• Share
  • Email
  • Embed
  • Like
  • Save
  • Private Content
Pm byrum bliver skabt af brugerne
 

Pm byrum bliver skabt af brugerne

on

  • 908 views

 

Statistics

Views

Total Views
908
Views on SlideShare
200
Embed Views
708

Actions

Likes
0
Downloads
0
Comments
0

3 Embeds 708

http://theadjournal.com 705
http://theadjournaldotcom.wordpress.com 2
http://translate.googleusercontent.com 1

Accessibility

Categories

Upload Details

Uploaded via as Adobe PDF

Usage Rights

© All Rights Reserved

Report content

Flagged as inappropriate Flag as inappropriate
Flag as inappropriate

Select your reason for flagging this presentation as inappropriate.

Cancel
  • Full Name Full Name Comment goes here.
    Are you sure you want to
    Your message goes here
    Processing…
Post Comment
Edit your comment

    Pm byrum bliver skabt af brugerne Pm byrum bliver skabt af brugerne Document Transcript

    • Det Kongelige Danske Kunstakademis Skoler for Arkitektur, Design og Konservering PRESSEMEDDELELSE/ ARTIKEL Philip de Langes Allé 10 1435 København K Danmark Tlf. 3268 6000 Fax 3268 6111 info@kadk.dk 5. februar 2014 Byrum bliver skabt af brugerne Byrum bliver skabt af den aktivitet, vi selv lægger i dem. I sin ph.d.-afhandling “Kulturen i kroppen – kroppen i rummet” inviterer arkitekt Bianca Maria Hermansen fra Kunstakademiets Arkitektskole brugerne indenfor. ”Bananna Park” ligger som en lille grøn lomme inde i en karré af murstensbygninger på det ydre Nørrebro. Men nu også med en lille gul feature: en høj der er formet som en banan. Her kravler og klatrer karréens børn af overvejende etnisk herkomst rundt. Et andet sted i parken er Københavns højeste klatrevæg, som er formet som en triumfbue. Den tiltrækker etniske danske drenge, der som regel kommer fra bedre sociale kår. I en ring rundt om parken er en lille løbebane. Den bliver brugt af nydanske kvinder, børn og drenge på løbehjul. Parken har ikke en bestemt retning, den vender så at sige ud til alle sider, og kan ses frit fra karréens bygninger – på den måde, er den også tryg at færdes i. ”Der er noget helt særligt med den her park”, siger Bianca Maria Hermansen, med afsæt i sin ph.d.afhandling “Kulturen i kroppen – Kroppen i rummet”. ”Børnene klatrer over det hele. Selv i træerne, der er knap nok blade på grenene, så meget bliver der klatret”. Hvad er det, der sker her – hvorfor sætter lige akkurat denne park gang i så meget aktivitet, hvordan kan den favne så mange forskellige slags mennesker. Hvilke arkitektoniske greb har der været brugt? Det er et centralt ærinde i Bianca Maria Hermansens ph.d.-afhandling, som hun forsvarer fredag den 7. februar på Kunstakademiets Arkitektskole, at forsøge at dokumentere, hvorfor noget byrumsarkitektur fungerer – og hvorfor noget ikke gør. Hvilke typer af rum inviterer bredt ind – og hvilke rum ekskluderer. Og hvordan appellerer de til fysisk aktivitet? En plads for drenge Et andet eksempel i afhandlingen er ”Charlotte Ammundsens Plads” i indre København. Pladsen er bygget op omkring en stor basketballbane, der er en petanquebane i den ene ende ud mod Nansensgade (den mest trafikerede og hektiske del af pladsen) og et lille kuperet område i den anden med nogle træer og bænke. Basketballbanen bliver brugt af drenge, enten med en bold - eller på skateboards eller løbehjul. Petanquebanen, som havde til formål at tiltrække byens ældre borgere, bliver aldrig brugt. Og så er der plads til nogle få småbørnsfamilier nede ved træerne og bænkene. ”Det er en plads, der først og fremmest fungerer fint for de mere voldsomme fysiske drengeaktiviteter – men fungerer pladsen, hvis det kun er en befolkningsgruppe, der har lyst til at bruge den?” spørger hun. Hvordan dokumentere? Problemet er, at der faktisk ikke findes nogle anerkendte metoder til at undersøge, hvordan folk bruger byrummene. Derfor har Bianca Maria Hermansen udviklet dokumentationsformer, hvor hun registrerer hvor længe folk opholder sig i rummet, hvordan de bruger det, og hvilke oplevelsesværdier der er. Derudover interviewer hun dem. Hun argumenterer for, at det er en fundamental udfordring for arkitekten ikke at alene at læse et byrum for dets budskaber – som fx rummets geometri, materialevalg og dimensioner. Arkitekten skal lære at lytte til brugernes vinkel – og de indlæser sig i rummet, de er optagede af, hvordan de kan bruge rummet.
    • Det Kongelige Danske Kunstakademis Skoler for Arkitektur, Design og Konservering Kommunal sundhed Kommunerne har siden kommunalreformen i 2007 overtaget ansvaret for borgernes sundhedsforhold – og en af de vigtigste faktorer her er motion. Derfor er der blevet udarbejdet en række handlingsplaner og konsulentrapporter om, hvordan man får borgerne til at bevæge sig mere. Svaret er som regel at bygge idrætsanslæg. ”Men analyser viser, at folk helst vil bevæge sig, i det område hvor de bor. De vil helst løbe, eller gå ture i nabolaget – i højere grad end at tage til en idrætshal. Så det er her vi skal møde borgerne”, siger Bianca Maria Hermansen. Afhandlingen peger på det absurde i, at der bruges så mange penge på idrætsanlæg eller byrumsfaciliteter, der mimer idrætskulturen. Et eksempel er de ressourcer, der bruges på skaterbaner – men det er kun syv procent af befolkningen der skater. Til sammenligning er det 25 procent af befolkningen der løber – og 30 procent der går ture. For meget design Et andet problem i byplanlægningen er, at for at få borgerne til at røre sig, overdesignes byrummet med faciliteter der fortæller, at ”sådan kan du røre dig”. Men hvis der lægges alt for mange topstyrede programmer ned over byrummene, bliver der ikke plads til, at brugerne selv kan finde på. Hendes budskab er klart: Lyt til brugerne af byrummene helt fra starten af en designproces. Igennem de seneste år, er brugerinddragelse blevet et værktøj som flere og flere planlæggende arkitekter benytter. Det foregår som regel ved, at arkitekterne præsenterer de lokale beboere for nogle forslag gennem plantegninger i de helt indledende designfaser, men det er alt for abstrakt for mennesker, der ikke er vant til at afkode den type tegninger. Og det ender tit med, at det er de samme der taler højst, der beslutter hvad der skal ske. ”Man skal helt ned i 1:1 med brugerne. Tag dem med ned i parken, flyt rundt på bænkene, sæt objekter op og lad brugerne forestille sig helt konkret, hvad det er for aktiviteter de har lyst til. Det er sådan, man får de mange med”, siger hun. Oplev en lille forsmag på kropsfilosofien bag parkour inden forsvaret – kl. 13.45, hvor ”Street Movement” laver en performance, ”en kropskalibrering med salen”. I forbindelse med den efterfølgende reception vises en digital udstilling med udpluk af fotodokumentationen fra undersøgelserne. Hver film varer ca. 15 min. Filmene vil loope i 1½ time. Alle er velkomne. FAKTA Forsvaret finder sted den 7. februar 2014 kl. 14:00 i auditorium 2, Danneskiold-Samsøes Allé 53, Holmen 1435 København K. Forsvaret er offentligt. Afhandlingen er resultatet af et ph.d.-studium finansieret af Kulturministeriets udvalg for Idrætsforskning (KIF), Lokale- og Anlægsfonden og Kunstakademiets Arkitektskole, udført ved Institut for Planlægning. Afhandlingen ligger til gennemsyn for interesserede på Biblioteket for Arkitektur, Design og Scenekunst, Danneskiold-Samsøes Allé 50, 1434 København K Se yderligere oplysninger om forsvaret her: http://www.karch.dk/dk/Menu/Om+skolen/Arrangementer/Ph.d.forsvar%3a+Kulturen+i+kroppen%2c+kroppen+i+rummet KONTAKT: Bianca Maria Hermansen, E: Bianca.Hermansen@kadk.dk, M: 5129 6924 Forsknings- og pressemedarbejder Inge Henningsen, E: Inge.Henningsen@kadk.dk, T: 4170 1533 BILLEDTEKSTER: Billede 1: I øjenhøjde. Bananna Parks store succes bunder i, at den giver plads til mange måder at bruge den på. Samtidig er den blevet et mødested på tværs af kulturer og aldre. 2/3
    • Det Kongelige Danske Kunstakademis Skoler for Arkitektur, Design og Konservering Billede 2. Plantegning af Bananna Park. Symbolet på arkitektens traditionelle blik på byrummet. Billede 3: Illustration fra Bananna Park. Af Sanne Fredin Christensen. Parken set fra brugerens synsvinkel. Billede 4: Motionsdiskriminerede grupper. Teenagepiger oplever ikke, at byrummene til fysisk aktivitet tilbyder dem noget, de kan bruge. Derfor finder man dem tit i rum, hvor de kan skabe deres egne aktiviteter. 3/3