0
Forholdet mellem dokumentation, læring og innovation Niels Henrik Helms
Hvor skal fokus ligge? <ul><li>Den sociale praksis er det centrale i omsorgsarbejdet – ikke som ene enkeltstående relation...
Kompleksitet <ul><li>Denne indsats kan ikke ses som en simpel årsags – virkningskæde, men må ses i forhold til, hvordan ne...
Fx: Den pædagogiske professionalitet <ul><li>Den pædagogiske professionalitet ligger i det udvidede blik i forhold til den...
Den pædagogiske viden <ul><li>Er en risikoviden, hvor vi godt ved at noget er bedre end andet. Men at vi hele tiden kan fe...
Den innovative praksis <ul><li>Det daglige dilemma mellem at gøre det rigtige – og gøre det på den rigtige måde </li></ul>...
Mange interesser <ul><li>Spillet mellem brugerens umiddelbare behov:  </li></ul><ul><li>fx Det skal være sjovt,  </li></ul...
Mange ressourcer <ul><li>Procesforståelse </li></ul><ul><ul><li>Høflighed </li></ul></ul><ul><ul><li>Bekræftelse af forske...
Det handler om: <ul><li>Ikke det vi ved </li></ul><ul><li>Ikke det vi ikke ved vi ved </li></ul><ul><li>  </li></ul><ul><l...
5 minutter med din sidekvinde eller mand <ul><li>Hvornår har i oplevet, at samspil skaber nybrud – egne eksempler? </li></...
Hvad snakker vi om? <ul><li>En indikator er en kvantitativ størrelse,der beskriver indsats, præstationer og/eller udfald a...
Hvad er vi interesseret i? <ul><li>Tilfredshed? </li></ul><ul><li>Læring? </li></ul><ul><li>Adfærdsændringer? </li></ul><u...
Anvendelse <ul><li>Kontrol </li></ul><ul><li>Læring </li></ul><ul><li>Oplysning </li></ul><ul><li>Taktisk  </li></ul><ul><...
Modsætninger <ul><li>Formative </li></ul><ul><li>Summative </li></ul><ul><li>Betingelsen for læring vil være: Åbenhed, try...
Konstitutive effekter <ul><li>Fra værdimangfoldighed til entydighed </li></ul><ul><li>Metodisk velfunderede præstationsmål...
Konstitutive effekter <ul><li>Ønsket om forudsigelighed skaber forudsigelighed </li></ul><ul><li>Gøre tingene rigtigt elle...
Konstitutive effekter <ul><li>En analyse af ”Fælles Sprog” (et monitoreringssystem på ældreområdet)viser, at systemet genn...
Ændringer <ul><li>1. ordens ændring – italesættelse. Dette er et problem. Det kunne fx PISA-undersøgelsen: Danske elever l...
Brugeren - borgeren <ul><li>Brugeren er historisk en relativt ny kategori </li></ul><ul><li>(Vedung, 1998). Brugeren er ud...
Men hvad med den professionelle? <ul><li>Den kompetence og den ethos som har konstitueret arbejdet hid ind til? </li></ul>...
OK? <ul><li>Hvad dokumenterer vi? </li></ul><ul><li>Dokumenterer vi det rigtigt? </li></ul><ul><li>Skaber vi ejerskab? </l...
Kilder: <ul><li>Liv med pædagogerne af Ida Schwartz </li></ul><ul><li>Velfærdsforskydninger af Holger Højlund  </li></ul><...
Upcoming SlideShare
Loading in...5
×

Helsg2

387

Published on

0 Comments
0 Likes
Statistics
Notes
  • Be the first to comment

  • Be the first to like this

No Downloads
Views
Total Views
387
On Slideshare
0
From Embeds
0
Number of Embeds
0
Actions
Shares
0
Downloads
1
Comments
0
Likes
0
Embeds 0
No embeds

No notes for slide
  • Overbelastning af behov?
  • Transcript of "Helsg2"

    1. 1. Forholdet mellem dokumentation, læring og innovation Niels Henrik Helms
    2. 2. Hvor skal fokus ligge? <ul><li>Den sociale praksis er det centrale i omsorgsarbejdet – ikke som ene enkeltstående relation mellem den professionelle og fx den funktionsnedsatte. </li></ul><ul><li>Men som samspillet mellem organiseringer, indsatser og engagementer, der skaber betingelserne for brugerens liv </li></ul>
    3. 3. Kompleksitet <ul><li>Denne indsats kan ikke ses som en simpel årsags – virkningskæde, men må ses i forhold til, hvordan netop denne indsats samvirker med andre betydningsfulde forhold i brugerens liv. </li></ul><ul><li>Professionaliteten ligger i det udvidede blik i forhold til denne kompleksitet </li></ul>
    4. 4. Fx: Den pædagogiske professionalitet <ul><li>Den pædagogiske professionalitet ligger i det udvidede blik i forhold til denne kompleksitet </li></ul><ul><li>Det pædagogiske projekt udspilles i dilemmaet mellem samfundets opfattelse af det ”gode liv” og den enkeltes egne forestillinger </li></ul><ul><li>Pædagogen optræder derfor som samfundets stedfortræder, den enkeltes forhandler med samfundet og sig selv – hvor pædagogens empati og kompetence til at skabe meningsfyldte horisonter skal spille sammen – det kræver en rytmisk sans, en særlig viden </li></ul>
    5. 5. Den pædagogiske viden <ul><li>Er en risikoviden, hvor vi godt ved at noget er bedre end andet. Men at vi hele tiden kan fejle </li></ul><ul><li>Er mellem teori og praksis. En stadig fortolkning af, hvordan forholdet er mellem det vi kan vide fra fx vidensystemer og det vi ved fra hverdagen </li></ul><ul><li>Er en række komplekse rutiner </li></ul><ul><li>Er en differens mellem person og rolle </li></ul>
    6. 6. Den innovative praksis <ul><li>Det daglige dilemma mellem at gøre det rigtige – og gøre det på den rigtige måde </li></ul><ul><li>Systemer skal understøtte: At man gør det rigtige. De skal ikke spille sammen med professionaliteten , men være en del af den pædagogiske professionalitet. </li></ul><ul><li>Det skal sikre at man gør det rigtige - på den rigtige måde? </li></ul>
    7. 7. Mange interesser <ul><li>Spillet mellem brugerens umiddelbare behov: </li></ul><ul><li>fx Det skal være sjovt, </li></ul><ul><li>De samfundsmæssige behov: </li></ul><ul><li>Det gode liv </li></ul><ul><li>Den samfundsmæssige usikkerhed: dokumentation </li></ul><ul><li>De pædagogiske behov: </li></ul><ul><li>Det skal indgå i professionaliteten – altså det skal være med til at skabe sammenhæng mellem de samfundsmæssige behov, brugerens umiddelbare behov/potentialer og det vi vil </li></ul><ul><li>Det skal være operationelt </li></ul><ul><li>De krav som stilles af de medvirkende interessenter </li></ul>
    8. 8. Mange ressourcer <ul><li>Procesforståelse </li></ul><ul><ul><li>Høflighed </li></ul></ul><ul><ul><li>Bekræftelse af forskelle </li></ul></ul><ul><ul><li>Selvrefleksion </li></ul></ul><ul><ul><li>Generativ dialog </li></ul></ul>
    9. 9. Det handler om: <ul><li>Ikke det vi ved </li></ul><ul><li>Ikke det vi ikke ved vi ved </li></ul><ul><li>  </li></ul><ul><li>Men det vi ikke ved vi ikke ved, men som vi kan skabe sammen på baggrund af forskelle </li></ul>
    10. 10. 5 minutter med din sidekvinde eller mand <ul><li>Hvornår har i oplevet, at samspil skaber nybrud – egne eksempler? </li></ul><ul><li>Hvad var anledningen? </li></ul><ul><li>Hvordan har i brugt dette nybrud? </li></ul>
    11. 11. Hvad snakker vi om? <ul><li>En indikator er en kvantitativ størrelse,der beskriver indsats, præstationer og/eller udfald af offentlig virksomhed, og implicit eller eksplicit og med en vis stabilitet benyttes i vurdering heraf med tanke på, at denne vurdering skal benyttes i praktiske handlingssituationer, herunder f.eks. politiske, ledelsesmæssige eller fagprofessionelle beslutninger(Dahler Larsen 2008) </li></ul>
    12. 12. Hvad er vi interesseret i? <ul><li>Tilfredshed? </li></ul><ul><li>Læring? </li></ul><ul><li>Adfærdsændringer? </li></ul><ul><li>Et bedre liv? </li></ul><ul><li>ROI? </li></ul>
    13. 13. Anvendelse <ul><li>Kontrol </li></ul><ul><li>Læring </li></ul><ul><li>Oplysning </li></ul><ul><li>Taktisk </li></ul><ul><li>Strategisk </li></ul><ul><li>Symbolsk </li></ul>
    14. 14. Modsætninger <ul><li>Formative </li></ul><ul><li>Summative </li></ul><ul><li>Betingelsen for læring vil være: Åbenhed, tryghed, tillid, tolerance overfor fejl </li></ul><ul><li>Betingelse for læring: gensidig professionel anerkendelse </li></ul><ul><li>Sondring mellem anvendelse – ikke mellem indikatorer </li></ul>
    15. 15. Konstitutive effekter <ul><li>Fra værdimangfoldighed til entydighed </li></ul><ul><li>Metodisk velfunderede præstationsmålinger – sammenligning let </li></ul><ul><li>Rutiniserede vurderinger </li></ul><ul><li>Udelukkelse af temaer, begivenheder mv. som er udenfor den givne metodik </li></ul><ul><li>Top-down </li></ul><ul><li>Kontekst, kompleksitet og konditioner forsvinder </li></ul><ul><li>Negative konstitutive effekter </li></ul><ul><li>Fra output/proces til input-output </li></ul>
    16. 16. Konstitutive effekter <ul><li>Ønsket om forudsigelighed skaber forudsigelighed </li></ul><ul><li>Gøre tingene rigtigt eller gøre det rigtige? </li></ul>
    17. 17. Konstitutive effekter <ul><li>En analyse af ”Fælles Sprog” (et monitoreringssystem på ældreområdet)viser, at systemet gennem sin funktion flytter tyngden i omsorgen fra den indholdsmæssige og den sociale dimension til den tidslige. Fælles Sprog er struktureret i tidsenheder afsat til varetagelsen af bestemte på forhånd kodede omsorgsproblemer. Til gengæld virker den stramme tidsstyring naturligvis tilbage på den leverede omsorgs faktiske indhold (de konkrete ydelser som varierer fra gang til gang trues) og på relationen mellem de ældre og hjemmehjælperne – det man kunne kalde en dobbelt umyndiggørelse. (Højlund, Holger & Anders la Cour (2001): ”Standardiseret omsorg og lovbestemt fleksibilitet”, Nordiske organisationsstudier”, nr. 2(3): 91-117 ). </li></ul>
    18. 18. Ændringer <ul><li>1. ordens ændring – italesættelse. Dette er et problem. Det kunne fx PISA-undersøgelsen: Danske elever læser for dårligt. </li></ul><ul><li>2. ordens ændring. Vi allokerer flere ressourcer til området, timer, </li></ul><ul><li>3. ordens ændring – Den institutionelle orden ændres. Nye forskningsformer, systemer til at opfange dårlige læsere. LUS-test </li></ul>
    19. 19. Brugeren - borgeren <ul><li>Brugeren er historisk en relativt ny kategori </li></ul><ul><li>(Vedung, 1998). Brugeren er udtryk for en individualiseret valgsituation og et sæt præferencer, der konfronteret med et givet servicetilbud udmønter sig i en tilfredshedsgrad. </li></ul><ul><li>Brugeren bestemmes ikke ud fra et ansvar for politikdannelsen eller dens konsekvenser. Det bemærkes også, at brugeren samtidig med sin tilsyneladende sociale statusfremhævelse er genstand for en lang række kontrol-, socialiserings- og normaliseringsmekanismer. Brugeren er en kategori – ikke en person, et individ. (Dahler Larsen 2008) </li></ul>
    20. 20. Men hvad med den professionelle? <ul><li>Den kompetence og den ethos som har konstitueret arbejdet hid ind til? </li></ul><ul><li>En undersøgelse fra FTF/Catinet (Dahler-Larsen 2008) tyder også på, at det gør en forskel …, hvorvidt dokumentationen opfattes af de fagprofessionelle som fagligt meningsfuld og medvirkende til kvalitetsudvikling. </li></ul>
    21. 21. OK? <ul><li>Hvad dokumenterer vi? </li></ul><ul><li>Dokumenterer vi det rigtigt? </li></ul><ul><li>Skaber vi ejerskab? </li></ul><ul><li>Skaber det bæredygtig udvikling for borgeren? </li></ul><ul><li>Er det økonomisk håndterbart? </li></ul>
    22. 22. Kilder: <ul><li>Liv med pædagogerne af Ida Schwartz </li></ul><ul><li>Velfærdsforskydninger af Holger Højlund </li></ul><ul><li>Konsekvenser af indikatorer af Peter Dahler-Larsen </li></ul><ul><li>Det moderne projekt – af Niels Henrik Helms </li></ul>
    1. A particular slide catching your eye?

      Clipping is a handy way to collect important slides you want to go back to later.

    ×