Your SlideShare is downloading. ×
Geografisk kommunikation i Web 2.0 æraen
Upcoming SlideShare
Loading in...5
×

Thanks for flagging this SlideShare!

Oops! An error has occurred.

×
Saving this for later? Get the SlideShare app to save on your phone or tablet. Read anywhere, anytime – even offline.
Text the download link to your phone
Standard text messaging rates apply

Geografisk kommunikation i Web 2.0 æraen

658
views

Published on

Artikel i Perspektiv nr. 15

Artikel i Perspektiv nr. 15

Published in: Technology

0 Comments
0 Likes
Statistics
Notes
  • Be the first to comment

  • Be the first to like this

No Downloads
Views
Total Views
658
On Slideshare
0
From Embeds
0
Number of Embeds
0
Actions
Shares
0
Downloads
5
Comments
0
Likes
0
Embeds 0
No embeds

Report content
Flagged as inappropriate Flag as inappropriate
Flag as inappropriate

Select your reason for flagging this presentation as inappropriate.

Cancel
No notes for slide

Transcript

  • 1. Perspektiv nr. 15, 2009 Geografisk kommunikation i Web 2.0 æraen Sik Cambon Jensen og Jan Juul Jensen Internettet er efterhånden de fleste menneskers vigtigste informationskilde og en væsentlig kommunikationskanal. Men selvom et billede, og dermed et kort, siger mere end tusinde ord, anvendes kort stadigvæk kun i begrænset eller svært tilgængelig form som kommunika- tionsmedie. Nutidens Web 2.0 teknikker giver ellers rig mulighed for at kommunikere geo- grafisk. I denne artikel vil vi diskutere nogle af mulighederne i web 2.0 og give en række eksempler på, hvorledes nye teknologier kan styrke anvendelse af geografisk information på Internettet. Indledning leverandør af GIS skal løbe skrigende bort. ’The information highway’ var i begyndelsen Man skal tage udfordringen op, og se hvorle- uden geografi, og som sådan virtuel i sin des man nu med web 2.0 metoder kan kom- grundform. Med få klik kunne man klikke sig me hurtigere videre. Det kræver selvfølge- fra hjemmeside til hjemmeside uagtet den lig et paradigmeskifte mange steder, lige fra geografiske stedfæstelse, som ikke blev til- ændrede holdninger til brugen og distribu- lagt den store betydning dengang. Man gjor- tionen af data, til troen på at interaktion kan de nærmest en dyd ud af ikke at forholde sig være en service som er tovejs. Fremtidens til tid og sted. GIS løsning skal ikke indeholde alt, men dele- Dette har ændret sig. Google og Microsoft har ne skal kunne indgå i alt. GIS leverandøren set nytten af at genfinde geografien (og GIS) leverer varen, andre forarbejder og præsen- i informationerne, både som en selekterings- terer den. parameter og som et underbyggende supple- ment til deres søgeresultater. Det geospatia- Er web 2.0 en oversolgt fisk eller noget som le web er et produkt af Web 2.0 bølgen, som rent faktisk kan konkretiseres og bruges i er skyllet ind over Internettet de seneste år, praksis? I det følgende vil vi se på det med og ligesom resten af web 2.0 gør den brug af udgangspunkt i den kommunale sektor. asynkron kommunikation, tovejs kommunika- tion, mash-ups samt socialisering og fælles WebGIS 1.0 deling af globale koblinger imellem individer. Kigger vi på de WebGIS løsninger som findes i dag er de påfaldende ens bygget op. Tre ele- Fra at GIS herhjemme var en lokal ting, er menter er altid til stede: den nu blevet global – det er ikke nødvendig- 1) Grundkort – enten kundens egne grund- vis længere de ’lokale’ leverandører af data, kort (tekniske kort) eller købte grundkort som stiller dagsordenen for hvor, hvornår (ortofotokort, WMS tjenester, m.fl.) og hvordan data leveres og vises og i hvilke 2) Temalag – kundens egne data (lokalplaner, sammenhænge. Det er heller ikke længere de skoledistrikter, busruter mm.) ’lokale’ GIS leverandører, som sætter stan- darden for hvad og hvordan varen leveres – 3) Funktioner – afhængig af temalagenes den almindelige borgers forventninger til GIS beskaffenhed findes det en række værk- på nettet har taget et kvantespring, som de tøjer, som f.eks. søger i eksisterende data færreste hjemmesider herhjemme honorerer (adressesøgninger), danner nye midlerti- - endnu. dige data (bufferanalyser) eller integrerer data med eksterne data og systemer. Det, at web 2.0 har infiltreret alle afkroge af Internettet - et faktum der i vid udstræk- Alle kommuner har en eller form for WebGIS ning er gået fuldstændigt hen over hovedet med mere eller mindre indhold fra de nævnte på kommunale og offentlige GIS hjemmesi- 3 kategorier (fig. 1). Udtænkt af GIS-folk til der - betyder ikke, at man som kunde til og GIS-folk, og med GIS desktopklienterne som 24
  • 2. Perspektiv nr. 15, 2009 Nu er det man skal passe på og ikke falde i WebGIS 1.0 tankeverdenen. Det er ikke en ny portalløsning, der er på tegnebrættet her, men løse koblinger som almindelige brugere vha. Web 2.0 værktøjer kan samle, som lego- klodser ligesom den enkelte ønsker. Hvor por- talerne bygger på tankegangen i SOA (Ser- vice Oriented Architechture), bygger de frie løst koblede komponenter, visuelt indpakket i individuelt tilpassede ”look and feel” over- flader, på WOA-tankegangen. WOA (Web Ori- ented Architechture) kan betragtes som en letvægtsudgave af SOA, understøttet af Web 2.0 teknikker som REST, der giver menig- Figur 1. Traditionelle WebGIS løsninger varierer mht. mand mulighed for udvikling af web appli- data og funktionalitet (illustreret som farvebåndene i kationer baseret på simple snitflader, hvor- søjlerne) men er alle bygget med samme fokus på GIS imod SOA kræver adgang til systemer, som – ikke på kommunikation. man ofte skal være autoriseret til at bru- forbillede, er WebGIS løsningerne mest af alt ge, og typisk forudsætter kendskab til mere fagløsninger. komplekse snitflader som f.eks. SOAP. I web Det som man har glemt, er fokus på målgrup- sammenhænge og med Web 2.0 briller, kan pen – at det er almindelige borgere, som der man sige at nutidens web klienter er WOA, kommunikeres med. Skal man komme på hvor fortidens serverarkitekturer var SOA. bølgelængde med den almindelige bruger bør De to arkitektur-tilgange vil sameksistere fokus ændres radikalt. Borgere har ofte kun med hvert deres fokus, men WOA er mange brug for én ting ad gangen og forvirres kun af gange mere effektiv og betydelig mere bru- udsigten til en schweizerkniv. En side med et gerorienteret. kort som viser lokalplaner, er alt rigeligt. En side med skoledistrikter – fint, og gerne sam- Mash-ups men med de sider som rent faktisk omhand- Hvis de mennesker, som skal bruge applika- ler skoledistrikter. Dette er i øvrigt en anden tionerne, får mulighed for selv at udvikle dis- gængs fejl ved de kompakte løsninger, de se, ville man se et hav af nye måder at gøre træder meget let uden for kontekst og bru- ting på – både simple og overraskende, men geren mister helheden. oftest nyskabende i et hidtil uset omfang. Når noget så højteknologisk som GIS bliver WebGIS 2.0 lavteknologisk tilgængeligt, vil man se et Tilføjer man en ny tværgående dimension til hav af nye applikationstyper baseret på en ovennævnte, og garnerer med nutidens web geografisk tilgang. Den synergi som opstår, gastronomiske bindemiddel, opstår nye og når individer udvikler i et fysisk enerum, anderledes løsninger med borger-potentiale. men med adgang til tusinder af andres lig- Hvis temalagene var rykket ud af deres siloer nende arbejder og erfaringer, udløser den og kunne adresseres eksternt med ensartet, magi som er drivkraften i Web 2.0 bølgen. standardiseret funktionalitet blev udbudt som Det visuelle Internet opstod på rekordtid på geoservices, ville man opnå WebGIS blokke, denne måde. Værktøjerne var der (og de der kunne sammensættes med ”mash-up” og var lette at bruge) og publikummet var der indkapsles i nutidige platforme. For eksempel i overflod. Med Web 2.0 er mash-up tanken ville man kunne samle ”grunde til salg” som dukket op. Kerneprodukterne leveres stadig tema i en national grunde til salg applikati- af professionelle, men interface og funktio- on, og dermed give borgerne et fælles sted at nel og strukturel sammenblanding på kryds søge (og finde) denne information. og tværs af platforme, sprog og ideologier 25
  • 3. Perspektiv nr. 15, 2009 er nu massernes muligheder. Kombinations- mulighederne med de tilgængelige data og tilgængelige funktionalitet parret med antal- let af potentielle udviklere er astronomisk og på ingen måder negligerbart. Brugerne selv har adgang til data, kan selv fortolke dem og præsentationen klares med den ene hånd i lommen. Grunde til salg – et eksempel. Alle kommuner har fra tid til anden en eller flere grunde til salg. Dette oplyser de på deres hjemmeside så interesserede købere, kan se hvor de er og hvad de koster. Ved salg af grundene skal de naturligvis fjernes igen, Figur 2. ”Grunde til salg” som KML vist i Google Maps så ingen kommer til at gå forgæves så at sige. Grundene eller matriklerne administre- ”Grunde til salg” data er eksporteret til en res oftest i et flow, hvor der undervejs anven- KML fil, er den klar til at komme i sving. Man des kort af denne ene eller anden slags. Kor- kan enten reklamere for den på kommunens tene kan enten være statiske billeder, eller hjemmeside, der hvor man normalt viser sine indgå som et tema i en kortkikkerapplikation. grunde til salg. Eller man kan aktivt tilmelde Som nævnt er disse data levende – grunde data til f.eks. Google, så man sikrer at data sælges og nye sættes til salg. Det betyder at vil blive fundet, når og hvis folk søger efter data skal ændres og kort skal vedligeholdes. grunde til salg. Dette forarbejde betyder, at Et tungt arbejde. den måde data findes på webben nu også gælder for ”Grunde til salg” dataene. Den Men behøver det være sådan? Nej det kan og rå KML fil vil, med en gang copy / paste af bør gøres meget mere simpelt. url’en, kunne vises af en stribe kortvisnings- Midt i Web 2.0 bølgen finder man firmaet programmer, f.eks. Google Maps (fig. 2) Google, som om nogen har været med til at præge den udvikling, som nettet har taget de Når man eksporterer data til KML kan man seneste 10 år. Uerfaren i GIS lancerede de specificere, hvorledes kartografien skal globale kortværker, som bogstaveligt ændre- være, og hvilke attributdata som skal tages de vores verden og den måde, som vi ser på med. Sidstnævnte er vigtig når man klikke på den. Pludselig havde alle adgang til kort af objekter i kortet. Attributdata vises i Goog- god kvalitet, og de var lette at bruge. Goog- les velkendte popup taleboble, som kan inde- le Maps / Earth ændrede verden fra den ene holde alt hvad der kan specificeres i HTML dag til den anden. Sammen med Google Maps – dvs. links, billeder, videoklip mm. (fig. 3) dukkede der også et nyt GIS data format Der skal ikke megen kreativ nerve til at se, at op, KML. Udviklet af firmaet Keyhole, købt dette her kan komme til at rykke noget mere af Google og nu standardiseret under OGC end de gængse visninger af grunde til salg (Open Geospatial Consortium). Pludselig stod på nettet. man med et fælles GIS format, som matche- de webben, og som derfor meget hurtigt blev ”Grunde til salg” er et godt eksempel på, at spredt ud i alle afkroge med den konsekvens, man som borger sjældent kun leder efter at alle de etablerede GIS software huse nu grunde i én kommune men typisk i flere. Hvis kan både læse og skrive KML. Hvad alverdens hver kommune KML’ificerede deres data og GIS folk har forsøgt at løse igennem mange gjorde dem tilgængelige, ville det ikke være år, blev med et trylleslag elimineret til trivia- svært at samle disse i en fælles levende web liteter på linje med HTML og XML. Når vores 2.0 mash-up applikation. 26
  • 4. Perspektiv nr. 15, 2009 Figur 4. ArcGIS Server geoprocesseringsservices mash- up med Microsoft Virtual Earth Figur 3. Pop-up vinduer kan bl.a. også rumme videoklip Er det starten på enden for de traditionelle GIS-leverandører? Svaret afhænger af i hvor høj grad de evner at tage de nye teknologi- er til sig. Et eksempel på implementering af Web 2.0 teknologier i GIS er ESRI. Det vak- te en hel del opsigt da Google og ESRI i 2008 delte scene på Where 2.0 konferencen for at vise udviklingen af ”The GeoWeb”. I præsen- tationen blev det vist hvordan ArcGIS Server geoprocesseringsservices, via et REST API, kan kaldes fra Google og dynamisk levere resultatet tilbage som KML, der umiddelbart kan visualiseres i Google Earth eller Goog- le Maps. Og mulighederne stopper ikke ved visning i Google. Med få linjer kode kan man også lave mash-up med f.eks. Microsoft Vir- Figur 5. Mash-up af kommuneplanrammer og bag- tual Earth (fig. 4) eller lokale tjenester som grundskort fra Kortforsyningen (KMS) f.eks. kortforsyningen (fig 5). Kernen i det er, at GIS data og funktionalitet stilles dynamisk ten som bestemmer fra hvilke hylder varerne til rådighed via simple REST snitflader. skal tages og hvordan. Grundlaget for at det- te lader sig gøre, er blandt andet, det faktum, Teknologier og produkter som REST, JSON, at det nu er muligt at kalde og kommunikerer Dojo, Mapstraction, OpenLayers, ArcGIS Ser- med Web services direkte fra browserklien- ver Javascript API m.fl. har åbnet op for at ten. SOA som man kender fra ”server to ser- det ikke længere er serveren, som er cen- ver” og ”server to desktop” er nu også ble- trum for forretningslogikken. Nu er det klien- vet ”server to browser”. Det åbner for en ver- 27
  • 5. Perspektiv nr. 15, 2009 den af nye muligheder og menneskelige res- sourcer. Sidstnævnte er ikke at kimse af, spe- cielt fordi vi her opererer med et ekstremt ekshibitionistisk medie, som ikke kræver en personlig tilstedeværelse. I Web 2.0 æraens globale kollektiv synes ”se hvad jeg kan” at være mottoet - Big Brother med deltagere, som rent faktisk kan og vil noget. Garnér det med sociale netværk, så er lavinen ikke til at stoppe igen. Så moralen er, at man skal slip- pe GIS’en løs, og glemme alt om at GIS kun er for fagfolk. Verden er i 3D Google Earth, Microsoft Virtual Earth og ESRI ArcGIS Explorer har opdaget det som man- ge synes at have glemt: jorden er rund. Ikke Figur 6. 3D-tematisering af børnedødelighed (http:// nok med det – den fysiske verden består af earthatlas.info). mere end to dimensioner. Visning af kort på nettet har med diverse plugins taget sprin- cation) feeds – det er en metode til at inte- get og kommet et skridt nærmere den vir- resserede kan abonnere på sitet, således at kelige verden. Indhold kan gøre meget, men man bliver orienteret så snart der sker foran- præsentation er nøgleordet i kommunikation. dringer. På samme måde kan man ”feed bur- Ikke uden grund har kloder og visning i 3D ne” sine KML data på nettet. KML er alminde- gjort verden til et sjovere og mere spænden- lig tekst og kan dermed læses som en hvilken de sted at leve (set med web brillerne på). som helst anden web side. Ved at definere Man kan vel som en lidt spidsfindig tommel- en RSS feed på denne, vil en monitorerings- fingerregel sige, at værdien af et kort er lig mekanisme kunne udløse alarmer, når der med højden gange bredden – ganger man så sker ændringer. Der findes forskellige slag den 3 dimension på, øges den kommunikative readers af RSS feeds, som interfacemæssigt værdi derfor mange gange. Så når data tæn- meget ligner et postprogram såsom Outlook. kes og fremstilles, bør man nok i højere grad Man tilmelder readeren til en masse feeds, og en tidligere tænke i 3D. efterfølgende holder readeren styr på, hvor- når der dukker nye feed ændringer op, samt Tematisering af data gør sig også godt i fle- styrer hvilke ændringer man har læst. Ende- re dimensioner. En farveskala er en ting, men lig kan man søge på feeds og finde indlæg om hvis man kan sætte en højde på ser man end- f.eks. ”Grunde til salg”. Disse mekanismer nu tydeligere hvad tematiseringen prøver at anvendes allerede i dag af en række kommu- illustrere (fig. 6). ner i større eller mindre grad. GeoRSS Nogen siger, at 80% af al information har en Vi har talt for at få data ud og arbejde. Det- geografisk reference – og atter andre siger at te sker ved at man pusher data derud hvor de resterende 20% blot er information, man folk søger og dermed finder informationen, glemte da man redegjorde for de første 80%. men hvad så? Levende data skal følges op på, Dette faktum betyder, at alle de informati- og hvorledes gør man det? Følges op betyder oner, man kan fange i sin RSS reader, har her, at man følger med i de ændringer, som en eller flere logiske geografiske referencer. sker med data, og den information som den Desværre er det noget, som benyttes alt for rummer. Almindelige web sider har løst det- lidt. Forestil dig hvis al information i Google te ved at anvende RSS (Really Simple Syndi- var geografisk refereret - var geo-tagget? En 28
  • 6. Perspektiv nr. 15, 2009 søgning ville komme til at se noget anderle- des ud, specielt hvis man tog med i betragt- ning hvorfra søgningen geografisk stamme- de. Google og FireFox er begyndt at under- støtte location awareness i deres browsere – dvs. browseren kan ud fra WIFI hotspots og andre jordbaserede mobilantenner positi- onere browseren i tid og rum. Din placering og informationernes placering tilsammen, vil kunne give en masse real time oplevelser, som igen vil kunne danne grobund for end- nu mere kollektiv interaktion – det brændstof som nettet er drevet af. Hvis man ikke semantisk kan positionere en informationskilde (fx ud fra en adresse i en Figur 7. Visning af GeoRSS fra www.mitkbh.dk i ArcGIS tekst), kan man som forfatter af information- Explorer. GeoRSS feed’et indeholder information, der en, selv påføre en position – enten automa- gør det muligt at linke til hjemmeside. tisk (fx via en geokode) eller manuelt. agerede med familie, venner og bekendte. Mange nye digitalkameraer har indbygget gps, De fysiske rammer er med nutidens socia- som gør det muligt at gemme positionen sam- le netværk gået hen og blevet meget virtu- men med pixel data. Dette sker i xcif header- elle i deres form, men kernen er den sam- en til billedfilen. Uploader man sine billeder til me. Fællesskab og tryghed med sjov og leg f.eks. flickr (www.flickr.com) vil man kunne se og forundring. Mennesket er blevet knuder i billederne positioneret på et kort. et grafisk netværk, som forbindes vha. ven- nelister og fælles grupper og events. Forbin- Kan informationen ikke geo-tagges automa- delserne styrkes med et hav af informationer tisk kan det ske manuelt. Almindelige web som (u)frivilligt føres rundt i netværket, som sider kan tilføjes et <georss> tag. GeoRSS er strøm i en el-ledning. Applikationer og tek- en naturlig udvidelse af almindelig RSS. Feeds nologier, som nævnt i de forrige afsnit, øger baseret på GeoRSS har den fordel, at man yderligere incitamentet til at kommunikere. kan placere informationen på et kort. Hvis før- Mange organisationer har indset nødvendig- nævnte kommuner anvendte RSS med fornuft heden/fordelen ved at blive en del af disse og samtidig tilføjede GeoRSS tags ville man enorme netværk. Når alle andre er der, må kunne få nogle meget brugbare kort ud af det. man også selv være der (Se bare statsmini- Specielt det, at den dynamiske egenskab ved steren). Vil en organisation (eller en kommu- feeds nu også blev afspejlet på et kort, ville ne) ud til folket (den del som er socialt net- gøre oplevelse total. Udover kommuneinfo vil- værksramt), må den deltage på de samme le lokale nyheder, venners blog indlæg, vejr- præmisser som alle andre. udsigten og meget mere helt automatisk bli- ve en del af en personlig defineret geografisk Der er endnu ikke mange kommuner på f.eks. sorteret informationsstrøm. Visningen af de Facebook, men det er kun et spørgsmål om geo-taggede nyhedsstrømme kan ske i bl.a. tid inden flere vil melde sig ind i klubben. Tid- Google Maps og ArcGIS Explorer (fig. 7), der ligere argumenterede vi for vigtigheden af at understøtter links til GeoRSS feeds. eksponere og slippe sine data fri. Et socialt netværk vil være et perfekt sted at gøre Sociale netværk dette. Kommunen slipper data løs på nettet I gamle dage var sociale netværk de fysiske i form af f.eks. KML eller REST. Med mash- rammer hvori mennesker mødtes og inter- up indpakkes de med anden funktionalitet og 29
  • 7. Perspektiv nr. 15, 2009 publiceres på kommunens sociale profil på f.eks Facebook. Konservatisme Hvorfor er det ovennævnte ikke allerede sket? Svaret er konservatisme når det kommer til GIS data og GIS funktionalitet. I figur 8 er vist et typisk kommunalt organisationsdia- gram. Den røde firkant indrammer de afdelin- ger, som traditionelt tager sig af kommunens GIS: Teknik og Miljø. Disse afdelinger ser- vicerer en række af kommunens andre afde- linger med GIS, som igen skal levere varen til Figur 8. Typisk organisering i kommunerne er GIS er for- Borgerservice. ankret i Miljø og Teknik afdelingerne. Alt sammen godt hvis ikke det var fordi, at res for sig. Nøgleordet i hele denne proces er, GIS’en langt fra gives løs til andre end først- at hvis man som kommune, vil kunne nå ud til nævnte afdelinger. Det skaber flaskehalse, borgerne, så skal man mestre mere end blot som sammen med en fejlopfattelse af at alle en kommunal hjemmeside. For at dette skal GIS problemer kan/skal løses ens, giver fol- kunne lade sig gøre skal indholdet tilpasses kene i de andre afdelinger hovedbrud. Blandt så dette kan ske. Hvis GIS (eller kort) er en et hav af data og funktioner skal sagsbe- del af indholdet, skal det også kunne passes handlere i de forskellige afdelinger forsøge at ind i disse kanaler. Kan den ikke det kommer sagsbehandle med en schweizer-kniv, selvom den ikke langt omkring. det ønskede bare var en neglefil. Meget vær- re bliver det når data og funktionalitet udstil- Fremtiden peger i retning af det mobile net – les til borgeren. Fokus er for længst gået fløj- man vil kunne nå nettet overalt og med ’ube- ten, eller rettere man tager de interne uhen- grænset’ hastighed – det betyder at GIS (og sigtsmæssigheder med ud til folket. De web- kort) skal tilpasses dette medie. Til forskel fra baserede desktop kloner ryger ud til borge- gammeldags stationære computere er mobi- re, der ikke er vant til at bruge GIS. Resultat len let og kommer med overalt – det betyder er, at de borgere man ønskede at kommuni- at indholdet skal kunne tilpasse sig lige så kere med, hurtigere end man kan sige ’GIS’ meget efter hvor man er som efter hvad man forlader kortsiden for at se på Google Map. er. Dvs. applikationer til mobilen vil få brug Ærgerligt, men en realitet. for rigtig meget GIS funktionaltet (se bare GPS), som skal defineres og laves nu. Skal Konklusion man vurdere og kommentere en lokalplan i Nettet blev i begyndelsen opfattet af man- høring vil man i fremtiden forvente at se pla- ge som én kanal ad hvilket information kunne nen og dens konsekvenser der hvor planen spredes. Mail og Web blev dog hurtigt skilt ad ligger fysisk. GIS og mobilt net med kort og og blev korrekt set som to forskellige kom- bevægelsesinteraktion vil blive de præmis- munikationskanaler med hver deres sæt af ser, GIS leverandører skal kunne nå kunder- regler og præmisser. Chat blev den naturli- ne med. ge forlængelse af mail og pendanten til mobi- lens SMS. Men med web 2.0 er der dukket Kigger vi på i dag, er vi kun i denne verdens mange nye kanaler op, som man først lige vorden – vi skal lige fordøje hvad der er sket skal vænne sig til og bruge (fig. 9). Under på det seneste, og lære at mestre det. Web en fælles hat kalder vi dem for sociale net, 2.0 er en udfordring, men samtidig også men vi vil i de kommende år, se flere forskel- værktøjet til det man har drømt om at kunne lige ’kanaler’ krystallisere sig og kategorise- i mange år. 30
  • 8. Perspektiv nr. 15, 2009 Figur 9. Web 2.0 har bragt mange nye teknikker og sociale netværk i spil, som kun langsomt er ved at få en geografisk dimension. Om forfatterne Sik Cambon Jensen, cand. Scient, GIS-udvikler, KMD, Niels Bohrs Alle 185, 5220 Odense SØ, email: sca@kmd.dk Jan Juul Jensen, cand. Scient, ph.d, Informi GIS, Jægerborg Alle 4, 2920 Charlottenlund, email: janj@informi.dk 31

×