analyse af en virksomhedsbogklub

2,870 views

Published on

Med tilladelse fra Nicklas Lind Hansen har jeg fået lov til at uploade hans elitemodul-speciale fra kandidatuddannelsen i virksomhedskommunikation på Syddansk Universitet. Specialet handler om læseklubber på virksomheder, og hvad min roman TEMPO har formået at sætte i gang.

Læseklubber øger kreativiteten, introducerer skønlitteratur for mennesker, der ikke har åbnet en bog siden deres skoletid og øger relationerne på tværs af organisationen.

Published in: Education
0 Comments
1 Like
Statistics
Notes
  • Be the first to comment

No Downloads
Views
Total views
2,870
On SlideShare
0
From Embeds
0
Number of Embeds
367
Actions
Shares
0
Downloads
13
Comments
0
Likes
1
Embeds 0
No embeds

No notes for slide

Liv for liv en analyse af en virksomhedsbogklub

  1. 1. Elitemodul – Forskning i Virksomhedskommunikation, Kandidatuddannelsen i International Virksomhedskommunikation v. Syddansk Universitet i Odense LIV FOR LIV -en analyse af en virksomhedsbogklub Antal typeenheder: 105.375 Dato for aflevering: 19/12/2011Projektet er udarbejdet af Nicklas Lind Hansen – under vejledning af Flemming Smedegaard Syddansk Universitet. December 2011 1
  2. 2. Nicklas Lind Hansen LIV FOR LIV –en analyse af en virksomhedsbogklub
ForordFørst og fremmest ønsker jeg at takke medarbejderne på Easyfood. Upåvirket og med gåpåmod gikde ind i processen omkring mine videooptagelser og interviews og bidrog herigennem med denempiri, som udgør en signifikant del af hele afhandlingens fundament. I den forbindelse skalDirektøren i Easyfood, Flemming Paasch have en særlig tak for at være med på ideen fra starten af.En tak skal også lyde til de alle de eksterne kilder som fandt tid til at bidrage med yderligere empiritil denne afhandling: Kulturordfører for Socialdemokratiet, MF Flemming Møller Mortensen, &Kulturordfører for Venstre, MF Michael Aastrup Jensen & Direktør for Det Danske Sprog- ogLitteraturselskab, Lasse Horne Kjældgaard.For løbende sparring vil jeg også gerne takke medlemmerne af elitegruppen under IVK samtCentralbiblioteket i Odense. En stor tak skal også lyde til Jeanette Lemmergaard og Per Servais,begge Lektorer v. Institut for Marketing & Management på SDU, som kom på ideen med atundersøge virksomhedsbogklubber.Sidst men ikke mindst en stor tak til Studieleder på IVK, Flemming Smedegaard for uundværligsparring, vejledning og input undervejs gennem hele processen.December 2011Nicklas Lind Hansen










 2
  3. 3. Nicklas Lind Hansen LIV FOR LIV –en analyse af en virksomhedsbogklub
IndholdsfortegnelseAbstract ___________________________________________________________________ 6Del 1: Introduktion __________________________________________________________ 91.1 Indledning ________________________________________________________________91.2 Forskningsspørgsmål & Problemformulering ____________________________________ 91.3 Overordnet valg af teori _____________________________________________________ 101.4 Videre opbygning __________________________________________________________ 10Del 2: Teori _________________________________________________________________ 112.1 Introduktion ______________________________________________________________ 112.2 Morgans metaforer _________________________________________________________ 11 2.2.1 Kulturmetaforen ______________________________________________ 12 2.2.2 Organismemetaforen ___________________________________________ 13 2.2.3 Metaforen om politiske systemer _________________________________ 13 2.2.4 Hjernemetaforen ______________________________________________ 132.3 Schultz’ symbolisme _______________________________________________________ 142.4 Organizational Socialization _________________________________________________ 14 2.4.1Relationships _________________________________________________ 142.5 Positive Organizational Behavior & Psychological Capacities _______________________ 152.6 Hvordan teorierne forbindes _________________________________________________ 15Del 3: Metode _______________________________________________________________ 163.1 Videnskabsteoretisk standpunkt _______________________________________________ 16 3
  4. 4. Nicklas Lind Hansen LIV FOR LIV –en analyse af en virksomhedsbogklub
3.2 Det analyserende subjekts selektionspræferencer _________________________________ 173.3 Casestudiet _______________________________________________________________ 173.4 Dataindsamling ___________________________________________________________ 183.5 Dataanalyse _______________________________________________________________193.6 Metodetriangulering ________________________________________________________ 193.7 Objektivitet _______________________________________________________________20Del 4: Analyse ______________________________________________________________ 204.1 Virksomhedsbogklubben som kultur gennem et symbolistisk kulturperspektiv __________ 204.2 Virksomhedsbogklubben som organisme gennem relationships ______________________ 334.3 Virksomhedsbogklubben som politisk system ____________________________________ 364.4 Virksomhedsbogklubben som hjerne gennem POB & PsyCap _______________________ 39Del 5: Udvikling _____________________________________________________________ 425.1 Virksomhedsbogklubben som hjerne & den videre læring __________________________ 42 5.1.1 Implementering af hele organisationen i enkeltdelene _________________ 42 5.1.2 Redundans ___________________________________________________ 44 5.1.3 Variation ____________________________________________________ 45 5.1.4 Minimalisme _________________________________________________ 45 5.1.5 Lær at lære ___________________________________________________ 455.2 Diskussion _______________________________________________________________ 46 5.2.1 Konteksten omkring virksomhedsbogklubber ________________________46 5.2.2 En virksomhedsbogklubs forudsætninger ___________________________ 49 5.2.3 Mulige samarbejdspartnere omkring virksomhedsbogklubben __________ 50 5.2.4 Videre spørgsmål til virksomhedsbogklubber generelt _________________ 51 4
  5. 5. Nicklas Lind Hansen LIV FOR LIV –en analyse af en virksomhedsbogklub
Del 6: Konklusion ____________________________________________________________ 516.1 Konklusion _______________________________________________________________ 51Litteraturliste ________________________________________________________________ 54Figur- og tabeloversigt:Figur 2.1: Storyline ___________________________________________________________ 12Figur 4.1 – Medarbejdernes placering til mødet _____________________________________ 21Figur 4.2 – Dialogflow i virksomhedsbogklubben ____________________________________23Tabel 4.1 – Tid brugt på tale under møde i virksomhedsbogklubben _____________________ 24Figur 4.3 – Brospiralen ________________________________________________________ 26Figur 4.4 – Kikkertspiralen _____________________________________________________ 28Figur 4.5 – LEGO-klodsspiralen _________________________________________________ 30Figur 4.6 – Kaffeklubspiralen ___________________________________________________ 32Figur 5.1 – Individets aktiviteter _________________________________________________ 47Bilagsoversigt:Bilag 1: Interview med Flemming Paasch __________________________________________ 1-13Bilag 2: Interview med kvindelig medlem af virksomhedsbogklubben (produktion) _________ 1-3Bilag 3: Interview med mandlig ikke medlem af virksomhedsbogklubben _________________1-2Bilag 4: Interview med kvindelig medlem af virksomhedsbogklubben (administration) ______ 1-4Bilag 5: Interview med Flemming Møller Mortensen _________________________________ 1-3Bilag 6: Interview med Lasse Horne Kjældgaard ____________________________________ 1-7Bilag 7: Interview med Michael Aastrup Jensen _____________________________________ 1-6Bilag 8: Interview med Jeanette Lemmergaard & Per Servais __________________________ 1-14Bilag 9: Videooptagelse af møde i virksomhedsbogklubben (Vedlagte DVD) 5
  6. 6. Nicklas Lind Hansen LIV FOR LIV –en analyse af en virksomhedsbogklub
AbstractIntroductionThis thesis seeks out to investigate a new phenomenon where companies pay their employees forparticipating in a book club, which is running and being administrated on the initiative of thecompany in an organisational setting, but where the literature entirely consists of fiction. Thisphenomenon is yet unaddressed in the research literature, which has only contributed to therelevance of addressing the issue here. This research status calls for an explorative analysis in orderto raise the attention on the subject and to investigate whether or not this phenomenon holds somepotential.From this, the following problem statement has been created:How does the company book club at Easyfood operate, what function does it have to its membersand what are the potentials to a company book club in general?TheoryFor this thesis the main theory will consist of Morgan’s (2006) metaphoric perspective onorganizations. For this thesis four of his metaphors have been chosen. Organizations as culture willbe the main metaphor, whereas the supporting metaphors will be consisting of: Organizations asOrganisms, Organizations as Political Systems and Organizations as Brains.During the analysis some of Morgan’s theories will be assisted or replaced by different theory inorder to further adjust the analysis to fit the company book club. These theories are: seeing culturethrough symbols (Schultz 2010), Organizational Socialization (Kramer 2010) and PositiveOrganizational Behavior & Psychological Capacities (Luthans & Youssef 2007).MethodologyThe methodology, which is being used for this thesis, is based upon the hermeneuticalunderstanding of the dialectic nature between the individual part and the whole. To this thesis thefocus will be on the dynamics between the culture and the socialization processes within thecompany book club. In addition to the hermeneutic understanding, this thesis also includes aphenomenological dimension. This dimension has to a wide extent been the methodological startingpoint for collecting the different empirical data, where the focus has been on the subjects’experience with the company book club.The empirical data consists of interviews gathered at Easyfood (Encl. no. 1-4), various expertinterviews (Encl. no. 5-8) and a DVD recording of a meeting in the company book club (Encl. no.9). 6
  7. 7. Nicklas Lind Hansen LIV FOR LIV –en analyse af en virksomhedsbogklub
AnalysisIn the first section of the analysis the company book club is analysed through a symbolic analysiswith reference to Majken Schultz (2010). The symbols addressed result in four different spirals.Three of the four spirals are characterized by a positive experience with the company book club,where one spiral remains more critical in its perspective.The company book club is then analyzed through the next metaphor being organizations asorganisms where the focus is on the different relations, which are created by the company bookclub. This part of the analysis indicates that not only does the company book club strengthen theties between the members, but also how it contributes to break down the division between thedifferent departments in the organization, as the company book club becomes a common frame ofreference.The next metaphor, which follows, is the metaphor of seeing organizations as political systems.Here the company book club is in general characterized by a democratic type of governance,compromises and co-operation, but also with a slight indication of a more technocratic systemwhere individual members use their knowledge on literature to position themselves within thegroup.The fourth part of the analysis is looking at how the company book club stimulates the fourpsychological capacities. The company book club actually manages to stimulate all four of thepsychological capacities of its members, which points to a positive potential to the initiative.Further developmentIn the further development the company book club is seen through Morgan’s brain metaphor andhow holographic the company book club is in itself and as an extension of the organization.Through five different variables the company book club is regarded as being as holographic aspossible within its individual frame, but it can also be considered as a strong contributor to theorganization’s quest towards becoming holographic.A discussion is then set up regarding how the company book club should be placed in a contextalongside other activities. The company book club is placed in a coordinate system of differentactivities as an initiative with a high degree of organizational involvement alongside a highcollective appeal.The following discussion is then centred on under what circumstances a company book club shouldbe based. Another issue is centred on which partnerships can be made in relation to the furtherdevelopment of the book club, which points to the attention of libraries and writers. The final aspectof the discussion looks at the further questions, which are to follow from this thesis. 7
  8. 8. Nicklas Lind Hansen LIV FOR LIV –en analyse af en virksomhedsbogklub
ConclusionThe conclusion on how the company book operates is that in general, the company book club atEasyfood is performing quite well within its environment. It is in harmony with the organization asa whole and the employees seem very contempt with the status quo of the book club. Naturally,there are issues, which call for attention, but the overall impression of the book club is that it hasestablished itself as an element in the company culture at the organization.To its members, the company book club has the function of acting as a catalyst on the relationsbetween the different departments within the organization. It provides personal results, where themembers are encouraged to read more and to be open towards new genres. Furthermore, thecompany book club provides a platform for a common frame of reference, where the members canengage in an equal dialogue based on the literature.The company book clubs holds a substantial amount of potential, as the analysis of Easyfood’sexample proves that the benefits of having such an initiative can be plenty. However, there are alsopotentials, which are not yet being addressed. Addressing these issues could improve not only theresults of the company book club at Easyfood, but the chances of seeing this phenomenon spreadingeven further out to Danish organizations. 8
  9. 9. Nicklas Lind Hansen LIV FOR LIV –en analyse af en virksomhedsbogklub
Del 1: IntroduktionDa jeg første gang stødte på fænomenet omkring virksomhedsbogklubber, skal jeg gerne indrømme,at det var med en vis skepsis. Var det her nu endnu et domæne, som virksomheder skulle ”blandesig i”, var min første tanke? Gennem de seneste år har vi været vidne til, hvordan virksomheder harpåtaget sig mere og mere ansvar over for medarbejderne (Sims 2007: 292), hvilket umiddelbart kanlyde positivt, men hvor går grænsen, og kan man som medarbejder tillade sig at sige nej til de her”tilbud”, uden at det får faglige og sociale konsekvenser?Kan man tillade sig at sige: ”Nej tak, jeg vil ikke på rygestopkursus eller med på et fællesmorgenløb, inden arbejdsdagen starter”? Eller hvad med ”nej tak, skønlitteratur siger mig ingenting,og hvis det gjorde, så ville jeg selv have opsøgt en bogklub”. Kan man det?Omvendt så virkede fænomenet også så aparte på mig og på hvad jeg forstår som en virksomhedsformål, at det alligevel vakte min interesse. Jeg var derfor nødt til at undersøge fænomenetnærmere. At det så yderligere var et hidtil uudforsket område gjorde heller ikke interessen mindre.1.1 IndledningHvorfor er virksomhedsbogklubber så forskningsmæssigt relevant?Det er forskningsmæssigt relevant, at belyse fænomenet omkring virksomhedsbogklubber af flereårsager: 1) Det griber ind i en tid, hvor virksomheder påtager sig flere og flere roller i vores liv. 2)En virksomhedsbogklub griber i sin selvstændige funktion ind i et felt omkring mental sundhed påarbejdspladsen, som indtil videre i litteraturen har været overset især sammenlignet med det fokus,der gennem de seneste år har været på fysisk sundhed. 3) En virksomhedsbogklub assisterer i dentilbagevendende interesse i skønlitteratur, som man kan opleve i samfundet og som er kommetsærligt til udtryk i mediebilledet. Så måske er det her i virkeligheden en kommende tendens ellerom muligt en fremtidig trend.1.2 Forskningsspørgsmål & ProblemformuleringDette nye tilbud til medarbejderne på Easyfood A/S om at de kan melde sig til virksomhedensbogklub og derigennem få betalt tiden, der bruges på at diskutere skønlitteratur leder denneafhandling hen på følgende forskningsspørgsmål: Hvad er virksomhedsbogklubber for et fænomen?Hvordan bruges virksomhedsbogklubber? Hvilket potentiale er der i fænomenet fremadrettet?Til at søge et svar på disse spørgsmål vil der i afhandlingen blive brugt et konkret eksempel i formaf virksomhedsbogklubben hos Easyfood. Sammenholdt med forskningsspørgsmålene leder detafhandlingen frem til følgende problemformulering: 9
  10. 10. Nicklas Lind Hansen LIV FOR LIV –en analyse af en virksomhedsbogklub
Hvordan fungerer virksomhedsbogklubben hos Easyfood, hvilken funktion har den hosmedlemmerne og hvilke potentialer har virksomhedsbogklubber generelt?Det vil derfor ligge centralt i denne afhandling, at Easyfood vil agere som et konkret eksempel ogen videre indgang til fænomenet omkring virksomhedsbogklubber generelt. Ydermere er det særligtde resultater som virksomhedsbogklubben kan siges at producere, der vil være af særlig interessefor denne afhandling. Dette vil også pege virksomhedsbogklubben i retning af, inden for hvilkenkontekst fænomenet kan placeres. Samtidig vil det også give et indblik i, hvorvidt det er etfænomen, som har potentiale for videre udbredelse, eller om det blot er en såkaldt ”døgnflue”.Af hensyn til at afdække fænomenet så kvalitativt og grundigt som muligt er der til afhandlingenher valgt kun at gøre brug af én casevirksomhed. Man kunne have valgt yderligere caseeksemplerfor en komparativ analyse. Dette er blevet fravalgt eftersom, at den forskningsmæssige tilstandomkring fænomenet kaldte mere på en eksplorativ undersøgelse med fokus på at finde ud af, hvaden virksomhedsbogklub egentlig er og ikke hvor udbredt det er som fænomen. Udbredelsen og denkomparative analyse vil dog kunne være relevant at få belyst i en videre forskning.En anden afgrænsning som følger af problemformuleringen er, at det som denne afhandling vilfokusere på er de interne resultater, som virksomhedsbogklubben skaber. Den eksternekommunikation vil ikke være et fokusområde, men vil ligeledes kunne blive taget op i en eventuelvidere forskning.1.3 Overordnet valg af teoriTil at besvare ovenstående problemformulering vil den overordnet teoretiske ramme for denneafhandling være baseret på Morgans metaforer (Morgan 2006). Ud fra denne teori vil der bliveskabt en ramme for afhandlingen gennem fire udvalgte metaforer. De enkelte metaforer vil blivesuppleret/erstattet med/af yderligere teori, hvor dette findes relevant. Dette sker af hensyn til, at deter et socialt og frivilligt tilbud i en organisationel kontekst som undersøges. Derfor vil den originaleteori ikke alle steder kunne tilgodese det fænomen som søges afdækket gennem denne afhandling.De enkelte teorier og den videre sammenhæng vil blive behandlet nærmere i Del 2.1.4 Videre opbygningDen videre opbygning over afhandlingen vil være følgende:Del 2 er centreret omkring den teori, som er brugt i forbindelse med afhandlingen. De teorier somvil blive gennemgået er Morgans metaforer (Morgan 2006), Schultz’ symbolisme (Schultz 2010),Organizational Socialization (Kramer 2010), samt Positive Organizational Behavior (Saks &Gruman) og Psychological Capacities (Luthans & Youssef 2007). Teorikapitlet afsluttes med et 10
  11. 11. Nicklas Lind Hansen LIV FOR LIV –en analyse af en virksomhedsbogklub
afsnit, som vil indikere sammenhængen mellem teorierne og hvordan disse komplimentererhinanden.Del 3 omhandler den metodiske tilgang, som er valgt til denne afhandling. Som indledning påkapitlet vil der blive gjort rede for det videnskabsteoretiske standpunkt, hvorpå denne afhandling erbaseret. Derefter følger de videre metodiske valg, som danner grundlaget for afhandlingen ogbehandlingen af den indsamlet empiri.Del 4 er selve afhandlingens analyse. Her vil virksomhedsbogklubben blive analyseret gennem denteori, som gennemgås i Del 2.Del 5 omhandler udviklingsperspektivet, hvor fokus vil være på virksomhedsbogklubbens rolleEasyfood. Samtidig vil kapitlet indeholde en diskussion både på virksomhedsbogklubben hosEasyfood og af virksomhedsbogklubber generelt.Del 6 er afslutningen på afhandlingen og indeholder således konklusionen på afhandlingensproblemformulering.Del 2: Teori2.1 IntroduktionDer er på nuværende tidspunkt ingen forskningsmæssig baggrund, som denne afhandling vil kunnestøtte sig op af, hvilket bekræftes af Lektor for Marketing og Management, Jeanette Lemmergaard,som heller ikke tidligere er stødt på forskning inden for dette område (Bilag 8: 19-22). Koblingenmellem skønlitteratur og en organisationel kontekst mangler, hvilket resulterer i, at der ikke erdirekte fortilfælde inden for forskningen, som vil kunne assistere i forhold til denne afhandling.Eftersom at denne afhandling har fokus på den skønlitterære diskussion i virksomheden og på ihvilken kontekst fænomenet kan forstås, vil det være den indsamlet empiri, som i høj grad vil prægevalget af teori.En CSR-tilgang til fænomenet omkring virksomhedsbogklubben kunne have været valgt. Dette erdog blevet valgt fra for at holde fokus på den oplevelse, som medlemmerne måtte have medvirksomhedsbogklubben og ikke hvor i virksomhedens politik fænomenet omkring virksomheds-bogklubben passer ind. Dette valg og fravalg af teori hænger desuden sammen med detvidenskabsteoretiske ståsted, som gennemgås under pkt. 3.1.2.2 Morgans metaforerI denne afhandling vil den overordnede teoretiske ramme udgøres af Morgans teori om, at analysereorganisationer gennem metaforer (Morgan 2006). Der er i afhandlingen opsat en storyline, som 11
  12. 12. Nicklas Lind Hansen LIV FOR LIV –en analyse af en virksomhedsbogklub
Morgan foreskriver det (Morgan 2006: 351). Den storyline som er valgt til denne afhandling erbaseret på fire metaforer, hvorigennem virksomhedsbogklubben hos Easyfood vil blive analyseret(Se nedenstående figur 2.1).Hovedmetaforen udgøres af kulturmetaforen, hvorefter støttemetaforene vil følge efter i form aforganismemetaforen (Morgan 2006: 33), metaforen om politiske systemer (Morgan 2006: 149) oghjernemetaforen (Morgan 2006: 71). Hjernemetaforen vil blive behandlet sammen med de øvrigestøttemetaforer i analysen, men den vil også indgå i forbindelse med udviklingsperspektivet, somfølger umiddelbart efter analysedelen.Selvom det typisk er hele organisationer, som bliver analyseret gennem Morgans metaforer, så erteorien her overført på virksomhedsbogklubben alene, da den betragtes som en selvstændig enhed iorganisationen og vil derfor kunne indeholde de samme karakteristika, som man normalt vil kunnefinde i en afdeling eller lignende.Fordelen ved at bruge Morgan som indgang til analysen er, at teorien åbner op for en bred analyseaf flere forskellige aspekter omkring virksomhedsbogklubben. Samtidig giver Morgans metaforermulighed for at inddrage supplerende litteratur inden for de enkelte metaforer, da disse kan brugessom referencerammer, hvorigennem organisationen kan forstås. Dette er yderligere med til at sikre,at analysen er baseret på et mere reflekteret grundlag og passer til den situation der undersøges.Ulempen ligger i selve metaforene, hvor man som analyserende subjekt indtager et særligtperspektiv på virksomhedsbogklubben. Der er også en udfordring forbundet omkring den selektion,som foretages inden for Morgans metaforer. Alle metaforer har deres perspektiv på organisationen,dog vil der stadig være metaforer, som er mere nærliggende end andre. Her er det blot vigtigt, atvære sig bevist om den selektionsproces der foretages.Figur 2.1 - Storyline2.2.1 KulturmetaforenUnder kulturmetaforen sættes kulturen i organisationen under lup. Kultur skal her forstås, som en 12
  13. 13. Nicklas Lind Hansen LIV FOR LIV –en analyse af en virksomhedsbogklub
tilstand der udvikles i relationen mellem mennesker og som ikke kan styres udefra (Morgan 2006).Under denne metafor udgøres teorien af Schultz’ symbolistiske kulturanalyse (Afsnit 2.3). Dettevalg er foretaget, da en symbolistisk kulturanalyse vil kunne bringe flere nuancer i spil i forbindelsemed virksomhedsbogklubben, hvilket også vil have en særlig relevans i forbindelse med deneksplorative natur, hvorpå denne afhandling er baseret.2.2.2 OrganismemetaforenMorgan bruger organismemetaforen til at forstå organisationer som levende systemer, hvor derligesom med organismer i naturen er en større afhængighed inden for de forskellige delsystemer, forat organisationen kan fungere optimalt (Morgan 2006). Teorien i Morgans organismemetafor vil herblive erstattet af teorien inden for organisational socialization omkring relationships af Michael W.Kramer (Kramer 2010). Dette valg er foretaget, da denne teori behandler de relationer, som opstårmellem mennesker i organisationer og ikke fokuserer på organisationen som Morgan. Det er vigtigtfor afhandlingen, at analysen også indeholder et fokus på virksomhedsbogklubbens medlemmer, dadette også vil være naturligt set i det lys, at virksomhedsbogklubben er et tilbud til medlemmerne,som ligger udover det rent arbejdsmæssige.2.2.3 Metaforen om politiske systemerHer forstås organisationer som politiske arenaer, hvor forståelsen opnås gennem en anerkendelse afinteresse, magt og konflikt. I metaforen kan man bl.a. se, hvordan det ikke kun nødvendigvis erledelsens politik, som har indflydelse på organisationens kultur. Gennem metaforen kigger man påde styreformer, som er repræsenteret i organisationen, hvilke magtstrukturer der eksisterer inden fororganisationen, samt konflikt og konflikthåndtering.2.2.4 HjernemetaforenHjernemetaforen fokuserer på, hvordan organisationen fungerer som et lærende system.Udgangspunktet for metaforen ligger i den holografiske tankegang, hvor helheden fraorganisationen skal være kanaliseret ud i samtlige enkeltdele for på den måde at opnå enholografisk sammenhængskraft, ligesom man finder det i DNA (Morgan 2006). I analysen vilMorgans teori blive erstattet af teorien omkring psykologiske kapaciteter (afsnit 2.5). Dette valgbidrager til en øget forståelse af medlemmernes oplevelse med virksomhedsbogklubben.Morgans læringsperspektiv gemmes således til udviklingsperspektivet, som vil være centreretomkring virksomhedsbogklubbens rolle i forhold til Easyfoods holografiske status. 13
  14. 14. Nicklas Lind Hansen LIV FOR LIV –en analyse af en virksomhedsbogklub
2.3 Schultz’ symbolismeSchultz’ symbolisme bliver brugt i forbindelse med kulturmetaforen, hvor man gennem fysiskesymboler, verbale symboler og handlingssymboler sammensætter spiraler for forståelse aforganisationen. Disse spiraler har til formål at vise og forklare sammenhænge mellem de enkeltesymboler, som bidrager til en samlet forståelse gennem en metafor. Spiralen slutter af med etverdensbillede, der kan betragtes som organisationens oplevelse og et etos, som er det ideal dereksisterer i organisationen (Schultz 2010).En af de klare styrker ved at benytte Schultz’ symbolistiske kulturanalyse er, at man ud fra centralesymboler kan arbejde sig frem til en helhed omkring organisationskulturen. Denne teori er også iforlængelse med det videnskabsteoretiske standpunkt omkring hermeneutikken, hvor forståelsensøges gennem relationen mellem del og helhed (Se pkt. 3.1).En ulempe ved at bruge Schultz er omvendt, at analysen i et betragteligt omfang vil basere sig pådet analyserende subjekt. Det er derfor vigtigt, at man er opmærksom på dette og ikke trækkeranalysen i én bestemt retning, men at den foretages på et reflekteret grundlag.2.4 Organizational SocializationTilgangen til feltet Organizational Socialization vil være ud fra Michael W. Kramer’s fortolkning(2010). I hans teori benytter Kramer sig af en periode, som han kalder Metamorphosis. I denneperiode betragtes individet som en integreret del af organisationen. En stor del af den øvrigesocialiseringslitteratur har i stedet et særligt fokus på socialiseringsprocessen for nye medarbejdere(Kramer 2010). Af netop denne årsag er Kramers teori omkring Organizational Socialization blevetvalgt, da virksomhedsbogklubben ikke har et særligt fokus på nye medarbejdere.I perioden under metamorphosis betragter Kramer tre elementer som særligt styrende for denneperiode af socialiceringen: Culture, Relationships og Transitions (Kramer 2010). I denne afhandlinger det dog kun relationships, som vil blive behandlet. Culture er valgt fra, da analysen i forvejenindeholder en kulturmetafor, hvor kulturen vil blive behandlet gennem en symbolistisk analyse.Transitions er ifølge Kramer mere relateret til de arbejdsmæssige udviklingsfaser hos individet ogorganisationen og er af den grund også valgt fra i denne afhandling.2.4.1 RelationshipsEftersom at afhandlingen har fokus på den sociale interaktion i forbindelse med virksomheds-bogklubben hos Easyfood, er der foretaget en selektion i forhold til Kramers afsnit omkringrelationships. Da fokus i afhandlingen er på en social aktivitet, er der valgt at se bort fra deelementer i Kramers analyse, som relaterer sig til det rent professionelle og til selve produktionen ivirksomheden. I stedet vil fokus være på de relationer, som eksisterer inden for virksomheds- 14
  15. 15. Nicklas Lind Hansen LIV FOR LIV –en analyse af en virksomhedsbogklub
bogklubbens ramme og som en konsekvens heraf vil der kun blive brugt to af Kramersrelationsteorier; Peer relationships og Network relationships.Peer relationships henviser til en mere kollegial og ligestillet sammenhørighed mellem individer påarbejdspladsen sammenlignet med eksempelvis forholdet mellem en chef og en ansat, hvorforholdet mere er præget af at en opgave skal udføres (Kramer 2010: 129-130).Network relationships opstår ud af den formelle organisationsstruktur eller sporadisk på tværs af etorganisationelt hierarki (Kramer 2010). Ifølge Kramer er der gennem tiden blevet observeret fleretyper af netværksbaseret relationer, hvor fokus her vil være på det sociale netværk. Kramersdefinition på dette netværk er: ”a social network which provide friendship relationship” (Kramer2010: 134).2.5 Positive Organizational Behaviour & Psychological CapacitiesPositive organizational behaviour (POB) kommer fra teorien omkring Socialization RessourceTheory (Saks & Gruman) men beskrives selvstændigt på følgende måde: “The study and application of positively oriented human resource strengths and psychological capacities that can be measured, developed, and effectively managed for performance improvement in todays workplace” (Avey et al. 2008: 223).Hvor PsyCap ifølge Luthans og Youssef defineres som: “an individuals positive psychological state of development that is characterized by: (1) having confidence (self-efficacy) to take on and put in the necessary effort to succeed at challenging tasks; (2) making a positive attribution (optimism) about succeeding now and in the future; (3) persevering toward goals and, when necessary, redirecting paths to goals (hope) in order to succeed; and (4) when beset by problems and adversity, sustaining and bouncing back and even beyond (resiliency) to attain success” (Luthans & Youssef 2007: 334).PsyCap kan altså ses som en konkretisering af teorien omkring POB, hvor man med PsyCap har fireelementer, hvorigennem man kan motivere medarbejderne for at opnå en samlet POB.2.6 Hvordan teorierne forbindesUnder kulturmetaforen vil det være den symbolistiske kulturanalyse af Schultz (2010) som vil åbneanalysen. Efter kulturmetaforen vil virksomhedsbogklubben blive analyseret gennem organisme-metaforen, hvor teorien udgøres af Organizational Socialization (Kramer 2010). Under metaforenfor politiske systemer vil teorien være baseret på Morgan og virksomhedsbogklubben vil her bliveanalyseret gennem styreform, typer af magt, organisationel ideologi og måder at håndtere konflikt. 15
  16. 16. Nicklas Lind Hansen LIV FOR LIV –en analyse af en virksomhedsbogklub
Gennem Morgans hjernemetafor vil fokus være på den udvikling, som virksomhedsbogklubbenskaber hos medlemmerne. Denne udvikling vil blive analyseret gennem de fire psykologiskekapaciteter: Self-eficacy, optimism, hope, og resiliency (Luthans & Youssef 2007). Morgans teoriinden for hjernemetaforen vil blive benyttet i udviklingsperspektivet.Del 3: Metode3.1 Videnskabsteoretisk standpunktMed udgangspunkt i afhandlingens eksplorative natur vil det videnskabsteoretiske standpunkt værefunderet i hermeneutikken og i dens søgen efter forståelse. Den eksplorative analyse har i sinegenskab af at ville undersøge et hidtil uudforsket fænomen, som virksomhedsbogklubber måbetragtes som, behov for at finde frem til en forståelse omkring det fænomen, som undersøges.Derfor fremstår hermeneutikken som det oplagte valg.Inden for hermeneutikken vil afhandlingen basere sig på det dialektiske spil mellem del og helhed,med inspiration fra Friedrich Ast og hans teori omkring den hermeneutiske cirkel (Kjørup 2008:67). Asts version af den hermeneutiske cirkel og om at enkeltdele skal forstås ud fra en helhed, samtat helheden også vil være at finde i enkeltdelene er imidlertid ikke kun begrænset til at omhandletekstforståelse, men den har også et fokus, der er mere rettet mod forståelsen af ”kulturelle ogpersonlige egenskaber (Kjørup 2008: 68).Denne dialektiske forståelse vil være fokuseret på sammenspillet mellem kulturen hos Easyfood ogde socialiseringsprocesser, som virksomhedsbogklubben kan forstås igennem. Der vil samtidigtgennem analysen søges en forståelse for, hvordan bogklubben opleves af subjekterne, hvordan denopererer, samt hvilken del af socialiseringsprocessen hos Easyfood den kan forstås igennem.En assisterende teoretisk tilgang som også befinder sig inden for hermeneutikken erfænomenologien. Denne teoretiske tilgang er særligt blevet brugt i forbindelse med indsamlingen afden empiri, som afhandlingen bygger på.Med brugen af fænomenologi refereres til definitionen af Steinar Kvale og Svend Brinkmann: “Generally, in qualitative inquiry, phenomenology is a term that points to an interest in understanding social phenomena from the actors’ own perspectives and describing the world as experienced by the subjects, with the assumption that the important reality is what people perceive it to be” (Kvale og Brinkmann 2009: 26).Fænomenologien er i afhandlingen blevet brugt til at indsamle data ud fra den forståelse, at det erdet enkelte subjektets oplevelse med virksomhedsbogklubben, som bør være i centrum. Omkringvideoindsamlingen blev den fænomenologiske tilgang også benyttet, da jeg som forsker placeredemig væk fra gruppen og samtidig søgte at placere kameraet, så situationen ikke ville virke opsat. 16
  17. 17. Nicklas Lind Hansen LIV FOR LIV –en analyse af en virksomhedsbogklub
3.2 Det analyserende subjekts selektionspræferencerSom afsender i denne afhandling er der nogle personlige opfattelser af verden, som det vil værerelevant at redegøre for. For med en generel kritisk tilgang til litteraturen inden for visse dele afHR-feltet og med en næsten ikke-eksisterende interesse i skønlitteratur betragter jeg ikke mig selvsom forudindtaget over for virksomhedsbogklubber som fænomen, hverken i en nævneværdignegativ eller positiv retning. Dog har projektet vakt min opmærksomhed og interesse, hvor minpersonlige nysgerrighed efter nye verdensanskuelser og dybere forståelse inden for denorganisationelle kontekst er gået forrest.Jeg mener ikke, at den kritiske refleksion omkring litteraturen og fænomenet over for den induktiveog nysgerrige tilgang til dataindsamlingen nødvendigvis skulle komme i konflikt med hinandenundervejs i afhandlingen. Tværtimod, så betragter jeg de to elementer som komplimenterende iprocessen med at skildre et nyt og hidtil ubeskrevet tiltag i danske organisationer i form afvirksomhedsbogklubben.En udpræget induktion vil derfor være et hovedelement i afhandlingen, hvor det konkrete eksempelmed virksomhedsbogklubben hos Easyfood vil være indgangen til at kunne forstå kontekstenomkring virksomhedsbogklubber i en større helhed, hvilket igen refererer tilbage til detvidenskabsteoretiske standpunkt omkring sammenspillet mellem del og helhed.3.3 CasestudietTil denne afhandling er der valgt at gøre brug af et casestudie i form af virksomhedsbogklubben hosEasyfood og deres diskussion omkring novellesamlingen, LIV FOR LIV. Omkring brugen af etsådant casestudie refereres der her til Colin Robsons definition: ”A case study is a strategy for doing research which involves an empirical investigation of a particular contemporary phenomenon within its real life context using multiple sources of evidence” (Robson 2011: 136).Der er flere grunde til hvorfor netop Easyfood blev valgt som caseeksemplet. Først og fremmest varEasyfood en virksomhed, som havde opnået en betragtelig mængde omtale for deres initiativomkring virksomhedsbogklubben. Ifølge direktøren har Easyfoods virksomhedsbogklub væretomtalt i både tv og radio (Bilag 1: 405-407). Derudover var Easyfood sammen med forfatterenCarsten Borch1 pionererne på ideen om at lave en virksomhedsbogklub. Ydermere havdevirksomhedsbogklubben på det tidspunkt, hvor empirien blev indsamlet allerede afholdt omkringfem møder (Bilag 1: 39-41) og havde derfor en vis erfaring.I tråd med afhandlingens kvalitative fokus hvor der er fokus på en dybdegående analyse og ikkeomkring udbredelsen af fænomenet, så var det en prioritering kun at inddrage ét caseeksempel. Det























































1 http://carstenborch.dk/læseklubber/ 27/11/2011 17
  18. 18. Nicklas Lind Hansen LIV FOR LIV –en analyse af en virksomhedsbogklub
kunne have bragt et større analytisk grundlag, at inkludere flere eksempler for hvordan envirksomhedsbogklub fungerer, dog vurderes dette at blive vejet op af den betragtelige mængde data,som er blevet indsamlet fra afhandlingens ene eksempel.3.4 DataindsamlingIndsamlingen af den primære data, som indgår i denne afhandling har i høj grad været kendetegnetaf en semistruktureret og fænomenologisk tilgang. Dette er sket ud fra et hensyn til den eksplorativenatur omkring afhandlingen som helhed. Den semistruktureret tilgang er kommet til udtryk gennemet antal forberedte spørgsmål, men hvor der samtidig er gjort plads til, at samtalerne har kunnetudvikle sig ud fra den situation, som har udspillet sig i interaktionen med det enkelte interviewssubjekt(er).Som beskrevet tidligere så er virksomhedsbogklubber et nyt fænomen, der ikke tidligere har væretnævnt eksplicit i forskningslitteraturen inden for HR. Af netop denne årsag tillægges de primæredata i afhandlingen særlig stor betydning, da det er disse nye data som kan betragtes som selveindgangen til den eksplorative analyse.For at få fænomenet omkring virksomhedsbogklubben frem i lyset og for at kunne forstå helekonteksten omkring den: hvorfor den blev oprettet, hvordan den passer ind i en organisationelkontekst, hvilke forventninger der har været til initiativet, hvilke oplevelser medarbejderne har,hvilket muligt potentiale der ligger i fænomenet etc., så har det været nødvendigt med en åben oglyttende tilgang for at kunne møde fænomenet i dets renhed. Til det formål har fænomenologienværet en oplagt ramme for at kunne møde virksomhedsbogklubben hos Easyfood og forstå den idens kontekst med de forudsætninger, resultater og videre forventninger der har været og er iforbindelse med dens eksistens.I tro ånd til den induktive tilgang og i forlængelse af teorien omkring fænomenologi så er selvedataindsamlingen i form af bilagene 1-4 & 9, sket forud for indsamlingen af teori. Denne metodeligger yderligere i naturlig forlængelse af den eksplorative natur, hvor der ikke fra start af erudtænkt en teoretisk ramme, hvori virksomhedsbogklubben skulle placeres. Bilagene 5-8 har væretindsamlet sideløbende med teorien. Dette har kunnet lade sig gøre, eftersom bilagene 5-8 allerelaterer sig til en kontekst, som ligger ud over virksomhedsbogklubben hos Easyfood. Disse bilager indsamlet med det formål at brede perspektivet på virksomhedsbogklubberne udover det valgtecaseeksempel.Det har derfor ikke komprimeret afhandlingens eksplorative natur at enkelte bilag er blevetindsamlet sideløbende med teorien, eftersom at formålet med disse bilag har været, at bredeperspektivet omkring virksomhedsbogklubber ud fra udelukkende at relatere sig til den enkeltevirksomhedsbogklub til også at inkludere et makroperspektiv på fænomenet generelt. Samtidigkomprimerer det ikke den hermeneutiske og fænomenologiske tilgang i afhandlingen, da de senerebilag er indsamlet ud fra de samme præmisser som de første og at de er blevet analyseret på samme 18
  19. 19. Nicklas Lind Hansen LIV FOR LIV –en analyse af en virksomhedsbogklub
teoretiske grundlag. Al empiri har derfor været indsamlet under de samme forudsætninger, hvilketer med til at sikre afhandlingen en høj reliabilitet og validitet.I forbindelse med de forudgående aftaler og rammer for de forskellige interviews, som indgår iafhandlingen kan disse opdeles i to forskellige kategorier; Subjekterne i bilag 2 - 4 optræder anonymt. Subjekterne i bilag 1 og 5-8 har alle indvilliget i at stå frem med navn.Derudover har samtlige subjekter været velvidende om, at deres interview blev optaget for seneretransskription. Omkring de politiske interviews skal det noteres, at kulturordførerne fra samtligepartier i folketinget, inklusiv Kulturministeren, fik tilbud om at medvirke i et interview. Medrepræsentation fra partierne Venstre og Socialdemokratiet vil afhandlingens reliabilitet stadig værehøj, eftersom at det er folketingets to største partier målt på mandater2 og lagt sammen udgør deover halvdelen af folketingets mandater, samt at de hver for sig repræsenterer henholdsvis enopposition og en regering.3.5 DataanalyseSelve transskriptionsprocessen er kendetegnet af et fokus på det indholdsmæssige i de indsamletinterviews. Detaljeringsgraden er derfor blevet sat i overensstemmelse hermed. Den tekst som er sati parentes undervejs i bilagene er den studerendes kommentarer. Samtidigt er kommatering blevbrugt som tegnsætning for at indikere tempoet i samtalen.I analysen er de indsamlet data blevet sat sammen med den teori, som er beskrevet i Del 2. Deninduktive tilgang har igen været dominerende i denne proces, da indsamlingen og efterfølgendebehandling af den indsamlet empiri er sket forud for valg af teori.3.6 Metodetriangulering I afhandlingen er der gjort brug af teorien omkring metodetriangulering efter Ib Andersens definition: ”Metodetriangulering betyder, at man som undersøger anvender mere end én metode eller mere end én type data i studiet af et socialt fænomen” (Andersen 2006: 42). Helt konkret er dette sket ved, at der er indhentet individuelle interviews med forskellige aktører i virksomhedsbogklubben på linje med, at der også er foretaget en videooptagelse af et konkret møde i virksomhedsbogklubben. Disse metoder går ind og supplerer hinanden, hvor video-























































2 http://www.ft.dk/Folketinget/findMedlem/Mandatfordelingen.aspx 27/11/2011 19
  20. 20. Nicklas Lind Hansen LIV FOR LIV –en analyse af en virksomhedsbogklub
materialet giver et indblik i mødet i virksomhedsbogklubben, så giver de indsamlet interviews etindblik i, hvordan de enkelte subjekter agerer i forbindelse med virksomhedsbogklubben.Til denne afhandling er der endvidere blevet udarbejdet en mængde kvantitative data i form af entabel for mødedeltagernes taletid på mødet i virksomhedsbogklubben. Denne kvantitativeopgørelse er med til at supplere den store mængde kvalitative data, der er indhentet til afhandlingeni form af interviews og videooptagelse. Baggrunden for at inkludere denne kvantitative metode harværet med henblik på, at den skulle agere som et supplement til den rent kvalitative data.3.7 ObjektivitetI kraft af at den dominerende videnskabsteoretiske tilgang i afhandlingen er funderet omkringhermeneutikken og dens tolkninger for at opnå en forståelse med det undersøgte fænomen, så erobjektivitet ikke et selvstændigt mål i denne afhandling. Det ville være urealistisk ogselvmodsigende at tro på, at man med en baggrund i hermeneutikken kan udføre en symbolistiskkulturanalyse og stadig bevare en høj grad af objektivitet.Der hvor objektiviteten dog sikres er gennem indsamlingen af empiri. Her har fænomenologienværet det centrale element, hvor fokus har været på, hvilken oplevelse medlemmerne afvirksomhedsbogklubben har i deres ageren med denne. Denne objektivitet er til stede gennem deforetaget interviews, hvor fokus har været på den enkeltes oplevelse med virksomhedsbogklubben,men også under videooptagelsen hvor jeg som undersøger fysisk har placeret mig væk fra gruppen,for at sikre at jeg ikke påvirkede processen i videst muligt omfang.Del 4: Analyse4.1 Virksomhedsbogklubben som kultur gennem et symbolistisk kulturperspektivNedenstående symboler er dels baseret på videooptagelsen fra mødet i virksomhedsbogklubben(Bilag 9) samt de indsamlet interviews.Fysiske symbolerSchultz definerer de fysiske symboler som: ”ting, der står for noget andet end sig selv. Organisationens arkitektur og indretning, organisationsmedlemmernes fysiske placering, påklædning, organigrammer og stillingsannoncer er eksempler på fysiske ting, der fortolkes” (Schultz 2010: 74).Omkring de fysiske symboler vil det være naturligt at tage udgangspunkt i medlemmernes fysiskeplacering. Under optagelsen deltager 11 personer i mødet i virksomhedsbogklubben, som det erillustreret i figur 4.1. 20
  21. 21. Nicklas Lind Hansen LIV FOR LIV –en analyse af en virksomhedsbogklub
Figur 4.1 - Medarbejdernes placering til mødetDet er ved opstillingen værd at bemærke, at på begge langsider er der en blandet fordeling afansatte fra produktionen og administrationen. Samtidig sidder de ansatte fra administrationentættere på direktøren end de ansatte fra produktionen. Direktøren sidder halvt ud for den enebordende og halvt ud fra den ene langside af bordet. På den måde cementerer han ikke sinmagtstatus direkte, som hvis han havde sat sig præcist for den ene bordende.Omkring personerne i lokalet så er der også en forskel i relation til påklædningen. Det er for migtydeligt at se, hvem der kommer fra produktionen og hvem der arbejder i administrationen.Kvinderne fra administrationen skiller sig ud via deres påklædning, da denne ikke direktesignalerer, at det er arbejdstøj sammenlignet med de ansatte fra produktionen. Der er derfor ensynlig forskel på medlemmerne i virksomhedsbogklubben. Dog virker direktørens påklædningneutral med den hvide T-shirt.Mødet finder sted i et lokale, hvor der er tilpas plads til medlemmerne af bogklubben. På bordet er 21
  22. 22. Nicklas Lind Hansen LIV FOR LIV –en analyse af en virksomhedsbogklub
der dækket op med kaffekopper, kagetallerkener, kager og bagværk. Disse kager og bagværk indgåri virksomhedens produktportefølje, hvilket er med til yderligere at forstærke virksomhedenstilstedeværelse på mødet.HandlingssymbolerHandlingssymboler er ifølge Schultz ”de handlinger i organisationen, som tillægges en betydningud over deres instrumentelle indhold” (Schultz 2010: 74). Et af de ritualer som Schultz nævner iforbindelse med handlingssymboler er møderitualer (Schultz 2010: 75), hvilket er særlig relevantset i forhold til denne afhandling.Der er under gennemgangen af novellerne ikke nogen fast struktur på, hvilke elementer der skaldiskuteres under den enkelte novelle. Man går i virksomhedsbogklubben ikke præcist ogkonsekvent ind og bearbejder centrale temaer som eksempelvis: forfatter, personer, handling, miljø,tid etc. I stedet er samtalen mere kendetegnet af en løs snak omkring litteraturen.Undervejs i diskussionen af novellerne bygger medlemmerne ovenpå hinandens input, og det skerpå kryds og på tværs af organisationen (Bilag 9). Først kommer et input fra et medlem, som et andetmedlem så bygger videre på og referer til, hvordan personens oplevelse er omkring samme emne.Sådan fortsætter det, indtil et af medlemmerne drejer samtalen over på et nyt emne, eller at emnet eruddebatteret og man går videre til den næste novelle.Det er også gennem disse diskussioner, at der skabes relationer, som går på tværs af detorganisationelle hierarki og hvor subjekterne fremstår som ligeværdige i deres funktion ibogklubben. Denne proces hvor relationerne skabes kan med fordel illustreres gennem en figur: 22
  23. 23. Nicklas Lind Hansen LIV FOR LIV –en analyse af en virksomhedsbogklub
Figur 4.2 - Dialogflow i virksomhedsbogklubbenFigur 4.2 symboliserer hvordan de input (de sorte pile) som kommer fra det enkelte medlem afbogklubben bliver sat ind i plenum til videre drøftelse (de hvide pile) for til sidst at komme tilbagetil de enkelte medlemmer igen (de blå pile).Essensen i figuren er, at det som det enkelte medlem bringer ind til drøftelse i plenum bliver løftetaf gruppens diskussion og giver det et højere indhold, når det kommer tilbage til de enkeltemedlemmer. Altså bliver værdien af disse input styrket i diskussionen, da de øvrige medlemmerforholder sig til dem, tolker på dem og drager nye og fælles konklusioner ud fra dem.Et eksempel på hvordan dialogflowet er tilstede i virksomhedsbogklubben, og hvordan dette er medtil at hæve den enkeltes forståelse af skønlitteraturen kan ses under videooptagelsen (Bilag 9:45:16). Her tager medlem nr. 10 fat i en bestemt sekvens i novellen, som hun har lagt særlig mærketil. Medlem nr. 5 supplerer med en detalje, som hun har lagt mærke til i samme sekvens, der erbeskrevet særligt detaljeret. Medlem nr. 3 refererer så videre til en anden sekvens, som også erbeskrevet meget detaljeret, inden medlem nr. 11 trækker diskussionen tilbage på den sekvens, sommedlem nr. 10 introducerede. Herfra begynder medlemmerne af virksomhedsbogklubben at 23
  24. 24. Nicklas Lind Hansen LIV FOR LIV –en analyse af en virksomhedsbogklub
reflektere over om, hvorvidt den sekvens i novellen egentlig har fundet sted, eller om det blot varhovedpersonens egen fantasi.Dette eksempel passer fint på processen omkring dialogflowet i figur 4.2, da der kommer et inputind i gruppen omkring beskrivelsen af sekvensen fra medlem 10. Dette input bliver så bearbejdet iplenum, hvor man diskuterer om, hvorvidt det i virkeligheden er foregået. Denne diskussionresulterer så i et output i form af den fælles erkendelse, som for nogle medlemmer er ny. Dissemedlemmer for hvem erkendelsen er ny har altså fået en øget erkendelse af novellen gennemvirksomhedsbogklubben.Hvis man kigger på det mere kvantitative og på, hvem af virksomhedsbogklubbens medlemmer derkommer input fra, så ser det ikke ud til at være ulige fordelt. I forbindelse med mødet ivirksomhedsbogklubben er der til analysen her lavet en tabeloversigt over den tid, som hvertmedlem taler undervejs på mødet:Tabel 4.1 - Tid brugt på tale under møde i virksomhedsbogklubben Placering i Ca. tid brugt påMedlem: organisationen: tale:Medlem 1 Administration 1:49Medlem 2 Administration 2:44Medlem 3 Produktion 12:47Medlem 4 Produktion 3:56Medlem 5 Produktion 5:01Medlem 6* Produktion 0:25Medlem 7 Produktion 1:39Medlem 8 Administration 2:25Medlem 9 Administration 9:48Medlem 10 Administration 9:17Medlem 11 Direktion 10:40*Subjektet forlod mødet 3:48 og vendte først tilbage 25:30.Forudsat at direktøren ikke regnes med blandt administrationen, så ender optællingen i en fordeling,der hedder fem ansatte fra produktionen, der samlet taler i 23min. 48sek. over for administrationensom også tæller fem ansatte og som taler i 23min. 3sek. Direktøren for sig selv taler i 10min. 40sek.Tabellen viser derfor, at hvis man stiller administrationen overfor produktionen, så er den tid, somhver gruppe bruger på at tale under mødet næsten identisk. Dog er der udsving mellem de enkeltemedlemmer, hvor Medlem 3 taler i 12min. 47sek., sammenlignet med Medlem 6 som taler i 25sek. 24
  25. 25. Nicklas Lind Hansen LIV FOR LIV –en analyse af en virksomhedsbogklub
Verbale symbolerVerbale symboler er den tredje og sidste type af symboler, som Schultz bruger inden for detsymbolske perspektiv på kulturen. De verbale symboler definerer hun på følgende måde: ”Verbale symboler er her ikke sproget i sig selv, men sprogformer med et symbolsk indhold: Myter, historier, metaforer og talemåder er eksempler på verbale symboler i organisationer” (Schultz 2010: 75).Man kan med fordel betragte virksomhedsbogklubben som én myte, i det den udgør en enhed iorganisationen, samt at den i sin selvstændige funktion har været igennem en proces fra idé tiludførelse.En myte som kan have haft indvirkning på, hvorfor virksomhedsbogklubben i det hele taget blevoprettet findes i den tid, hvor Easyfood blev grundlagt. Her var det essentielt for Direktør,Flemming Paasch, at organiseringen af virksomheden var en helt anden, end den som hans tidligerearbejdsplads havde praktiseret. Et af de bærende elementer i oprettelsen af virksomheden lå i denflade organisationsstruktur, som Flemming ønskede for sin virksomhed fra starten af, hvor denenkelte medarbejder skulle have et stort ansvar (Bilag 1: 10-13).Virksomhedsbogklubben kan også betragtes som en saga, som ifølge Schultz er mere konkret iforbindelse med organisationens historie og som er med i først en skabelse og en senere udviklingaf en fælles identitet (Schultz 2010: 77).Virksomhedsbogklubben har ført nogle resultater med sig som har bidraget til, at der allerede erblevet skabt og fortsat skabes en identitet omkring virksomhedsbogklubben som en fast bestanddel iEasyfoods organisationskultur. Virksomhedsbogklubben har således fået medarbejdere, som ikketidligere har haft en interesse i skønlitteratur til at læse bøger og ydermere at ville diskuterelitteraturen på møderne i bogklubben (Bilag 1).Ikke nok med at virksomhedsbogklubben fandt et publikum blandt virksomhedens medarbejdere, såvar indholdet i diskussionerne også af en høj kvalitet. Højere end man fra direktørens sideoprindeligt havde forventet, samt at processen med at få etableret virksomhedsbogklubben var gåethurtigere end forventet (Bilag 1: 276-282). Dette har været med til at fastsætte virksomheds-bogklubben som en succes.Også hos de enkelte medarbejdere i organisationen har virksomhedsbogklubben fået etableret sigsom en saga. Af de tre interviewede subjekter, hvis man ser bort fra direktøren, som havdetilknytning til Easyfood blev der fortalt om, hvordan virksomhedsbogklubben har forbedretdialogen på tværs af produktions- og administrationsafdelingen i virksomheden (Bilag: 2, 3 & 4).Samtidig har virksomhedsbogklubbens eksistens også bidraget i forhold til det enkelte medlem iform af en øget interesse inden for skønlitteratur (Bilag 2: 3-7 & Bilag 4: 9-10). 25
  26. 26. Nicklas Lind Hansen LIV FOR LIV –en analyse af en virksomhedsbogklub
Metaforer, Verdensbillede og EtosI den videre analyse sættes virksomhedsbogklubbens forskellige symboler sammen, så de danner enspiral der leder hen til en metafor, som er kendetegnende for spiralen (Schultz 2010). Metaforen eren overordnet forståelsesramme for den proces, som sker under kulturanalysen. Efter metaforenender spiralen i et verdensbillede og etos, som samlet opsummerer værdierne fra de enkeltesymboler.Den første spiral som er blevet designet for virksomhedsbogklubben hos Easyfood kan ses gennemen metaforisk forståelse omkring en bro.Figur 4.3 – BrospiralenDet første symbol i spiralen (Samling) udgøres af det fysiske symbol om, at der er femproduktionsansatte og fem administrationsansatte tilstede i virksomhedsbogklubben. Det at der erlige mange medlemmer fra de to afdelinger er et symbol på balance i virksomhedsbogklubben ogman kan derfor ikke ved fordelingen af medlemmerne til mødet tale om en uligevægt.Dette fysiske symbol leder videre til et handlingssymbol (Balance) som er omkring den mængdetaletid, som blev brugt under mødet i virksomhedsbogklubben. Ud fra tabel 4.1 blev dettydeliggjort, at de to afdelinger i virksomhedsbogklubben kunne krediteres for begge at have brugtomkring 23 min. på tale under mødet. Handlingssymbolet her er derfor yderligere et symbol på, at 26
  27. 27. Nicklas Lind Hansen LIV FOR LIV –en analyse af en virksomhedsbogklub
de to afdelinger kan betragtes som ligeværdige.Denne ligevægt i både medlemsantal og i tid brugt på tale leder hen til et verbalt symbol (Tætterenaboer), som blev gjort eksplicit gennem de indsamlet interviews. Her redegjorde beggemedlemmer, at virksomhedsbogklubben har bidraget til, at man snakker mere sammen ivirksomheden (Bilag 2: 39-44 & 4: 35-39) og er derfor et symbol på, at virksomhedsbogklubbenbringer medlemmerne tættere sammen til trods for et eventuelt organisationelt skel medlemmerneimellem.Spiralen fortsætter i et nyt handlingssymbol (Forbindelsen) som er omkring kombinationen af detfaglige og sociale. Disse relationer som bliver skabt i virksomhedsbogklubben vil givetvis ogsåkunne tænkes at påvirke ikke blot de sociale relationer som opstår inden for virksomheds-bogklubben, men også at disse relationer kan sprede sig til faglige områder, når medlemmerneinteragerer med hinanden i hverdagen. Forbindelsen mellem det faglige og sociale bliver derfor etsymbol på, hvordan virksomhedsbogklubben ikke bare skaber noget i sit eget vakuum, men at detogså kan rumme et potentiale for at skabe resultater i organisationen Easyfood.Det sidste symbol er det verbale symbol (Linket) som nævnes flere steder i løbet af interviewet meddirektøren for Easyfood. Her taler han om, hvordan det er vigtigt, at organisationen tænker på dethele menneske i organisationen (Bilag 1). Virksomhedsbogklubben har i den forbindelse en rolle i,at den er blevet oprettet for at tage sig særligt af den psykiske sundhed i organisationen. Derudoverså er den en del af en helhed i form af det samlet tilbud medarbejderne har til rådighed iorganisationen. Kombinationen af den fysiske og psykiske sundhed er derfor et symbol baseret påtankegangen om at tænke på det hele menneske i organisationen.Disse forskellige symboler kan forstås gennem en metafor som er baseret på en bro. Broen er valgtsom metafor, fordi det er et gennemgående element i spiralens forskellige symboler, atvirksomhedsbogklubben skaber forbindelser. Det sker eksempelvis mellem administrationen ogproduktionen, det faglige og det sociale og mellem det fysiske og det psykiske.Spiralen afsluttes ved at lede frem til verdensbilledet som ifølge Schultz (2010) er den måde, somorganisationen opfatter sig selv og deres situation på. I denne metafor er verdensbilledet, atvirksomhedsbogklubben opfattes som en fælles referenceramme. Medlemmerne af virksomheds-bogklubben (bilag 2 & 4) havde begge oplevet, hvordan virksomhedsbogklubben havde givet demnoget fælles på tværs af organisationen. Man havde med virksomhedsbogklubben nu et fællesudgangspunkt for en samtale.Hvor verdensbilledet var med udgangspunkt i hvordan virkeligheden bliver opfattet, så er Etos merefokuseret på det ideal, som tilstræbes i organisationen (Schultz 2010). Et ideal som findes ivirksomheden er om, hvordan man i organisationen tilstræber en medarbejderdreven innovation.Dette ideal er også gjort direkte eksplicit af direktøren og kan derfor tillægges en vis værdi hosEasyfood (Bilag 1). 27
  28. 28. Nicklas Lind Hansen LIV FOR LIV –en analyse af en virksomhedsbogklub
Figur 4.4 - KikkertspiralenDet første symbol i den næste spiral er det verbale symbol (Nye øjne) om, at nye læsere kommer til.Virksomhedsbogklubben har ifølge direktøren fået medlemmer, som ikke tidligere har læst til atlæse og til at diskutere deres oplevelser med læsningen i virksomhedsbogklubben. Dette verbalesymbol understøttes videre af de to medlemmer af virksomhedsbogklubben, som selv har haft denoplevelse, at få læst mere efter virksomhedsbogklubben er kommet til (Bilag 2 & 4).Disse nye læsere kommer så efterfølgende ind i virksomhedsbogklubben og bidrager med deresoplevelser og tolkninger af det læste, hvilket leder frem til det næste symbol (Dialogflowet). Somdet blev illustreret gennem figur 4.2, så skabes der et dialogflow i virksomhedsbogklubben, hvorhvert medlem kommer med sit input som bliver diskuteret i plenum for til sidst at komme ud til deenkelte medlemmer igen i form af et øget output sammenlignet med værdien af det input, som blevpræsenteret oprindeligt.Det næste symbol i virksomhedsbogklubben er det verbale symbol (Nye opdagelser) om at nyegenrer bliver læst. Virksomhedsbogklubben skifter mellem forskellige genrer inden for skøn-litteraturen. Til mødet hvor optagelserne blev foretaget var det første gang at medlemmerne skullestifte bekendtskab med en novellesamling i virksomhedsbogklubbens forum (Bilag 9). Disse nyegenrer kan forstås som et symbol på, hvordan virksomhedsbogklubben kan være med til at skubbeden enkeltes litterære interesse til også at omfatte nye genrer, da virksomhedsbogklubbenfastlægger den videre litteratur. 28
  29. 29. Nicklas Lind Hansen LIV FOR LIV –en analyse af en virksomhedsbogklub
Denne opdagelse af nye genrer leder frem til det næste symbol i spiralen (Nye perspektiver) som erom, at der skabes nye perspektiver for forståelse og fortolkning. Hvert medlem i virksomheds-bogklubben bidrager med sin viden inden for den litterære genre og for sin egen oplevelse med denenkelte historie. Denne viden er forskellig fra medlem til medlem og diskussionen åbner derfor opfor en ny forståelse af skønlitteraturen. Dette er et symbol på, hvordan oplevelsen af den litteræretekst styrkes i virksomhedsbogklubben, da de forskellige tolkninger og forståelser bidrager til enøget indsigt for det enkelte medlem.Denne spiral kan overordnet forstås gennem en kikkertmetafor. Kikkerten er valgt som metafor, davirksomhedsbogklubben kan bidrage til opdagelsen af nye nuancer for det enkelte medlem.Metaforen leder naturligt videre til det verdensbillede, som organisationen har på virksomheds-bogklubben i denne spiral. Her er opfattelsen, at virksomhedsbogklubben er med til at udvide denlitterære horisont hos det enkelte medlem. Denne udvidelse skal forstås både i form opdagelsen afnye genrer inden for skønlitteraturen såvel som selve indholdet i den litteratur, der bliver diskutereti virksomhedsbogklubben.Det ideal som virksomhedsbogklubben stræber efter i form af etos er her medarbejdernes over-ordnet psykiske sundhed. I forsøget på at nå dette ideal er virksomhedsbogklubben et vigtigtelement, da de tidligere tilbud til medarbejderne hos Easyfood i store træk var fokuseret på denfysiske sundhed (Bilag 1). 29
  30. 30. Nicklas Lind Hansen LIV FOR LIV –en analyse af en virksomhedsbogklub
Figur 4.5 - LEGO-klodsspiralenDet første symbol (Den første klods) i denne spiral går tilbage til, da Easyfood blev grundlagt. Hervar målet, at man ville bygge en ny og anderledes organisation op. Flemming Paasch havde erfaringfra andre organisationer inden for produktionsbranchen omkring fødevarer og havde med Easyfooden idé om, at der eksisterede en anden måde, hvorpå en virksomhed kunne bygges op (Bilag 1).Dette er blevet et symbol på hele kulturen i Easyfood, hvor man gerne går nye veje for at opnå etøget resultat.Dette verbale symbol om at bygge en ny og anderledes organisation førte videre til et nyt verbaltsymbol (Klods på klods). For at videreudvikle mentaliteten om at man i Easyfood ville nogetanderledes, kom man på ideen om at starte virksomhedsbogklubben. Men da der ikke var noglefortilfælde, som man kunne læne sig op af, så var man nødt til at bygge konceptet op fra bunden af(Bilag 1).Efter at have startet konceptet op kommer et nyt verbalt symbol til syne (Højere og større). Dettesymbol er centreret omkring, hvordan virksomhedsbogklubben gradvist opbygger momentum. I dager virksomhedsbogklubben en integreret del af Easyfood, tilslutningen har været stigende og man ernu nået til et punkt i virksomhedsbogklubben, hvor der er behov for nye justeringer (Bilag 1). 30
  31. 31. Nicklas Lind Hansen LIV FOR LIV –en analyse af en virksomhedsbogklub
Det verbale symbol om at opbygge momentum leder videre til næste handlingssymbol(Dialogflowet) omkring dialogflowet fra figur 4.2. Hvert medlem byder ind med deres respektiveinput, så følger gruppen op på det input gennem en diskussion, inden det til sidst bliver kanaliseretud til de enkelte medlemmer igennem et output og en konklusion på diskussionen.Næste symbol i spiralen er et verbalt symbol omkring sammenhold. Virksomhedsbogklubbenskaber et sammenhold medlemmerne imellem, da virksomhedsbogklubben bliver en fællesreferenceramme, hvor man har mulighed for at snakke om en fælles oplevelse. Dette sammenholdgår samtidig på tværs af organisationen, da administrationsansatte, produktionsansatte og direktørenalle har læst det samme.Spiralen leder efterfølgende frem til metaforen, som her er LEGO-klodsen. Denne metafor er valgttil denne spiral, da den giver en forståelse af, hvordan processen har været for virksomheds-bogklubben siden starten. Man har efterhånden bygget yderligere på i form af nye genrer ogstigende medlemstal. Samtidigt har det også vist sig at bringe resultater med sig på tværs af deforskellige afdelinger i virksomheden.Verdensbilledet som kan tegnes ud fra spiralen er derfor, at alle medlemmer bidrager med deresindividuelle input. Dette er udgangspunktet for selve bogklubben, da der ved starten af mødet kanvære mange forskellig tilgange til litteraturen, som skal diskuteres, men at man kollektivt gennemen diskussion kan nå frem til en fælles forståelse af det læste.Ligesom med legoklodser så er spiralens etos centreret omkring, at det ikke kræver nogle videreforudsætninger at deltage i virksomhedsbogklubben. Man starter alle med samme udgangspunkt iden fysiske bog og alle har efterfølgende mulighed for at bringe deres individuelle forståelse ogtolkning ind i en diskussion. 31
  32. 32. Nicklas Lind Hansen LIV FOR LIV –en analyse af en virksomhedsbogklub
Figur 4.6 - KaffeklubspiralenDen sidste spiral i den symbolistiske kulturanalysen tager udgangspunkt i et mere kritisk perspektivpå virksomhedsbogklubben.Spiralen starter med et fysisk symbol (Hjemmebag) som kommer til syne i forbindelse medvideooptagelsen fra mødet i virksomhedsbogklubben (Bilag 9). Da optagelserne starter kan man se,at der til mødet er blevet arrangeret med kaffe, kager og bagværk. Det virker umiddelbart megethyggeligt og tilforladeligt og den symbolske tolkning kan pege i flere retninger her. En kritiskfortolkning vil se det som et unødvendigt incitament for at deltage i virksomhedsbogklubben, hvoret argument kunne tænkes at være, at fokus burde være på litteraturen alene. En anden tolkning afde samme symboler kunne forstås gennem en mere inddragende tilgang til mødet, hvor man fravirksomhedens side er interesseret i at sætte nogle hyggelige rammer op for mødet. Min personligetolkning af symbolet er mere hen imod det sidste, hvorfor jeg heller ikke tror, at kaffe, kager ogbagværk skal ses som et symbol i et negativt perspektiv. Ikke desto mindre så er det stadig et fysisksymbol, der starter en anden spiral end de tre foregående.Det næste symbol (Løs snak) er omkring den ustrukturerede proces eller dagsorden, som er undermødet og i selve diskussionen af skønlitteraturen. Der er ud fra videomaterialet at dømme (Bilag 9)ikke nogle procedurer, som skal følges i forbindelse med virksomhedsbogklubbens virke.Diskussionen af de enkelte noveller er kendetegnet af, at man i gruppen i et vist omfang skimmeroverfladen af novellerne og ikke går dybere ind i en analyse af den enkelte novelle. Der ereksempelvis ikke nogen eksplicit analysedel, der er centreret omkring personer, tid, forfatter, genre, 32
  33. 33. Nicklas Lind Hansen LIV FOR LIV –en analyse af en virksomhedsbogklub
handling etc. der konsekvent går igen igennem samtlige noveller. Dette efterlader en med et over-ordnet indtryk af en ustruktureret proces.Den ustruktureret proces i virksomhedsbogklubben leder videre til det næste handlingssymbol(Afslapning) som er omkring den store forskel i taletid mellem medlemmerne i virksomheds-bogklubben (Tabel 4.1). Mens mængden af taletid mellem de to afdelinger i produktionen ogadministrationen var tæt på hinanden, så var der store udsving de enkelte medlemmer imellem. Detmedlem som talte mest talte omkring 12min. 47sek., mens det medlem som talte mindst talte iomkring 25sek. Det må karakteriseres som et stort udsving, til trods for at det medlem som taltemindst var væk fra mødet i ca. 20 minutter. Hvis man kigger ned over resten af tabel 4.1 kommerder også store udsving til syne. Disse store udsving kan derfor være et symbol på, at ikke allemedlemmer får lige meget ud af virksomhedsbogklubben. Det er i hvert fald ikke alle som bidragerlige meget, hvilket igen kan være et symbol på, at alle gruppens medlemmer måske ikke har desamme motiver for at deltage i virksomhedsbogklubben.Det næste symbol er det verbale symbol (Vi giver os tid) om at ville bygge en ny og anderledesorganisation op. I en sådan opbygning er det måske ikke alle medlemmerne, som endnu har fundetsig til rette med virksomhedsbogklubben, hvilket muligvis kan forklare de store udsving omkring,hvor meget det enkelte medlem bidrog under mødet. Samtidigt kan virksomhedsbogklubben sessom et tilbud og derfor er det mere op til den enkelte medarbejder, hvor meget hun/han ønsker atskulle få ud af at være med.Denne mere kritiske spiral over for virksomhedsbogklubben kan forstås gennem en metafor, somjeg har valgt at kalde kaffeklubben. Denne metafor er valgt, da der i spiralen er symboler, som kanstille en undersøger kritisk over for fænomenet, sådan som det også tager sig ud på videooptagelsen(Bilag 9). Der er elementer i denne spiral omkring virksomhedsbogklubben, som kan sættespørgsmålstegn ved, hvilke resultater der egentlig genereres i forbindelse med virksomheds-bogklubbens virke.Verdensbilledet i denne spiral er derfor, at virksomhedsbogklubben betragtes som et tilbud tilmedarbejderne, hvori der ikke nødvendigvis ligger et løfte om, at man som medlem bliver markantberiget i sin forståelse af litteraturen.Etos er at virksomhedsbogklubben skal betragtes som en investering i medarbejderne. Eninvestering som ikke nødvendigvis behøver at stræbe efter at nå en øget forståelse i litteraturen,men som også kan ses som et socialiseringstilbud til medarbejderne.4.2 Virksomhedsbogklubben som organisme gennem relationshipsRelationships er den anden dimension i Kramers periode omkring metamorphosis (Kramer 2010:23). Disse relationer mellem medarbejderne er ifølge Kramer ikke kun betydningsfulde i sig selv,men de er også af afgørende betydning for, at medarbejderne kan forstå den kultur som er i 33
  34. 34. Nicklas Lind Hansen LIV FOR LIV –en analyse af en virksomhedsbogklub
virksomheden (Kramer 2010: 125).Kramer anerkender vigtigheden af disse relationer i deres funktion for at forstå organisationenskultur og for at få medarbejderne til at føle et tilhørsforhold til organisationen. I forbindelse medvirksomhedsbogklubben er der to former for relationer, som er særligt relevante. Det drejer sig ompeer relationships og network relationships.Peer relationshipsMed ordet peer refereres der her til følgende definition: ”a person who is the same age or who hasthe same social status as you”3. I dette projekt er det dog særligt med fokus på de relationer, somgår på tværs af virksomheden og som ikke er domineret af et arbejdsrelateret indhold. ”…peer relationships are actually the most common and most available information sources (Louis, Posner, & Powell, 1983)” (Kramer 2010: 129).Disse relationer kan virksomhedsbogklubben i sin funktion være med til at løfte. Et medlem afbogklubben har dog observeret, at der eksisterer en uligevægt omkring ammensætningen: ”Når man tænker på, at 1/3 af virksomhedens ansatte er administration og 2/3 er produktion og så sidder vi her, hvad var vi, (der tælles), fire af dem der var her var i produktion (ok). Og hvor mange var der så (der tælles igen), seks fra administrationen (ja). Så det er meget ulige (ja) fordelt” (Bilag 2: 21-24).Det er dog ikke et element, som uddybes yderligere. Observationen er i sig selv heller ikke korrekt iforbindelse med den kvantitative fordeling på medlemmerne i virksomhedsbogklubben, hvilketfremgår af figur 4.1 og af videomaterialet (Bilag 9). I virksomhedsbogklubben er der 5 ansatte fraadministrationen, 5 fra produktion og direktøren. Observationen kan muligvis forklares ved, at etmedlem ikke var til stede i omkring 20 min. (Tabel 4.1)Videooptagelsen (Bilag 9) og tallene fra tabel 4.1 viste derimod, at graden af peer relationship ersærlig høj, da der bliver interageret på kryds og tværs af bordet under mødet, samt at de to grupperer meget jævnbyrdige under mødet i virksomhedsbogklubben, når det kommer til den mængde tid,som hver gruppe taler.Peer relationships er dog ikke kun en status quo men kan også betragtes gennem et udviklings-perspektiv, hvor selve udviklingen inden for peer relationship kan strække sig over forskellige faserog resultere i et egentligt venskab af forskellig grad (Kramer 2010: 129). Dette kommer eksplicit tiludtryk gennem et interview med et af medlemmerne af virksomhedsbogklubben:























































3 Oxford 2005, side 1117 34
  35. 35. Nicklas Lind Hansen LIV FOR LIV –en analyse af en virksomhedsbogklub
 ”Altså, ja man snakker jo anderledes med dem ikk’ fordi at det er mere, ja nogle helt andre ting som man lige pludselig får tilfælles, man har selvfølgelig arbejdet tilfælles men det er jo én ting, det lever vi i til hverdag, men nu har man lige pludselig nogle andre ting tilfælles (ja). Så det synes jeg det er, ja det er, det er virkelig, det er positivt” (Bilag 4: 57-60).Dette medlem har en opfattelse af at have oplevet en styrket relation til sine kolleger og at dette ersket netop gennem virksomhedsbogklubben. Virksomhedsbogklubben kan derfor i sin funktion ikkeblot være med til at øge antallet af relationer på tværs af virksomheden, den kan også bidrage til atstyrke relationerne i en kvalitativ forstand, hvor de forhold som er i virksomhedsbogklubben kanudvikle sig fra en ren kollegial natur over imod et mere traditionelt venskab.Resultatet af en styrkelse af disse relationer lægger Kramer imidlertid heller ikke skjul på, i det hanformulerer at: ”… individuals who develop more close friends and collegial peers likely receive more feedback and social support from their peers for work and family issues” (Kramer 2010: 130).Det må derfor betragtes som en væsentlig styrke, at virksomhedsbogklubben på denne måde kanvære med til at skabe relationer på tværs af organisationen ikke blot for virksomheden men også fortilfredsheden hos den enkelte medarbejder, hvilket understøttes videre i afsnittet omkringPsychological Capacities.Network relationshipsEn anden måde at betragte de relationer som opbygges gennem virksomhedsbogklubben er gennemnetwork relationships. Med inspiration fra O’Reilly & Roberts og Tushman definerer Kramer fireformer for netværk; task network, social network, authority network og political network (Kramer2010: 134).Her vil virksomhedsbogklubben skulle forstås gennem det sociale netværk, eftersom atvirksomhedsbogklubben ikke er bygget op over et produktionsorienteret indhold eller formål.Et medlem af virksomhedsbogklubben påpeger, at netop virksomhedsbogklubben er blevet etsupplement set i forhold til de netværk der i forvejen eksisterede, men som var af en merearbejdsmæssig karakter (Bilag 4: 41-45).Man kan her tale om en overgang i relationen mellem medarbejderne på tværs af task network overfor social network. Dette opstår i det virksomhedens medarbejdere forlader deres arbejdspost for atdeltage i mødet i virksomhedsbogklubben. I selve mødet tager medlemmerne deres task networkmed ind i form af, at de stadig har arbejdsmæssige relationer til hinanden, men de tager også deressocial network med sig, når de forlader mødet og vender tilbage til deres arbejdsplads. På den måde 35
  36. 36. Nicklas Lind Hansen LIV FOR LIV –en analyse af en virksomhedsbogklub
blandes de to former for netværk og den enkeltes relationer styrkes, i det relationen fra et medlem afvirksomhedsbogklubben til et andet nu indeholder både en professionel og en social dimension.Virksomhedsbogklubben skaber også relationer på tværs af organisationen til ikke-medlemmer. Enmellemleder som ikke er medlem i bogklubben af forskellige årsager læser gerne bøgerneefterfølgende og deltager herefter i en snak med sine kollegaer om den bog, som har væretdiskuteret i virksomhedsbogklubben (Bilag 3: 14-16).På længere sigt kan virksomhedsbogklubben også være indgangen til at skabe resultater for denenkelte medarbejder og for virksomheden. Monge & Contractor udleder ifølge Kramer en rækkeressourcer, som network relationships kan bringe den enkelte medarbejder bl.a. employeeeffectiveness og work attitudes og for organisationen bl.a. innovation og coordination (Kramer2010: 135). Ifølge Giddens kan det at tilhøre et netværk også medvirke til en øget motivation overfor selve arbejdet i hverdagen (Giddens 2006: 674). Derfor vil et medlemskab af virksomheds-bogklubben potentielt også kunne komme virksomheden til gode.Et netværk som virksomhedsbogklubben kan endvidere være med til at reducere de udfordringer,der måtte ligge i forbindelse med arbejdet hos Easyfood. Ifølge Bakker og Demerouti (2007) kan deressourcer, som virksomheden stiller til rådighed eksempelvis i form af en virksomhedsbogklubvære med til at reducere det pres, som medlemmerne måtte opleve gennem deres arbejde.4.3 Virksomhedsbogklubben som politisk systemEn måde at komme dybere ned i analysen af virksomhedsbogklubben er ved at betragte gruppengennem Morgans metafor om politiske systemer. Gennem denne metafor kommer man ind bagmotiverne hos enkeltmedlemmerne, samtidig med at man også ser på, hvordan gruppen fungerersom helhed og under hvilke rammer dette foregår.StyreformIfølge Morgan vil organisationer oftest benytte sig af flere forskellige styreformer og det er hellerikke atypisk at se kombinationer af de forskellige styreformer i praksis (Morgan 2006: 153). Enanalyse gennem metaforen om politiske systemer bør derfor også spørge hvor, hvorfor og hvordande forskellige styreformer bruges i organisationen. Et element som Morgan ikke nævner, men somogså kan have relevans er omkring hvem der benytter sig af styreformen. Derfor vil dette aspektogså blive inddraget her.Når man betragter virksomhedsbogklubben hos Easyfood er der især en styringsform, som synes atvære den dominerende nemlig styringsformen omkring direkte demokrati. Denne styreform ersærligt kendetegnet ved, at alle har en lige stor andel i og mulighed for deltagelse i beslutnings-processen (Morgan 2006:153). 36
  37. 37. Nicklas Lind Hansen LIV FOR LIV –en analyse af en virksomhedsbogklub
At det er denne styreform, som er den dominerende i virksomhedsbogklubben er der flere dele afempirien der indikerer. Ifølge Flemming Paasch har f.eks. alle medarbejdere hos Easyfoodmulighed for at melde sig ind i virksomhedsbogklubben og deltage i møderne (Bilag 1: 476-478).Videomaterialet understøtter også den direkte demokratiske styreform i forbindelse meddiskussionen af de enkelte noveller. Her har alle mulighed for at byde ind med deres respektivefortolkninger og meninger (Bilag 9).Man kan dog også se eksempler på, at der praktiseres en vis form for teknokrati (Morgan 2006:153). Ud fra tabel 4.1 blev det gjort synligt, at der imellem de enkelte medlemmer kunne være storforskel på, hvor meget indflydelse de søgte på mødet. Samtidig afslører videomaterialet, at der er enforskel på, hvor stor erfaring de enkelte medlemmer har med skønlitteratur. Denne erfaring bliver såi et vist omfang brugt til at søge yderligere indflydelse og positionere sin rolle i virksomheds-bogklubben (Bilag 9).Typer af magtReel magt bliver ikke udøvet direkte i virksomhedsbogklubben. Direktøren påtager sig en rolle sommødeleder og forsøger at sætte struktur på processen. Ifølge Morgan er denne magt forbundet til,hvad han definerer som formel autoritet (Morgan: 2006: 166). Det virker i sig selv også naturligt,eftersom at det er direktøren, som har startet initiativet og at han undervejs i diskussionen merelægger op til diskussion på gruppen end at slå sin position fast. Taget i betragtning af at han erdirektør fremstår han på videooptagelsen meget på lige fod med de ansatte (Bilag 9).En magt som til en vis grad udspiller sig undervejs i mødet er relateret til køn (Morgan 2006: 185).Fordelingen af køn i virksomhedsbogklubben er 10 kvinder og 1 mand. Det er dog ikke en magt,som bliver udøvet eksplicit, men i en humoristisk tone bliver magtforholdet undervejs i mødettrukket frem. Det ses eksempelvis, når diskussionen drejer sig om, hvad der kendetegner mandligeog kvindelige forfattere (Bilag 9: 11:02-11:27 & 24:40-24:49).Men reel magt er generelt ikke et element, som bliver udøvet i nogen særlig grad undervejs ivirksomhedsbogklubben.Organisationel ideologiNår man ser på organisationel ideologi i virksomhedsbogklubben er den ikke funderet i direkteinteresse, konflikt og magt som Morgan foreskriver det (195-196), men mere i form afmedlemmernes motiver og processen i løbet af et møde. Derfor vil det dog stadig være relevant atbelyse tilstedeværelsen af organisationelle ideologier og deres indvirkning på virksomheds-bogklubben.Unitarismen er repræsenteret gennem, at gruppens medlemmer sidder med en, hvad man må gå ud 37
  38. 38. Nicklas Lind Hansen LIV FOR LIV –en analyse af en virksomhedsbogklub
fra, fælles motivation og ønske om at diskutere litteraturen. Alle tre medlemmer af virksomheds-bogklubben svarede, at det er den litterære interesse, som gør at folk søger medlemskab afvirksomhedsbogklubben (Bilag: 1, 2 & 4). Herunder kan der hos den enkelte så være yderligeremotiver som at det f.eks. skal være med til at udbygge de interpersonelle relationer og/eller medføreen øget læsning etc., hvilket åbner op for en mere pluralistisk ideologi. I forlængelse af denpluralistiske ideologi er det netop de individuelle tolkninger og den brede diskussion, som søgesopfyldt gennem virksomhedsbogklubben.At virksomhedsbogklubben består af to forskellige organisationelle ideologier er ikke nødvendigvisen svaghed. Tværtimod, så peger videomaterialet på, at det fungerer i praksis med unitarismen somden fælles indgang til og motivation for deltagelse og med pluralismen gennem den bredediskussion og udveksling af fortolkninger og meninger (Bilag 9).Måder at håndtere konfliktIfølge Morgan kan virksomheder gennem undvigelse, kompromis, konkurrence, tilpasning ogsamarbejde håndtere konflikter i organisationer (Morgan 2006: 200). Videomaterialet dokumentererikke nogle eksakte konflikter i virksomhedsbogklubben. Man vil dog stadig kunne analysere,hvordan man i virksomhedsbogklubben gennem diskussion og meningsudveksling kommerigennem et møde.I virksomhedsbogklubben er det særligt tilgangen baseret på kompromis som er dominerende.Medlemmerne lytter først til de forskellige tolkninger af den fælles litteratur. Herfra forhandles dermellem medlemmerne omkring de forskellige tolkninger, som man har draget hver for sig underlæsningen. Disse tolkninger indgår i en fælles diskussion, hvorfra man når frem til et kompromisfor hele virksomhedsbogklubben. Processen er her den samme som blev præsenteret i figur 4.2omkring dialogflowet i virksomhedsbogklubben.Et særligt sted i mødet, hvor kompromiset viser sig, er i diskussionen omkring rammerne for,hvordan en vurdering skal sættes op (Bilag 9: 49:00-49:55). Samme procedure gentager sig i denendelige vurdering omkring novellesamlingen (Bilag 9: 49:56-51:14). Gennem diskussionen, hvoralle har mulighed for at byde ind, finder man samlet frem til et resultat.Inden for kompromistilgangen er der også en udbredt grad af samarbejde. Medlemmerne byggerovenpå hinandens input og samarbejder ved at bringe alle fortolkningerne af litteraturen i spil. Sommed kompromiset kan samarbejdet her også forstås gennem figur 4.2 som illustrerede, hvordan deenkelte medlemmer gav deres input til en diskussion for derefter at behandle litteraturen ifællesskab. I videomaterialet er både kompromiset og samarbejdet også præsenteret løbende idiskussionen af de forskellige noveller (Bilag 9). 38
  39. 39. Nicklas Lind Hansen LIV FOR LIV –en analyse af en virksomhedsbogklub
4.4 Virksomhedsbogklubben som hjerne gennem POB & PsyCapPositive organizational behaviour (POB) kan med fordel betragtes som den overordnet ramme fordet ideal af et miljø, som en organisation bør stræbe efter. Et miljø, hvor at de psykologiskekapaciteter som ligger hos medarbejderne kan måles og håndteres af virksomheden med henblik påat fremme produktionen.POB defineres af Avey et al. på følgende måde: “The study and application of positively oriented human resource strengths and psychological capacities that can be measured, developed, and effectively managed for performance improvement in todays workplace” (Avey et al. 2008: 223).I virksomhedens forsøg på at opnå dette ideal omkring POB kan teorien omkring psychologicalcapacities (PsyCap) hos medarbejderne være med til at løfte virksomheden.Luthans definerer PsyCap som: “an individuals positive psychological state of development that is characterized by: (1) having confidence (self-efficacy) to take on and put in the necessary effort to succeed at challenging tasks; (2) making a positive attribution (optimism) about succeeding now and in the future; (3) persevering toward goals and, when necessary, redirecting paths to goals (hope) in order to succeed; and (4) when beset by problems and adversity, sustaining and bouncing back and even beyond (resiliency) to attain success” (Luthans og Youssef 2007: 334).PsyCap kan altså anskues som en konkretisering af teorien omkring POB, hvor man med PsyCaphar fire elementer, hvorigennem man kan motivere medarbejderne for på den måde at nå frem til ensamlet POB.Set i relation til Socialization Resource Theory (SRT) (Saks & Gruman 2011) som giver et bud påfire socialiseringsressourcer ledelsen kan fokusere på, så er teorien omkring PsyCap fokuseret på defire dimensioner hvorigennem medarbejderne psykologiske kapital kan stimuleres: Self-efficacy,Optimism, Hope og Resiliency (Luthans og Youssef 2007).Virksomhedsbogklubben hos Easyfood skal heri forstås som et supplement eller som ét ud af fleretilbud, hvor virksomheden søger at stimulere de ansattes psykologiske kapital. Det betyder, atEasyfood, for at opnå maksimal stimulering og udbytte af de ansattes psykologiske kapital også ernødt til at tænke konceptet ind andre steder end blot i virksomhedsbogklubben. Isoleret set kanvirksomhedsbogklubben betragtes som et initiativ, der kan være med til at fremme denpsykologiske kapital i virksomheden. 39
  40. 40. Nicklas Lind Hansen LIV FOR LIV –en analyse af en virksomhedsbogklub
Self-efficacyMed Luthans definition omkring PsyCap kan virksomhedsbogklubben analyseres ud fra, hvordanden som et tilbud er med til at stimulere de ansattes psykologiske kapital. Den første kategori afpsykologiske kapaciteter, hvorigennem virksomhedsbogklubben kan forstås, er self-efficacy.Netop denne egenskab med at styrke selvtilliden til at sætte sig nye mål og efterfølgende nå dem ertil stede hos de to medlemmer af virksomhedsbogklubben. De har hver især oplevet at deltagels ivirksomhedsbogklubben har motiveret dem til at sætte nye mål og efterfølgende at opfylde dissemål. Medarbejderen fra produktionen fortæller således i interviewet: ”Jeg kunne aldrig have drømtom at læse en krimi (nej) før at jeg startede og nu her er jeg fuldstændig bidt af det (ok)” (Bilag 2:6-7).Også hvis man kigger på virksomhedsbogklubben gennem et makroperspektiv, så er der også en tropå, at deltagelse kan være med til at udvikle og styrke selvtilliden hos den enkelte medarbejder(Bilag 5, 6 & 7).Virksomhedsbogklubben hos Easyfod kan derfor ses som et element, der kan være med til at styrkedet enkelte medlems self-efficacy.OptimismOptimismen kommer særligt til udtryk gennem interviewet med direktøren for Easyfood. Påspørgsmålet om, hvilke forventninger der var til virksomhedsbogklubben, svarer han, at deforventninger man havde er blevet indfriet og at man i virksomhedsbogklubben nu ser frem modnye udfordringer (Bilag 1: 277-282).Direktøren fremhæver yderligere, at processen med at indfri disse forventninger også er gåethurtigere end beregnet. Denne optimisme fra virksomhedsbogklubben kan overføres til enoptimisme inden for den psykologiske kapital hos det enkelte medlem, da det er de enkeltemedlemmer og deres optimisme, der er med til at løfte virksomhedsbogklubben op som en enhed.Derfor vil det være rimeligt at forvente, at de enkelte medlemmer deler denne optimisme omkringvirksomhedsbogklubben ud fra de resultater, som nævnes i citatet.Samtidigt lægger de positive erfaringer med virksomhedsbogklubben op til et optimistisk syn påfremtiden, hvor Easyfood ikke kan forestille sig, at virksomhedsbogklubben ikke skulle fortsættesom et tilbud til medarbejderne. Flemming Paasch er overbevist om, at medlemmerne ville blivekede af det, hvis ikke virksomhedsbogklubben kunne fortsætte (Bilag 1: 465-467). Til at under-støtte dette fortæller et af medlemmerne om, hvordan hun ”helt sikkert” har tænkt sig at fortsættemed at være medlem (Bilag 4: 126). Dette understøttes yderligere i videomaterialet, hvor direktørenrefererer til at medlemmerne i virksomhedsbogklubben ”allerede er blevet en god fast kerne” (Bilag9: 4:00) 40

×