Your SlideShare is downloading. ×
Om leeds og andre byer interview med i og z bauman
Om leeds og andre byer interview med i og z bauman
Upcoming SlideShare
Loading in...5
×

Thanks for flagging this SlideShare!

Oops! An error has occurred.

×
Saving this for later? Get the SlideShare app to save on your phone or tablet. Read anywhere, anytime – even offline.
Text the download link to your phone
Standard text messaging rates apply

Om leeds og andre byer interview med i og z bauman

530

Published on

0 Comments
0 Likes
Statistics
Notes
  • Be the first to comment

  • Be the first to like this

No Downloads
Views
Total Views
530
On Slideshare
0
From Embeds
0
Number of Embeds
2
Actions
Shares
0
Downloads
0
Comments
0
Likes
0
Embeds 0
No embeds

Report content
Flagged as inappropriate Flag as inappropriate
Flag as inappropriate

Select your reason for flagging this presentation as inappropriate.

Cancel
No notes for slide

Transcript

  • 1. Om Leeds og andre byerEn samtale med Zygmunt Bauman, sociolog, og Irena Bauman, arkitekt i ZymuntBaumans hjem, Lawnswood Gardens, Leeds, den 8. Juni 2004. Interviewet er publiceret iArkitekten #14-2004. (Den engelske version er ubeskåret – så læs eventuelt den også).Zygmunt Bauman (ZB): Hvad angår byer, så tror jeg der er to helt centrale ting atbemærke i vores tid. Den ene er, at byen i dag er en slags camping plads forglobaliseringens processer. Og den anden er, at byen i dag er en form for skraldespand,for de problemer globaliseringsprocesserne fører med sig. Byen er på denne måde etlaboratorium, et sted hvor der eksperimenteres med den menneskelige beboelse underindtryk af de problemer, globaliseringen skaber. Der designes, eksperimenteres, testes,forkastes, accepteres, og så videre. Så byen er et laboratorium. Byen i dag er (tornbetween) to tendenser, den ene mixofilia, og den anden, mixifobia. Mixofilia, altså det atmennesker mødes og lytter til hinanden, lytter til de ’fremmede’, og mixofobia, frygten forde andre, separeringen, de adskilte byområder, og måske det, man kunne kalde formultikulturalismens ultimative ansigt, nemlig kulturernes adskillelse.Irena Bauman (IB): Det du der beskriver, foregår vel mest i de ’globale’ byer, mere end ide mindre, regionale byer, som nu Leeds. Ikke alle byer er så tæt på kanten af devoldsomme globaliserings processer, som du der beskriver.Hvad betyder en by som Leeds?ZB: Leeds er jeg glad for. Jeg foretrækker klart Leeds frem for f.eks. London. Leeds ermere skabt til den menneskelige krop. Måske ville jeg tænke anderledes, hvis jeg var født iLondon. Men da det ikke er tilfældet, oplever jeg hvert besøg i London som en udmattendeforestilling. Jeg tror alle, der kommer fra et relativt mindre sted, vil opleve det på sammemåde. Leeds synes jeg derimod er meget behagelig. Der er en fin balance mellem minekulturelle behov og de kulturelle tilbud Leeds har at byde på.Irena Bauman (IB) Jeg tog tilbage til Leeds, efter at have taget min arkitektuddannelse iLiverpool. Og af en eller anden grund kom jeg endda tilbage hertil, til mine forældres hus.Det var i midt-80’erne, og det med at få arbejde var ikke lige nemt. Det tog mig et halvt årstid at få det første job. Og det job var altså her i Leeds. Jeg havde brug for erfaringen, forat opnå min endelig arkitektlicens, og tænkte, at et halvt års tid, kunne jeg godt holde ud atvære tilbage. Men så ankom Maurice (Irenas mand og tegnestuepartner) fra London, ogfik også et job. Efter en tid opgav vi tanken om at flytte videre. Der var ligesom ikke nogengrund til at rejse væk. Vi blev meget glade for Leeds. Der var venner her, og muligheder,og det tilsammen endte med at forme vores liv. Så jeg har ikke som sådan gjort oprør modLeeds.Jeg prøvede såmænd London. Prøvede at få arbejde, men det lykkedes ikke. Nu, hvor jegser tilbage, ser jeg London som et vidunderligt sted at besøge. Jeg tager gerne til Londonen dag eller to, når jeg har lidt fri. Men jeg er enig med min far, når han siger, at London idag ikke synes at tilbyde rammerne for det man kun kalde et almindeligt meningsfyldt lig.Der er for mange muligheder. For mange trusler. Det er som om en by som London erfanget i sin egen frygt. Når jeg er i London er der altid en undergundslinie eller to, der erlukket eller stoppet. Så har en eller anden glemt en håndtaske, eller nogen har set noget,
  • 2. der er mistænkeligt. Eller simpelthen fordi der foregår reparationer. Så bare en simpel tingsom at bevæge sig rundt i byen, er udtryk for en krisesituation. Det forekommer ikke atvære et behageligt ’klima’ at leve i. For nogle ja. Måske mest de unge og måske også rigeældre mennesker, der har råd til at udnytte alt det en by som London tilbyder. Men for osandre med familie og børn, ville det at leve i London bare være udtryk for hårdt arbejde.Det med bombetrusler sker det ikke også i Leeds?IB: Jo en enkelt gang eller to er det da sket. Men det er alt. Jeg kender mennesker, derikke tør bevæge sig i områder som Oxford Street, fordi det er steder som der manforventer, at terrorister kunne slå til. Steder som det, steder man bevidst undgår, findesikke i Leeds. Som jeg ser det har byer som Leeds, mellemstore, regionale byer lige nu etvæld af fordele, der kunne udnyttes positivt. Vi skal blot få øje på fordelene. Så når min farnogle gange giver udtryk for, at byen som sted, i disse årtier, udvikler sig til adskilte ogseparerede byområder, er jeg ikke ubetinget enig. I en by som Leeds er det stadig muligtat leve sammen på en rimelig og fornuftig måde.Har dette noget med størrelsen at gøre?IB: Jeg tror størrelse spiller en afgørende rolle. Uanset hvor du er i Leeds, tager det digkun godt 15 minutter at nå åbent land. Der er stadig en forbindelse mellem mennesket ognaturen, i en vis forstand. Og det er netop en ting London mangler, og som mangebeklager sig over ved London. Man kan ikke slippe væk fra de menneskeskabteomgivelser. Når vi har venner på besøg fra f.eks. London, er det en af de ting de strakslægger mærke til.ZB: Folk i min alder, er nok ikke de bedste til at svare på spørgsmål som disse. Vi er ivirkeligheden en slags dissidenter i nutidens byer. Vi er ikke skabt til det liv, der leves der.Jeg er nok noget gammeldags. Men på den anden side, så har den der har levet knap 80år på denne jord, jo for længst gennemgået sin ’formative’ periode. Den ligger nu langttilbage. Så når vi taler om byen, bør vi måske tale om den ’aktive’ del af befolkningen, demder er imellem 15-50 år. De er stadig i stand til at tilpasse sig forandringer.

×