• Share
  • Email
  • Embed
  • Like
  • Save
  • Private Content
Ark dk 01_bauman interview
 

Ark dk 01_bauman interview

on

  • 238 views

 

Statistics

Views

Total Views
238
Views on SlideShare
173
Embed Views
65

Actions

Likes
0
Downloads
2
Comments
0

1 Embed 65

http://byensojne.com 65

Accessibility

Categories

Upload Details

Uploaded via as Adobe PDF

Usage Rights

© All Rights Reserved

Report content

Flagged as inappropriate Flag as inappropriate
Flag as inappropriate

Select your reason for flagging this presentation as inappropriate.

Cancel
  • Full Name Full Name Comment goes here.
    Are you sure you want to
    Your message goes here
    Processing…
Post Comment
Edit your comment

    Ark dk 01_bauman interview Ark dk 01_bauman interview Document Transcript

    • 18I en globaliseret verden præget af forbrugskultur står bolig-byggeri og planlægning over for en massiv udfordring, når dethandler om at skabe bedre fællesskaber. I lyset af klimaforan-dringerne er planlægningen nødt til at forandre sig, og bådeZygmunt Bauman og Irena Bauman mener, det er på tide, at vilægger fortidens styringstrang bag os og i stedet giver plads tilen planlægning, der animerer til mere ‘konvivialitet’. Vi mødtefar og datter til en snak i Zygmunt Baumans hjem i Leeds.Zygmunt, når du ser på byerne i dag, hvad har så været de mestmarkante forandringer i de seneste 100 år?Omstændighederne har forandret sig. Min definition på byen i dag er,at den på en og samme tid er to ting. Den er dels ‘en affaldsspand forglobalt skabte problemer’ – problemer, der er skabt globalt, men sommanernødttilathandskesmedlokalt,hvordebliversmidtmidtibyen.Myndighederne er nødt til at gøre noget ved problemerne, men de eraltså skabt andetsteds.Forhundredeårsidenkunnemanstadiganskuebyernesomnogen-lundesammenhængende.Dervarenslagsbalancemellembyensbehovog de ressourcer, der var til rådighed til at dække behovene, og det helekunne håndteres inden for byens egen afgrænsning. I dag er det fuld-stændig umuligt. Som jeg lige sagde, er problemerne ikke et produktaf lokale bymæssige omstændigheder, men snarere et produkt af glo-bale omstændigheder, et produkt, der smides i fuldstændig fremmedeomgivelser, i byen.Den anden definition på byen, og den er langt mere opløftende – deter her, Irena arbejder, og det er her, du arbejder, mens jeg selv ser påmed ærefrygt – og det er ‘byen som laboratorium’, hvor alle mulige nyemåder at håndtere udfordringerne på designes, testes og sættes i værk.INTERVIEW | Henning ThomsenFørste verdenskrig starter.World War I begins. 1913 1914 ZYGMUNT BAUMAN & IRENA BAUMANPlanning must help us changeour lifestyleIn a globalized world of consumerism, the role for housing andplanning to help create better communities is enormous. Inthe face of climate change planning needs to change, and Zyg-muntBaumanandIrenaBaumansuggestthatwehavetoleavebehind the managerial aspiration of planning, and insteadembrace the planner as an animator of conviviality. We metfather and daughter in Zygmunt Baumans home in Leeds forthis conversation.Zygmunt, when you look at cities today, what has changed over thepast 100 years?The conditions have changed. My definition of contemporary cities is,that they are at the same time two different things. The first definitionof cities is ‘a dustbin for globally produced problems’ – problems thatare produced globally, but are dealt with locally, where they are justdropped on the ground of the cities. The municipalities have to dealwith issues which are not of their own creation.One hundred years ago the city could still be seen as an enclosedbody where the needs of the city and the resources available couldbe balanced within the city itself. But now this is out of the questionbecause as I said, the problems are not products of the local urban con-ditions, but rather they are products of global conditions, and they aredropped in a completely alien territory, in the city.The second definition, however, is very elevating – Irena is workingwith it, you are working with it and I am myself watching in awe – andthat is ‘the cities as a laboratory’ in which all sorts of means to dealwith the situation are being designed, are being tested, are being putinto operation. Some of them are rejected and forgotten, but some ofthem prove to be effective (and are put into use).LEEDS wHaveby-konceptets fader, Ebenezer Howard, stifter forbundet “InternationalGarden Cities and Town Planning Association” i London.“International Garden Cities and Town Planning Association” is foundend inLondon by the father of the Garden City, Ebenezer Howard.TUR 1_s.1-31.indd 18 29/01/13 10.14
    • arkitektur dk 01 2013 19Nogle af de nye måder må vi opgive at bruge, men andre viser sig atvære effektive og bliver taget i brug.Irena,hvisduserpåplanlægningenidag,erdersåområder,viikkehar været så gode til at håndtere eller måske endda har overset?Først og fremmest vil jeg sige, at hvad boliger og planlægning angår, såstår vi over for massive udfordringer. For nu bare at sætte det hele lidti perspektiv så tror jeg, det efterhånden er almindelig anerkendt, atvi befinder os midt i en ‘perfekt storm’ (begreb, der beskriver et sam-menfald af kritiske begivenheder). Der er tre omfattende kriser, derstøder sammen netop nu: 1) den økonomiske krise og kapitalismens ogmarkedskræfternes krise, 2) energikrisen og den kendsgerning, at viikke kan fastholde den nuværende form for globalisering, der primærter baseret på olie og fossile brændstoffer – dem løber vi tør for før ellersiden, og de forurener desuden kloden, og endelig 3) klimakrisens heltkonkrete påvirkning, som vi føler tydeligt og ser og oplever hver enestedag og måned i form af de mange ekstrem-vejrs begivenheder og igen-nem de påvirkninger af f.eks. fødevaresituationen, der finder sted, ogsom sandsynligvis i sig selv kommer til at udgøre den kommende krise.De tre kriser hænger tæt sammen, og vi begynder så småt at forstågrænserne for den form for globalisering, vi har kendt til de seneste30 år. Vi er midt i en ny overgangstid. Og her er der brug for nye ideer,både hvad angår boliger, og hvad angår planlægning.Og så er der selvfølgelig hele den teknologiske udvikling. Vi er nødttil at se os om efter mere (lokalt) fordelte måder at skabe brændstof påi fremtiden. Alt dette vil få afgørende indflydelse på måden, vi byggervores byer på. Hvis du ser på nogle af de forskningsresultater, der erfremkommet i kølvandet på Sandy-stormen i New York for eksempel,så viser det sig, at nogle områder klarede sig bedre igennem stormenend andre. Og dem, der klarede sig bedre igennem, viser sig at væreområder med forholdsvis små bymidter, med stor social kapital, hvorfolk kendte hinanden, hvor der var en fællesskabsånd, hvor folk boedei gåafstand fra forretninger, kulturcentre, skoler osv. – om de var rigeeller fattige, betød mindre. Disse områder var bedst til at mobilisere sigog mønstre det nødvendige overskud. Indhegnede, selvtilstrækkeligeområder med svag social kapital, hvad enten de var rige eller fattige,viste sig dårligere til at komme igennem stormen og dens eftervirk-ninger.Jeg tror, fokus for planlægning i et såkaldt post-carbon-samfundkommer til at være på fælles værdier, på fælles social ansvarlighed ogpå mere lokalt fordelte energikilder. Nogle økonomer hævder endog,at hver enkelt bygning i fremtiden vil være sit eget kraftværk, og atden eneste vej til bare tilnærmelsesvist at skabe de energimængder,Zygmunt Bauman er en af verdens absolut førende sociologer. Haner født i 1925 i Poznan i Polen, men forlod landet efter en anti-semitiskkampagne og har siden 1971 boet i England. Han er professor emeritus isociologi ved University of Leeds og har udgivet mere end 60 bøger og langtover 100 artikler.Irena Bauman, datter af Zygmunt Bauman, er arkitekt, direktør ogmedgrundlægger af Bauman Lyons Arkitekter i Leeds. Hun er professorved arkitektskolen på Univesity of Sheffield og var i mere end 10 år CABE-kommissær. Irena er en flittig og respekteret bidragyder til den offentligedebat om arkitektur og planlægning, kendt for sit fokus på både det socialeog bæredygtighed.ZygmuntBauman is one of the worlds leading sociologists. Born in 1925in Poznan in Poland he left the country after an anti-Semitic campaign andhas resided in England since 1971. He is professor emeritus of sociology atUniversity of Leeds and has published well over 60 books and more thanone hundred articles.Irena Bauman daughter of Zygmunt Bauman, is an architect, directorand co-founder of the practice Bauman Lyons Architects in Leeds. She is aprofessor of architecture at the University of Sheffield, and for 10 years wasa CABE Commissioner. Irena is a prolific and well-respected contributorto the debate about architecture and planning, known for her socially andenvironmentally conscious work.Første verdenskrig slutter.World War I ends.Forbundet afholder sin første konference efter første verdenskrig. Konferencenomhandler især genopbygningen af Belgien, hvor krigens første kamphandlingerfandt sted.The federation hosts the first conference after World War I. The conference inparticular deals with the rebuilding of Belgium, where the earliest combats tookplace.1918 1919Irena, when you look at planning today, are there issues that weseem to overlook or fail to address?First of all I want to say that housing and planning have got a mas-sive job to do. And just to put some context to it, I think it is by nowwell understood that we are in the middle of a perfect storm. Thereare three major crises which all collide just now: 1) the economic crisisand the crisis of market forces and capitalism as we know it, 2) theenergy crisis and the fact that we cannot sustain the current globa-lization which is based on oil and fossil fuels – they will run out andtheyarealsopollutingourworld,and3)thereal-timeimpactofclimatechange, which is now tangible – we see it every day, every month, thisextraordinary number of extreme weather events, the major impactson food supply, which may in fact be the coming crisis.Those entire three crises are combined and we really begin tounderstand the limits of globalization as we understood it through thelast 30 years. It is coming to an end. We are entering a new transitiontime. And this is where housing and planning need to have new ideas.And of course there is another major development which is tech-nology. We are going to be looking for distributed ways of fuelling ourfuture. All of those things will have an enormous impact on the waywe build our cities. If you look at some of the research that is comingout after the Sandy storm in New York, for example – which neigh-bourhoods managed to cope really well with this massive disaster andwhich neighbourhoods did not – shows that neighbourhoods whichhad small centres, with social capital, where people knew each other,where there was a community spirit, where people could actually walkto their local shops, to community centres and to schools, those neigh-bourhoods – whether poor or rich, that didnt really matter – did verywell in this storm. They were able to mobilize themselves and createa level of self-sufficiency. Whereas the neighbourhoods which weregated,wheretherewasalackofsocialcapital,whetherpoororwealthy,did very badly.I think the emphasis for planning in a post-carbon society will bevery much based on shared values, shared social responsibility, and ondistributed methods of energy. There are some economists who saythat every building will have to become its own power station, and thatthe only way to create an equivalent energy resource comparable towhat we had with fossil fuels, will be to completely change the way wethink about the built environment.Let me just step back to the period we generally associate with therise of the welfare state. Today, rightly or wrongly so, we look at thatperiod as a period where lots of different professions – architects,sociologists, psychologists – worked together with politicians to createTUR 1_s.1-31.indd 19 29/01/13 10.14
    • 20vi har kendt til fra de fossile energikilder, vil være at tænke radikaltanderledes, hvad angår det byggede miljø.Lad mig springe tilbage til den periode, vi normalt associerer medvelfærdsstatens fremvækst. Hvad enten det nu er rigtigt eller forkert,oplever vi som oftest den tid som en tid, hvor mange forskellige pro-fessioner og specialer – arkitekter, sociologer, psykologer – arbejdedesammen med politikere for at skabe det, der skulle blive en bedre ver-den. Samarbejdet skulle resultere i et bedre samfund.Zygmunt, hvad er udsigterne til, at noget sådant kan finde sted idag? Står vi ikke midt i en tid, hvor det politiske er meget mereorienteret omkring individualisering?Nuvel, det kan nærmest kaldes århundredets underdrivelse, du derkommer med. Vi har et fuldstændig individualiseret samfund i dag.I menneskehedens udvikling udgør dette en gennemgribende for-andring. Individer forventes i dag at have styr på deres egen skæbne– hvilket naturligvis er kontrafaktuelt, da ingen naturligvis har fuld-stændig styr på sin egen skæbne – lige bortset fra måske den 1% afverdens befolkning, der har råd til at have styr på deres egen skæbne,eller i hvert fald de fleste af de faktorer, der kan gribe forstyrrende indi deres liv. Men resten af os er individer de jure, men ikke individuali-seret de facto. Det er et problem. Problemet er, at det forventes af os,at vi er ansvarlige. Når vi mislykkedes med det, så får vi at vide, at detmå være, fordi vi har gjort noget forkert, ikke arbejdet hårdt nok, ikkelærtlektien,ellerhvaddetnuer.Menheltgrundlæggendefårviatvide,at det er vores egen skyld. (...)Verden er individualiseret. Og du har helt ret når du indikerer, atden overordnede udfordring, den, der danner grundlag for at alle andreudfordringer, der opstår i byen, kan håndteres og løses, er at bringefolk sammen, at genskabe værdien af at være fælles. Det er en værdi,individualiseringen har lagt i ruiner. (...) I dag er solidaritetsbegrebet ikrise. I den tidlige modernisme spillede solidaritet en stor rolle. Voresegentidmindermereomenfabrik,der fremstillermistillidoggensidigkonkurrence. At danne fællesskaber i denne kontekst er ganske svært.Men husk også på, at (Ferdinand) Tönnies, der opfandt distinktio-nen mellem Gemeinschaft og Gesellschaft – fællesskab og samfund– gjordeopmærksompå,ogdetgjordehanreti,atetfællesskaberægte,når det ikke selv er klar over, at det er et fællesskab. Når det sker natur-ligt, spontant, uden indblanding fra myndigheder. Folk bør gøre detselv, tilskyndet af omstændighederne, de er kastet ind i – ikke på grundaf planlægning, men helt enkelt på grund af samfundets udvikling. Nårvi altså siger, ‘hvilket dejligt fællesskab’, så er vi allerede galt på den– udsagnet er udtryk for, at fællesskabet er røget i uføre. Et sandt fæl-lesskab tænker ikke over, hvad det er, det er bare ‘fællesskab’. Det eraltså op ad bakke, når man ønsker at fabrikere fællesskabet ved, somplanlæggerne gør det, at manipulere omstændighederne. Men det eraltså opgaven.Irena, kunne man sige, at dette med at bringe mennesker sammener en slags meta-narrativ for planlægning i dag?For at svare på det vil jeg gerne vende tilbage til noget, min far sagdelidt tidligere. Der findes eksempler på samfund, de såkaldt belastedebydele, der aldrig har haft adgang til forbrugsfesten, aldrig har haftadgangtildenrigdom,viharskabt.Menimangeårvarviikkeopmærk-somme på disse samfund, ganske enkelt fordi middelklassen var altfor optaget af at leve det gode liv. Men i disse belastede bydele findesder fortsat en stor mængde ægte fællesskab at bygge på. Det er minEnglands anden haveby, Welwyn, stiftes af Ebenezer Howard. Som haveby skalWelwyn være et eksempel på udnyttelsen af fordelene ved både by og land.The first garden city in England, Welwyn, is founded by Ebenezer Howard.Welvyn is created to illustrate the combined benefits of city and countryside.Den tyske sociolog Max Webers værk DieStadt udgives. Han beskriver bl.a. byensom en bosættelse, hvor der bor så mange mennesker, at de ikke længere alle kankende hinanden på samme måde som i landsbysamfundet.German sociologist Max Webers book Die Stadt is published. In it he describesthe city as a settlement, where the number of people living makes it impossiblefor people to know each other in the way they could in smaller rural villages. 1920 1921 something which we thought was a better world – a collaboration tocreate a better society.Zygmunt, what are the prospects for that today? Are we not facinga period in history where politics have gone in a direction thatfocuses more on the individual?Well, that is the understatement of the century you are making there.We have a thoroughly individualized society at the moment. This is atremendous change in the history of humanity, really. Individuals arenow expected to be in control of their own fate – which is of coursecounter factual, because of course no one really is – apart from maybe1% of humanity who can afford to control, if not all then at least mostof the factors which interfere with their life conditions. But most ofthe people are individuals de jure, not being individualized de facto.And this is a problem. The problem is that they are expected to beresponsible. Therefore, if they fail it is thought to be because they haveneglected something, havent worked hard enough, that they haventlearned the lessons, or whatever. Bottom line, they are at fault. (...)It is the individuality now. And you are absolutely right when yousay that the Meta task which enables you to realize and implement allother tasks which arise in the urban environment, is to bring peopletogether, to restore the value of joining forces. Something whichindivid­ualization destroyed. (...) Solidarity is in big trouble. In theold version of modern society solidarity was a big factor. The con-temporary society is in its essence a factory of mutual suspicion andmutual competition. To create a community in this respect is very dif-ficult.Mind you, (Ferdinand) Tönnies, who invented the distinctionbe­tween Gemeinschaft and Gesellschaft – community and society– pointed out, and quite rightly so, that community is real, when itdoesnt know that it is a community. When it comes naturally, sponta-neously, without any instructions from the city council. People shoulddo it by themselves, prompted by the conditions of life into which theywere cast – not by planning, but simply by development of society.Thus already when you say ‘what a nice community’ the statement isa proof that the community is in trouble. The real community doesntthink about how it is, it simply is community. Now you are facing anuphill task of how to fabricate and artificially create a community bymanipulating, as urbanists do, the setting. That is the task.Irena, could this, bringing people together, be a Meta narrative forplanning?To answer this question I want to build on one of the things my fatherjust said. First of all, there are examples of communities; the so-calleddeprived communities that never had access to consumerism, neverhad access to the new wealth that we created. For many years wejust did not note these, because the middle class was so absorbed inliving the good life. But in those deprived communities there is a lot ofgenuine community collaboration still going on. I think they are veryresilient. They are going to be our examples of how communities canbe constructed. And some of these communities have done extraor-dinary things over the last 15-20 years. The Eldonians in Liverpool1refused to have their homes demolished and created their own inde-pendent schools and homes for the elderly and now they are buildingtheir own energy resources. There is the same story in Hull with asimilar community there. Many examples to build on with respect tohow communities can build resilience.TUR 1_s.1-31.indd 20 29/01/13 10.14
    • arkitektur dk 01 2013 21oplevelse, at det er meget robuste samfund. De kan gå hen og blive for-billeder for, hvordan vi måske kan genskabe fællesskabet. Og nogle afdisse samfund har udrettet helt ekstraordinære ting igennem de sene-ste 15-20 år. Eldonianerne1i Liverpool gjorde modstand, da deres hjemstodoverforatbliverevetned.Istedetskabtedenyeuafhængigeskolerogældrehjem,ogidagerdeifærdmedatopbyggederesegenenergifor-syning. Der findes en lignende historie i Hull. Mange eksempler rundtomkring viser, hvordan man kan gøre lokalsamfund mere robuste.For de fællesskaber, der endnu ikke findes, er der andre inspirati-onskilder – og igen spiller teknologien en rolle. Jeg tænker her f.eks.på fællesskabsbaserede forbrugsgoder. Ideen er, at hvis vi fortsatgerne vil kunne forbruge og leve behageligt, skal det ske på en mereansvarlig måde. Initiativer som f.eks. Boris Bikes (bycykelsystem) iLondon er et godt eksempel på, hvordan mange kan være fælles om etenkelt forbrugsgode. Vi hører også om store, internationale varehuse,der ønsker at gå fra at sælge til at leje ting ud. Det kan gå hen og få enmassiv indflydelse på, hvordan de ting, man ønsker at leje ud, er lavet– den hastige forældelse (smid væk-kulturen), der er blevet bygget indi mange af vores forbrugsgoder hen over de seneste 30 år, vil man gåbort fra, og i stedet vil man skabe produkter med lang holdbarhed ogstor robusthed. (...)Hvad siger du til det synspunkt, Zygmunt?At dele ansvaret er helt afgørende. Jeg synes, vi mangler et ord i voressamtale, og det er ordet ‘konvivialitet’. Ordet konvivialitet er merevelanbragt her end ordet fællesskab. Jeg ved ikke, om du kender tilCittaslow-bevægelsen. 1500 byer skal efter sigende allerede deltagei denne bevægelse. Hvis mennesker skal kunne føle sig ansvarlige forderes omgivelser, for deres bydel, for deres samfund, er de nødt til atfinde ud af, at der findes glæde i konvivialitet. Det er nøglen. (...)Det er ikke kun vigtigt set i forhold til byen og bylivets betingel-ser. Det er også, som Irena helt rigtigt siger, vigtigt af hensyn til heleklodens bæredygtighed. Hvis vi fortsætter med at tro, at lykken alenefindes i at forbruge, så er vi dømt til fiasko.Isigerbegge,at det individualiserede samfund,vi har,skaber vold-somme udfordringer, og samtidig siger I også, at det er den enkelteArkitekten Le Corbusier introducerer sin Ville Contemporaine. Byen var isærkendetegnet ved at have grupper af højhuse som centrale elementer samt enfavorisering af bilismen. Planen blev aldrig realiseret.The architect Le Corbusier presents his Ville Contemporaine. The city ischaracterized by clusters of high rise buildings and a clear prioritizing of theautomobile. The plan was never carried out.1922 1923For the communities that dont exist yet, there is another way forward– and this is again technologically based. I am thinking of the notionof ‘collaborative consumption’. The idea that we will go on consumingand have comfortable lives but trying to be much more responsibleabout the way we consume. Things like the Boris Bikes (bike sharingsystem) in London are a good example of it, where you have a bicy-cle that twenty different people or more can use. We also hear of largeinternationalretailerswhoareabouttochangethewaytheytradefromselling to hiring out. That will have a mega impact on how the thingstheyhireoutareconstructed.Theobsolescencethathasbeenbuiltintoproducts over the last 30 years will be abandoned and objects will haveto be designed to be robust and to last. (...)How does this point resonate with you, Zygmunt?Sharing responsibility (is crucial). The word which is missing here sofar in our conversation is the word ‘conviviality’. Conviviality I think ismuch more to the point here than community. I dont know if you areaware of a movement such as Cittaslow. 1500 cities allegedly alreadyare participating in this movement. In order for people to feel respon-sible for their environment, for their neighbourhood, for their commu-nity they need to find out that there is happiness in conviviality. Thatis the key.(...) This is not only important from the point of view of the urbanenvironment and the conditions of urban life. It is important from thepoint of view of also, as Irena so rightly said, the sustainability of theplanet.Becauseifwegoonwiththeideathattheonlywaytohappinessis through shopping then we are doomed. (...)Both of you are saying that the individualized society is causingus problems, but on the other hand, you also say that we have to makepersonal, individual choices to bring forth the community, the conviv­iality, the being together... Irena?We do have incentives to start experimenting about how to do this.Atthemomentwevegotausterity.Thisisjustapoliticalconstruct,butbehind the austerity sits scarcity, the genuine scarcity of resources.And these are incentives for us to rethink the consumerism era of ourlives. And it will take a lot of experimentation on a very personal levelto find the right balance. There are some superb ideas around. NEFForbundet opretter en komité, som skal varetage opgaven med at sikreinternational enighed om et notationssystem til fremstilling af bykort.Notationssystemet skal sikre en fælles reference.The federation establishes a commission with the task of securing aninternational agreement on a notational system for the creation of city maps.The system aims to create universal standards.TUR 1_s.1-31.indd 21 29/01/13 10.14
    • 22selv, der må træffe nogle individuelle valg for at frembringe et fæl-lesskab, for at frembringe konvivialiteten, for at være samme medandre ... Irena?Der findes incitamenter, der bør kunne få os til at begynde at eksperi-mentere med, hvordan vi kan gribe det an. For øjeblikket er vi ramt afsparsommelighed. Det begreb er en politisk opfindelse, men bag detlurer alvoren i form af knaphed, en reel knaphed på ressourcer. Og detbør være et incitament, der får os til at tænke over det forbrugssam-fund, vi har skabt. Det vil komme til at kræve mange eksperimenterpå et meget individuelt og personligt plan at nå frem til en ny balance.Men der er flere spændende ideer i omløb. NEF (New Economics Fou-ndation – en uafhængig økonomisk tænketank i England) lavede f.eks.for tre år siden en rapport om en idé, der er ved at slå rod hos flere,ideen om en 21-timers arbejdsuge. En enkel ide, der kan løse rigtigmange problemer. En smuk idé. Hvis vi arbejder mindre, vil der væremere arbejde at være fælles om, større fordeling af velfærden, mere tidtil at være ‘konviviale’, mere tid til at passe børn, passe de ældre, dyrkefødevarer, lave mad, spise sammen – mere tid til at gøre alle de ting, derskaber mere fællesskab. Vi tjener mindre, men deler mere.I vores virksomhed (Bauman Lyons Arkitekter) er vi netop gået igang med et eksperiment, hvor vi vil afvikle fem dages arbejde på firedage. Vi sigter mod at nå ned på en 21-timers arbejdsuge, men det vilvære for drastisk at gøre det i ét tag. Derfor begynder vi med at lære atarbejde fire dage og så have tre dage til familie og fritid. Hvis det virker,ogviprøverdetafitremånederiår,vilvigåvidereogforsøgeatgøredefire arbejdsdage kortere. På den måde håber vi at nå frem til at kunneskabe en lønsom virksomhed, hvor vi arbejder mindre. Jeg tror, det erden slags forandringer, vi er nødt til at se på også på samfundsniveau.Og så vil planlægningen følge efter. For så vil den måde, vi indrettervores samfund, vores bydele på, blive helt anderledes (...).Zygmunt, I peger begge på, at der finder spændende ting sted, somkan være med til at forme helt nye udgaver af samfundet...Der findes to magtniveauer. Det globale magtniveau er fuldstændiguansvarligt – her handler det alene om økonomisk gevinst, og det erfuldstændig politik-løst. Det globale niveau er politik-løst. At sætte sinlid til, at det globale niveau vil tage hånd om udfordringerne, er naivt.Det kommer ikke til at ske.Regeringerne er under pres fra vælgerne. Politikerne ønsker atblive genvalgt og må derfor lytte til vælgerne, men deres aktionsra-dius er begrænset. Det skyldes, at megen af den magt, regeringsledereog præsidenter måtte have haft, er fordampet ud i det globale (politik-løse) rum. De lokale, konviviale fællesskaber er den eneste praktiskeorganisme, der findes – det på trods af at de også har begrænset ræk-kevidde og savner indflydelse på udfordringernes oprindelse og der-for kun kan fungere i ufrihed. Mulighederne er begrænsede. De kanikke skabe radikale løsninger. Med radikal mener jeg her løsninger,der kommer til bunds i problemerne – men bunden er for langt væktil, at den kan nås. Men inden for de rammer, der findes, inden for debegrænsninger, der eksisterer, kan de lokale, konviviale fællesskabergøre nogle helt håndgribelige ting.Det er min oplevelse, at hvis vi i dag tænker på, hvordan man kangøre vores samfund bedre, så må vi have mest tillid til, at det kan skeigennem menneskelige fællesskaber. På det lokale niveau er vi ved atvende tilbage fra det upersonlige til, at det mere handler om ansigt tilansigt-relationer. Det handler om, at mennesker ikke alene er forbun-det i ånden, men også gennem fysiske relationer. Vi bebor hinandens 1925 1926 (New Economics Foundation) produced a paper three years ago whichis just beginning to take, hold, the idea of the 21-hour working week.A single idea which resolves so many problems. A beautiful idea. Ifpeople were working less, there would be more distribution of work,more distribution of wealth, more time to be convivial, look after yourchildren, look after your elders, time to grow food, time to cook food,to eat food, to do all of those more sharing things in life. Earning less,but sharing more.We, as a practice (Bauman Lyons Architects), are going to try towork in a different way, to work a 5-day week in four days. We aimto get to the 21-hour week eventually, but it is too drastic to do it inone go. Thus we are starting by learning how to work in four days, andhaving three days for family life. If that works, after three months trial,we will be trying to move on and make the four working days shor-ter. And slowly come to a point where we can sustain a practice withfewerworkingdays.Ithinkthisisthekindofshiftthatneedstohappenthroughout society. And then the planning will follow. Because thenthe way we will arrange our communities, our neighbourhoods, willbe quite different (...).Zygmunt, you both indicate that there are things on the groundthat begin to shape society in new and amazing ways...There are two levels of power. Global powers are completely irrespon-sible – they are after profits and completely politics-free. The globalspace is politics-free. Hoping that they will take care of problems thatpeople are confronted with in their daily lives is naive. They wont do it.The governments are under pressure from the voters. They need tobe re-elected so they need to listen to what people say, but they havevery short hands. Because much of the power that once be­longed to theprime ministers and presidents now has evaporated into this globalspace. The local, convivial community is the only practical organism– which granted, is short of power and has no control over the sourcesof the problems and therefore is working in a constrained environ-ment. Their range of options is limited, but not by their own choice.They cant offer radical solutions. Radical means reaching the roots,but the roots are too far away. But within this framework, within thisconstraint,(local,convivialcommunities)candosomethingveryprac-tical.I think at the moment if you think about making society better youhave to count mostly on this level of human integration. Locally we arereturning back from impersonal relations to face-to-face relations. Topeople who are actually not only united spiritually but also physically.We live in each other’s environment and this brings to our mind, ina very overwhelming way, the fact that we are all dependant on eachother.Does it make sense, Irena, to see architecture and planning as apolitical pursuit then?Icannotimaginenotbeingapoliticalarchitect.Becauseeverythinghasa consequence. Everything that we build has such an impact. I think,therefore, that we do have to take responsibility for the consequencesof our actions. That means we need to be political. Unfortunately, Idont see that sensitivity in schools of architecture. I think the tea-chers we have at the moment are from the old school, from the last30-40 years, where architecture is still very much seen as a stylisticand artistic effort. The voices that are thinking otherwise are beingmarginalized and become activists, not part of the system. So there isForbundets interesser er ikke længere begrænset til emner, der udspringeraf havebykonceptet. Socio-økonomi og arealanvendelse er eksempler på nyefokusområder.The federations expands its sphere of interest beyond the garden city principle.Socio-economic issues and land use become some of the new focus areas.Interne konflikter omhandlende overvægten af fokus på boligproblemeri Storbritannien i forhold til det øvrige Europa fører til stiftelsen af“International Housing Association”.Internal conflicts regarding the predominant focus on housing issues inGreat Britain as opposed to the rest of Europe lead to the establishing of the“International Housing Association".TUR 1_s.1-31.indd 22 29/01/13 10.14
    • arkitektur dk 01 2013 23fysiske omgivelser, og det minder os om, på en ganske overvældendemåde, at vi alle er afhængige af hinanden.Giver det i det lys mening, Irena, at tale om arkitektur og planlæg-ning som politiske aktiviteter?Jeg kan slet ikke forestille mig ikke at være en politisk arkitekt. Alting,vi gør, har en konsekvens. Alt, vi bygger, har en indvirkning på verden.Jeg mener, vi bør tage ansvar for konsekvenserne af de ting, vi fore-tager os. Det betyder, at vi nødvendigvis må være politiske. Desværresavner jeg at se den dimension i arkitektuddannelsen. Jeg oplever, atde lærere, vi har i dag, er uddannet i den gamle skole, fra for en 30-40år siden, hvor arkitektur mest af alt blev set som en stilistisk og kunst-neriskbestræbelse.De,dermåttetænkelidtanderledesoverdet,bliveroftest marginaliseret og ender i stedet som aktivister uden for syste-met. Så der skal ske mange forandringer både i planlægning og i arki-tektur i de kommende år. Vi er nødt til at uddanne vores arkitekter tilat blive politiske.Zygmunt, hvad siger du til det?Der finder en forandring sted, som, jeg tror, er uigenkaldelig, og deter forandringen fra en ledelsesmæssig opskrift på, hvordan vi skaberbedre samfund, til en mere animator-baseret opskrift. En leder skaberrammer for et virke og berøver herigennem folk deres valgmuligheder.Deskalgøredet,deresledersiger,deskal.Animatorenderimoderinte-resseret i at udbrede valgmuligheder, i at give mennesker større frihedog sætter sin lid til menneskers eget initiativ og deres egne gode ideer,projekterosv.Tagervidenførstefaseimoderniteten,såvardenprægetaf en ledelsesmæssig tilgang. Alle den tidlige modernismes utopier varby-utopier. De talte meget lidt om menneskers ånd eller sjæl eller denslags ting. Til gengæld var de i detaljer optaget af måden, hver enkeltbygning var formgivet på, hvor store rum skulle være, hvem der skullebo hvor i byen osv. I industrialismen var Taylorismen udtryk for detsamme. Den skabte betingelser, hvor arbejderen ikke længere havdeviden om, om han skulle til den ene side eller den anden side, fordidet ville ledelsen allerede have bestemt forlods. Det var en forestillingom, at man kunne tvinge mennesker til at blive lykkelige (...). I dag erdet helt anderledes. Det handler ikke om at tvinge mennesker til atblive lykkelige, men om at skabe betingelser, i hvilke mennesker reelt,realistisk og helt oprigtigt har mulighed for at engagere sig i at blivelykkelige. Så enkelt er det.I arkitekter og bybyggere bør ikke se jer selv som ledere, men somfrigørere,animatorer,inspiratorer,der inspirerermenneskertilatgøreinteressante ting selv, som hjælper mennesker med at forløse dereseget potentiale, frem for at kvæle det.Planlæggeren og arkitekten som en animator, hvad siger du til detbillede, Irena?Det kan jeg vældig godt lide (...) Men når det er sagt, så er det værd athuske på, at planlægningen står med en kæmpe udfordring; den skalhjælpe os med at ændre vores livsstil. 1. Et byområde i Vauxhall i Liverpool, der har fået navn efter Eldon Street. I 1976var bydelen truet af slumrydning, der var blevet besluttet hen over hovedernepå indbyggerne. Lokale kræfter mobiliserede bydelens indbyggere, og sammengik man imod bystyret og krævede at få lov til at blive boende.Se mere på http://www.homesandcommunities.co.uk/eldonians-liverpoolØdelæggelserne efter første verdenskrig øger generelt efterspørgslen påarbejderboliger i Europas byer.The destruction after World War I leads to an increase in demand for workershousing in the cities around Europe.Ebenezer Howard dør d. 1. maj. Organisationen CIAM stiftes. CIAM afholderløbende kongresser, hvor prominente arkitekter formidler tendenser inden forarkitektur, landskabs-, by- og industrielt design.Ebenezer Howard dies on 1 May. CIAM is founded. CIAM hosts a seriesof congresses where prominent architects present new knowledge aboutarchitecture, landscape architecture, planning and design.1927 1928a lot of change that has to happen both in planning and in architectureover the next years. We have to educate the young architects to becomepolitical.Zygmunt, what is your take on this?There is a switch today, which I think is irreversible, from managerial­ism as the recipe for improving society to ‘animator-ism’. A managerjust creates conditions under which people are deprived of choices;they have to do exactly what the manager wants them to do. The ani-mator is concerned with spreading the realm of choices, giving peoplemore freedom, counting on their initiative and their good ideas, pro-jects, and so on. If you take the first stage of modernity in history, itwas ruledbymanagerialism. All utopiasproducedinthe earlystages ofmodernity were urban utopias. They spoke very little about reshapinghuman spirits, soul or things like that. They paid meticulous attentionto the way in which every building would be shaped, how big the roomswould be, who would live in which area of the urban territory, and soon. In the industrial age, Taylorism was of the same kind. It createdconditions in which the worker wouldnt be able to decide whetherto move his hand to the right or to the left, because the managerialen­vironment would already have decided this for him. This was theidea of forcing people to be happy. (...) Today this is different. The issueis not how to force people to be happy, but how to create conditions inwhich they can be really, realistically, genuinely, engaged in the pursuitof happiness. Simple as that.You architects and urbanists should not consider yourself asmanagers of humans, you should see yourself as liberators, animators,in­spirers who inspire people to do interesting things (themselves) andwho help develop their potential which otherwise would be stifled.The planner and architect as an animator, how does this sound toyou, Irena?I like this image very much (...) but planning also has a huge job to do;it has to help us change our lifestyle.1. Area in Vauxhall in Liverpool, named after Eldon Street. In 1976 the area faceda demolition which had been decided without the residents being consulted.Local residents got together and stood up against the city council claiming theright to remain in their homes.Read more on http://www.homesandcommunities.co.uk/eldonians-liverpool TUR 1_s.1-31.indd 23 29/01/13 10.14