Kan vi tegne_et_nyt_land - konkurrenceprogram

  • 744 views
Uploaded on

 

  • Full Name Full Name Comment goes here.
    Are you sure you want to
    Your message goes here
    Be the first to comment
    Be the first to like this
No Downloads

Views

Total Views
744
On Slideshare
0
From Embeds
0
Number of Embeds
3

Actions

Shares
Downloads
1
Comments
0
Likes
0

Embeds 0

No embeds

Report content

Flagged as inappropriate Flag as inappropriate
Flag as inappropriate

Select your reason for flagging this presentation as inappropriate.

Cancel
    No notes for slide

Transcript

  • 1. Åben konkurrence udskrevet af Statens Kunstfonds Arkitekturudvalg kan VI tegne et nyt land?
  • 2. Åben konkurrence udskrevet af Statens Kunstfonds Arkitekturudvalg kan VI tegne et nyt land?
  • 3. Indhold 5 Forord v. Lars Juel Thiis 68 Peter Gundelach Eksperten og den bevægelige park Formål 8 ”Kan vi tegne et nyt land?” — kort fortalt 9 En debatskabende konkurrence om Danmarks fysik 10 Ud over rampen Koncept, udarbejdelse og gennemførsel af ”Kan vi tegne et nyt land?” Statens Kunstfonds Arkitekturudvalg v. Anette Brunsvig Sørensen Dan Stubbergaard 12 Fra vakuum til handlerum Simon Harboe Projektleder og udvikler af konkurrenceprogram: NORD Architects Johannes Molander Pedersen 17 Bud på morgendagen Engelsk oversættelse: Culturebites Engelsk oversættelse: Pete Avondoglio Ekstern konsulent: Carsten Thau Ekstern rådgiver: Max Kestner Ekstern rådgiver: Janne Juul, Den Danske Filmskole, Manuskriptuddannelsen Design: Rama Studio Tryk: AKAPRINT Essayskribenter: Carsten Thau Christen Sørensen David Garcia Jens Kvorning Johannes Molander Pedersen og Morten Rask Gregersen Jørgen Steen Nielsen Michael Stoltze Morten Albæk Peter Gundelach Rune Lykkeberg Steen Høyer Tor Nørretranders Foto: Polfoto iStockphoto (s. 56, 76 og 80) 76 Steen Høyer Kulturlandskabets status 80 Tor Nørretranders Forkantdanmark 87 Konkurrenceopgaven Konkurrencens forløb Megatrends 21 Klimaændringer Opgaven Indholdsmæssige krav til konkurrenceforslaget 23 Forandring af by, land og landskaber 27 Nye infrastrukturelle og landskabelige korridorer Anja Dhyrbye Konkurrencesekretær: Akademisk Arkitektforening At blive herre i eget hus 15 Arkitekturens nødvendighed Lars Juel Thiis Sekretær for Statens Kunstfonds Arkitekturudvalg: 72 Rune Lykkeberg 88 Elementer i afleveringen Manifest Synopsis Essays Storyboard 32 Carsten Thau Indhentet af fremtiden 36 Christen Sørensen Arkitektur og det kvalitative liv 40 David Garcia 90 Konkurrencebetingelser Konkurrenceform– og sprog Hvem kan deltage? Konkurrencens sekretær Den usandsynlige nutid og den Konkurrencemateriale sandsynlige fremtid Forespørgsler 46 Jens Kvorning En ny samfundsarkitektur – Byen 52 Johannes Molander Pedersen Konkurrenceforslagets omfang fase 1 Konkurrenceforslagets udførelse Indsendelse og Morten Rask Gregersen Dommerkomité Den (u)holdbare samfundsarkitektur Dommerkomitéens sekretær 56 Jørgen Steen Nielsen Om at tegne det robuste samfund 60 Michael Stoltze Farvel til udkanterne 64 Morten Albæk Bedømmelseskriterier Præmiering og honorering, fase 1 og 2 Offentliggørelse Rettigheder Forsikring Erkendelse og selverkendelse Returnering i det fysiske rum Programmets godkendelse
  • 4. Kan vi tegne et nyt land? Samfundets stadige dynamiske bevægelse befin­ der sig i en kritisk tilstand som følge af den globale nye og bedre svar på, hvordan vi skal planlægge og indrette et mere robust og bæredygtigt Danmark. økonomiske krise. Tomrummet, efterslæbet og kon­ Udfordringerne afspejler globale tendenser, der sekvenserne af den økonomiske afmatning har skabt har internationale oprindelser og sammenhænge. et markant behov for handlekraft. Og den altover­ Statens Kunstfonds Arkitekturudvalg har valgt Dan­ skyggende aktuelle politiske dagsorden for at bringe mark som genstandsfelt alene som en afgrænsning, Danmark ud af krisen er at skabe vækst. idet det nationale fokus samtidig giver mulighed for efterfølgende at præsentere og viderebearbejde kon­ Samtidig står Danmark over for at skulle håndtere kurrencens resultater og erfaringer i et internationalt en række af store fremtidspåvirkende forandringer i perspektiv: Erfaringer om potentialerne i holistiske landets fysik. Byens mervækst og landets affolkning samfundsmæssige løsninger tegnet af arkitekter. udfordrer den måde, hvorpå Danmark er udformet. Men også viden om, hvad der er muligt, når vi ser Men også den måde hvorpå betingelserne for vækst muligheder i udfordringerne og tør udvikle de lokale/ og menneskelig trivsel skabes. Nye store infrastruk­ regionale unikke potentialer som led i en sammen­ turelle ændringer giver udviklingsmuligheder for hængende overordnet planlægning. visse egne, og andre må forvente afmatning. Også Kreative erhverv kan bidrage til at løse Danmarks balancen mellem arbejdsformerne er ændret radikalt fremtidige udfordringer. Her findes der potentialer i takt med industrisamfundets nedtur. Til gengæld er til at skabe vækst, der rækker langt ud over værdien vores rekreative kulturforbrug markant stigende, og som eksportvare alene. Arkitekter har en særlig evne dermed øges den rekreative belastning på landska­ til at udvikle løsninger, der samtænker strukturelle, bet. Endelig peger klimaforandringer i retningen af menneskelige og formmæssige sammenhænge. Vi er et land med mere ekstreme vejrforhold. Det fysiske vant til at lede efter det usete, til at gå på opdagelse, Danmark forandres. tør være nysgerrige og ligefrem opfinde nye – til tider radikale – måder at formgive vores samfund på. Arki­ Udfordringerne kalder på nytænkning, handlekraft tekternes faglighed indeholder derfor et kvalificeret og et politisk vovemod, hvor vi tør genopdage præ­ bidrag og er en decideret løftestang til at udvikle misserne for det danske samfund. Hvis Danmark skal samfundet. udvikles hensigtsmæssigt og bevæges ud af den Men konkurrencen ”Kan vi tegne et nyt land?” har økonomiske krise, skal der indgydes tro og håb i de en ambitiøs spændvidde. Statens Kunstfonds Arki­ løsninger, vi arbejder efter. Derfor er det vigtigt at tekturudvalg ønsker, at arkitekterne udfordrer deres betragte forandringerne som muligheder for at give egen faglighed og kommunikative formåen ved at 5
  • 5. bryde med den traditionelle konkurrenceramme. En sådan reel bæredygtig helhedsstrategi kræver De enkelte forslag skal nå langt ud i befolkningens dog en nytænkning af landets plangrundlag — fra det bevidsthed, så kvaliteter og potentialer bredes ud til statslige til det kommunale niveau. Og i denne søgen alle dele af landet. Derfor skal tegningen suppleres efter grundlagets elementer peger flere essays på, med filmens metode. Og derfor vægtes også kon­ at nok skal der insisteres både på den menneskelige kurrenceforslag, der har en debatskabende karakter. skala og fællesskabernes kvaliteter, men der skal også passes på masterplanens besnærende og kontrolle­ Samfundets forandring danner også grobund for en tilpasning af arkitektens rolle. Arkitekternes fag­ rende konformitet, hvori faren for en udjævning af landets nuancer og mangfoldighed altid lurer. lighed kan ikke nødvendigvis stå alene, og konkur­ Det er dog i modet til at springe ud på dybt vand, rencens indholdsmæssige spændvidde inviterer til og det er i troen på at blive klogere, at fremtiden kan at arbejde i tværfaglige teams. udfordres og gentænkes. Først da lærer vi at forstå Til at udfolde de forskellige problemstillinger har vi verden, først da kan dialogen om landets fysik opstå. indhentet en række essays fra varierende standpunk­ Med udskrivningen af ”Kan vi tegne et nyt land?” ter til inspiration for de konkurrerende. opfordrer vi således arkitekter til at formgive nye En opsummering af de indkomne essays peger på, indholdsmættede billeder af, hvordan vi indretter at Danmarks fysik i højere grad skal tage udgangs­ landet og dermed tegner et visionært – og endnu punkt i de iboende kvaliteter, der allerede findes, og uopdaget – portræt af fremtidens Danmark. særligt passe på kulturarven og kulturlandskabets kvaliteter, så vi ikke saver grenen over, vi sidder på. God arbejdslyst. Vi skal have modet til at prioritere radikalt i form­ givningen både af byen og landet, og blandt de Lars Juel Thiis infrastrukturer, der væver landet sammen. Og vi Formand for Statens Kunstfonds Arkitekturudvalg skal søge mod en strukturel robusthed, der gør det muligt for os i højere grad at klare os selv indefra — for derved delvist at løsrive os fra en styret international afhængighed. Samtidig sker dette i erkendelsen af, at Danmark altid vil være afhængigt af den omgivne verden — heldigvis, fordi det ofte også er her, inspi­ rationen hentes. 6
  • 6. ”Kan vi tegne et nyt land?” – kort fortalt En debatskabende konkurrence om Danmarks fysik Med ”Kan vi tegne et nyt land?” udskriver Statens Formålet med konkurrencen er: En åben filmkonkurrence i to faser om arkitekturens markere sig. Arkitekter får nu en anledning til – og Kunstfonds Arkitekturudvalg en bredt favnende kon­ 1 · at visualisere den arkitektoniske tænknings nød­ rolle i samfundsudviklingen, og om at skabe holistiske mulighed for – at realisere modige, uprøvede og må­ kurrence, der på visionær, kritisk og debatskabende vendighed og potentialer i løsningen af Danmarks visionære fortællinger, der ser muligheder i Danmarks ske uopdagede arkitektoniske og samfundsmæssige vis forholder sig til udviklingspotentialet i de for­ fremtidige udfordringer fremtidige udfordringer. Fortællinger, der ser ind i visioner. Konkurrencens vinderfilm vil blive formidlet andringer, Danmark står over for. Forandringer, vi 2 · at vise nødvendigheden af – og rækkevidden i – en fremtiden med afsæt i den pragmatiske virkelighed. bredt på mange platforme i såvel nationale som er overbeviste om, vil føre til et paradigmeskifte i, visionær nyformuleret planlægningspraksis internationale fora. hvordan vi udvikler og oplever vores byer og kultur­ 3 · at rejse en nødvendig debat, der giver landets landskaber. beslutningstagere et kvalificeret bud på, hvordan Konkurrencen ”Kan vi tegne et nyt land?” giver arkitekter mulighed for at tage ejerskab og blive dagsordensættende, der hvor man selv ønsker at udfordringer kan løses og vækst genereres landskaber og diskutere det mulige blandingsforhold langsigtet arkitektonisk planlægning med fokus på imellem bosætning, erhvervsområder, infrastrukturer, et samfund i konstant forandring. 8 4 · at forme nye konkrete typer for bymæssigheder og potentiale, der kan skabes gennem en visionær og ” Arkitektstanden skal udforske det nyskabende landskaber og landbrug 5 · at synliggøre nye potentialer i det stedbundne, Vores byer er vokset ud over deres gamle grænser til regionale bylandskaber, hvor grænsen mellem by og land er flydende. Det har ukendte konsekvenser for landskab, by­ kvaliteter og miljø. Pendlertrafikken inden for disse regioner er stigende, og det åbne land i de bynære områder bliver mindre til­ nyttet egentlig landbrugsproduktion og indgår k i stedet i by­ egionen som et attraktivt bosted. Det stiller r kommunerne over for nye udfordringer med at udvikle sig inden for rammerne af et regionalt arbejds– og boligmarked og at få “hold” på det åbne lands blandede funktion som bolig­ mråde, landbrugsområde og rekreativt område. o Gertrud Jørgensen Centerleder Center for Strategisk Byforskning Konkurrencen er åben for alle og henvender sig i landets iboende historier i særlig grad til arkitekter, byplanlæggere og land­ 6 · at bringe kulturarvens potentialer i spil som et skabsarkitekter. Men også billedkunstnere, ingeniø­ aktiv i by og land. rer, antropologer, samfundsvidenskabelige fagfolk, filmfolk, biologer og andre er velkomne til at arbejde med den skitserede opgave. Konkurrencen vil udvælge en række vindere, der hver for sig bidrager med et prisværdigt bidrag til fremtidens arkitektoniske planlægning og arkitektu­ rens evne til at skabe nye rum, livsmønstre og værdier i processen. Der vil blive lagt vægt på konkurrence­ forslagets potentiale som debatmateriale. Deltagere inviteres til at bidrage med både visioner for, og konkrete eksempler på, arkitektoniske løsnin­ ger. Der åbnes for, at konkurrenceforslagene både kan tegne de helt store linjer og dykke ned i små nære projekter. Det skal pointeres, at konkurrencen fokuserer på udviklingens positive muligheder. 9
  • 7. Ud over rampen Arkitekternes ekspertise og faglighed skal opnå vil vi arbejde for at udbrede konkurrencevindernes en større rolle i samfundsudviklingen, når det gæl­ forslag i videst mulig omfang. Vi ser bl.a. mulighed der den overordnede og langsigtede, visionære og for lade filmene være afsæt for lokale/politiske debat­ strategiske planlægning. arrangementer, blive distribueret på internationale filmfestivaler, indgå i undervisningssammenhæn­ Visionen nødvendiggør, at vi som branche tæn­ ge på landets arkitektskoler, blive offentliggjort og ker i nye formidlingsrammer og –former, der sigter udbredt via internettet og sociale medier samt vist bredere. Dette er den primære årsag til, at vi har på landsdækkende TV. Dertil kommer, at der efter valgt filmformatet som det endelige konkurrencefor­ konkurrencens afslutning udarbejdes en trykt pub­ slagsmedie. En film åbner nye veje for publicering og likation, som formidler de mest centrale elementer, eksponering. I Statens Kunstfonds Arkitekturudvalg læringsaspekter og nedslag i konkurrencebidragene. ” 10 På knap 40 år skal Danmark udvikle sig til et samfund, hvor vi opfylder vores behov og skaber livskvalitet for rundt regnet en tiendedel af den klima­ belastning, som vi forårsager i dag. Det er en nærmest surrealistisk udfordring, som vil kræve store teknologispring og adfærdsændringer. Thomas Færgeman Direktør Concito
  • 8. Fra vakuum til handlerum ” Epoken, hvor den koordinerede tværministerielle Tiden står ikke stille, og arkitekturen er stadig med landsplanlægning kunne producere en samlet vision som frontløber og katalysator af samfundsudvik­ for den fysiske del af samfundsudviklingen, er en lingen. Der findes mange eksempler på vigtige pro­ saga blot. De forskellige forsøg med at implementere jekter i en meget lille og overskuelig skala, der er af nationale og kommunale arkitekturpolicys er endnu stor betydning for det lokale samfund. Men på et ikke slået igennem for alvor. En konsekvens af struk­ højere niveau mangler der planlægning til at sprede turreformens administrative grænsedragning mellem dem ud over landet — i kommuner og myndigheder. stat og kommune har været dannelsen af et plan– og strukturmæssigt vakuum. Der er i nyere tid ikke udarbejdet samlede visionære Verdens befolkning vokser fra seks til ni mia. mennesker de kommende 40 år. Det betyder, at der vil komme et helt enormt pres på ressourcerne: vand, materialer, energi, og fødevarer. Samtidig ser man, at det i stigende grad er de større byer, som skal huse de mange mennesker, mens produktion og fremstillingen af ressourcerne foregår på landet. I Landbrug & Fødevarer ser vi det som en af de helt store udfordringer, hvordan vi indretter samfundet, så vi kan producere nok, og hvordan vi får land og by til at hænge sammen i fremtiden. Søren Gade Administrerende direktør Landbrug & Fødevarer planer for, hvordan vi kan prioritere og udvikle vores Det betyder i disse år en decentral og ukoordine­ landskab og kulturlandskab mest hensigtsmæssigt ret planlægning og udmøntning af den fysiske og i en fremtid præget af store omvæltninger. Vi må rumlige udvikling. For hvor kommunernes lokalplans­ foretage en fornyet prioritering af vores kulturland­ strategier primært tænker i regionale og lokale inte­ skab. Både så nye boområder kan placeres rigtigt, resser, blander statens landsplanlægning sig kun i og så nye former for natur kan formgives i sammen­ overordnede nationale forhold. Der er derfor ingen hæng med landbrugenes optimale placering. Dette myndighed eller faglig instans, der sikrer den inter­ skal indpasses i infrastrukturelle netværk og skabe kommunale og regionale sammenhæng og plan­ sammenhæng, så de større rekreative ressourcer lægning. Det har affødt store problemer i forhold til udnyttes kvalificeret. bl.a. sammenhæng og infrastruktur samt medført en synlig disintegration af det fysiske miljø. 12 ” Vi er i byplanlægningen udfordret af ressource­ knaphed og klimatilpasningen. Men det er samtidig også et potentiale, vi kan bruge til at skabe nye attraktive steder i byen. Vi skal således blive bedre til at tænke i synergier og på tværs af sektorer i vores planlægning. Line Thorup Schultz Arkitekt, Tværgående planlægning Naturstyrelsen
  • 9. Arkitekturens nødvendighed Vores demokratiske humanistiske samfund er af­ Arkitekter kan bidrage til at motivere en debat om spejlet i dansk arkitektur. De største kvaliteter ses der, de fremtidige udfordringer og beskrive nye mulig­ hvor tolkningen af tidsånden har formet markante heder, som befolkningen kan relatere sig til — og bebyggelser og anlæg, der er tro mod sted og tid. engagere sig i. De abstrakte problemstillinger gøres Disse eksempler viser, at i blandt arkitektens frem­ forståelige i arkitekturens konkrete eksemplificering meste kompetencer er evnen til at tænke i rumlige — noget man som menneske kan relatere sig til. helheder, at tænke langsigtet og at have en visionær ”Kan vi tegne et nyt land?” giver mulighed for dette. tilgang til udviklingen af byer og landskaber. ” 14 Vores mål er, at Danmark skal være et åbent og vel­ stående samfund i vækst og balance. Derfor må vi hele tiden udfordre hinanden på tværs af kompetencer. Og vi skal være skarpe på, hvordan vi i mødet mellem kunst, arkitektur og produktudvikling kan omsætte ideer til løsninger, vi kan eksportere til hele verden. Adm. direktør Lars Mikkelgaard-Jensen, IBM Danmark Formand for Dansk Industri 15
  • 10. ” Bud på morgendagen? Den globalt stigende velstand presser jordens ressourcer og er næppe bæredygtig på lang sigt. Vores langsigtede konkurrenceevne afhænger af løsninger, der mindsker miljøbelastningen, reducerer energiforbruget og sikrer effektiv og bæredygtig ressourceudnyttelse. Vi skal tænke i cirkulære løsninger, som samtænker produktion og forbrug. Vi skal udvikle løsninger inden for produktionen, inden for byudvikling og inden for transport. Anders Hoffmann Vicedirektør Erhvervsstyrelsen Danmark gennemgår i disse år en markant demo­ grafisk og geografisk udvikling. En ny identitet for det danske landskab? Nye rammer for livet i yderområderne? Nye arkitektoniske proto- I konkurrenceprogrammet her stilles der skarpt typer? Nye hybride funktioner og synergier mellem på nogle af de mest markante problematikker og kultur, erhverv og bosætning? Nye bymæssigheder? ændringer, som, Arkitekturudvalget ser, kommer til at Nye boformer og bosætningsmønstre? Nye land- påvirke det danske by- og kulturlandskab, levemøn­ brugsformer? Et nyt natursyn? Nyt rekreativt land- stre, menneskelig identitet og samfundet som helhed skab? Nye typer institutioner, som er målrettet regio- i fremtiden. nale forskelle? Nye måder at samtænke landskab og byggeri? Nye æstetiske visioner? Derudover bidrager udvalgte essayister med en række skarpe, personlige tematisk vinklede essays, ” der på visionær vis, og med afsæt i forskellige fag­ En af de store udfordringer for fremtidens byer er, hvordan den øgede fysiske mobilitet, samt de nye digitale og mobile teknologier, radikalt forandrer byerne. Mobiliteten medfører en udfordring for den måde, vi opfatter skalaen by = lokal, verden = global på. Huset, personen, bilen, kvarteret er ikke længere i den ”lokale” skala, men netværksopkoblet (eller afkoblet) med store konsekvenser for byplanlægning, arki­ tektur og urbant design. Nye sociale og kulturelle møder og potentialer opstår i netværksbyens transitlandskaber, såvel som nye konflikter og magtkampe tegner sig i horisonten. Ole B. Jensen Centerleder Center for Strategisk Byforskning Konkurrencen ”Kan vi tegne et nyt land?” løfter sløret for en tid og et samfund, som vi endnu ikke ligheder, konfronterer aktuelle, samfundsmæssige kender. Vi tillader os at tænke frem i tiden og fokusere udfordringer. på de udviklingstendenser og globale megatrends, 1 der peger i retningen af en sandsynlig samfunds­ ”Kan vi tegne et nyt lands” overordnede tilgang mæssig udvikling. efterlader stort spillerum til konkurrencedeltagerne, til at tænke over, hvor – og med hvilket fokus – for­ Megatrends er de store bevægelser og drivkræfter slaget skal tage sit afsæt. Væsentligt er dog at have i samfundet, man kan forudse med stor sandsynlig­ fokus på en fortælling, der er i stand til at løfte en hed vil præge samfundsudviklingen. De er ikke et indholdsmæssig debat. udtømmende billede af fremtiden, men kan gøre det nemmere at give kvalificerede bud på morgendagen. En ny fælles referenceramme for Danmarks udvikling? En ny central og koordineret planmæssig tilgang til landets udvikling? Nye administrative afgræsninger og grænseflader i planlægningen? Et nyt hierarki mellem land og by? Nye metoder og redskaber? 1. Spredt i konkurrenceprogrammet findes desuden korte citater fra danske organisationer, tænketanke, og ministe­ rielle styrelser. Hver især løfter de sløret for, hvad der fra deres perspektiv er mest betydningsfuldt/udfordrende for Danmark — både i dag og i fremtiden. 17
  • 11. tre Megatrends
  • 12. Klimaændringer Klimaet vil ændre sig i fremtiden — også selvom Her kan man tænke sig initiativer, der sigter mod det vil lykkes at reducere den globale udledning af afbødning med fokus på f.eks. energi, transport og drivhusgasser og fastfryse indholdet af CO2 i atmos handel. Netop her kan byerne spille en central rolle færen på det niveau, det er på i dag. Beregninger ved at reducere energiforbruget, CO2–udslip samt viser blandt andet en risiko for, at den årlige mid­ fremme vedvarende energikilder. Men også plan­ deltemperatur vil stige markant, og at Danmark vil lægningsmæssige tilpasningsinitiativer med fokus på opleve flere storme, oversvømmelser og kraftigere udnyttelse af de nye forhold mellem vand, jord og bo­ regnbyger. Samtidig for­ liger, som f.eks. Hollands ventes vandstanden i ha­ ”blå byer” med flydende vene omkring Danmark at stige. Vi får med andre ord et varmere og vådere vejr med flere ekstremer. De vigtigste forventede ændringer er: mildere vintre, varmere somre, højere vandstand, mere vind og større skydække. Klimaændringerne vil ændre forudsætningerne for vores natur, byer, bo­ sætninger og landbrug Hvordan kan vi indrette os, hvis Danmark får mere vadehav, et ændret ølandskab og større fjorddeltaer? Hvordan kan vi samtænke by, bygning og byrum, når byerne bliver ramt af flere og kraftigere naturfænomener? Hvad er det rekreative potentiale i den ændrede natur? Hvordan vil vi bygge og bo? Hvad betyder den øgede temperatur for måden, hvorpå vi kulti­ verer vores land? samt de landskabstræk, boliger og veje. Landområderne har potentialet for store og modige greb, der ikke passer ind i de urbanise­ rede miljøer. Øget vand­ stigning i Vadehavet og Limfjorden kan måske til­ føre deltaer, der betyder mere og våd, frodig og næringsrig jord og nye dyrkningsmuligheder. I prioriteringen og plan­ ­ lægningen af kulturland­ vi kender i dag. Spørgsmålet er, hvordan arkitekturen skaberne vil det desuden blive muligt at opprioritere kan tackle disse forandringer og pege på stedspeci­ udviklingen af de regionale naturmæssige særegen­ fikke rumlige konsekvenser og potentialer. heder, der muligvis vil ændres grundet vejrforhol­ dene. Naturområder der har stort potentiale som Konsekvenserne af klimaændringerne er natur­ ligvis forskellige for land– og byområder, kystbyer turismen. De ændrede vejrvilkår kan åbne op for at og breddegraderne for beliggenheden. Men især udnytte nogle af de ubeboede områder til visionære byerne må fremover prioritere at iværksætte kon­ forsøg og forskningsindsatser. Både inden for bære­ krete foranstaltninger, der imødekommer forventede dygtighed, f.eks. udnyttelse af vandressourcerne klimaændringer som stigende vandstand, tørke og som følge af den øgede mængde nedbør, og for nye andre – måske større – naturkatastrofer. 20 et rekreativt rum for menneskene i byerne og for måder at leve, bo og danne fællesskaber på. 21
  • 13. Forandring af by, land og landskaber Den frivillige urbanisering og tiltagende affolk­ markante affolkning af landdistrikterne vil medføre ning af landets yderområder er en stigende global en øget og mærkbar økonomisk og social kontrast og national tendens. Danmarks statistik forudser, at mellem land og by. Samtidig vil det betyde en radikal den danske befolkning i 2020 vil være steget med ændring af det kendte, danske kulturlandskab. Vi vil 3 % gennemsnitligt på landsplan. I samme periode blive nødt til at redefinere velfærdsmæssige service­ forventes befolkningstil­ ydelsers placering og ud­ væksten i København at formning og måske ska­ stige med hele 13 %. Ud over hovedstaden København er det kun i landsdelene Østjylland og Københavns omegn, at befolkningstilvæksten forventes at stige til over gennemsnittet. Dertil kom­ er, at det forven­ m tes, at aldersfordelingen i befolkningssammensæt­ ningen i land og by vil være markant forskellig. Hvor Københavns befolk­ ning forbliver ung, vil det øvrige Danmark huse en langt større mængde æl­ Hvordan fastholdes de landskabelige kvaliteter i byregionerne? Hvordan skaber vi en by, der kan rumme alle til­ flyttere? Hvordan defineres grænsen mellem by og land? Hvordan kvalitets­ sikrer vi byudviklingen og byggeriet, når det udvikles under et tidsmæssigt pres? Hvordan vil det opleves at bo i én stor udstrakt urbaniseret region? Hvordan kan vækstcentrene forberede sig på den øgede befolkningstilgang, og hvornår skal denne udvikling sætte ind? Hvordan bliver det økonomisk muligt at bo i byerne? dre, i en fremtid, hvor det forventes, at den gennemsnitlige danske levealder be andre hybride former, der samtidig tager højde for det stigende antal af ældre, der vil bebo pro­ vins og landområder. Vi får i det hele taget behov for at skabe forståelses­ mæssige rammer for, og løsninger på, hvad land og by kan og skal blive til. Hvad sker der med de affolkede landområder? Hvad skal vi gøre med de forladte landsbyer? Hvilke river vi ned, og hvilke skal bevares? Bliver de affolkede områder til turistlandskaber? Hvilken rolle kan kulturarven spille i udviklingen af landområderne? vil stige markant. Det er derfor også mere relevant end nogensinde Med de fremtidige vækstcentre i København og omegn samt Østjylland er der mulighed for, at vores en kulturlandskabelig prioritering og planlægge en store byer vil udvikle sig til byregioner. Den samtidige 22 før at stille skarpt på, hvordan man kan foretage udvikling af de affolkede landområder, der sikrer 23
  • 14. ” (nye) betingelser for vækst og trivsel. F.eks. vil affolk­ centrene store potentialer, hvor man som økonomisk ningen af yderområderne medføre, at det kan blive centrum kan være frontløber for udviklingen af spe­ nødvendigt at fjerne visse landsbyer, for at andre cialiseret og individualiseret viden, herunder løsnin­ kan overleve. Hvem, hvor og hvordan skal denne ger inden for bl.a. sundhed, institutionsområdet og prioritering foregå, og hvad skal der blive af sporene kollektive serviceydelser. En af vor tids største udfordringer er at få skabt en mere klimavenlig adfærd og samtidig vise verden, at den er attraktiv. Arkitektur kan være en af nøglerne. Bygninger og arkitektur kan understøtte klima­ enlig v adfærd, hvilket er nødvendigt, hvis vi ikke skal op­ leve værre klimaforandringer i fremtiden. Martin Lidegaard Klima–, Energi– og Bygningsminister Klima–, Energi– og Bygningsministeriet ” for eftertiden? Kan de bygges ind i nye rekreative n ­ aturformer, eller er det en kærkommen arealres­ source for landbruget? Der er behov for at redefinere den eksisterende opdeling mellem by– og landzoner og åbne op for nye hybride bindinger mellem by og landskab. Des­ Det landbrugsmæssige produktionslandskab ud­ uden vil det være fordelagtigt at bryde med den vikler sig til store landbrugsindustrier. Samtidig ser funktionsopdelte by (og planlægningen, der sikrer vi en mere livstilsmæssig og idealistisk tendens med den). Kan man forestille sig nye bosætningsformer, familie– og fritidslandbrug som rammen om nye der kan udfordre det dilemma, der gør det svært for måder at leve og danne fællesskaber på med fo­ investorer at vælge den mangfoldige arealudnyttelse kus på økologi, selvforsynethed og ”slow living”. — de multifunktionelle byområder? I kommunerne er vi hele tiden optaget af at udvikle dialogen med borgerne. Det er det, der sikrer legitimitet og opbakning til de mange beslutninger om den lokale velfærd, som vi kommunalpolitikere træffer hver eneste dag. Erik Nielsen Formand, KL De landbrugsmæssige omvæltninger åbner op for en arkitektonisk landskabsbearbejdning i storskala, der Mange serviceerhverv kan med fordel blandes med f.eks. kan samtænkes med en højkvalitets, økologisk boligbyggeri. I den sammenhæng kan f.eks. nedslidte fødevareproduktion. Samtidig kan det traditionelle erhvervsområder i byernes randområder gentænkes. landbrug måske flyttes ind i nærheden af byernes I parcelhuskvarterets konformitet og manglende industriområder? bæredygtighed ligger desuden store potentialer — særligt sammenhængen til de eksisterende bykerner. Bliver landområderne til hyperlandbrug? Er det her, vi ser de nye bud på fællesskaber opstå? Kan vi tilføre nye funktioner? Kan vi samtænke ressourcer på en anden måde? Byregionerne vil blive præget af stor befolknings­ tæthed, øget privat trafik og langt større efterspørg­ sel efter kollektiv trafik, sociale serviceydelser og uddannelsesinstitutioner. Omvendt besidder vækst­ 24 Men måske også en ny sammenhæng til erhvervs­ landskaberne udenfor? ” Danmarks fremtidige vækst og velstand kommer ikke af sig selv, men skal skabes igennem en fremsynet og målrettet satsning på en bedre uddannet arbejds­ styrke. Uddannelse er kort og godt den vigtigste vækst­ otor, vi har i økonomien. Derfor er det alt­ m afgørende, at alle i Danmark får en uddannelse. Lars Andersen Direktør, Arbejderbevægelsens Erhvervsråd
  • 15. Nye infrastrukturelle og landskabelige korridorer Inden for overskuelig fremtid bliver der etableret dele. Men når de nye infrastrukturelle korridorer både nye nationale korridorer og forbindelser til vores samtænkes med naturmæssige, rekreative og bosæt­ europæiske naboer. Den allerede planlagte, og delvis ningsmæssige potentialer, efterlader det muligheden projekterede Femernforbindelse, en mulig fremti­ for at skabe et mere helstøbt og sammenhængende dig Kattegatforbindelse, Danmark, hvor de rum­ regeringens éntimes­ lige og naturmæssige plan og elektrificering af jernbanenettet samt en ny Øresundsforbindelse vil radikalt ændre må­ den at forstå og opleve nationale afstande og sammenhænge på. Til­ lige planlægges i disse år større trafikanlæg og strategisk placerede vel­ færdssamfundsmæssige kerneydelser, såsom su­ persygehuse og energi­ forsyning, med tyngde­ Vil det skabe nye bydannelser? Vil det skabe større sammenhængskraft? Vil det gøre visse dele af landet til transitområder? Hvordan påvirker det vores byer? Hvordan kan man udnytte potentialet i disse storskalaprojekter? Hvordan kan man sikre et kvalitativt udbytte af de nationale korridorer? Kan man forestille sig andre anlægs­ projekter, som er afledt af de nye korridorer? punkter i det regionale landskab. korridorers potentialer bringes i spil. Det er fra første spade­ stik muligt at have fokus på bevarelse og udnyttel­ se af den omkringliggen­ de natur og fauna. Med fokus på biokorridorer kan de nye anlæg måske ligefrem forbedre leve­ vilkårene for dyr og plan­ ter og bidrage til vigtige naturgenopretningspro­ jekter, rewildering eller design af større og sammenhængende rekreative landskabstræk. Hvis man ikke fokuserer på infrastrukturernes mu­ ligheder for at udvikle Danmark i et helhedsperspek­ tiv, kan det f.eks. betyde, at den nationale geografi noget, vi kan skabe udviklingspræmisserne for. Her opløses, og at vi i værste fald afkobler større lands­ 26 Naturen er ikke nødvendigvis oprindelig, den er kan der med fordel rettes fokus på landområdernes 27
  • 16. ” rekreative potentialer, hvis efterspørgsel vil stige, i takt med at byerne udvides. Det vil kunne skabe vækst i landområder og sti­ mulere områderne som salgbare attraktioner. Priori­ teringen kan også indeholde performative krav om, hvad naturen skal kunne, bl.a. ved at fokusere på en kvalitativ turisme, der anvender eller genopfinder og formidler områdernes potentiale. Både med spe­ cifikke turismeformer, der tager afsæt i landskabets kvaliteter: lystfiskeri, sejlads, ridning mv. og som rekreative åndehuller for de mennesker, der bebor de urbaniserede områder. Kan man forestille sig en differentieret planlægnings– og arkitekturlov målrettet regionale forskelle og potentialer? Kan landsbyerne gentænkes som nye enheder, der udnytter landskabet bedre og samtidig får tilført specialiserede kvaliteter? 28 Kan der med fornyet opmærksomhed skabes nye meningsfulde rumlige korridorer i de vejlandskaber, der bliver overflødige med de nye infra­ strukturer og de mellemzoner af natur, som bliver fanget i motorvejsnettet? Kan der udtænkes nye former for erhvervs­ mråder, der kan gøre op o med den tristesse, der præger motor­ vejenes randzoner? Kan en indpakning i natur muliggøre byggeri, der respek­ terer begrænsede anlægsøkonomier? ” Hvis Danmark ikke forstår at udnytte poten­ tialet i de væsentlige forandringer, vi står over for i to vigtige befolkningsgrupper, nemlig ældrestyrken og de nye talenter i Generation Z, vil vi fortsætte en forkert udviklingsretning. Ulrik Blinkenberg Managing Director Instituttet for Fremtidsforskning Fremtidens byer skal være rammen om et godt liv for børn, voksne og gamle. De skal være grønne og attraktive og gøre det nemt at leve bæredygtigt. Bybilledet skal have grønne oaser med træer og vand og skal tilbyde borgerne nem og effektiv transport med tog, bus og cykel. Fremtidens byg­ ninger skal selv skabe den energi, de skal bruge til opvarmning og elektricitet, og opsamle regnvand til toilet og tøjvask. Husene skal have grønne tage og være bygget af materialer, som kan skilles ad og genbruges på nye måder, når behovet ændrer sig. Ella Maria Bisschop-Larsen Præsident Danmarks Naturfredningsforening
  • 17. 12 essays om danmarks fremtid
  • 18. Indhentet af fremtiden Af Carsten Thau Cand.phil. i Idéhistorie Professor ved Kunstakademiets Arkitektskole Baggrunden for, at et land som Ita­ der spiller ind i byernes brandscape og lien til stadighed hævder sig inden for oplevelsesøkonomi. Nogle af disse er en række æstetiske discipliner, består artistisk opsigtsvækkende, men hoved­ ikke mindst i, at befolkningen lever i parten er blotte simulakre. De besidder omgivelser, der rummer forbløffende et skønt slør, men trods deres æste­ egenskaber, hvad angår arkitektur, tiske performance er de berøvet en anvendt kunst og bymiljøer. dybdedimension af kunstnerisk værdi, Hvis Danmark vil bevare sin posi­ noget på en gang evident, gådefuldt og tion økonomisk, socialt og kulturelt, uudtømmeligt, der kendetegner såvel må det videreudvikle sig som et intelli­ kunstværket som værdifuld arkitektur. gent land, hvor den fysiske omverden Som mange vil indrømme det, var erfares som en betænksomt frembragt 1930–50’ernes poetiske funktionalisme, medverden. Det forudsætter ikke blot båret af en faglig etos, der i det enkelte en højt udviklet æstetisk kultur, men bygningsudtryk indeholdt et billede af også en etisk dimension, som forlener et fremtidigt samfund, beroende på borgernes tilværelse med mening. typer af fælles værdier. Hvorimod det, De store ryk i udviklingen af det dan­ vi i dag kalder økonomisk vækst, bereg­ ske samfund siden vækkelsesbevæ­ net ud fra de sæt af variabler mange gelserne i det 19. århundrede har alle økonomer nøjes med at inddrage, i sin været tæt forbundet med et samfunds­ nærsynethed, er uansvarlig. Desuden mæssigt projekt. I øjeblikket kæmper er de økonomiske tal for gennemsnits­ politikere for ud fra en vifte af korte indkomster ikke i absolut forstand må­ forholdsregler at sikre, at samfundet lestok for menneskelig velfærd, som slet og ret kan fungere. Man strider sig ”Hvis Danmark vil bevare sin position økonomisk, socialt og kulturelt, må det videreudvikle sig som et intelligent land, hvor den fysiske omverden erfares som en betænksomt frem­ bragt medverden.” Robert Kennedy formulerede det. frem, men det er ikke nok. Sammen­ En grøn arkitektur på et højt æstetisk bruddet i dette minimumsprogram kan niveau, der sigter mod at bevæge os i på længere sigt få loyaliteten over for en videre forstand end blot at fascine­ systemet til at bryde sammen. re, synes i dag at være en uomgæn­ Internationalt synes stadig flere sam­ gelig vej til at udvikle landet som en fund at være stærkt labile. Nogle euro­ kvik spydspidsnation. Internationale pæiske lande er allerede ved at træde tidsskrifter og fagøkonomer peger på ind i en kronisk tilstand af 2/3–samfund, den skandinaviske samfundsmodel med masseopbevaring af ”unyttige” som den mest farbare. Dette fordi pla­ borgere i byernes periferi. Sideløbende netens ekspanderende befolkninger – 2 med dette ser vi i centrene koncern­ milliarder flere i 2030 – er på katastrofal domiciler og hoteller udformet som kollisionskurs med begrænsningen i en ”fantastisk arkitektur”, bygninger ressourcer, og fordi skandinaviske rege­ 33
  • 19. Indhentet af fremtiden Carsten Thau ringer stadig står på skuldrene af lokal­ teknokratiske bliks opfattelse af gen­ Områder med høj befolkningstæthed samfund med en vis sammenholdskraft stande i naturen, som slet og ret et som Frederiksberg Allé rummer som og indre organisationsevne. l ­igegyldigt og tilfældigt eksemplar af form for bybygning attraktive bebo­ Med en fortætning af byerne vil vi sin art. elsesområder, der i kombination med også i dette århundrede kunne opleve urbanitet som motor for fremskridt. Fremtrædende franske klimatologer d­ lse af grunde og bygningsmaterialer e opmuntres. (heriblandt Jouzot) hævder, at befolk­ Danmark har i de sidste 50 år mis­ byparker kan give folk et sanseligt over­ ninger mange steder i verden inden tet kolossale mængder landbrugsjord, skud til at standse op, glæde sig over Landskabet uden for byerne må mo­ for få årtier ikke blot vil fortvivle over samtidig med, at der er blevet høvlet byens panorama, idet det tætte konglo­ dificeres. Virkningerne af industriland­ punktvis ekstreme vejrlig, men gå i pa­ stadig mere af biodiversiteten. merat af bygninger fremmer social og brugenes ubønhørlige tiltag i retning af De store byer, der nu som overalt i økonomisk integration og med mæng­ superoptimering må nedbringes gen­ På trods af mange advarsler er det verden tiltrækker hærskarer af menne­ den af fodgængere fremelsker større nem skovopretning m.m. Beplantnings­ små skridt, der (på planeten) tages over sker, har fået lov til at udvikle sig stadigt sikkerhed. Man behøver naturligvis ikke strategier i åbne landzoner kan udvikles for udtømning af ressourcer, effekterne tyndere fra centrum og ud. Den intelli­ gribe til historiske typologier, men nog­ med sans for store linjer, som vi kender af affald og forurening. Ikke blot om­ gens og borgerlige stolthed, vi historisk le af disse kan udpeges som eksempler dem fra danske godser, men nu omsat kring de globale vækstbyer, men flere forbandt med bylivet, er blevet erstat­ på, hvad mange mennesker opfatter til korridorer for dyrelivet, ikke anlagt steder synes rent vand, jord, luft og tet af døde områder og forstædernes som attraktivt. Andre steder vil mere efter en romantisk Guldalderforestil­ frie naturområder snart at skulle tilhøre mægtige zoner af privatliv, hvor man komplekse, labyrintiske udbygninger, ling om de danskes land, men som en fortiden. For at gå imod dette fordres et højst taler over hækken. Vi står med på baggrund af en collagetankegang form for kritisk regionalisme. Man kan skift i mentalitet, en fornyet sensibilitet i en lav beboelsestæthed parret med til kombineret med snilde grønne tekno­ forestille sig havearkitekten Carl Th. forhold til naturen og nytænkning, hvad gengæld massivt udlagte infrastruktu­ logier og velfærdsteknologier, kunne Sørensens principper for en moderne, angår ideen om en fredelig sameksi­ rer i form af vejføringer. Parcelhusom­ skabe hidtil usete bymorfologiske kva­ geometrisk tænkning skaleret op til ud­ stens med denne, samt en civiliseret råderne lægger beslag på fem gange liteter, med et stærkt lokalt miljø for alle foldelse gennem større landskabelige erfaring om det naturskønne blandt så meget energi som de traditionelle aldersgrupper. De sociale omgangsfor­ træk, som de vil fremgå af zoner for hovedparten af samfundenes medlem­ byzoner, og på samme tid er forure­ mer, der er forudsætningen for et godt naturgenopretning, under nøje omtan­ mer, op imod indolente økonomiske ningen, som følge af pendlertrafikken, byliv på basis af det civile samfunds ke for disses størrelse, indbyrdes sam­ interesser. steget mht. de små partikler, der går normer, må genvindes, og det kan kun menhæng og forbindelseslinjer, som Arkitekturen kan bidrage til dette, ind i blodbanerne og skaber hundrede­ ske gennem fortætning parret med en disse skabes via kyster, vandløb udfor­ sådan som værker af svejtsiske, austral­ tusinder af tabte arbejdstimer, lunge­ gentænkning af samfundets bæredyg­ met gennem vandmiljølovgivning osv. ske, skandinaviske og tyske arkitekter sygdomme, omfattende kræfttilfælde tighed i spatial og social forstand. Stedvise inspirationer fra land art og inden for flere årtier har formået at ska­ m.m. Danmark ligger helt i bunden af Mulighederne for at fortætte de moderne landskabsarkitektur i øvrigt vil be efter billeder af det naturskønne i den samlede europæiske statistik for eksisterende byer er betragtelige. Det udgøre mere end blot en æstetisering skikkelse af forfinede kulturprodukter. mænd og kvinders gennemsnitsleveal­ kalder på en teknisk og økonomisk af virkeligheden eller påhitsomme gøg­ En tilstedeværelse i det nære af varig­ der. Det regnes af eksperter på univer­ opfindsomhed parret med social fan­ lebilleder, såfremt de er forbundet med hed og af naturens rige differentierings­ sitetshospitalerne for sundere at sidde tasi og kunstnerisk vilje. Bebyggel­ en dybere forståelse af dyreliv, flora og evne helt ned i det enkelte eksemplar. i sin bolig ved Søerne i Kbh. end at tage ser på landbrugsjord må beskattes, sikring af samfundets naturgrundlag. Dette i modsætning til det summariske, en løbetur rundt om disse. medens fortætninger og genanven nik i forhold til klimaet som sådant. ”Den intelligens og borgerlige stolthed, vi historisk for­ bandt med bylivet, er blevet erstattet af døde områder og forstædernes mægtige zoner af privatliv, hvor man højst taler over hækken.” 34 ”Mulighederne for at fortætte de eksisterende byer er betragtelige. Det kalder på en teknisk og økono­ misk opfindsomhed parret med social fantasi og kunstne­ risk vilje.” 35
  • 20. Arkitektur og det kvalitative liv Af Christen Sørensen Professor i økonomi, fhv. overvismand Vi mærker det intuitivt. Hvor det er vore livsvilkår som velfærdssamfundet. godt at bevæge og opholde sig. Være Og dog er dette begreb også ret så sig i kontoret, byen, naturen m.m. Vær­ ufuldkomment, idet det især fokuserer dien af lærkesang samt mange andre på de basale vilkår for at opretholde oplevelser og indtryk regnes dog ikke anstændige livsvilkår. med i de produktionsopgørelser, f.eks. Personligt savner jeg det kvalitative bruttonationalproduktet, som økono­ element. Vi har jo løftet det materielle mer anvender — i hvert fald ikke direkte.  niveau så meget, især hvis der blev ta­ Der er naturligvis gode grunde til, get større hensyn til de svageste i vort at lærkesang m.m. ikke indgår i disse samfund, at det kvalitative burde tillæg­ nationalregnskabsbegreber. Hvordan ges mere vægt. Men trods mange an­ skal eksempelvis lærkesang værdisæt­ strengelser har jeg ikke kunnet finde et tes? Og hvis der åbnes op for allehånde udtryk, der på kort form kunne erstatte meget subjektive værdisætninger, ja så velfærdsbegrebet eller blot modificere åbnes der måske op for rent politiske det. Det kvalitative velfærdssamfund justeringer og manipulationer. Det er i lyder jo f.eks. alt for overtænkt. Men det hvert fald også sådanne betragtninger, er dette kvalitative element, som jeg der ligger bag, at nationalregnskabstal håber på vil være en ledetråd for den kun giver et ret så ufuldkomment bille­ arkitektur, som også fremover skal kom­ de af vore livsvilkår. ”Der er få, om overhovedet nogen, begreber med øko­ nomiske konnotati­ oner, der spiller en så fremtrædende rolle i diskussionen af vore livsvilkår som velfærdssam­ fundet.” me til udtryk i Danmark. Jeg synes, vi Men det er ikke blot nationalregn­ har meget at glæde os over i Danmark, skabstallene, der har denne indbyg­ selv om der også er meget, vi burde gede begrænsning, når vore livsvilkår have undgået. skal beskrives. Der er få, om overho­ I det samfund vi har, og også i det vedet nogen, begreber med økono­ samfund der kommer, er det min opfat­ miske konnotationer, der spiller en så telse, at byen – og måske ikke mindst de fremtrædende rolle i diskussionen af store byer eller bysamfund – vil komme 37
  • 21. Arkitektur og det kvalitative liv Christen Sørensen til at spille en afgørende rolle: økono­ Og derfor stiger naturligvis også beho­ tuelle sfære kan højest supplere den visningslokalerne. De fysiske rammer misk, kulturelt osv. Overalt er der en vet for uformelle netværk. faktiske kontakt mennesker imellem på et universitet bør opfylde mindst Der ligger omfattende studier, der ret få dimensioner af det menneskelige to krav: 1) undervisernes veje og især med udgangspunkt i ikke mindst dis­ liv. Også derfor er kvalitative rammer, de ældre studerendes veje bør kryd­ Byernes vækst er forårsaget af grund­ se tendenser peger på de store byers der afspejler vore faktiske livsvilkår, se hinanden, så det uformelle møde læggende samfundsændringer. Viden ”triumf”. Her vil jeg alene pege på afgørende. fremmes, og 2) kontorerne bør være og information fra flere forskellige fag­ Glaeser’s bog: Triumph of the City. vandring fra land til by — i øvrigt anført ”Det må være en grundlæggende opgave, at skabe mulighed for inter­ aktion i byrummet være sig af hensyn til såvel informa­ tionsudveksling i arbejdslivet som det personlige liv.” af det kvindelige køn. 1 En stor udfordring i denne sammen­ så attraktive, at underviserne/forskerne discipliner er afgørende for innovation Arkitekturen må afspejle disse udvik­ hæng vil være at udvikle levende og ikke flygter til hjemmeadressen, men og dermed for produktion i samfund lingstendenser og helst komme dem i attraktive uformelle kontaktcentre uden tværtimod bliver så længe som muligt som det danske. Byerne, især de store forkøbet. Dette gælder både i relation til ­for byens centrale hovedcentrum. Hvor­ (og rent økonomisk er lokaleudgifter byer, udspænder det informationsnet, byplanlægning og i relation til de enkel­ dan skal byen tænkes, for at det bliver helt underordnet lønudgifterne), så hvor denne viden og information kan te arkitektoniske opgaver i udformning muligt? Fordrer det ikke et ret kompakt kollegerne og de studerende får størst integreres både i formelle fora (univer­ af bolig, virksomheder og institutioner bysamfund for at skabe det nødvendige mulig udbytte af hinanden. Disse to siteter, forskningsparker, innovations­ som universiteter, biblioteker, møde­ grundlag for mere decentrale centre? afgørende punkter blev der set bort centre osv.) og i uformelle fora, hvor steder osv. Og med mere kompakte og større by­ fra, da Odense Universitet blev bygget. samfund bliver adgangen til det åbne De senere tilbygninger har dog rettet land jo også vigtigere. noget op herpå. mennesker – især unge mennesker – Det må være en grundlæggende op­ mødes (cafeer, spisesteder, koncert­ gave, at skabe mulighed for interaktion steder osv.). Den stigende velstand i byrummet være sig af hensyn til såvel Jeg vil afslutte dette lille indlæg med Hvor vigtig det er, at arkitekturen har også påvirket familiemønstrene. informationsudveksling i arbejdslivet en personlig vinkel. I 1982 blev jeg ansat afspejler funktionen på en kvalitativ Gennemsnitsalderen ved pardan­ som det personlige liv. Mulighederne som professor på Syddansk Universitet, måde, kan man i øvrigt umiddelbart nelse med fælles bolig er steget gan­ for virtuel informationsudveksling er i som dengang hed Odense Universitet. konstatere ved at se på, hvor mange ske markant, og pardannelse ophører de senere år blevet så stærkt udbygget, Arkitekturen der fremmede bestemt studerende der arbejder på biblioteket hyppigere end tidligere. Kort sagt: der at dette er blevet meget dominerede ikke interaktionen mellem studerende på Syddansk Universitet i Odense og på er i dag relativt langt flere, der lever i — og alt for dominerende for desværre eller underviserne. Kontorerne til un­ CBS’s bibliotek på Solbjerg Plads. husstande, hvor der kun er en voksen. alt for mange. Og kontakter i den vir­ derviserne/forskerne var placeret på lange gange adskilt fra de ruter, som 1. Glaeser, E. 2011. Triumph of the City. The Penguin Press. 38 de studerende fulgte fra og til under­ 39
  • 22. Den usandsynlige nutid og den sandsynlige fremtid Fire forslag til tidsrejsende Af David A. Garcia Arkitekt og underviser Grundlægger af MAP Architects At spekulere over fremtidige begiven­ oliekrise (som måske gav anledning til heder og udfolde dem i fiktion er en selve genrens fødsel), over en genop­ nødvendig faldgrube. Det er nød­ blussen i 90’erne efter finansmarkedets vendigt, fordi det er uundgåeligt. sammenbrud i slutningen af 80’erne, til Mennesket har en medfødt trang til det seneste boom i forbindelse med kli­ at spekulere over fremtiden (af frygt maforandringerne. Endnu et eksempel for eller på grund af et ønske om at på at spekulative fremtidsskildringer have kontrol over den?). Denne trang udspringer af problemer i nutiden. er kommet til udtryk på utallige måder i tidens løb gennem mange af vores Jeg vil ikke her forsøge at definere udtryksmåder, med kunst og litteratur de umiddelbare eller fremtidig udfor­ som de mest nærliggende. dringer, som Danmark kan komme til at Det er en faldgrube, eftersom forud­ stå over for. I stedet vil jeg beskrive en sigelser af fremtiden sjældent rammer rejse gennem nogle ”landskaber”, der helt rigtigt. (Men det er måske heller kan virke som fiktion, men som er vir­ ikke det, der er deres fornemste mål? kelige begivenheder fra nutiden og for­ Mere om dette senere). Dette er dog tiden, som det er værd at tænke over, ikke nødvendigvis et problem. I værste når man opstiller fremtidsscenarier. fald giver det os i det mindste noget at tage os til. I bedste fald simulerer det Frygt og risiko nogle scenarier, hvis problemer vi kan Statistisk set lever vi i en mere sikker forsøge at løse. Det medfører nogle verden i dag end på noget andet tids­ diskussioner, som forhåbentlig forbe­ punkt i menneskehedens historie. Selv reder os på det uforudsete, og får os hvis man tager hensyn til de mest al­ til at udvikle løsninger, som vi måske, vorlige af nutidens udfordringer (ifølge måske ikke, kommer til at bruge i vir­ FN og WHO). Den kollektive bevidsthed keligheden. Men hvad end resultatet glemmer hurtigt, hvilke trusler landene bliver, så skaber det nogle dønninger, (og hele verden) for bare et par genera­ der virker tilbage på nutiden. tioner siden stod over for. Dette bliver mere og mere tydeligt, jo længere vi Scenarier, der rækker ud over nuet, går tilbage i tiden. ”Frygten definerer ikke bare en stor del af vores sociale strukturer, vores måde at forholde os til hinanden (og til den fjerne ”anden”) på. Den bestemmer også politiske dags­ ordener, strategier for opbygning af det offentlige rum, udenrigspo­ litik, ernæring og ­turisme…” indeholder oftest problemer, der skal løses. Det er ikke et tilfælde, at mængden Ikke desto mindre viser forskningen, af katastrofefilm topper i særlig drama­ at frygt og bekymring gennemtrænger tiske perioder i historien. Fra 70’ernes verdens samfund dybere end nogen­ 41
  • 23. Den usandsynlige nutid og den sandsynlige fremtid Af David A. Garcia sinde før, fra individet til kollektivet. svaner begivenheder, som for det første baseret på statistiske forudsigelser om Frygten definerer ikke bare en stor del ring-dæmningen, som blev færdig i ”falder uden for de almindelige forvent­ fremtidige katastrofer/sammenbrud. af vores sociale strukturer, vores måde 1987, til i dag, hvor man i Holland ar­ ningers område, fordi intet i fortiden på Eller kan/ skal vi kun forholde os til det­ at forholde os til hinanden (og til den bejder med mere raffinerede måder overbevisende måde peger på mulig­ te, når de opstår og skaber helt excep­ fjerne ”anden”) på. Den bestemmer at imødegå oversvømmelsesfaren på. heden af dem. For det andet har de en tionelle forhold? også politiske dagsordener, strategier Disse går ud på at acceptere over­ enorm indflydelse. Og for det tredje får for opbygning af det offentlige rum, ”Hver gang, man lægger planer for fremtiden, burde man overveje at inkludere en øvelse i radikal fan­ taseren. En øvelse der forholder sig til det højst uventede og usandsynlige, eftersom den dette er en uundgåelig del af historien.” til bygningen af Oosterscheldeke­ svømmelser som en realitet og ikke at menneskets natur os til efterfølgende at udenrigspolitik, ernæring og turisme, forsøge at fjerne dem, men så at sige konstruere forklaringer på dem på trods I vore dage er vores forhold til ”den for blot at nævne nogle få områder. ”blødgøre” dem ved at planlægge med af deres usandsynlige egenskaber til at anden” stadig præget af modsætnin­ vandet i stedet for imod det. Man kom­ gøre sig forklarlige og forudsigelige.” ger. Inde og ude, dem og os, åben og En måde at måle frygtens virkning på er at se på dens effekt på risikoen. Nu mer uundgåeligt til at tænke på Ballards universer. lukket. Og dog har vi tæt på os nogle in­ Sorte svaner Det finansielle sammenbrud på den teressante eksempler på mere flydende ”sorte mandag” i 1987, terrorangrebet om dage virker det som om, at risiko er en parameter, der helst skal elimineres Uklare grænser og komplekse realiteter. Baarle-Hertog den 11. september 2001 og udbrud­ i Belgien er en lille by, ja faktisk to, og fra ethvert projekt, enhver virksomhed Selv om vi i dag stiller os noget mere det af ebolavirus i Reston, Virginia, faktisk ligger den ikke rigtig i Belgien, i eller dagligdags handling — lige fra pri­ tvivlende over for den vestlige verdens i 1989, var sådanne sorte svaner. Det var hvert fald ikke den hele. vatlivet til erhvervslivet. Omvendt er det deterministiske syn på historien og pludselige begivenheder med stor sam­ risikomomentet, der har været afgøren­ videnskaben, er vi stadig bundet af den fundsmæssig virkning, som var umuli­ Jeg vil forsøge at forklare, hvordan de for mange af civilisationens største positivistiske indstilling, hvor man for­ ge at forudsige, men som ikke desto det hænger sammen. På grund af sin (dvs. mest indflydelsesrige) bedrifter. venter, at nutidige og fremtidige pro­ mindre blev stærkt efterrationaliseret. særlige historie er Baarle-Hertog et blemer kan imødegås, kontrollereres Vores ønske om at forstå alting gør os skakbræt af national fragmentering. Et og løses ved rationelle og analytiske ofte ude af stand til at acceptere, at kludetæppe af hollandsk-belgiske lan­ fremgangsmåder. visse historiske begivenheder ikke kan degrænser, ca. 20 i alt, som har ført til, forudsiges. at belgiske enklaver ligger som øer inde Med det i baghovedet, og på bag­ grund af mine erfaringer fra arbejdet med oversvømmelsessikring i Rotter­ Det er nødvendigt at gøre opmærk­ dam, kan jeg ikke lade være med at som på, at vores fascination af kontrol tænke over, hvordan Hollands forhold (og forståelse) også omfatter begiven­ Hver gang, man lægger planer for indtryk af størrelsesforholdene kan jeg til oversvømmelseskatastrofer har ud­ heder, som er uforudsigelige. Det er her, fremtiden, burde man overveje at in­ fortælle, at man på en kort spadseretur viklet sig gennem generationerne. Og den sorte svane kommer ind i billedet. kludere en øvelse i radikal fantaseren. let kan komme til at vandre ind og ud af En øvelse der forholder sig til det højst et land ca. 10 gange. hvordan det kan forstås som et forhold på et hollandsk område. For at give et mellem frygt og risiko. Der er sket en uventede og usandsynlige, eftersom udvikling fra digebruddet i 1953, som af tænkere som Hume, Mill og Pop­ dette er en uundgåelig del af historien. Dette giver nogle højst særprægede dræbte tusindvis af mennesker på en per, men har fået mere vidtrækkende En øvelse der skærper fokus på, hvor­ resultater. Nogle mødre kan afgøre, enkelt dag, over den mere højtudvik­ betydning hos epistemologen Nassim dan vi kan skabe større smidighed i om deres børn bliver hollandske eller lede (og tungere) teknologi, som førte 42 Dette fænomen er blevet behandlet Nicholas Taleb. Ifølge ham er sorte planlægning af det byggede miljø, evt. belgiske statsborgere, ved at vælge, 43
  • 24. Den usandsynlige nutid og den sandsynlige fremtid David A. Garcia hvilket rum i huset de vil føde det i. fartsteknologiske eller militære industri, lige kompetencer og skaber en form Postkontorer, kirker og politistationer ukonventionelt til værks for at nå tilsy­ men af undertøjsfabrikken Playtex. Det for hybrider. Hvis man brugte denne går igen fra gade til gade og fra den ”…der bliver sat spørgsmålstegn ved grænserne, som tvinger ind­ byggerne til at finde løsninger, der overskrider den accepterede norm. Dette sam­ fund er opsplittet rent nationalt, men er forenet som et kollektiv i sine bestræbelser på at løse hverdagens problemer.” kan det være nødvendigt for dem at gå neladende umulige mål. Vi kan f.eks. var den eneste virksomhed, der kunne fremgangsmåde, når man spekulerer ene nationalitetslomme til den anden. se på den ikoniske plan om at rejse til tilbyde en dragt, der var tilstrækkelig over fremtidens byggeri, hvem skulle så I en periode skulle restauranterne lukke Månen. Da NASA’s Apollo-rumprogram fleksibel, funktionel, let og kompakt. deltage foruden arkitekter og byplan­ tidligere ifølge hollandsk lov end iføl­ var ved at være slut, manglede rum­ Det mest ikoniske værktøj til udforsk­ læggere og ændre spillet? ge belgisk lov. På mange restauranter fartøjernes computere, der skulle styre ningen af verdensrummet endte med kunne gæsterne bare flytte til et bord månemodulet til dets mål, stadig et at blive fremstillet af en bh-fabrik. Til sidst vil jeg gerne stille spørgsmå­ på den belgiske side og på den måde programlagringssystem, en metode til Da tankene med raketbrændstof, der let om, hvorvidt fiktive fremtidsscena­ fortsætte deres måltid ud på aftenen. at genstarte og indlæse software under skulle kunne fungere ved meget lave rier (findes der nogen anden slags?) Beskatning af huse og virksomheder af­ flyvningen. temperaturer, skulle isoleres, så brænd­ i virkeligheden ikke er spekulationer stoffet ikke kogte ved jordtemperatur, om, hvordan vores fremtid kunne være, hænger af, hvor deres hoveddør er. Det har fået mange butikker og private til at På det tidspunkt var magnetbånd, som brugte NASA flere måneder på at afprø­ men snarere er afspejlinger af vores flytte deres hoveddør frem og tilbage var meget upålidelige, skrøbelige og ve metoder til at dække stålbeholderne udfordringer i nutiden. På et felt hvor de i facaden i tidens løb for at opnå den tunge (man var nødt til at have en bånd­ med skum. Det lykkedes imidlertid ikke, (måske med større frihed) kan udfolde mest fordelagtige beskatning. optager med) den eneste teknologi, før NASA hyrede en gruppe californi­ sig og lege med alternativer, der kan man havde til at lagre computerpro­ ske surfere til at bruge deres viden om reflektere tilbage på nutiden. Spørgs­ Et eksempel som dette gør selve be­ grammer. Som alternativ opfandt man konstruktion af surfboards og løse de målet er: Tør vi bruge spekulationens grundelsen for landegrænserne uklar. ”reb-hukommelsen” — en tråd vævet opgaver, som ingeniørerne ikke kunne fulde potentiale til at nå nye kreative Lovene begynder at miste deres virk­ omkring tusindvis af ringe, som define­ løse. Det eneste problem var at få dem højder, eller falder vi tilbage i nutidens ning (et biluheld er et juridisk mareridt, rede nuller og ettaller. For at fremstille til at blive ved med at arbejde, når det normaliserede rammer, når vi spekule­ som man kan forestille sig). Og der bli­ den måtte NASA gå bort fra traditionel­ var godt surf-vejr. rer over fremtiden? ver sat spørgsmålstegn ved grænserne, le industrielle processer og samarbej­ som tvinger indbyggerne til at finde de med et væveri, hvor hundredvis af Problemløsning, den drivkraft, der løsninger, der overskrider den accepte­ kvinder vævede kilometervis af tynde har afgjort en stor del af Vestens hi­ rede norm. Dette samfund er opsplittet kobbertråde for at skabe en hard copy storie, for ikke at sige en stor del af rent nationalt, men er forenet som et af programmet, der kunne styre com­ verdenshistorien, har sjældent været kollektiv i sine bestræbelser på at løse puterne om bord. en enkelt persons opgave eller været hverdagens problemer. begrænset til en enkelt videnskabelig Og dette er ikke det eneste usæd­ disciplin. De største spring med hensyn vanlige samarbejde, NASA har indgået. til problemløsning opstår ofte på de Når mennesker står over for overvæl­ Entreprisen på dragterne til månevan­ felter, hvor der er mest desperat brug dende udfordringer og kun har lidt tid, dringen blev ikke vundet af den rum­ for det, ved at man kombinerer forskel­ Undertøj, surfere, vævere og NASA 44 ”Spørgsmålet er: Tør vi bruge spe­ kulationens fulde potentiale til at nå nye kreative højder, eller falder vi tilba­ ge i nutidens nor­ maliserede rammer, når vi spekulerer over fremtiden?” 45
  • 25. En ny samfundsarkitektur – Byen Af Jens Kvorning Professor og centerleder på Center for Byplanlægning, Kunstakademiets Arkitektskole Fremtidens by har ikke en bestemt forankret i mange af vores tankemodel­ form, der er afgørende anderledes end ler og arbejdsmetoder at lægge bolden den by, vi kender i dag. Den vil rumme død — og så begynde at forme på den. nye dele og elementer, som forsøger Vi bliver nødt til at lære at spille spillet, at tilkæmpe sig en plads i den eksiste­ mens det er i gang…, at forstå byen som rende bystruktur og derved modificerer et dynamisk felt og udvikle interventio­ den og giver den en anden funktions­ ner, som er tænkt ind i denne dynamik. måde. Det drejer sig om det begavende ind­ Arkitekturhistorien rummer en række spark — ikke at lave spillet om. inspirerende, men også problematiske, Henri Lefebvre har i nogle af sine bud på fremtidens by. Hvad enten vi mange kritiske bemærkninger rettet ser på Archigrams Moving Cities eller mod dem, der mener at kunne forme Frank Loyds Wrights Broadacre City, så byen, sagt: ”The Cartesian Schema of forfulgte de én udviklingslogik, som, primitive simplicity and the complica­ de mente, var udtryk for det nye, og tions obtained by combining simple lod den forme den fremtidige by. Men elements must be abandoned”. Det, netop derved overser de byens grund­ vi får at vide, er altså, at vores tanke­ læggende karakteristika og kvalitet: At modeller og arbejdsmetoder er rettet byen er et felt, hvor mange forskellige mod at isolere byens elementer for at logikker sameksisterer — med konflikter kunne forstå og kontrollere dem og og synergier. ”Det ligger dybt forankret i mange af vores tankemo­ deller og arbejds­ metoder at lægge bolden død – og så begynde at forme på den. Vi bliver nødt til at lære at spille spillet, mens det er i gang…” derefter forsøge at sammenstille disse Nye teknologier eller nye sociale for­ isolerede elementer i noget, vi tror, ska­ mer sætter sig aldrig rent igennem i ber kompleksitet. Men det gør det altså byen, de deformeres i mødet med det ikke følge Lefebvre — og jeg vil ger­ eksisterende, optages i det eksisteren­ ne ærbødigt tilslutte mig denne kritik. de og får det eksisterende til at ændre På samme måde som Archigrams Mo­ funktionsmåde. ving Cities totalt misforstod dynamik og Det peger på et af de store problemer forandring og skabte en by, der kunne i vores – arkitekternes – omgang med forblive uforandret ved at flytte sig, så byen: vores problemer med at forstå ligger der, gemt i vores arbejdsmeto­ og arbejde med dynamikken og foran­ der, en tendens til at afmontere kom­ dringen som et vilkår. Det ligger dybt pleksitet og dynamik. 47
  • 26. En ny samfundsarkitektur – Byen Jens Kvorning Som et forsøg på at adressere denne give plads og anstændige vilkår til alle grupper og sammenklumpning af de problematik er det inden for de sidste ”En ny samfundsarkitektur” – med ud­ grupper — også dem, der har svært mindst privilegerede grupper i afgræn­ 15–20 år blevet almindeligt – i hvert fald dybningen: ”Hvordan kan vi forholde ved at skaffe sig anstændige livsvilkår, sede områder, som i praksis er de socia­ i den lidt mere principielle debat og os til de udviklingsmæssige potentialer såfremt det kun er markedets logik, le boligområder, der er de eneste, der forslagsstillelse – at tale om ”byland­ der ligger i de forandringer, Danmark der hersker. kortslutter markedets sorteringslogik. skabet”, ”det urbane felt”, ”The Urban ”Vi kan konstate­ re, at der sker en række ændringer, som byen uvæger­ ligt vil reagere på. Hvordan kan vi så påvirke og omgås disse ændringer på en måde, så de skaber et bedre bysamfund?” Tematikken i denne konkurrence – står over for”, stiller for mig at se et Med denne retningsgiver kan vi så Hvis vi accepterer, at segregeringen Fabric”, ”Dense Surfaces” eller lign­ aktuelt spørgsmål på den rigtige måde: opstille en række hensigter med vores bliver mere og mere vidtdreven, så ende begreber. Der ligger i brugen af Vi kan konstatere, at der sker en række indsats for en ny samfundsarkitektur: accepterer vi både en demontering af disse begreber en vigtig bestræbelse ændringer, som byen uvægerligt vil Vi skulle gerne bevæge os i retning det, der normalt bliver ansat for byens på at komme ud over fagets nedarve­ reagere på. Hvordan kan vi så påvirke af en by, hvor der er plads til mange potentiale, nemlig den sociale og kul­ de metoder, som forudsætter, at man og omgås disse ændringer på en måde, livsformer og mange sociale og kultu­ turelle udveksling mellem forskellige identificerer grundelementet og så går så de skaber et bedre bysamfund? relle praksisser. Vi skulle helst samtidig grupper med den træning i at omgås i gang med adderinger af dette grund­ Den første og helt afgørende forud­ gøre det muligt at reducere vores res­ og acceptere hinanden som det inde­ element. Hvilket begreb vi end anven­ sætning er, jf. det der er sagt ovenfor, at sourceforbrug og tilpasse byerne til bærer, og en by, der på daglig basis der fra ovenstående begrebssuite, så vi anvender nogle adækvate tankemo­ nye klimatiske realiteter. Og vi skulle fungerer dårligere og uøkonomisk. peger de på en forståelse af byens som deller. Den næste forudsætning er, at vi også gerne være i stand til at påvirke Hvis vi skal adressere denne pro­ et felt, hvor en række forskelligartede lokaliserer og forstår de forandringer, byen i en retning, så dens økonomiske blematik på en relevant måde, så er vi fænomener sameksisterer uden at være som bysamfundet står over for — både formåen og innovationskraft bliver op­ nødt til at erkende, at socialgrupperne underlagt nogen identificerbar, domi­ de destruktive og de potentielt positive. retholdt — med respekt for ressourcer altid har forsøgt at samle sig. Det er Og det indskyder så et for-spørgsmål: og livsformer. Ingen af disse mål kan altså ikke den totale blanding, der er en opnås uden en kvalificeret arkitektur. mulighed — en påstand om, at det kan nerende, eller overgribende orden. Stan Allan definerer ”The Urban Field” som: ”A spacial matrice able to unify Hvad er det, vi vurderer destruktivt eller positivt i forhold til? Det kan synes som endnu en liste lade sig gøre at skabe den integrering, diversified elements and at the same opstillet af de velmenendes klub, med er tvært imod at lade hånt om proble­ time respect the identity of individual sisser skal kunne sameksistere, er det det primære formål at pleje den gode met og afsløre sig selv som den velme­ elements”. Denne form for tænkning så ikke alene markedet, der kan afgøre, samvittighed. Men jeg vil påstå, at disse nende hykler. er efter min opfattelse en forudsæt­ hvad der skal være plads til og hvordan? mål er vigtige at fastholde, men det Hollænderne Hajer og Reijndorp til­ ning for, at vi på adækvate måder kan Hvis vi lægger vægt på begrebet ”en indebærer, at de vanskelige forhold byder i deres bog: ”In search of a New intervenere i byen. Spørgsmålet, der ny samfundsarkitektur”, så ligger der udpeges og behandles. Public Domain” en realistisk strategi må dokumenteres i konkrete projekter, heri – håber jeg – en indbygget for­ Segregeringen er for mig at se et af ved at hævde, at det, man i praksis skal er så, hvorledes denne tænkning kan udsætning om et samfund, der netop de vigtigste forhold at adressere. Der søge efter, er offentlige rum i bred for­ operationaliseres og aktiveres. 48 Hvis byen er et felt, hvor mange prak­ definerer sig selv som samfund ved at sker en stigende adskillelse af sociale stand, som har deres identitet og styrke 49
  • 27. En ny samfundsarkitektur – Byen Jens Kvorning som sociale rum, ved at én gruppe på byrum og opbygge nye samarbej­ somhed på, hvad byregionen tilbyder, dominerer. Men disse rum og zoner spørgsmålet om, hvordan vi udnytter der og fællesskaber. Omlægningen af og hvordan den fungerer, men denne skal være udformet, forbundet og pro­ det potentiale, der ligger i de forandrin­ offentlige institutioner, som sker i stor opmærksomhed må gå hånd i hånd grammeret på en sådan måde, at de ger, Danmark står over for. Vi pegede udstrækning, indebærer muligheden med en nyfortolkning og opkvalifice­ inviterer og tillader andre grupper at i Forstæderne Tænketank på en række for, at der skabes nye lokale nodes med ring af fortætningspunkter — men set passere og være til stede og dermed af de ændringer, der vil ske, og som mulighed for nye sociale møder og ny på en anden måde end som centrum i sikrer den sociale udveksling. Denne bør og kan udnyttes til at trække byen lokal identitet, hvis der tænkes ander­ et indadvendt lokalt samfund. strategi kan og bør både anvendes i de i retning af en større grad af både miljø­ ledes og bredere om den offentlige Og det bringer os til sidst frem til velhavende og i de fattige kvarterer, og mæssig og social bæredygtighed: Det institution end det, der ligger i sektor­ nødvendigheden af at udvikle nye mo­ den bør interessere sig for at opdyrke spænder fra de ændringer, der trænger forvaltningens blik. Som en særlig ka­ bilitetsformer og –netværk, som er min­ overgangs– og opbrudszoner, som er sig på i de enkelte bygninger i forbin­ tegori under den offentlige institution dre ressourcekrævende og –belastende svagt kodede, og hvor det er muligt at delse med energioptimering, og som står sportsanlæggene, som også man­ end privatbilen. Det drejer sig ikke om skabe nye rum og nye aktiviteter. både udløser ændringer i arkitekturen ge steder er under omdannelse med at reducere mobiliteten, det drejer sig En af de andre store udfordringer er og de lokale relationer og atmosfærer færre men større anlæg. Sportspladsen om at gøre det mere attraktivt og kom­ tilpasningen til nye demografiske struk­ og ofte også nedrivninger og dermed og idrætshallen har et stort potentiale fortabelt at gå og cykle og anvende de turer og de ændrede livsformer og de muligheden for at ”gøre noget andet” som lokale mødesteder, fordi de skaber offentlige transportformere og at gøre krav til byen, der udspringer herfra. At på grunden. Det gælder de ændrin­ møder mellem mange grupper og har det mere smidigt at skifte mellem pri­ vi får mange flere ældre, er velbeskre­ ger, der allerede er i gang i forbindelse potentiale til endnu mere, hvis det bli­ vate og offentlige og mellem langsom­ vet, men når det optræder samtidigt med håndtering af klimatilpasning og ver kombineret med andre funktioner. me og hurtige mobilitetsformer. med, at vi får mange flere små familier herunder specielt overfladevand, og Alle disse lokale potentialer må ses i og enlige i de andre aldersgrupper og som åbner for at skabe nye typer af lyset af en stigende mobilitet og ændret en mere etnisk og kulturelt opdelt be­ offentlige rum og nye sammenhæn­ adfærd i byeregionerne. Det lokale har folkning, så stiller det nye krav til byen, ge. Det gælder omlægninger af ener­ fået en ny betydning, i takt med at man­ både når det gælder boliger, og når det giforsyning og energidistributionen, ge bevæger sig langt og opholder sig gælder den service og de typer af rum som kan – og sikkert også bør – føre mange forskellige steder i byregionerne for udveksling og oplevelse, den skal til kollektive systemer, som ud over at hver dag. Tænkningen om, at alle lokal­ kunne levere. Det er både en udfordring reducere CO2–udslippet og effektivise­ samfund skal have alle funktioner og og en mulighed, som i særlig grad pres­ re energianvendelse også rummer en hvile i sig selv, kan næppe opretholdes, ser sig på i forstadsområderne. 50 Udgangspunktet for konkurrencen er lang række muligheder for at ændre men må afløses af en større opmærk­ ”Tænkningen om, at alle lokalsamfund skal have alle funk­ tioner og hvile i sig selv, kan næppe opretholdes, men må afløses af en større opmærk­ somhed på, hvad byregionen tilbyder, og hvordan den fungerer…” 51
  • 28. Den (u)holdbare samfundsarkitektur Af Johannes Molander Pedersen og Morten Rask Gregersen Arkitekter og partnere i NORD Architects Copenhagen Arkitekturen skal holde til eftertiden. større krav til samfundets og arkitektu­ Den skal kunne holde til mange års rens evne til at tilpasse sig den fremti­ brug og til vind og vejr for at blive dige udvikling. Derfor er vi nødsaget til bevaret som kulturbærende og iden­ at finde nye udviklingspotentialer i de titetsmæssigt vidnesbyrd for de kom­ udfordringer og kriser, som samfundet mende generationer. Sådan er det. Det står over for. er arkitekturens vilkår. Samtidig er der I arkitekturverdenen er der et frem­ en forventning om, at arkitekturen skal herskende holdbarhedsparadigme, kunne tilpasses fremtidens uforudsi­ der dikterer, at lang levetid er lig med gelige forandringer og konjunkturer. miljømæssig balance, kvalitet og øko­ Så hvordan definerer og håndterer nomisk robusthed. Men meget af sam­ vi holdbarheds begrebet i en verden tidens byggeri kan ikke leve op til det­ i konstant forandring? te holdbarhedsparadigme, fordi der samfundsøkonomisk ikke prioriteres Holdbarheds-paradokset nok ressourcer til at bygge i en kvalitet, Krisen kradser i Europa og i store dele der kan holde i mange år. Grundet kort­ af den vestlige verden. Globale klima­ sigtede prioriteringer, brug af dårlige forandringer udfordrer vores fremtidige materialer og en stagneret innovation, levevilkår. Lande og regioner konkurre­ bygges der i dag i en så dårlig kvali­ rer i stigende grad på evnen til at rea­ tet, at store dele af bygningsmassen vil gere hurtigt på forandringer. De knappe forfalde inden for en kort tidshorisont ressourcer skærper fokus på at skabe uden at kunne tilpasses de fremtidige ansvarlige og langsigtede løsninger. behov. Det er hverken bæredygtigt eller Det efterstræbes også inden for arki­ ”Hvad nu, hvis vi besluttede os for, at arkitekturen ikke skulle kunne holde? Hvis nedbrydelig­ hed og forgænge­ lighed var det nye holdbarhedspa­ radigme? Hvis vi forestillede os en (u)holdbar sam­ fundsmodel, hvor nedbrydeligheden var integreret i arkitekturen?” i samfundets interesse. tekturen. Samtidig er den kontekst, vi Vi er nødt til at reagere på dette, f.eks. bygger i, i stigende grad ustabil som ved at undersøge om der er potentiale følge af massiv urbanisering og ændre­ i den hurtige nedbrydelighed i byg­ de forudsætninger for landområder og ningsmassen. Spørgsmålet er; Kan den landskaber. Tilsammen stiller det stadig manglende langtidsholdbarhed og hur­ 53
  • 29. Den (u)holdbare samfundsarkitektur Johannes Molander Pedersen og Morten Rask Gregersen ”Den (u)holdbare arkitektur ville således define­ re en ny form for bæredygtighed fordi den er udført i en kvalitet som er tilpasset den ønskede levetid. En bæredygtighed, der vil kunne håndtere det uholdbare på en forsvarlig måde og udnytte det temporære…” tige nedbrydelighed omsættes til et mere dynamisk håndtering af konse­ le det påvirke vores demokrati? Vores f.eks. Kina. Den (u)holdbare samfunds­ positivt potentiale? Kan vi håndtere det kvenserne. Den (u)holdbare arkitektur konkurrenceevne? Og hvordan ville vo­ arkitektur vil kunne være en driver for på en anden måde og vende det umid­ ville således definere en ny form for res arkitektur se ud? reformarbejdet med den danske vel­ delbart uholdbare til en bæredygtig bæredygtighed fordi den er udført i en Det ville medføre en samfunds­ yklus c ressource for samfundet? kvalitet som er tilpasset den ønskede med plads til mod og eksperimenter. levetid. En bæredygtighed, der vil kun­ Ny viden, nye løsninger, bæredygtige Man kunne håbe på, at man i denne Den (u)holdbare samfundsarkitektur ne håndtere det uholdbare på en for­ teknologier og nye materialer kunne proces ville opnå en evne til at lade Hvad nu, hvis vi besluttede os for, svarlig måde og udnytte det temporære fortløbende blive integreret i arkitek­ arkitekturen gå forrest i den indholds­ at arkitekturen ikke skulle kunne hol­ til at opnå en mere fleksibel og tilpas­ turen — en arkitektur som kunne imø­ mæssige udvikling af samfundet. Ikke de? Hvis nedbrydelighed og forgæn­ ningsbar arkitektur. dekomme tidens skiftende behov og som i dag hvor arkitekturen ofte halser betingelser. Nye branchestrukturer ville efter tidens strømninger og ender som håndtere nedbrydningen og opbyg­ forældede statements. På den måde gelighed var det nye holdbarheds­ paradigme? Hvis vi forestillede os en Udvikling i afvikling færdsmodel og for udviklingen af et nyt fysisk Danmark. (u)holdbar samfundsmodel, hvor ned­ Vi kunne starte med at etablere et dif­ ningen, og der skulle bruges kræfter på kunne vi gå fra dagens Junkspace til et brydeligheden var integreret i arkitek­ ferentieret tidssystem, der definerede at definere det nye i stedet for at tilpas­ fremtidigt Contentspace. En indholds­ turen? Det ville betyde, at der samtidig hvor lang tid, ting måtte holde, og hvor­ se det gamle. Det ville frigøre de enor­ drevet arkitektur som altid ville være var en konstant opbygningsproces med når noget var nedbrydningsværdigt. me ressourcer, som i disse år bruges til tidssvarende. mulighed for løbende at innovere og Boliger måtte kun holde i 10 år svarende energirenoveringer og ”retrofitting” af Den (u)holdbare samfundsarkitektur kompetenceudvikle , idet vi konstant til milepælene i et livsforløb; offentlige en ældre, nedbrudt og ufleksibel byg­ kunne være et tiltrængt redskab i lands­ måtte stille spørgsmål ved arkitektu­ servicebygninger i 4 år svarende til en ningsmasse. planlægningen. Vi kunne starte med at rens formål og opgave. Den (u)hold­ politisk valgperiode; undervisningsbyg­ bare arkitektur ville skabe innovation gerier så længe som en faglig overens­ i byggesektoren og stimulere udvikling komst kan holde; sundhedsbyggerier Den (u)holdbare samfundsarkitektur af nye arkitektoniske udtryk, metoder, indtil man var rask; byrum i 3 måneder er et opgør med det værdibevarende materialer og byggesystemer som kan svarende til årstiderne. kodeks, som arkitekturen er underlagt udnævne (u)holdbare forsøgsområder i Fra Junkspace til Contentspace demontere og tilpasse arkitekturen til Hvordan ville vores samfund så se ud? Hvordan ville det påvirke ejendoms­ retten og boligøkonomien? Hvordan ville man definere kvalitet? Hvad ville blive lige så reaktionsdygtigt som vo­ og klimamæssige forandringer med en bygningskultur indebære? Hvordan vil­ se, hvad der ville ske. vores samfund på demokratisk vis kan de socio-økonomiske, demografiske at tilpasse sig samfundsudviklingen og mebetingelser vil kunne medføre at måde kunne arkitekturen imødekomme de landsdele, som har størst behov for i dag. Ændringen af arkitekturens ram­ et skiftende funktionsindhold. På den 54 ”Ændringen af arkitekturens rammebetingelser vil kunne medføre at vores samfund på demokratisk vis kan blive lige så re­ aktionsdygtigt som vores magtcentra­ liserede konkurren­ ter f.eks. Kina.” res magtcentraliserede konkurrenter 55
  • 30. Om at tegne det robuste samfund Af Jørgen Steen Nielsen Forfatter og skribent ved Dagbladet Information Stillet over for en global økonomi, der kolliderer med planetære grænser stofomsætning har nået et omfang, der udfordrer grænserne sat af planeten. og bliver stedse mere uforudsigelig og Dagens økonomiske systemkrise krisehærget, er den største udfordring synes at afspejle, at evnen til vækst, som at tilføre tilværelsen og samfundet ny vi i et par århundreder har kendt den i modstandsdygtighed. vor del af verden, er ved at være op­ Én udfordring kommer til at over­ brugt. Den gennemsnitlige BNP-vækst­ skygge alle andre i resten af dette år­ rate for i-landene er faldet kontinuert hundrede. Ét begreb kommer til at stå gennem det seneste halve århundrede, i centrum for planlæggere, økonomer, fra en vækst i de gyldne 1960’ere på ingeniører, videnskabsfolk, erhvervs­ 5,4 % pr. år til i øjeblikket omkring 0 % ledere, politiske beslutningstagere, i Europa. Forsøgene indledt omkring civilsamfundsaktører og arkitekter. 1980 på at genskabe de høje vækstrater Et begreb, der endnu knap har fundet ved at liberalisere den internationale sit udtryk i det danske sprog. finanssektor har givet bagslag, fordi Det var højt på dagsordenen på Da­ de astronomiske spekulationsværdier vos-mødet i januar for denne verdens ikke har kunnet veksles til håndgribe­ magtfulde beslutningstagere og dags­ lige værdier i realøkonomien. I stedet ordensættere i World Economic Forum. er de nationale realøkonomier blevet Og det er selve kernen i den bevægel­ voldsomt gældsat i bestræbelsen på se nedefra, der under titlen Transition at holde finanssektorens virksomheder Network nu spreder sig internationalt oppe via mangfoldige redningspakker. fra sit udgangspunkt i en landsby i det sydvestlige England. Den svindende evne til traditionel Resilience. vækst i i-landene kan forklares med På dansk formentlig bedst oversat begyndende behovsmætning – vækst ved robusthed, modstandsdygtighed. betyder som bekendt, at du skal for­ Evne til at stå på egne ben. ”Så langt vi kan se frem, vil verden være præget af usikkerhed, risi­ ci, sårbarhed og uoverskuelighed. Tilsyneladende et nyt grundvilkår bestemt af, at den globale befolk­ ning, økonomi og stofomsætning har nået et omfang, der udfordrer grænser­ ne sat af planeten.” bruge mere i morgen end i dag og Så langt vi kan se frem, vil verden endnu mere i overmorgen – med af­ være præget af usikkerhed, risici, sår­ tagende evne til produktivitetsvækst barhed og uoverskuelighed. Tilsynela­ via nye teknologiske gennembrud af dende et nyt grundvilkår bestemt af, kaliber som dampmaskinen, elektri­ at den globale befolkning, økonomi og citeten, forbrændingsmotoren m.m., 57
  • 31. Om at tegne det robuste samfund Jørgen Steen Nielsen med stigende råstofpriser, der på bare vendelse og ressourcesymbioser mel­ lokalt italesætter projektet, ser fordele­ ét årti har neutraliseret et helt århund­ fordring er således i stigende grad at lem virksomheder. Mens avancerede ne og personligt oplever en berigelse redes prisfald, fordi reserverne nu er blive selvberoende uden at lukke sig industriproduktioner – elektronik, kemi, af tilværelsen ved at stille om og være pressede, samt med undergravende om sig selv. At styrke den lokale evne biler, farmaceutiske produkter m.m. – med, kan det lykkes. Den kriseprægede skader på klima og miljø — selve væk­ til selvforvaltning uden at blive selv­ fortsat vil foregå i multinationalt regi, globale økonomi skaber utryghed og stens produktionsgrundlag. ”Den spændende og vanskelige ud­ fordring er således i stigende grad at blive selvberoen­ de uden at lukke sig om sig selv. At styrke den lokale evne til selvforvalt­ ning uden at blive selvtilstrækkelig og provinsiel.” Den spændende og vanskelige ud­ tilstrækkelig og provinsiel. At opret­ med sigte på regionale og globale mar­ trang til eskapisme — kun hvis omstil­ Forfølges hidtidige doktriner i po­ holde dialogen med verden og bevare keder, kan håndværksmæssig produk­ lingen opleves som tryghedsskabende, litik og økonomi, må vi forvente en det globale udsyn, alt mens stedets tion og fremstilling af byggematerialer, vil der være mod til at blive del af den. krisepræget fremtid, hvor voksende sammenhængs– og modstandskraft mindre maskiner m.m. baseres lokalt Derfor er studiekredse, borgergrup­ pres på ressourcer, miljø, territorier og udvikles. eller nationalt. Nye forretningskoncep­ per, undervisning og praktiske eksperi­ ter med leje frem for eje af produkter­ menter fuldstændig afgørende. Og der­ velfærdssystemer vil indebære øko­ Konkret betyder det f.eks., at afhæn­ ne, med lang levetid og reparerbarhed for skal arkitekter i dialog med bønder, demografisk og social destabilisering gigheden af stadigt mere bekostelige frem for brug-og-smid-væk skal mind­ beboere og biologer, med ingeniører, og tilbagevendende konflikter om de og sårbarhedsskabende energitilførsler ske ressourcespildet og styrke lokal energileverandører og erhvervsfolk, svindende råderum. udefra skal dæmpes. Energiforbruget erhvervsaktivitet og beskæftigelse. med græsrødder, lærere og kulturfolk skal bringes ned via måden, vi designer Lokale valutaer – som allerede indført i i en grad, man næppe har prøvet før. En sådan udsigt til usikre tider og produkter, bygger huse og planlægger en række transition towns – skal under­ Omstillingen er et demokratisk og kom­ farefuld sejlads kalder på omstilling. byer på, og energien skal i stigende støtte de nye økonomiske kredsløb og munikativt projekt lige så meget som et En omstilling, hvis centrale tema er at grad produceres lokalt og nationalt netværk og mindske drænet af penge teknisk, økonomisk og planlægnings­ skabe rum af robusthed og modstands­ med vedvarende, klimavenlige kilder. ud af den stedlige økonomi. mæssigt. dygtighed i et univers af turbulens. Res­ Byerne skal indrettes, så transportaf­ ilience. Det gælder for en nation som stande mindskes og kollektiv transport Omstillingen til et således mere ro­ Listen over tænkelige barrierer og den danske, det gælder erhvervslivet, og cyklisme favoriseres. Jordbruget bust og modstandsdygtigt samfund faldgruber er nærmest endeløs. Pointen det gælder de lokale samfund, bolig­ skal primært dække de lokale fødeva­ har sine arkitektoniske, planmæssige, er, at alternativet er udsigtsløst. Den kvarterer, byrum og landdistrikter, og rebehov frem for at være fokuseret på tekniske og økonomiske dimensioner. store udfordring er at gøre visionen det gælder den personlige sfære. foderproduktion som basis for kød­ Men afgørende er, at omstillingen bliver om det robuste samfund så konkret Når råstofferne bliver dyrere, når eksport. Store monokulturbrug skal socialt og mentalt forankret. Den kan og attraktiv, at modet til at gå i gang vejret bliver mere ekstremt, når den afløses af mangfoldighedslandbrug, kun realiseres, hvis den hviler på en høj indfinder sig. globale økonomi bliver volatil, og når der suppleres af fødevareproduktion i grad af lokal og national motivation, konflikter skærpes, så handler det om byens rum — gårdhaver, grønne tage, tillid og deltagelse. Omstillingen vil at dæmpe sin sårbarhed og sin afhæn­ produktive parker. Stofkredsløb skal slå fejl, hvis den opleves som dikteret gighed af skrøbelige systemer og svin­ lukkes og affald bortdefineres via vug­ ovenfra – se på den lokale modstand dende ressourcer. 58 nomiske rutsjeture, økologiske kriser, ge-til-vugge–tænkning med genan­ mod store vindmøller. Kun hvis man ”Omstillingen er et demokratisk og kommunikativt projekt lige så meget som et teknisk, økonomisk og planlægnings­ mæssigt.” 59
  • 32. Farvel til udkanterne Af Michael Stoltze Cand.scient. i biologi Ph.d. og forfatter, indehaver af Natur og Idé Den store forureningstrussel er kampen mod forureningen for alvor i afblæst. Til gengæld banker klima­ Vesten. Og efter FN’s verdenstopmøde ændringer, masseuddøen og affolkning i Rio i 1992 blev kampen global. i landdistrikterne på som nye proble­ Med viden og ny teknologi som vå­ mer. Det kan begavet planlægning og ben vandt vi over forureningen. Vi for­ byggeri gøre noget ved. hindrede det apokalyptiske omfang, vi ”Verden går under på grund af bilos”. frygtede før…Til gengæld truer klima­ Disse ord læste min far op fra avi­ ændringer og masseuddøen nu med sen en morgen sidst i de glade 60’ere. at gøre livet mere besværligt og fattigt. Overskriften var en forskers dystre for­ Vi er nu syv milliarder mennesker på udsigelse. For en 13-årig dreng var dommedags­ budskabet om, at vi var ved at kvæle os Jorden og vil formentlig nå op på 9–10 milliarder, før befolkningstallet stagne­ rer eller falder. selv i vore eget skidt, dybt skæmmende. Et så voldsomt folketal kræver enorm Men det var også et wake-up-call på en respekt for natur og ressourcer. Under dejlig morgen i vores trygge hjem midt jagten på et godt liv med tryghed, kær­ i den Nordbornholmske natur. lighed, frihed og udfoldelsesmulighe­ Bilos, udledning af urenset røg og der for alle er bæredygtig udvikling alfa spildevand, bjerge af sulfoskum i floder, og omega. Bæredygtighedsprincipper­ fisk med bugen i vejret, DDT, døde rov­ ne om udvikling i balance mellem miljø, fugle, syge og døende mennesker ver­ økonomi og sociale hensyn er nu 100 % den over på grund af kviksølv, sprøjtegift fasttømret på den internationale politi­ og alskens farlig kemi hørte til dagens ”Den store forure­ ningstrussel er af­ blæst. Til gengæld banker klimaæn­ dringer, masseud­ døen og affolkning i landdistrikterne på som nye problemer. Det kan begavet planlægning og byggeri gøre noget ved.” ske scene. Der er intet at rafle om. uorden i 60’erne og 70’erne. Verden var Danmark har enorme udfordringer på katastrofekurs. Men efter tilstræk­ som tætbefolket og storforbrugende kelig mange lig på bordet begyndte landbrugsland. Samtidig har Danmark 61
  • 33. Farvel til udkanterne Michael Stoltze længe været foregangsland i bæredyg­ og udvikling af kulturelle kraftcentre Lolland er øen med den fede ler, hvor Byg især højt i landskabet. Vend fa­ tig udvikling, og den vej skal vi fortsæt­ med alle storbyens centrale funktio­ Kaj Munk hentede den blå anemone til cader og tage mod syd, så solindstrå­ te ad. Målet er et samfund med plads til ner – små stumper storby, så at sige – Vedersø som minde fra sin fødeø. Og lingen kan udnyttes maksimalt. Overvej mennesker, erhverv og vild natur i god inden for rimelig afstand af de fleste Lolland er øen, hvor misteltenen som delvis underjordiske huse og grønne balance. Succesen med forureningsbe­ bosætninger. eneste sted i Danmark vokser vildt og tage, som kan gå i ét med landska­ Siden midten af det 20. århundrede fortryller vinterlandskabet med sine bet. Tænk på, at bygninger kan gøres har vi vænnet os til at se konflikter og grønne løvkugler i træerne. Sydlandsk energineutrale. Sørg for gode fælles naturovergreb ved nybyggeri. Ofte med — og et godt sted at kysse, skulle man faciliteter (forsamlingshuse, boldbaner, god grund, for der blev tit bygget uden formode! legepladser osv.). Byg nær strand, sø, kæmpelsen viser, at fremtiden ikke ser så sort ud, som den har gjort. Vi kan, hvis vi vil! ”Med rod i histori­ en og i respekt for nutidens interes­ senter vil der altid være muligheder for et rette skuden op – selv i den mest udkantsramte egn.” hensyn til naturen. Den tid er forbi. Vi Natur i storbyen og storby på landet Overalt på Jorden rykker menneske­ heden sammen i storbyer, hvor der Lolland er den frugtbare og milde ø i skov eller anden attraktiv natur. Etabler har lært af vore fejl. Fremtiden tilhører det sydlige Danmark. Øens status som offentlig tilgængelig ny natur (både et bæredygtigt byggeri, som svinger udkant bør kun blive et kort paradoks skov og åbne fælleder) til glæde for sammen med naturen. i historien. alle. Husk, at man i mangel af bedre er masser af muligheder og kultur for enhver smag. Her er det også mere Etableringen af Fehmern Bælt For­ Regional identitet altid kan skabe enestående kunstige bindelsen er et oplagt startskud for nye bakker, dale og søer til glæde for både mennesker, planter og dyr. rationelt og billigere at håndtere cen­ Enhver egn i Danmark har sin unikke tider for Lolland. Med ny, grøn teknologi trale funktioner som energiforsyning, historie og fysiognomi og sine unikke og planlægning af kunstige kystland­ vandforsyning, kloakering, rensning af fortællinger og muligheder. Dem skal vi skaber til gavn for både naturens og spildevand og røg, affald osv. Det er gribe og bruge, ligesom vi bør håndtere menneskets udfoldelsesmuligheder, miljøvenligt at bo i storbyer. klimakrisen og biodiversitetskrisen i al bliver Femern Bælt Forbindelsen uden planlægning. tvivl en stor gevinst for øen. Adgang til grønne områder er afgø­ rende for, at vi trives i storbyer. Derfor sikre identitet og tro på fremtiden. Med af grønne elementer i byerne. Medici­ rod i historien og i respekt for nutidens Udkantsproblemerne forsvinder ikke nen er små stumper natur. interessenter vil der altid være mulighe­ overnight. Men ved en målrettet iden­ der for et rette skuden op — selv i den titetsudvikling og fornyelse, kan de mest udkantsramte egn. Vi behøver ikke vente på en ny istid. I mange provinser handler det om at gør de fleste storbysamfund meget ud ramte provinser være helbredt for alle Vandringen fra land til by fortsætter. Derfor er der brug for en bevidst politik Farvel til udkanterne for landdistrikterne, så provinserne ud­ For eksempel er der ingen rimelig­­­­ hed vikler sig smukt og attraktivt for dem, i, at en ø som Lolland fortsat skal være Hvis jeg var arkitekt, ville jeg juble der vælger at bo og arbejde på landet. udkanternes flade ikon. Vel er Lolland over tidens muligheder. Tage stilling Beskyttelse og genopretning af natur er ramt af alle udkantsfænomenerne. Men til gamle bygninger (hvad skal væk, og lige så afgørende som plads til erhverv Lolland har sine herregårde, Fuglsang og hvad skal blive?), tænke nybyggeri, land­ og produktionslandskaber. Desuden er Skejten, Naturpark Maribosøerne, Nak­ skab, natur og klima sammen og gå til medicinen på landet uden tvivl sikring 62 ”Udkantsproblem­ erne forsvinder ikke overnight. Men ved en mål­ rettet identitets­ udvikling og for­ nyelse, kan de ramte provinser være helbredt for alle udkants­ sygdomme om 10–15 år.” udkantssygdomme om 10–15 år. skov Fjord, Knuthenborg og meget mere. sagen ud fra nogle få grundprincipper: 63
  • 34. Sapere aude! Hav modet til at være gen indhugget i portalen til templet for vis! Sådan proklamerede Horats, og visdommens og lysets gud, Apollon, Immanuel Kant overtog det og gjorde i Delfi. Et par århundreder senere fulg­ det til ledestjernen for sit lille, uomgæn­ te Sokrates trop og insisterede på, at gelige programskrift om Oplysningens mennesket må kende sig selv for at projekt. kunne forstå sin omverden. Og siden I en tid, hvor alt trækker i den modsatte har snart enhver af historiens største retning, og hvor vi er hvirvlet ind i en tænkere, lige fra Platon over Cicero fordummelsens spiral i den evige jagt og Montaigne til Kant og vores egen på det næste stykke bevidstløse under­ Kierkegaard, med hver deres accenter holdning, den næste skive umiddelbar forfægtet det fundamentalt nødven­ nydelse, den næste bid egomanisk lyk­ dige i, at man som menneske erkender kefølelse — i en sådan tid, hav modet sig selv, før man tilstræber at være kyn­ modet til at insistere på visdommen! dig på noget som helst andet. Hav modet til at vide. Vide noget om Erkendelse og selverkendelse i det fysiske rum Af Morten Albæk Senior Vice President, Vestas Wind Systems Adjungeret professor i filosofi ved Ålborg Universitet Erkendelse og selverkendelse går den verden, der omgiver dig. Erken­ hånd i hånd. Det er vanskeligt at vide de det, der ligger uden for dig selv. noget om alt andet end dig selv uden Den verden, som du indskriver dig i. netop at vide, hvad du ikke ved. Og det Den verden, som indskriver sig i dig. er ligeså vanskeligt at kende sine egne Den verden, uden hvilken du i sandhed muligheder og begrænsninger uden at ville være ingenting! ”Hav modet til at vide. Vide noget om den verden, der omgiver dig. Erkende det, der ligger uden for dig selv. Den verden, som du indskriver dig. Den verden, som indskriver sig i dig. Den verden, uden hvilken du i sandhed ville være ingenting!” viden noget om den verden, der udgør Gnothi seauton! Kend dig selv! Denne rammerne for dit liv og virke. opfordring fra den græske filosof Thales Jo bedre din erkendelse og jo sundere fra ca. år 600 f.Kr. er ifølge overleverin­ din selverkendelse, jo mere ved du om, 65
  • 35. Erkendelse og selverkendelse i det fysiske rum Morten Albæk ”Vi bilder os ind, at det hele nok skal gå trods vores nedslidning, svineri, rovdrift og overfor­ brug. Samtidig har vi på intet tidligere tidspunkt haft mere viden om menne­ skets samspil med det naturlige miljø.” hvad du kan, og hvad du ikke kan — for viden om menneskets samspil med det beskæftiger sig med at udforme rum­ Og nøglen til det er at forstå, at er­ dig selv og for de mennesker, som du naturlige miljø. Vi bilder os ind at være met i overensstemmelse med de aspi­ kendelse af verden og erkendelse af ikke kommer uden om. Hvem du kan dygtige, kloge og talentfulde, selv om rationer, vi har for det liv, der er værd sig selv ikke sker i et vakuum men al­ blive, og hvem du ikke kan blive. Hvem vores bedrifter og resultater vidner om at leve, og det liv der giver mening. tid i mødet med en virkelighed, som du vil være, og hvem du ikke ønsker det modsatte. Samtidig har vi på intet Arkitektur skaber trafik. Arkitektur ska­ utvivlsomt fortsætter uden os, og med nogensinde at blive. Dine muligheder tidligere tidspunkt haft større indsigt i, ber bevægelse. Arkitektur skaber sam­ mennesker, som deler denne skæbne såvel som dine begrænsninger. Dine at mennesket er og bliver både uperfekt vær og mellemværende. Og arkitektur med os. kompetencer og inkompetencer. Dine og fejlbarligt. skaber kommunikation. styrker og svagheder. Dine charme­ Vi lærer verden at kende, og vi lærer Vi har længe vidst, at det fysiske rum rende såvel som dine ucharmerende os selv at kende, ved at indgå i verden og dets indretning har betydning for, sider. Og vi kan lige så godt vænne os og ved at omgive os med andre men­ hvordan vi bevæger os fra A til B. Vi har til tanken om, at vi stort set alle er gen­ nesker. Ved at blande os. Ved at inter­ også længe vidst, at det fysiske rum og nemsnitlige mennesker, der har brug agere. Ved at kommunikere. dets indretning har betydning for vores for relationer til andre gennemsnitlige mennesker i bestræbelsen på at udvikle spejler sig selv og det liv, det på godt Hvorfor ikke have modet til at vide, at os og den verden, vi er en del af. og ondt lever, i artefakter. Således også det fysiske rum også har betydning for, Erkendelse og selverkendelse er på i de artefakter som kommer til udtryk i hvordan vi mentalt bevæger os fra A til én gang vores største udfordring og og gennem arkitekturen. Min ydmyge B i forsøget på at erkende verden og vores største potentiale som menne­ lægmandsbetragtning er, at arkitek­ os selv? For heri ligger i sandhed vores sker. Vi bilder os ind, at det hele nok turen beskæftiger sig med at begribe ypperste og mest ydmyge opgave som skal gå trods vores nedslidning, svineri, det fysiske rum og dets betydning for mennesker: At forstå verden og os selv. rovdrift og overforbrug. Samtidig har vi den måde, vi lever vores liv i al dets Arkitekturen skal kunne favne og på intet tidligere tidspunkt haft mere 66 Mennesket er et kulturelt væsen. Det indlæring. vidunderlige mangfoldighed. Og den rumme dette eksistentielle grundvilkår. 67
  • 36. Hvordan skal man forsøge at indrette generationer får andre værdier gennem træge strukturer som landskaber og by­ opdragelsen og efterhånden som de strukturer i en verden, hvor forskellige unge bliver ældre, breder deres værdi­ dele af samfundet forandrer sig i for­ er sig i hele samfundet. Andre værdier skelligt og ofte accelererende tempo, ændres i alle dele af befolkningen, hvor vi ikke er i stand til at lave forudsig­ fx ligestilling mellem kvinder og mænd elser, og hvor ekspertviden udfordres? eller mere gensidig tillid og indstillingen Bystrukturer og landskaber er træge til homo­ eksualitet. Under særlige om­ s systemer. Den typiske villavej i forsta­ stændigheder kan værdierne dog også den ser i store træk ud som den dag, forandre sig hurtigt. Opfattelsen af ryg­ den først blev bygget. Men der sker ning er et positivt eksempel. Et måske også hele tiden forandringer. Byer og dystert eksempel er, hvordan angre­ landskaber tilpasses menneskers smag bet på World Trade Center havde vold­ og behov, på grund af økonomiske og som betydning for vores opfattelse af kulturelle udviklingstræk og teknologi­ etnicitet og religion. ske muligheder. De langsomme forandringer og iner­ Samfundet er i langsom, men stadig Eksperten og den bevægelige park Af Peter Gundelach Professor, Københavns Universitet, Sociologisk institut tien gør, at det kræver stor opfindsom­ forandring. Nogle få eksempler: Famili­ hed at se ud over det nutidige. Det gæl­ erne bliver mere mangfoldige, arbejdet der også for kunstnerne. Et eksempel: mere projektorienteret, befolkningen Ridley Scotts dystopiske science fiction mere sammensat som følge af etniske film ”Blade Runner” fra 1982 foregår minoriteter og flere religioner, by– og i 2017 i et brændende og mørkt Los landområder skifter karakter. ”En af de værdier, der har forandret sig langsomt, men sikkert, er refleksi­ vitet. Øget refleksi­ vitet er resultatet af demokratisk op­ dragelse i nutidens familier og skoler. Det indebærer bl.a., at folk i stigende grad tvivler på eks­ perter.” Angeles. I filmen er der rumskibe, lokal­ Også identiteter og værdier forandrer transport i flyvende biler og robotter, der sig, om end som regel langsomt. Nogle ikke ved, om de er mennesker eller ma­ ændringer sker nedefra og op: Nye skiner. Men der er fx. ikke mobiltelefoner. 69
  • 37. Eksperten og den bevægelige park Peter Gundelach Scotts manglende evne til at forestil­ kan udfoldes på nye måde. Og hvor mobile og foranderlige løsninger som le sig, hvad fremtiden bringer, er ikke og af de politiske beslutningstagere, nye interessegrupper kan finde deres ikke udformes alene gennem arkitek­ undtagelsen men reglen for utopiske el­ der tvivler på eksperterne. Selv om der plads, sammen med andre eller for at ternes professionelle problemløsninger ler dystopiske kunstnere (og med dem ”Hvordan kan man skabe en udvikling i skæringsfeltet mel­ lem professionel samfundsarkitektur og en refleksiv befolkning?” der en betydelig del af befolkningen, er en stigende refleksivitet i samfundet, lave deres helt egne aktiviteter. I et og deres tro på at strukturerne i sig planlæggere og politikere). Det eneste leder det altså ikke nødvendigvis til sti­ mangfoldighedssamfund må vi kræve, selv kan skabe gode samfund. Arkitek­ sikre er, at alt er usikkert. gende fornuft eller handlekraft. Den da­ at parken skal være foranderlig, så den terne skal kunne drømme og fantasere En af de værdier, der har forandret sig lende tiltro til ekspertviden betyder for hele tiden giver brugerne mulighed for sammen med folk på en måde, hvor langsomt, men sikkert, er refleksivitet. eksperterne, i dette tilfælde arkitekter at anlægge nye stier, bygge eller ned­ professionalisme og brugerkrav kan Øget refleksivitet er resultatet af demo­ og byplanlæggere, at deres ekspertise lægge legepladser eller flytte rundt på mødes, tilpasses og forandres. kratiske opdragelse i nutidens familier ikke tages for givet, men skal kunne bevoksningen. Den skal kunne udvides og skoler. Det indebærer bl.a., at folk retfærdiggøres gennem dialog. eller indskrænkes, flyttes et andet sted i stigende grad tvivler på eksperter. Hvordan kan man skabe en udvikling hen. Den konstant bevægelige park skal Udfordringen af eksperternes magt kan i skæringsfeltet mellem professionel kunne tilfredsstille nye behov og ideer på den ene side ses som en progres­ samfundsarkitektur og en refleksiv be­ for forskellige befolkningsgrupper, hvis siv udvikling. Diskussioner mellem folk folkning? En metafor kan måske give krav vi ikke kan forudse i dag. Den skal og eksperter kan resultere i bedre be­ lidt af svaret: kunne forandres og samtidig bevare de slutninger. Men det kan på den anden side også betyde, at folk ikke accep­ en park: et varieret område, hvor man­ Den stadige revolution bygger på terer omfanget af problemer, selv om ge forskellige aktiviteter skal kunne utopier og drømme, krav og ønsker fra de fremhæves som betydningsfulde af udfolde sig, hvor man er nødt til at forskellige dele af befolkningen og på eksperterne. Klima er et eksempel. Den tage gensyn til hinanden, så fx heste– forskellige idealer fra arkitekter. I det overvældende del af verdens eksperter og hundeejere, eller fodgængere og møde må arkitekterne fastholde krav mener, at klimaforandringer er menne­ mountainbikecyklister ikke kommer i om kvalitet og faglighed i forståelse af, skeskabte, og der skal gøres noget ved konflikt. Et sted, hvor man kan indpasse hvordan by– og landskabsstrukturer det hurtigt og omfattende. Alligevel er 70 Samfundet kan sammenlignes med bedste elementer. nye aktiviteter eller gamle aktiviteter påvirker det levede liv. Men det kræver 71
  • 38. ”Hvorfor er vi ikke frie?” dom med sjov, leg og beskyttelse mod Marie Key overgreb. Der er udviklet børnepsyko­ logi, børnelitteratur og børnefilm, som Danmark i det tyvende århundrede: Det er historien om, hvordan vi blev herre i eget hus. har det til fælles, at de anerkender børn som små selvstændige mennesker. Vi kender den tilsvarende udvikling Det er den fantastiske fortælling om med kvinderne, der ikke engang havde en fattig landbrugsnation, der over stemmeret i begyndelsen af det tyven­ ganske få årtier blev forvandlet til en de århundrede, men som nu også er velstående moderne industrination. blevet anerkendt retsligt og etisk som Om en udvikling fra dengang menne­ selvstændige mennesker — som ”her­ sker blev født til en bestemt plads i den re” i eget hus. Homoseksuelle kan i dag sociale orden til nu, hvor mennesker giftes i kirker, og ansatte i underord­ selv forventes at definere deres egen nede stillinger har fået rettigheder og tilværelse. stemmeret. Vi har over et århundrede år I begyndelsen af det tyvende århund­ ændret vores fælles etik fundamentalt, rede blev børn på 7–8 år sendt væk så vi i dag er enige om, at ingen skal fra deres hjem, fordi de skulle ”ud at finde sig i overgreb eller krænkelser. tjene”. Deres forældre havde ikke råd Det var for 100 år siden et revolutio­ til at forsørge dem, så de måtte alene nært krav, men det er i dag blevet en ud i verden og gøre nytte. Der var ingen almindelig antagelse, at alle borgere romantisk barndom til leg, ingen lang ”Det kan fremstilles meget avanceret, men det kan også siges enkelt: Store problemer i Dan­ mark kan ikke løses af Danmark.” skal være herre i eget hus. ungdom til fester, og voksenlivet var uden forbrugerisme og forlystelser. Det Fortællingerne At blive herre i eget hus var ikke ualmindeligt, at små drenge på Det har de seneste år været på­ gårdene blev seksuelt misbrugt af de faldende, hvor bredt og hvor meget lidt ældre karle på gårdene — bortset modernisering af Danmark bliver gjort Af Rune Lykkeberg Journalist og debattør, redaktionschef ved Dagbladet Information fra, at man ikke kaldte det seksuelt mis­ til genstand for fælles fortælling. Vi ser brug, fordi sådan talte man ikke om det. det æstetisk i film og romaner, i under­ Nu 100 år senere har børn fået en barn­ holdningsindustrien, i faglitteratur og 73
  • 39. At blive herre i eget hus Rune Lykkeberg i politiske biografier. Samtiden synes turgrundlaget for vores liv. Hvad enten os fri af. Vi er blevet uafhængige på besat af to ting: den nære fortid og Dan­ at bevare og forsvare det Danmark, som det handler om beskyttelse af danske ét plan, men på et andet niveau er vi mark. Vi ser det i tv–serier, og vi hører ”Både eksistentielt og politisk, både i det nære liv og i de store sammen­ hænge er vi under­ kastet nye herre­ dømmer, som vi ikke har strategier til at gøre os fri af.” anderledes samfund. Den handler om er blevet etableret. borgeres menneskerettigheder eller blevet afhængige af herrer uden ansigt. kampen for danske arbejderes arbejds­ Kampen for at blive herre i eget pladser, kan vi konstatere, at vi ikke selv hus må praktiseres forfra i det 21. regerer herhjemme. år­hundrede. det i statsministrenes taler. Som den daværende statsminister Anders Fogh Paradoks Rasmussen sagde i en prisoverræk­ Det er forbløffende, så meget den kelsestale til forfatteren Jens Smærup nære fortid fylder i vores offentlighed, og Vi er besatte af det nationale poli­ Ingen kan udvikle en intellektuel mas­ Sørensen i 2008: så lidt den nære fremtid diskuteres som tiske fællesskab, samtidig med at det terplan, som resten af folket kan bruge ”Det er historien om 70 års enestå­ andet end en trussel mod status quo. Vi tømmes for økonomisk og administrativ som køreplan for resten af århundredet. ende materiel fremgang. Men først og fortæller om den kamp, som synes vun­ magt. Christiansborg er centrum for Problemerne kan formuleres intellek­ fremmest er det historien om Danmarks det, men taler meget lidt om den kamp, underholdningsindustrien, men ikke for tuelt, men løsningerne er konkrete og forvandling fra bonde– til bykultur. Om vi ikke aner, hvordan vi vinder. økonomisk og administrativ forvaltning. praktiske. Hvad er et hus, må vi spørge udvikling fra hjemstavnsbånd til ud­ For Danmark i det 21. århundrede: Vi har frigjort os fra de gamle auto­ os selv. Og hvad vil det sige at være fri? længsel. Fra kollektivisme til individua­ Det er chokket over, at vi på ny ikke er riteter, men vi kan registrere, at nye Hvis vi ser os omkring med den be­ lisme. Fra nøjsomhed til forbrugerisme.” herre i eget hus. autoriteter findes på alle tilværelsens vidsthed, vil vi få øje på det, der allere­ Det har nogen set som en forfalds­ Huset er ikke det samme, og her­ områder. Søvn, mad, forældreskab, de sker, som svar på den udfordring. fortælling, men statsminister Fogh ren er hverken den gammeldags her­ ledelse, ægteskab, skilsmisse, børneop­ De er allerede i gang derude. Rasmussen fastholdt, at det var en ud­ remand eller den religiøse Vor Herre. dragelse, sundhed, afhængighed, kær­ vikling, som er både ”fordelagtig og Oplevelsen er også aldeles forskellig, lighed, aldring: Det gøres alt sammen ønskværdig.” Han brugte vendingen men det er alligevel rimeligt og redeligt til genstand for ekspertise, som vi ikke ”at være sin egen husbond” om det at hævde, at vi ikke er herre i eget hus. kan udfordre. Der udskrives medicin ideal, der udvikles og etableres som Det kan fremstilles meget avanceret, og udstedes diagnoser, som alminde­ men det kan også siges enkelt: Store lige borgere har svært at overskue eller Det er således både for venstreori­ problemer i Danmark kan ikke løses af kritisere. enterede og borgerlige, progressive Danmark. Meget af det, der udfordrer Både eksistentielt og politisk, både i og konservative en succeshistorie. Og danskernes tilværelse, kan danskerne det nære liv og i de store sammenhæn­ den fælles politiske kamp handler ikke ikke håndtere selv. Det gælder alt fra ge er vi underkastet nye herredømmer, om at forvandle Danmark til et bedre, vores økonomiske konjunkturer til na­ som vi ikke har strategier til at gøre social norm. 74 ”Hvad er et hus, må vi spørge os selv. Og hvad vil det sige at være fri? Hvis vi ser os omkring med den bevidsthed, vil vi få øje på det, der allerede sker, som svar på den udfor­ dring. De er allere­ de i gang derude.” 75
  • 40. Klimaforandringerne og vandstands­ Det betyder for eksempel, at man går til stigningerne vil påvirke byerne og land­ sport, museumsbesøg o.l. i gennemsnit skabet radikalt i den kommende tid. færre gange årligt. Officielt er hundredårsprognosen sat Nødvendigheden af at sikre grund­ til en meters havstigning, men officielle vandet skyldes det faktum, at vi ikke prognoser har det med at være prag­ formår at kontrollere og sikre nedsiv­ matiske, og på længere sigt skal vi sikre ningen fra landbruget. mod stigninger på op til 7 meter, hvis al Tidligere plantede vi skov på de area­ isen smelter. Det betyder under alle om­ ler, der var mindst egnede til landbrugs­ stændigheder, at primært bymæssige formål. Det kunne være højtliggende og områder skal sikres, og de åbne havho­ sandede områder eller kuperede terræ­ risonter forsvinder bag diger, som i den ner, der var vanskelige at dyrke. Funk­ nederlandske polder. tionelle forhold danner med tiden et I midten af 1990’erne fik Danmark en æstetisk udtryk, og man kan jo spørge, ny skovlov, der bestemte, at det samle­ om der i dag er et arkitektonisk ønske i de skovareal skulle fordobles fra 12,5 % fordelingen af de 5.000 kvadratkilome­ til 25 % i løbet af en trægeneration på ter ny skov. 90 % af Danmark er drænet, 75 år. Det blev bestemt af to årsager. hvilket koster penge. Ville en skovrejs­ Den første begrundelse var, at vi skulle ning i vandlidende områder være for­ sikre rent drikkevand, hvilket betød, at nuftig i en tid med øget landbrugsmæs­ man primært skulle have skovrejsning sig konkurrence? Hvorledes vil det være Kulturlandskabets status på områder med grundvandsreservoi­ ønskeligt at fordele skovene regionalt, rer. Den anden parameter var, at byer­ og efter hvilke rumlige principper bør ne skulle sikres adgang til rekreative skovrejsningen ske lokalt? Hvis der for skovområder, hvilket betød, at bynære eksempel i et område samlet er over drikkevandsinteresser står øverst på 33 % skov, vil det opfattes som et stort Af Steen Høyer Professor i landskabs- og havekunst, Kunstakademiets Arkitektskole ønskesedlen. Skoven er en stor at­ samlet skovområde med lysninger, traktion, fordi hver dansker går i sko­ i stedet for et åbent landskab med frit­ ven gennemsnitligt 5 gange om året. ”Officielt er hundredårsprog­ nosen sat til en meters havstigning, men officielle prog­ noser har det med at være pragmati­ ske, og på længere sigt skal vi sikre mod stigninger på op til 7 meter, hvis al isen smelter. ” liggende småskove. 77
  • 41. Kulturlandskabets status Steen Høyer Der er i dag 35.000 skove i Danmark, derfor ikke en betydningsfuld produk­ niveau, hvilket betyder, at vi aldrig vil og en skov er defineret som en samlet ninger om året?) Som minimum kunne tion i det samlede billede. kunne konkurrere på pris, da vi tilmed træbevoksning på mindst 2 hektarer. man have en nedrivningsklausul i de Danmark har subsidieret vindmølle­ har et relativt højt lønniveau. Men vi Kulturlandskabet er i dag et åbent, let ”90 % af Danmark er drænet, hvilket koster penge. Ville en skovrejsning i vandlidende områ­ der være fornuftig i en tid med øget landbrugsmæssig konkurrence?” 2 millioner nye kvadratmeter driftsbyg­ nye byggetilladelser, men hvad gør vi produktionen, og med en vis forsinkelse kan konkurrere på kvalitet inden for bølget og homogent morænelandskab med alle de tomme bygninger, der i dag arbejder vi på en havmølleplan på et en nicheproduktion som tidligere. med skove, bebyggelser, gårde og hegn. forarmer landskabet? plangrundlag fra 80’erne. Men andre Men det kræver en fornyelse. Hvor­ Et åbent landskab præget af landbruget, Nye landbrugsbedrifter er op til alternative energiformer i omstillingen ledes skal denne fornyelse komme, på med en land– og byzonelovgivning, der 20.000 kvadratmeter store, og skal fra olie til vedvarende energi har det lidt hvilke vilkår, og med hvilke produkter er unik. Men hvorledes skal vi udvikle de regnes som industrier og henvises vanskeligere. Vores spredte bosætnin­ skal Danmark igen være førende på denne værdifulde tradition, når ønsket til erhvervsområder, eller er de stadig ger i individuelle parcelhuse og vores verdensmarkedet? I dag udgør land­ om mere differentierede anvendelser og landbrug, der skal indpasses i det åbne, kørselsbehov med over 50 % fritidskør­ brugseksporten 10–12 % af den samle­ bebyggelser er en del af dagens debat? bakkede marklandskab? Skal anlæg­ sel sluger hovedparten af vores ener­ de eksport, men andelen har tidligere Zoneinddelingen viser sig at være for gene kombineres med skovrejsning, giforbrug. Det vil sige, at der på disse været dominerende i landbrugslandet hierarkisk og give for ufleksible bebyg­ eller hvorledes skal de indgå i den kul­ områder er størst behov for alternative Danmark. gelsesmønstre, men hvorledes fornyer turlandskabelige udvikling? løsningsforslag. vi planlovene uden at miste de værdi­ fulde træk i kulturlandskabet? Landbrugslandskabet har forandret sig radikalt i nyere tid. I løbet af en Hvorledes løser vi de mange miljøre­ Dansk landbrug har i dag 25 millioner Danmark har ikke satset specielt på laterede spørgsmål i en global forvand­ svin og 60 millioner kyllinger. En fjer­ udviklingen af biomasse til energiformål, lingsproces, samtidig med at vi fornyer dedel af markarealet er byg beregnet solcelleproduktion eller vandenergi. dansk landbrug og skovbrug – fornyer til foder og ølproduktion. Udviklingen af nye planteteknologier planlovgivningen og omstiller fra olie 60-årig periode er antallet af bedrifter kunne være både land– og skovbrugets til vedvarende energi? Det er et par af reduceret fra 200.000 til 20.000. Det set ikke har fornyet sig siden andels­ fornyelse og redning, i en tid hvor ud­ de påtrængende spørgsmål, som vi står betyder i gennemsnit ti gange så store bevægelsens animalske specialisering. pinte metoder skal erstattes med ny over for at skulle løse. Hvis ikke vi løser landbrug, med tilsvarende store ratio­ Det, der er sket de seneste knap 150 år, produktion og nytænkning i en euro­ disse opgaver, vil vi ligge bagerst i det nelle marker, og et enormt overskud af er en stadig effektivisering, med vold­ pæisk og en global sammenhæng. En globale felt. driftsbygninger. Der er i dag 100 mil­ somme miljømæssige og rekreations­ højteknologisk og differentieret plante­ lioner kvadratmeter driftsbygninger, mæssige problemer til følge. Centra­ anvendelse til føde, medicin og energi hvoraf kun 40 millioner kvadratmeter er liseringen af landbruget betyder, at et kan muligvis erstatte de penicillinfyldte i brug. De 60 millioner står tomme eller par håndfulde konsortier ejer hovedpar­ baconsvin og de smagsløse kyllinger, er i brug til andre formål end landbrugs­ ten af landbrugsarealerne, i lighed med der kan produceres billigere andre ste­ drift, hvilket er imod planloven. (Hvor­ under middelalderens adelsvælde. Det der i verden. ledes får vi ”ryddet op” i dette land­ økologiske landbrug i Danmark udgør Klimaforhold og jordbund er i Dan­ brugslandskab, når vi samtidig bygger 78 Det betyder, at dansk landbrug stort kun 3,5 % af det samlede areal og er ”Hvorledes løser vi de mange miljø­ relaterede spørgs­ mål i en global forvandlingsproces, samtidig med at vi fornyer dansk landbrug og skov­ brug – fornyer planlovgivningen og omstiller fra olie til vedvarende energi?” mark landbrugsmæssigt på middel­ 79
  • 42. Der var engang en udkant. Det var urbane landbrug forvandlede byerne til der, fordi der var noget, der var i midten. grønne områder og de grønne områder Det lå ganske vist helt ude til højre på til byer, begyndte det hele at ændre sig. kortet og hed København, men det var Det var ikke sådan, at millioner af stadigvæk midtpunktet for det hele. Det mennesker flyttede fra byerne og ud var dengang, det var svært at komme på landet. Det var snarere sådan, at omkring i landet, både for mennesker, grænserne begyndte at antage en helt for varer og for informationer. Derfor anden geometrisk form. var det mest praktisk, at alt det vigtige var samlet inde i København. Resten Den gamle verden var lineær: Jo læn­ var langt ude … udkant, kaldte man gere væk man var fra Rådhuspladsen, jo det, ligesom et menneskes hænder er mere udkant befandt man sig i. Omvendt langt ude, set fra hjernen. Men det er var man tættere på alting, jo tættere man hænderne, der rører ved verden. Det er var på Rådhuspladsen. Udkantheden hænderne, der gør noget ved verden, steg lineært med afstanden. peger, griber, former, mærker, sætter Men da tagene blev til kolonihaver og på, mærker på og kærtegner den… parkerne til vildmadsreservater og sko­ Hænderne er ikke menneskets udkant, vene til samlingssteder for skolebørn, men forkant. der skulle have mad, og strandene til På samme måde har den størstedel af foderstationer, og byernes åer blev til Danmark, der ligger uden for hovedsta­ fiskesteder, og alle dyrkede afgrøder på den, måder at røre ved alt det andet på. væggene i lejligheden, blev grænsen Det er herude, man kan mærke vinden, mellem hovedkvarter og udkant meget, Forkantdanmark havet, græsset, himlen og fuglelivet. meget lang. Faktisk så lang og slynget, Hvor man laver mad, energi, materialer, at den fyldte hele landet ud. Af Tor Nørretranders Forfatter og debattør Adjungeret professor på Handelshøjskolen i København på Institut for Ledelse, Politik og Filosofi Det vidste folk godt, også dengang blev opfundet af den polsk-fransk-ame­ det blev regnet som udkant, men de rikanske matematiker Benoit Mandelbrot tog kun derud i ferierne. Tendensen gik (1924–2010) til at beskrive naturens mod centralisering, urbanisering, kon­ egne former. En kystlinje er ikke en ret centration. Men efterhånden som det ”…udkant, kaldte man det, ligesom et menneskes hænder er langt ude, set fra hjernen. Men det er hæn­ derne, der rører ved verden. Det er hænderne, der gør noget ved ver­ den, peger, griber, former, mærker, sætter på mærker på og kærtegner den…” linje, men et snoet, viklet og bugtet oplevelser. Fraktal dimension var et begreb, der 81
  • 43. Forkantdanmark Tor Nørretranders forløb, som ikke har nogen veldefine­ kommunikationsteknologi, fjerntog, Derfor opgav vi forestillingen om et at par timers dagligt arbejde i nytteha­ ret længde. Jo flere bugtninger, man eldrevne kabinecykler og håndbøger i centrum og en periferi, et hovedkvarter ven, så de kan forsyne sig selv med det tæller med, des længere bliver den. vild mad kan klare sig overalt. Grænsen og en udkant. Vi fandt ud af, at det sjove nødvendigste, er der ingen grund til at Det samme gælder floders længde mellem by og land er i praksis udvisket, var at være begge steder på én gang: koncentrere den mere, end mennesker og mange andre naturlige strukturer. fordi byerne dyrker mad, og landet rum­ lige på kanten. er koncentrerede. Den enkleste måde at tale om dem på mer kreative erhverv. Og det samme med informationen. er ved at pege på, at en kystlinje kan Det giver ikke mening at tale om et Vi vendte tilbage til strømmen. Den Dengang det hele var på papir, celluloid være snorlige som den vestjyske eller hovedkvarter og en udkant. Alle bor strøm af energi, stof og information, og magnetbånd, var der måske en idé i bugtet og fjordet som den østjyske. lige på grænsen. der tordner gennem vores miljø, i sidste store centrale informationsknudepunk­ ende drevet af solskin. Strømmen er ter. Men nu er det hele digitalt og kan flyttes omkring, som det passer en. Dér er en forskel. Og den østjyske kyst vikler sig så meget, at den fylder mere Livet er dejligst lige på grænsen mel­ enorm — der er for eksempel ti tusind i bredden end den vestjyske. Den har lem to forskellige domæner. Mellem hav gange mere energi i solskinnet end Strømmen af energi, stof og informa­ højere fraktal dimension. og land, mellem bakke og dal, mellem hele menneskehedens samlede ener­ tion foregår overalt, hvor solen skinner, Når grænsen mellem by og land får dag og nat. Vi elsker at være der, hvor giforbrug. Vi skulle bare lære at fange og der er infrastrukturer til at sprede høj fraktal dimension, betyder det, at der er orden nok til, at det ikke er det det. Og vi skulle indse, at strømmen den trådløse information. Der er ikke grænsen slynger sig uendeligt kompli­ rene vildnis, men grokraft nok til, at det er spredt bredt ud, overalt. Solskinnet noget hovedkvarter mere. Der er bare ceret og bliver ved med at vikle sig, hver kan have sin egen personlighed. falder over det hele. mennesker. Vi vil gerne være tæt sam­ gang man kigger efter: Når man lige Ordet vild kommer af ordet vilje: Dengang vi var optaget af byer og men — med hinanden og med naturen. synes, at det da i hvert fald er by her, Det vilde er det, der har sin egen vilje, hovedkvarterer havde vi en energifor­ Derfor lever vi på kanten — det vil så er der et lille tag, et lille mellemrum, modsat det tamme, som jo er tæmmet syning, der handlede om depoter, små en lille væg, hvor der pludselig bugner til at udfolde vores vilje. Det vilde har lagre af lokale forekomster af olie, kul vild natur frem, som beboerne sikrer sit eget projekt med at være til. Det be­ og gas, som det kostede meget arbejde gode levevilkår og spiser regelmæssigt tyder ikke, at vi er afskåret fra at plukke at udvide. Det passede til byernes logik. af. Når man lige synes, man er ude i det og spise det, men kun at det ikke Man skulle bygge store anlæg, foretage den vilde natur, er der alligevel lige et bare var der, for at vi skulle spise det. lange transporter og lave energi i store lille kommunikationsknudepunkt, en Det var der for sin egen skyld. anlæg. Men det passer ikke med strøm­ antenne, der fortæller, at civilisationen Grænsen mellem de tamme og det er lige her — og ikke langt derfra sidder vilde er grænsen mellem det, der er en myresamler og taler i mobiltelefon vores projekt, og det, der et sit eget projekt. Det er ligesom samværet mel­ laves industrielt, skal det være i store By og land slynger sig sammen på en lem mennesker, som er frodigt, når man centrale bedrifter, pumpet med kemi­ ubeskriveligt kompliceret måde, som hver især læner sig ind mod hinanden, kalier og fossil energi. Skal den laves i betyder, at mennesker udstyret med men fortsat er under egen kommando. sige overalt. Det samme med maden. Skal den med sin skatterådgiver. 82 ”Der er ikke noget hovedkvarter mere. Der er bare men­ nesker. Vi vil gerne være tæt sammen  – med hinanden og med naturen. Derfor lever vi på kanten – det vil sige overalt.” men af vedvarende energi. Den lander små haver, passet af folk, der leverer blidt overalt. 83
  • 44. Formalia
  • 45. ” Konkurrenceopgaven Over de næste 50 år vil det åbne lands udseende sand­ synligvis ændre sig mere, end de foregående 50 år. Dele af landbruget vil blive stærkt industrialiseret i centralise­ rede anlæg. Andre dele af det åbne land genskabes efter by­ efolkningens idealer, oftest som en forstadsgørelse b af det landlige. Endelig vil der blive brug for land­ skabsændringer i forbindelse med energiproduktion og klimastyring. Myndighederne er i øjeblikket slet ikke klædt på til at håndtere transformationen så både gode produktionsvilkår og landlig livskvalitet sikres. Der ligger en stor udfordring i både at ruste kommunerne med mod, viden og handlemuligheder. Anne-Mette Hjalager Centerleder Center for Landdistriktsforskning Konkurrencens forløb Teamet skal kaste et helhedsblik på Danmark udfoldet 22. april – 12. august 2013 via en specifik fortælling, et nedslag, et koncept eller Fase 1: Åben konkurrence. Her kåres op til fem en rumlig bearbejdning, som kan konkretisere en vinderteams. ellers abstrakt problemstilling og diskussion. 2. september 2013 I den kontekst lægges vægten primært på ”den gode Offentliggørelse af vindere vision” og det arkitektoniske mod, som tidligere har karakteriseret den arkitektoniske visionsplanlægning, 2. september – 2. december 2013 frem for den færdigudarbejdede løsning. Derfor vil Fase 2: Videreudvikling og produktion af vinder­ konkurrencen også udvælge en række vindere, som forslagene hver for sig (evt. repræsenterende forskellige kate­ gorier) har ydet et prisværdigt bidrag til fremtidens Op til fem teams vil blive udpeget som vindere af arkitektoniske planlægning. fase 1 og krediteret med op til 100.000 DKK for deres forslag. Efterfølgende modtager de kårede vinder­ teams 500.000 DKK ekskl. moms hver i projektud­ ” vende fortælling i form af en kortfilm af 5–6 minutters viklingsstøtte. Byggeri har altid været underlagt traditioner og lokale bygge­ materialer. Først med indførelse af standardiseringer er tradi­ tionen brudt. Vi har en stor bygningsmasse, der repræsenterer vores bygningskultur. Manglende forståelse for disse værdier hos offentlige myndigheder og private ejere betyder, at denne del af vor kultur forfladiges — og i værste fald forsvinder. Hvis ikke der sættes ind nu med gode eksempler, information og støtte til bygningskulturen, ender det i energirenoveringer og lette byggevareløsninger. Peter Hee Formand for Landsforeningen for Bygnings– og Landskabskultur Landsforeningen for Bygnings– og Landskabskultur Konkurrenceforslaget skal kunne realiseres som en le­ varighed. Selve filmformatet, genre og den tekniske løsning defineres af teamet, og det er således et frit I fase 2 fra d. 2.9.–2.12.2013 skal de pågældende valg, om der f.eks. vælges stop motion metodikker, vinderteams således videreudvikle deres konkurren­ 3D-renderinger, slides/stillbilleder, realoptagelser, ceforslag og det vil være muligt for de pågældende diagrammatisk fortælling eller andet. Teamet opfor­ vinderteams at inddrage flere relevante aktører, kom­ dres dog til at undersøge filmmediets formidlingsmu­ muner og/eller myndigheder, eksisterende instituti­ ligheder af arkitektur og samfundsspørgsmål. oner mv. efter behov og ønske. Indholdsmæssige krav til konkurrenceforslaget Opgaven • Forslaget skal have fokus på danske problemstillinger. Konkurrencebesvarelsen skal tage udgangspunkt •  orslaget skal relatere sig til minimum et af de nævn­ F i en eller flere af de nævnte samfundsændringer, te formål i konkurrenceprogrammet. udviklingstendenser og problematikker, som relaterer •  orslaget skal tage afsæt i fremtidige problemstillin­ F sig til de megatrends, der er udpeget i konkurrence­ ger inden for en eller flere af konkurrenceprogram­ programmet. mets beskrevne megatrends. •  orslaget skal inkorporere arkitekturens evne til at F Et væsentligt element i selve konkurrencen er teamets skabe nye rum, livsmønstre og værdier i processen. evne til selv at formulere opgaven inden for de vide •  ilmen skal kunne realiseres inden for den angivne F rammer, som konkurrenceprogrammet beskriver. tidsramme (se afsnit om konkurrencens forløb). 87
  • 46. Elementer i afleveringen Manifest 2 Synopsis 3 Det er et krav, at konkurrencebesvarelsen består af I manifestet formidles konkurrenceforslagets grund­ Afleveringselementet ”synopsis” er en sammenfat­ ”Storyboardet” har til formål at formidle og give et alle følgende 3 elementer: idé og budskab. Manifestet skal skriftligt formidle de tende beskrivelse af ideen bag filmen samt en klar indtryk af filmens kreative løsning, visuelle udtryk og 1 · Et manifest refleksioner, principper og intentioner, der ligger til redegørelse for filmens præmis og budskab. Formålet æstetiske ramme – herunder stemninger og nuancer 2 · En synopsis grund for selve konkurrenceforslaget. med synopsis-delen er bl.a. at tydeliggøre konkurren­ i filmen. Elementer i afleveringen 1 Storyboard ceopgavens abstrakte ideer og visioner som et filmisk 3 · Et storyboard/visualisering Manifestet skal tage afsæt i teamets overordnede produkt, hvor det filmiske forløb bliver forståeligt Det er hensigten, at det udarbejdede storyboard, skal vision og relatere sig til konkurrenceprogrammets for modtageren. Dette forløb behøver ikke at være eksemplificere et centralt nedslag i manuskriptet. Det udpegede megatrends. Manifestet skal desuden narrativt. Såfremt filmen f.eks. bygges op omkring er op til teamdeltagerne, at fastsætte kriterier for, forholde sig til konkurrenceforslagets iboende fragmenter, skal det her fremgå, hvordan disse sup­ hvad der findes mest relevant/centralt at fremdrage. debatskabende potentiale. plerer og understøtter hinanden. Det kan enten være et afsluttet handlingsforløb, filmens anslag eller steder i filmen, hvor det visuelle Formalia: Omfang maks. 1500 tegn inkl. mellemrum Synopsis skal indeholde en række konkrete overve­ udtryk/den kreative ide bedst lader sig formidle. jelser, der anskueliggør, hvordan den filmiske præ­ Centralt er det dog, at storyboardet er et ”handlings­ mis skal formidles i praksis. Her tænkes der på bl.a. forløb” i den forstand, at det visualiserer et afgrænset redegørelse for handlingsgangen, genre, form (evt. tidsmæssigt forløb i filmen. dramaturgiske vendepunkter og modstand). Dertil kommer redegørelse for relevante overvejelser om, Storyboardet skal tegnes og udarbejdes med afsæt hvorvidt der skal indgå f.eks. dialog og/eller karakte­ i skabelonen, som findes bagerst i konkurrencepro­ rer i filmen, locations, særlige tekniske greb, lys, lyd, grammet s. 94. Der er mulighed for at ændre i valg af kamera og vinkler mv. indholdet af felter i skabelonen, men hver side skal min. indeholde et forløb med 8 felter. Det er muligt/ Formalia: Omfang maks. 2300 tegn inkl. mellemrum valgfrit at tilføje notater og vigtige/uddybende kom­ mentarer i forbindelse med felterne. Formalia: Storyboardet skal udgøre mindst 8 udfyldte felter — svarende til én A4 side (herefter er det valgfrit og op til det enkelte team at bestemme omfanget af storyboardet). 88 89
  • 47. Konkurrencebetingelser Konkurrenceform og –sprog Konkurrencens sekretær Konkurrenceforslagets omfang fase 1 Konkurrenceforslagets udførelse Konkurrencen er udskrevet af Statens Kunstfonds Konkurrencerådgiver, arkitekt MAA Anne-Mette Bølling Konkurrenceforslaget: Forslaget skal være anonymt, og et konkurrence­ Arkitekturudvalg. Konkurrencens sprog er dansk og Arkitektforeningens Konkurrenceafdeling 1 · Et manifest forslag eller dele heraf må ikke tidligere have været engelsk. I tilfælde af uoverensstemmelse mellem den Strandgade 27 A, DK 1401 København K 2 · En synopsis offentliggjort. danske og engelske udgave vil det være den danske E-mail: film@arkitektforeningen.dk 3 · Et storyboard/visualisering Forslaget og navnesedlen skal tydeligt mærkes med 1–3 samles i et pdf-dokument i lavformat, der skal et femcifret, tilfældigt valgt kendingstal. Konkurrencemateriale kunne udprintes i A4-format. Dokumentet skal være Ved indsendelse pr. mail vil de afsenderoplysninger, Hvem kan deltage? Konkurrencematerialet består af dette konkurrence­ anonymt og må ikke indeholde oplysninger om for­ der fremgår af mailen, kun blive set af Arkitektfor­ Konkurrencen er åben for alle i og uden for Danmark. program samt spørgsmål med tilhørende svar jf. pkt. slagsstillernes identitet (navn, adresse, logo, tlf.nr. el­ eningens konkurrenceafdeling og på intet tidspunkt ”Forespørgsler”. ler lignende). Dokumentet skal på første side mærkes videregivet til dommerkomiteen. udgave, der er gældende. Følgende er udelukket fra at deltage i konkurrencen: •  lle personer eller virksomheder, som har været A med forslagets kendingstal (se nedenfor). Forespørgsler Indsendelse med til at tilrettelægge konkurrencen eller har ydet Spørgsmål i forbindelse med konkurrencen skal stilles Navneseddel: De to pdf-dokumenter nævnt ovenfor skal senest den væsentlige bidrag til formulering af konkurrence­ skriftligt (pr. e-mail) til konkurrencens sekretær på Afleveres både som et word-dokument og et pdf-do­ 12. august 2013 kl. 24.00 mailes til: opgaven. film@arkitektforeningen.dk. Spørgsmålene, der skal kument i højformat, der indeholder oplysninger om være forfattet på dansk eller engelsk, forelægges i forslagsstillerens navn, adresse, telefonnummer (dag/ anonym udgave for konkurrenceudskriveren. aften), e-mailadresse samt forslagets kendingstal (se •  epræsentanter for konkurrenceudskriveren eller R ansatte hos denne. •  nsatte hos, kompagnoner til eller arbejdsgivere A nedenfor). Ved forslag med flere medvirkende skal film@arkitektforeningen.dk mærket ”Filmkonkurrence” i emnefeltet. for noget medlem af dommerkomiteen eller dennes 1. spørgerunde: Spørgsmål skal være Arkitektforenin­ det anføres, hvem der har ophavsret til forslaget, og rådgivere. gen i hænde senest den 21. maj 2013. hvem der eventuelt har medvirket som medarbejder, Indsenderne bør sikre sig, at mailen er modtaget 2. spørgerunde: Spørgsmål skal være Arkitektforenin­ konsulent eller rådgiver uden andel i ophavsretten. og læst ved brug af funktionen ”Anmod om kvitte­ •  ersoner, der er i nær familie med eller har et nært P familielignende forhold til noget medlem af dom­ gen i hænde senest den 22. juni 2013. merkomiteen eller dennes rådgivere. ring, når meddelelsen er læst” (funktion i Outlook). Det understreges, at forslagsmateriale ud over oven­ •  irksomheder, som er helt eller delvist ejet af per­ V Spørgsmål og svar vil blive lagt på Arkitektforenin­ soner, der er i nær familie med eller har et nært gens hjemmeside, www.arkitektforeningen.dk, familielignende forhold til noget medlem af dom­ nævnte ikke vil blive optaget til bedømmelse. gende fremgå en liste med de deltager-kendingstal, senest to uger efter spørgefristens udløb. Det anbe­ merkomiteen eller dennes rådgivere. På Arkitektforeningens hjemmeside vil der efterføl­ fales generelt at læse ”Ofte stillede spørgsmål” på vi har modtaget. Arkitektforeningens hjemmeside. 90 91
  • 48. Dommerkomité Offentliggørelse Forslagene vil blive bedømt af en dommerkomité Resultatet af første fase vil blive offentliggjort bestående af følgende personer: den 2. september 2013 gennem en pressemed­ •  djungeret professor, partner, arkitekt MAA A delelse på Statens Kunstfonds hjemmeside, Lars Juel Thiis, formand for dommerkomiteen, www.kunst.dk, og på Arkitektforeningens hjem­­ me­ Statens Kunstfonds Arkitekturudvalg side, www.arkitektforeningen.dk. Forslagsstillere, •  rkitekt MAA Dan Stubbergaard, Statens Kunstfonds A Arkitekturudvalg der har fået tildelt præmie, vil dog blive underrettet personligt. •  ektor, arkitekt MAA Anette Brunsvig Sørensen, L Statens Kunstfonds Arkitekturudvalg Rettigheder •  ilminstruktør Max Kestner F Ejendomsretten til de præmierede forslag tilhører •  derligere en dommer vil blive udpeget Y konkurrenceudskriveren. Ophavsretten til et konkur­ renceforslag forbliver dog altid hos forslagsstilleren. Dommerkomiténs sekretær Konkurrencerådgiver, arkitekt MAA Anne-Mette Bølling. Konkurrenceudskriveren og Arkitektforeningen har ret til at publicere de indkomne forslag fra begge Bedømmelseskriterier faser, f.eks. i dagblade og elektroniske medier. Ved Forslagene vil blive bedømt på kvaliteten af besvarel­ udstilling og publiceringen vil forslagsstillernes nav­ serne jf. ”Konkurrenceforslagets omfang” pkt. 1 til 3. ne blive oplyst. Konkurrenceudskriveren kan give tredjemand tilla­ Præmiering og honorering, første og anden fase delse til at publicere de indkomne forslag. Op til fem teams vil blive udpeget som vindere af fase 1 og hver krediteret med 100.000 DKK for deres Forsikring forslag. Efterfølgende modtager disse vinderteams Forslagene forsikres ikke. 500.000 DKK ekskl. moms hver i projektudviklings­ støtte. Beløbet udbetales, når der er indsendt en Returnering konditionsmæssig film. Beløbet kan udbetales i to Forslagene returneres ikke. rater a 250.000 DKK ekskl. moms. 2. september – 2. december 2013 skal de pågældende vinderteams Programmets godkendelse realisere deres konkurrenceforslag. Nærværende konkurrenceprogram er godkendt af dommerkomiteens medlemmer. 92
  • 49. Eksempel på storyboard 94
  • 50. 96 97