Flad jord

Hvordan jorden blev flad! - indgangsforelæsning

Learning a living If the key to survival in the knowledge era is to l earn a living by integrating work and learning, then we must understand the relationship between education, work and technology. R obert K. Logan, “ T he Sixth Language: Learning a Living in the Internet Age ”

Kurset indledes med en introduktion, hvorefter fire cases gennemarbejdes: • ” Undervisningsmaskinen” – Drømmen om den perfekte undervisningsmaskine. • ” Digitale Indfødte” – informationsteknologi, socialisering og edugames- • ” Det kollaborative syndrom” – Når læring skal være social • ” Pervasive Learning” – Læringsmæssige konsekvenser af, at der kommer it i alt

” Flatters”

Teknologien

Internettet

Økonomisk liberalisering

Politisk liberalisering

Open-sourcing

Out-sourcing

Supply chaining

In-sourcing

Konsekvenser

Speed is King

Videnseksplosionen

Budgetbegræsninger

Relevant uddannelse

Betydningen af informel læring

Tavs- & skjult viden

Horisontale flows.....

When Change is Needed Gøre og så lære Gøre Gøre og lære og udvikle Vidensvolume Tid Nu-fremtiden Høj Lav Tidligere Gøre Lære og så gøre

En flad verden -

Teknologi

Arbejdsliv og kompetencedagsordnen

Vidensoptikken

Pædagogiske dagsordner

Teknologi

Infrastrukturen -Digital Power

Simulerer?

Tidligere medieformer imploderer i computeren

Processer remedieres

It som identitetsteknologi

Msm

Blogs

Virtuelle chatrooms

Web 2.0

Arbejdsliv og kompetence..

Passe ind? ”enshed” eller ”anderledeshed” - inklusion vha. eksklusion

Kompetence

Vi bliver mere og mere optaget af kompetence..og innovation

Det vi kan og vil i den konkrete sammenhæng (Praksis)….

Og praksis er Vidensarbejde

Læringsarenaerne bliver også arbejdslivet(vores praksis) og det virtuelle rum……...

The Development - Towards Learners

Education just in case

Education just in time

Education just for me

Livslang læring

I moderne virksomheder søges kompleksitetsdimensionen indforskrevet i individet og ikke i organisationen som tidligere. Denne subjektiviseringen af arbejdet betyder, at medarbejderne skal deltage i et livslangt læringsprojekt, hvor det ses som en indikator for succesfyldt ”selv-management” og en kulturelt sanktioneret måde, hvorpå individet kan indgå i den restrukturerede arbejdsplads som entreprenante bidragsydere

Læring og identitetsudvikling

Identitetsskabelse ved at skabe, dele og have sin viden “konsumeret”

Kortslutning af “vidensinflationen”

Udvikling af videnskompetencer

En nødvendig vidensoptik

Traditionel opfattelse af videnskredsløbet

Forskellige former for viden

Vidensformer

Videnskabelig - Sand - Tager den tid, det tager!

Skoleviden - Formiddelbar - Skal tage den tid, der er!

Virksomhedsviden - Anvendelsesbar - Godt nok!

Tja?

Donald A. Schön: Vi mangler en praksisepistemologi

Koblingerne

Den didaktiske planlægning - rationalitet

Gennemførelsen - repertoirer

Virksomhedspraksis - skolepraksis

Visualiseringer -

Pædagogiske dagsordner

Fokus på tre videns- og læringsformer

Fase fra 1960’erne og frem: fokus på eksplicit viden – kvalifikationer

Fase fra 1980’erne og frem: fokus på processuel eller tavs viden – kompetencer (Uddannelsesredegørelse 1998)

Fase fra 2000 og frem: fokus på emergerende viden – innovation (Uddannelsesredegørelse 2002 )

Viden og læring i praksisfællesskaber

Etienne Wenger: Praksisfællesskaber, Hans Reitzels Forlag 2004: al læring og viden er socialt betinget, knyttet til:

Deltagelse i praksisfællesskaber,

Reifikation og forhandling af mening og tilhørsforhold samt

En lærende eller emergerende identitetsdannelse (engagement, fantasi og indordning). Læringspotentialet ligger i spændingen mellem kompetence og erfaring (multipelt medlemskab)

Wengers arbejde peger ind i 3.fase

3. fase fra 2000 og frem

fokus på emergerende viden og eller grænseoverskridende læring, og derfor interesse for:

samarbejde på tværs af sektorer, flerfagligt og tværinstitutionelt samarbejde

innovation

samspillet mellem eksplicit og processuel eller tavs viden,

- ift. fx. læring

En ændret metodik, som anerkender, at kompetenceproblemer skal forstås kontekstuelt

En kompetenceudviklingsmodel, der bygger på, at læring tager udgangspunkt i praksis

En kompetenceudviklingsmodel, som anerkender, at læring i praksis er udgangspunktet, men at den må kompletteres med forskellige former for organiseret læring

Nye relationer mellem fx uddannelsesudbydere og virksomheder. Et skift fra en sælger-køber relation til kompetencepartnerskaber

E-læringsdimensionen

Definitioner:

e-læring er er vidensadaption, vidensdeling og vidensemergens, som er helt eller delvist digitalt medieret.

Et e-læringssystem er et særligt digitalt medieret kommunikativt system som intentionelt fører til læring

(e)-læring som succesteknologi

Den anderledes spatiale organisering (distribueret)

Den ændrede tidsdimension (synkronitet-asynkronitet)

Den ændrede relation mellem underviser/deltager (system-deltager, deltager-system, deltager, deltager-deltager, ekspert-ekspert)

Forholdet mellem viden – og undervisningens indhold og organisering

De organisatoriske konsekvenser

It- understøtter

Fælles produktion

Eksperimenter

Vidensspredning

Feedback (Peer to Peer)

Autencitet og nytte

(Web 2.0)

Vidensniveauer ” Nye” teknologier Eksperimenterende læring: Hvor der er tale om processer, hvor der er tale om:  Eksperimenter  Vidensspredning  Feedback (peer to peer)  Autenticitet og nytte. Det er et medie, hvor videnskonsumering" og "vidensproduktion" interagerer - for både den professionelle og novicen. Emergent viden Samarbejdsteknologier Kollaborativt design Viden som proces Distributive teknologier Instruktivistisk design Eksplicit viden

Den nye grundfortælling i en flad verden

Pædagogiske - uddannelsesmæssige flatters