Malmø3
Upcoming SlideShare
Loading in...5
×
 

Malmø3

on

  • 738 views

e-portfolio, skolens autencitet, læring

e-portfolio, skolens autencitet, læring

Statistics

Views

Total Views
738
Views on SlideShare
737
Embed Views
1

Actions

Likes
0
Downloads
5
Comments
0

1 Embed 1

http://www.slideshare.net 1

Accessibility

Categories

Upload Details

Uploaded via as Adobe PDF

Usage Rights

© All Rights Reserved

Report content

Flagged as inappropriate Flag as inappropriate
Flag as inappropriate

Select your reason for flagging this presentation as inappropriate.

Cancel
  • Full Name Full Name Comment goes here.
    Are you sure you want to
    Your message goes here
    Processing…
Post Comment
Edit your comment

    Malmø3 Malmø3 Presentation Transcript

    • Refleksion og e- portfolien (i en dramaturgisk tilgang, tja?) Niels Henrik Helms, Knowledge Lab
    • Passe ind? ”enshed” eller ”anderledeshed” - inklusion vha. eksklusion
    • Hvad taler vi om? Jagten på en måde at håndtere læring på i et post-industrielt samfund Læring som en strategisk udfordring Innovation som en ny ny dagsorden
    • Autencitet Skolens autencitetsudfordring - Som om læring - øvelse
    • Refleksion - en anderledes diskurs Diskursens historiske rødder Diskursens nutidige prægnans Diskursens pædagogiske operationalitet
    • Autencitet Hvad er det autentiske - menneskets særegne bestemmelse Det at blive menneske - Person
    • Altså Det,” at mennesket må være tro mod sig selv” - og de heraf følgende fremskridt, de trusler og den instrumentalisering, som denne tilgang også giver anledning til
    • ”Hvem skal sige hvad det rigtige er!” Gud (teleologisk) Det gode (princippet) Os selv (instans)( sin egen lykkes smed/ den indre stemme)
    • Antropocentriske To tilgange: Begge bærer refleksionen Rationel Selvkontrol Ekspressiv artikulation
    • Rationel selvkontrol Fra britisk empirisme, Kant, protestantisk/ calvinistisk tankegang til den moderne velfærdsstat side og den objektive virksomhed Store fremskridt Mennesket skal her leve efter en formel, der hedder præferencemaksimering, karriereplanlægning.. Samfundsinstitutioner organiseres med dette formål for øje: At maksimere og producere rationel selvkontrol hos den enkelte
    • Ekspressiv artikulation Reaktion mod den rationelle selvkontrol Udforskning af det indre - og den menneskelige selvudfoldelse - Rousseau, men også Humboldt og Herder, altså: Dialektisme mellem den enkelte og et almene, hvor det enkelte menneske har sit særlige potentiale, som kan realiseres gennem en livslang udviklings- og dannelsesproces
    • I dag Vi kender ekspressionismen i forskellige udgaver i dag: Den ydre fx ekstrem sport Den indre fx i det nyreligiøse Den personlige dannelse. Kærlighed, det udviklende arbejde, livslang læring Konvergens??
    • Den protestantiske etik Afkobling af Gudsforholdet Spøgen efter mening i hverdagen En affirmation af hverdagen - og det med at finde meningen i sig selv og samtidig i hverdagen, familien, de produktive processer mv..
    • Fra diskursen til ekskursen Simmel: Lønarbejdet som frigørelse
    • Tid Form Rationalitet Feudal Token Patron-Client Artefakt- Håndværk Værdi-betaling betaling Tid- Industri Bytteværdi betaling
    • Weber eller ”The Company Man” Objektivering Regulering Kollektivitet
    • Death of the Company Man ”Din egen butik” - 24/7 vs det naturgivne Gøre en forskel Usikkerhed Symboløkonomi
    • Løn Tid Udvikling Selvet
    • Altså: Vi skal kunne noget - vi skal kunne artikulere det Hybrid mellem rationel selvkontrol og ekspressiv artikulering
    • Pædagogisk form Performace - rationel selvkontrol Biografiske teknologier - Ekspressiv artikulering
    • Den protestantiske etik The Company man Den offentlige professionelles etos
    • Portfolioen Bliver den: Øvelse i den merkantile selvkonstruktion Selvobjektgørelse Instrumentalisering afr relationer
    • - Og teknologidimensionen Teknologi: Kompleksitetsreduktion, som skaber koblinger mellem systemer Performanceteknologier Biografiske teknologier
    • Performanceteknologi er 1: Rationelle logikker Industrielle paradigmer Lean-evaluering
    • Performanceteknologi er 2 Fra værdimangfoldighed til entydighed Metodisk velfunderede præstationsmålinger – sammenligning let Rutiniserede vurderinger Udelukkelse af temaer, begivenheder mv. som er udenfor den givne metodik Top-down Kontekst, kompleksitet og konditioner forsvinder Negative konstitutive effekter
    • Performanceteknologi er 3 Ønsket om forudsigelighed skaber forudsigelighed ..også forudsigelige kursister Gøre tingene rigtigt eller gøre det rigtige?
    • Biografiske teknologier Post-industrielt paradigme Inklusion vha eksklusion Subjektet som vurderingskriterium Hyperrefleksivitet
    • Skolen
    • Skolen er en skole er en skole Distintionsindskrivelse i forhold til andre sammenhænge Elev – ”hæves” – grad af ”hævelse” Deltager –deltagelse – grad af? Kvalitet af deltagelse? Lærende – læring? Omlæring? Ny-læring? Selvkonstruktion.
    • Skolens opgave Artikulering Faglighed Øvelse gør mester Refleksionsfrie zoner At være fremmed - distinktioner At finde hinanden
    • Jeg - mig (selvrefleksion) Mig - dig (reifikation) Jer - mig (almengørelse))
    • Altså: Find din plads - i gruppen Skab din note i netværket Bidrag til kollektivet Forskellige sammenhænge - forskellige refleksioner for meningstilskrivning Tænk over det, mens vi ser en lille video
    • Fulm, øh film http://www.dailymotion.com/leelefever/ video/x2ebea_socialnetworkingplainenglish
    • Refleksionen - hverdagens. Vi kommer ind i et fællesskab, vi prøver at læse former, værdier, regler. Vi har en stejl læringskurve Refleksionen - planlagte. Kan man undervise i refleksion (her om lidt) Refleksion - den ontologiske. Hvad er det for en verden, som vi skaber her? Hvad er mit bidrag - artikuleringer, ..
    • Forskellige læringskontekster -. Og hvis der så skal reflekteres Forskellige praksisformer – tydeliggørelse af spilleregler, værdier og vurderingskriterier
    • Det er fortællinger Vi kan ikke det der med sandheden Vi skal bruge fortællinger - det narrative selv
    • Kompetencens karakter Kompetence er ikke forudsigelig og adskilt fra individ, situation og kontekst Det er heller ikke sådan, at det vil være en ren subjektiv iagttagelse - men mere sådan at erkendelsesarbejdet medfører en forstyrrelse af det iagttagede Vi kan ikke finde ud af, hvad kompetence er - opgaven er snarere at udsige noget om, hvad vi kan sige om kompetence Komplementaritetens kludetæppe mere end den ”virkelige” virkelighed
    • m. Ricour En forståelig konfiguration af relationer Sekvenser vs. konfigurationer Genre Beretning er her en konstruktion, som er betinget af ”konditioner” vs. en (skøn)litterær konstruktion
    • Emplotment Læring er ikke matematik, hvor resultaterne er lig udgangsantagelser og betingelser. Snarere en forståelig konfiguration af relationer - et emplotment - hvor vi gennem en struktur for narrativitet skaber en forståelse En forståelse hvor vi også skaber forståelse for, at det er os selv, der skaber orden gennem handling og refleksion snarere end, at der ligger en ”skjult/tacit” kompetence eller viden, som vi kan skrælle os ind til
    • Kontekst og kompetence Kontekst - Uden kontekst ingen læring Kontekstmarkører Eksplicitering - og meningsforhandling Mere Fellini og mindre DeMille
    • Det dramaturgiske Altså rolletilskrivning. Fra den ydre tilskrivning Til den indre Fra rollen Til rollerne
    • Genteleman ”viator mundi” til ”faber mundi” ”uomi universale” altså: ”gentilhomme” eller ”Gentleman”: Men det er netop ikke bare en flanør - en der viser sig frem, men den dannede, som kan forholde sig til sig selv gennem almenheden
    • almenheden Vi kan derfor måske sige, at vi skal tale om en dannelse, som ikke bare ser på den isolerede nytteværdi - ift én selv eller i forhold til denne eller hin specifikke sammenhæng, men mere universelt
    • Selvet bliver således ikke til Vi bliver til gennem samspillet: ”Personligheden dannes i empatien og i den sociale handling..For at få personlighed er det således ikke nok, at den enkelte bliver opmærksom på sig selv som handlingens centrum: Personligheden er snarere lonstitueret når den enkelte konstituerer sociale relationer til andre..(Husserl, M.O:)”
    • Portfolioen skal derfor: Give anledning til fordybelse, - og ikke refleksion Til refleksion ikke over nytten af relationer Men hvordan jeg bidrager til relationer Og hvordan VI gør en forskel for fællesskabet
    • Agenda Altså den kollektive portfolio Den politiske portfolio