University College Syd - Læreruddannelsen
                Fag: Naturfag & psykologi
               Antal typeenheder: 25.8...
Tina Kristensen                                       FPO                                        12 februar 2010
Natascha ...
Tina Kristensen                               FPO                                12 februar 2010
Natascha Negendahl       ...
Tina Kristensen                                          FPO                                           12 februar 2010
Nat...
Tina Kristensen                                        FPO                        12 februar 2010
Natascha Negendahl      ...
Tina Kristensen                                       FPO                      12 februar 2010
Natascha Negendahl         ...
Tina Kristensen                                              FPO               12 februar 2010
Natascha Negendahl         ...
Tina Kristensen                                              FPO               12 februar 2010
Natascha Negendahl         ...
Tina Kristensen                                            FPO                  12 februar 2010
Natascha Negendahl        ...
Tina Kristensen                                FPO                                 12 februar 2010
Natascha Negendahl     ...
Tina Kristensen                                    FPO                                    12 februar 2010
Natascha Negenda...
Tina Kristensen                                              FPO                 12 februar 2010
Natascha Negendahl       ...
Tina Kristensen                                   FPO                                         12 februar 2010
Natascha Neg...
Upcoming SlideShare
Loading in …5
×

Faglig PæDagogisk Opgave Tnt

3,676 views
3,473 views

Published on

Published in: Education, Business
0 Comments
0 Likes
Statistics
Notes
  • Be the first to comment

  • Be the first to like this

No Downloads
Views
Total views
3,676
On SlideShare
0
From Embeds
0
Number of Embeds
2
Actions
Shares
0
Downloads
14
Comments
0
Likes
0
Embeds 0
No embeds

No notes for slide

Faglig PæDagogisk Opgave Tnt

  1. 1. University College Syd - Læreruddannelsen Fag: Naturfag & psykologi Antal typeenheder: 25.871 Faglig vejleder: Claus Auning Pædagogisk vejleder: Jeannette Thougaard Udarbejdet af: Tina Kristensen - L291132 (221173-1276)& Natascha Negendahl - L291144 (150190-1446) Hold: L09-4 Dato for aflevering: d.14/02 - 2010
  2. 2. Tina Kristensen FPO 12 februar 2010 Natascha Negendahl Claus Auning UCSYD Indholdsfortegnelse Indledning ...................................................................................................... 3 Problemformulering ....................................................................................... 3 Metode- og teoriafsnit .................................................................................... 4 Tinas forløb ................................................................................................. 4 Konstruktivisme .......................................................................................... 6 Kognitiv struktur .......................................................................................... 6 Piagets stadieteori ...................................................................................... 6 Analyseafsnit/undersøgelsesafsnit............................................................... 10 Konklusion ................................................................................................... 12 Afslutning/perspektivering ............................................................................ 12 Litteraturliste ................................................................................................ 13
  3. 3. Tina Kristensen FPO 12 februar 2010 Natascha Negendahl Claus Auning UCSYD Indledning Vi er to studerende på læreruddannelsen i Haderslev, der lige har afsluttet 3 ugers individuel praktik. Vi, på naturfagsholdet, har fået en fælles problemformulering som vi skal besvare/opfylde gennem denne opgave. Vi skal i den forbindelse bruge nogle situationer fra praktikken. Da vi ikke har haft vores praktikforløb på den samme skole, har vi valgt at fokusere på Tinas praktik. Tina har i anden praktik periode planlagt et undervisningsforløb omhandlende Afrika og udarbejdelse af et Afrikakort som slutprodukt. I planlægningen af undervisningen er der fokuseret på et forløb hvor børnene selv er involveret i sin undervisning. Vi vil i vores opgave starte ud med at beskrive Tinas praktikforløb, som vi senere i opgaven skal analysere. Herefter vil der være et teoriafsnit, hvor vi vil beskrive hvad konstruktivisme er. Dette gør vi får at skabe et grundlag for analysen. Herefter vil vi analysere undervisningsforløbet, hvorefter vi vil konkludere/samle op på opgaven i konklusionsafsnittet. Til sidst vil vi kort og generelt perspektivere, i forhold til amerikanske skoler. Problemformulering Gennem beskrivelse, analyse og vurdering af oplevet lærerpraksis i praktikken med fokus på området eksperimentel undervisning i faget natur/teknik bestemmes lærerens centrale opgaver og ansvar i relation til klassen og den enkelte elev. Der fokuseres på:  Planlægning, tilrettelæggelse, gennemførelse, og evaluering af eksperimenterende undervisning i Natur/teknik med fokus på arbejdsmåder og tankegange i fælles mål for faget.  Der ønskes en analyse og fortolkning af hvordan der i undervisningen kan arbejdes ud fra et konstruktivistisk læringssyn som inddrager forskellige læringsforståelser evt. Piaget.
  4. 4. Tina Kristensen FPO 12 februar 2010 Natascha Negendahl Claus Auning UCSYD Metode- og teoriafsnit Tinas forløb Vi har valgt at tage udgangspunkt i Tinas anden praktik periode på Sønderskov- skolen i Sønderborg. Hun har her skulle tilrettelægge og udføre undervisningen i en 2. klasse med 24 elever bestående af næsten lige mange drenge og piger. Der er også en del tosprogede børn, islandske og arabiske. Klassen har to natur og teknik lektioner om ugen. Undervisningen har varet 3 uger, i alt 6 lektioner inklusiv en tværfaglig opgaveskrivning i dansk, 2 lektioner. Målet med undervisningen er, at børnene gennem undervisningsforløbet skal tilegne sig en viden og ud fra deres viden være i stand til gennem gruppearbejde, at overføre deres viden til et visuelt produkt. Gennem undervisningen vil børnenes interpersonel intelligens (forstå andres adfærd, motiver og følelser), lingvistisk intelligens (læse, skrive, forstå ord) og rumlig/spatial intelligens (finde vej, læse kort) bliver stimuleret og inddraget.1 Undervisningen er planlagt sådan at børnene oplever tankegang og arbejdsgangen for natur og teknik som en helhed 2 Udover det blev der arbejdet med trinmål efter anden klasse derunder den fjerne omverden.3 Undervisningen blev gennemført sådan at børnene først skulle have en basis viden om Afrika og derefter placere forskellige Afrika oplysninger, i form af billeder, på et tomt Afrikakort. I de to første lektioner blev børnene præsenteret for Afrika ved, at man på klassen snakkede om dets placering på verdenskortet, ækvator, temperatur, nedbør og beplantning. Derefter havde Tina lavet en lille opgave, hvor børnene første gang skulle placere noget på et Afrikakort, som en test af børnenes forståelse. Hertil brugte hun smartboard til at indtegne børnenes svar. I lektion tre og fire, først en kort repetition. Og så dykkede børnene dybere ned i Afrika, og blev præsenteret for landet Congo, gennem en PowerPoint, Tina har fremstillet.4(Valget af Congo er inspireret af, at en af drenge i klassen kommer fra Congo) Her blev børnene også placeret på gulvet, stole og borde blev flyttet for at sidestille undervisningen med et 1 Howard Gardner, Frames of Mind: The theory of multiple intelligences 2 Fælles Mål 2009 - Natur/teknik - Undervisningsministeriet 3 Fælles Mål 2009 - Natur/teknik - Trinmål for faget natur/teknik efter 2. klassetrin - Den fjerne omverden - Undervisningsministeriet 4 http://www.slideshare.net/guest1c5aeb/congo-3111371
  5. 5. Tina Kristensen FPO 12 februar 2010 Natascha Negendahl Claus Auning UCSYD afrikansk klasseværelse. Til slut fik børnene en tværfaglig opgave stillet, hvor de i dansk skulle skrive en lille historie om, hvordan deres hverdag ville være, hvis de boede i Congo. Femte og sjette lektion startede med en kort repetition. Derefter fik børnene igen en PowerPoint lavet af Tina, denne gang om dyrene i Afrika5. Børnene fik derudover lov til at læse deres historie op fra dansk og vise deres tegninger. I sidst lektion (sjette) blev børnene delt i 4 grupper med 6 i hver. Hver gruppe fik 6 billeder der symboliserede forskellige oplysninger børnene havde fået gennem de foregående lektioner. Børnene skulle nu i gruppen tale om hvad billederne forestillede og hvor de passede ind på Afrika kortet. Tina havde forinden lavet et stort Afrikakort kun med enkle kendetegn og printet billeder ud. Børnene gik ivrigt i gang. Børnene var hurtig til at finde frem til hvad billederne forstillede. De viste også tydelig at de vidste hvor billederne skulle placeres på korte. Der hvor de havde det vanskeligt var fordelingen af opgaverne i gruppen. Nogle ville gerne sætte alle billeder op, andre skulle bekræftes af gruppen før de kunne sætte deres billede op, nogle ventede stille i baggrunden til de følte de fik plads ved kortet. Nogle grupper fungerede også rigtig og var gode til at fordele arbejdet ligeligt mellem hinanden og hjalp hinanden med at lime og placere billedet på kortet. Resultatet af gruppearbejdet blev trods de overnævnte vanskeligheder med gruppearbejdet godt og børnene havde tydeligt fået en basis viden om Afrika. Tina har ønsket at børnene skulle have en undervisning hvor eleven selv var en del af sin egen læring. En undervisning hvor børnene bliver stimuleret visuelt gennem brug af mange billeder i undervisningen. En undervisning hvor børnene stimuleres sproglig gennem skrivning af en fantasi historie om Congo. 5 http://www.slideshare.net/guest1c5aeb/dyr-i-afrika-3111377
  6. 6. Tina Kristensen FPO 12 februar 2010 Natascha Negendahl Claus Auning UCSYD Konstruktivisme Begrebet konstruktivisme bruges i mange sammenhænge, men vi vil fokusere på sammenhængen til uddannelse. Her ses konstruktivismen som en læringsteori, hvor der lægges særlig vægt på selve læringsprocessen end på den viden der opnås. Ligeledes ses det som en læringsteori der mener at læring er en aktiv proces hvor viden genskabes i en ny sammenhæng og ikke hvor viden overføres uforandret fra lærer til elev. 6 Altså at hvert enkelt individ selv opbygger og tilegner sig viden ved hjælp af adaptation med omgivelserne. Immanuel Kants (1724-1804) filosofiske arbejder har oprindeligt inspireret konstruktivismen. Kant var af den overbevisning at menneskets erkendelse er formet af kognitive strukturer (det enkelte menneskes måde at tænke på). Dette er sidenhen gået i mange retninger, dog har de et fællestræk som er en større interesse for hvordan vores tilgang til virkeligheden ikke kun er formet af kognitive strukturer, men som også i større grad er formet af vores samvær og dialoger med andre mennesker, såsom fælles sprog og kultur.7 Kognitiv struktur Med ordene kognitiv struktur, menes der at det Kognitive – det intellektuelle, er placeret i ”skemaer”. Disse skemaer ændres tit i forbindelse med omgivelserne. Dette kendes også under ordet adaptationsproces, hvor skemaerne/strukturerne ændres. Adaptation kan ske på to måder; assimilation og akkomodation. Assimilation er hvor man tilføjer noget til det allerede eksisterende skema, hvorimod akkomodation er hvor det man tilføjer ikke passer ind i det eksisterende skema og man er derfor nød til at ændre skemaet. Assimilation og akkomodation sker samtidig. Oftest vil et individ stræbe efter at have en balance/ligevægt mellem assimilation og akkomodation. Piaget (1896-1980) kalder, den ændring af skemaerne under akkomodation for læring. Piaget mener at barnets virkelighed bliver ”konstrueret” gennem assimilation og akkomodation. 8 Piagets stadieteori Piaget mente at børns udvikling sker gennem flere stadier. Piaget gør også opmærksom på at det ikke er en modning børnene gennemgår men en udvikling af erkendelse via af egne handlinger. For at nå til næste stadie skal man have gennemgået det forrige stadie, det er ikke muligt at springe et stadie over. Der er enkelte undtagelser hvor børn ikke kommer gennem stadierne. Årsager til dette kan være psykisk udviklingshæmmede, ulykker hvor hjernen skades, mangelfulde stimuli og handlemuligheder, og kultur og sociale forhold. Ethvert barn kommer gennem stadierne på sin egen måde og sin egen adfærd. Det er arv og miljø der påvirker børnene, dette kigge Piaget dog ikke meget på. Piaget modtager også noget kritik for sin teori. Bruner mener man kan træne børn til at gennemgå stadierne hurtigere, hvilket Piaget afviser. Piaget mener i stedet, at børn får mere ud af de forskellige stadier, hvis man pædagogisk og socialt giver børnene mange 6 http://da.wikipedia.org/wiki/Konstruktivisme 7 http://www.leksikon.org/art.php?n=5014 8 Naturfag som almendannelse kap. 8, S. 309-310
  7. 7. Tina Kristensen FPO 12 februar 2010 Natascha Negendahl Claus Auning UCSYD handlemuligheder. Det kvalitative er vigtig i og for udviklingen i de forskellige stadier.9 Der er fire forskellige stadier: Det sensomotoriske stadium, Det præoperationelle stadium, Det konkret-operationelle stadium og det formelt-operationelle stadium. Piaget var af den overbevisning at de første to stadier er egocentrisk. Med dette menes der at børns logik er bundet til dem selv og at deres eget ego er i centrum. Dette betyder med andre ord at de der befinder sig i disse to stadier ikke kan se ting fra andres perspektiv. Piaget mener dog også at børn i disse stadier er animistisk, det vil sige at de tror på at de fleste ting er levende. Det sensomotoriske stadium (0-2 år) I dette stadium erkender barnet ved hjælp af sine sanser og muskler. Barnet smager på verdenen ved at føle, smage, lugte, se og høre. Derudover bevæger barnet sig og får derved også sat ting i bevægelse. Piaget kalder børnenes intelligens på dette tidspunkt for praktisk natur. Barnet kan ikke kommunikere med noget sprog og kan derfor ikke formulerer tanker og følelser for andre mennesker eller ting. Men kan føle et behov for en fraværende person (eks. Mor). Barnets erkendelse tjener til udviklingen af organisation af virkeligheden i strukturer tid-rum-årsag-virkning. Der er seks trin i dette stadium. 1: Reflekserne (0-1 mdr.) disse er medfødt så som, at sutte, vejrtrækning, gribe osv. Barnet kan ikke først selv styre dette, men gennem sanseerfaring og selvøvelse kan et barn f.eks. finde brystvorten selv, efter få dage. 2: De primære cirkelreaktioner (1-4 mdr.) Hermed menes at barnet gentager de samme handlinger igen og igen. Det udfører tilfældigvis nye handlinger som det igen gentager og herved sker der en udvidelse af, forandring og en præcisering. Der sker en udvikling. 3: De sekundære cirkelreaktioner (4-8 mdr.) Barnet begynder nu at interesserer sig for virkningen af sine handlinger. Eks. Barnet laver en lyd og må nu tilpasse sig og koordinerer sine bevægelser for at gentage dette. Cirkelreaktionerne bærer målet i sig selv og giver centreret tilfredsstillelse af barnet. 4: Udbygning af de sekundære cirkelreaktioner (8-12 mdr.) Barnet kan nu kravle og kan derfor undersøge alt. Barnet putter ting i munden og opdeler tingene i grupper. Bløde, hårde, kolde, varme søde, tunge osv. Barnet kan nu placere sig forhold til ting eller tingene i forhold til rummet. 5: De tertiære cirkelreaktioner (1-1,6 år) Barnet begynder at bruge nye metoder på ting. Barnet fornemmer nu at der ligger en verden udenfor dem selv og barnet kan lære simple regler som stop. Barnet forstår ikke det ren sproglige men ser en handling med sproglig støtte. 6: De første mentale kombinationer (1,6-2 år) Barnet kan nu forstå sammenhængen mellem en handling og virkning. Derudover kan barnet forstille sig en problemløsning uden den kan se og røre ved tingen, der skal bruges.10 9 Udviklingspsykologiske teorier kap 8 , s .274 10 Udviklingspsykologiske teorier kap. 8 , s.275-283
  8. 8. Tina Kristensen FPO 12 februar 2010 Natascha Negendahl Claus Auning UCSYD Det præoperationelle stadium (2-7 år) Piaget mener i dette stadie kan barnet endnu ikke kan tænke logisk, altså barnet kan ikke tænke operationel. Men barnet er i en overgangsfase altså en præoperationel fase. Man må nok sige at Piaget fremkalder en negativ betegnelse for dette stadium, hvor der ellers sker en masse for barnet i denne periode. I løbet af dette stadie udvikler barnet på grundlag af sine erfaringer evnen til at se noget for sit indre (forestillinger) hvilke videreudvikler sprog og symbolhandlinger osv. Man kunne kalde dette stadium for symboldannelsesstadiet. Dette stadium er opdelt i to trin 1: det prækonceptuelle trin (2-4 år) Dette er de føregrebsmæssige trin, barnets begreber er stadig ustabile og barnet skal først til at fylde sig med indhold i form af sprogbegreber. Barnet udvikler sin egen logik ud fra sine oplevelser og handlinger. Barnet forstår ikke på dette stadie at der findes andre synsvinkler en dens egne. Barnet tror at alle tænker og oplever det samme som den selv. Barnet er egocentrisk. 2: Det intuitive trin (4-7 år) Dette trin adskiller sig ikke i erkendelsesmæssig forstand og er derfor i samme stadie. Tænkningen er intuitiv. Barnet forstår og forklarer sin verden ud fra det direkte perciperede i en halvsymbolsk og prælogisk tankeform (før logisk tanke). Barnet søger i denne periode en umiddelbar forståelse af det det optager dem lige nu. Det de finder betydningsfuld lige nu. Barnet kan bedre diskutere hvad de laver og de kan udtrykke hvorfor de gør som de gør.11 Det konkret-operationelle stadium (7-11 år) Den operationelle tænkning er en evne der udvikles gradvis. Det betyder at barnet kan tænke logisk og på et bestemt formål. Barnet kan udføre logiske handlinger på det indre plan på en konkret måde. Barnet går ikke over i dette stadie fra den en dag til den anden. Man kan ud fra Piagets synspunkt iagttage hvornår kriterierne er opfyldt. Når barnets evne til at tænke tilbage er blevet mere sikker dvs. når barnet kan tænke tilbage på en handling start og barnet kan forstå den konsekvens og deraf tænke fremad. Når barnet kan forstå konversation, så kan barnet fastholde ting og mennesker som noget der er uafhængig af den konkrete situation. Her er nu tale om logisk erkendelse. Barnet er nu et skolebarn og barnet ser tingen fra en subjektiv vinkel. Erkendelsen er decentreret. Barnet kan nu fastholde og kombinere ændringer på en logisk erkendende måde. Barnet kan nu logisk operationer. Barnet kan danne kategorier og skelne mellem begreber. Forståelse af tid bliver mere sikker (fremtid, nutid, fortid) også forståelse af årstider, klokken, kalender. Historie kræver en mere abstrakt tænkning (4 stadie). Forståelse af afstand og sammenhæng af en lille afstand kan være indeholdt i en større. Barnet er i stand til at kunne klassificere og serieordne ting (f.eks. ordne blyanter efter farve eller størrelse). Barnet leger i denne periode meget regellege. Dette er et tegn på at barnet nu evner at tilpasse sig andre børn. Igennem legen udvikles barnets moral. Fælleslegen tvinger barnet til at sætte sig ind i andre børns synsvinkler og synspunkter. Piaget mener at regellegen er den vigtigste leg da den udvikler den socialiserede tænknings udvikling. Barnet kan på dette stadie også fordi det tænker operationelt, forstå 11 Udviklingspsykologiske teorier kap. 8, s. 284-294
  9. 9. Tina Kristensen FPO 12 februar 2010 Natascha Negendahl Claus Auning UCSYD normer og moralværdier men det kan endnu ikke gennemskue normernes sammenhæng. Barnet handler ud fra normer det har oplevet eller fået forklaret. Barnet kan nu vælge mellem forskellige værdier, pligt eller lyst. Barnets erkendelser på dette stadie bygger på at den inden for overskuelige og konkrete rammer (eks. Regelleg), kan operationeltænke (logisk). Barnet kan nu fungere socialt og selvstændigt.12 Det formelt-operationelle stadium (fra 11år) Den abstrakte eller formelle tænkning udvikles i puberteten. Det er først i det sidste stadie at barnet vil være i stand til at tænke hypotetisk-deduktivt med abstrakte modeller.13 Den unge kan nu også tænke logisk om abstrakte situationer. Der kan nu dannes teorier om tænkte ting som filosofiske, religiøse ting, afstande, værdier osv. Den unge er nu ikke længere bundet af en øjeblikkelig påvirknings situation, men kan selv forstille sig en situation. Arbejde med teorier, løse problemer, tænke i flere dimensioner. Den unge kan nu også forstå og gennemskue normer og værdier, den unge kan nu tænke kritisk og skabe sine egne normer. Den unges erkendelser bygger nu på abstrakt og logisk tænkning hvilket gør at den unge kan flytte sig fra sin nuværende situation og lægge en fremtidig livsplan.14 Generelt om De 4 stadier: Generelt om kan man sige om erkendelsens udvikling gennem stadierne at, den sensomotoriske er erkendelse giver barnet en praktisk erfaring og forståelse men ingen overblik. Barnet oplever verden i enkeltbilleder. Ingen refleksion. Den præoperationelle erkendelse giver barnet en begyndende forståelse af virkeligheden og barnet tænker i symboler og sprog udvikles. Barnet har stadig intet overblik. Barnet oplever verdenen i slowmotion. Den konkret operationelle erkendelse fører til forståelse af tid, rum, sted osv. Den konkrete virkelighed bliver tilgængelig. Verden opleves realistisk. Den formelt operationelle erkendelse. Her frigøres tanken fra virkeligheden. Man kan se fremad og tilbage i tiden. Verden opleves i flashback/flashforward. Konklusionen er altså det ene stadium er byggestenen til næste skridt, et stadium videre. Det allerede tillærte opgives ikke i næste stadie men videreudvikles sammen med nye erkendelser. 12 Udviklingspsykologiske teorier kap. 8, s. 294-296 13 Naturfag som almendannelse kap. 8, s. 310 - 313 14 Udviklingspsykologiske teorier kap. 8, s. 297-298
  10. 10. Tina Kristensen FPO 12 februar 2010 Natascha Negendahl Claus Auning UCSYD Analyseafsnit/undersøgelsesafsnit Vi har som udgangspunkt, antaget at børnene ingen større viden har om Afrika. Elverne i 2 klasse, bør ifølge Piagets stadieteori befinde sig i det konkret-operationelle stadium. Vi ved dog at man ikke bør tage alderen, der er angivet i stadieteorien, så tungt da de ofte ikke passer i alle situationer. Undervisningen er delt op sådan at der er flere forskellige lærings muligheder undervejs, både teoretisk og praktisk. Tina starter ud med at fortælle lidt om Afrika og starte en diskussion på klassen om Afrika, hvilket giver mulighed for eleverne at tilegne sig viden og eventuelt rette/ændre i den viden de allerede har. Her fungere Tina som lærer, senere i forløbet bliver lærerrollen dog skiftet ud med en vejlederrolle. Herefter får børnene en chance for at vise hvad de har lært, idet de skal sætte nogle ting på Afrikakortet. I dette tilfælde skal de selv finde frem til hvor de forskellige ting skal sidde, de skal derfor enten benytte sig af den viden de har tilegnet sig gennem diskussionen på klassen om Afrika eller de kan på egen hånd tilegne sig viden ved hjælp af bøger eller andre personer. De fik senere i forløbet til opgave at skrive en historie om hvordan det ville være hvis de boede i Congo, denne øvelse/opgave er meget åben dog med nogle enkelte rammer/krav, netop at det skal omhandle deres mulige liv i Congo. Denne form for opgave giver eleverne frihed til selv at kunne gøre sig nogle forestillinger og kombinere den viden de har fået gennem undervisningen, med den viden de selv tilegner sig. Dog brugte de kun den viden de har fået gennem undervisningen, de tænkte ikke abstrakt, hvilket ikke er unormalt i denne alder. Da eleverne til sidst i forløbet skal sætte alle tingene rigtigt på Afrikakortet, er de inddelt i grupper. På denne måde kan de benytte sig af hinandens viden og tilføje eller ændre på den viden de allerede har. Det er ikke kun fagligt de lærer i denne proces, men de lærer også hvordan man skal begå sig i forhold til andre og hvordan man kan lære noget af hinanden. For at undervisningsforløbet skulle have været mere konstruktivistisk, skulle Tina ikke have haft så meget teoretisk undervisning, men derimod vise dem hvor de kan tilegne sig den viden de har brug for, som f.eks. bøger, billeder, osv. Det kan dog være farligt at tilrettelægge undervisningen sådan at de selv på egen hånd udelukkende skal finde viden. Elever og børn vil have svært ved selv at kunne administrere dette og de ville blive langt mere optaget af søde/sjove billeder end egentlig at forstå situationen på billedet og tilegne sig viden via teksten i en bog. De vil få langt mere udbytte af en undervisning der er kombineret, teoretisk og praktisk. Hvilket Tinas undervisning er et godt eksempel på. Personligt tror vi ikke at Tinas undervisningsforløb, ville kunne blive mere konstruktivistisk uden at det ville gå ud over elevernes læring, da de i den alder ikke kan administrer det selv. Så for at eleverne har de bedst mulige læringsmuligheder skal der være plads til en blanding og ikke et rent konstruktivistisk læringsforløb. Tinas undervisningsforløb arbejder også hen imod at eleverne skal kunne opfylde nogle af kravene indenfor arbejdsmåder og tankegange:
  11. 11. Tina Kristensen FPO 12 februar 2010 Natascha Negendahl Claus Auning UCSYD 1. Formulere enkle spørgsmål og udføre enkle undersøgelser, herunder: hvad er ting lavet af, hvilken temperatur har vandet fra hanen, hvor kan vi finde regnorme, hvorfor regner det? 2. Opleve og gøre iagttagelser som grundlag for at gennemføre enkle undersøgelser og eksperimenter 3. Anvende udstyr, redskaber og hjælpemidler, herunder simple fælder til dyr, lup, termometer og kort 4. Ordne resultater og erfaringer på forskellige måder 5. Formidle resultater og erfaringer med relevant fagsprog på forskellige måder, ved fortælling, tegning, udstilling eller fremvisning.15 Punkt 1 Dette krav opfyldes i begyndelsen idet Tina starter en diskussion på klassen, hvor eleverne selv skal formulere deres spørgsmål. En enkel undersøgelse er at vise eleverne en undervisningssituation fra Afrika. (f.eks. hvor eleverne skal sidde på gulvet som de gør i Afrika.) En anden enkel undersøgelse er også at tingene skal placeres rigtigt på Afrikakortet. Punkt 2 opfylder eleverne idet Tina viser PowerPoint og fortælle om Afrika, som grundlag for at de senere selv skal placere nogle ting på et Afrikakort. Punkt 3 opfylder de idet der gøres brug af kort. Punkt 4 opfylder eleverne da de skal sætte tingene på et kort, hvilket viser at tingene er en form for resultat af undervisningen og de skal så placeres korrekt på et Afrikakort. Punkt 5 opfyldes idet eleverne skal skrive en historie med tegning til, omkring deres mulige liv i Congo. Her benytter de sig af den viden de har tilegnet sig gennem undervisningen og det er derfor en form for resultat. 15 http://www.uvm.dk/service/Publikationer/Publikationer/Folkeskolen/2009/Faelles%20Maal%202009%20- %20Natur%20teknik/Trinmaal%20for%20faget%20natur%20teknik%20efter%202,-d- ,%20klassetrin/Arbejdsmaader%20og%20tankegange.aspx
  12. 12. Tina Kristensen FPO 12 februar 2010 Natascha Negendahl Claus Auning UCSYD Konklusion Gennem arbejdet med denne opgave kan vi konkludere at Tinas undervisningsforløb er delvist konstruktivistisk. For et mere konstruktivistisk undervisningsforløb, ville noget viden gå tabt, idet eleverne i denne aldersgruppe ikke kan administrere dette. Eleverne i denne aldersgruppe befinder sig i det konkret-operationelle stadium (Piagets stadieteori), hvilket betyder at de endnu ikke kan tænke abstrakt. Derfor mener vi at Tinas undervisningsforløb er så konstruktivistisk som muligt, for at undervisningen skal være optimal for elevernes læring. Vi kan også konkludere ud fra teoretisk og praktisk erfaret viden, at en blanding af flere læringsstile er mere optimalt end blot at undervise efter en enkelt. Vi mener herved at et delvist konstruktivistisk undervisningsforløb er bedre end et rent konstruktivistisk undervisningsforløb. Afslutning/perspektivering Ifølge Piaget er der mange steder i verdenen, at man betragter barndommen som noget man skal igennem (et nødvendig onde) og det derfor bare skal bruges til lagre færdig viden. Barnet er et objekt for undervisning. Barnet skal lære færdige løsninger som voksne mener, er rigtige. Piaget mener i stedet at man bør se barnet som et individ der udvikles ved hjælp af egne erfaringer i et stimulerende miljø. Barnet vil til gengæld videreudvikle sig fra foregående generation. Man skal altså lægge hovedvægten på en aktiv erkendelse af sandheden. ·Og ikke stræbe efter at barnet bare skal lære hvad man altid har villet og acceptere det som sandheden.16 Altså er Piaget fortaler for et konstruktivistisk lærersyn. Et eksempel på dette er den danske folkeskole, hvor børnene selv er en del af deres læring. De danske skoler arbejder ofte med projekter og lignende. Børnene bliver guidet mod emnet og derefter selv finder oplysning på eks. Internettet eller gennem bøger og film og ud fra det danner de selv en viden og læring gennem erkendelse. Børnene tager aktiv del i deres læring. Et eksempel på en ikke konstruktivistisk skole kunne være en amerikansk skole. Her sidder børnene stille og lytter, de modtag viden fra en lærer og børnene har ikke en mulighed for at selv at danne sig en erkendelse gennem egen undersøgelse. De modtager i stedet en kopiering af voksnes viden. Så eleverne i en amerikansk skole får udleveret løsningen på et problem, hvorimod eleverne i en dansk skole lærer at selv kunne finde frem til en løsning på et problem. 16 Udviklingspsykologiske teorier kap. 8, s. 299-300
  13. 13. Tina Kristensen FPO 12 februar 2010 Natascha Negendahl Claus Auning UCSYD Litteraturliste Websider http://da.wikipedia.org http://www.leksikon.org www.uvm.dk Bøger Svein Sjøberg, 1 udgave, 2 oplag, 2007, ”Naturfag som almendannelse” kap. 8 Espen jerlang, Birte Wedel-Brandt, Ann J. Jonassen, Sonja Egeberg, Suzanne Ringsted, John Halse, 3 udgave, 3 oplag, 2000, ”Udviklingspsykologiske teorier” kap 8 Howard Gardner, Frames of Mind: “The theory of multiple intelligences” (Vi har ikke fysisk gjort brug af denne bog, men benyttet os af internettet)

×