Kursus i Pressemeddelelser - Presentation Transcript
Kursus i pressemeddelelser
Journalisternes primære fokus:
De vil fortælle ”en go’ historie”
Det journalistiske lakmuspapir - nyhedskriterierne:
Aktualitet
Væsentlighed
Identifikation
Sensation
Konflikt
(Fascination)
Skrevne medier:
Egner sig især til tal og fakta
Radio:
Egner sig især til at skabe stemninger i hovedet – og til hurtige nyhedsopdate-ringer
Tv:
Egner sig især til at skabe identifikation og formidle følelser
Internet-medier:
Hurtige opdateringer + muligheder for profilering og styrkelse af brand
Forskelle på medier
Forskelle på medier:
Skrevne medier:
Historien kan ringes hjem – det kræver mindst muligt af dig som kilde
Dine citater kan sammenskrives og opstrammes
Som kilde skal du hurtigt gøre dig klart, om du taler til citat eller ej
Mange avisjournalister sender gerne artiklen til dig, så du kan tjekke for misforståelser og faktuelle fejl
Avisreportagen kan ”genfortælle” eller ”forudgribe” virkeligheden
Læserne kan gå tilbage i teksten og læse igen, hvis de mister tråden
Forskelle på medier:
Radiomediet:
Historien kan ringes hjem – også tidligt om morgenen ;-)
Radiomediet stiller krav til kildens stemmeføring, billedsprog og evne til at være kort og kontant
En vellykket radioreportage kræver lyde – enten fra arkiv eller on location. Brug den viden!
En radiohistorien skal sidde i øret første gang – der er ingen ekstrachancer
Forskelle på medier:
Tv-mediet:
Tv-historier kræver, at kilderne står frem
Visual proof kan være altafgørende for, om en historie kommer i tv eller ej
Ved reportager skal kameraet være med, når tingene sker – ikke før eller efter
Tv-historien skal fortælles klart, tydeligt og uden unødvendigt støj – ellers bliver seeren tabt
Forskelle på medier:
Internet-mediet:
Du bliver sjældent interviewet direkte – dine udsagn gafles andre steder fra
Historier spreder sig som ringe i vandet – enten til andre nyhedsmedier eller til blogs, fora og private hjemmesider
Du har mulighed for at blive din egen redaktør – lave dit eget nyhedsmedie
Internettet er en GULDGRUBE, når det gælder profilering og branding – undersøg og udnyt dine muligheder!
Faktum: I er ikke alene …
AFSENDER BUDSKAB MODTAGER Hold fokus i kommunikationen
AFSENDER BUDSKAB MODTAGER Hold fokus i kommunikationen
Why
Am
I
Talking?
WAIT!!
Forberedelse = Alfa & Omega
Stil dig selv følgende spørgsmål:
Hvad er det for et budskab, vi vil ud med?
Hvem er det, vi vil nå med budskabet?
Hvorfor vil vi nå netop dem?
Hvordan kan vi bedst nå dem med vores budskab?
Hvad skal de helst gøre, når de får vores budskab?
Hvordan ved vi, at vores mål er nået?
Brug fisken
Brug fisken
DAVID vs. GOLIATH KONTRASTER MYTEPUNKTERING SOLO-HISTORIER NEWS YOU CAN USE TENDENS-HISTORIER PUBLIC WATCHDOG DEN SKÆVE GRAVE-JOURNALISTIK DEN MENNESKELIGE Journalistik i overskrifter DEN SKARPE NYHED
SUBJEKT MODSTANDERE HJÆLPERE Greimas’ aktantmodel: MODTAGER GIVER OBJEKT
Kategori 1: Krisekommunikation DASH 8 - affæren
Vedr. Flight SK 1209 (9. sept. 2007)
Vedr. Flight SK2748 (12. sept. 2007)
SAS genoptager trafikken (28. sept. 2007)
Vedr. SK2867 (27. okt. 2007)
SAS tager Dash 8 ud af trafik (28. okt. 2007)
Fra skidt til værre til elendigt!
FREDERICIA HK STRAFFET AF FINANSKRISEN Kategori 1: Krisekommunikation
BANG OG OLUFSEN Kategori 2: Produkt og begivenhed
BANG OG OLUFSEN Kategori 2: Produkt og begivenhed
En pressemeddelelse er en meddelelse til pressen
Pressemeddelelsen er IKKE en historie til tryk i avisen
Modtageren af pressemeddelelsen er IKKE læseren / lytteren / seeren
Modtageren af pressemeddelelsen er en journalist eller redaktions-sekretær
Pressemeddelelsens grundlæggende præmis:
Al formidling handler om at tænde modtageren
Du tænder ved at tale samme sprog som den, du henvender dig til
Du tænder ved at brænde for din sag – ”why should I care?”
Fortæl DIN gode historie til journalisten
Hvad tænder DU på?
Skriv med en klar vinkel!
Formuler dit budskab i EN sætning!
Find nyheden i din historie
Redaktionerne hungrer efter nyheder – gerne med perspektiver.
Lav en fængende overskrift
” Pressemeddelelse” er ikke det mest sexede. Og emnefeltet i din mail er altafgørende!
Tips og tricks, når du skriver:
Hold dig på EN A4-side Du skal levere en god historie – ikke skrive en doktorafhandling.
Overvej at tease i din mail Skriv det vigtigste budskab kortfattet i din mail. Lad læseren selv klikke sig videre til selve pressemeddelelsen.
WARNING: Information overload! Pas på med begrave din gode historie i en bunke af informationer – prioritér dit stof.
Brug punktopstillinger Punktstillinger gør underværker, når du skal skabe overblik.
Tips og tricks, når du skriver:
Find en case på forhånd Kom den travle journalist i møde – server persongalleriet på et sølvfad.
Brug gerne citater Det kan virke mærkeligt konstrueret, når du skriver dem – men de giver liv og luft i din pressemeddelelse.
Tænk i billeder og lyd Er der billeder i historien? Hvor, hvornår og hvordan?
Tips og tricks, når du skriver:
Kom til sagen! Hvad? Hvem? Hvorfor? & Hvordan? skal besvares inden for de første to afsnit.
Dokumenter din historie De mest nødvendige detaljer, redegørelser, tal osv. skal medtages – link til baggrundsstoffet.
Lav en scene og giv eksempler Gør det abstrakte konkret med eksempler og opbyg en genkendelig scene.
Tal direkte til læseren Skriv ”du” og ”I”– glem alt om ”man”.
Tips og tricks, når du skriver:
Stå frem som afsender Skriv gerne ”vi” eller ”jeg” – det giver læseren en god følelse af nærvær.
Slå sælgeren ihjel! Superlativer og gummiord = varm luft og pladsspild. Objektivitet og konkrete eksempler = vejen frem!
Vær konkret og uformel Udryd fagudtryk og kancellisprog. Pas på abstrakte, gammeldags og meget nymodens ord – de skaber afstand.
Tips og tricks, når du skriver:
Skriv enkelt og varieret Undgå meget lange, indskudte eller kringlede sætninger. Del i stedet sætningerne op.
Skriv aktivt - ikke passivt Undgå passive verber. Sæt et grundled ind – og skab sikkerhed om afsenderen.
Skab tillid med dit sprog! Udryd omhyggeligt slå- og stavefejl. De skaber mistillid.
Tips og tricks, når du skriver:
Husk alle kontaktoplysninger!
– og sørg så for at tage telefonen!
Tid
Sted
Telefon og mobiltelefon
E-mail til kontaktperson
Links til hjemmeside om firmaet, produktet, arrangementet osv.
Nødvendige kontaktoplysninger:
Kursus i pressemeddelelser Torsdag den 10. maj 2007 - Simpel pressestrategi
Simpel pressestrategi
Lokale ugeaviser:
Dækker et lille lokalområde meget tæt.
Meget forskelligartede artikler.
Minimal journalistisk bearbejdning.
Sammenhæng mellem annoncering og journalistik kan forekomme.
Lokale og regionale dagblade:
Dækker lokalområdet tæt.
Journalister bearbejder (næsten) alle artikler.
Tænder på menneske- og konsekvenshistorier inden for regionen.
Simpel pressestrategi
Simpel pressestrategi
Landsdækkende aviser:
Dækker kun historier med meget bred appel og konsekvens.
Stor journalistisk bearbejdning.
Har ofte omfattende erhvervsredaktioner.
Lokalradio:
Dækker lokalområdet tæt.
Lille journalistisk bearbejdning. Mange har knap nok nyhedsudsendelser.
Velegnet til ”Det sker!”
Simpel pressestrategi:
Regionalradio:
Stor journalistisk bearbejdning.
Har en stor flade at fylde ud hver dag – kan derfor være forholdsvis nemt tilgængelig.
Kræver kontante historier uden mellemregninger og fyld.
Landsdækkende radio:
Som udgangspunkt svært tilgængelig.
Laver ofte historier, der er opstået i andre medier længere nede i fødekæden – aviser, fagblade osv.
Simpel pressestrategi
Simpel pressestrategi:
Lokal-tv:
Forholdsvis nemt tilgængeligt.
En god platform, hvis du vil i direkte kontakt med lokalområdet.
Regionalt tv:
Sværere tilgængeligt, men langt fra umuligt.
Kort sendetid, og derfor hård prioritering af stoffet.
Tænder på menneskelige historier … og BILLEDER!
Simpel pressestrategi
Simpel pressestrategi:
Landsdækkende tv:
Svært tilgængelig – kræver ofte principiel appel.
Sakser historier fra medier længere nede i fødekæden.
Kræver en soleklar historie.
Simpel pressestrategi
Simpel pressestrategi:
Relevante fagblade:
Dækker udvalgte fagområder tæt og grundigt.
Står nederst i fødekæden - mange landshistorier i større medier opstår efter omtale i et fagblad.
Ugeblade:
Fokuserer på mennesket bag nyheden.
Populært præg frem for nyhedspræg.
Nemmere at afsætte ”ren reklame”.
Simpel pressestrategi
Lav grundig research på relevante medier:
Hvornår er der deadline?
Hvad er der af special-redaktioner?
Hvornår på dagen ligger redaktionsmødet?
Hvem tager imod pressemeddelelser?
Er der ugentlige uplininger eller lignende?
Konkret pressestrategi
Redaktionsmøde hver dag kl. 9.15
Den gængse nyhedsvagt varer fra 9-16.30 (Journalistisk bemanding fra 5-20)
Pressemeddelelser ender hos den daglige redaktionschef
OBS! Fredag eftermiddag er ikke optimal.
[email_address]
[email_address]
DR Midt & Vest
Redaktionsmøde hver dag kl. 10.00 (ca. 80% af stoffet fastlægges her)
Normalvagt fra 9-17 (Reportagevagt 15-22.30)
Deadline: Indland/Erhverv: ca. 20 (lørdag: 18) JP Århus: 22.15-22.30
Pressemeddelelser ryger i fællesmail. Dagens nyhedsredaktør sender videre til relevante journalister.
OBS! Torsdag og især fredag kan det være svært at afsætte historier efter kl. 14 – de bliver udskudt.
Søges ofte: Skarp nyhed til søndags/mandags-avisen
[email_address]
[email_address]
Jyllands-Posten
Redaktionsmøde hver dag kl. 10.00 – meget fastlagt på forhånd
Den gængse nyhedsvagt varer fra 10-19 (Journalistisk bemanding fra 8-22.30)
Kun få journalister med faste fagområder (=specialredaktioner)
Dagens vigtigste deadline er kl. 19.15 (- reelt kl. 19.30)
Pressemeddelelser sendt til redaktionen er tilgængelige for alle – de læses og printes af PA
Søges: Nyheder med cases i weekendfladen
OBS! Hver torsdag planlægger en redaktør og en journalist den kommende uge
[email_address]
TV/MIDT-VEST
” Ring direkte til den journalist, der har fagområdet”
” Det er fint, du ringer, men ha’ også noget klar på skrift – det er altid en klar fordel”
” Det værste er dem, der forsøger at oversælge – slap af”
” Følg op på din henvendelse efter et par dage, hvis der ikke er sket noget”
Sagt i flæng
Brug egne, kollegers eller netværkets erfaringer med enkeltstående journalister og specialredaktioner
Lav en database med journalisters navne, telefonnumre (direkte og mobil), mailadresser osv. Hold styr på deres artikler og indslag.
Konkret pressestrategi
Vurder dine pressehenvendelser benhårdt
Chancen for succes med en nyhed er oftest større i weekender og på ”nyhedsdøde dage” som helligdage, ferieperioder osv.
Plant din historie, når den passer ind i mediet – ikke kun når det passer dig bedst
Konkret pressestrategi
E-mail din pressemeddelelse – og send den eventuelt også pr. snail mail.
Stil den til ”redaktionen”, eventuelt en speciel redaktion og måske OGSÅ en navngiven journalist
Følg eventuelt op telefonisk – men stik fingeren i jorden og vær varsom!
Konkret pressestrategi
Vær åben og ærlig over for journalisten – tillid er nøgleordet.
Hold dig til sandheden – lad være med at lyve og fortegne sandheden.
Dyrk den personlige relation med journalisten - på en naturlig måde.
Respekter journalistens uafhængige rolle og pas på med overdreven ”PR-prakkeri”.
En pressemeddelelse er en meddelelse til pressen el more
En pressemeddelelse er en meddelelse til pressen eller en historie til tryk i avisen. Modtageren af pressemeddelelsen er ikke læseren / lytteren / seeren. Modtageren af pressemeddelelsen er en journalist eller redaktions-sekretær.
Oplæg fra Kursus i pressemeddelelser fra Novamedia Kurser. less
0 comments
Post a comment