Your SlideShare is downloading. ×
Den Gode Opgave
Upcoming SlideShare
Loading in...5
×

Thanks for flagging this SlideShare!

Oops! An error has occurred.

×
Saving this for later? Get the SlideShare app to save on your phone or tablet. Read anywhere, anytime – even offline.
Text the download link to your phone
Standard text messaging rates apply

Den Gode Opgave

8,221
views

Published on

Published in: Education, Technology

0 Comments
1 Like
Statistics
Notes
  • Be the first to comment

No Downloads
Views
Total Views
8,221
On Slideshare
0
From Embeds
0
Number of Embeds
1
Actions
Shares
0
Downloads
46
Comments
0
Likes
1
Embeds 0
No embeds

Report content
Flagged as inappropriate Flag as inappropriate
Flag as inappropriate

Select your reason for flagging this presentation as inappropriate.

Cancel
No notes for slide
  • <number>
  • <number>
  • <number>
  • <number>
  • <number>
  • <number>
  • <number>
  • <number>
  • <number>
  • <number>
  • <number>
  • <number>
  • <number>
  • <number>
  • <number>
  • <number>
  • <number>
  • <number>
  • <number>
  • <number>
  • <number>
  • Transcript

    • 1. 46h – april 2009
    • 2. Det projekt, I står over for, er principielt set  en mini-udgave af de øvrige tekst-formater i den akademiske verden: Den videnskabelige tekst Projektet   BA-projektet ▪ Specialet ▪ Ph.D.-afhandlingen  Doktor-disputatsen
    • 3. Nyhedstrekanten holder pause 
    • 4. En videnskabelig tekst består af:  1. Forside, indhold m.v. 2. en indledning 3. en ”krop”, som oftest er tyngdepunktet - det er her, der analyseres og gøres ved 4. en afslutning (konklusion) 5. litteratur, noter, etc.
    • 5.  problemformulering, fagligt spørgsmål  metode, fremgangsmåde  teoripræsentation  præsentation af empirisk felt, herunder eventuelt historik  indsamling af data  analyse  resultater, løsningsforslag, tolkninger  vurdering, diskussion  konklusion  perspektivering
    • 6. Indledning   Problemfeldt ▪ Hvor er vi henne, hvad er emnet for opgaven i bred forstand, hvor starter afgrænsningen?  Problemformulering ▪ Hvordan kan dine interesser og din undren formaliseres? Det gælder både om at være præcis, dvs. tydelig, og om at foretage en afgrænsning: Hvad skal med og hvad skal ikke med?
    • 7. Indledning, fortsat ...  Selektionskriterier eller afgrænsning ▪ Hvorfor er dit med i stedet for dat - hvad berettiger udvælgelsen? Metode ▪ Hvilke analyseværktøjer og evt. teorier vil du bruge? Fortæl, hvordan du vil gribe analysen an ▪ Kan du forankre metoden (optikken) i en bunke tekster, måske en ”teori”? ▪ ”gearskift” Hvordan kommer læseren fra s. 1 til s. XX? Hvad er der i vente?
    • 8. Krop   Analysen ▪ Analyse betyder egentlig ”skille ad”, hvorimod syntese betyder ”samle”. ▪ Det er vigtigt at have en god balance mellem at skille ad og samle (måske på en ny måde). ▪ Forfølgelse af f.eks. tematisk pointe ▪ Hvordan tematiseres (vises, iscenesættes, fortælles) jeres budskab? ▪ Illustrer gerne med eksempler  Du må meget gerne gå dybt ned (f.eks. i den produktion, du roder og regerer i, men husk at få læseren med op igen!)
    • 9. Afslutning   Perspektivering  Opsummering/konklusion  Videre arbejde Litteratur, appendix, m.v. 
    • 10. Del-konklusioner   Godt som arbejdsredskab  Men: ikke altid velegnet til selve teksten (måske bliver den sådan lidt for fysikrapport-agtig ...)  Eksperimenter med den rette form (opsamlinger) Konklusion   Konkluderer på din undersøgelse, men må også gerne efterlade et par interessante, uafdækkede pointer (så man kan skrive den næste bog… ;-)  TEST: Del-konklusioner 1, 2 og 3 skal være ”lig med” konklusionen (ellers er der nok gået noget galt ...)
    • 11. Alter, Jonathan: “The Weird World of Secrets and  Lies”, in Newsweek, nr. 22, 1998 Bolter, Jay David and Richard Grusin: Remediation.  Understanding New Media, Cambridge, Mass. 1999 De Certeau, Michel: The Practice of Everyday  Life, Berkeley 1984 [1974] Elmer, Greg: Profiling Machines: Mapping the  Personal Information Economy, Cambridge, Mass. (in press),
    • 12. Hvordan skal opgaven skrives?  Hvilken stil skal benyttes?  Det er videnskabeligt, men det er ikke fremmedord og  litteraturreferencer for enhver pris Fokusér på, at du konsekvent arbejder med to tekster: 1)  en, der er summen af kontinuiteten i dit arbejde med stoffet, og 2) en, der kan præsenteres som en syntese af 1 for en læser Læser? En studerende på et tilsvarende niveau, men fra  et andet fag. Kender du sådan én? LÆSEREN ER IKKE MIG (altså SRH)! 
    • 13. Tre paradigmer inden for den videnskabelige stil:   1. Tysk grundighed (mange underinddelinger, præcision, ingen humor, knastørt, lange forskningsoversigter, prætentiøst, men på en lidt tandløs måde ...)  2. Fransk, cirklende, nærmest essayistisk stil. Kredser om en tematisk pointe, knap så hypotaktisk opbygget, bliver let rodet og selvsmagende ...  3. Amerikansk stil: vekslen mellem teori og praksis, case-orienteret, mange eksempler - nogle gange for over-pædagogisk ...
    • 14. Det hele ligger i variationen ...  Brug gerne lidt frækt sprog, men kun FÅ GANGE  Understreg gerne pointer ved gentagelser, men IKKE  HELE TIDEN Henvis gerne til dig selv (f.eks. at du i næste afsnit vil  gøre sådan og sådan, men IKKE KONSTANT) Veksle mellem korte og lange  sætninger, begyndelser, synonymer osv. En god opgave skrives igennem flere gange - HUSK: den  sidste ”åh, jeg gider ikke mere” ’koster’ en karakter ...!
    • 15. Den klassiske, videnskabelige tekst bygger på en  TESE, som skal være FALSIFICERBAR - dvs. man skal kunne gå den efter i sømmene Derfor er argumentationen vigtig  Argumentationen er din (og dermed også læserens) vej  igennem landskabet.  Derfor er argumentationen som en rejse med ledsager ... Tænk på det som en serie af ”hvis”-”så”’er - og test dig  selv og din tekst: har du glemt nogle mellemregninger? Kan andre følge din tankegang? ”Hopper” du til konklusionen for hurtigt?
    • 16. Husk at skelne skarpt mellem   Analyse og  Beskrivelse Altså: du er i et INTERPRETERENDE mode (du  analyserer), når du f.eks. fortæller din læser (og argumenterer for), hvad stilen i en produktion er. Det kan så være understøttet med eksempler Du er i et DESKRIPTIV mode (du beskriver), når du f.eks.  kort genfortæller en handling, refererer til en andens analyse (af ”din” tekst), osv.
    • 17. En god opgave er en balancegang mellem form og  indhold Det nytter ikke noget, dine tanker er enormt gode, hvis  dit sprog er rodet, og dine pointer er uargumenterede osv. KONSISTENS: brug de samme slags fodnoter hele vejen  igennem, samme stavemåder, samme citatpraksis, samme bla og samme bla. DETTE PUNKT GIVER DIG MINDST EN KARAKTER!! 
    • 18. Har du stødt på en interessant film, bog, en  god idé - osv. - fornylig? Måske er det relevant for din opgave Perspektiver gerne - men hold styr på  tangenterne.
    • 19. Husk at skrivelyst, nysgerrighed og begejstring smitter:  læseren kan også mærke det! Men husk også, at dårligt sprog, sjusk, uensartethed og  ”sloppy” argumentation trækker ned, UAGTET HVOR MANGE GODE IDÈER DU ELLERS MÅTTE FÅ! Husk: I dømmes på jeres formidlingsevne  Husk: I dømmes (også) på jeres evne til at strukturere et  stof Husk: I dømmes på jeres forståelse for emnet OG jeres  vilje til og sans for at bære en selvstændig ide igennem og argumentere for den

    ×