FORSKNINGSMÆSSIGE
POSITIONER:
ikv- i et livshistorisk og livslangt læringsperspektiv

Niels Henrik Helms
Forskellige tilgange
Psykoanalytisk-”Lifespan” (ontogenetisk)
Kulturhistoriske
Strukturation
Nu psykologi – og anerkendels...
Den narrative tilgang
Narrative is not only a method for fostering learning; it is also a way to
conceptualize the learnin...
Epistemologiske og/eller ontologiske kompetencer
Stories heard
Stories recognized
Stories told
Uddannelsesperspektivet
Udvidet professionsbegreb:
Indgå og bidrage i skiftende sammenhænge
Iagttage, skabe form, skabe me...
T-Kompetencer – innovation skabes i fler-faglighed –
kræver faglighed

Slide 6
15.12.2013
Eksplicit viden
(kvalifikationer)

Processuel viden
(kompetencer)

Emergerende
viden
(innovation)

Professionelt videngrun...
Hvad sker der med den ”fremmede deltager”?
Uddannelse som narrativitet
Uddannelsesfortællinger
”Scripts” for uddannelse
- ...
- Og
”Konsekvensen af at erstatte den professionelle selvregulering med
evidensbaserede evalueringer og forskrifter er, at...
Læring er ikke matematik, hvor resultaterne er lig udgangsantagelser og
betingelser.
Snarere en forståelig konfiguration a...
Forskellige læringskontekster
-Og hvis der så skal
reflekteres
Forskellige praksisformer – tydeliggørelse af spilleregler,...
To tilgange:
Begge bærer refleksionen
– Rationel selvkontrol
– Ekspressiv artikulation
Rationel selvkontrol
Fra britisk empirisme, Kant, protestantisk/calvinistisk tankegang til den moderne
velfærdsstat side o...
Ekspressiv artikulation
Reaktion mod den rationelle selvkontrol
Udforskning af det indre - og den menneskelige selvudfolde...
I dag
Vi kender ekspressionismen i forskellige udgaver i dag:
– Den ydre fx ekstrem sport
– Den indre fx i det nyreligiøse...
Altså:
Vi skal kunne noget - vi skal kunne artikulere det
Hybrid mellem rationel selvkontrol og ekspressiv artikulering
Pædagogisk form
Performance - rationel selvkontrol
Biografiske teknologier - Ekspressiv artikulering
Performanceteknologier 1:
Rationelle logikker
Industrielle paradigmer
Performanceteknologier 2
Fra værdimangfoldighed til entydighed
Metodisk velfunderede præstationsmålinger – sammenligning l...
Performanceteknologier 3
Ønsket om forudsigelighed skaber forudsigelighed
..også forudsigelige studerende
Biografiske teknologier
Post-industrielt paradigme
Inklusion vha. eksklusion
Subjektet som vurderingskriterium
Hyperreflek...
Fx portfolioen
Bliver den?:
Øvelse i den merkantile selvkonstruktion
Selvobjektgørelse
Instrumentalisering af relationer
Skolens opgave - at forstå sig som skole og dermed
åbne sig
Artikulering
Faglighed
Øvelse gør mester
Refleksionsfrie zoner...
Skolen er en skole er en skole
Distintionsindskrivelse i forhold til andre sammenhænge
Elev – ”hæves” – grad af ”hævelse”
...
Fire dilemmaer
Professionsuddannelse mellem etos og fleksibilitet
Forskning og anvendt forskning
Fordybelse og forandring
...
Litteratur:
Clark, M.C., Rossiter, M. Narrative Learning in Adulthood. New Directions for Adult and
Continuing Education. ...
Litteratur
Helms, N. H., & Heilesen, S. B. (2011). Framing creativity. User-driven
innovation in changing 448
contexts. Eu...
Transformationer
Kontakt:
nhhe@ucsj.dk

Slide 29
15.12.2013
Upcoming SlideShare
Loading in...5
×

IKV- i et livshistorisk og livslangt læringsperspektivForsk lvis

118

Published on

Forskningsmæssige positioner: IKV- i et livshistorisk og livslangt læringsperspektiv

0 Comments
0 Likes
Statistics
Notes
  • Be the first to comment

  • Be the first to like this

No Downloads
Views
Total Views
118
On Slideshare
0
From Embeds
0
Number of Embeds
0
Actions
Shares
0
Downloads
1
Comments
0
Likes
0
Embeds 0
No embeds

No notes for slide

IKV- i et livshistorisk og livslangt læringsperspektivForsk lvis

  1. 1. FORSKNINGSMÆSSIGE POSITIONER: ikv- i et livshistorisk og livslangt læringsperspektiv Niels Henrik Helms
  2. 2. Forskellige tilgange Psykoanalytisk-”Lifespan” (ontogenetisk) Kulturhistoriske Strukturation Nu psykologi – og anerkendelse Hverdagssociologi-konstruktion af det subjektive/bøjelighed Konstruktion af det objektive
  3. 3. Den narrative tilgang Narrative is not only a method for fostering learning; it is also a way to conceptualize the learning process.. Narrativer er (pr definition)meningsskabende En narrativ tilgang er en måde at beskrive en udviklingsproces med den enkeltes perspektiv fremfor ”udefra” ”Rewriting oneself”/”re-storing” (Clark & Rossiter 2008)
  4. 4. Epistemologiske og/eller ontologiske kompetencer Stories heard Stories recognized Stories told
  5. 5. Uddannelsesperspektivet Udvidet professionsbegreb: Indgå og bidrage i skiftende sammenhænge Iagttage, skabe form, skabe mening mening – i samspil med andre Dobbelte kompetencer /T-kompetencer Slide 5 15.12.2013
  6. 6. T-Kompetencer – innovation skabes i fler-faglighed – kræver faglighed Slide 6 15.12.2013
  7. 7. Eksplicit viden (kvalifikationer) Processuel viden (kompetencer) Emergerende viden (innovation) Professionelt videngrundlag Vide hvad Viden og refleksion-ihandling Oscillerende refleksion-i-handling Professionel teknologi Vide hvordan Strategi-i-handling Imagination-ihandling Professionel legitimitet Gøre tingene rigtigt Gøre det rigtige Kontekstuelle formationer-ihandling Professionel identitet Vide hvem Etos Inspiration – tillid til perifere erfaringer Professionel tid Vide hvornår Timing – forhandlet tid Tidshorisonter Professionelt rum Vide hvor (organisation) COP’s COI’s Konstellationer af praksisfællesskaber Gleerup, Scharmer, Fischer og Helms Slide 7 15.12.2013
  8. 8. Hvad sker der med den ”fremmede deltager”? Uddannelse som narrativitet Uddannelsesfortællinger ”Scripts” for uddannelse - Uddannelsesnormative - Systemnormative - Lærings formative
  9. 9. - Og ”Konsekvensen af at erstatte den professionelle selvregulering med evidensbaserede evalueringer og forskrifter er, at man tendentielt sætter de professionelles praktiske erfaringer og viden over styr, samtidig med at den professionelle identifikation med og ansvarlighed for kvaliteten i arbejdet undermineres.” (Salling Olesen 2006, s. 24)
  10. 10. Læring er ikke matematik, hvor resultaterne er lig udgangsantagelser og betingelser. Snarere en forståelig konfiguration af relationer - et emplotment - hvor vi gennem en struktur for narrativitet skaber en forståelse En forståelse hvor vi også skaber forståelse for, at det er os selv, der skaber orden gennem handling og refleksion snarere end, at der ligger en ”skjult/tacit” kompetence eller viden, som vi kan skrælle os ind til Nye kontekster - nye translationer
  11. 11. Forskellige læringskontekster -Og hvis der så skal reflekteres Forskellige praksisformer – tydeliggørelse af spilleregler, værdier og vurderingskriterier Forskellige ”gørenfællesskaber” Meningsskabelse
  12. 12. To tilgange: Begge bærer refleksionen – Rationel selvkontrol – Ekspressiv artikulation
  13. 13. Rationel selvkontrol Fra britisk empirisme, Kant, protestantisk/calvinistisk tankegang til den moderne velfærdsstat side og den objektive virksomhed Store fremskridt Mennesket skal her leve efter en formel, der hedder præferencemaksimering, karriereplanlægning.. Samfundsinstitutioner organiseres med dette formål for øje: At maksimere og producere rationel selvkontrol hos den enkelte I overensstemmelse med anglo-amerikansk uddannelsestænkning Kompleksitetsreduktion gennem subsidaritetsprincippet
  14. 14. Ekspressiv artikulation Reaktion mod den rationelle selvkontrol Udforskning af det indre - og den menneskelige selvudfoldelse - Rousseau, men også Humboldt og Herder, altså: Dialektikken mellem den enkelte og et almene, hvor det enkelte menneske har sit særlige potentiale, som kan realiseres gennem en livslang udviklings- og dannelsesproces
  15. 15. I dag Vi kender ekspressionismen i forskellige udgaver i dag: – Den ydre fx ekstrem sport – Den indre fx i det nyreligiøse – Den personlige dannelse. Kærlighed, det udviklende arbejde, livslang læring Konvergens??
  16. 16. Altså: Vi skal kunne noget - vi skal kunne artikulere det Hybrid mellem rationel selvkontrol og ekspressiv artikulering
  17. 17. Pædagogisk form Performance - rationel selvkontrol Biografiske teknologier - Ekspressiv artikulering
  18. 18. Performanceteknologier 1: Rationelle logikker Industrielle paradigmer
  19. 19. Performanceteknologier 2 Fra værdimangfoldighed til entydighed Metodisk velfunderede præstationsmålinger – sammenligning let Rutiniserede vurderinger Udelukkelse af temaer, begivenheder mv.. som er udenfor den givne metodik Top-down Kontekst, kompleksitet og konditioner forsvinder Negative konstitutive effekter Fra output/proces til input-output
  20. 20. Performanceteknologier 3 Ønsket om forudsigelighed skaber forudsigelighed ..også forudsigelige studerende
  21. 21. Biografiske teknologier Post-industrielt paradigme Inklusion vha. eksklusion Subjektet som vurderingskriterium Hyperrefleksivitet
  22. 22. Fx portfolioen Bliver den?: Øvelse i den merkantile selvkonstruktion Selvobjektgørelse Instrumentalisering af relationer
  23. 23. Skolens opgave - at forstå sig som skole og dermed åbne sig Artikulering Faglighed Øvelse gør mester Refleksionsfrie zoner At være fremmed - distinktioner At finde hinanden
  24. 24. Skolen er en skole er en skole Distintionsindskrivelse i forhold til andre sammenhænge Elev – ”hæves” – grad af ”hævelse” Deltager –deltagelse – grad af? Kvalitet af deltagelse? Lærende – læring? Omlæring? Ny-læring? Selvkonstruktion.
  25. 25. Fire dilemmaer Professionsuddannelse mellem etos og fleksibilitet Forskning og anvendt forskning Fordybelse og forandring System narrativitet og den enkeltes fortælling
  26. 26. Litteratur: Clark, M.C., Rossiter, M. Narrative Learning in Adulthood. New Directions for Adult and Continuing Education. Special Issue: Third Update on Adult Learning Theory Volume 2008, Issue 119, pages 61–70, Autumn (Fall) 2008 Fischer, G. (2001). Communities of interest: Learning through the interaction of multiple knowledge systems. 24th Annual Information Systems Research Seminar in Scandinavia (IRIS’24), Ulvik, Norway (pp. 1–14). Gleerup, J., (2007). Behovet for en ny praksisepistemologi – ikke-viden som felt for teoriog praksisudviklingen. Mellem teori og praksis. Aktuelle udfordringer for pædagogiske professioner og professionsuddannelser. A. V. Oettingen (red). Syddansk Universitetsforlag. Helms, N. H., & Heilesen, S. B. (2011). Framing creativity. User-driven innovation in changing 448 contexts. European Journal of Open, Distance and E-Learning (Special Themed Issue on 449 Slide 26 15.12.2013 Creativity and Open Educational Resources (OER)). http:// 450 www.eurodl.org/materials/special/2011/Helms_Heilesen.pdf
  27. 27. Litteratur Helms, N. H., & Heilesen, S. B. (2011). Framing creativity. User-driven innovation in changing 448 contexts. European Journal of Open, Distance and E-Learning (Special Themed Issue on 449 Creativity and Open Educational Resources (OER)). http:// 450 www.eurodl.org/materials/special/2011/Helms_Heilesen.pdf Salling Olesen, H. (2006). Evidens, viden og Profession. Social kritik nr. 104. s. 22-25 Taylor, C. (2002). Modernitetens Ubehag. Autenticitetens Etik. Oversat af Peer F. Bundgaard. Indledning ved Morten Raffnsøe-Møller. Philosophia Slide 27 15.12.2013
  28. 28. Transformationer
  29. 29. Kontakt: nhhe@ucsj.dk Slide 29 15.12.2013
  1. A particular slide catching your eye?

    Clipping is a handy way to collect important slides you want to go back to later.

×