r og   vi gøJ
ringene færdige




HU
-
r og    vi gøJ
    tingene ftærdige
            Erfaringer fra HUSET
            Orn 10 års oplevelser
         med et vær...
a,




     Redaktion: Robert Herbers, Erik Th. Poulsen og Jan Fanøe
                                        Tegninger: Bo...
Baggrund



   Inger B ierbaum, formand                                    Ofte fik begge ægtefæl-
for Det Sociale Udvalg:...
gyndte ideen om at skabe
    et helt anderledes ogutra-
    ditionelt værested for børn
    og unge at tage form i Det
   ...
Historie



   Socialinspektør Kaj Chri-                                  af repræsentanter fra be-
stensen fortæller om, ...
herefter en principbe-
slutning om, at der fremfor
oprettelse af en institution
skulle etableres en åben
legeplads med pæd...
Flsiske rammer


  Institutionen har til        m2, hvor der   blandt
huse i et 300 m2 stort et-     andet står en keramik...
Ydre rammer                     Iedes et stort aktiv for in-
   Området på 14.000 m2         stitutionen, som giver bru-
a...
Brugerne



  HUSET er et   fritidstilbud   enkelte barn skal kunne             Da HUSET startede i de-
for alle i Nordbor...
a




    i en måned kommer der          mellem kI. 11 og 13, ca.           Aldersgnrpperne
    mellem 720-200 besøgende  ...
DDe søde og rare(              sammen med deres ældre        rDe aktive
    De yngste brugere kan      søskende eller med ...
De yngste fra gruppen          Mange af dem opholder      rDe afklarede(
er meget spilleglade, sær-    sig i HUSET blot fo...
arbejde eller under uddan-
nelse. Der er dog også en
del arbejdsløse blandt den-
ne gruppe.

Forældrene
   HUSET er åbent ...
a




       - Mange aktiviteter, be-        - Flygtninge må godt
    skæftigelse under opsyn.        være der - men på li...
Personalet



                                                             kraft, så alle kan få nogle
                   ...
Personalets forhold
 til børn og unge
    DaHUSETden 1. decem-
 ber 1.978 åbnede første
 gang, var det et nyt sted,
 hvor ...
Pædagogiske principper
og dagtrige husregler


   HUSETS leder Robert                                         nødvendigt a...
Derved kan HUSET
                                                             fremstå fleksibelt og tids-
                ...
-  Medindflydelse giver
også medansvar.
   - Vi hjæIper dig, så du
også kan hjælpe andre.
   - Er du god til at rydde
ud, ...
Aktiviteter i dag


  HUSETs åbningstid er         skud til ekstra lønudgifter
mandag til fredag kI. 11-      til en assis...
kan benytte, og hvortil der    indført en regel om, at de
                                  ikke er knyttet særlige reg-  ...
brætspil fremstillet i eget
værksted, og i det hele ta-
get har HUSET mange spil
                                      ,N ...
l,




                                      Aktiviteter i faste          reglen den, at sikkerheden


                   ...
Værkstedsmulighe-              - malearbejde, i det til-
derne er:                      stødende malerum
   - træarbejde, ...
konstruktionerne. AIt blev                                     om, hvilket program der
    prøvet. Byggede efter aIIe     ...
levelser. Endvidere er det      Gennem projekterne har       f.eks. til Legoland, hvor
muligrt, at personalet og    HUSET ...
discoaftener for de 13 - 20    sodavand og slik) som sæl-        5. ARRANGEMENTER
årige. Det er populært og      ges med f...
Andre kontakter



  HUSET har gennem sine         -   E-Stop-stej               i det byggeri, som HUSET
10 funktions-år ...
foreningen sammen har            Havnbjerg Miljøgruppe         rned at beskrive eksiste-
arrangeret juletræsfester      be...
cappede voksne, som fik til
huse i HUSET. Klubben
blev til på opfordring af
nogle forældre, og den fik
navnet E-STOP-STEJ,...
dels gjort behovs-bestemt      om fælles interesser, og
og dels blev den distrikts-    det har blandt andet ud-
opdelt.   ...
Finansiering


   Driftsformen har siden           Dette betød, at 50% af         På den måde   forventer
starten i L978 b...
Fremtiden


Kortsigtede,                   være til glæde og gavn for          Herudover vil HUSET i
konkrete mål         ...
ning, med flere rum på ca.      hvor meget vil være ander-
2OO m2, for så bliver det       ledes end i dag.
muligt at funk...
4




        Mange af landets kom-        HUSET erpå alle måder en     Vi er glade for, at
        muner har gjort erfari...
- og vi gør tingene færdige
Upcoming SlideShare
Loading in...5
×

- og vi gør tingene færdige

865

Published on

0 Comments
0 Likes
Statistics
Notes
  • Be the first to comment

  • Be the first to like this

No Downloads
Views
Total Views
865
On Slideshare
0
From Embeds
0
Number of Embeds
2
Actions
Shares
0
Downloads
2
Comments
0
Likes
0
Embeds 0
No embeds

No notes for slide

Transcript of "- og vi gør tingene færdige"

  1. 1. r og vi gøJ ringene færdige HU
  2. 2. -
  3. 3. r og vi gøJ tingene ftærdige Erfaringer fra HUSET Orn 10 års oplevelser med et være- og legested I
  4. 4. a, Redaktion: Robert Herbers, Erik Th. Poulsen og Jan Fanøe Tegninger: Bo Jaque @ Logo: Else M. Nielsen Fotos: Redaktionen Portrætfotos: TFI Fotografi, Nordborg Lay out, sats og tryk: grafisk arbejde, Guderup L
  5. 5. Baggrund Inger B ierbaum, formand Ofte fik begge ægtefæl- for Det Sociale Udvalg: ler arbejde på Danfoss, og rI S0'erne, 60'erne og en del børn var af den 70'erne skete der en grund overladt til sig selv enorm udvikling på efter endt skoledag. Nordals. Udfordringerne og mu- Den dominerende virk- Iighederne for skabende somhed Danfoss udvidede og fantasifulde lege var produktionen og dermed ret få. Af den årsag skete medarbejderstaben me- der ødelæggelser i kældre, get betydelig i disse år. Af trappeopgange og på ny- den årsag blev der alvor- beplantningen i området. ligt brug for boliger, idet rlediggang er roden til medarbejderne måtte alt ondt<, siges det i et hentes hertil fra det gan- gammelt ordsprog. Med ske land. Inger Bierbaum det i tankerne fremkom Mange boliger af for- foræIdre og en række an- skellig slags blev bygget meget velindrettede, lyse dre beboere i Havnbjerg- især i >båndbyen< (Nord- og rummelige. Derimod området med en del for- borg, LangesØ og Havn- blev der ikke dengang lagt slag til, hvordan der kunne bjerg), hvor der opstod så megen vægt på uden- skabes et attraktivt sam- helt nye kvarterer. omsmiljøet i dette rati- Iingssted til børnene. I Havnbjerg valgte man onelle, tætte blokbyggeri. Forslagene var mange- blandt andet at bygge rig- Mange familier fra hele artede - lige fra byggelege- tig mange etageboliger landet flyttede ind og fik pladser til traditionelle fri- udført i beton. travlt med at indrette sig tidshjem. Alle tejlighederne var på en ny måde på Norda1s. I midten af 70'erne be-
  6. 6. gyndte ideen om at skabe et helt anderledes ogutra- ditionelt værested for børn og unge at tage form i Det Sociale Udvalg. Det blev besluttet at væ- restedet skulle være med pædagogisk tilsyn, såle- des at god voksenkontakt var mulig, men stedet skulle være uden registre- ring og uden foræIdrebeta- ling. AIle børn skulle kunne komme og gå efter eget behov, og ingen skulle af- skæres på grund af foræld- renes økonomi." I ll I
  7. 7. Historie Socialinspektør Kaj Chri- af repræsentanter fra be- stensen fortæller om, hvor- boerforeningen i området, dan ønsket om et værested grundejerforeningen, Lan- blev opfyldt: gesø Fritidshjem, Havn- rDet startede med drøf- bjerg Sogns Børnehavefor- telser om at etablere en ening og skolenævnet ved egentlig legeplads i områ- Havnbjerg Skole. det, og de drøftelser mun- Efter at have arrangeret dede ud i et større lege- et offentligt møde, hvor et pladsarrangement en projektforslag blev gen- week-end i august 1970. nemgået, fremsendte Ie- Arrangementet blev til i gepladsgruppen i 7976 samråd med statens da- dette forslag til Det Sociale værende legepladskonsu- Udvalg. lent og havde til formåI at Forslaget var at oprette samle børn og foræIdre i Kaj Christensen legepladsen som en insti- området for at finde ud af, tution med en normering hvilken legeplads der var tog derfor med i sin plan- på 40 børn. ønske om og behov for i Iægning at få etableret en Det Sociale Udvalg ind- området, og om denne i legeplads med et fast per- stillede projektet til byrå- givet fald kunne fungere sonale. dets godkendelse, men under foræIdrenes tilsyn. I 1975 nedsatte Det Soci- byrådet afviste projektet, Det viste sig imidlertid ale Udvalg en arbejds- idet man fandt det for dyrt ret hurtigt, at en legeplads gruppe til at forestå plan- i forhold til det forholdsvis ikke kunne fungere uden Iægningen af en legeplads Iave antal børn, der ville få en form for professionelt i Havnbjerg-området. glæde af det. tilsyn. Det Sociale Udvalg Gruppen kom til at bestå Det Sociale Udvalg tog
  8. 8. herefter en principbe- slutning om, at der fremfor oprettelse af en institution skulle etableres en åben legeplads med pædago- gisk tilsyn. Efter aftale med lege- pladsgruppen ophævedes denne, og udvalget udar- bejdede i 1977 et nyt pro- jekt, som herefter blev godkendt af byrådet. Lege-/værestedet blev bygget i løbet af somme- ren 1978, og det åbnede i december som et åbent fritidstilbud. Legestedet fik benæv- nelsen rDetÅbneKommu- nale Legestedrr, men efter forslag fra brugerne er navnet ændret til slet og ret THUSET.<r
  9. 9. Flsiske rammer Institutionen har til m2, hvor der blandt huse i et 300 m2 stort et- andet står en keramik- plans hus, opført i traditi- brændeovn. onelt murstensbyggeri, - Malerrummet på ca. 9 beliggende på en t,4ha m2 til al slags maler- og stor grund. keramikarbejder. V Indre rammer HUSET, der erhandicap- - Kontoret. I tilknytning til kontoret er personale- garderoben indrettet. ,#^, venligt indrettet med - Personaleopholds- Ø brede døre uden dørtrin, rummet til møder m.v. har idag føIgende rumind- - Garderobe til ca. 100 deling/ funktioner: børns overtøj. - Fællesrummet på 91 -Pige-, drenge- og handi- m2 til generelle og spe- captoiletter. cielle aktiviteter. Rummet Funktionerne er place- er indrettet med ret såIedes, at bygningen borde, stole, skabe, værk- bliver udnyttet optimalt. tøjer og diverse spil. Pladsforholdene kan - Træværkstedet på ca. dog til tider være trange, 27 m2 med forskelligt især om vinteren, ved dår- sløjdværktøj. ligt vejr og ved afholdelse - Køkken og opholdsrum af sløne indendørs arran- på ca. 30 m2, indrettet gementer. med køkkenelementer, borde, stole, TV og spil - Depotrummet på ca.72
  10. 10. Ydre rammer Iedes et stort aktiv for in- Området på 14.000 m2 stitutionen, som giver bru- afgrænses med beplant- gerne store udfoldelses- ning af træer og buske og muligheder. er i øvrigt frit tilgængeligt for aIIe samtlige dage, c) ))c ,cgl r) Jr uI døgnet rundt. ?) Følgende funktioner/ak- .) (: ,J tiviteter findes i dag: - Skurpå 8rnz tilhavered- Shr ( cykel skaber og cykler V - Cykel- og knallertværk- C3 C. sted på ca. 65 m2 ,*^, c tc. - BåIplads på 200 m2 cc - Grundmuret kæmpegrill - Boldbane Ø t Cykelcaæort - Basketball-stativ - Cykelcrossbane - Asfaltveje til diverse spil - Legepladser med svæve- ') ,) bane, Iegeborg, gynger, ') L! vippe, rutchebaner og Ie- ',.> r) gehuse , r)) - Haveområde på ca.7200 ") m2 opdelt i parceller til brugerne. t") Udendørsområdet er så-
  11. 11. Brugerne HUSET er et fritidstilbud enkelte barn skal kunne Da HUSET startede i de- for alle i Nordborg klare sig uden pædagogisk cember 1978 forventede Kommune, dog først og overvågning, er der i prak- alle, at der ville komme ca. fremmest til Havnbjergs sis en nedre aldersgrænse 40børn i institutionen om familier, men det er helt på 5-6 år. dagen, men allerede fra overvejende børnene, der Der er ikke fastsat en te- førsle færd kom der ca. fysisk kommer i HUSET. oretisk øvre aldersgrænse, dobbelt så mange. og i praksis har det vist sig, I de følgende årvoksede Børnene at de unge voksne selv har brugen yderligere, men HUSET er åbent for alle fundet ud af, hvor længe fra 7987/82 har det været børn og unge, men på HUSET er nogenlunde konstant. I grund af et krav om, at det interessant for dem. 1982 blev der lavet en grundig analyse af, hvor- dan HUSET blev brugt og af hvem, og da der ikke er sket afgørende forandrin- ger på dette punkt siden, ligger denne undersøgelse til grund for følgende over- sigt. Det totale besøgstal for- deler sig efter et rytmisk mØnster hver måned: - ca. 5 åbningsdage i en måned kommer der mel- lemTO-t2O besøgende - ca. t3-14 åbningsdage i
  12. 12. a i en måned kommer der mellem kI. 11 og 13, ca. Aldersgnrpperne mellem 720-200 besøgende 60 % kommer mellem kl. L3 Børnene kan inddeles i - ca. 3 åbningsdage i en og 18 og ca. 15 % kommer aldersgrupper efter deres måned kommer der op til efterkl.18. måde at bruge HUSET på: 300 besøgende. Det er meget forskelligt, Børn op til 6-7 år: De søde Disse tal dækker over, at hvor længe den enkelte bli- og rare ca. 200 børn kommer næ- ver i HUSET de enkelte BørnfraT til.77 år: De ak- sten dagligt, ca. 200 kom- dage. Det spænder over et tive individualister mer 2-3 gange om ugen og tidsrum fra 1 time til op til B- Børn og unge fra 12 til 16 ca. 100 børn og unge kom- 10 timer, men med en over- år: Overgangsgmppen mer med længere mellem- vægt på besøg af 3-5 timers Unge over 16 år: De afkla- rum, og det vil sige 3-5 varighed. rede. gange om måneden. I løbet af en måned er der altså 500 børn og unge, som har været i HUSET. Det har også vist sig, at der er en jævn døgnrytme, og det skal i denne forbin- delse understreges, at der ikke er mødetider, møde- kontrol osv, så møde-møn- strene er et resultat afbru- gernes faktiske adfærd. Af en enkelt dags besøg- ende ankommer de ca. 25o/o
  13. 13. DDe søde og rare( sammen med deres ældre rDe aktive De yngste brugere kan søskende eller med æIdre individualister< betegnes som de søde og venner. Aldersgruppen på 7 til rare, og de er mest optaget De mindste skal være 11 år er den største grup- af stille aktiviteter som at selvhjulpne, da personalet pe, og der er tale om en tegne og klippe. ikke kan hjælpe dem med flok meget aktive individu- Der er ingen problemer f.eks. toilet-besø9, og den alister. med at få dem beskæfti- eneste "overvågning" de Der skal hele tiden ske get. De lever i deres egen kan få, er hjælp til at noget, og der er fart over IiIIe verden, og kommer komme hjem - evt. på rette feltet, når de først kommer godt ud af det med hinan- tidspunkt. rigtigt i gang. Samtidig er den, og de kommer ofte det dem, der hovedsage- ligt deltager i de planlagte, daglige aktiviteter. rOvergang$gl'uppen( Aldersgruppen fra 12 til 1.6 år består egentlig af flere årgangsgrupper, idet aldersforskellene er mere markante her end hos de øvrige grupper. Græn- serne indenfor gruppen er imidlertid flydende eller individuelle, så derfor ud- gør disse årgange trods alt en gruppe.
  14. 14. De yngste fra gruppen Mange af dem opholder rDe afklarede( er meget spilleglade, sær- sig i HUSET blot for at De æIdste brugere af deles konkurrencebevid- være sammen med kam- HUSET er en mindre grup- ste og de foretrækker akti- rreraterne. Samtidig er det pe, som overvejende kom- viteter, hvor de kan få en gruppe, som personalet mer for at spille f.eks. bil- brugt en masse kræfter. snakker meget med, for lard og bordtennis. Hos de æIdre i denne det står helt klart, at de' Det er karakteristisk, at gruppe forholder det sig har et stort behov for at deres livs-situation ikke er helt anderledes. Deres hu- tale med rfremmedetr så spændt. Deres hverdag mØr er meget svingende, voksne om deres mange er, med de selvfølgelige og det er mere vanskeligt problemer. undtagelser, mere afkla- at motivere dem til noget. ret, og de er typisk i lære, i
  15. 15. arbejde eller under uddan- nelse. Der er dog også en del arbejdsløse blandt den- ne gruppe. Forældrene HUSET er åbent for alle aldersgrupper, og det var fra starten en ambition, at forældre og børn skulle være sammen om fælles aktiviteter. ForæIdrene har imidler- tid ikke deltaget i de dag- Iige aktiviteter, hvorimod de har sluttet talstærkt op der er kommet nogle mødre Undersøgelsen fik blandt om stØrre arrangementer med mindrebørn. andet foræIdrene til selv at som julefest og Skt. Hans- Den manglende fysiske formulere følgende positive fest. tilstedeværelse af forældre sider ved HUSET: I det daglige består kon- er ikke udtryk for maåg- - Trygge ved at sende takten med forældrene Iende interesse eller børni HUSET. helt overvejende i en kort- manglende forståelse for - Godt sted med god at- varig kontakt, når børnene HUSETs værdi, hvilket mosfære. afhentes, eltrer når foræld- blandt andet blev doku- -Børn kan komme og gå rene ringer efter dem. Der menteret med en spørge- som de vil. har dog i de senere år skemaundersøgelse i - De lærer at omgås an- været en tendens til, at 1986. dre børn.
  16. 16. a - Mange aktiviteter, be- - Flygtninge må godt skæftigelse under opsyn. være der - men på lige fod - Børn kan lære noget, med andre. lære at lave ting selv. Både ved skema-under- -Børn kan lave ting de søgelsen og på foræIdre- selv ønsker. møder er det blevet slået -Børnkan opholde og fast, at forældrene ikke udfolde sig under kyndigt deltager i de daglige akti- opsyn. viteter af tidsmæssige - Børn skal stå til ansvar grunde. Def.øIer sig gan- for det, de laver. ske enkelt ikke i stand til - Et alternativ til at at afsætte den fornødne komme på afveje - uvur- tid til at deltage aktivt. derligt i hverdagen. I Heroverfor står, at de negative udsagn foræId- rene havde, stort set ikke vedrørte HUSETs aktivite- ter men primært de ydre, organisatoriske rammer. De manglede med deres egne ord: - Udvidet åbningstid. - Holde åbent i weeken- den. - For mange børn om bil- lardbordet,
  17. 17. Personalet kraft, så alle kan få nogle positive og givtige ople- elser i HUSETs hverdag. Personalesamarbejdet bygger på gensidig åben- hed, tillid og respekt, og der er da heller ikke sket de store udskiftninger i personalegruppen. Det er lederen, som læg- ger den pædagogiske linie og som har det overord- nede ansvar. Personalet sØger dog at træffe beslut- ningerne i fællesskab, for Siden 1980 har personalet hvilket blandt andet bety- at finde frem til de rette bestået af en leder samt 3 der, at medarbejderne løsninger. assistenter m/k. Derudover evner at engagere børnene Det daglige arbejde med beskæftiges skiftende og at formidle praktiske børn og unge retter sig langtidsledige året rundt. færdigheder. meget efter den enkelte I 1989 ansattes yderligere Personalets hovedopga- medarbej ders færdighe- en 1/2-tids assistent. ver er at holde opsyn med der og individuelle person- Det faste personale er alle fremmødte, sætte akti- lighed, men følger dog lærer-, håndværks- og kon- viteter i gang, give råd og nogle ens regler og ret- toruddannet, og alle har vejledning, vurdere behov ningslinier. Dette er et en del livserfaring med at osv. Kort sagt skal perso- grundlæggende udgangs- omgås andre mennesker, nalet være en aktiv driv- punkt i hverdagen.
  18. 18. Personalets forhold til børn og unge DaHUSETden 1. decem- ber 1.978 åbnede første gang, var det et nyt sted, hvor personalet og børn/ unge skulle finde sammen. Personalet stod overfor en stor flok ukendte unge mennesker, som nysgfer- rige og forventningsfulde havde indfundet sig. Med tiden lærte man hin- anden at kende og gennem Introduktionen kunne tænke sig at lave. daglig dialog og samvær Den nye henvender sig Det bliver der snakket blev der skabt Iiv i HUSET. til personalet, eller perso- lidt om, og den nye går I dag kommer der mange nalet opsøger ham. igang med det ønskede. børn og unge i HUSET, der Man fortæller hinanden, Herefter er de nye stort er blevet en naturlig del af hvem man er, og den nye set klar over, hvordan deres hverdag. Der kommer får en kort introduktion om HUSET fungerer, og efter til stadighed nye børn og HUSET. Den nye viser of- nogen tid er han eller hun unge i HUSET. Her er det så test interesse, fortæller om blevet til rfast inventarrr personalets opgave, at op- sine interesser m.m. på stedet. søge de nye og skabe kon- Der bliver talt om ))ram- Meget mere skal der ikke takt. Med årene hardenne merne(. til for at få en god start: procedure udviklet sig Den nye giver udtryk for, Den personlige kontakt og efter et bestemt mønster. at der er nogle ting han de mundtlige aftaler.
  19. 19. Pædagogiske principper og dagtrige husregler HUSETS leder Robert nødvendigt at have nogle Herbers fortæIler: vejledende retningslinier THUSET er åbent for for vores færden på stedet. alle, og vi foretager ikke Vi har ingen skrevne or- nogen form for registre- densregler, der kan for- ring af brugerne. tæIle den enkelte, hvad Vi opkræver ikke bruger- han må eller ikke må. Det betaling. ville, efter vores mening, HUSET er et fristed, være for stift og virke som hvor man kan komme og en spændetrøje på det en- gå, som man vil, og det kelte barn, for ikke at tale skal danne ramme om et om, at de på forhånd ville miljø, hvor alle aldersgrup- hæmmes i deres udfoldel- per kan mødes i kreativt Robert Herbers sesglæde, når de fra star- samvær. ten konfronteres med en I vort arbejde med børn Dette er de grundlæg- Iøftet pegefinger. og unge, tager vi udgangs- gende principper og måI, Vi satser på noget helt punkt i det enkelte unge som HUSETs virke har andet, idet vi skaber nogle menneske, d.v.s. alle har bygget på siden starten. rammer, og indenfor dem krav på at blive accepteret Dem søger vi at leve op til i har de unge mulighed for for det de står for, deres vores hverdag. at udfolde sig. meninger, opførsel og Da der kommer mange I det daglige kommer vi handlinger. Det gør, at vi unge mennesker i HUSET, dog ud for, at børn og unge er både pædagoger, psy- med forskelligt tempera- ønsker at vide, hvor græn- kologer, reserveforæIdre ment og karakter, og da sen for det tilladte ligger. og kammerater for de der er mange tilbud ogmu- De forlanger simpelthen unge. ligheder for dem, er det nogle regler.
  20. 20. Derved kan HUSET fremstå fleksibelt og tids- svarende. HUSETS retningslinier, som er gældende i dag, kan jeg bedst sammen- fatte som nogle teser, der både er pædagogiske prin- cipper og daglige husreg- ler. Disse to ting kan og må man ikke adskille. HUSETS teser Her må personalet be- ningslinier, som virker vej - - Ingen kan alt, alle kan kende kulør og eventuelt ledende for alle i HUSET. noget, sammen kan vi det afsige en dom, der kan ac- Det er ikke forbud, men hele. (En slags valgsprog). cepteres af alle. >indlysenderr regler, der - Alle skal have lov til at Da børnene har krav på ikke er til at tage fejl af. et begrundet svar, tager På denne måde bliver personalet så udgangs- retningslinierne ikke så punkt i det konkrete ek- fastgroede, at de ikke kan sempel, det adspurgte, og Iaves om, når de faktiske gennem en dialog med de forhold forandrer sig. Un- unge finder man frem til dertiden må man netop q en fornuftig løsning. stikke fingeren i jorden og På den måde er der med indrette sig efter nye sig- tiden opstået nogle ret- naler.
  21. 21. - Medindflydelse giver også medansvar. - Vi hjæIper dig, så du også kan hjælpe andre. - Er du god til at rydde ud, så er du også god til at rydde op. - Det er bedst at gøre den ene ting færdig inden man starter på noget nyt. - Det er sjovere at lave noget, end kun at se på. - Er du sur på nogen, så fortæl ham det. - Den stærkeste har al- drig ret. - Du må bruge alle HUSETs ting, men behandl dem, som var de dine. - Gode aftaler giver klare forhold. - HjæIp de svage, det vil de evigt takke dig for. - Er du i tvivl om noget, så spørg hos dine kamme- rater eller personalet. (rækkeføIgen er vilkårlig).
  22. 22. Aktiviteter i dag HUSETs åbningstid er skud til ekstra lønudgifter mandag til fredag kI. 11- til en assistent i forsøgspe- 21, tirsdag dog kun til rioden. Nordborg Kom- kr.1"7. mune tager sig af de øv- I sommerhalvåret forgår rige merudgifter som de fleste aktiviteter uden- f.eks. opvarmning, eI og dørs, mens man i vinter- vand. halvåret flytter indendørs Lørdagsåbingen blev fra med aktiviteterne. starten modtaget godt af viteter. Som før nævnt op- børn og unge, og der kom- holder der sig flest børn i mer mellem 70 og 100 børn HUSET på dette tidspunkt. og unge i løbet af lørda- Mellem kl. 18 og 27 er gen. handlingsforløbet me get forskelligt. Somme tider Dagligdagen fortsætter man med de En typisk dagligdag i igangværende aktiviteter, HUSET ser således ud: men ofte tages nye ting Fra kL 10-1 1 laver perso- op, som de fremmødte I en to-årig forsøgspe- nalet alt forberedende ar- børn og unge ytrer ønske riode fra februar 1989 til bejde. om. december 1990 har HUSET Mellem kl. L 1 og L3 er periodisk - i vinterhalvåret børn og unge frit stillet. Aktiviteterne - åbent lørdag fra klokken Det har vist sig, at der ikke rAktiviteter( er et bredt 11 til 18. er behov for noget fastlagt begreb i HUSET. Lørdagsåbningen er ble- program. Der er med årene udvik- vet mulig, idet Boligsel- Mellem kl. 13 og 1B af- let, anskaffet og opbygget skabet Danbo yder et til- holdes de planlagte akti- en rig variation af aktivi-
  23. 23. kan benytte, og hvortil der indført en regel om, at de ikke er knyttet særlige reg- unge mindst skal gåi 7. kI. Ier. for at måtte spilIe på bor- Denne kategori af >akti- det. En regel, som er både viteter< bliver benyttet af ønsket og accepteret af de fleste i det daglige, og alle. tetsmuligheder både in- de findes både ude og den- og udendørs, som inde. børnene mere eller mindre Indendørs findes en ud- frit kan tage del i og/eller rangeret fodboldsPil-auto- gøre brug af. mat, hvot der, uden ind- HUSETs aktiviteter kan kast af mønter, udspiiles inddeles i føIgende grup- drabelige turneringer. per: I fæIlesrummet findes: * Inventar til spil, leg og - et 1/4-match billard- kreativitet. bord, hvor der spilles keg- * Tilbud i dagligdagen. Iebillard og pool. Her er - et sammenklappeligt * Aktiviteter i faste ram- bordtennisbord, som må mer. benyttes af alle, som beta- * Selvfinancierende Ier et depositum på 5 kr., virksomhed. hvilket giver boldene en noget længere levetid. - diverse tegne- og male- Inventar til spil, rekvisitter, sakse, karton leg og kreativitet og skabeloner ligger frem- Her er tale om >ting og me til individuelt brug. sager(, som de unge frit - på væggene nogle
  24. 24. brætspil fremstillet i eget værksted, og i det hele ta- get har HUSET mange spil ,N Dagene inden Skt. Hans forberedes bålet, hvor heksen skal afbrændes. i fællesrummet. Udendørs findes - for- uden de permanente M,frM Hele december står i ju- lens tegn. AIIe er i gang med at fremstille juleting, Iegeplads faciliteter : HUSET. Derfor er det vig- -gaver osv. - forskellige institutions- tigt, at personalet er cykler igangsættere og giver råd - rulleskøjter og vejledning. - et kæmpe.skakspil Der er i årenes Iøb for- - soppebassin (om som- søgt med mange forskel- meren) lige tilbud. Man bestræber - fodbold-, basketball- sig altid på at følge med og hockey-rekvisitter. tiden og at forny sig, men Inde om vinteren er de de gode og afprøvede akti- organiserede aktiviteter viteter bliver fortsat gen- f.eks. Tilbud i nemført. - syning og alt i håndar- dagligdagen Højtiderne inddrages i bejde Her er tale om aktivite- HUSETS dagligdag. - stofmaling (med givne ter, som planlægges af Til fastelavn klæder bør- og egne motiver) personalet for een eller nene og personalet sig ud - gipsstøbning og efter- flere dage ad gangen, og uger i forvejen glæder føIgende maling Disse tilbud er rettet alle sig til den store dag. - Ierarbejde - f.eks. hånd- mod de børn og unge, som I flere uger før påske teg- aftryk ingen særlige forventnin- nes, klippes, klistres og - glasmaling og glasgra- ger har, når de kommer i Iaves ting til påskedagene. vering
  25. 25. l, Aktiviteter i faste reglen den, at sikkerheden o: rammer Hermed betegnes akti- vitetsområder og -mulig- heder, som kun kan bru- ges/behyttes efter faste hersker overalt. Dette indebærer: - at der kun kan opholde sig et fåtal ad €Jangen, - at der altid er en fra retningslinier. Disse ram- personalet tilstede, merkani sig selvvære me- - at maskiner og værktøj - bagning og madlav- get forskellige, idet de kun kan benyttes efter ning f.eks. skal tage højde for nøje fastlagt alderstrin, - tegne, klippe, klistre aktiviteternes særpræg, - atbørn/unge entenkan - peddigrør til f.eks. urte- sikkerhed, økonomi, pro- arbejde i værkstedet, hvis potteskjulere duktivitet, hensigt m.m. det indgår i fastlagte akti- - Iysstøbning vitetstilbud eller hvis de - Iæderarbejde og knyt- Værkstedet v6d, hvad de vil foretage ning. I værkstedet er grund- sig. Ude om sommeren ar- rangeres aktiviteter som : Udover, at værksteds- - snobrødsbagning over arbejdet har stor betyd- kæmpegrillen ning for børn og unges op- - dragebygning og -flyv- vækst og udvikling, bru- ning ges værkstedsarbejdet til - havebrug at lære børnene at se ar- - forskellige boldspil bejde som en helhed, en - vedligeholdelsesarbej- proces, der består af plan- der - f.eks. maling af træ- lægning, udførelse og re- værk. sultat.
  26. 26. Værkstedsmulighe- - malearbejde, i det til- derne er: stødende malerum - træarbejde, fremstil- - de daglige smårepara- Iing af forskellige sløjd- tioner i HUSET, som børn emner og unge aktivt involveres - Ierarbejde, med rød-ler i, hvilket i høj grad styrker og keramikstØbning i gips- fæIIesskabet. forme, glassering - gipsarbejde, gipsstøb- Havebrug ning i forme, maling af em- HUSETs haveområde er ges, får de øjnene op for nerne på 1.200 m2 og er tredelt i: naturens verden. Især når L. parceller, som udlejes de ser, hvilket flot resultat til børn og unge de kan få ud af deres store 2.køkkenhave, hvor der anstrengelser. dyrkes afgrøder, som i Interessen for havear- høsttiden bruges til mad- bejdet er meget forskelligt lavning fra år til år. Såning og høst 3. frugthaven, med kan alle lide, mens det kni- æble-, pærer - ogkirsebær- ber lidt med at holde jor- - glasarbejde, gravering træer den fri for ukrudt. og/eller sandblæsning af Mange af børnene, som glas og spejle kommer i HUSET, bor i lej- Dragebygning - cykel- og knallertrepa- lighed og har ikke noget Man har i flere år forsøgt ration, mindre reparati- særligt forhold til naturen. at bygge drager i HUSET. oner foretages inde i værk- Ved hjæIp af havebruget, Det har været en rblan- stedet, de større (beskid- hvor også start-gennemfø- det< succes, da man i star- te) udenfor i et skur relse-slutprincippet bru- ten ikke var så heldige med
  27. 27. konstruktionerne. AIt blev om, hvilket program der prøvet. Byggede efter aIIe skal lukkes op for, men er kunstens regler, diskute- uheldet ude, prøver perso- rede vejrforhold kontra nalet at Iøse knuden i al konstruktion, men ak, kun fordragelighed. Der findes få drager ville rhøjt at fly- nemlig ikke nogle gene- ve (. dog være sådan, at de øv- relle l censurn -bestem- Efter flere års ihærdige rige aktiviteter kan foregå melser eller andre ret- forsøg fandt man endelig uhindret. ningslinier for, hvad der frem til de rette modeller, som var egnet til de sær- lige vindforhold ved HUS- ET. Børn og unge kan nu Iåne HUSETs drager eller Det hænder dog, især i aftentimerne, at noget po- pulært musik skal spilles med fuld udblæsning, og det er der også rpladsa til" må ses. ,tr årx selv fremstille en. Plader kan kun afspilles efter kl" 17.00, hvilket er dd Illlusik, TV og med til at sikre at pickup I januar 1989 fik HUSET video og plade skånes. Derudo- en videoafspiller og et -ka- På kontoret står et ver er reglen, at en plade mera. stereo-rack, hvorfra musik, eller et bånd skal færdig- Kameraet skal blandt i form af radio, plade eller spilles, inden noget nyt andet bruges til at lave op- bånd, kan afspilles. kan sættes på. tagelser fra dagligdaglen, Musikken kan høres i I køkkenet står et TV-ap- arrangementerne og ud- fæIlesrummet og i køkke- parat, som fortrinsvis tæn- flugterne. Disse kan så vi- net, og det er de unge som des i aftentimerne. ses frem for de unge ogt bestemrner, hvad der skal Det er heldigrvis sjæl- derigennem opfriske høres. Lydstyrken skal dent, at der er uenighed gamle minder og fælles op- l
  28. 28. levelser. Endvidere er det Gennem projekterne har f.eks. til Legoland, hvor muligrt, at personalet og HUSET fået skabt uden- børn og personale har en de unge kanlave produkti- dørsarealet med f.eks, le- fornøjelig dag. Deltager- oner, som kan fremvises i gepladsfaciliteterne og antallet er hver gang mel- HUSET. haverne. Et andet resultat Iem 50 -7Obørn, sombeta- Der er mange aktivitets- af projekterne er et super- ler 10 kr. for at komme muligheder på video-om- discoteks-anlæg, som går i med. rådet, og det giver samti- luften til HUSET's fester. dig mulighed for atgøre Det, at de unge aktivt de unge aktive og bevidst inddrages i projekterne om moderne masseme- gør, alde får et særligt for- dier. hold til tingene, som de værner om. En gang om året, i uge Udflugt, clrkeltur 26, arrangerer HUSET en og fester cykeltur med de 72-76 åri- En gang om året, oftest ge. I en uges tid bor alle på på Grundlovsdag, tager en campingplads, hvor Pro iekter HUSET på bustur med de man overnatter i HUSETS Fra L982 har HUSET 6 - 12 årige. Turen går egne telte. Deltagerantal- hvert år, og især om som- Iet er 30 - 35 unge, sombe- meren, gennemført et taler 50 kr. for at komme større projekt. 3.S*gt med. Børn, unge og persona- "1"'X let gennemfører det ved Siden 1985 har HUSET hjælp af start-gennemfø- arrangeret 2 årlige børne- relse-slutprincippet. fester for de 6-72 årige og 2
  29. 29. discoaftener for de 13 - 20 sodavand og slik) som sæl- 5. ARRANGEMENTER årige. Det er populært og ges med fortjeneste. Over- med mulighed for saerind- noget alle ser frem til. skuddet (nettobevilling) tægter ved diverse småak- Børnefesten består af bruges til nyanskaffelser. tiviteter. fæIles lege, konkurrencer, 2. MATERIALESALG. dans og pølser. Disco fore- Køb og salg uden fortjene- _ehb ste. Det er en serviceord- ning, så HUSET er istand tilbl.a. at sælge særligt øn- sket materiale. 3. PRODUKTSALG hvor ting, som fremstilles gen- går med høj musik, Iys- nem daglig aktiviteter, show og dans. som syning og keramik, Deltagerne betaler ca. sælges med fortjeneste. 10 kr. i entre. Selvfinanserende virksomhed -r0, I august 1988 startede HUSET nye aktiviteter, 4. SERVICE med beta- som har det tilfæiles, at de ling for fotokopiering og skal være selvfinanseren- brænding af ler. Indtæg- de: terne bruges til vedlige- 1. KIOSK med begræn- holdelse af kopimaskinen set sortiment (kaffe, the, oE lerovnen.
  30. 30. Andre kontakter HUSET har gennem sine - E-Stop-stej i det byggeri, som HUSET 10 funktions-år fået kon- - Dagplejen fysisk er en del af. takt med forskellige grup- - Hjemmeplejen Boligselskabet DANBO per og foreninger/institu- - øvrige institutioner har en beboerforening for tioner i det lokalsamfund, beboerne i de 600-700 bo- Havnbjerg, som HUSET er Lokale liger, som HUSET er place- en del af, og samtidig er beboerforeninger ret midt i, og beboerfore- HUSET en del af Nordborg Som en del af HUSETs ningen har været en værdi- Kommunes institutionstil- forsøg på at inddrage hele fuld partner gennem alle bud. familier i aktiviteterne, har årene. De kontakter, der retter man fra starten samarbej- Dette har f.eks. vist sig sig mod lokalsamfundets det med beboerforeningen ved, at HUSET og beboer- øvrige organiserede akti- viteter beskrives i dette afsnit. Hermedvises, at HUSET indgår i et samspil med mange andre parter, og det er et samarbejde, som aIIe parter vinder ved. På mange måder. HUSET har i dag et for- maliseret samarbejde med: - Lokale beboerforenin- ger - Havnbjerg Miljøgruppe I I t;
  31. 31. foreningen sammen har Havnbjerg Miljøgruppe rned at beskrive eksiste- arrangeret juletræsfester består af mennesker, som rende tilbud og mulighe- og Skt. Hansfester, men bor ogleller arbejder i om- der samtidig med, at de også samarbejdet med vi- rådet, og gruppen skal: - første nye ser dagens lys. ceværterne i bebyggelsen aktivere beboerne i Havn- Samarbejdet med miljø- har været meget betyd- bjerg i lokale fællesaktivi- gruppen er vigtigt for ningsfuldt. teter - gøre Havnbjerg til HUSET, for gruppen kan Viceværterne er en in- en enhed med sit særpræg medvirke til at udbrede formationskilde og et ba- kendskabet til HUSET, og rometer over udviklingen i HUSET kan give miljø- området, som er uvurde- gruppen viden om forhol- lig. Oplysninger om perso- dene hos en ellers ))svag( ner eller generelt om f.eks. og rusynlig< befolknings- mængden af hærværk, kan gruppe: Børnene og de hentes hos viceværterne, unEe. og sådanne informationer er væsentlige for planlæg- - skabe flere udfoldelses- E-STOP-stei ningen af institutionens muligheder - skabe egent- I september 1985 opret- indsats. Iige fritidstilbud - gøre ek- tede Nordborg Kommunes sisterende tilbud og mu- sociale udvalg en klub for Havnbierg Iigheder synlige - gøre be- psykisk og fysisk handi- Miliøgnrppe boerne mere interesse- I7987 dannede enrække rede i deres lokalområdes foreninger og borgergrup- muligheder og udvikling. per i Havnbjerg en >miljø- HUSET er repræsenteret gruppe(, som støttes af i Havnbjerg Miljøgruppe, Nordborg Kommune. og gruppen arbejder i dag
  32. 32. cappede voksne, som fik til huse i HUSET. Klubben blev til på opfordring af nogle forældre, og den fik navnet E-STOP-STEJ, Stoppestedet. Klubbens formål er, at samle psykisk og fysisk udviklingshæm- mede mennesker til virk- somhed og samvær i deres fritid. Klubben er åben hver tirsdag mellem 19 og 22 i perioden september Dagpleien tralt, har de ønskede facili- til maj, og der møder ca. Siden 1983 har de kom- teter og driften er ikke for- 90% af de 30-35 medlem- munale dagplejere i Havn- bundet med nogen økono- mer hver gang. Klubaktivi- bjerg brugt HUSET til le- misk merudgdft - altså fuld teterne omfatter film, bag- gestue. udnyttelse af ressourcerne. ' ning og hver klubaften Legestuen foregår hver Herudover giver lege- slutter med et diskotek, tirsdag og onsdag kl. 9.15 - stuen kommende brugere som nogle af medlem- 10.30 og altså uden for af HUSET og - specielt - merne selv står for, og HUSETs åbningstid. deres foræIdre en ide om, hvor der danses på livet I legestuen mødes dag- hvad HUSET er. løs. Denne type klubber er plejemødre og dagpleje- somHUSET selvtemmelig børntil sang, lege o.s.v. og Hiemmepleien usædvanlig, og det er en samarbejdet mellem I 19BB omlagde Nord- aktivitet som HUSET meget HUSET og dagplejerne er borg Kommune sin hjem- gerne lægger lokaler til. ideelt: HUSET ligger cen- mepleje for ældre. Den blev t:l
  33. 33. dels gjort behovs-bestemt om fælles interesser, og og dels blev den distrikts- det har blandt andet ud- opdelt. møntet sig i flere fællesar- Distrikt Havnbjerg har rangementer. nu rtil husea i HUSET, * HUSET er repræsente- hvor ca. 15 hjemmehjæl- ret i den lokale SSP-gruppe pere og distriktets hjem- (Social-Skole-Politi), og her mesygeplejerske mØdes igennem samarbejder hver morgen kl. 7-7.30 f.or HUSET tæt med Havn- at fordele dagens arbejds- bjerg Skole. opgaver. * HUSETs personale mø- des jævnligt med skole- Øvrige psykologer, som ved f.eks. institutioner personalemøder deltager i HUSET harbåde kontak- diskussioner om paedago- ter til institutioner inden- gisk-psykologiske proble- for socialsektoren og in- mer med udgangspunkt i denfor skole- og fritidsom- HUSETs hverdag. råderne, og det foregår på * HUSET lægger plads en lang række felter: til kulturelle aktiviteter * HUSET deltager som som f.eks. Havnbjerg Bib- kommunal institution i in- Iioteks film-forevisninger stitutionsleder-møder og f.orbørn og unge. samarbejdsudvalg med vuggestue, børnehaver og fritidshjem, hvilket har gi- vet et bredt samarbejde
  34. 34. Finansiering Driftsformen har siden Dette betød, at 50% af På den måde forventer starten i L978 bygget på 2 driftudgifterne i forsøgs- institutionen på længere principper: perioden blev refunderet sigt at kunne udbygge ak- 1. åbent for alle - således fra staten. tiviteterne og således at der ikke foretages no- Institutionens drifts- også tilgodese det forhold, gen form for registrering budget for 1989 andrager at institutionen får flere af besøgende og 1.062.000 kr., hvoraf udgif- brugere. 2. der opkræves ikke ter til løn og ejendom ud- brugerbetaling. gør 936.000 kr. Der er såIe- Institutionen kunne så- des godt 100.000 kr., der ledes ikke oprettes og dri- er målrettet til udgifter i ves efter bistandsloven, forbindelse med aktivite- hvilket har haft til konsek- ter for brugerne. vens, at anlægs- og drifts- Budgettet er et ramme- udgifter stort set er af- budget, og det giver holdt som rent kommunale HUSET enganske godmu- udgifter. lighed for selv at prioritere Dog blev der via nye for- mellem alrtiviteter. Institu- søgsbestemmelser i bi- tionen kan dog ikke for- standsloven åbnet for mu- vente, at der fremover til- Iighed for refusion fra sta- f.øres øgede budgetmidler ten. Efter ansøgning blev til området, og derfor har institutionen godkendt Det Sociale Udvalg efter som forsøgsordning i hen- forslag fra institutionen hold til bistandsloven i godkendt opstart af nye perioden oktober 1984 til aktiviteter, som i princip- oktober 1986, pet skal finansiere sig selv. :l
  35. 35. Fremtiden Kortsigtede, være til glæde og gavn for Herudover vil HUSET i konkrete mål mange. Iøbet af 90'erne forsøge at For HUSET betyder Det store projekt for 1990 realisere følgende: - en fremtiden i førsle omgang, og nogle få år frem er at kæmpesandkasse med at man vil forsøge, at fast- bygge en minigolfbane med vandaktiviteter - en uden- holde det nuværende akti- 18 huller. Det har derværet dørs bageovn - en boccia- vitetsniveau. Det omfatter talt om i flere år, og nu skal bane - en fodboldvæg - ud- blandt andet d6t vigtige der endelig ske noget. bygning af legeborgen element, at personalet Banen skal bygges i be- med en hængebro og an- også fremover kan rsnak- ton, så den i enhver hense- det - læsteder med baenke kea med de unge og på- ende vil være modstands- flere steder på udenområ- virke dem, så deres videre dygtig, og den placeres i det - et stort lysthus i form udvikling går i positive ba- forlængelse af haverne. af pergola - overdækket ner. Med hensyn til planlæg- terasse i forlængelse af Udover ønsket om at ningen og udførelsen af bygningen - flere uden- konsolidere HUSET, er det byggeriet, er der mange fri- dørs aktivitetsmuligheder vigtigt, at man er åben villige, som kan give en hånd - en varmepumpe til luft- overfor nye muligheder,og med. Hvordan projektet rensning i bygningen. derfor er man meget inte- kan finanseres er uafklaret resseret i at udbygge de endnu, idet basisbudgettet Langsigtede, eksterne kontakter. ikke kan klare hele udgif- konkrete mål HUSET er ikke rverdens ten, og derfor undersøges HUSET har et stort øn- navle<, men i et samspil det, om der er mulighed ske, en drøm, som på nu- med lokalsamfundets øv- for at andre kan yde et bi- værende tidspunkt og af rige organiserede aktivi- drag, da en minigolfbane forskellige årsager, ikke er teter kan HUSET være med vil være attraktiv for til at realisere. til at skabe noget, som kan mange i lokalsamfundet. Drømmen er en tilbyg-
  36. 36. ning, med flere rum på ca. hvor meget vil være ander- 2OO m2, for så bliver det ledes end i dag. muligt at funktionsopdele Vort bud på, hvordan rummene. Det vil sige, at det engang vil se ud i vort hvert rum skal indeholde Iokalsamfund, er, at et større aktivitetsområde, lhegnspæIe< er flyttet, f.eks. træværksted, Ier- og skellinierne forsvundet, keramikværksted, læder- faggrænserne opløst og og tekstilværksted, et forvaltningerne af skaffet. tumlerum og så videre. HUSET vil da være en Dette ville lette persona- del af helheden, hvor alle Iets arbejdsgang betyde- kan være med og hvor vi ligt, idet de forskellige gennem samarbejde ska- værktøjer og materialer ber noget til gavn for hel- kunne stå fremme, hvor heden. man idag må låse op, stille frem og pakke væk. Des- uden ville brugerne kunne arbejde uforstyret med deres ting. Visioner Vi bliver dagligt udsat for nye påvirkninger og forandringer, tingene står ikke stille, og alt udvikler sig. Der vil komme en tid,
  37. 37. 4 Mange af landets kom- HUSET erpå alle måder en Vi er glade for, at muner har gjort erfaringer utraditionel institution, Socialstyrelsens med boligkvarterer men opgaven har været at Forsøgsudvalg har ønsket kendetegnet af kraftigt løse de kendte at støtte os, så vi nu kan stigende befolkningstal følgeproblemer, som langt udsende dette hæfte, som og mange nye boliger de fleste kommuner forhåbentlig kan være til bygget på en bar mark. oplever i boligområder i inspiration og hjælp for kraftig vækst. andre. Disse nye bysamfund har ofte medført en række Yderligere oplysninger uønskede bivirkninger på Vi siger, som f.eks. grund af de manglende at HUSET er en brugerundersøgelser, sociale netværk, de tabte institution af en beskrivelser af traditioner, ikke helt anden type, forsøgsordning eller etablerede fritids- end vi normalt ser, almindelig paratviden kan muligheder osv. der løser nogle interesserede få ved problemer, henvendelse til HUSET HUSET i Nordborg som vi ofte ser. (74 45 44 43), eller Kommune har nu i 10 år eventuelt ved Nordborg løst en række af de Kommunes Social- og problemer, der opstod i I forbindelse med HUSETs sundhedsforvaltning den gamle landsby 10 års fødselsdag i (74 45 46 47). Havnbjerg, efter d6n december 19BB opstod der eksploderede befolknings- et ønske blandt personalet og boligmæssigt fra om at udbrede deres viden slutningen af 1960'erne om HUSETs virke og de og gennem 1970'erne. opnåede resultater. L

×