Kursus i Pressemeddelelser

Loading...

Flash Player 9 (or above) is needed to view presentations.
We have detected that you do not have it on your computer. To install it, go here.

0 comments

Post a comment

    Post a comment
    Embed Video
    Edit your comment Cancel

    Favorites, Groups & Events

    Kursus i Pressemeddelelser - Presentation Transcript

    1. Kursus i pressemeddelelser
    2. Journalisternes primære fokus:
      • De vil fortælle ”en go’ historie”
      • Det journalistiske lakmuspapir - nyhedskriterierne:
        • Aktualitet
        • Væsentlighed
        • Identifikation
        • Sensation
        • Konflikt
        • (Fascination)
      • Skrevne medier:
        • Egner sig især til tal og fakta
      • Radio:
        • Egner sig især til at skabe stemninger i hovedet – og til hurtige nyhedsopdate-ringer
      • Tv:
        • Egner sig især til at skabe identifikation og formidle følelser
      • Internet-medier:
        • Hurtige opdateringer + muligheder for profilering og styrkelse af brand
      Forskelle på medier
    3. Forskelle på medier:
      • Skrevne medier:
        • Historien kan ringes hjem – det kræver mindst muligt af dig som kilde
        • Dine citater kan sammenskrives og opstrammes
        • Som kilde skal du hurtigt gøre dig klart, om du taler til citat eller ej
        • Mange avisjournalister sender gerne artiklen til dig, så du kan tjekke for misforståelser og faktuelle fejl
        • Avisreportagen kan ”genfortælle” eller ”forudgribe” virkeligheden
        • Læserne kan gå tilbage i teksten og læse igen, hvis de mister tråden
    4. Forskelle på medier:
      • Radiomediet:
        • Historien kan ringes hjem – også tidligt om morgenen ;-)
        • Radiomediet stiller krav til kildens stemmeføring, billedsprog og evne til at være kort og kontant
        • En vellykket radioreportage kræver lyde – enten fra arkiv eller on location. Brug den viden!
        • En radiohistorien skal sidde i øret første gang – der er ingen ekstrachancer
    5. Forskelle på medier:
      • Tv-mediet:
        • Tv-historier kræver, at kilderne står frem
        • Visual proof kan være altafgørende for, om en historie kommer i tv eller ej
        • Ved reportager skal kameraet være med, når tingene sker – ikke før eller efter
        • Tv-historien skal fortælles klart, tydeligt og uden unødvendigt støj – ellers bliver seeren tabt
    6. Forskelle på medier:
      • Internet-mediet:
        • Du bliver sjældent interviewet direkte – dine udsagn gafles andre steder fra
        • Historier spreder sig som ringe i vandet – enten til andre nyhedsmedier eller til blogs, fora og private hjemmesider
        • Du har mulighed for at blive din egen redaktør – lave dit eget nyhedsmedie
        • Internettet er en GULDGRUBE, når det gælder profilering og branding – undersøg og udnyt dine muligheder!
    7. Faktum: I er ikke alene …
    8. AFSENDER BUDSKAB MODTAGER Hold fokus i kommunikationen
    9. AFSENDER BUDSKAB MODTAGER Hold fokus i kommunikationen
      • Why
      • Am
      • I
      • Talking?
      WAIT!!
    10. Forberedelse = Alfa & Omega
      • Stil dig selv følgende spørgsmål:
        • Hvad er det for et budskab, vi vil ud med?
        • Hvem er det, vi vil nå med budskabet?
        • Hvorfor vil vi nå netop dem?
        • Hvordan kan vi bedst nå dem med vores budskab?
        • Hvad skal de helst gøre, når de får vores budskab?
        • Hvordan ved vi, at vores mål er nået?
    11. Brug fisken
    12. Brug fisken
    13. DAVID vs. GOLIATH KONTRASTER MYTEPUNKTERING SOLO-HISTORIER NEWS YOU CAN USE TENDENS-HISTORIER PUBLIC WATCHDOG DEN SKÆVE GRAVE-JOURNALISTIK DEN MENNESKELIGE Journalistik i overskrifter DEN SKARPE NYHED
    14. SUBJEKT MODSTANDERE HJÆLPERE Greimas’ aktantmodel: MODTAGER GIVER OBJEKT
    15. Kategori 1: Krisekommunikation DASH 8 - affæren
        • Vedr. Flight SK 1209 (9. sept. 2007)
        • Vedr. Flight SK2748 (12. sept. 2007)
        • SAS genoptager trafikken (28. sept. 2007)
        • Vedr. SK2867 (27. okt. 2007)
        • SAS tager Dash 8 ud af trafik (28. okt. 2007)
      Fra skidt til værre til elendigt!
    16. FREDERICIA HK STRAFFET AF FINANSKRISEN Kategori 1: Krisekommunikation
    17. BANG OG OLUFSEN Kategori 2: Produkt og begivenhed
    18. BANG OG OLUFSEN Kategori 2: Produkt og begivenhed
      • En pressemeddelelse er en meddelelse til pressen
      • Pressemeddelelsen er IKKE en historie til tryk i avisen
      • Modtageren af pressemeddelelsen er IKKE læseren / lytteren / seeren
      • Modtageren af pressemeddelelsen er en journalist eller redaktions-sekretær
      Pressemeddelelsens grundlæggende præmis:
      • Al formidling handler om at tænde modtageren
      • Du tænder ved at tale samme sprog som den, du henvender dig til
      • Du tænder ved at brænde for din sag – ”why should I care?”
      • Fortæl DIN gode historie til journalisten
      Hvad tænder DU på?
      • Skriv med en klar vinkel!
        • Formuler dit budskab i EN sætning!
      • Find nyheden i din historie
        • Redaktionerne hungrer efter nyheder – gerne med perspektiver.
      • Lav en fængende overskrift
        • ” Pressemeddelelse” er ikke det mest sexede. Og emnefeltet i din mail er altafgørende!
      Tips og tricks, når du skriver:
      • Hold dig på EN A4-side Du skal levere en god historie – ikke skrive en doktorafhandling.
      • Overvej at tease i din mail Skriv det vigtigste budskab kortfattet i din mail. Lad læseren selv klikke sig videre til selve pressemeddelelsen.
      • WARNING: Information overload! Pas på med begrave din gode historie i en bunke af informationer – prioritér dit stof.
      • Brug punktopstillinger Punktstillinger gør underværker, når du skal skabe overblik.
      Tips og tricks, når du skriver:
      • Find en case på forhånd Kom den travle journalist i møde – server persongalleriet på et sølvfad.
      • Brug gerne citater Det kan virke mærkeligt konstrueret, når du skriver dem – men de giver liv og luft i din pressemeddelelse.
      • Tænk i billeder og lyd Er der billeder i historien? Hvor, hvornår og hvordan?
      Tips og tricks, når du skriver:
      • Kom til sagen! Hvad? Hvem? Hvorfor? & Hvordan? skal besvares inden for de første to afsnit.
      • Dokumenter din historie De mest nødvendige detaljer, redegørelser, tal osv. skal medtages – link til baggrundsstoffet.
      • Lav en scene og giv eksempler Gør det abstrakte konkret med eksempler og opbyg en genkendelig scene.
      • Tal direkte til læseren Skriv ”du” og ”I”– glem alt om ”man”.
      Tips og tricks, når du skriver:
      • Stå frem som afsender Skriv gerne ”vi” eller ”jeg” – det giver læseren en god følelse af nærvær.
      • Slå sælgeren ihjel! Superlativer og gummiord = varm luft og pladsspild. Objektivitet og konkrete eksempler = vejen frem!
      • Vær konkret og uformel Udryd fagudtryk og kancellisprog. Pas på abstrakte, gammeldags og meget nymodens ord – de skaber afstand.
      Tips og tricks, når du skriver:
      • Skriv enkelt og varieret Undgå meget lange, indskudte eller kringlede sætninger. Del i stedet sætningerne op.
      • Skriv aktivt - ikke passivt Undgå passive verber. Sæt et grundled ind – og skab sikkerhed om afsenderen.
      • Skab tillid med dit sprog! Udryd omhyggeligt slå- og stavefejl. De skaber mistillid.
      Tips og tricks, når du skriver:
      • Husk alle kontaktoplysninger!
        • – og sørg så for at tage telefonen!
      • Tid
      • Sted
      • Telefon og mobiltelefon
      • E-mail til kontaktperson
      • Links til hjemmeside om firmaet, produktet, arrangementet osv.
      Nødvendige kontaktoplysninger:
    19. Kursus i pressemeddelelser Torsdag den 10. maj 2007 - Simpel pressestrategi
    20. Simpel pressestrategi
      • Lokale ugeaviser:
        • Dækker et lille lokalområde meget tæt.
        • Meget forskelligartede artikler.
        • Minimal journalistisk bearbejdning.
        • Sammenhæng mellem annoncering og journalistik kan forekomme.
      • Lokale og regionale dagblade:
        • Dækker lokalområdet tæt.
        • Journalister bearbejder (næsten) alle artikler.
        • Tænder på menneske- og konsekvenshistorier inden for regionen.
      Simpel pressestrategi
    21. Simpel pressestrategi
      • Landsdækkende aviser:
        • Dækker kun historier med meget bred appel og konsekvens.
        • Stor journalistisk bearbejdning.
        • Har ofte omfattende erhvervsredaktioner.
      • Lokalradio:
        • Dækker lokalområdet tæt.
        • Lille journalistisk bearbejdning. Mange har knap nok nyhedsudsendelser.
        • Velegnet til ”Det sker!”
    22. Simpel pressestrategi:
      • Regionalradio:
        • Stor journalistisk bearbejdning.
        • Har en stor flade at fylde ud hver dag – kan derfor være forholdsvis nemt tilgængelig.
        • Kræver kontante historier uden mellemregninger og fyld.
      • Landsdækkende radio:
        • Som udgangspunkt svært tilgængelig.
        • Laver ofte historier, der er opstået i andre medier længere nede i fødekæden – aviser, fagblade osv.
      Simpel pressestrategi
    23. Simpel pressestrategi:
      • Lokal-tv:
        • Forholdsvis nemt tilgængeligt.
        • En god platform, hvis du vil i direkte kontakt med lokalområdet.
      • Regionalt tv:
        • Sværere tilgængeligt, men langt fra umuligt.
        • Kort sendetid, og derfor hård prioritering af stoffet.
        • Tænder på menneskelige historier … og BILLEDER!
      Simpel pressestrategi
    24. Simpel pressestrategi:
      • Landsdækkende tv:
        • Svært tilgængelig – kræver ofte principiel appel.
        • Sakser historier fra medier længere nede i fødekæden.
        • Kræver en soleklar historie.
      Simpel pressestrategi
    25. Simpel pressestrategi:
      • Relevante fagblade:
        • Dækker udvalgte fagområder tæt og grundigt.
        • Står nederst i fødekæden - mange landshistorier i større medier opstår efter omtale i et fagblad.
      • Ugeblade:
        • Fokuserer på mennesket bag nyheden.
        • Populært præg frem for nyhedspræg.
        • Nemmere at afsætte ”ren reklame”.
      Simpel pressestrategi
      • Lav grundig research på relevante medier:
        • Hvornår er der deadline?
        • Hvad er der af special-redaktioner?
        • Hvornår på dagen ligger redaktionsmødet?
        • Hvem tager imod pressemeddelelser?
        • Er der ugentlige uplininger eller lignende?
      Konkret pressestrategi
        • Redaktionsmøde hver dag kl. 9.15
        • Den gængse nyhedsvagt varer fra 9-16.30 (Journalistisk bemanding fra 5-20)
        • Pressemeddelelser ender hos den daglige redaktionschef
        • OBS! Fredag eftermiddag er ikke optimal.
        • [email_address]
        • [email_address]
      DR Midt & Vest
        • Redaktionsmøde hver dag kl. 10.00 (ca. 80% af stoffet fastlægges her)
        • Normalvagt fra 9-17 (Reportagevagt 15-22.30)
        • Deadline: Indland/Erhverv: ca. 20 (lørdag: 18) JP Århus: 22.15-22.30
        • Pressemeddelelser ryger i fællesmail. Dagens nyhedsredaktør sender videre til relevante journalister.
        • OBS! Torsdag og især fredag kan det være svært at afsætte historier efter kl. 14 – de bliver udskudt.
        • Søges ofte: Skarp nyhed til søndags/mandags-avisen
        • [email_address]
        • [email_address]
      Jyllands-Posten
        • Redaktionsmøde hver dag kl. 10.00 – meget fastlagt på forhånd
        • Den gængse nyhedsvagt varer fra 10-19 (Journalistisk bemanding fra 8-22.30)
        • Kun få journalister med faste fagområder (=specialredaktioner)
        • Dagens vigtigste deadline er kl. 19.15 (- reelt kl. 19.30)
        • Pressemeddelelser sendt til redaktionen er tilgængelige for alle – de læses og printes af PA
        • Søges: Nyheder med cases i weekendfladen
        • OBS! Hver torsdag planlægger en redaktør og en journalist den kommende uge
        • [email_address]
      TV/MIDT-VEST
        • ” Ring direkte til den journalist, der har fagområdet”
        • ” Det er fint, du ringer, men ha’ også noget klar på skrift – det er altid en klar fordel”
        • ” Det værste er dem, der forsøger at oversælge – slap af”
        • ” Følg op på din henvendelse efter et par dage, hvis der ikke er sket noget”
      Sagt i flæng
      • Brug egne, kollegers eller netværkets erfaringer med enkeltstående journalister og specialredaktioner
      • Lav en database med journalisters navne, telefonnumre (direkte og mobil), mailadresser osv. Hold styr på deres artikler og indslag.
      Konkret pressestrategi
      • Vurder dine pressehenvendelser benhårdt
      • Chancen for succes med en nyhed er oftest større i weekender og på ”nyhedsdøde dage” som helligdage, ferieperioder osv.
      • Plant din historie, når den passer ind i mediet – ikke kun når det passer dig bedst
      Konkret pressestrategi
      • E-mail din pressemeddelelse – og send den eventuelt også pr. snail mail.
      • Stil den til ”redaktionen”, eventuelt en speciel redaktion og måske OGSÅ en navngiven journalist
      • Følg eventuelt op telefonisk – men stik fingeren i jorden og vær varsom!
      Konkret pressestrategi
      • Vær åben og ærlig over for journalisten – tillid er nøgleordet.
      • Hold dig til sandheden – lad være med at lyve og fortegne sandheden.
      • Dyrk den personlige relation med journalisten - på en naturlig måde.
      • Respekter journalistens uafhængige rolle og pas på med overdreven ”PR-prakkeri”.
      Kontakten med journalisten
    SlideShare Zeitgeist 2009

    + Ib PotterIb Potter Nominate

    custom

    190 views, 0 favs, 0 embeds more stats

    En pressemeddelelse er en meddelelse til pressen el more

    More info about this document

    © All Rights Reserved

    Go to text version

    • Total Views 190
      • 190 on SlideShare
      • 0 from embeds
    • Comments 0
    • Favorites 0
    • Downloads 6
    Most viewed embeds

    more

    All embeds

    less

    Flagged as inappropriate Flag as inappropriate
    Flag as inappropriate

    Select your reason for flagging this presentation as inappropriate. If needed, use the feedback form to let us know more details.

    Cancel
    File a copyright complaint
    Having problems? Go to our helpdesk?

    Categories