Kreativitet & pædagogik

772 views
676 views

Published on

Oplæg KIK-Seminar

0 Comments
0 Likes
Statistics
Notes
  • Be the first to comment

  • Be the first to like this

No Downloads
Views
Total views
772
On SlideShare
0
From Embeds
0
Number of Embeds
3
Actions
Shares
0
Downloads
6
Comments
0
Likes
0
Embeds 0
No embeds

No notes for slide

Kreativitet & pædagogik

  1. 1. Teodor Bok
  2. 2. Tre begyndelser (et barn,en bog og et oplæg):Hvad er du bedst til at tegne (interviewer) ”Mennesker”( My 7 år)Hvordan starter du når du tegner? ”Jeg har et billede oppe i hovedet, så tegner jeg det på papiret?”Bliver det så anderledes på papiret ”Ja, tit bliver det grimmere, især næser er svære – Nogle gange bliver det også pænere”Hvad med billedet oppe i hovedet ”Ja, det ændrer sig også – næste gang ved jeg hvad jeg kan og hvad jeg skal blive bedre til”
  3. 3. Konference om brugerdreveninnovation af digitalelæremidler”•  Konfrontation mellem vidensystemer
  4. 4. - Og en bog :•  Inter Esse (Per Zetterfalk, Inter Esse, Det skapande subjektet, Norén och Reality (diss.), Gidlunds förlag 2008•  Udfordringen at skabe en videnskabelighed i undersøgelsen af den æstetiske skaberproces (eller skaberprocesser)•  Altså forskellen mellem den - deskriptive skabelse og den emergerende skabelse
  5. 5. En almindelig udfordring•  Generel problemstilling ift:•  Transferproblematikker – jvf afsluttende del•  Udvikling af kunstneriske uddannelser – akademisering•  Konfliktende vidensformer – og diskurskampe•  ”Know How” – ”Know What”
  6. 6. Arts and HumanitiesResearch Board (i dagCouncil)
  7. 7. I DK samme udvikling--•  Akademisering af kunstneriske uddannelser•  Akademisering af professions- uddannelser•  Akademisering af vokale uddannelser
  8. 8. Konsekvens - enten•  A eller B•  Men måske bedre med C??•  A= med seperat akademisering•  B= akademisering ”light”
  9. 9. Som projektet beskrives:•  “There are a number of traditional humanistic disciplines that have claimed, to varying degrees, to turn artistic praxis into science: literary studies, art studies, film studies, etc. These subjects and fields of knowledge have developed within scientific paradigms. They have often been based on a mixture of applying simple sociological methods and significant theoretical and conceptual sophistication. These attributes have had a legitimizing function within the scientific community, while at the same time the working artist often has found them banal or irrelevant.” See Per Lysander and Ingela Josefson, “Förord”, in Sten Dahlstedt et al, the anthologyBerättelse och kunskap. Texterom forskning och utvecklingsarbete på det konstnärliga området (Stockholm 2006), pp. 6-18. Cit. p. 1
  10. 10. Videnformer/Gustavsson•  Episteme:•  Techne:•  Phronesis:Vi har her en løbende konflikt mellem, hvorvidt denne viden skal være funderet i begrebet episteme eller i begrebet phronesis, med andre ord; skal fundamentet være kontekstuafhængige handleforskrifter eller skal fundamentet være kontekstsensitive helhedsvurderinger
  11. 11. - Eller•  Forskellen på den:•  Videnskabelige refleksionsteori om kunst•  Eller kunstsystemets refleksionsteori•  Mødested??•  - og så også uddannelsessystemets etc..
  12. 12. Textility of Making•  ”Kunst gibt nicht das Sichtbare wieder, sondern macht Sichtbar.” Paul Klee: Schöpferishce Konfession– En optagelse af processen fremfor formen•  Form er – ultimativ død- formgivning er liv…
  13. 13. Det er måske så generelt?:-  Vi kan argumentere for, at det Klee siger om det kunstneriske værk måske er sandt I skabelse generelt, altså at det ikke er et spørgsmål om at presse en forud fastsat form/idé/billede (jvf senere) ned over en given materie – men som Ingold siger:-  “but of intervening in the fields of force and currents of material wherein forms are generated. Practitioners, I contend, are wanderers, wayfarers, whose skill lies in their ability to find the grain of the world’s becoming and to follow its course while bending it to their evolving purpose.”
  14. 14. Ingold:•  Den hylomorfiske model er afsættet for den rationelle model baseret på kodifikatoion og arbejdsdeling•  Mål-middel-planer (jvf Suchman)
  15. 15. Den hylomorfiske model•  Fortolkningens reversibilitet•  Fra værk til proces•  Manglende forståelse af forskellen på iteration og initiration•  Altså differencerne indenfor repetition – eller den kontinuerlige variation af variabler frem for uddragelse af konstanten•  Repertoirer fremfor bevidste/ reflekterede handlinger (jvf Schön)
  16. 16. Tilgang:•  Værkforståelsen – Fortolkningen: Vertikal•  Procesforståelsen: Horisontal
  17. 17. Processen•  http://www.carlkrull.dk/ plate.html
  18. 18. Men!•  Hvordan får vi fornemmelsen for materialet•  Arbejdsdelingen•  Relationerne
  19. 19. •  Det unikke værk: Forfatteren•  Den udlagte arbejdsdeling: Filmen•  Den emergerende proces: Computerspillet
  20. 20. Proces og Struktur•  Hvad er processen når ”man” hhv. skriver en bog, producerer en film og laver et spil•  Hvad er den metaforiske struktur:
  21. 21. ..én, to måske tre heltafgørende ting:•  Formgivelsen og den kreative proces er en initiration med materialet, som skal forstås forlæns improviserende (jvf Krull)•  Mere end en mål middel kæde•  Værket kan forstås og fortolkes•  Men processen kan ikke udledes af værket•  Men værket er en del af virket(processen)•  Her må vi følge/deltage
  22. 22. Inter-obejektivitet/subjektivitet og praksis•  Mening udvikles i praksis –  Praksisser deles i fællesskaber•  Mening kommunikeres også I artefakter –  Over tid, over rum MIT Media Lab, March 2000
  23. 23. Behovet for en ny praksisepistemologi (jvf Gleerup)Donald A. Schön: Behovet for en ny praksis epistemologi (til erstatning for den tekniske rationalitet - ..)Professionelle har teorier, men mere end det, nemlig repertoirer: viden-i-handling og refleksion-i-handlingRefleksion-over-handling (opsamling, dokumentation og refleksion, samt : praksis ”løftes ud”)Tidsdiemnsionen
  24. 24. Social læringsteori((jvfGleerup)Læring i praksisfælesskaber:Praktisk deltagelse (genkendelse),tilhørsforhold (fælles virksomhed og repertoire, samt gensidig ansvarliggørelse), mening (dualitet af deltagelse og reifikation) og emergerende identitetsdannelse (engagement, fantasi og samordning)
  25. 25. Traditionel teoretiskkoncipiering af viden Vidensproduktionssfære Formidlingssfære Anvendelssfære Viden produceres af Transmission af viden Anvendelse "eksperter" gennem gennem medier, forskning konsulentydelser undervisning Altid - allerede Nutid Fremtid eksisterende
  26. 26. Forskellige former for viden
  27. 27. Didaktisk Matrix – jvf Gleerup og ScharmerEpistemologi/ Eksplicit viden Processuel Emergerendeontologi (kvalifikationer) viden viden (kompetencer) (innovation)Vidensgrundlag Know What Viden og refleksion-i- Oscillerende reflek- handling sion-i-handling – dobbelte kompetencerProfessionel Know How Strategi-i-handling Imagination-i-handlingteknologiProfessionel Know Who Etos Inspiration – tillididentitet til perifere erfaringerProfessionel tid Know When Timing TidshorisonterProfessionelt rum Know Where(Space) Communities of Communities of Ideas Practice(Place) (Lave & (Fisher) Wenger)
  28. 28. Communities of Interest•  Kreative produktioner sker gennem projekter•  - Ofte konstitueret af temporære samlinger fx workshops, som påkalder sig en særlig interesse, fordi:
  29. 29. Workshops kan:•  kan alt efter, hvordan de tilrettelægges, generere hybride oplevelser og erfaringer. Disse oplevelser finder sted i et COI, der består af forskellige aktører, der repræsenterer forskellige praksisfællesskaber (COP’s).•  Workshoppen samler de forskellige praksisfællesskaber om et fælles arbejde for at producere fælles resultater og for at udvikle en kollektiv handlingsplan.
  30. 30. Medierende artefakter•  Deltagerne må samarbejde for at definere deres nye omstændigheder og forhold. Kombinationen af heterogene aktører og erfaringer medfører synteser i perspektiv og i viden.•  I forbindelse med at opnå disse synteser spiller de medierende artefakter en central rolle.
  31. 31. En udfordring..•  ”..findes i at opbygge en kollektiv forståelse af opgaven, der skal udføres, en forståelse der ofte ikke eksisterer i udgangspunktet, men som udvikles kollaborativt og trinvist og siden vokser frem i de deltagendes tanker og i eksterne artefakter.”•  (Fischer, 2001: 4.)
  32. 32. Udfordringen er videre :•  …, at de forskellige aktører skal udvikle en praksis og opbygge et fælles vokabular samt forståelse af den opgave, projektteamet søger at løse, og metoderne, der kan tages i brug for at nå i mål. Dette er en kompleks form for fællesskab, hvor artikuleringer har en essentiel plads i og med, at disse samler, medierer mellem og transformerer erfaringer og viden.
  33. 33. Grænseobjekter-•  ”Grænseobjekter tillader forskellige vidensystemer at interagere ved at stille et delt referencepunkt, der er meningsfyldt indenfor begge systemer, til rådighed […] Støtte til interessefællesskaber må derfor facilitere gensidig læring gennem udviklingen, diskussionen og raffineringen af grænseobjekter, der tillader forskellige praksisfællesskabers vidensystemer at interagere.” (Fischer 2001).• 
  34. 34. Eksempel:•  http://www.wreckamovie.com/•  User demand: http://www.ironsky.net/site/ support/how-to-support•  Finansiering http://www.ironsky.net/site/ support/finance/
  35. 35. - Den didaktiske konsekvens•  Transferproblematikken•  Translationsproblematikken
  36. 36. Transfer – som vi indledtemed?•  Transfer er en generel problemstilling i uddannelse og undervisning. Hvis viden er situeret, hvorfor bliver det så ikke meningsløst at tale om uddannelse generelt?•  Nej, men det betyder, at den didaktiske tænkning må tage afsæt i det der er skolens rationalitet
  37. 37. Forskelligelæringskontekster•  Forskellige praksisformer – tydeliggørelse af spilleregler, værdier og vurderingskriterier
  38. 38. En skole er en skole er enskole•  Altså at skolens rationalitet er læring vs andre systemers andre rationaliteter•  Fordybelse og møder•  Sprog og begreber
  39. 39. Skolen er en skole er enskole –•  Distintionsindskrivelse i forhold til andre sammenhænge•  Elev – ”hæves” – grad af ”hævelse”•  Deltager –deltagelse – grad af? Kvalitet af deltagelse?•  Lærende – læring? Omlæring? Ny- læring? Selvkonstruktion.
  40. 40. AUGUST HERMANN NIEMEYER(1754-1828)1793 Grundsätze der Erziehung und desUnterrichtsì (1. pädagogischesLehrbuch): „Zu jedem Lehren und Lernengehört ein lehrendes und lernendes LehrerSubj., ein Obj. der Erkenntnis und inBeziehung beider aufeinander das Lehrenund Lernen selbst.“ = DidaktischesDreieck Schüler Stoff
  41. 41. References 1Alvarez, Jos´e Luis (et al.). 2005. “Shielding Idiosyncrasy from Isomorphic Pressures: Towards Optimal Distinctiveness in European Filmmaking”, in: Organization 12 (6): 863–888.Elster, J. 2000. Ulysses Unbound: Studies in Rationality, Precommitment, and Constraints. Cambridge, Cambridge University PressEricsson, K.A. Prietula, M. J. and Cokely, E.T. (2007). “The Making of an Expert", in Harvard Business Review, July–August 2007.Frank, S. 2010. Mød verdens bedste kok, http://www.aok.dk/restauranter-cafeer/ artikel/verdens-maaske-bedste-kokFischer, G., (2001): “Communities of interest: Learning through the interaction of multiple knowledge systems”, 24th Annual Information Systems Research Seminar In Scandinavia (IRIS24), Ulvik, Norway, pp. 1-14Guilford, J.P. (1950). “Creativity”, in American Psychologist, 5 (9).Gleerup, Jørgen (2007): ”Behovet for en ny praksisepistemologi”, Alexander von Oettingen og Finn Wiedemann: Mellem teori og praksis, Syddansk Universitetsforlag.Gleerup, Jørgen (2009): ”Fra simpel til kompleks og emergent kausalitet”, Dominque Bouchet: Forandringer af betydning, Forlaget Afveje.Helms, N.H.(2010):”Kan vi lære af Kunsten”..Hjort, M. (2008): “The Five Obstructions”, in Carl Plantinga (ed.): The Routledge Companion to Philosophy and Film Paisley Livingston. New York: Routledge.
  42. 42. References 2Ingold, T. 2010. “The textility of making”, in Cambridge Journal of Economics 34: 91–102.Lave, J., E Wenger. (1991). “Situated learning: Legitimate peripheral participation. Cambridge University Press. CambridgeMorell, L. (2009). Broderskabet - Den eksperimenterende Kunstskole 1961-69Ozcan, O. 2004: “Feel-in Touch!: Imagination through Vibration: A Utopia of Vibro- Acoustic Technology”, in Puppetry and Multimedia Art Leonardo, 37 (4): 325-330. Sawyer, R. K. (2006). Explaining creativity: The science of human innovation. New York: Oxford University Press.Philipsen, H. 2009: ”Spilleregler i filmskabelse behjælpelige begrænsninger”, in Mathieu & Pedersen (red.): Dansk film i krydsfeltet mellem samarbejde og konkurrence. Stockholm: Ariadne förlag.Røjel, T.2010: ”Verdens bedste”, http://www.information.dk/231390Suchman.L, (1987): “Plans and situated actions : The Problem of Human-Machine Communication.” Cambridge University Press, New York.Zetterfalk, P. (2008): Inter Esse, Det skapande subjektet. Norén och Reality Gidlunds förlag. Stockholm.

×